Kendelse af 30-11-2018 - indlagt i TaxCons database den 25-12-2018

Faktiske oplysninger

SKAT har den 1. september 2014 udsendt forslag om ændring af skatteansættelsen for indkomstårene 2011 til 2013, forslaget blev sendt som pakke, idet der var mange bilag. Klageren hentede ikke pakken på posthuset, og SKAT modtog pakken retur den 30. september 2014. SKAT sendte herefter, den 10. oktober 2014 et nyt brev til klageren, hvoraf fremgik, at der var dannet nye årsopgørelser, men der blev givet en frist på 14 dage til at komme med bemærkninger til sagen.

Den 23. april 2015 modtog SKAT en anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2011 og 2012, hvoraf fremgik:

”[...] skal hermed på vegne af vores kunde [person1], CPR-nr. [...], anmode om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2011 og 2012, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Stk. 2. En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

[person1] skal anmode om:

at SKAT for indkomståret 2011 anerkender:

at SKAT for indkomståret 2012 anerkender:

[person1] er ansat ved [virksomhed1] ApS hvor SKAT medio 2014 gennemførte en arbejdsgiverkontor og gennemførte herefter skatteansættelser for en række ansatte – først og fremmest for indkomstårene 2011 og 2012 vedrørende skattefriheden ved udbetalt befordringsgodtgørelse og rejsegodtgørelser.

SKAT har ved de trufne afgørelser ikke taget behørigt hensyn til de indsigelser, der er lavet af medarbejderne, og sagsbehandlingen har været udtryk for en konkret og individuel sagsbehandling.

I alt 12 sager vedrørende [virksomhed1] ApS er pt. verserende ved Skatteankestyrelsen, hvor der er såvel individuelle som generelle forhold vedrørende de principper, SKAT har anvendt ved sagsbehandlingen vedrørende arbejdsgiverkontrollen ved udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse og rejsegodtgørelse samt vedrørende SKATs overordnede behandling af de ansatte ved [virksomhed1] ApS, der ikke ses at have fået en konkret og individuel sagsbehandling, hvor der er taget behørigt hensyn til de overfor agterskrivelserne fremførte argumenter.

Herudover skal det anføres, at [person1] desværre ikke havde mulighed for at komme med indsigelser til SKATs agterskrivelse af 1. september 2014, idet mængden af bilag medførte, at brevet skulle afhentes på posthuset – som en pakke – og [person1] var i hele andet halvår af 2014 stort set i Norge konstant for sin arbejdsgiver [virksomhed1] ApS.

Han havde derfor ikke mulighed for at afsende pakken med agterskrivelsen før end fristen for at komme med indsigelser var overskredet. SKAT eftersendte agterskrivelsen senere - denne gang uden bilag – men på dette tidspunkt er der truffet afgørelse, og der er dannet nye årsopgørelser for de pågældende indkomstår – 2011-2013.

[...] skal anføre, at der ved indgivelsen af de 12 klager er fremlagt oplysninger af retlig karakter, der begrunder, at der skal ske genoptagelse af indkomstårene 2011 og 2013.

SKAT er bekendt med indholdet i klagerne, da de er sendt i høring fra Skatteankestyrelsen ved

SKAT. [...] har dog – såfremt SKAT måtte ønske det – mulighed for at fremsende kopi af pågældende klage til dokumentation for de nye forhold.”

SKAT har den 4. juni 2015 truffet afgørelse om, at der ikke kunne ske genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2011 og 2012.

SKATs afgørelse

SKAT har truffet afgørelse om, at skatteansættelsen for indkomstårene 2011 og 2012 ikke kan genoptages.

Til støtte herfor har SKAT anført:

”Vi har gennemgået din ansøgning, og vi mener, at grundlaget for din skat ikke kan ændres. Det er fordi det er vores opfattelse at der ikke er kommet nye oplysninger i sagen.

Det er korrekt at sagen er udsprunget af en kontrol hos arbejdsgiver. Vi har efterfølgende foretaget en individuel vurdering af hver enkelt ansat. Vi har gennemgået samtlige dokumenter på sagen og vurderet hver enkelt arbejdsuge særskilt. Herefter har vi i bilaget til forslaget anført hvilke uger der har givet anledning til regulering, med særskilt begrundelse for hver enkelt lønperiode. Det er således vores opfattelse at der er foretaget en grundig og individuel vurdering af sagen.

