Kendelse af 02-12-2019 - indlagt i TaxCons database den 25-01-2020

Faktiske oplysninger

Klageren driver virksomheden [virksomhed1] v/[person1] med cvr-nummer [...1] i personligt regi. Virksomheden beskæftiger sig med salg af kunst, kunsthåndværk, tøj m.v. samt videresalg af forskellige kunstneres værker og varer m.v.

Virksomheden startede i 2008 og var frem til 2011 udelukkende drevet som webshop. I 2011 flyttede virksomheden til [by1], hvor der blev åbnet en butik. Da butikken i [by1] havde for høje udgifter til husleje, valgte klageren at flytte virksomheden til [by2] i 2015 i et forsøg på at sænke udgifterne samt tiltrække flere kunder.

Siden marts 2016 har virksomheden holdt til i en butik i [by3]. Klageren har oplyst, at flytningen til det nye lejemål har resulteret i en væsentlig reducering af de faste lokaleomkostninger samt en forøgelse af omsætningen grundet den nye beliggenhed.

Klageren har siden virksomhedens opstart og frem til 2015 deltaget i en række messer, markeder og festivaler rundt omkring i landet i et forsøg på at øge opmærksomheden på virksomheden. Klageren har oplyst, at hun i dag bruger al sin tid på butikken i [by3].

Skattestyrelsen har i afgørelse af 4. juli 2018 godkendt, at klagerens virksomhed kan anses som en erhvervsmæssig virksomhed for indkomstårene 2014-2016.

SKAT har oplyst, at klageren har selvangivet følgende resultat af virksomheden for perioden 2008-2013:

Resultater m.v.

Af klagerens virksomhedsregnskaber for indkomstårene 2011-2017 fremgår følgende regnskabstal:

Det fremgår af regnskaberne, at klageren i de påklagede indkomstår 2011-2013 har udgiftsført befordringsgodtgørelse med henholdsvis 71.712 kr., 71.475 kr. og 54.330 kr. Af klagerens kontospecifikationer fremgår det, at befordringsgodtgørelsen er beregnet således:

Det er af SKAT oplyst, at klageren i en telefonsamtale den 9. marts 2015 oplyste, at den erhvervsmæssige kørsel i det væsentligste har bestået af kørsel til kunder, der har varer i kommission, besøg hos leverandør i Tjekkiet, kørsel til losseplads samt kørsel mellem bopælen på Fyn og forretningen i [by1].

Klageren har oplyst, at hun har noteret den erhvervsmæssige kørsel, heri også medregnet kørsel mellem bopæl og forretning, i et regneark. Klagerens repræsentant har den 10. marts 2015 fremsendt kopi af regnearkene for indkomstårene 2011-2013. Af regnearkene fremgår, at der for indkomståret 2011 er registreret erhvervskørsel med i alt 19.540 km., hvoraf kørsel mellem hjemmet på Fyn og forretningen i [by1] udgør 7.510 km., at der for indkomståret 2012 er registreret erhvervskørsel med i alt 18.809 km., hvoraf kørsel mellem hjemmet på Fyn og forretningen i [by1] udgør 2.495 km., og at der for indkomståret 2013 er registreret erhvervskørsel med i alt 14.222 km., hvoraf kørsel mellem hjemmet på Fyn og forretningen i [by1] udgør 0 km.

Det fremgår endvidere af regnskaberne, at klageren derudover har udgiftsført skattefri godtgørelse med henholdsvis 37.746 kr., 28.619 kr. og 7.575 kr. i indkomstårene 2011-2013.

Det er af SKAT oplyst, at klageren i en telefonsamtale den 9. marts 2015 oplyste, at hun blandt andet har været på julemarked i [by4], hvor hun har overnattet hos familie og venner i både Nordsjælland og Sydsjælland, og at hun har hævet skattefri godtgørelse i stedet for at samle bilag.

Det fremgår af de fremsendte regneark, at 24.257 kr. ud af de i alt 32.746 kr. skattefri godtgørelse i 2011 vedrører klagerens arbejde i forretningen i [by1]. I indkomståret 2012 viser regnearkene, at klageren har beregnet skattefri godtgørelse for ophold på sin bopæl i [by5].

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på 140.738 kr. for indkomståret 2011, 165.387 kr. for indkomståret 2012 og 164.555 kr. for indkomståret 2013.

