Kendelse af 04-08-2020 - indlagt i TaxCons database den 19-09-2020

Indkomståret 2010

Indeholdelse af udbytteskat

Klagen vedrører SKATs efteropkrævning af 2.380.000 kr. i manglende indeholdt udbytteskat i forbindelse med køb af egne aktier fra [person1].

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Indkomståret 2011

Indeholdelse af udbytteskat

Klagen vedrører SKATs efteropkrævning af 2.996.000 kr. i manglende indeholdt udbytteskat i forbindelse med køb af egne aktier fra [person1].

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Indkomståret 2012

Indeholdelse af udbytteskat

Klagen vedrører SKATs efteropkrævning af 1.890.000 kr. i manglende indeholdt udbytteskat i forbindelse med køb af egne aktier fra [person1].

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Generelle oplysninger

Det fremgår, at det klagende selskab, [virksomhed1] A/S, CVR-nr. [...1] (herefter kaldet Selskabet), oprindeligt hed [virksomhed2] A/S frem til den 27. december 2009, hvor det skiftede navn til [virksomhed1] A/S. Det koncernforbundne selskab, [virksomhed2] A/S, CVR-nr. [...2] (herefter kaldet Koncernselskabet), hed [virksomhed3] A/S, inden det den 27. december 2009 skiftede navn til [virksomhed2] A/S.

Ifølge oplysninger fra Det centrale Virksomhedsregister er Selskabets formål at være holdingselskab for [virksomhed1] koncernen, der driver virksomhed inden for Facility Service og Health Care, samt at drive investeringsvirksomhed, herunder i fast ejendom. I perioden fra den 12. december 2011 til den 11. september 2016 var Selskabets formål at drive servicevirksomhed inden for rengøring, care og omsorg, herunder at være holdingselskab for selskaber, der driver sådan virksomhed. Selskabet er ikke børsnoteret.

Køb af egne aktier

Ifølge aktieoverdragelsesaftale af 10. december 2010 erhvervede Selskabet nominelt 8.500 kr. egne aktier den 10. december 2010. De erhvervede aktier fordelte sig med nominelt 2.533 kr. A-aktier og med nominelt 5.967 kr. B-aktier.

Købesummen udgjorde 8.500.000 kr., og den blev berigtiget ved, at Selskabet overførte 8.300.000 kr. den 13. december 2010 til en konto i [finans1]. Desuden overførte Selskabet den 29. december 2010 100.000 kr. til en konto tilhørende sælger af aktierne (herefter kaldet Aktionæren), ligesom Selskabet den 7. januar 2011 betalte til girokort på 98.125 kr. på vegne af Aktionæren. De resterende 1.975 kr. er registreret hos Selskabet, men ses ikke at være betalt.

Af Selskabets årsregnskab for 2010 fremgår følgende af note 13:

”Selskabet har i 2010 erhvervet egne kapitalandele. Årsagen hertil er ønsket fra en enkelt aktionær om at få udbetalt en større del af selskabets frie egenkapital end det udbytte, der udloddes til den samlede aktionærkreds. Selskabets køb har omfattet nom. 8.500 aktier fordelt på 2.533 A-aktier og 5.967 B-aktier. Købet svarer til 1,7 % af den samlede aktiekapital. Købesummen har udgjort T.DKK 8.500.”

Den 25. marts 2011 erhvervede Selskabet nominelt 10.700 kr. egne aktier ifølge aktieoverdragelsesaftale af samme dato. De erhvervede aktier fordelte sig med nominelt 3.188 A-aktier og med nominelt 7.512 kr. B-aktier. Købesummen udgjorde 10.700.000 kr., og den blev berigtiget ved, at Selskabet på vegne af Aktionæren overførte 10.700.000 kr. til [finans2].

Af Selskabets årsregnskab for 2011 fremgår følgende af note 13:

”Aktiekapitalen i [Selskabet] er udvidet ved fondsemission med i alt 500.000 aktier a nominelt DDK 1 bestående af 149.000 stk. A-aktier og 351.000 stk. B-aktier alle til kurs 100. Aktiekapitalen består herefter af 1.000.000 aktier a nominelt DKK 1. Ingen aktier er tillagt særlige rettigheder. Omkostninger til kapitalforhøjelsen har udgjort DKK 0,-

Selskabet har i 2011 erhvervet egne kapitalandele. Årsagen hertil er ønsket fra en enkelt aktionær om at få udbetalt en større del af selskabets frie egenkapital end det udbytte, der udloddes til den samlede aktionærkreds.