Det afgørende i sagen er, at arbejdsgiveren ikke har foretaget den nødvendige kontrol inden udbetalingen har fundet sted, hvilket bevirker at godtgørelsen bliver skattepligtig for modtageren.

Det er i genoptagelsesanmodningen noteret, at skatteyder ikke har haft mulighed for at reagere på vores forslagsskrivelse, idet skatteyder var på arbejde i udlandet, da pakken blev sendt og at de ændrede årsopgørelser var slået igennem da skatteyder modtog vores forslag, som efterfølgende blev sendt som almindeligt brev uden bilag 2. Hertil vil vi gøre opmærksom på, at da forslaget sendes anden gang, er det korrekt at indsigelsesfristen er overskredet, men vi gør skatteyder opmærksom på at såfremt at han har indsigelser bedes han inden 14 dage henvende sig til os, med sine bemærkninger. Dette er et brev tilbage i oktober 2014 og vi har intet hørt fra skatteyder før genoptagelsesanmodningen modtages den 23. april 2015.

I genoptagelsesanmodningen anmodes der for indkomståret 2012, blandt andet om at beskattet rejsegodtgørelse på 150.016 kr. føres tilbage. Der er i vores skrivelse alene foretaget beskatning af 10.946 kr. af den modtagne godtgørelse.

Det er herefter vores opfattelse at der ikke er kommet nye oplysninger som kan begrunde en genoptagelse af sagen.

Der er ikke modtaget bemærkninger til SKATs forslag om nægtelse af genoptagelsen, hvorfor der sendes denne afgørelse.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at skatteansættelsen for indkomstårene 2011 og 2012 skal genoptages.

Til støtte herfor har repræsentanten anført:

”[person1] er ansat ved [virksomhed1] ApS, hvor SKAT medio 2014 gennemførte en arbejdsgiverkontrol med efterfølgende skatteansættelser for en række ansatte - først og fremmest for indkomstårene 2011 og 2012. Kontrollen angik skattefriheden ved udbetalt befordringsgodtgørelse og rejsegodtgørelser.

I alt 12 sager vedrørende de ansatte ved [virksomhed1] ApS er pt. verserende ved Skatteankestyrelsen.

Sagerne har - ud over deres individuelle forhold - også en indbyrdes sammenhæng derved, at der for alle sagerne er usikkerhed om, hvorvidt de principper, SKAT har anvendt ved sagsbehandlingen, er korrekte.

Dette gælder ligeledes vedrørende SKATs overordnede behandling af de ansatte ved [virksomhed1] ApS, der ikke ses at have fået en konkret og individuel sagsbehandling, dvs. at der ikke er taget behørigt hensyn til de overfor agterskrivelserne fremførte argumenter.

SKAT har ved de trufne afgørelser ikke taget behørigt hensyn til de indsigelser, der er givet af medarbejderne, og sagsbehandlingen har ikke været udtryk for en konkret og individuel sagsbehandling. Dette gælder også vores klient ved nærværende klagesag.

Anbringender

[...] skal på vegne af vores klient anføre, at skatteansættelsen for indkomstårene 2011 og 2012 skal ses i sammenhæng med de andre verserende klagesager for de ansatte ved [virksomhed1] ApS.

SKAT har for [person1] - i lighed med de øvrige ansatte - truffet afgørelse vedrørende skattefriheden ved udbetalt befordringsgodtgørelse og rejsegodtgørelser.

SKAT har dog for [person1] ikke givet ham muligheden for at komme med indsigelser til deres agterskrivelse af 1. september 2014.

Årsagen til at [person1] ikke fik reageret på den første agterskrivelse - der mundede ud i ændrede årsopgørelser - var, at SKAT fremsendte agterskrivelse som del af en pakke sendt med pakkepost - grundet mængden af bilag, og [person1] havde ikke mulighed for at hente pakke inden den blev returneret til SKAT som uafhentet pakke. Agterskrivelsen blev således aldrig leveret eller modtaget af [person1] før end SKAT traf endelig afgørelse ved udarbejdelse af nye årsopgørelser for de berørte indkomstår.

