Kendelse af 19-11-2019 - indlagt i TaxCons database den 14-12-2019

Faktiske oplysninger

Klageren drev i indkomståret 2013 virksomheden [virksomhed1] v/[person1] med cvr-nr. [...1]. Virksomheden blev stiftet den 1. februar 1996 og beskæftigede sig med design og produktion samt salg af dametøj. Salget skete i det påklagede år fra lejede lokaler i [adresse1], [by1], mens produktion og design foregik dels i Fjernøsten og dels fra privatadressen, da der ikke var plads i de lejede lokaler. I 2015 oplyste repræsentanten, at der ikke længere var produktion i Fjernøsten, men udelukkende fra klagerens privatadresse. Klageren boede i indkomståret 2013 sammen med sin søn på [adresse2], [by1].

For indkomstårene 2002 og 2003 udsøgte SKAT klageren vedrørende hendes privatforbrug, hvor SKAT bl.a. anmodede om specifikationer vedrørende den private husleje, da hendes beregnede privatforbrug enten var negativt eller lavt efter huslejen. Det fremgår af de fremsendte akter fra sagen, at den anførte husleje var på 63.376 kr. årligt. Efter klagerens forklaringer om hendes privatforbrug, godkendte SKAT ansættelserne for 2002 og 2003.

Resultater

Følgende fremgår af virksomhedens regnskab for 2013:

Eksterne omkostninger er specificeret på følgende måde:

Udgifter til telefon

Klageren har i regnskabet for indkomståret 2013 fratrukket udgifter til telefon med 8.358 kr. Der er reguleret med privat andel på 2.400 kr. Købsmoms er fratrukket med 2.089 kr.

Udgifter til husleje

Klageren har i regnskabet for indkomståret 2013 fratrukket udgifter til husleje med 91.658 kr. I dette er indeholdt en udgift på 13.334 kr., som ifølge klageren vedrører udgifter til arbejdsværelset i klagerens private bolig på [adresse2], 2. sal.

Klageren har fremsendt en lejekontrakt, hvor det fremgår, at hun i indkomståret 2013 lejede en 3 værelses lejlighed på 97 m² på [adresse2]. Det fremgår af lejekontrakten, at det lejede ikke måtte benyttes til andet end beboelse, kontor og arkiv uden samtykke fra udlejeren. Lejeperioden begyndte den 1. januar 1997. Det fremgår, at den årlige husleje var 63.276 kr. dvs. månedligt 5.273 kr.

Klageren har overfor Skatteankestyrelsen oplyst, at huslejen for hele lejemålet var 8.982 kr.

Klageren har fremsendt en tegning over arbejdsværelset, hvor det fremgår, at det var indrettet med et arbejdsbord med en stol samt tre reoler. Endvidere har klageren oplyst, at værelset målte 2,54 m x 4,73 m = 12,01 m².

Klageren har beregnet beløbet på 13.334 kr. således:

8.982 kr./ 97m² = 92,59 kr. pr.m²

92,59 kr. x 12 m² = 111,17 kr.

111,17 kr. x 12 mdr. = 13.334, 10 kr.

Udgifter til elektricitet

Klageren har for indkomståret 2013 fratrukket udgifter til elektricitet med 4.893 kr. ekskl. moms og elafgift. Købsmoms er fratrukket med 1.957 kr., og elafgift er fratrukket med 2.936 kr.

Ifølge SKAT vedrører en del af de fratrukne udgifter elektricitet på privatadressen. SKAT har opgjort udgiften til elektricitet på privatadressen til 1.676 kr. ekskl. moms og elafgift og 2.880 kr. inkl. moms og elafgift. Klageren har oplyst, der er fratrukket 25 % af elregningen vedrørende den private bolig.

Som dokumentation for udgifterne har klageren fremsendt bilag 1501 og 1545.

Bilag 1501 er en acontoregning på elektricitet på 1.508,71 kr., hvoraf 101,26 kr. udgør et rykkergebyr for manglende betaling. Acontobetalingen vedrører perioden fra 1. marts 2013 til 31. maj 2013, og der betales for 546 kWh. Regningen er adresseret til klageren og det fremgår, at leveringsstedet er klagerens private bopæl.