Selskabets køb har omfattet nom. 10.700 aktier fordelt på 3.188 A-aktier og 7.512 B-aktier. Købet svarer til 2,14 % af den samlede aktiekapital. Købesummen har udgjort T.DKK 10.700.

Selskabet ejer efter årets køb og fondsemission nom. 38.400 aktier fordelt på 11.442 a-aktier og 29.958 b-aktier. Ejerandelen svarer til 3,84 % af den samlede aktiekapital.”

Den 2. juli 2012 erhvervede Selskabet nominelt 14.000 kr. egne aktier ifølge aktieoverdragelsesaftale af samme dato. De erhvervede aktier fordelte sig med nominelt 4.172 kr. A-aktier og med nominelt 9.828 kr. B-aktier. Købesummen udgjorde 7.000.000 kr. og blev berigtiget ved, at Selskabet den 2. juli 2012 overførte 6.000.000 kr. til en konto tilhørende Aktionæren og samme dag overførte 1.000.000 kr. til SKAT på vegne af Aktionæren.

Af selskabets årsregnskab for 2012 fremgår følgende af note 13:

”Aktiekapitalen i [Selskabet] er i 2011 udvidet ved fondsemission med i alt 500.000 aktier a nominelt DDK 1 bestående af 149.000 stk. A-aktier og 351.000 stk. B-aktier alle til kurs 100. Aktiekapitalen består herefter af 1.000.000 aktier a nominelt DKK 1. Ingen aktier er tillagt særlige rettigheder.

Aktiekapitalen er ikke i øvrigt ændret de foregående 5 år.

Selskabet har erhvervet egne kapitalandele. Årsagen hertil er ønsket fra en enkelt aktionær om at få udbetalt en større del af selskabets frie egenkapital end det udbytte, der udloddes til den samlede aktionærkreds.

Selskabets køb i 2011 har omfattet hvad der efter fondsemission i 2011 svarer til nom. 21.400 aktier fordelt på 6.376 A-aktier og 15.024 B-aktier. Købet svarer til 2,14 % af den samlede aktiekapital. Købesummen har udgjort T.DKK 10.700.

Selskabets køb i 2012 har omfattet nom. 14.000 aktier fordelt på 4.172 A-aktier og 9.828 B-aktier. Købet svarer til 1,40 % af den samlede aktiekapital. Købesummen har udgjort T.DKK 7.000.

Selskabet ejer efter årets køb nom. 52.400 aktier fordelt på 15.614 A-aktier og 36.786 B-aktier. Ejerandelen svarer til 5,24 % af den samlede aktiekapital.”

Det fremgår, at Selskabet ikke har indeholdt udbytteskat ved de omhandlede køb af egne aktier.

Sagens behandling hos SKAT

Det fremgår af sagens oplysninger, at SKAT den 22. april 2015 udsendte forslag til afgørelse i sagen. Samme dato blev der tillige udsendt forslag til afgørelse i en sag vedrørende Koncernselskabet.

Den 7. maj 2015 anmodede Selskabets repræsentant om fristudsættelse i nærværende sag til den 1. juni 2015, hvilket blev imødekommet af SKAT ved brev af 12. maj 2015. Baggrunden for anmodningen var ifølge det oplyste, at repræsentanten lige var indtrådt i sagen.

Ved brev af 22. maj 2015 rettede SKAT henvendelse til Koncernselskabet og tilbagekaldte fejlagtigt fremsendt materiale. Af brevet fremgår bl.a. følgende:

”SKAT har ved forslag til afgørelse den 22. april 2015 som bilag vedlagt nedenstående rapporter fra politiet:

...

Vi har fejlagtigt udleveret materialet til jer. Materialet er omfattet af forvaltningslovens § 11 og måtte ikke udleveres af SKAT.

Materialet og eventuelle kopier heraf skal derfor straks sendes tilbage til SKAT.

Ifølge det oplyste er de pågældende rapporter fremsendt af [Koncernselskabet] til [virksomhed4]. Såfremt rapporterne er fremsendt til øvrige rådgivere eller andre i koncernen bedes disse tillige tilbagesendt.

Det henhører under politiets kompetence at tage stilling til, hvorvidt materialet kan udleveres til jer...

Såfremt I konkret vurderer, at I har brug for materialet, henvises I således til at ansøge om aktindsigt hos politiet ...

...”

