Kendelse af 07-09-2017 - indlagt i TaxCons database den 13-10-2017

Faktiske oplysninger

Klageren var i indkomståret 2011 registreret som ejer af enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] v/(klageren) med CVR-nr. [...1]. Virksomheden var registreret under branchekoden, opførsel af bygninger.

Da klageren ikke har indsendt momsangivelser eller indsendt regnskabsmateriale for indkomståret 2011, fremsendte SKAT et forslag til skatteansættelse af 3. juni 2013, hvori SKAT bl.a. foreslog at fastsætte overskud af virksomhed til 1.383.723 kr.

I den forbindelse blev klageren bedt om at indsende sine bemærkninger til forslaget inden den 19. juni 2013, da skatteansættelsen ellers ville ske i overensstemmelse med forslaget.

Klageren kontaktede SKAT telefonisk den 17. juni 2013, da han var gået konkurs, og hans advokat var ved at gennemgå papirerne. Det blev aftalt, at skattemedarbejderen ville vente yderligere 10 dage eller til den 1. juli 2013 med at sende afgørelsen, hvis klagerens revisor/advokat havde yderligere bemærkninger til forslaget.

Den 24. juni 2013 kontaktede SKAT klagerens advokat for at høre, om de havde indvendinger til det fremsendte forslag. Advokaten meddelte, at hun ikke havde nogen forudsætninger for at gennemskue ansættelsen, men hun ville høre om sagen på et senere tidspunkt kunne genoptages. Dette bekræftede skattemedarbejderen, under forudsætning af, at der var indkommet nye oplysninger.

SKAT traf herefter en afgørelse af 25. juni 2013, hvori SKAT forhøjede klagerens personlige indkomst skønsmæssigt på baggrund af et fastsat overskud af virksomhed på 1.383.723 kr.

Den 29. oktober 2014 kontaktede klageren SKAT telefonisk og forhørte sig om muligheden for genoptagelse af skatteansættelsen i indkomståret 2011.

Som opfølgning på telefonsamtalen mødte klageren op den 4. november 2014 med 2 flyttekasser med bilagsmateriale samt bankkontoudtog fra [finans1] og anmodede om genoptagelse af skatteansættelsen i indkomståret 2011, da klageren ikke mente, at det fastsatte overskud af virksomhed var korrekt.

Den 5. november 2014 anmodede SKAT pr. e-mail om yderligere materiale i form af kontospecifikationer for den løbende bogføring. Dette blev efterfølgende fremsendt af klageren, men der var kun ¼ af posteringerne der kunne kontrolleres via et bilagsnummer.

SKAT afholdte et møde med klageren den 11. december 2014 med henblik på en afklaring af bogføringsmaterialet. Der blev ikke fremlagt yderligere materiale på mødet.

Den 17. december 2014 meddelte skattemedarbejderen klageren, at hun ikke havde fundet grundlag for at foretage ændring af tidligere opgjorte skønsmæssige regulering, da det fremsendte regnskabsgrundlag blev tilsidesat som mangelfuldt.

Den 18. december 2014 fremsendte SKAT et forslag til afgørelse af klagerens genoptagelsesanmodning. I forslaget blev klageren nægtet genoptagelse af skatteansættelsen i 2011 og indrømmet en frist for bemærkninger til den 15. januar 2015.

Klagerens advokat kontaktede SKAT den 15. januar 2015 og anmodede om fristudsættelse. Der blev aftalt en frist til den 15. februar 2015. Den 13. februar kontaktede klagerens revisor SKAT pr. telefon og anmodede om endnu en fristudsættelse til den 16. marts 2015. Denne fristudsættelse blev imødekommet af SKAT.

Ved telefonisk henvendelse af 2. marts 2015 anmodede klageren om fristudsættelse, men denne blev ikke imødekommet, da der allerede var givet fristudsættelse til den 16. marts 2015.

Klagerens revisor anmodede om en endelig fristudsættelse til den 7. april 2015 ved e-mail af 13. marts 2015. Denne fristudsættelse blev accepteret af SKAT.

Da SKAT ikke modtog yderligere indsigelser fra klageren fremsendte SKAT en afgørelse af 13. april 2015 som var i overensstemmelse med forslaget af 18. december 2014.