Bilag 1545 er ligeledes en acontoregning på elektricitet på 1.371,76 kr. Betalingen vedrører perioden 1. juni 2013 til 31. august 2013, og der betales for 546 kWh. Regningen er ligeledes adresseret til klageren, og leveringsstedet er klagerens private bopæl.

Samlet for en periode på 6 måneder har klageren betalt aconto for 1.092 kWh.

Det fremgår af Danmarks Statistik, at det gennemsnitlige elektricitetsforbrug for én person i en lejlighed er 1.450 kWh årligt. Ifølge SKATs vejledende mindstesatser i 2013 er mindstesatsen for elektricitet til lys og husholdning for en husstand 2.000 kWh. Det fremgår af SKM2012.658.SKAT.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet virksomhedens resultat til 51.185 kr. for indkomståret 2013.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”2. Telefonudgifter

(...)

Selvstændige erhvervsdrivendes telefonudgifter er fra og med indkomståret 2012 igen omfattet af reglerne om fri telefon.

Fri telefon er en rådighedsbeskatning, hvilket betyder, at det er muligheden for at bruge godet til privat formål, der udløser skat. Det er derfor ikke afgørende, om den erhvervsdrivende rent faktisk bruger godet privat, men blot at der blot er mulighed for at gøre det.

En selvstændig erhvervsdrivende, der har adgang til privat at benytte en telefon, der indgår i den erhvervsmæssige virksomhed, skal betale skat af 2.500 kr. om året. Der beregnes ikke moms af de

2.500 kr., da det er en sats, der er fastsat. Der henvises til Ligningslovens § 16, stk. 14.

Der er reduceret med en privat andel på 2.400 kr.

(...)

2.5. SKATs bemærkninger og begrundelse efter modtagelse af indsigelse

Det følger af ligningslovens§ 16 stk. 12: "Den skattepligtige værdi af en fri telefon, herunder fri datakommunikationsforbindelse, der er stillet til rådighed af en eller flere arbejdsgivere m.v. som nævnt i stk. 1 for den skattepligtiges private benyttelse, udgør et grundbeløb på 2.500 kr. (2010- niveau) ... " Den private andel skal dermed være 2.500 kr. også for erhvervsdrivende jf. ligningslovens§ 16 stk. 14 ".. og stk. 12 finder tilsvarende anvendelse for selvstændigt erhvervsdrivende"

SKAT fastholder dermed at den private andel skal være 2.500 kr.

3. Husleje

(...)

Der er ikke modtaget dokumentation for efterposteringen på 13.334 kr. og dermed anerkendes der ikke fradrag for udgiften i henhold til statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a.

Ved en evt. indsigelse bedes du fremsende dokumentation for udgiften

Såfremt der er tale om en udgift til arbejdsværelse bedes du indsende dokumentation for husleje, herunder en huslejekontrakt. Du bedes dokumentere/redegøre for beregningen af fradraget for arbejdsværelse, samt oplyse om værelsets størrelse, indretning og om boligens samlede størrelse evt. i form af en tegning. Desuden beder vi dig redegøre for arten og omfanget af det arbejde, som udføres i hjemmet

Efter praksis er der i almindelighed ikke fradrag for udgift til arbejdsværelse i den private bolig, selvom værelset bliver benyttet i forbindelse med arbejdet, medmindre værelset indretning og placering udelukker privat anvendelse. Hvor der undtagelsesvis gives fradrag arbejdsværelse i hjemmet beregnes fradraget som udgangspunkt som en forholdsmæssig del af udgiften til el, vand og varme, svarende til arbejdsværelsets andel af ejendommens samlede areal jf. juridisk vejledning afsnit

C.C.2.2.2.13.

3.5. SKATs bemærkninger og begrundelse efter modtagelse af indsigelse

Dokumentation af fradrag.

