Kendelse af 22-12-2016 - indlagt i TaxCons database den 18-03-2017

Indkomståret 2011

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Ikke godkendt skattefri befordringsgodtgørelse

67.439

0

67.439

Ikke godkendt skattefri rejsegodtgørelse

118.300

0

120.250

Skattepligtig udgift til diesel

61.908

0

35.000

Indkomståret 2012

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Ikke godkendt skattefri befordringsgodtgørelse

57.512

0

57.512

Ikke godkendt skattefri rejsegodtgørelse

113.100

0

124.800

Skattepligtig udgift til diesel

68.304

0

35.000

Faktiske oplysninger

Klageren har siden år 2003 været ansat i [virksomhed1] A/S, som er beliggende på adressen [adresse1], [by1]. Klageren ejer ¼ af selskabet.

I årene 2011-2012 ejede klageren to biler, henholdsvis en Peugot 807, reg. nr. [reg.nr.1], i perioden 4. august 2010 til 12. oktober 2011, og en Mercedes-Benz ML, reg. nr. [reg.nr.2], i perioden 20. september 2011 til 16. oktober 2014. Begge biler er dieselbiler.

Klageren har oplyst, at han siden ansættelsen har fået udvidet sine arbejdsområder, således at han skulle udføre flere funktioner. I årene 2011-2012 fungerede han således som formand, og varetog en tilsynsfunktion og salgsfunktion. Grundet disse arbejdsområder var han ofte på flere arbejdspladser på såvel daglig som ugentlig basis. Han har desuden oplyst, at han ofte skiftede mellem kørsel i sin private bil og firmabil.

Klageren har oplyst, at selskabet havde en 400 m2 lagerhal, 100 m2 værksted samt 200 m2 udendørs parkering til rådighed på hans private adresse, [adresse2], [...], [by2]. Dette blev benyttet til opbevaring af materialer, værktøj m.v., og gjorde det nemmere at hente materialer, da det således ikke skulle hentes på selskabets adresse i [by1] hver gang.

Selskabet har som skattefri befordringsgodtgørelse udbetalt henholdsvis 67.439 kr. i år 2011 og 57.512 kr. i år 2012 til klageren.

Det fremgår af klagerens lønsedler, at der for den udbetalte befordringsgodtgørelse i år 2011 blev anvendt en sats på 3,35 kr. pr. km indtil 20.000 km, mens der herefter blev anvendt en sats på 1,83 kr. pr. km. Der blev udbetalt for 20.240 km. I år 2012 blev der anvendt en sats på 3,56 kr. pr. km indtil 20.000 km, og der blev udbetalt for 17.168 km.

Selskabet har som skattefri rejsegodtgørelse udbetalt henholdsvis 120.250 kr. i år 2011 og 124.800 kr. i år 2012 til klageren.

Det fremgår af klagerens lønsedler, at der for den udbetalte rejsegodtgørelse i begge år blev anvendt en sats på 650 kr.

Klageren har bl.a. fremlagt kørsels- og rejsebilag, ugentlige tidsregistreringsark med antal arbejdstimer, lønsedler og selskabets opgørelse. Han har desuden fremlagt en uddybende oversigt over to måneder fra år 2011 og én måned fra år 2012 med gennemgang af hans gøremål og tankninger på kort, bankoversigter fra 6 måneder for år 2011-2012, samt en efterkonstrueret kalenderoversigt for 6 måneder fra år 2011-2012 med angivelse af kørsel m.v.

Befordrings- og rejsegodtgørelserne er udbetalt på grundlag af kørsels- og rejsebilag, som overordnet indeholder oplysninger om klagerens navn og adresse, i visse tilfælde den anvendte bils registreringsnummer, dato for kørslen, visse destinationer og antal kørte kilometer.

Der er lavet ét kørsels- og rejsebilag for to uger ad gangen. Klagerens cpr-nr. fremgår ikke af bilagene. Destinationerne er angivet som bynavne eller steder uden angivelse af konkrete mål, delmål eller adresser. Det fremgår ikke af bilagene, hvad kørslens erhvervsmæssige formål var.

Selskabet havde den lokale aftale, at der kun blev betalt befordringsgodtgørelse indtil virksomhedens samlede timeomkostning inkl. pension, ferie, søn- og helligdagsbetaling samt kost- og logigodtgørelse ikke overskred et beløb på mellem ca. 225 kr. og 245 kr.