SKAT har desuden ikke godkendt fradrag for befordringsgodtgørelse for kørsel mellem bopæl og arbejdsplads på 27.561 kr. for indkomståret 2011 og 9.481 kr. for indkomståret 2012.

SKAT har derudover ikke godkendt fradrag for udbetalt skattefri godtgørelse på 24.257 kr. for indkomståret 2011 i forbindelse med arbejde i forretningen i [by1] og 673 kr. for indkomståret 2012 i forbindelse med ophold i bopælen på Fyn.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”Virksomheden [virksomhed1] v/ [person1] har givet meget store underskud i alle årene siden starten i 2008. De samlede underskud for årene 2008 til 2013 før og efter forrentning af fremmedkapital har udgjort henholdsvis 1.129.059 kr. og 1.259.902 kr. Underskuddene efter forrentning af fremmedkapital har i alle årene ligget mellem 190.000 kr. og 232.000 kr.

De anførte underskud er uden driftsherreløn til [person1], der selv har drevet virksomheden uden udgift til fremmed assistance. Underskuddene er også uden, der er afsat beløb til forrentning af den ganske betydelige kapital, som [person1] har indskudt i virksomheden. I årene 2008 til 2013 har [person1] foretaget netto kapitalindskud i virksomheden med i alt 1.413.514 kr.

Der er ikke fremlagt oplysninger, der kan underbygge, at der fremadrettet vil være udsigt til at virksomheden vil blive overskudsgivende.

Virksomhedens underskud er ikke forbigående i forbindelse med en opstartsperiode. Det skal i den forbindelse bemærkes, at virksomheden har givet betydelige underskud i 6 år, og der forventes også underskud for 2014, ligesom der ikke er begrundet udsigt til, at den fremadrettet vil blive overskudsgivende. Virksomhedens drift har hele tiden forudsat og forudsætter fremadrettet konstant kapitaltilførsel fra indehaveren til finansiering af de betydelige underskud.

Flytningen af forretningen i 2015 fra [by1] til billigere lokaler i [by2] medfører ikke en sådan udgiftsbesparelse, at der vil være udsigt til, at virksomheden bliver overskudsgivende.

Der er således hverken udsigt til, at virksomheden vil kunne blive overskudsgivende eller give et driftsherrevederlag for indehaverens arbejdsindsats i virksomheden eller give et vederlag til forrentning af det betydelige kapitalindskud, som indehaveren har indskudt i virksomheden. Virksomheden drives derfor ikke med systematisk indtægtserhvervelse for øje.

Af de grunde må virksomheden karakteriseres for en ikke erhvervsmæssig virksomhed. Virksomhedens underskud kan derfor i medfør af statsskattelovens § 4 jf. § 6 stk. 1 litra a ikke fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Udbetaling af godtgørelse for kørsel mellem bopælen på Fyn og forretningen i [by1] er ikke en driftsudgift omfattet af statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a. Godtgørelsen kan derfor ikke fratrækkes ved opgørelsen af virksomhedens skattepligtige resultat. Kørsel frem og tilbage mellem bopælen på Fyn og forretningen i [by1] er kørsel omfattet af fradragsreglen i ligningslovens § 9 C. Da [person1]s virksomhed må anses for en ikke erhvervsmæssig virksomhed, og da hun ikke har en indtægt fra virksomheden, er der ikke tale om befordring til et indtægtsgivende arbejdssted. Der kan derfor ikke indrømmes fradrag for befordring mellem hjem og arbejdssted efter reglerne i ligningslovens § 9 C.

Der kan ikke godkendes fradrag for udbetaling af skattefri godtgørelse efter reglerne i ligningslovens § 9 A til indehaveren [person1] i forbindelse med hendes arbejde i forretningen i [by1]. Forretningen i [by1] er hendes faste arbejdssted, og hun er derfor ikke på rejse. Der kan heller ikke udbetales skattefri godtgørelse i forbindelse med hendes ophold i bopælen på Fyn. Der er ikke tale om driftsudgifter omfattet af statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a.

(...)”

SKAT er i udtalelse til klagen fremkommet med følgende bemærkninger:

”(...)