Den 1. juni 2015 fremsendte Selskabets repræsentant et brev til SKAT pr. e-mail vedrørende udvidet aktindsigt. Af brevet fremgår følgende:

”[Koncernselskabet] CVR. NR. [...1]

På vegne af vores klient [Koncernselskabet] skal der hermed anmodes om udvidet aktindsigt, idet vi er blevet gjort bekendt med, at SKAT ligger inde med ca. 17 bilagsmapper på sagen.

Vi skal over for SKAT oplyse, at SKAT før den 30. oktober 2014 har været bekendt med lejeforholdet mellem [Koncernselskabet] og [Aktionæren].

Endvidere skal der oplyses, at der var tale om reelle lejeforhold, herunder at [Koncernselskabet] rent faktisk i lejeperioden har anvendte de lejede lokaler til opbevaring af diverse materiel.

Det fremgår af afhøringsrapport ...

...”

Den 1. juni 2015 besvarede SKAT repræsentantens henvendelse med angivelse af, at svaret vedrørte Koncernselskabet, cvr-nr. [...2]. Af svaret fremgår bl.a. følgende:

”Videresendelse af anmodning om aktindsigt [Koncernselskabet].

SKAT har i brev af juni 2015 modtaget anmodning om aktindsigt vedrørende [Koncernselskabet]. [virksomhed4] anfører i sin skrivelse at der anmodes om udvidet aktindsigt, idet [virksomhed4] er blevet gjort bekendt med, at SKAT ligger inde med ca. 17 bilagsmapper på sagen.

Alt materialet i SKATs besiddelse er en del af en straffesag. Det er derfor politiet, der skal tage stilling til jeres anmodning om aktindsigt, jf. retsplejeloven § 41d.

Vi har kontaktet [politiet] og orienteret dem om jeres anmodning, og vi har videresendt anmodningen til videre foranstaltning hos politiet.

...”

Den 4. juni 2015 traf [politiet] afgørelse om aktindsigt. Ved afgørelsen imødekom man ikke anmodningen om aktindsigt. Af afslaget, som er fremlagt af Selskabets repræsentant i nærværende sag, fremgår bl.a. følgende:

”Ved skrivelse af 1. juni 2015 har De, som revisor for [Koncernselskabet], anmodet SKAT ... om aktindsigt i 17 bilagsmapper i en her ved embedet verserende skattestraffesag mod ...

SKAT har den 1. juni 2015 videresendt anmodningen hertil til besvarelse, idet sagen er under efterforskning her.

I den anledning skal jeg meddele, at jeg ikke har fundet grundlag for at imødekomme Deres anmodning.

...

Jeg finder endvidere ikke, at der er grundlag for at meddele Dem aktindsigt efter princippet om meroffentlighed ...

Jeg har ved min afgørelse lagt vægt på, at De repræsenterer [Koncernselskabet], mod hvem SKAT ... har behandlet en skatte/moms sag administrativt. Sagen er en udløber af straffesagen mod ... Jeg er bekendt med, at SKAT – ved en fejl – har udleveret bilag fra straffesagen mod ... til [virksomhed4] og [Koncernselskabet] ... Politiet/anklagemyndigheden har, strakt dette blev politiet bekendt, anmodet [virksomhed4] og [Koncernselskabet] om at tilbagelevere bilagene, hvilket, så vidt jeg er orienteret, endnu ikke er sket.

Jeg kan også se, at De i anmodningen om aktindsigt i de 17 bilagsmapper citerer fra de fejlagtigt udleverede rapporter, hvorfor det er min opfattelse, at De allerede er fuldt bekendt med de argumenter, som SKAT har anført i afgørelsen mod [Koncernselskabet].

...”

Ved brev af 15. juni 2015 klagede repræsentanten over afslag på aktindsigt til Statsadvokaten i [by1]. Af klagen fremgår bl.a. følgende:

”På vegne af vores klient [Koncernselskabet] skal der hermed klages over afslag på aktindsigt vedrørende de bilag, som SKAT i forbindelse med deres skattesag mod [Koncernselskabet] har anvendt i deres forslag af 22. april 2015.

SKAT har oplyst, at de i forbindelse med en igangværende sag mod [Koncernselskabet] ligger inde med ca. 17 bilagsmapper, hvilket vi er blevet nægtet aktindsigt i ...

SKAT har i deres forslag henvist til afhøringsrapporter m.v. Vi har dog ved en fejl modtaget nogle af disse afhøringsrapporter og har konstateret, at SKAT i deres forslag ikke har været helt objektive i forbindelse med anvendelsen af disse i deres forslag af 22. april 2015.

Det er således af betydning for vores sag, at vi bliver gjort bekendt med alle de bilag som SKAT har modtaget i forbindelse med deres behandling af skattesagen mod [Koncernselskabet].