SKAT har i tre tilfælde godkendt skattefri rejsegodtgørelse. Dette var for ugerne 6-7 i år 2011 og ugerne 24-25 og 50- 51 i år 2012.

Klageren havde rådighed over et Visa/dankort udstedt af selskabet til ham personligt med navn, som var tilknyttet en konto i selskabet benævnt med klagerens navn. Køb af diesel og broafgift med Visa/dankortet er bogført på denne konto. Der er fremlagt kvitteringer vedrørende dieselkøb og broafgift samt en oversigt over forbrug på Visa/dankortet. Klageren har endvidere fremlagt en biloversigt for en række biler med angivelse af kørte kilometer for år 2011-2012 samt vurderet dieselforbrug i liter og kr.

I år 2011 blev der købt diesel for 61.908 kr., mens der i år 2012 blev købt diesel for 68.304 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt skattefri befordringsgodtgørelse, jf. ligningslovens § 9 B, eller skattefri rejsegodtgørelse, jf. ligningslovens § 9 A, for indkomståret 2011 med henholdsvis 67.439 kr. og 118.300 kr. og for indkomståret 2012 med henholdsvis 57.512 kr. og 113.100 kr. SKAT har godkendt et skønsmæssigt fradrag for rejseudgifter på henholdsvis 50.000 kr. for indkomståret 2011 og på 49.400 kr. for indkomståret 2012.

SKAT har endvidere anset køb af diesel på Visa/dankortet for henholdsvis 61.908 kr. for indkomståret 2011 og 68.304 kr. for indkomståret 2012 for skattepligtig, jf. ligningslovens § 16, stk. 1 og statsskattelovens § 4.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført:

”(...)

1.Rejsegodtgørelse

(...)

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Ud fra en konkret vurdering af ovenstående er det SKATs opfattelse at du uberettiget har modtaget skattefri rejsegodtgørelse for årene 2011 og 2012 med henholdsvis 118.300 kr. og 113.100 kr., hvorfor SKAT agter, at forhøje din skattepligtige indkomst med nævnte beløb.

Ved vurderingen er der lagt vægt på, at dokumentationen for rejsegodtgørelse ikke opfylder kravene til at beløbet kan udbetales skattefrit, at dokumentationen indeholder ukorrekte oplysninger om arbejdssteder og arbejdstider og at du for næsten alle rejser har modtaget godtgørelse for flere dage end du rent faktisk har været på rejse.

At dokumentationen, jf. dine egne udfyldte oplysninger i køresedler, benævnt ”skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse” af SKAT må anses for at indeholde ukorrekte oplysninger, baserer SKAT på det faktum, at du for langt de fleste uger selv har anført, at du f.eks. er kørt hjemmefra søndag aften og har været i f.eks. [by3] hele ugen og derfor har fået udbetalt skattefrie rejsegodtgørelser for en hel uge, men jf. dieselkvitteringer og brobilletter fremgår det efter SKATs opfattelse klart, at du flere gange i ugen har tanket tæt på hvor du bor eller på vejen der til eller fra og at du mange gange har tanket tidlig mandag morgen (selvom du har skrevet på sedlen, at du er kørt hjemmefra allerede søndag aften).Endvidere viser kopier af brobilletter, at du meget ofte har passeret Storebæltsbroen frem og tilbage i løbet af ugen.

Da diselkvitteringer og brobilletter således viser, at du for de fleste uger reelt er kørt hjem til din bopæl i løbet af ugen kan dine egne udfyldte bilag derfor ikke anses for at være i overensstemmelse med de faktiske forhold og du har hermed uberettiget modtaget skattefri rejsegodtgørelser uden at have været på rejse i det antal dage du selv anfører.

For kopi af dieselkvitteringer og brobilletter henvises til bilag 6

Endelig er det SKATs opfattelse, at din arbejdsgiver ikke har foretaget den nødvendige kontrol for at sikre, at skattefriheden er til stede ved udbetaling af godtgørelsen, da de må have været vidende om, at du i løbet af ugerne har kørt frem og tilbage, da de jo har betalt og modtaget kvitteringer for dine dieseludgifter og udgifter til brobilletter og de burde derfor også have været vidende om, at du ikke har været i f.eks. [by3] en hel uge ad gangen, selvom du har anført det på de bilag du selv har udfyldt til virksomheden..

SKAT går ud fra, at både du og [virksomhed1] A/S, på betalingstidspunktet, er bevidste om hvor, hvornår og på hvilke arbejdssteder du reelt har udført dit arbejde.