Derfor blev der begæret genoptagelse, hvilket imidlertid af SKAT blev afslået.

[person1] - og de øvrige ansatte ved [virksomhed1] ApS - rejser som vikarer ved byggerier i hovedsageligt Norge og var i hele andet halvår af 2014 stort set i Norge konstant for sin arbejdsgiver.

Han var kun hjemme i enkelte weekender og havde derfor ikke mulighed for at afhente pakken fra SKAT.

De indsigelser, som [person1] af SKAT ikke fik mulighed for at komme med, er dermed at betragte som relevante oplysninger i sagen - idet de ikke har været forelagt SKAT før nu - og berettiger en genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Stk. 2. En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Det afgørende efter skatteforvaltningslovens genoptagelsesregel er imidlertid heller ikke om oplysninger kan anses for "nye" i ordets forstand - det afgørende er om indsigelserne/oplysningerne ville kunne føre til en ændret vurdering. Dette har været debatteret til hudløshed, og Fristudvalget har længe taget afstand fra det forhold, at oplysninger i den forstand skal være objektivt nye.

SKAT har som begrundelse for at underkende dele af den i indkomstårene 2011 og 2012 udbetalte skattefri befordringsgodtgørelse anført, at der ikke er ført behørigt kontrol - herunder at der ikke er anført korrekt registreringsnummer på alle bilag.

SKAT henviser endvidere til BEK nr. 173 af 13/03/2000 - Bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse.

Denne bekendtgørelse har siden den 1. juli 2000 beskrevet, hvad bogføringsbilag angående erhvervsmæssig kørsel skal indeholde af oplysninger.

Stk. 2. Bogføringsbilag vedrørende den erhvervsmæssige kørsel skal indeholde:

1) Modtagerens navn, adresse og CPR-nr..

Det er evident, at der kun kan udbetales skattefri befordringsgodtgørelse til en medarbejder, der har kørt i sin egen bil, men det er derimod ikke et krav, at der er anført bilens registreringsnummer på bogføringsbilaget. Det er et krav som alene er opfundet af SKAT.

Hvis det efterfølgende er nødvendigt, kan der indhentes oplysninger om, hvilken bil der er kørt i - herunder bilens registreringsnummer. Det skal i den forbindelse tilføjes, at skatteyderens ejerskab over biler er registeret i SKATs systemer.

Det er således ikke korrekt, når SKAT anfører, at arbejdsgiver ikke har udført sine kontrolforpligtelser alene under henvisning til manglende registreringsnummer på bogføringsbilaget.

[...] skal anføre, at denne oplysning af faktisk og rettelig karakter berettiger en genoptagelse af skatteansættelsen af indkomstårene 2011 og 2012 for [person1].

Hertil kommer, at det ikke er således, at såfremt der konstateres mindre fravigelser fra bekendtgørelsens kravsspecifikation, så vil det pr. automatik medføre skattepligt. Det er selvfølgelig en konkret og individuel bevisvurdering, der skal finde sted, og derfor skal nærværende sag genoptages, så denne konkrete vurdering kan blive foretaget.

SKAT har bare generelt "skudt alt ned" - uden forvaltningsretligt at foretage en korrekt prøvelse.”

Af supplerende bemærkninger fremgår:

”Vi skal indledningsvist påpege, at SKATs sagsbehandling i denne sag har været kritisabel. SKAT træffer afgørelse uden at sikre, at agterskrivelsen er kommet til kundskab hos [person1], og dermed uden at der er foretaget korrekt høring.

Efter at SKAT har truffet afgørelse, tilbyder de, at [person1] kan komme med efterfølgende bemærkninger til afgørelsen.

Der er ikke i skatteforvaltningsloven eller andre steder nogen mulighed for, at SKAT på denne måde kan ændre/revidere deres afgørelse efterfølgende - med mindre der sker en genoptagelse af indkomståret.

SKATs bemærkning må derfor anses for at være en opfordring til at indsende en anmodning om ordinær genoptagelse af de berørte indkomstår.

Da [...] senere følger SKATs opfordring, skifter SKAT imidlertid mening og nægter genoptagelse.