I forbindelse med klagesagens behandling har klagerens repræsentant fremlagt en årsrapport for 2011 for virksomheden underskrevet den 11. august 2016 af henholdsvis klageren og [virksomhed2]. Af årsrapporten fremgår en nettoomsætning på 7.193.262 kr. samt et resultat før finansielle poster på -1.212.222 kr. i indkomståret 2011.

Klageren har endvidere fremlagte en redegørelse fra kurator i henhold til konkurslovens § 126, jf. § 125, stk. 4 af 24. oktober 2013 om accept af forlig. Af redegørelsen fremgår det, at der er indgået forlig for den personligt ejede virksomheds tilgodehavender. Samlet tilgodehavender udgjorde 2.537.289,65 kr. inkl. moms for så vidt angår selskabet [virksomhed1] ApS og 1.478.646,25 kr. inkl. moms for så vidt angår enkeltmandsvirksomheden Beløbet blev ifølge redegørelsen nedsat til 1.400.000 kr.

Klagerens repræsentant har i forbindelse med sagens behandling ved Skatteankestyrelsen oplyst, at konkursboet er afsluttet.

(indsæt relevante oplysninger om det eventuelle materiale, klageren har fremsendt til Skatteankestyrelsen. Det kan være erklæringer, hvor det vil være relevant at oplyse om dato, udsteder, underskrift eller ej, eller lignende oplysninger)

SKATs afgørelse

SKAT har nægtet genoptagelse af skatteansættelsen i indkomståret 2011, da betingelserne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, ikke anses for opfyldt.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

Du har bedt om at få ændret grundlaget for din skat for 2011, i fortsættelse af SKATs afgørelse

dateret den 25. juni 2013, hvor resultat af virksomhed [virksomhed1], CVR-nr. [...1] skønsmæssigt blev ansat for skat og moms.

SKAT har modtaget regnskab og regnskabsmateriale for indkomståret 2011 ved personlig henvendelse den 4. november 2014.

Vi har gennemgået regnskab, bogføringsmateriale og regnskabsbilag for virksomheden [virksomhed1], CVR-nr. [...1].

Vi mener ikke, at grundlaget for din skat og moms kan ændres. Det er fordi det vurderes at modtaget regnskab ikke opfylder betingelserne i bogføringsloven og skattekontrolloven. Endvidere er det noteret at modtaget regnskab og bogføringsmateriale er udarbejdet i forbindelse med anmodningen for genoptagelse.

Vi mener på det foreliggende grundlag, at regnskabet for indkomståret 2011 kan tilsidesættes og SKATs afgørelse dateret den 25. juni 2013 ikke står til at ændre.

En forudsætning for at et årsregnskab kan anses for tilstrækkelig dokumentation for størrelsen af den opgjorte skattepligtige indkomst er, at det er udarbejdet på grundlag af et for virksomheden ført og afstemt regnskab.

Et regnskab, udarbejdet alene på grundlag af de ved årets slutning foreliggende indtægts- og udgiftsbilag, anses ikke som tilstrækkelig dokumentation for opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

De krav, der stilles til føringen og afstemningen af regnskabet, fremgår af bestemmelserne i bogføringsloven og mindstekravsbekendtgørelsen. Virksomhedens art og omfang er bestemmende for omfanget af disse krav.

Rent formelle fejl og væsentlige mangler ved føringen og afstemningen af regnskabet vurderes at være tilstrækkelig begrundelse for at tilsidesætte årsregnskabet som ansættelsesgrundlag.

I henhold til modtaget regnskab for indkomståret 2011 er resultat af virksomheden [virksomhed1] opgjort til -158.228 kr. før renter.

Din skattepligtige indkomst før SKATs skønsmæssige ændring var 0 kr.

(...)

Følgende forhold der er lagt til grund i ved tilsidesættelse af modtaget regnskab for [virksomhed1] for

indkomståret 2011 er:

Bogføringsmaterialet: Posteringsjournal, kontokort, regnskabsbilag og regnskab for [virksomhed1] Det har ikke været muligt at følge og kontrollere, (kontrolsporet) om alle registreringer er medtaget i regnskabet, og hvilke underliggende registreringer, der ligger til grund for årsregnskabets poster. Der er ikke på samtlige bilag noteret bilagsnummer. Det har derfor ikke været muligt at gå tilbage til grundlaget for den enkelte registrering.

