Kendelse af 04-06-2021 - indlagt i TaxCons database den 23-06-2021

Faktiske oplysninger

Klageren stiftede den 15. september 2006 virksomheden [virksomhed1] v/ [person1] med CVR-nr. [...1], og drev frem den 16. oktober 2014 indkomståret/indkomstårene xxx restaurant, registreret med branchekoden 561020 Pizzeriaer, grillbarer, isbarer m.v. (indsæt oplysning om navn og aktivitet på klagerens virksomhed)

Restauranten sælger mad ud af huset blandt andet via [virksomhed2], hvor kunderne kan bestille take-away via internettet. Betaling sker enten elektronisk i forbindelse med bestillingen eller kontant ved levering eller afhentning af ordren.

Der er ikke fremlagt regnskab for 2011. Klagerens repræsentant har oplyst, at regnskabet er brændt.

Af regnskabet for 2012 fremgår, at der i det forudgående år, 2011, var en omsætning på 714.931 kr. og et resultat før renter på 124.290 kr. Det fremgår desuden, at virksomheden havde en omsætning på 392.690 kr. og et driftsresultat før renter på 14.845 kr. i 2012.

Af virksomhedens regnskab for 2013 fremgår, at virksomheden havde en omsætning på 650.932 kr. og et driftsresultat før renter på -6.741 kr. i 2013.

Det fremgår af kontospecifikationerne for 2011, 2012 og 2013, at omkostninger til [virksomhed2] er bogført kvartalsmæssigt. Omsætningen i virksomheden er ligeledes bogført kvartalsvis, men det fremgår ikke af bogføringen, hvilke dage omsætningsbeløbene vedrører. Der blot er anført en række forskellige bilagsnumre og beløb uden angivelse af, om beløbet hidrører fra [virksomhed2]. Alle dages indtægter i første kvartal 2013 har bogføringsdatoen den 31. marts 2013.

Der fremgår således ikke bogført hverken kreditsalg eller kontantsalg fra [virksomhed2].

Virksomhedens kassebeholdning, konto 7100, er ligeledes bogført kvartalsmæssigt. Den 31. marts 2011 var kassebeholdningen negativ med -10.244,03 kr.

Af konto 8010, virksomhedens kassekredit fremgår, at der ikke er bogført posteringer i løbet af året, men kun ved årets afslutning.

Af afregninger fra [virksomhed2] fremgår, at virksomhedens salg via [virksomhed2] afregnes hver 14. dag. Det fremgår af kvitteringerne, at [virksomhed2] samtidig overfører omsætningen til virksomhedens konto fratrukket et administrationsgebyr og et transfee.

Af afregning fra [virksomhed2] af 31. marts 2013 fremgår, at der er afregnet omsætning med i alt 19.710 kr. for perioden 16-31. marts 2013 fratrukket administrationsgebyr og transfee på i alt 3.375,30 inkl. moms. Omkostningerne fremgår bogført på konto 4105 den 30. september 2013 med henvisning til bilag 87.

Af afregning fra [virksomhed2] af den 15. august 2013 fremgår, at der er afregnet omsætning med i alt 20.575 kr. for perioden 1-15. august 2013 fratrukket administrationsgebyr og transfee på i alt 3.404,14 inkl. moms. Omkostningerne fremgår bogført på konto 4105 den 31. marts 2013 med henvisning til bilag 174.

Af afregning fra [virksomhed2] af den 31. august 2013 fremgår, at der er afregnet omsætning med i alt 19.035 kr. for perioden 16-31. august 2013 fratrukket administrationsgebyr og transfee på i alt 3.032,60 inkl. moms. Omkostningerne fremgår bogført på konto 4105 den 30. september 2013 med henvisning til bilag 114.

Af afregning fra [virksomhed2] af 15. oktober 2013 fremgår, at der er afregnet omsætning med i alt 15.970 kr. for perioden 1-15. oktober 2013 fratrukket administrationsgebyr og transfee på i alt 2.605,75 kr. inkl. moms. Omkostningerne fremgår bogført på konto 4105 den 30. september 2013 med henvisning til bilag 34.

Virksomhedens kontoudtog og det underliggende bilagsmateriale for virksomhedens omsætning, herunder kasserapporter og z-bonner er ikke fremlagt.