SKAT har modtaget en kopi af en delvis huslejekontrakt. Den kopi som SKAT har modtaget viser øverste halvdel af første side. Der er fortsat ikke modtaget dokumentation for udgiften på 13.334 kr.

(...)

Arbejdsværelse

Der er modtaget en tegning over værelsets indretning, som viser et arbejdsbord med stol og 3 reoler i rummet. Der er ingen målangivelser på tegningen.

Af tegningen fremgår det at rummet ikke har ændret indretning karakter på grund af særlige møbler, udstyr samt særlige adgangsforhold

Virksomheden har også udgifter til leje af lokaler på 78.324 kr. og det følger af SKM2003.488. HR at et kontor, der er indrettet i en privat bolig, normalt også kan bruges til private formål, og at fradrag for udgiften i almindelighed kræver, at kontoret i væsentligt omfang bliver brugt som den erhvervsdrivendes hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid. Da den erhvervsdrivende stort set kun arbejdede på sit kontor 1-3 timer om aftenen, fandt Højesteret ikke, at han opfyldte kravet om, at han skulle bruge kontoret i sin bolig i væsentligt omfang som hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid.

SKM2003,488 HR vedlagt

At udlejere giver samtykke til at det lejede må benyttes til beboelse, kontor og arkiv giver ikke alene grundlag for at godkend et fradrag for arbejdsværelse i din virksomheds skatteregnskab.

Tidligere kontakt med SKAT.

Du har ifølge oplysninger fra folkeregistreret, været tilmeldt adresse [adresse2] fra 1. januar 1997.

Det fremgår ikke af din indsigelse hvilken, %-sats huslejen er godkendt med af SKAT, og der er ikke vedlagt dokumentation for SKAT's tidligere godkendelse.

SKAT har rekvireret materiale i arkiv fra 1997 og frem, og af dette materiale fremgår det, at du har været udsøgt til ligning for indkomstårene 2002 og 2003. Begge år var udsøgning vedrørende dit privatforbrug. SKAT vedlægger kopi af materialeindkaldelserne og de efterfølgende kvitteringsskrivelser. Der har således ikke ifølge oplysninger hos SKAT været godkendt arbejdsværelse på adressen. Det fremgår dermed ikke af oplysninger hos SKAT, at arbejdsværelset tidligere har været godkendt ved ligning.

At SKAT ikke tidligere har taget stilling til spørgsmålet vedrørende anvendelse af arbejdsværelset i hjemmet, kan ikke anses for at været en accept af fradraget.

Konklusion

SKAT har ud fra det materiale, som er indsendt, ikke kunnet følge udgiften på 13.334 kr.

At der ikke godkendes fradrag for et arbejdsværelse i hjemmet, er ikke et udtryk for, at SKAT ikke anser virksomheden og det arbejde du udfører, som værende erhvervsmæssigt.

4. El

(...)

Udgiften anses for at være en privat udgift, idet adressen er din og din søn's private bolig, og dermed ikke fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a.

Betingelserne for fradrag for udgifter i praksis er, at udgifterne dokumenteres og det skal kunne påvises, at arbejdet har nødvendiggjort afholdelsen af disse. Dette medfører, at udgifter der er afholdt i forbindelse med erhvervet, skal bedømmes efter statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a som driftsomkostninger, hvorefter der kun er fradragsret for sådanne udgifter, der direkte er afholdt for at sikre, erhverve og vedligeholde indkomsten i det aktuelle indkomstår.

(...)

4.5. SKATs bemærkninger og begrundelse

Det kan ikke anerkendes, at 25 % den samlede udgift til el på privatadressen trækkes fra som en driftsomkostning i din virksomhed. Udgangspunktet for fradrag efter statsskatteloven § 6 stk. 1 litra a er, at udgifterne skal være afholdt for, at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Det fremgår af juridisk vejledning C.C.2.2.1.2 som belyser driftsomkostningsbegrebet, at der ved bedømmelsen af en udgifts karakter primært lægges vægt på følgende:

1. Driftsomkostninger karakteriseres efter praksis som erhvervsmæssige udgifter, der afholdes inden for de naturlige rammer af en igangværende virksomhed.