...”

Under klagesagsbehandlingen har Selskabets repræsentant oplyst, at man først modtog svar fra Statsadvokaten i [by1], efter at SKAT traf afgørelse i nærværende sag og sagen vedrørende Koncernselskabet.

SKAT traf den påklagede afgørelse den 26. juni 2015, hvilken dato SKAT tillige traf afgørelse i sagen vedrørende Koncernselskabet.

Under klagesagsbehandlingen har SKAT fremsendt kopi af de bilag fra politiet, der er henvist til i det udsendte forslag til afgørelse og i den påklagede afgørelse. Det drejer sig om politiets bilag nr. 67-1, 68-1 og 69-1.

Politiets bilag nr. 67-1 består af aktieoverdragelsesaftale mellem Selskabet og Aktionæren af den 10. december 2010, hvoraf det fremgår, at Selskabet erhvervede nominelt 2.533 kr. A-aktier og nominelt 5.967 kr. B-aktier af Aktionæren til en købesum på 8.500.000 kr. Det fremgår videre, at politiet kom i besiddelse af aftalen i forbindelse med en ransagning.

Aktieoverdragelsesaftalen er i SKATs forslag til afgørelse af 22. april 2015 beskrevet som følger:

”Den 10. december 2010 køber [Selskabet] nom. 8.500 kr. egne aktier af [Aktionæren] (salg til udstedende selskab) – fordelt på nom. 2.533 kr. A-aktier og nom. 5.967 kr. B-aktier. Købssummen udgør 8.500.000 kr.”

Politiets bilag nr. 68-1 består af materiale, som politiet har efterspurgt hos koncernens direktør, og som politiet har modtaget i september 2014. Det drejer sig om kopi af aktieoverdragelsesaftale af 25. marts 2011, hvoraf det fremgår, at Selskabet erhvervede nominelt 10.700 kr. aktier i Selskabet fra Aktionæren til en samlet pris af 10.700.000 kr. Endvidere drejer det sig om kopi af kontooverførselsbilag af 25. marts 2011 hvoraf det fremgår, at Selskabet overførte 10.700.000 kr. på vegne af Aktionæren til en bank.

Aktieoverdragelsesaftalen er i SKATs forslag til afgørelse af 22. april 2015 beskrevet som følger:

”Den 25. marts 2011 køber [Selskabet] nom. 10.700 kr. egne aktier af [Aktionæren] (salg til udstedende selskab) – fordelt på nom. 3.188 kr. A-aktier og nom. 7.512 kr. B-aktier. Købssummen udgør 10.700.000 kr.”

Politiets bilag nr. 69-1 består af materiale, som politiet er kommet i besiddelse af i forbindelse med deres efterforskning. Det drejer sig bl.a. om kopi af en aktieoverdragelsesaftale af 2. juli 2012, hvoraf det fremgår, at Selskabet erhvervede nominelt 14.000 kr. aktier i Selskabet fra Aktionæren til en samlet på af 7.000.000 kr.

Aktieoverdragelsesaftalen er i SKATs forslag til afgørelse af 22. april 2015 beskrevet som følger:

”Den 2. juli 2012 køber [Selskabet] nom. 14.000 kr. egne aktier af [Aktionæren] (salg til udstedende selskab) – fordelt på nom. 4.172 kr. A-aktier og nom. 9.828 kr. B-aktier. Købssummen udgør 7.000.000 kr.”

Under klagesagsbehandlingen har Skattestyrelsen bl.a. oplyst, at Selskabets repræsentant den 6. juni 2018 telefonisk oplyste, at hun er 99 pct. sikker på, at de havde aktieoverdragelsesaftalerne i forbindelse med udsendelse af forslag til afgørelse og afgørelse fra SKAT. Klagerens repræsentant har heroverfor bl.a. oplyst, at hun ikke er sikker på at have modtaget aktieoverdragelsesaftalerne forud for SKATs afgørelse i sagen.

Under klagesagsbehandlingen har Skattestyrelsen bl.a. yderligere oplyst, at det ikke er muligt med sikkerhed at sige, hvornår Selskabets repræsentant modtog kopi af politiets bilag nr. 67-1, 68-1 og 69-1, da det ikke er journaliseret på sagen.

Under klagesagsbehandlingen er der fremsendt kopi af alt materiale modtaget fra SKAT til Selskabets repræsentant, herunder af politiets bilag 67-1, 68-1 og 69-1.