SKAT har på baggrund af afregningerne fra [virksomhed2] for indkomstårene 2011-2013 opgjort, at der via [virksomhed2] er omsat for 312.376 kr. ekskl. moms i 2011, 290.400 kr. ekskl. moms i 2012 og 394.148 kr. ekskl. moms i 2013.

Af bilag 25, faktura af 12. december 2012, udstedt af [virksomhed3] til [virksomhed4] fremgår, at der er købt en pizzaovn m.v. for i alt 125.500 kr. ekskl. moms. Det fremgår, at fakturaen forfalder til betaling den 20. december 2012.

Af bilag 33451, udateret købekontrakt med kontrakt nr. 1775, fremgår, at [virksomhed5] A/S har solgt forskelligt inventar, herunder pizzaovn, pizzaspader mm. til klagerens virksomhed til en samlet pris på 130.562,50 kr. Kontrakten er ikke dateret eller underskrevet af parterne.

Af bilag 3a, e-mail af 28. august 2014 fra [person2], [virksomhed5] A/S til Skatteforvaltningen fremgår:

”...

Vedrørende denne faktura:

11.03.2013 er betalt kr.: 20.000, - Bankoverførsel

07.08.2013 er betalt kr.: 10.000, - Bankoverførsel

Restbeløb er overført til en købekontrakt. (Se vedh.)

De 7 første afdrag vedrørende købekontrakt har vi trukket via PBS leverandørservice.

Herefter har kunden indbetalt kr.: 111.900,- til indfrielse af kontrakt. (Se vedh.) Dette beløb er betalt kontant.

..”

Af bilag 3, skrivelse fra [person2], [virksomhed5] A/S, dateret 22. juli 2014, fremgår, at der er betalt 111.900 kr. til indfrielse af kontrakt 1775 og at kontrakten herefter er indfriet og der ikke skyldes yderligere. Brevet er ikke underskrevet.

Af bilag 4, faktura af 10. januar 2013, udstedt af (MJ) fremgår, at klagerens virksomhed har købt inventar for i alt 150.000 kr., der betales løbende.

Bilag 5, Fakturanr. 93, dateret den 5. januar 2013, er udstedt på et andet sprog.

Klageren har oplyst, at alle fakturaerne er betalt kontant.

SKAT traf, i overensstemmelse med SKATs forslag af 10. marts 2015, afgørelse i sagen den 9. april 2015.

I forbindelse med sagens behandling ved Skatteankestyrelsen, har klagerens repræsentant fremlagt privatforbrugsberegninger for 2011, 2012 og 2013.Af privatforbrugsberegningerne fremgår, at klagerens husstand havde et privatforbrug på 233.514 kr. i 2011, 168.555 kr. i 2012 og 117.178 kr. i 2013.

Klagerens repræsentant har desuden fremlagt udskrifter af afgørelser fra Landsskatteretten af 14. november 2011 og af 22. december 2011.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst skønsmæssigt med henholdsvis 312.376 kr. i 2011, 290.400 kr. i 2012, 394.148 kr. i 2013.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”1.. Omsætning, som ikke er indtægtsregistreret

1.1. De faktiske forhold

Du har indsendt dit regnskabsmateriale for perioden 01.01.12 – 30.09.14. Regnskabsmaterialet vedr. perioden 01.01.11 – 31.12.11er brændt, men SKAT har modtaget EDB-bogføring fra din revisor.

SKAT har i brev af 19. november 2014 anmodet dig om at indsende yderligere materiale i form af revisionsstrimler fra-kasseapparat og transaktionslister for dankort vedr. perioden 01.01.11 – 30.09.14. Dette materiale er ikke modtaget.

SKAT har rekvireret salgsoplysninger fra [virksomhed2] for den omhandlede periode.

SKAT har ved gennemgang af regnskabsmaterialet konstateret følgende:

I henhold til SKATs konstateringer ved gennemgangen af dit regnskabsmateriale og foreliggende oplysninger, er SKAT af den opfattelse, at regnskabet ikke er foretaget på grundlag af en løbende bogføring, jf. bogføringslovens § 7, stk. 1 og 2 (se under punkt 1.3.)

SKAT er ligeledes af den opfattelse, at der, ud fra de foreliggende oplysninger, ikke foretages effektive daglige kasseafstemninger.