Når der udbetales skattefri godtgørelse med større beløb end skatterådets anvisninger gøres hele beløbet til skattepligtig. Det samme gør sig gældende ved en arbejdsgivers manglende kontrol.

Da SKAT anerkender at du har været på rejse en del af året, har SKAT derfor opgjort dit ligningsmæssige fradrag for indkomståret 2011 til 61.100 kr., men der kan dog kun fratrækkes 50.000 kr. jf. Ligningslovens § 9 A. For indkomståret 2012 er fradraget opgjort til 49.400 kr.

1.5. SKATs endelige afgørelse

SKAT har følgende bemærkninger til fremsendte klage:

Note 1

Du fremfører at ikke alle brobilletter og tankninger er dine. Det kort der er anvendt følger firmabilerne, der bliver anvendt af de montører som bedst kan forlade pladsen for at afhente værktøj eller andet der nu måtte være nødvendigt for at få tingene til at køre.

SKAT har kunnet konstatere at der if. bogføringen hos [virksomhed1] er oprettet en konto benævnt [person1], Visa. Stort set samtlige kvitteringer for køb af brobilletter og diesel er bogført på denne konto og betalt med det visa kort som er tilknyttet denne konto. Dette ses på div. Kvitteringer hvor der står ”Dankort xxxx xxxx xxxx 4546”. SKAT anser det for usandsynligt at et ”personligt” visakort med kode, bliver brugt af mange andre medarbejdere/montører end den medarbejder som kortet er udstedt til.

Såfremt det skulle være tilfældet at kortet er brugt af andre end dig, mangler SKAT oplysninger fra dig om hvilke af tankningerne (som du selv anfører vedrører tankning af firmabiler) reelt er foretaget af dig, da du jo så må have brugt firmabil, til kørsel mellem bopæl og arbejdsplads og ikke som anført på den udfyldte rejseafregning har kørt i egen bil.

Note 2:

Du fremfører, at grunden til at der mangler timer på timesedlen kan være, at du har udført arbejde som ikke direkte kan videre faktureres så som tilbud og reklamationer, besigtigelse og manglende afhjælpninger.

SKAT kan konstatere, at hvis man kigger på dine timesedler over disse 2 indkomstår, har du fået løn for mindre timer end du har haft if. timesedlerne, dvs. at du har timer til gode. Ud fra dette mener SKAT, at man godt kan ligge dine timesedler til grund i forbindelse med beregning af diæter.

Note 3:

Du fremfører, at vi jo kan se, at du har været på arbejde og fået løn for dette på din lønseddel og diætseddel. Dine diætsedler er korrekt udfyldte if. dig.

SKAT har sammenholdt dine timesedler og rejseafregningssedler med brobilletter/dieselkvitteringer og fundet mange uoverensstemmelser, så SKAT er af den opfattelse at der ikke er ført den fornødne kontrol i mange uger og har derfor tilsidesat mange af de udbetalte diæter.

I henhold til ovenstående og SKAT’S bemærkninger og begrundelser under punkt 1.4, samtidig med at der i din klage ikke er fremkommet nye oplysninger, fastholder SKAT at din indkomst for 2011 ændres med 118.300 kr. og for 2012 med 113.100. Samtidig nedsættes din indkomst med et ligningsmæssigt fradrag for indkomståret 2011 med 50.000 og for 2012 med 49.400 kr.

2.Befordringsgodtgørelse

(...)

2.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

Det er SKATs opfattelse, at du uberettiget har modtaget skattefri befordringsgodtgørelse for årene 2011 og 2012 med henholdsvis 67.439 kr. og 57.512 kr., hvorfor SKAT agter, at forhøje din skattepligtige indkomst med nævnte beløb

Dette begrundes i at [virksomhed1] A/S har dækket alle dine udgifter til køb af diesel ved at [virksomhed1] Visa/dankort er anvendt til betaling heraf og da der er købt diesel rigtig mange gange på Fyn hvor du bor og du har if. dine timesedler stort set arbejdet på Sjælland, så SKAT mener derfor at [...] både har udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse, selvom de samtidig har betalt dine udgifter til køb af diesel og brobilletter. Hvis godtgørelse for erhvervsmæssig befordring udbetales med et højere beløb end Skatterådets anvisninger, anses hele beløbet for personlig indkomst. Idet du både har fået skattefri befordringsgodtgørelse og betalt dieseludgifter/brobilletter anses du for skattepligtig af hele det udbetalte beløb.