Under klagesagsbehandlingen har Skattestyrelsen endvidere oplyst, at man først kom i besiddelse af Selskabets årsrapporter for 2010, 2011 og 2012 efter at man påbegyndte sagens behandling efter mødet hos [politiet] den 2. september 2014. Videre er det oplyst, at årsrapporterne er modtaget hos Erhvervsstyrelsen henholdsvis den 7. november 2011, den 31. maj 2012 og den 7. juni 2013.

SKATs afgørelse

SKAT har ved den påklagede afgørelse efteropkrævet 7.266.000 kr. i manglende indeholdt udbytteskat, idet Selskabet er anset for indeholdelsespligtig af udbytteskat ved de omhandlede køb af egne aktier i årene 2010, 2011 og 2012. Der er herved henvist til kildeskattelovens § 69, jf. § 65, stk. 1, og til ligningslovens § 16 B, stk. 1 og 2.

SKAT har som begrundelse herfor bl.a. henvist til følgende:

”Jf. ligningslovens § 16 B, stk. 1 skal afståelsessummen ved salg af aktier tilbage til det udstedende selskab medregnes i sælgerens skattepligtige indkomst uden fradrag af anskaffelsessum.

Det fremgår af kildeskattelovens § 65, stk. 1, at det købende selskab skal indeholde udbytteskat i købssummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1.

[Selskabet] burde således have indeholdt udbytteskat i købssummerne med 28 % i 2010 og 2011, samt, jf. § 4, stk. 1, nr. 3 og § 9, stk. 5 i lov nr. 459 af 12.6.2009, med 27 % i 2012 og så udbetalt nettobeløbene til [Aktionæren], som det fremgår her:

[Selskabet] har imidlertid udbetalt de totale købesummer til [Aktionæren] uden indeholdelse af udbytteskat.

Det fremgår af kildeskattelovens § 69, at den, som undlader at indeholde skat efter lovens bestemmelser, er ansvarlig over for det offentlige for betaling af det manglende beløb.

SKAT finder således, at [Selskabet] hæfter for betalingen af den ikke indeholdte udbytteskat, som skulle have været indbetalt til SKAT, i alt 7.266.000 kr.

...

Med hensyn til den ønskede aktindsigt har SKAT svaret følgende til selskabets repræsentant i brev og e-mail af 1. juni 2015:

SKAT har i brev af juni 2015 modtaget anmodning om aktindsigt vedrørende [virksomhed2] A/S. [virksomhed4] anfører i sin skrivelse at der anmodes om udvidet aktindsigt, idet [virksomhed4] er blevet gjort bekendt med, at SKAT ligger inde med ca. 17 bilagsmapper på sagen.

Alt materialet i SKATs besiddelse er en del af en straffesag. Det er derfor politiet, der skal tage stilling til jeres anmodning om aktindsigt jf. retsplejeloven § 41d.

Vi har kontaktet [politiet] og orienteret dem om jeres anmodning, og vi har videresendt anmodningen til videre foranstaltning hos politiet.

Nærværende skrivelse fremsendes tillige pr. e-mail til [virksomhed4] med CC til anklager [[...]] hos [politiet].

[politiet] kan kontaktes på:

[adresse1]

[by2]

Telefon [...]

Anmodningen om aktindsigten i sagen er således [politiet] kompetence.

SKAT har rettet henvendelse til [politiet] og modtaget kopi af brev af 4. juni 2015, hvor det meddeles, at der ikke er indrømmet aktindsigt i de ønskede 17 mapper. Politiet har henvist til retsplejelovens § 41 d stk. 1 og 41h, idet der er tale om en verserende straffesag, hvor der først kan indrømmes aktindsigt når denne er endelig afsluttet.

Idet spørgsmålet omkring aktindsigt således er besvaret afsiger SKAT herefter kendelse omkring forholdet under hensyntagen til repræsentantens indsigelser.

Da selskabet ikke er kommet med bemærkninger til de i brev af 22/4-2015 forslåede ændringer, er der truffet afgørelse i overensstemmelse hermed, jf. ovenstående sagsfremstilling

...

Fristen for opkrævning af ikke indeholdt udbytteskat følger de almindelige formueretlige forældelsesregler jf. forældelseslovens § 1.

Ifølge lovens § 3, stk. 1 er forældelsesfristen som udgangspunkt 3 år.

Forældelsesfristen løber fra det tidspunkt, hvor SKAT fik eller burde have fået kendskab til fordringens eksistens, jf. lovens § 3, stk. 2.

I nærværende sag har SKAT fået kendskab til forholdet den 2. september 2014 ved mail fra [politiet], hvorfor 3 års fristen regnes herfra.