I praksis benyttes entydige bilagsnumre, så de bilag, der ligger til grund for den enkelte registrering, kan findes frem.

Der er således ikke sammenhæng mellem de enkelte registreringer og modtaget regnskab.

I praksis skal det være muligt at kontrollere, om alle registreringer er medtaget i regnskabet, og hvilke underliggende registreringer, der ligger til grund for årsregnskabets poster.

Skøn

Regnskabsgrundlaget opfylder som nævnt ikke lovgivningens krav, og derfor tilsidesat.

Det er fast praksis, at skattemyndigheden har ret til at foretage skønsmæssige forhøjelser af indkomsten, når de selvangivne oplysninger om indtægter ikke levner plads til et passende privatforbrug.

Vi har som følge af manglerne ikke kunne opgøre dit privatforbrug, som med tilstrækkelig sikkerhed kan lægges til grund ved udmålingen af skønnet:

Der er ikke foretaget løbende bogføring af bilag til afstemning og indberetning af moms jævnfør hovedreglen i momslovens § 57. Der er i indkomståret alene 0-angivet ved indberetning af moms.

Afgiftspligtige personer, der er registreret for moms efter ML § 47, § 49, § 51 eller § 51 a, skal efter udløbet af hver afgiftsperiode angives til SKAT:

Størrelsen af den afgiftspligtige persons udgående afgift (salgsmoms) og indgående afgift (købsmoms) i afgiftsperioden

SKATs skønsmæssige ændring af indkomstansættelsen for 2011, dateret den 25. juni 2014 vurderes mere retvisende end det nu modtagne regnskab.

I henhold til modtaget kontospecifikation for udført arbejde er der for perioden fra den 1. januar – 31. december 2011 bogført 7.377.792 kr. Jævnfør de af SKAT modtaget kontoudskrifter fra [finans1] er omsætningen opgjort for perioden fra den 1. januar – 31. december 2011. Difference mellem det selvangivende og SKATs skøn udgør herefter 721.238 kr. eksklusiv moms.

I henhold til Skattekontrollovens § 7 skal der for hver måned gives oplysning om løn og andre vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold.

Det har ikke været muligt at afstemme løn og øvrige vederlag til personer ansat i [virksomhed1]. Der er i regnskabet selvangivet en samlet lønomkostning på 3.126.767 kr. I SKATs systemer er der indberettet 1.440.825 kr. Der er således en difference på 1.685.942 kr.

I Bekendtgørelsen til Skattekontrollovens § 7 fremgår det at Enhver, der i en kalendermåned i sin virksomhed har foretaget udbetaling eller godskrivning af de i nr. 1-4 nævnte beløb, skal hver måned uden opfordring give oplysning om beløbene til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister §§ 3 og 4. Oplysning skal gives om:

1) Løn, gratiale, provision og andet vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, der efter kildeskattelovens § 43, stk. 1, er A-indkomst eller arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, jf. kildeskattelovens § 49 A, stk. 1, for modtageren. Endvidere skal oplysning gives om beløb, der ydes til godtgørelse for udgifter, lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, uanset om beløbet efter ligningslovens § 9, stk. 4, er skattefrit for modtageren.

Betingelserne for, at du kan få ændret din skatteansættelse, står i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 og undtagelsesbestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8.

(...)”

Efter modtagelsen af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse forud for retsmøde har SKAT bemærket følgende:

”(...)

SKAT kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling med følgende bemærkninger:

Baggrund / Sagsforløb:

Klager er registeret som erhvervsdrivende og har derfor modtaget et Servicebrev med udskrivningsdato 21/3 2012 med en vejledning om frister m.m.

SKAT udsender den 3/9 2012 et varslingsbrev om dagbøder på grund af manglende indsendelse af selvangivelsen – der gives en frist for digital indberetning til den 20/9 2012.

SKAT udsender den 26/11 2012 et forslag til en skønsmæssig ansættelse for indkomståret 2011. Overskud af virksomhed er skønsmæssigt fastsat til 255.000,- kr.

Klageren indsender en mail af 19/12 2012, hvori han gør opmærksom på at han

har forsøgt at rette via Tast Selv, med henvisning til det udsendte forslag af 26/11 2012.