For kopi af dieselkvitteringer og brobilletter henvises til bilag 6

Mulighed for ligningsmæssigt fradrag

Såfremt du kan sandsynliggøre/dokumentere, at du rent faktisk har haft udgifter til befordring mellem hjem og diverse arbejdssteder kan du være omfattet af ligningslovens § 9 C.

Er befordringen foretaget i en af [virksomhed1] biler eller for [virksomhed1] regning er du ikke omfattet af ligningslovens § 9 C.

”§ 9 C. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads foretages med et beløb, som beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Ved fastsættelsen af denne takst lægges udgiften til befordring med bil til grund.

Stk. 2. Fradrag kan dog kun foretages for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 kilometer”

2.5 SKATs endelige afgørelse

SKAT har følgende bemærkninger til fremsendte klage:

Note 1

Du fremfører at ikke alle brobilletter og tankninger er dine. Det kort der er anvendt følger firmabilerne, der bliver anvendt af de montører som bedst kan forlade pladsen for at afhente værktøj eller andet der nu måtte være nødvendigt for at få tingene til at køre.

SKAT har kunnet konstatere at der if. bogføringen hos [virksomhed1] er oprettet en konto benævnt [person1], Visa. Stort set samtlige kvitteringer for køb af brobilletter og diesel er bogført på denne konto og betalt med det visa kort som er tilknyttet denne konto. Dette ses på div. Kvitteringer hvor der står ”Dankort xxxx xxxx xxxx 4546”. SKAT anser det for usandsynligt at sådan ”personligt” visakort med kode, bliver brugt af mange andre medarbejdere/montører end den medarbejder som kortet er udstedet til.

Såfremt det skulle være tilfældet at kortet er brugt af andre end dig, mangler SKAT oplysninger fra dig om hvilke af tankningerne der er foretaget af dig, da du jo så har brugt firmabil til kørsel mellem bopæl og arbejdsplads og ikke som anført på den udfyldte rejseafregning egen bil.

I henhold til ovenstående og SKAT’S bemærkninger og begrundelser under punkt 2.4, samtidig med at der i din klage ikke er fremkommet nye oplysninger, fastholder SKAT at din indkomst for 2011 ændres med 67.439 kr. og for 2012 med 57.512 kr.

3.Køb af diesel

(...)

3.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

Det er SKATs opfattelse, at du er skattepligtigt af den købte diesel til din private bil med 61.908 kr. for indkomståret 2011 og 68.304 kr. for 2012. hvorfor SKAT agter, at forhøje din skattepligtige indkomst med nævnte beløb

Dette begrundes i at [virksomhed1] A/S har udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse samt dækket dine udgifter til køb af diesel via selskabets Visa/dankort og da der er købt diesel rigtig mange gange på Fyn hvor du bor og du har if. dine timesedler stort set arbejdet på Sjælland. Idet der både er udbetalt godtgørelse for erhvervsmæssig befordring og dækket udgifter til køb af diesel, anser SKAT dig for skattepligtig af hele beløbet idet der er udbetalt et højere beløb end Skatterådets anvisninger.

For kopi af dieselkvitteringer og brobilletter henvises til bilag 6

3.5 SKATs endelige afgørelse

SKAT har følgende bemærkninger til fremsendte klage:

Note 1

Du fremfører at ikke alle brobilletter og tankninger er dine. Det kort der er anvendt følger firmabilerne, der bliver anvendt af de montører som bedst kan forlade pladsen for at afhente værktøj eller andet der nu måtte være nødvendigt for at få tingene til at køre.

SKAT har kunne konstatere at der if. bogføringen hos [virksomhed1] er opretten en konto benævnt [person1], Visa. Stort set samtlige kvitteringer for køb af brobilletter og diesel er bogført på denne konto og betalt med det visa kort som er tilknyttet denne konto. Dette ses på div. Kvitteringer hvor der står ”Dankort xxxx xxxx xxxx 4546”. SKAT anser det for usandsynligt at sådan ”personligt”visakort med kode, bliver brugt af mange andre medarbejder/montør end den medarbejder som kortet er udstedet til.

Såfremt det skulle være tilfældet at kortet er brugt af andre end dig, mangler SKAT oplysninger fra dig om hvilke af tankningerne der er foretaget af dig, da du jo så har brugt firmabil til kørsel mellem bopæl og arbejdsplads og ikke som anført på den udfyldte rejseafregning egen bil.