...”

I udtalelse af 14. august 2015 har SKAT udtalt følgende i anledning af klagen:

”Vi har følgende kommentarer til klagers påstande:

Klagers repræsentant hævder at SKATs afgørelse er ugyldig grundet manglende aktindsigt

SKAT er ikke enig i denne påstand, idet der er tale om en igangværende straffesag mod [Aktionæren]. [politiet] har udlånt deres efterforskningsmateriale til SKAT til brug for skattesagen. Dette materiale der består af 13 bilagsmapper, og ikke 17 bilagsmapper vedrører hovedsagligt politiefterforskning af [Aktionæren], og er således ikke en del af nærværende sag omkring [Selskabets] køb af egne aktier.

SKAT skal gøre Skatteankestyrelsen særligt opmærksom på, at SKAT ikke har kompetencen til at yde aktindsigt, idet der er tale om en verserende straffesag, hvorefter retsplejelovens regler er gældende herunder særligt RPL § 41 d. SKAT kan således ikke indrømme aktindsigt i henhold til forvaltningslovens § 11 stk. 1.

Derudover, såfremt det antages der kunne indrømmes aktindsigt, vedrører efterforskningsmaterialet fra [politiet] personforhold omkring [Aktionæren], der er [virksomhed4] uvedkommende, idet disse ikke er part i personsagen, men udelukkende repræsenterer [Koncernselskabet].

SKAT har på baggrund af afslag omkring aktindsigt fra [politiet] afsagt kendelse omkring forholdet, og ikke afventet [virksomhed4] klage heraf til Statsadvokaten i [by1], idet forholdet omkring aktindsigt ikke kan afgøres af SKAT. Ligeledes har anklageren fra [politiet] overfor SKAT oplyst, at der aldrig gives aktindsigt i verserende straffesag. Dette kan først imødekommes når straffesagen er endelig tilendebragt.

...”

I udtalelse af 13. september 2019 har Skattestyrelsen endvidere udtalt følgende i relation til repræsentantens påstand om forældelse:

”Skattestyrelsen er uenig i repræsentantens påstand idet forholdet er omfattet af forældelseslovens § 3, stk.1., hvor forældelsesfristen som udgangspunkt er 3 år fra kundskabstidspunktet. Skattestyrelsen er først kommet i besiddelse af oplysningerne omkring tilbagesalg til udstedende selskab er foretaget specifikt af [[person1]] ved møde hos [politiet] den 2. september 2014.

Forholdet anses derfor ikke forældet til trods for forholdet er anført i selskabets årsrapporter, der er modtaget hos Erhvervsstyrelsen på følgende datoer jf., vedlagte kopier til Skatteankestyrelsen:

Skattestyrelsen er først kommet i besiddelse af selskabets årsrapporter for 201,2011 og 2012 efter Skattestyrelsen påbegynder sin sagsbehandling efter mødet hos [politiet] den 2. september 2014.

Indsendelse af selskabets årsrapport til Erhvervsstyrelsen er en pligt der påhviler alle registrerede selskaber at indsende til Erhvervsstyrelsen senest 5 måneder efter regnskabsåret er slut. Det påhviler ikke Skattestyrelsen at gennemlæse de indsendte årsrapporter til Erhvervsstyrelsen, som er selskabernes årsrapport til offentligheden.

Skattestyrelsen foretager ikke gennemlæsning af disse for at finde egnet kontrolmateriale ligesom det er Skattestyrelsens opfattelse, at en note i årsrapporten, hvor forholdet oplyses uden identifikation af aktionæren ikke kan anses for at oplysningerne har været fuld tilgængelige for Skattestyrelsen tidligere end anført.

Dette begrunder Skattestyrelsen yderligere med, at man ikke er bekendt med aktionærkredsen i selskabet herunder om der er tale om aktierne udelukkende er ejet af stifter og dennes familie, eller om der eksempelvis tillige er udstedt aktier til ledende medarbejdere eller lign.

Skattestyrelsen skal på den baggrund fastholde sin påstand at indsendelse af årsrapporter til Erhvervsstyrelsen på ovenstående anførte datoer ikke flytter Skattestyrelsens kundskabstidspunkt.

Til yderligere støtte for denne påstand skal Skattestyrelsen henvise til SKM2018.481.HR.

Skattestyrelsen er af den opfattelse, at kundskabstidspunktet skal regnes fra den 2. september 2014, hvor Skattestyrelsen kommer i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at konstatere der ikke er sket korrekt afregning af udbytteskat.”