I klagen gøres det gældende, at [person1] for indkomstårene 2011 og 2012 har selvangivet befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C for befordring mellem bopæl og arbejdsplads, men at SKAT ikke har godkendt dette fradrag. Den påstand er faktuelt forkert. Faktum er, at [person1] fra forretningen har ladet sig udbetale skattefri godtgørelse efter statens takster for kørsel mellem bopælen på Fyn og forretningen i [by1]. Den udbetalte kørselsgodtgørelse er udgiftsført i forretningens regnskaber for 2011 og 2012. I afgørelsen har SKAT ikke godkendt fratrukket befordringsgodtgørelse efter statens satser for kørsel mellem bopælen på Fyn og forretningen i [by1], idet der ikke er tale om en driftsudgift omfattet af statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a. Det er SKATs opfattelse, at kørsel mellem bopælen på Fyn og forretningen i [by1] skal bedømmes efter reglerne i ligningslovens § 9 C. Da forretningen ikke er en erhvervsmæssig virksomhed, og da der ikke er tale om befordring til et indtægtsgivende arbejdssted, kan der heller ikke indrømmes fradrag efter ligningslovens § 9 C.”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at denne er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på 140.738 kr. for indkomståret 2011, 165.387 kr. for indkomståret 2012 og 164.555 kr. for indkomståret 2013.

Klageren har endvidere fremsat påstand om, at denne er berettiget til fradrag for befordringsgodtgørelse for kørsel mellem bopæl og arbejdsplads på 27.561 kr. for indkomståret 2011 og 9.481 kr. for indkomståret 2012.

Klageren har derudover fremsat påstand om, at denne er berettiget til fradrag for udbetalt skattefri godtgørelse på 24.257 kr. i indkomståret 2011 og 673 kr. i indkomståret 2012.

Klageren har som begrundelse for påstandene anført følgende:

”(...)

For så vidt angår spørgsmålet om erhvervsmæssigt drevet virksomhed

(...)

Min klients virksomhed har været underskudsgivende fra opstarten i 2008 til 2014.

Underskud i opstartsårene er en naturlig konsekvens af, at virksomheden har haft en del omkostninger til blandt andet etablering, opbygning af varelager samt lokaleomkostninger. Herudover er det sædvanligt for branchen, at det tager tid før man som forretningsdrivende etablerer sig på markedet.

Etablering af forretning i [by1] skete efter grundige markedsundersøgelser, alligevel betød placeringen i [by1], at salget af varer næsten udelukkende kunne henføres til sommersæsonen, og derudover var forretningen placeret således, at nogle meget varme somre i 2011 – 2014 bevirkede, at sommergæster på vej til stranden sjældent lagde deres vej forbi forretningen.

Derudover hærgede finanskrisen i disse år, som ligeledes var årsag til virksomhedens underskud. Virksomheden er efter sin art særlig sårbar overfor nedadgående konjunkturer, da de varer min klient handler med blandt andet er dyre unikavarer, som følge af krisen blev vanskeligere at afsætte.

Den lave omsætning grundet blandt andet finanskrise sammenholdt med meget høje lokaleudgifter i [by1] var medvirkende til at min klients virksomhed var underskudsgivende i indkomstårene 2011 til 2014.

Min klient har i 2015 foretaget en række tiltag i virksomheden afpasset markedet og efterspørgslen med henblik på at optimere indtjeningen i virksomheden. Blandt andet har hun flyttet sin forretning til [by2], hvor hun dels har nedbragt sine omkostninger til lokaleleje betydeligt, og dels lukrerer hun nu på kunder fra hele trekantsområdet, og har således et jævnt salg af varer hele året. Derudover har hun nedbragt sine omkostninger for så vidt angår blandt andet kursusudgifter, udgifter til messer, udstillinger m.v.

Endvidere har hun indgået samarbejde med anden erhvervsdrivende om at dele butikslokale samt omkring forskellige projekter og arrangementer i forretningen, herunder sommercafé, strikkecafé, julestue m.v. Dette har bevirket at hun har øget sin indtjening i virksomheden.

Derudover er min klient ved at lancere en webshop, som yderligere vil øge indtjeningen i virksomheden grundet mersalget.

Min klient har således udsigt til at virksomheden vil være overskudsgivende i de følgende indkomstår.

Ovenstående forhold har sammenholdt med finanskrisens aftagen haft den effekt, at regnskabet for virksomheden for indkomståret 2014 viser et mindre underskud, og det budgetterede regnskab for indkomståret 2015 viser et overskud.