I henhold til ovenstående og SKAT’S bemærkninger og begrundelser under punkt 3.4, samtidig med at der i din klage ikke er fremkommet nye oplysninger, fastholder SKAT at din indkomst for 2011 ændres med 61.908 kr. og for 2012 med 68.304 kr.

Derfor kan vi ændre din skat efter den almindelige frist

Den almindelige frist for ændringen af indkomståret 2011 er udløbet, men vi kan alligevel ændre grundlaget for din skat, fordi ansættelsesændringen for 2011 er begrundet i forhold som er tilsvarende de forhold som begrunder ansættelsesændringen for 2012. Reglerne står i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005, § 1, stk. 1, nr. 4 og § 3.”

SKAT har i sin udtalelse til klagen tilføjet:

”Der er i den indsendte klage, givet en beskrivelse af skyders arbejdsopgaver samt en beskrivelse af en arbejdsuge i 2011.

I uge beskrivelsen anfører klager at skyder søndag kører til [by4] i firmabil for at hente stumper som skal bruges i [by5], hvorefter skyder kører til hjem adressen og tager sin egen bil videre til [by5] og aflevere stumper og fylder Diesel på [...] og lifte så det er klar til mandag morgen.

SKAT anser det for usandsynlig at skyder vælger at flytte de hentede stumper fra firmabilen og over i sin private bil for at fortsætte til [by5].

Det at der er beskrevet en vilkårlig uge i 2011, gør if. SKAT’s opfattelse ikke at denne ville kunne ligges til grund for 52 uger pr. år, idet skyder if. arbejdssedler har haft mange forskellige arbejdssteder.

Med hensyn til brug af VISA kort anfører klager at der er indlagt limit, så det har været helt legalt at den blev brugt af andre medarbejder.

SKAT er af den opfattelse at det ikke er afgørende om der har været indlagt limit eller ej. SKAT har i sin afgørelse bedt skyder oplyse hvornår og hvem der havde brugt Visa kortet, idet skyder selv i sin tidligere klage havde fremført at den delvis blev brugt af andre.

SKAT er stadig af den opfattelse at skyders arbejdsgiver ikke har foretaget den nødvendige kontrol for at sikre, at skattefriheden er til stede ved udbetalingen af godtgørelsen.”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at han i indkomstårene 2011-2012 har ret til skattefri befordrings- og rejsegodtgørelser, og at diesel købt med Visa/dankortet udelukkende er brugt til firmabiler eller af andre medarbejdere.

Der er til støtte for påstanden anført:

”(...)

Bemærkninger – brobilletter og tankninger.

Som det anføres i ovenstående anvendes bilerne ude på de enkelte pladser af de personer, som har lettest ved at forlade arbejdspladsen.

Det betyder, at der ikke altid er klager, som kører i bilen, men at det lige så nemt kan være en af de øvrige arbejdere på pladsen.

Arbejdsgiver har endvidere fået lavet VISA-­-Electron til særligt betroede medarbejdere. Disse personer hæfter således for hævningerne.

Sådan et kort er udstedt til klager

MEN disse kort ligger i hos den, der har fået den stillet til rådighed.

Viser det sig så, at det er en anden medarbejder, der kører efter værktøj eller andet, anvender den pågældende medarbejder også dette kort.

Kørslen sker i disse tilfælde således i de biler, som står på den pågældende arbejdsplads.

(Arbejdsgiver har således flere gulpladebiler tilknyttet den enkelte arbejdsplads.)

Det er således ganske sædvanligt, at den medarbejder der således medtager dette kort, har været over broen og endvidere foretaget nødvendige tankninger.

Endelig forekommer det også, at klager har været nødt til at bruge en af pladsens gulpladebiler til

kørslen, hvis materialet der skulle anvendes, lå i denne gulpladebil.

Det kan godt være, at SKAT anser det for usandsynligt, at et ”personligt” VISA kort, bruges af

andre.

MEN det forholder sig rent faktisk på den måde. Her er det væsentligt at bemærke, at der ikke er

tale om et VISA-­-kort med ubegrænset hævemulighed. Derimod er der tale om et kort, med en indlagt limit.

Baggrunden for at arbejdsgiver har udstedt et sådan kort til nogle medarbejdere hænger sammen med, at medarbejderne ikke af egen lomme skal have udlæg for arbejdsgiver.