Klagerens opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at den påklagede afgørelse er ugyldig som følge af manglende aktindsigt.

Til støtte herfor er bl.a. anført følgende:

”Den 22. april 2015 fremsendes forslag til opkrævning af manglende indeholdt udbytteskat og ændring af selskabets moms.

I denne forbindelse fremsende uskrift af 6 afhøringsrapporter. SKAT anvender et udsnit af disse afhøringsrapport samt andet bilagsmateriale som begrundelse for deres forslag til opkrævning af manglende indeholdt udbytteskat og ændring af selskabets moms.

Sagsbehandleren [TB] tager kontakt med undertegnet og anmoder om, at vi tilbagesender de modtaget afhøringsrapporter. I denne forbindelse oplyser [TB] at SKAT ligger inde med 17 bilagsmapper vedrørende sagen.

Den 22. maj 2015 modtages skriftlig anmodning fra SKAT om tilbagekaldelse af fejlagtig fremsendt materiale.

Den 1. juni 2015 fremsender vi på vegne af vores klienter en anmodning om udvidet aktindsigt, idet vi har konstateret, at SKAT ligger inde med væsentlige oplysninger vedrørende forhold, som kan have afgørende indflydelse på sagens udfald. Herunder afhøringsrapporter, som eks. ikke er nævnt i SKA Ts forslag af 22. april 2015.

Den 1. juni 2015 fremsender SKAT skrivelse om videresendelse af anmodning om aktindsigt i [Koncernselskabet].

Den 4. juni 2015 har [politiet] givet afslag på anmodning om aktindsigt, med den begrundelse, at vi allerede er fuldt bekendt med de argumenter, som SKAT har anført i afgørelsen mod [Koncernselskabet].

15. juni 2015 fremsender vi på vegne af vores klient [Koncernselskabet] en klage over afslag på aktindsigt til Statsadvokaten i [by1], idet det er af afgørende betydning for vores sag, at vi bliver gjort bekendt med alle de bilag, som SKAT har modtaget i forbindelse med deres behandling af skattesagen mod [Koncernselskabet].

Den 24. juni 2015 modtages kvittering for klage fra Statsadvokaten. Statsadvokaten har bedt politiet om sagen og en udtagelse.

Den 26. juni 2015 modtages kendelser fra SKAT, uden der er sket en færdigbehandling af vores anmodning af aktindsigt.

Det er således vores påstand, at afgørelserne fra SKAT er ugyldige som følgende af manglende aktindsigt. SKAT har henvist til både bilag og afhøringsrapporter, som vi ikke har haft adgang til at kunne gennemgå. Endvidere er der konstateret, at i de afhøringsrapporter som vi fejlagtig har haft adgang til fremgår, at der har været opbevaret materiel m.v. på de forskellige adresser.”

I supplerende indlæg af 6. juni 2019 har Selskabets repræsentant bl.a. yderligere anført følgende vedrørende nærværende klage og klagen vedrørende Koncernselskabet:

”...

Det klare forvaltningsretlige udgangspunkt er, at vores klient hele tiden har været berettiget til aktindsigt i det materiale, der har dannet grundlag for Skattestyrelsens afgørelse vedrørende sagens realitet.

Skattestyrelsen henviser heroverfor som undtagelseshjemmel generelt til forvaltningslovens § 11, da bl.a. afhøringsrapporter m.v. indgår/ indgik i straffesagen.

Skattestyrelsen mangler dog fuldstændigt at foretage de fornødne konkrete overvejelser i forhold til pligtmæssige fravigelser af den nævnte generelle undtagelsesregel. Udgangspunktet, hvorefter vor klient skal have adgang til at gøre sig bekendt med materiale af betydning for skattesagen, fastholdes således i det omfang, væsentlige undtagelseshensyn ikke konkret gør sig gældende i forhold til sagens enkelte dokumenter.

For det første skal i den forbindelse anføres, at akter, der af Skattestyrelsen ikke måtte have været fremsendt til politiet, ikke er undtaget fra aktindsigt efter forvaltningslovens 11, stk. 1. Det samme gælder, hvis politiet forud for anmeldelsen til Skattestyrelsen har haft adgang til gennemsyn af sagsakter, der ikke af Skattestyrelsen er oversendt til politiet i forbindelse med anmeldelsen til politiet, eller som politiet ikke har udbedt sig.