Klageren har den 4/1 2013 indberettet følgende oplysning via sin skattemappe: ”Sagid: 137589772

Mit firma [virksomhed1] ApS SE Nr.: [...1] og jeg er under konkurs (Kurator advokater i [by1] 4300). Grundet ikke indkommende indtægter for udført arbejde, er der ikke overskud af virksomhed 2011. Derfor 0 Kr.”

SKAT har den 8/1 2013 indberettet og dannet en årsopgørelse med udgangs- punkt i de foreliggende kontroloplysninger, samt pålignet et samlet skattetillæg på 2.500,- kr. grundet den manglende selvangivelse. Overskud af virksomhed som varslet i brev af 26/11 2012 frafaldes, jf. klagerens bemærkning af 4/1 2013.

Ansættelsen genoptages efter skatteforvaltningslovens § 26 stk. 1 idet der er modtaget en anmeldelse om uregistreret virksomhed – ordinær genoptagelse med frist indtil 1/5 2015.

SKAT indkalder den 12/3 2013 regnskabsmateriale og kontoudskrifter fra bank.

SKAT udsender den 17/4 2013 en rykkerskrivelse idet det udbedte materiale ikke er modtaget.

SKAT anmoder den 1/5 2013 [finans1] om fremsendelse kontoudskrifter, idet materialet ikke indsendes af klager.

SKAT anmoder den 21/5 2013 Danske bank om fremsendelse kontoudskrifter – rykker – Kontoudskrifterne er dog fremsendt i mellemtiden ved følgebrev af 18/5 2013.

På baggrund af de modtagne kontoudskrifter og foreliggende oplysninger frem- sender SKAT den 3/6 2013 et forslag til en skønsmæssig ansættelse.

Klageren kontakte telefonisk SKAT den 17/6 2013 og henviser til kurator, da han er under personlig konkurs.

Kurator kontakter telefonisk SKAT den 21/6 2013 og gør opmærksom på at klageren er underkonkurs og ingen midler har.

SKAT kontakter kurator den 24/6 2013 med oplysning om at SKAT fortsætter sagsbehandlingen. Kurator bliver desuden spurgt om der var bemærkninger til det udsendte forslag.

”Hun meddelte at hun ikke havde nogen forudsætninger til at gennemskue ansættelsen, men hvis og såfremt om sagen på et senere tidspunkt kunne genoptages, hvilket jeg meddelte at det godt kunne lade sig gøre under forudsætning af at der var indkommet nye oplysninger.”

SKAT udsender den 25/6 2013 en afgørelse med overskriften ”Afgørelse: SKAT

har ændret din moms” Det fremgår dog klart af den efterfølgende tekst at afgørelsen gælder såvel moms som skatteansættelsen.

Klagefristen til Skatteankenævnet eller Landsskatteretten er således 26/9 2013. Årsopgørelse for indkomståret 2011 udskrives den 9/7 2013.

Klager retter telefonisk kontakt med SKAT den 29/10 2014 med henvisning til genoptagelse af skatteansættelsen for 2011, med følgende:

”Hans advokat [person1] havde bedt ham om at kontakte mig med oplysning om at der var nye oplysninger der kunne danne grundlag for skatteansættelsen for indkomståret 2011.

Han fortalte at der var en 2-3 flyttekasser og et regnskab som han havde fået udarbejdet på grundlag af bilag af en han kendte som var regnskabskyndig men ikke revisor (det havde han ikke råd til) ”

Ansættelsen genoptages efter skatteforvaltningslovens § 26 stk. 2, idet anmodningen om genoptagelse er modtaget inden udløbet af den ordinære frist – 1/5 2015 -.

Klageren har den 4/11 2014 mødt og afleverede 2 flyttekasser med bilag samt regnskab og kontoudtog.

Klageren mødt den 11/12 2014 efter aftale for afklaring af sammenhængende i bogføringen m.m. Klageren samtidig orienteret om at regnskabet kunne tilsidesættes.

SKAT kontaktede klageren den 17/12 2014 med oplysning om at man ikke fandt grundlag til at ændre skatteansættelsen, idet regnskabsgrundlaget m.m. ikke kunne anses som værende fyldestgørende.

Klageren vil efterfølgende modtage et forslag herom.

SKAT udsender den 18/12 2014 forslag om at der ikke er grundlag for at ændre skatteansættelse idet regnskabsgrundlaget ikke anses som fyldestgørelsen.