Ved gennemgang af regnskabsmateriale og foreliggende oplysninger har SKAT konstateret, at salg fra [virksomhed2] ikke er blevet indtægtsført. SKAT har lavet en opgørelse over den omsætning, som mangler at blive indtægtsført, og hvor der, som følge deraf, ikke er afregnet salgsmoms, jf. bilag 1.

Eksempel på, at omsætning fra [virksomhed2] ikke er indtægtsført. [virksomhed2] kan ikke være registreret på z-bon, som bliver bogført, da omsætning fra [virksomhed2] overstiger dagens omsætning, som er slået i kassen.

(...)

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

SKAT har konstateret, omsætning vedrørende [virksomhed2] ikke er indtægtsført. SKAT har lavet opgørelse over de udeholdte indtægter og momsen heraf, jf. bilag 1.

Såfremt der havde været foretaget daglige kasseafstemninger samt løbende afstemning af kassekredit, ville virksomheden have konstateret den manglende bogføring af omsætningen fra [virksomhed2]. 14-dages-afregninger fra [virksomhed2] i virksomhedens regnskabsmateriale har alene været brugt til at bogføre omkostningerne/gebyrerne til [virksomhed2].

Der er i den gennemgåede periode ikke registreret nogen kassedifferencer og der fremgår hverken kreditsalg (dankort) eller kontantsalg via [virksomhed2] i bogføringen. Hvis kreditsalget fra [virksomhed2] havde været slået i kassen, skulle salget fremgå af de daglige kasseafstemninger, som en kassedifference eller særskilt post i afstemningen, da-kassen ellers ikke ville stemme pga. at pengene ikke fysisk er kommet i kassen. Der er, som tidligere skrevet, ikke registreret kassedifferencer i bogføringsmaterialet, som kan sandsynliggøre, at salget fra [virksomhed2] løbende er blevet registreret i kassen, jf. ligeledes eksempler på, at omsætning fra [virksomhed2] overstiger omsætningen, som er slået i kassen.

(...)”

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen kommet med følgende bemærkninger:

”(...)

SKATs afgørelse bygger på en dokumenteret opgørelse af udeholdt omsætning på baggrund af oplysninger fra [virksomhed2]. SKAT mener, at en opgørelse af skatteyders privatforbrug er irrelevant i denne sammenhæng.

Der henvises i øvrigt til afgørelse fra Landsskatteretten sagsnr. 13-0185644.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at de skønsmæssige forhøjelser på 312.376 kr. i 2011, 290.400 kr. i 2012 og 394.148 kr. i 2013 skal nedsættes til 0 kr.

Klagerens repræsentant har til støtte for påstanden anført følgende:

”(...)

At der ikke er grundlag for at foretage den af SKAT gennemførte ændring af virksomhedens skatte- og momstilsvar, idet virksomheden ikke har haft en omsætning svarende til SKATs forhøjelse,

Atden skønsmæssige forhøjelse af [person1]s skatte- og momstilsvar ikke er fastsat i forhold til [person1]s konkrete forhold og således udøvet på et forkert grundlag,

At sammenlægning af [person1]s privatforbrug og SKATs skønsansættelse for de enkelte indkomstår 2011-2013 giver et særdeles unaturligt højt privatforbrug, hvorfor skønsansættelserne er udøvet på et forkert grundlag.

—o0o—

Der er for [person1] udarbejdet en privatforbrugsberegning for indkomstårerne 2011-2013, der særligt indikerer, at SKATs skønsmæssige ansættelser af virksomhedens resultat og moms er ukorrekte og urealistiske, idet fastholdelse af ansættelserne vil medføre et uforholdsmæssigt højt privatforbrug.

I indkomståret 2011 er [person1]s privatforbrug udregnet til kr. 117.178, se bilag 3.

I indkomståret 2012 er [person1]s privatforbrug udregnet til kr. 28.038, se bilag 4.

I indkomståret 2013 er [person1]s privatforbrug udregnet til kr. 233.514, se bilag 5.

Det skal af Skatteankestyrelsen særligt bemærkes, at det fremgår af Landsskatterettens kendelse af 22. december 2011 journalnr. 11-02005, se bilag 6, at Landsskatteretten accepter et privatforbrug på ca. kr. 116.000. I sagen havde SKAT foretaget en skønsmæssig forhøjelse af indkomsten på kr. 70.000 med tillæg af moms, kr. 17.500 og ud fra en konkret vurdering og med henblik på det beregnet privatforbrug nedsatte Landsskatteretten SKATs skønsmæssige forhøjelse.