For så vidt angår spørgsmålet om befordringsfradrag i henhold til ligningslovens § 9 C

(...)

Min klient boede på Fyn og havde kørsel mellem sin bopæl og forretningen i [by1].

Forretningen i [by1] må anses for at være omfattet af begrebet indtægtsgivende arbejdssted, idet virksomheden over en årrække må anses for at være overskudsgivende og dermed indtægtsgenererende.

(...)

Spørgsmålet om erhvervsmæssig drevet virksomhed

Min klient har tilstræbt at drive virksomheden så professionelt som muligt og med henblik på at give overskud.

En rentabilitetsbetragtning der udelukkende fokuserer på de underskudsgivende år, kan således ikke tages til indtægt for, om en virksomhed drives erhvervsmæssigt, men der må i højere grad henses til, om der har foreligget en professionel og seriøs målrettet virksomhed med et klart kommercielt sigte. Om virksomheden er blevet drevet professionelt og med henblik på rentabel drift. Og om virksomhedens underskud må anses for at være forbigående således, at der er udsigt til at virksomheden på sigt vil blive rentabel.

Min klients virksomhed adskiller sig i høj grad fra virksomheder, der typisk karakteriseres som hobby.

Det primære formål med hobby er ikke at opnå en indtægtserhvervelse, men i stedet at tilgodese skatteyderens personligt betonede interesser, typisk af beskedent omfang. Min klient handler ikke med kunsthåndværk og unikavarer som hobby, men udelukkende med et kommercielt sigte for øje.

Reglerne om hobbyvirksomhed er lavet for at sortere de mest hobbybetonede virksomheder fra, herunder typisk hobbylandbrug, hestehold, fritidsbåde etc., idet det ikke ud fra en samfundsmæssig økonomisk betragtning giver mening at give virksomheder, der ikke har økonomisk vinding som formål, fradrag for sine underskud.

Dette er der absolut ikke tale om i min klients tilfælde.

Det bør således lægges til grund, at min klient har drevet erhvervsmæssig virksomhed i

Indkomstårene 2011, 2012 og 2013 ikke mindst henset til det faktum, at virksomheden vil vise et overskud i indkomståret 2015 og fremadrettet tegner til at give betydeligt større overskud.

Spørgsmålet om befordringsfradrag

Det gøres gældende, at min klient kan fratrække sine udgifter til befordring mellem sin sædvanlige bopæl og arbejdsplads i indkomstårene 2011 og 2012 i henhold til ligningslovens § 9C.”

Klagerens repræsentant er den 24. november 2019 i forlængelse af den fremsendte klageskrivelse fremkommet med følgende supplerende bemærkninger:

”(...)

Vedrørende fradrag for udbetalt skattefri godtgørelse

I 2011 samt 2012 havde min klient udgifter i forbindelse erhvervsmæssig kørsel.

Den erhvervsmæssige kørsel omfattede blandt andet forretningsrejser, deltagelse på messer m.v.

I virksomhedens regnskab for 2011 er fratrukket udgifter for erhvervsmæssig kørsel på kr. 37.746 (bilag 7, s. 10) og i 2012 på kr. 28.619 (bilag 8, s. 10).

Ud af disse udgifter anerkender SKAT ikke min klient fradrag for udgifter på kr. 24.257 for så vidt angår 2011 og kr. 673 for så vidt angår 2012 jf. SKATs sagsfremstilling (bilag 1, s. 7-8).

SKATs begrundelse for dette er, at disse udgifter vedrører min klients kørsel mellem hendes bopæl og forretningen i [by1].

Det er SKATs opfattelse, at kørslen skal bedømmes efter reglerne i ligningslovens § 9C jf. SKATs udtalelse af 13. oktober 2015 (bilag 2).

SKAT anfører, at fordi min klient ikke har en indtægt fra virksomheden, er der ikke tale om befordring til et indtægtsgivende arbejdssted.

På denne baggrund finder SKAT, at der ikke kan indrømmes fradrag for befordring mellem hjem og arbejdssted efter reglerne i ligningslovens § 9C.

Vedrørende virksomhedens underskud, drift og udvikling

(...)

Min klients virksomhed driver detailhandel, herunder salg af keramik, batiktøj, glassmykker m.v.