Bemærkninger – arbejdsgivers timeregistreringer og klagers bilag med opgørelse af rejse- og befordringsgodtgørelse.

Klager udarbejder bilag til arbejdsgiver til brug for udbetaling af rejse- og befordringsgodtgørelse.

Disse bilag er søgt udarbejdet efter de retningslinjer, der gælder for området. Men, grundet klager meget flakkende arbejdsopgaver sker der ikke i alle tilfælde registrering, når han midt på dagen forlader en arbejdsplads for at tage over til en anden arbejdsplads med materiale.

Klager registreringer indeholder derimod altid det antal timer, som han er hjemmefra i forbindelse med sit arbejde.

Regnearket fra arbejdsgiver indeholder registreringer over timer, som kan udfaktureres til kunderne.

Der er således intet usædvanligt i, at arbejdsgiver eksempelvis kan have registreret 4 timer for klager en fredag selv om klager har arbejdet hele fredagen.

Denne forskel hænger sammen med, at klager kan have foretaget salgsopsøgende arbejde, som ikke kan faktureret på en bestemt kunde.

(Der er trods alt næppe mange arbejdsgivere, som ville have accepteret at en medarbejder arbejder mindre, end det han får løn for!)

Bemærkninger – køb af diesel på firmakort.

Som anført i ovenstående anvendes firmabilerne ofte af medarbejderne på de enkelte pladser. Det medfører samtidig at de har behov for at foretage tankninger.

Disse tankninger betales via det VISA-kort som klager har fået udleveret.

Denne fremgangsmåde anvendes, for at medarbejderne generelt set ikke skal have udlæg for arbejdsgiver.

Der er således ikke tale om, at klager foretager tankning på egen bil, på arbejdsgivers kort.

Afslutning.

På grundlag af de fremførte oplysninger er det vores opfattelse, at de af arbejdsgiver udbetalte skattefri rejse- og befordringsgodtgørelser, er udbetalt på et korrekt grundlag.

Dette er bl.a. begrundet i følgende forhold, som særligt skal fremhæves:

SKAT har tilsyneladende anvendt et helt forkert grundlag for at foretage sin vurdering, idet man, efter vores opfattelse, har misforstået klagers arbejdsopgaver,
Klagers arbejdsopgaver og omfang har været af et mere differentieret omfang end SKAT har lagt til grund
SKAT har misforstået sammenhængen mellem klagers registreringer som grundlag for udbetaling af skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse og arbejdsgivers registreringer (arbejdsgivers registreringer foretages udelukkende med henblik på udfakturering overfor kunder medens klager registrering er foretaget med henblik på dokumentation for arbejdets – generelle – omfang.)
Klager har foretaget korrekt opgørelse af foretagen kørsel samt rejser,
Klager har ikke foretaget private tankninger på arbejdsgiver VISA-kort, idet kortet helt legitimt har været udleveret til øvrige medarbejdere, som har foretaget lovlig anvendelse af kortet.

På den baggrund kan vi derfor ikke acceptere skattemyndighedernes gennemførte indkomstændringer for 2011 og 2012.”

Klageren har på møde den 18. august 2016 endvidere oplyst, at forskelle på klagerens og selskabets registreringer af arbejdstid m.v. skyldes, at selskabet kun registrerede tid, som kunne debiteres direkte til en kunde. Klageren arbejdede reelt meget mere. Han kørte desuden rundt mellem forskellige arbejdssteder og skiftede mellem sin private bil og firmabil, hvilket ikke ses af registreringerne, da dette ville være for omfattende at notere hver gang.

Endelig oplyste han på mødet, at der var tale om både et Visa/dankort og en [...]-kort. Han udleverede en uddybende oversigt over to måneder i år 2011 og én måned i år 2012 med gennemgang af hans færden og tankninger på kortene.

Landsskatterettens afgørelse

Befordringsgodtgørelse

Det følger af ligningslovens § 9, stk. 4, at godtgørelse, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter som en lønmodtager påføres af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog ikke for godtgørelser for befordringsudgifter omfattet af ligningslovens § 9 B, såfremt godtgørelsen ikke overstiger standardsatsen.

Det er en forudsætning for at udbetale skattefri befordringsgodtgørelse til lønmodtageren, at betingelserne i ligningslovens § 9 B er opfyldt, at godtgørelsen bliver udbetalt for det faktiske antal kørte kilometer, og at kørslen foregår i egen bil.