Mail til advokat om fristforlængelse til den 16/2 2015 for bemærkninger til det udsendte forslag.

Mail til revisor om fristforlængelse til den 15/3 2015 for bemærkninger til det udsendte forslag og med bemærkning om yderligere frist ikke kan forventes.

Mail til revisor om fristforlængelse til den 7/4 2015 for bemærkninger til det udsendte forslag.

SKAT udsender afgørelse den 13/4 2015 idet der ikke er modtaget bemærkninger m.m. efter fristen 7/4 2015.

SKAT har følgende bemærkninger til den indsendte klage og Skatteankestyrelsens indstilling.

SKAT er enig i Skatteankestyrelsens indstilling om, at det påklagede forhold alene vedrører skatteforvaltningslovens § 26 stk. 2, da det er klageren ved henvendelsen den 29/10 2014 der anmoder om at skatteansættelsen genoptages – hvilket kan ske indenfor den ordinære genoptagelsesfrist i § 26 stk. 1, der for det pågældende indkomstår udløber den 1/5 2015.

Anmodningen om ordinær genoptagelse er således sket rettidigt ved den telefoniske henvendelse – der findes ikke at være krav om at anmodningen skal være skriftlig

SKAT er enig i Skatteankestyrelsens indstilling om at der ikke er grundlag for en genoptagelse, idet der ikke er fremkommet nye oplysninger der kan give anledning til at vurderer den skønsmæssige ansættelse på ny, idet regnskabsmaterialet og bogføringen ikke opfylder bogføringsloven eller mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder.

SKAT er enig i at kravet for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26 stk. 2 er at anmodningen er modtaget inden fristen i § 26 stk. 1. Der er ikke fastsat nogen frist for hvornår en afgørelse skal foreligge som f.eks. fastsat efter § 26 stk. 1.

Det fremgår af sagsforløbet at der efter udsendelsen af forslaget den 18/12 2014 er givet fristforlængelse for indsigelse 3 gange hvoraf SKAT i forbindelse med den ene fristforlængelse udtrykkelig gør opmærksom på at der ikke kan forventes yderligere fristforlængelse.

I forbindelse med afgørelsen den 13/4 2015 gør SKAT endvidere opmærksom på

at der ikke er modtaget yderligere materiale / bemærkninger efter udløbet af sid- ste fristforlængelse, hvorfor afgørelsen som anført i Skatteankestyrelsens indstilling anses for at opfylde almindelig god forvaltningsskik, og dermed ikke findes at være ugyldig.

SKAT er ligeledes enig i, at de nye oplysninger / bilag der er indkommet i forbindelse med klagen til skatteankestyrelsen ikke er vurderet / behandlet af SKAT. De må således indgå i en anmodning om ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 1-8. En sådan anmodning må frem- sendes til SKAT.

Med hensyn til Skatteankestyrelsens bemærkning om, hvem der er pligtig til at selvangive i forbindelse med konkurs, jf. telefonnotatet af 18/4 2017, kan der henvises til juridisk vejledning 2011-1 afsnit E.L.1.4.8 hvoraf fremgår:

”Selvangivelsespligten påhviler skyldneren. ”

”Bostyret skal meddele skyldneren de nødvendige oplysninger til brug for selvangivelsen”.

Samt juridisk vejledning 2017-1 afsnit C.C.9.4:

Selvangivelsen

Det er skyldneren, der har selvangivelsespligten.

Er der truffet bestemmelse om, at konkursindkomsten er skattepligtig, skal skyldneren selvangive denne indkomst særskilt for

Se KKSL § 10, stk. 1.

Selvangivelserne skal afleveres inden udløbet af den frist, der gælder for indgivelse af selvangivelse for det indkomstår, hvor konkursen sluttes.

Bostyret skal meddele skyldneren de nødvendige oplysninger til brug for

selvangivelsen.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at spørgsmålet om genoptagelse af skatteansættelsen i indkomståret 2011 skal hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Klageren har endvidere nedlagt påstand om, at skatteansættelsen i indkomståret 2011 skal genoptages under henvisning til bestemmelsen om ordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Klagerens repræsentant har anført følgende:

”(...)

(Klageren) er ikke enig i SKATs afgørelse af 13. april 2015 og derfor klages der over den trufne afgørelse.

(...)