Virksomhedens koncept er at sælge unikavarer. Min klient gør sig ihærdige bestræbelser på at opretholde og gennemføre konceptet i butikken.

Som eksempel kan nævnes, at min klient fremstiller keramikkrus, således at der ikke findes to af de samme krus, men at alle krus er forskellige. Derudover sælger hun varer af genbrugsglas f.eks. vinglas, som er fremstillet af gamle [...], hvilket kan ses på vinglasset.

Desuden fører min klient tre små, danske tøjmærker i butikken. Et af disse mærker fremstiller tøj efter kundens smag. Kunden har således mulighed for at vælge et design og dertil selv bestemme materialet og farverne.

Min klient gør meget ud af at fortælle og forklare historien bag varerne, og at de er unikke, da sådanne varer er meget eftertragtede blandt min klients kunder. Der følger en historie med alle de varer, min klient sælger.

Tidligere producerede min klient smykker i butikken, så kunderne kunne følge med i smykkets tilblivelse.

Min klient har flere varer i kommission i op til fem butikker, herunder især keramik, da dette sælger godt.

Der findes ingen andre butikker i området, som har samme koncept som det, min klient anvender. På denne måde er min klients virksomhed konkurrencedygtig og har en berettigelse.

Derudover har min klient en webshop: https://[...com]

Min klients virksomhed har udviklet sig betydeligt siden opstart i 2008.

I opstartsfasen havde min klient kun en webshop, men det gik hurtigt op for min klient at butikkens varer ville blive afsat nemmere og hurtigere, hvis kunderne kunne se varerne fysisk i butikker.

I indkomstårene 2011-2013 blev min klients virksomhed drevet fra en butik på [adresse1] i [by1]. Her var huslejen enormt høj (ca. 15.000 kr. inkl. moms og forbrug), hvorfor butikken flyttede til [by2] i 2015 i et forsøg på at sænke udgifterne og for at nå ud til flere kunder.

Fra marts 2016 har butikken holdt til på [adresse2] i [by3]. Huslejen her ligger på kr. 3.200. Dog er butikken meget lille, hvilket betyder, at min klient ikke længere kan producere smykker i butikken foran kunderne.

Butikken i [by3] har til gengæld en attraktiv beliggenhed, da den ligger i en gågade, tæt på [by3] teater, hvortil der kommer mange mennesker fra forskellige byer. Butikken har således kunder hver uge.

(...)

Fra 2011 til 2015 har underskuddene hovedsageligt været faldende, og der forventes et overskud i 2016, da min klient omsætter for betydelige beløb i månederne op til jul.

Overskuddet i 2016 forventes af udgøre kr. 50.668 (før renter og afskrivninger) jf. vedlagte budget (bilag 12).

Det bør tillægges betydning, at det var i løbet af 2008-2011, at virksomheden ikke omsatte for større beløb, og at underskuddene var størst. Dette skyldtes den verdensomspændende finanskrise.

I den efterfølgende årrække var min klients virksomhed fortsat berørt af finanskrisen og svigtende salg.

Underskuddene i disse år skyldtes således en udefrakommende omstændighed, som min klient ikke kunne forudse.

Det bemærkes hertil, at det i detailbranchen er meget vanskeligt på forhånd at vurdere udviklingen blot få år frem i tiden.

Min klients virksomhed må i særdeleshed anses for konjunkturfølsom i den forstand, at segmentet der køber og har råd til unikavarer nok alt andet lige blev mindre, da krisen ramte.

I Landsskatterettens afgørelse af 21. november 2013 (Journalnr. [...]) fandt retten, at finanskrisen havde haft en indvirkning på virksomhedens indtjeningsgrundlag.

Retten fandt, at det forhold, at virksomheden siden start i 2004 og i en årrække herefter havde været i en konstant negativ vækstperiode, ikke kunne tillægges afgørende betydning.

Retten henviste til, at virksomheden havde formået at vise et overskud en del af årene, herunder 2011 og 2012.

Det følger heraf, at en virksomheds underskud som følge af finanskrisen kan og bør indgå som et moment af betydning i henhold til rentabilitetsvurderingen.

I rentabilitetsvurderingen bør det i henhold til praksis endvidere tillægges betydning, at min klient har et særdeles godt kendskab til detailbranchen, herunder indgående kendskab til de kunder, som virksomhedens produkter skulle/skal sælges til.