Ud fra ovennævnte Landsskatteretskendelse kan det konkluderes, at SKATs ansættelser for indkomstårerne 2011-2013 i særdeleshed er sat urimeligt højt. Der skal endvidere særligt ses på indkomstårerne 2011 og 2013, hvor [person1] har et særdeles rimeligt og positivt privatforbrug, kr. 233.514 for indkomståret 2011 og kr. 117.178 for indkomståret 2013. SKATs ansættelser,

kr. 312.376 for indkomståret 2011 og kr. 394.148 for indkomståret 2013 vil herefter fordoble privatforbruget. Privatforbruget for [person1] vil således blive unaturligt højt efter SKATs forhøjelser.

Endvidere skal det af Skatteankestyrelsen særligt bemærkes, at det af Landsskatterettens kendelse af 14. november 2011, journalnr. 11-03076, se bilag 7 fremgår, at Landsskatteretten ud fra en konkret vurdering anså, at der i sagen var tale om et uforholdsmæssigt højt privatforbrug, hvorfor Landsskatteretten nedsatte Skatteankenævnets skønsmæssige forhøjelse af virksomhedens omsætning. Landsskatteretten lagde vægt på, at en forhøjelse på kr. 250.000 i særligt indkomstårerne 2005 og 2006 medførte et uforholdsmæssigt højt privatforbrug, idet privatforbruget da lød på kr. 493.310 i indkomståret 2005 og på kr. 406.327 i indkomståret 2006.

Ud fra ovenstående Landsskatteretskendelse skal det af Skatteankestyrelsen særligt bemærkes, at der i nærværende sag er tale om større forhøjelser på hen holds vis kr. 312.376, kr. 290.400 og kr. 394.148 og dertil momstilsvar på kr. 78.094, kr. 72.600 og kr. 98.537. Derfor skal det endnu en gang af Skatteankestyrelsen særligt bemærkes, at forhøjelserne særligt i indkomstårerne 2011 og 2013 vil medføre et uforholdsmæssigt højt privatforbrug, idet privatforbruget vil lyde på kr. kr. 545.894 i indkomståret 2011 og kr. 511.326 i indkomståret 2013. Set i forhold til ovenstående Landsskatteretskendelse foreligger der i nærværende sag en urimelig forhøjelse af [person1]s omsætning, når der ses i forhold til privatforbrugsberegningerne.

Afsluttende

Ud fra det ovenstående foreligger der således en særdeles mangelfuld begrundelse fra SKAT, som vil få indflydelse på klagesagens udfald idet [person1]s skattetilsvar skal nedsættes med følgende:

Indkomståret 2011 skal nedsættes med i alt kr. 312.376

Indkomståret 2012 skal nedsættes med i alt kr. 290.400

Indkomståret 2013 skal nedsættes med i alt kr. 394.148

Endvidere skal [person1]s momstilsvar nedsættes med følgende:

Indkomståret 2011 skal nedsættes med i alt kr. 78.094

Indkomståret 2012 skal nedsættes med i alt kr. 72.600

Indkomståret 2013 skal nedsættes med i alt kr. 98.537

SKATs skønsmæssige afgørelse er derfor ikke materiel korrekt og SKATs skatte- og momstilsvaransættelser vil give et unaturligt højt privatforbrug for [person1]s, der på intet tidspunkt har ”nydt af” et sådan højt privatforbrug i indkomstårerne 2011-2013.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Formalitet - Begrundelse

Ifølge forvaltningslovens § 24, stk. 1 og 2 skal en begrundelse for en afgørelse henvise til relevante retsregler, ligesom begrundelsen, i det omfang, at afgørelsen beror på et administrativt skøn, skal angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen. Derudover skal der i afgørelsen redegøres for de faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning i afgørelsen.

SKAT har i afgørelsen henvist til og gengivet ordlyden af det relevante regelsæt i bogføringsloven ligesom der er henvist til statsskattelovens § 4.

SKAT har endvidere redegjort for de faktiske omstændigheder, der er lagt til grund i afgørelsen.

Landsskatteretten finder på denne baggrund, at SKAT har begrundet afgørelsen tilstrækkeligt i henhold til kravene hertil i forvaltningslovens § 24.