Ifølge § 2 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse (bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000), jf. ligningslovens § 9, stk. 4, er det en forudsætning for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren har ført kontrol med antallet af kørte kilometer i lønmodtagerens egen bil. Arbejdsgiveren skal kontrollere, at betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse er opfyldt, og at der foreligger bogføringsbilag, der indeholder:

1. Modtagerens navn, adresse og CPR-nr..
2. Kørslens erhvervsmæssige formål.
3. Dato for kørslen.
4. Kørslens mål med eventuelle delmål.
5. Angivelse af antal kørte kilometer.
6. De anvendte satser.
7. Beregning af befordringsgodtgørelsen.

Det er således ikke en betingelse for godkendelse af skattefri befordringsgodtgørelse, at der foreligger et egentligt kørselsregnskab, men der stilles krav om, at udbetalingerne og dermed de kørte erhvervsmæssige kilometer kan kontrolleres.

Der er tale om en forudgående kontrol, således at betingelserne skal være opfyldt på udbetalingstidspunktet, jf. SKM2009.430.HR. Hvis kontrolkravet ikke er opfyldt, anses hele den udbetalte skattefri befordringsgodtgørelse som skattepligtig, uanset om de øvrige betingelser om erhvervsmæssig befordring er opfyldt, jf. f.eks. SKM2002.525.VLR.

Det følger af retspraksis, at det er modtageren af befordringsgodtgørelsen, som har bevisbyrden for, at betingelserne for skattefri udbetaling er opfyldt, jf. SKM2013.136.BR.

Det fremlagte materiale anses ikke for på tilstrækkelig vis at dokumentere eller sandsynliggøre, at betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse var opfyldt.

Der er lagt vægt på, at kørsels- og rejsebilagene ikke er udfyldt fyldestgørende. Det fremgår ikke klart, hvad det konkrete erhvervsmæssige formål med køreturene har været. Det er ikke muligt at fastslå køreturenes mål og eventuelle delmål ud fra destinationer angivet som bynavne eller steder. Der er ej heller angivet konkrete navne eller adresser i kørsels- og rejsebilagene. Angivelsen af antal kørte kilometer varierer og er flere steder tilrettede, selvom der er tale om samme destinationer. Klagerens forklaring og selskabets opgørelse bidrager kun i et vist omfang til afklaring heraf.

Hertil kommer klagerens oplysninger om, at han kørte rundt mellem forskellige arbejdssteder og skiftede mellem sin private bil og firmabil, hvilket heller ikke ses af registreringerne. Der er desuden mange tilfælde af uoverensstemmelser mellem klagerens forklaring, kørsels- og rejsebilag, ugentlige tidsregistreringsark, lønsedler og selskabets opgørelse, herunder vedrørende arbejdssteder og antallet af arbejdstimer og dage.

Dette skal sammenholdes med, at arbejdsgiveren ikke har ført kontrol med, at klageren benyttede sin egen bil til kørslen, herunder kontrol af antallet af kørte kilometer i klagerens bil.

Endvidere har klageren købt diesel for henholdsvis 61.908 kr. i år 2011 og 68.304 kr. i år 2012 på det Visa/dankort, som var udstedt af selskabet til klageren personligt.

Allerede fordi det fremlagte materiale ikke opfylder kravene i § 2 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse, kan den skattefri befordringsgodtgørelse ikke godkendes. Der er intet af det i øvrigt fremlagte materiale, som på tilstrækkelig vis dokumenterer omfanget af den erhvervsmæssige kørsel.

Det forhold, at der for så vidt angår visse uger kan være overensstemmelse mellem den udbetalte skattefrie befordringsgodtgørelse og antallet kørte kilometer, kan ikke føre til et andet resultat.

Som følge heraf findes det ikke godtgjort, at selskabet har haft mulighed for at føre den fornødne kontrol med de oplysninger, som dannede grundlag for udbetalingen af skattefri befordringsgodtgørelse.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse på dette punkt.

Rejsegodtgørelse

Det følger af ligningslovens § 9, stk. 4, at godtgørelse, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter som en lønmodtager påføres af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog ikke for godtgørelser for rejseudgifter omfattet af ligningslovens § 9 A, som ikke overstiger de fastsatte standardsatser.