SKATs afgørelse af 25. juni 2013 fastholdes og bliver ikke ændret i den seneste afgørelse dateret 13. april 2015. Det fremgår af SKATs forslag til afgørelse dateret den 18. december 2014.

Det er SKAT der af egen drift har afsendt varsel om foretagelse eller ændring af ansættelsen for år 2011 og derfor skal en vurdering af en eventuel fristforlængelse ske med udgangspunkt i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

SKAT har henvist til skatteforvaltningens § 26, stk. 2 i sin afgørelse. Den bestemmelse anvendes udelukkende, når det er den skattepligtige, der ønsker ændring i ansættelsen. Det er min påstand, at sagen bør hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 så kan SKAT ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen.

Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.

(Klageren) har anmodet SKAT om, at fristen for at fortage ansættelse forlænges, hvilket SKAT har afslået i sin afgørelse af 13. april 2015.

Det har betydning for (klageren), at hans anmodning om fristforlængelse imødekommes, fordi det er af betydning for (klagerens) muligheder for at varetage sine interesser.

(Klageren) gik personligt konkurs den 17. april 2012 på grund af de økonomiske forhold i tilknytning til cvr-nr. [...1].

(Klageren) har i det tidlige forår 2015 anmodet statsautoriseret revisor (...) hos [virksomhed2] om at udarbejdet regnskab til brug for ansættelsen. Regnskabet er stadig under udarbejdelse med de besværligheder, der opstår som følge af konkursen og kurators besiddelse af og råden over virksomhedens regnskabsmateriale.

SKAT har den 11. februar 2014 anmeldt (klageren) til politiet for grov skattesvig og overtrædelse af momsloven. Efterfølgende har [politiet] rejst sigtelse for overtrædelse af begge de anmeldte forhold.

Det er af væsentlig betydning for (klageren), at han får mulighed for, at fremvise et af en statsautoriseret revisor revideret regnskab for 2011 til brug for ansættelsen. Derved kan ansættelsen for 2011 blive fyldestgørende og korrekt, skatteberegningen kan blive korrekt og derved kan (klageren) blive frifundet for de rejste sigtelser.

En imødekommelse af (klagerens) anmodning om fristforlængelse med henblik på et af en statsautoriseret revisor udarbejdet og revideret regnskab for 2011, vil svare til, at SKAT udviser almindelig sund fornuft uden at være alt for streng eller smålig overfor (klageren).

(...)”

Klagerens repræsentant har desuden bemærket følgende ved e-mail af 17. februar 2017:

”(...)

Vedhæftet genfremsendes årsrapport 1. januar - 31. december 2011 for CVR-nr. [...1] [virksomhed1]/(klageren) Årsrapporten er udarbejdet af:

[virksomhed2]

Statsautoriseret revisionsaktieselskab [adresse1]

[by2]

(Revisor), statsautoriseret revisor

Vedhæftet fremsendes kopi af brev fra kurator (...) om forlig vedrørende den personligt ejede virksomheds tilgodehavende for 2011.

Det fremgår af brevet side 3, at der er indgået forlig vedrørende den personligt ejede virksomheds tilgodehavender. Samlet tilgodehavender udgjorde ca. 3.5 mio. kr. Der blev indgået forlig hvorefter beløbet blev nedsat til 1.4 mio. kr.

Årsrapporten og brevet fra kurator skal indgå i skattesagen. Således at SKAT er i stand til at færdigbehandle årsopgørelsen for 2011.

(...)”

I forbindelse med, at Skatteankestyrelsens sagsfremstilling har været til høring hos klageren er klagerens repræsentant kommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Det fastholdes, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Skattankestyrelsen finder, at det er en korrekt hjemmelshenvisning til skatteforvaltningslovens § 26,stk. 2, som er anført af SKAT.

SKAT har i sin afgørelse af 13. april 2015 på side 4 henvist til, at betingelserne for at (klageren) kan få ændret sin skatteansættelse står i skatteforvaltningslovens § 26,stk. 2 og undtagelsesbestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8.

Skatteforvaltningslovens § 26 omhandler ordinær ansættelse og skatteforvaltningslovens § 27 omhandler ekstraordinær ansættelse.

Skatteankestyrelsen har pligt at foretage en fuld prøvelse af SKATs afgørelse og da SKATs afgørelse henviser til skatteforvaltningslovens § 26,stk. 2 og til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8, så skal Skatteankestyrelsen selvstændigt prøve, om der kan ske ordinær eller ekstraordinær genoptagelse af (klagerens) årsopgørelse for 2011 med henvisning til de anførte lovbestemmelser.