SKAT bør derfor pålægges at efterkomme deres eget tilbud om at foretage en ordinær genoptagelse af de berørte indkomstår.

Til trods for at vi mener, at der er klart grundlag for at genoptage de berørte indkomstår, skal vi anmode Skatteankestyrelsen om, at denne sag afventer, at de andre verserende klagesager for ansatte ved [virksomhed2] A/S og [virksomhed1] ApS bliver afgjort ved Skatteankestyrelsen.

Grunden til dette er, at vi ikke ønsker at forlænge sagsbehandlingen af denne sag yderligere for [person1] - hverken ved SKAT eller ved Skatteankestyrelsen.

Ved at afvente de andre klagesager, får vi fastslået, om SKAT brød med lighedsgrundsætningen ved kun at udtage og gennemføre forhøjelser på enkelte medarbejdere og ikke på alle. Vi får endvidere fastslået, om firmaets kontrol har været udført korrekt og indenfor de rammer, som det kan forventes, at arbejdsgiveren skal kunne kontrollere, da det ikke er alle oplysninger, som arbejdsgiver har adgang til.

Afgøres klagen for [person1] inden de andre verserende klagesager, risikerer han ved medhold i den nedlagte påstand, at SKAT - af hensyn til de verserende klagesager for ansatte ved [virksomhed2] A/S og [virksomhed1] ApS - ikke vil træffe en objektiv afgørelse men vil fastholde de nuværende synspunkter, der er kommet til udtryk i de tidligere og påklagede afgørelser for de andre ansatte. [person1] vil herefter være tvunget ud i at skulle indgive en ny klage til Skatteankestyrelsen og med de sagsbehandlingstider, som for tiden er normen ved Skatteankestyrelsen, kan det udsætte en endelig afklaring af hans sag i urimelig lang tid.

Opnår [person1] ikke medhold i den nedlagte påstand ved Skatteankestyrelsen, vil han stå med valget mellem at skulle anlægge en dyr sag ved byretten eller risikere at stå i en dårligere situation end de andre ansatte ved [virksomhed2] A/S og [virksomhed1] ApS, som SKAT traf afgørelse mod - hvis de falder ud til klagernes fordel.

Skatteankestyrelsen har i resumeet anført, at [...] ikke anser en skærpelse af SKATs afgørelser for en mulighed. Vi skal til det bemærke, at der naturligvis i visse klagesager kan være en risiko for, at Skatteankestyrelsen skærper en afgørelse fra SKAT.

I denne klagesag anser vi det imidlertid ikke som en mulighed. Skatteankestyrelsen kan - som også anført af [person2] på telefonmødet - alene træffe afgørelse om SKATs afslag på genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2011 og 2012.

Som anført ovenfor, anser vi det ikke for sandsynligt, at SKAT ved en genoptagelse - før de andre sager er afgjort - vil træffe en afgørelse, der afviger fra disse.”

Landsskatterettens afgørelse

Agter told- og skatteforvaltningen at træffe en afgørelse om ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat på et andet grundlag end det, der er selvangivet, skal den selvangivelsespligtige og eventuelt andre parter underrettes om den påtænkte afgørelse. Underretningen skal opfylde de krav til begrundelsen af en forvaltningsafgørelse, der følger af forvaltningsloven. Dette fremgår af skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1.

Af samme bestemmelses stk. 2, fremgår det, at den selvangivelsespligtige m.v. samtidig skal underrettes om, at afgørelsen vil blive truffet som varslet, medmindre den pågældende over for told- og skatteforvaltningen fremkommer med en begrundet skriftlig eller mundtlig udtalelse imod afgørelsen inden for en nærmere angivet frist, der ikke uden den pågældendes samtykke kan være på mindre end 15 dage regnet fra skrivelsens datering, medmindre en anden frist er bestemt i lovgivningen. Har den selvangivelsespligtige m.v. ikke udtalt sig inden fristens udløb, kan afgørelsen træffes som varslet uden yderligere underretning.

Det fremgår af forvaltningslovens § 22, at en afgørelse, når den meddeles skriftligt, skal være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.

En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Dette følger af forvaltningslovens § 24, stk. 1, og 2.