I TfS 2000.875 drev en skatteyder selvstændig virksomhed med udvikling af software til undervisningsbrug. Skattemyndighederne havde ikke godkendt fradrag for virksomhedens underskud for indkomstårene 1995 samt 1996.

Landsretten fandt, at skatteyderen i kraft af sin uddannelse og mangeårige erfaring havde et indgående kendskab til udvikling af software af den type, som virksomheden skulle sælge.

I sagen var det et moment af betydning, at skatteyderen dels som følge af sin forskning, dels som følge af blandt andet en konference, hun deltog i vedrørende gymnasiernes brug af edb i undervisningen, havde et særdeles godt kendskab til de grupper, virksomhedens produkter skulle sælges til.

Med henvisning til, at skatteyderen havde et godt kendskab til udvikling af software samt, at de oprindelige budgetter ikke var urealistiske, fandt landsretten, at skatteyderen havde en rimelig baseret forventning om en økonomisk rentabel drift.

Til sammenligning med nærværende sag skal det fremhæves, at min klient efter etableringen af virksomheden kom på mange messer og talte med kunder, som viste stor interesse for hendes specialfremstillede varer.

Herved fik min klient stort kendskab til blandt andet prisniveau og potentielle fremtidige samarbejdspartnere.

Min klient dannede tidligt det klare indtryk, at der var gode muligheder for at drive en butik.

Dette understøttes da også af, at min klient har mange faste kunder, som kører lange afstande for at komme i hendes butik.

Det følger af ovenstående, at min klient havde en rimelig baseret forventning om en økonomisk rentabel drift ved stiftelsen af virksomhed.

Dette understøttes da også af, at det lykkedes min klient at skabe en ikke ubetydelig omsætning på kr. 95.294 allerede første år efter virksomhedens stiftelse, som næsten blev tredoblet i det tredje år efter virksomheden blev stiftet (kr. 276.878).

Desuden har virksomheden eksisteret i snart ni år og omsat for ikke-ubetydelige beløb i alle årene.

Der er endvidere udarbejdet årsregnskab for virksomheden siden virksomhedens opstart.

I hele virksomhedens levetid har min klient haft en revisor ansat til udarbejdelse af regnskabet. På trods af betydelige udgifter til revisoren, havde min klient den samme revisor til at udarbejde regnskabet, så der ikke blev lavet fejl i regnskabet.

Der har således igennem hele virksomhedens levetid været det fornødne overblik over virksomhedens udgifter med henblik på ansvarlig virksomhedsførelse.

I løbet af årene er min klient blevet bevidst om, hvordan hun skal markedsføre varerne.

Tidligere købte hun dyre annoncer i ugeaviser, men nu markedsfører hun via Facebook, som ikke koster noget. Dette har nedbragt markedsføringsudgifterne betragteligt.

Derudover er butikkens kommissionssalg steget betydeligt igennem årene, hvilket ikke umiddelbart kan udledes af virksomhedens regnskaber, da salget fra kommission ikke indtægtsføres særskilt.

Til illustration kan fremhæves de oven for nævnte keramikkrus, som er blevet så eftertragtede, at flere kunder er begyndt at købe de dyre krus til kr. 399,- selvom min klient også sælger keramikkrus til kr. 149,-.

Dette tyder endvidere på, at min klient er ved at opbygge et brand.

Min klient har gjort sig intense bestræbelser på at få solgt butikkens varer. Et af hendes tiltag var en pop-up shop til [festival], hvor der blev solgt tøj. Udgifterne hertil udgjorde ca. kr. 3.500, hvorimod indtjeningen var ca. kr. 42.000.

Derudover har vejret i sommerperioden stor betydning for omsætningen i virksomheden. Er vejret godt, tager mange byboere i sommerhus og kører således forbi hendes forretning. Er det derimod en kold sommer, rejser folk i stedet sydpå.

Vedrørende rentabilitetsvurderingen anfører SKAT i sin afgørelse af 21. maj 2015 (bilag 1, s. 12), at

”Flytningen af forretningen i 2015 fra [by1] til billigere lokaler i [by2] medfører ikke en sådan udgiftsbesparelse, at der vil være udsigt til, at virksomheden bliver overskudsgivende.”