2. Det er en betingelse for fradrag efter statsskattelovens § 6 stk. l litra a, at der foreligger en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelse af udgiften og erhvervelsen af indkomsten.

3. Samtidig er kernen i driftsomkostningsbegrebet, at der foreligger en aktuel driftsmæssig begrundelse for at afholde en udgift. Det skal være hensynet til den løbende indtjening (driften), der begrunder dispositionen og ikke hensynet til det underliggende indkomstgrundlag (formuen).

SKAT har konkluderet, at den fulde afholdte udgift til el i hjemmet er en privatudgift. Ud fra det fremsendte materiale har du ikke haft et elforbrug, som overstiger det gennemsnitlige elforbrug, som ifølge Danmarks Statistik udgør 1.450 kWh pr. person ved beboelse i lejelighed. Der har været elforbrug til 2 personer i 2013 svarende til 2. 900 kWh.

Det fremsendte bilag er for en periode på 6 måneder med en samlet a'conto betaling for at forbrug på 1.092 kWh.

(...)”

SKAT er i udtalelse til klagen fremkommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Telefonudgifter:

Samtlige telefonudgifter er godkendt i regnskabet. Rådgiver bliver dog gjort opmærksom på, at satsen for 2013 er 2.500 kr. og ikke 2.400 kr. Derfor en forhøjelse på 100 kr.

(...)

Husleje m.v.:

Skatteyderen har alene ved gennemgangen i SKAT fremsendt første side af lejekontrakten, og det var alene muligt, at se den øverste del, idet skatteyderen havde tegnet en ikke målbar skitse af arbejdsværelse på nederste halvdel af kontrakten.

Ved klage til SANST er hele huslejekontrakten i underskrevet form vedlagt. Der er også vedlagt en kopi af den udgave af huslejekontrakten, som blev fremsendt til SKAT.

Det forhold, at der var indsendte en meget begrænset del af huslejekontrakten til brug for gennemgangen i SKAT har, har ikke alene haft betydning for sagen afgørelse i SKAT. Og en fremsendelse af den fulde huslejekontrakt fra påbegyndelse af lejemålet 1. januar 1997 kan dermed ikke begrunde fradrag for arbejdsværelse.

Der er med klage i SANST indsendt en beregning af fradrag, men der ikke vedlagt dokumentation for udgiften til husleje. Beregningen tager udgangspunkt i 8.982 kr. Det er ikke muligt på det foreliggende grundlag, at konkludere om beløbet indeholder udgifter til varme.

Det skal bemærkes, at skatteyderen modtager boligsikring med 10.212 kr.

SKAT har ved sin afgørelse tillige lagt vægt på værelses indretning. Der er ikke modtaget oplysninger om tidsforbruget i hjemmet. Virksomheden har også forretningslokaler.

Rådgiver oplyser, at den anvendte % sats af huslejen er tidligere godkendt af SKAT. Hverken rådgiver eller SKAT er i besiddelse af materiale, som kan underbygge denne oplysning. Der henvises til sagsfremstillingens punkt 3.5, hvor SKAT redegør for gennemgangen af skatteansættelserne fra 1997 og frem.

EL:

Klage indeholder ikke nye oplysninger.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at SKATs forhøjelse skal nedsættes til 37.328 kr. for indkomståret 2013.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”(...)

Jeg er på vegne af [person1] klar over, at det reelt ikke koster skat, som følge at flere års underskud, men klagen skal ske af principielle årsager, idet [person1] gennem en årrække har anvendt et lokale i boligen til skrædderi, hvilket også er tilladt e henhold til lejeaftalen med udler.

Telefonudgifter:

Her påberåbes fradrag for samtlige telefonudgifter reduceret med de i regnskabet anførte 2.400 kr. dvs. man kan ikke acceptere dit skøn, som siger at 80 % er privat. Dvs der skal ikke ske reduktion i købsmoms vedr. telefon.