Det er en forudsætning for at udbetale skattefri rejsegodtgørelse, at betingelserne i ligningslovens § 9 A er opfyldt, herunder at lønmodtageren kan anses for at have været på en rejse af mindst 24 timers varighed. En lønmodtager anses for at være på rejse, når lønmodtageren på grund af afstanden mellem sin sædvanlige bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på bopælen, eller når arbejdsgiveren midlertidigt udsender lønmodtageren til et andet arbejdssted end lønmodtagerens sædvanlige arbejdssted, og dette medfører, at lønmodtageren ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

Ifølge § 1 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse (bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000), jf. ligningslovens § 9, stk. 4, er det en forudsætning for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse, at arbejdsgiveren har ført kontrol hermed, og at der foreligger bogføringsbilag, der indeholder:

1. Modtagerens navn, adresse og CPR-nr..
2. Rejsens erhvervsmæssige formål.
3. Rejsens start- og sluttidspunkt.
4. Rejsens mål med eventuelle delmål.
5. De anvendte satser.
6. Beregning af rejsegodtgørelsen.

Det fremlagte materiale anses ikke for på tilstrækkelig vis at dokumentere eller sandsynliggøre, at betingelserne for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse var opfyldt.

Der er lagt vægt på, at kørsels- og rejsebilagene ikke er udfyldt fyldestgørende, og at der er mange tilfælde af uoverensstemmelser mellem klagerens forklaring, kørsels- og rejsebilagene, ugentlige tidsregistreringsark, lønsedler og selskabets opgørelse, herunder vedrørende arbejdssteder og antallet af arbejdstimer og dage.

Endvidere er der lagt vægt på kontoudskrifter fra det Visa/dankort, som var udstedt af selskabet til klageren personligt, og kvitteringer fra køb af diesel og broafgift, hvoraf ses, at der ofte er sket indkøb af diesel og betaling af broafgift på dage og tidspunkter, hvor det af kørsels- og rejsebilagene m.v. fremgår, at han var på erhvervsmæssig rejse et andet sted.

Det forhold, at klageren har oplyst, at uoverensstemmelser i kørsels- og rejsebilagene og selskabets opgørelse skyldes praktiske forhold, samt at der var andre end ham selv, som anvendte Visa/dankortet, kan ikke føre til et andet resultat. Der foreligger ikke dokumentation herfor.

Som følge af de ufyldestgørende kørsels- og rejsebilag sammenholdt med de øvrige uoverensstemmelser findes det ikke godtgjort, at selskabet har haft mulighed for at føre den fornødne kontrol med de oplysninger, som dannede grundlag for udbetalingen af skattefri rejsegodtgørelser.

Allerede derfor må den udbetalte rejsegodtgørelse anses for skattepligtig.

Når kontrolkravet ikke er opfyldt, anses desuden hele den udbetalte skattefri rejsegodtgørelse som skattepligtig, uanset om de øvrige betingelser om rejse er opfyldt, jf. f.eks. SKM2002.525.VLR.

Klageren har som skattefri rejsegodtgørelse fået udbetalt henholdsvis 120.250 kr. i år 2011 og 124.800 kr. i år 2012.

Landsskatteretten ændrer derfor SKATs afgørelse i overensstemmelse hermed.

Køb af diesel til privat brug

Det følger af ligningslovens § 16, stk. 1, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages om led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.

Klageren har haft rådighed over et Visa/dankort udstedt af selskabet til ham personligt. Visa/dankortet er anvendt til køb af diesel og betaling af broafgift.

Ud fra sagens oplysninger er det ikke godtgjort, at Visa/dankortet udelukkende er blevet anvendt til erhvervsmæssig brug.

Der er lagt vægt på, at Visa/dankortet er udstedt af selskabet til klageren personligt, at der typisk er sket anvendelse ved klagerens bopæl eller klagerens oplyste køreruter, samt de mange tilfælde af uoverensstemmelser i materialet omkring klagerens erhvervsmæssige befordring og rejser. Endvidere har klageren i de pågældende år haft indregistreret to dieselbiler til privat brug.

Ud fra de foreliggende oplysninger om klagerens private biler antages det, at den samlede udgift til diesel købt med Visa/dankortet ikke til fulde kan rummes i klagerens private bilers kørte kilometer i årene 2011-2012.

Der foretages således en skønsmæssig nedsættelse af det beskattede beløb til 35.000 kr. pr. indkomstår.

Landsskatteretten ændrer derfor SKATs afgørelse i overensstemmelse hermed.