Det bemærkes hertil, at udgifterne til huslejen i [by1] udgjorde ca. kr. 15.000, som nu er nedbragt til ca. kr. 3.200, da min klient nu har rykket butikken til [by3].

På helårsbasis er udgifterne til huslejen nedbragt fra ca. kr. 180.000 til ca. kr. 38.400, som giver en udgiftsbesparelse på kr. 141.600 årligt.

Dette kan med en vis rimelighed anses for at udgøre en udgiftsbesparelse, der kan føre til, at virksomheden bliver overskudsgivende på sigt.

(...)

Det følger af ovenstående, at min klients virksomhed har omsat for ikke-ubetydelige beløb selv i de indkomstår, hvor virksomheden var ramt af finanskrisen.

I virksomhedens opstartsfase var der ligeledes betydelig omsætning i virksomheden.

Fra virksomhedens opstart til senest aflagte regnskab (2015) er virksomhedens omsætning mere end tredoblet. Og i de sidste fire aflagte regnskab har virksomhedens omsætning været stabil og på mere end kr. 300.000.

Endvidere bør det i en analysen af virksomhedens intensitet/omsætning tillægges betydning, at virksomheden ikke har haft andre ansatte end min klient.

Det gøres på baggrund af ovenstående gældende, at omsætningen i min klients virksomhed i overvejende grad har været positiv samt, at omsætningens størrelse i alle indkomstårene taler for, at virksomheden drives med den fornødne intensitet henset til den lave grænse, der må gælde for intensitetskravet.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinformation.dk).

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen. Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999,863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM2007.107.HR.

I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.

Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

Om virksomheden havde udsigt til senere at give en rimelig fortjeneste skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår.

Klagerens virksomhed var i perioden 2008-2011 udelukkende drevet som webshop. I 2011 åbnede klageren sideløbende med webshoppen en fysisk butik.

I indkomstårene 2011-2013 havde virksomheden et regnskabsmæssigt underskud på henholdsvis 225.154 kr., 212.356 kr. og 199.727 kr. efter driftsøkonomiske afskrivninger og renter. Virksomhedens omsætning udgjorde henholdsvis 289.961 kr., 346.612 kr. og 338.284 kr.

I de efterfølgende indkomstår 2014 og 2015 havde virksomheden et regnskabsmæssigt underskud på henholdsvis 174.455 kr. og 31.943 kr.

I indkomstårene 2016 og 2017 havde virksomheden et driftsøkonomisk overskud på henholdsvis 60.136 kr. og 67.438 kr.

Landsskatteretten finder på baggrund heraf, at der ikke var grundlag for at antage, at virksomheden i de påklagede indkomstår ikke havde udsigt til at blive rentabel inden for en kortere årrække og give en fortjeneste med plads til en rimelig driftsherreløn samt mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital. Der er henset til omlægningen af virksomheden i 2011, hvor virksomheden åbnede en fysisk butik.

Det skal desuden bemærkes, at Skattestyrelsen i afgørelse af 4. juli 2018 har godkendt virksomheden som erhvervsmæssig for de efterfølgende indkomstår 2014-2016.

Klageren anses således for at have drevet erhvervsmæssig virksomhed i indkomstårene 2011-2013.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt og giver klageren medhold i, at virksomhedens underskud i de påklagede år kan fradrages.

Fradrag for kørsel mellem bopæl og arbejdsplads og udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse

Klageren har i de påklagede indkomstår 2011-2013 udgiftsført befordringsgodtgørelse med henholdsvis 71.712 kr., 71.475 kr. og 54.330 kr. samt udbetalt skattefri godtgørelse med henholdsvis 37.746 kr., 28.619 kr. og 7.575 kr.

SKAT har nægtet fradrag for en del af udgifterne med henvisning til, at der ikke er tale om en driftsudgift. I udtalelsen til klagen har SKAT anført, at forholdet skal bedømmes efter ligningslovens § 9 C, men at der ikke kan godkendes fradrag efter denne bestemmelse, da klageren ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed.

Som anført ovenfor anses klageren for at have drevet erhvervsmæssig virksomhed i de påklagede indkomstår 2011-2013, hvorfor dette punkt hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen med henblik på at foretage en vurdering af, hvorvidt der kan godkendes yderligere fradrag for udgifter til kørsel.