Husleje m.v.

Der er ikke tale om en efterpostering på de 13.334 kr.men alene en tidligere godkendt anvendelse af x antal værelser/kvm af den lejede bolig. Dette arbejdsværelse er alene til brug for skrædderi, syning m.v., idet der ikke er plads i forretningslokalerne. Den anvendte % sats af huslejen er tidligere godkendt af SKAT.

Jeg vedlægger kopi af lejekontrakt, optegning af erhvervslokale samt beregning af ervhervshuslejen.

EL

Da el anvendes i betydeligt omfang til symaskiner etc har man valgt at fratrække 25 % af elregningen på den private bopæl, idet el udgift er forbrugt til erhvervsmæssig virksomhed. Der bør derfor ej heller her ske nogen ændring i de selvangivne beløb.

Alt ialt bør der ikke ske ændringer i de selvangivne tal.

(...)”

Klageren har anført følgende til SKATs udtalelse til klagen:

”(...)

SKAT skriver i svarskrift den 31 juli 2015, at der ikke hos skat foreligger en tilkendegivelse fra SKAT af fradragsmulighed for husleje.

SKAT har tidligere gennemgået virksomhedens regnskaber incl bilag m.v., her var der ligeledes taget fradrag for arbejdsværelse i hjemmet, og der var ingen bemærkninger hertil. Derfor syntes dette fradrag at være godkendt.

SKAT oplyser, at de ikke ved hvad værelset anvendes til og i hvilket omfang.

lflg den af undertegnede indsendte lejekontrakt er der oplyst, at ca. 12 kvm anvendes til skrædderi og administration. Der forefindes symaskiner, skæremaskiner m.v. i dette lokale. Værelset anvendes ikke til private formål, og er ej heller medtællende til udregning af boligsikring.

SKAT kunne jo bare have taget ud på adressen for at se anvendelsen af lokalet. Der er ikke plads til skrædderi, design m.v. i forretningslokalet. Da det gik bedre for virksomheden var der produktion i bl.a Vietnam, de sidste mange år dog alene i [by1] i [adresse2].

Det er ligeledes derfor, at der fratrækkes en anelse af elforbrug i [adresse2], idet symaskiner m.v. jo kræver strøm.

Derfor fastholder vi, at der skal være fradrag for den anførte huslejeudgift i [adresse2].

Den fradragsberettigede husleje baseres på 12 kvm ud af 97 kvm med en månedlig husleje på kr.

8.982 som jo giver kr. 13.334 for 2013.

(...)”

Den 23. august 2019 har klageren supplerende anført følgende:

”(...)

Som det fremgår at de nu pr. brev fremsendte regninger fra Fullrate for 2013, at udgiften alene vedrører internet, der er derfor fuldt fradrag for denne omkostning.

Det er ikke lykkedes at genanskaffe teleregninger fra [virksomhed2] m.v. men da de er udstedt til forretningen for bla brug af dankort terminal m.v., så skulle der jo ej heller være spørgsmål om fradragsret for denne udgift.

Bemærk at teleomkostninger er reduceret med privat andel på 3.000 - moms 600 i alt -2.400.

Forretningslokalet er fraflyttet primo 2018 som følge af skimmelsvamp, så der forefindes ikek yderligere på [adresse1] i [by1].

Sagen skal og kan nu afsluttes med fuldt medhold til os som klager for [person1].”

Den 25 september 2019 har klageren anført følgende til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse:

”(...)

Vi påberåber os fuldt fradrag for den ekstra husleje på kr. 13.334 vedrørende 12 % af af egen privat husleje.

SKAT oplyser, at de ikke ved hvad værelset anvendes til og i hvilket omfang.

Iflg den af undertegnede tidligere indsendte lejekontrakt er der oplyst, at ca. 12 kvm anvendes til skrædderi og administration. Der forefindes symaskiner, skæremaskiner m.v. i dette lokale.

Værelset anvendes ikke til private formål, og er ej heller medtællende til udregning af boligsikring.