Det forslag, som SKAT udsendte den 1. september 2014 blev udsendt som følge af, at SKAT havde foretaget en arbejdsgiverkontrol hos klagerens arbejdsgivere [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] A/S. Det fremgår af SKATs forslag, at SKAT har gennemgået og sammenholdt lønsedler, bilag med opgørelse af skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse og tids- og opgaveregistreringsopgaver. SKAT har derudover modtaget et regneark fra [virksomhed1], hvoraf fremgik, hvor og for hvem den enkelte medarbejder arbejder. Bilagene med opgørelse af skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse er udfyldt af klageren.

Da klageren ikke reagerede på SKATs forslag, blev der udarbejdet årsopgørelser for de enkelte indkomstår. SKATs forslag blev returneret til SKAT, idet klageren ikke havde afhentet pakken på posthuset, hvorefter SKAT den 10. oktober 2014 på ny sendte forslaget af 1. september 2014, med angivelse af en ny frist på 14 dage, til at komme med eventuelle bemærkninger. SKAT modtog ikke bemærkninger fra klageren indenfor den nye 14 dages frist, ligesom klageren ikke har påklaget de modtagne årsopgørelser inden for fristen herfor.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at SKATs forslag opfylder kravene til begrundelse i henhold til forvaltningslovens bestemmelser. Klageren er endvidere blevet korrekt varslet i forbindelse med ændringen af hans indkomstforhold, ligesom SKAT ikke anses for at have tilsidesat officialprincippet.

Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, skal en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse, senest den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Anmodningen om genoptagelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2011 og 2012 er fremsendt indenfor fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

En ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2011 og 2012 forudsætter, at klageren kan dokumentere eller sandsynliggøre faktiske eller retlige oplysninger, der kan begrunde en ændring af skatteansættelsen.

Godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som en lønmodtager påføres af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Det fremgår af ligningslovens § 9, stk. 4. Det gælder dog ikke for godtgørelser for rejseudgifter omfattet af ligningslovens § 9 A og befordringsudgifter omfattet af ligningslovens § 9 B, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, som fastsættes af Skatterådet.

Arbejdsgiveren skal kontrollere, om betingelserne for at udbetale skattefri godtgørelse er opfyldt.

Ifølge § 1 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse (bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000) er det en betingelse for at få udbetalt skattefri rejsegodtgørelse, at arbejdsgiveren har ført kontrol hermed og, at der foreligger bogføringsbilag, der indeholder:

Det er ligeledes en betingelse for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse, at lønmodtageren kan anses for at have været på rejse af mindst 24 timers varighed. Det fremgår af ligningslovens § 9A, stk. 5.

En lønmodtager anses for at være på rejse, når lønmodtageren på grund af afstanden mellem sin sædvanlige bopæl og midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på bopælen, eller

når arbejdsgiveren midlertidigt udsender lønmodtageren til et andet arbejdssted end lønmodtagerens sædvanlige arbejdssted, og dette medfører, at lønmodtageren ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

Ifølge § 2 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse (bekendtgørelse nr. 173 af 13.03.2000) er det en betingelse for at få udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren har ført kontrol hermed, og at der foreligger bogføringsbilag, der indeholder:

SKAT har, i forbindelse med ændring af skatteansættelsen for indkomstårene 2011 og 2012 konstateret, at klagerens arbejdsgiver ikke har overholdt sine forpligtelser, idet der ikke er foretaget en effektiv kontrol af, at kørslen rent faktisk har fundet sted og at kørslen er foretaget i egen bil ligesom arbejdsgiveren har udbetalt godtgørelse selvom transporten er foretaget i fly. For så vidt angår rejsegodtgørelsen har SKAT konstateret, at der i nogle perioder er udbetalt for megen rejsegodtgørelse.

Efter de oplysninger, som er forelagt SKAT i forbindelse med anmodning om genoptagelse, anses klageren ikke at være fremkommet med nye oplysninger af sådan karakter, at klageren har godtgjort eller sandsynliggjort, at der er grundlag for at ændre eller revurdere skatteansættelserne.

Klageren har ikke godtgjort, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 for ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2011 og 2012 er opfyldt.

Det bemærkes, at der alene er taget stilling til, hvorvidt der er grundlag for genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2011 og 2012. Der er således ikke taget stilling til sagens materielle indhold.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.