Materielt

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold. Det følger af skattekontrollovens § 1.

Erhvervsdrivende skal indgive et skattemæssigt regnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat. Det fremgår af skattekontrollovens § 3.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 647 af 15. juni 2006 og lovbekendtgørelse nr. 395 af 25. maj 2009).

Dokumentationspligten for selvstændige erhvervsdrivende fremgår af skattekontrollovens § 6, stk. 1, og heraf fremgår videre af § 6, stk. 6, at hvis en begæring efter stk. 1 ikke efterkommes, finder skattekontrollovens § 5, stk. 3, tilsvarende anvendelse med mulighed for at foretage en skønsmæssig ansættelse af indkomsten.

Skattekontrollovens bestemmelser suppleres af bogføringslovens § 6, hvoraf fremgår, at bogføringen skal tilrettelægges og udføres i overensstemmelse med god bogføringsskik under hensyn til virksomhedens art og omfang. Desuden skal bogføringen tilrettelægges og udføres således, at regnskabsmaterialet ikke ødelægges, bortskaffes eller forvanskes, ligesom det skal sikres mod fejl og misbrug.

Alle transaktioner skal registreres snarest muligt efter, at de forhold foreligger, der er grund til registreringerne. Desuden skal registreringerne så vidt muligt foretages i den rækkefølge, som transaktionerne er foretaget i, samt henvise til de tilhørende bilag og indeholde oplysninger, der gør det muligt at bestemme den enkelte registrerings tidsmæssige placering i bogføringen. Det fremgår af bogføringslovens § 7, stk. 1-2.

Alle registreringer skal kunne dokumenteres ved bilag og kunne henføres til regnskab, opgørelse eller opstilling. Tallene heri skal kunne opløses i de registreringer, hvoraf de er sammensat. Det fremgår af bogføringslovens §§ 8-9.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det kan konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til Højesterets dom af 10. oktober 2008, offentliggjort som SKM2008.905.HR.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. den dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3, (nuværende § 74, stk. 1).

Landsskatteretten finder, at SKAT har været berettiget til skønsmæssigt at forhøje klagerens overskud af virksomhed på baggrund af afregningskvitteringer fra [virksomhed2] i de påklagede indkomstår.

Der er lagt vægt på, at der af de fremlagte kontospecifikationer ikke fremgår bogført omsætning fra [virksomhed2], men alene afholdte udgifter til [virksomhed2].

Havde virksomheden foretaget daglige kasseafstemninger og bogført omsætningen fra [virksomhed2], ville denne del af omsætningen fremgå under kreditsalg i regnskaberne, da det af afregningskvitteringer fra [virksomhed2] fremgår, at der afregnes med restauranten hver 14. dag.

Yderligere fremstår kassebeholdningen flere gange negativ, hvilket ikke ville have været muligt, i det omfang, at klageren havde foretaget løbende bogføring.

Kravene til udarbejdelse af regnskaberne, herunder løbende bogføring og registrering af transaktioner er dermed ikke opfyldt, ligesom klageren ikke har dokumenteret, at omsætning fra [virksomhed2] er medtaget i regnskabet. Der er herved særligt henset til at al omsætningen i virksomheden er bogført den sidste dag i hvert kvartal, men det fremgår, hvilke dage omsætningsbeløbene vedrører. Der blot er anført en række forskellige bilagsnumre og beløb uden angivelse af, hvorfra beløbene hidrører. Der fremgår således ikke bogført hverken kreditsalg eller kontantsalg fra [virksomhed2].

Retten finder, at det er med rette, at SKAT har tilsidesat regnskabsgrundlaget og forhøjet klagerens overskud af virksomhed med den del af omsætningen, der, ifølge afregningerne, er foretaget via [virksomhed2]. SKAT har derfor med rette henført 80 % af de modtagne beløb som yderligere omsætning i virksomheden. De resterende 20 % udgør udgående afgift (salgsmoms).

Da forhøjelsen af klagerens overskud af virksomhed beror på konkrete beløb på baggrund af afregningerne fra [virksomhed2], og som anses for at være yderligere skattepligtig omsætning for klageren, er det uden betydning, om klageren i øvrigt har et rimeligt privatforbrug.

Landsskatteretten stadfæster derfor på SKATs afgørelse.