SKAT eller Skatteankestyrelse kunne jo bare have taget ud på adressen for at se anvendelsen af lokalet.

Der var ikke plads til skrædderi, design m.v. i forretningslokalet. Da det gik bedre for virksomheden var der produktion i bl.a Vietnam, de sidste mange år dog alene i [by1] i [adresse2].

Det er ligeledes derfor, at der fratrækkes en anelse af elforbrug i [adresse2], idet symaskiner m.v. jo kræver strøm, hvorfor der også påberåbes fradrag for de famøse 1.676 kr.

Derfor fastholder vi, at der skal være fradrag for den anførte huslejeudgift i [adresse2]. Den fradragsberettigede husleje baseres på 12 kvm ud af 97 kvm med en månedlig husleje på kr. 8.982 som jo giver kr. 13.334 for 2013.

Jeg er stadigværk uforstående overfor sondringen omkring telefonudgift, men orker ikke at kømpe yderligere i denne sag.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Udgifter til telefon

Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, 1 pkt., at tilskud til telefon uden for arbejdsstedet skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når tilskuddet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.

Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 12, at den skattepligtige værdi af en fri telefon, herunder datakommunikationsforbindelse, som er stillet til rådighed af en eller flere arbejdsgivere udgør et grundbeløb på 2.500 kr. (2010-niveau).

Det fremgår endvidere af ligningslovens § 16, stk. 14, at bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt. og stk. 12 finder tilsvarende anvendelse for selvstændigt erhvervsdrivende for telefoner, som indgår i den erhvervsmæssige virksomhed og er til rådighed for privat benyttelse på bopælen, i sommerhuset el.lign.

Værdien af fri telefon udgjorde i indkomståret 2013 2.500 kr.

Klageren har kun reduceret udgifter til telefon med en privat andel på 2.400 kr. Der skal derfor ske en yderligere regulering med 100 kr.

Klageren har fratrukket købsmoms med 2.089 kr. Landsskatteretten har dags dato truffet afgørelse med journal-nr. 18-0002404, hvor der er nægtet fradrag for 60 % af købsmomsen svarende til 1.253 kr. Klageren er derfor berettiget til skattemæssigt fradrag for den ikke-godkendte købsmoms på 1.253 kr.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Udgifter til husleje

En forhåndstilkendegivelse er som altovervejende hovedregel ikke bindende for myndigheden. Det fremgår af Folketingets Ombudsmands udtalelse i FOU år 1993, nr. 212. Undtagelsen hertil er en formel forhåndstilkendegivelse i form af et bindende svar afgivet af SKAT, der vil være bindende for både SKAT og Landsskatteretten. Klageren har ikke bedt om og fået et sådant bindende svar.

En uformel forhåndstilkendegivelse kan helt undtagelsesvis blive bindende for myndigheden, hvis en række betingelser er opfyldt, og den skattepligtige vil således ud fra et forventningsprincip kunne støtte ret på tilkendegivelsen.

Det er en grundlæggende forudsætning for, at en uformel forhåndstilkendegivelse kan blive bindende, at spørgeren har modtaget en klar, positiv og entydig tilkendegivelse og disponeret i overensstemmelse med den, samt at der ikke foreligger urigtige eller ændrede forudsætninger.

Myndighederne skal have taget aktivt stilling, for at der foreligger en positiv tilkendegivelse. Passivitet overfor den skattepligtiges dispositioner kan dermed ikke binde myndigheden.

SKATs gennemgang og godkendelse af indkomstårene 2005 og 2006 medfører ikke, at klageren kan anses at have opnået en retsbeskyttet forventning om, at hun kan opnå fradrag efter den samme procentsats, som var anvendt på dette tidspunkt, idet SKAT ikke er kommet med en positiv tilkendegivelse om, at hun fremadrettet kunne benytte den pågældende procentsats.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at gennemgangen af selvangivelserne for 2005 og 2006 skyldtes, at klageren var blevet udsøgt på grund af lavt eller negativt privatforbrug.