Det fremgår blandt andet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, så kan en ansættelse fortages eller ændres af SKAT.

Af ovenstående grunde og af retssikkerhedsmæssige hensyn overfor (klageren), anmodes Skatteankestyrelsen om at hjemvise sagen til fornyet behandling hos SKAT.

(...)”

Efter modtagelsen af SKATs seneste udtalelse forud for retsmøde i sagen har klagerens repræsentant anført følgende:

”(...)

Jeg har modtaget Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse og sagsfremstilling dateret 15. marts 2017 og SKATs udtalelse i sagen med beskrivelse af baggrund/sagsforløb.

Det bemærkes, at SKAT har meldt [person2] til [politiet] vedrørende moms og selvangivelse for indkomståret 2011 og at [person2] fortsat er sigtet i sagen.

Vedrørende uregistreret virksomhed, så modtog [person2] brev fra SKAT dateret den 30. januar 2012 om, at SKAT havde fået en anmeldelse på ham om, at han drev uregistreret virksomhed.

[virksomhed1] v/[person2], CVR-nr. [...1], startede den 1. november 2001 og ophørte den 17. april 2012.

Det fastholdes, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Hjemmelsgrundlag

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at SKAT ikke kan afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Skatteministeren kan for grupper af skattepligtige fastsætte kortere frister end angivet i 1. og 2. pkt.

En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Klageren har gjort gældende, at det er SKAT, der af egen drift har afsendt varsel om foretagelse eller ændring af ansættelsen for indkomståret 2011 og en eventuel vurdering af en fristforlængelse skal derfor ske med udgangspunkt i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Klageren har i forlængelse af ovenstående gjort gældende, at han har anmodet om fristforlængelse med henblik på indhentelse af et af en statsautoriseret revisor udarbejdet og revideret regnskab for 2011, men at denne fristudsættelse er afslået ved SKATs afgørelse af 13. april 2015.

Landsskatteretten finder, at det er en korrekt hjemmelshenvisning til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, som er anført i SKATs forslag af 18. december 2014.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at nærværende sag er startet op på baggrund af klagerens henvendelse til skattemyndighederne ved indlevering af bilagsmateriale, regnskab samt bankkontoudtog fra [finans1] den 4. november 2014. Der er således tale om en anmodning om genoptagelse på eget initiativ, og denne sag er derfor adskilt fra den oprindelige skatteansættelse, der blev gennemført på SKATs initiativ ved afgørelse fra SKAT den 25. juni 2013. Derfor skal en eventuel fristudsættelse vurderes ud fra bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Der findes ingen frister for, hvornår SKAT senest skal tage stilling til anmodningen om genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, eller for, hvornår der senest kan ske ansættelsesændring på baggrund af en eventuel genoptagelse, men almindelig god forvaltningsskik medfører, at forvaltningen inden for rimelig tid skal tage stilling til genoptagelsesspørgsmålet.

Landsskatteretten finder, at SKAT ved forslaget af 18. december 2014, de mellemliggende tre fristudsættelser til henholdsvis den 15. februar 2015, den 15. marts og til den 7. april 2015 samt afgørelsen af 13. april 2015 har udvist almindelig god forvaltningsskik overfor klageren og giver klageren en rimelig mulighed for at kunnet varetage sin sag bedst muligt.

Ordinær genoptagelse

Henset til formuleringen og indholdet af SKATs afgørelse af 13. april 2015 og SKATs efterfølgende udtalelser, er det Landsskatterettens opfattelse, at SKAT ved deres afgørelse af 13. april 2015 reelt har genoptaget skatteansættelsen i indkomståret 2011 efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, men ikke fundet tilstrækkeligt grundlag for at ændre ansættelsen ud fra det materiale, som klageren fremlagde i forbindelse med genoptagelsesanmodningen.

Da der i forbindelse med klagesagens behandling ved Landsskatteretten er fremlagt en lang række nye oplysninger, herunder nyt regnskabsmateriale der ikke har været efterprøvet hos SKAT finder Landsskatteretten derfor på det foreliggende grundlag, at skatteansættelsen i indkomståret 2011 skal hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.