Hermed finder Landsskatteretten, at klageren ikke har opnået en retsbeskyttet forventning.

I henhold til retspraksis kan der kun i særlige tilfælde godkendes fradrag for udgifter til arbejdsværelse i hjemmet som en driftsudgift efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der foretages en samlet konkret vurdering, hvor der bl.a. lægges vægt på arbejdsværelsets indretning samt omfanget af den erhvervsmæssige benyttelse.

Et værelse, der gennem møblering, udstyr og adgangsforhold m.v. er indrettet til f.eks. værksted, laboratorium eller tegnestue, vil normalt blive anset for at have skiftet karakter og derfor ikke høre til boligens almindelige opholdsrum. Et værelse har derimod ikke skiftet karakter og blevet uanvendelig som opholdsrum, alene fordi det er indrettet til kontor. Der henvises til Højesterets dom af 4. november 2003, offentliggjort i SKM2003.488.HR.

Landsskatteretten finder, at lokalet ikke er så specielt indrettet, at privat benyttelse er udelukket. Der er her lagt vægt på, at lokalet ud fra den fremsendte tegning er indrettet som et almindeligt kontor.

Et kontor i en privat bolig kan normalt også benyttes til private formål, og fradragsret for udgifter til et sådant kontor må derfor i almindelighed forudsætte, at kontoret i væsentligt omfang anvendes som skatteyderens hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid. Det fremgår af Højesterets dom af 4. november 2003, offentliggjort i SKM2003.488.HR.

I det påklagede indkomstår drev klageren ligeledes virksomheden fra lejede lokaler. Der er ikke fremlagt oplysninger om, hvor mange timer værelset i hjemmet blev anvendt, og hvor mange timer klageren arbejdede i de lejede lokaler. Ud fra det oplyste, blev der solgt tøj fra de lejede lokaler. På baggrund heraf finder Landsskatteretten, at kontoret i klagerens private hjem ikke blev anvendt som hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid.

Endvidere finder Landsskatteretten, at klageren ikke har fremsendt tilstrækkelig dokumentation for udgiften. Det fremgår af den fremsendte lejekontrakt, at huslejen månedligt er 5.273 kr., mens klageren efterfølgende har anført, at den var 8.982 kr. Der er ikke fremsendt dokumentation for udgiften.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Udgifter til elektricitet

Klageren har fratrukket 1.667 kr. ekskl. moms, som efter det oplyste vedrører udgifter til elektricitet i klagerens private bolig for brug af symaskiner. Ifølge klageren svarer det til 25 % af den samlede udgift til elektricitet. Som dokumentation for udgiften har klageren fremsendt to acontoregninger, som vedrører en periode på 6 måneder, hvor der betales for 1.092 kWh.

Landsskatteretten finder, at der ikke kan godkendes fradrag for udgifter til elektricitet i klagerens private bolig. Der er henset til, at der er tale om acontofakturaer for 6 måneder, og der ikke er fremsendt den endelige opgørelse af klagerens forbrug for den periode.

Landsskatteretten finder endvidere, at klageren ikke har dokumenteret, at hun har haft en merudgift til elektricitet. Her er henset til, at det fremgår af SKATs mindstesatser for 2013, at mindstesatsen for en husstand årligt for elektricitet til lys og husholdning i en lejlighed er 2.000 kWh. Det fremgår af det fremsendte, at det forventede forbrug for 6 måneder var 1.092 kWh. Hermed anses det ikke for dokumenteret, at klageren har haft en merudgift til elektricitet, udover det sædvanlige for en husstand.

Udgiften er således ikke afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten som påkrævet efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Opgørelse af virksomhedens resultat

Regulering:

Virksomheden har selvangivet et overskud på 37.328 kr. SKATs afgørelse, hvor virksomhedens overskud er opgjort til 51.185 kr. (13.857 kr. + 37.328 kr.) stadfæstes således. Efter ovenstående regulering, hvor SKATs afgørelse stadfæstes, kan virksomhedens overskud opgøres til 51.185 kr.