For det andet skal anføres, at undtagelsesbestemmelsen i forvaltningslovens § 11, stk. 1, kun finder anvendelse i det omfang, sagsakter er indgået og udelukkende benyttes i en straffesag. Det materiale, som politiet har udlånt til Skattestyrelsen i forbindelse med afgørelse af den materielle skattesag, er ikke undtaget. Det samme gælder, hvis Skattestyrelsen efter at have sendt en sag til politiet selv har anvendt nogle af de pågældende – eller alle – dokumenter i forbindelse med skattesagen. Dog vil adgangen til aktindsigt i bestemte dokumenter eller med hensyn til bestemte oplysninger i sådanne tilfælde efter omstændighederne konkret kunne begrænses i medfør af bestemmelsen i forvaltningslovens § 15 b, nr. 1. Men der skal foretages en konkret vurdering i relation til undtagelsesbestemmelsen, ellers fastholdes udgangspunktet.

Endelig burde Skattestyrelsen efter meroffentlighedsprincippet, jf. forvaltningslovens § 10, stk. 2, have overvejet, om hensynet til efterforskningen har gjort sig gældende i forhold til alle de undtagne dokumenter i sagen, herunder naturligvis først og fremmest afhøringsrapporterne. Meroffentlighedsprincippet gælder også i forbindelse med behandling af anmodning om partsaktindsigt i dokumenter og oplysninger, som indgår i sager, der er undtaget fra aktindsigt efter forvaltningslovens § 11, dvs. sager om strafferetlig forfølgning af lovovertrædelser. Hvis ikke tungtvejende hensyn til efterforskningen har gjort sig gældende i forhold til alle dokumenter, burde de dokumenter have været udleveret, hvor dette ikke var/er tilfældet. Et afslag på meraktindsigt kræver således, at Skattestyrelsen udøver et konkret skøn og afvejer de hensyn, som taler for at imødekomme anmodningen, over for de hensyn, som taler imod. De hovedhensyn, som er bestemmende for skønsudøvelsen under en sådan afvejning, skal også indgå i et skriftligt afslag, jf. forvaltningslovens § 24, se f.eks. FOB 2009, 5-3.

Skattestyrelsen ses ikke i det hele taget at have overvejet meroffentlighedsprincippet, og en begrundelse for et eventuelt afslag på grundlag af en sådan vurdering er følgelig heller ikke meddelt vor klient. Dette er i sig selv en væsentlig sagsbehandlingsfejl.

Samlet set er der tale om en grov tilsidesættelse af vor klients ret til aktindsigt. Skatteankestyrelsen bør drage de fornødne retlige konsekvenser af denne væsentlige tilsidesættelse af garantiforskrifter i sagsbehandlingen.

Ovenstående blev gjort gældende ved klage over manglende aktindsigt, som blev behandlet af Skatteankestyrelsen sag nr. 15-2424900, og hvor Skatteankestyrelsen kom frem til følgende:

”Da SKATs afgørelse vedrørende klagerens skatteansættelser ikke angår strafferetlig forfølgning, vil klagerens anmodning om aktindsigt i akter, som SKAT har modtaget fra politiet, ikke kunne nægtes udleveret med hjemmel i § 11, stk. 1.”

Der skal således fastholdes, at Skattestyrelsens afgørelser af 10. august 2015 er ugyldige pga. manglende aktindsigt.

...”

Til støtte for klagen har Selskabets repræsentant på et møde i Skatteankestyrelsen bl.a. yderligere henvist til U 1996.1462 H, og til, at det heraf fremgår, at der alene er grundlag for at anse en afgørelse for gyldig, hvis man kan udelukke, at det materielle resultat kunne blive anderledes, hvilket man ikke kan i nærværende sag. Endvidere er der henvist til ”Forvaltningsret og Sagsbehandling” af Carl Aage Nørgaard og Jens Garde.

Hvad angår anmodning om aktindsigt af 1. juni 2015 er det bl.a. yderligere anført, at SKAT ikke alene kan gå ud fra, at anmodningen alene vedrører Koncernselskabet og ikke også Selskabet, da overskriften giver anledning til tvivl. SKAT havde således pligt til at få tvivlsspørgsmålet afklaret, og hvis SKAT havde spurgt hertil, ville man have oplyst, at anmodningen vedrørte begge selskaber.

Det er bl.a. yderligere anført, at man ikke er sikker på – som anført af Skattestyrelsen – at have modtaget aktieoverdragelsesaftalerne forud for SKATs afgørelse i sagen, og under alle omstændigheder påhviler det Skattestyrelsen at dokumentere dette.

I relation til forældelse er det bl.a. anført, at SKAT har været bekendt med forholdene allerede inden den 2. september 2014. Det fremgår således af Selskabets årsrapporter, at der er sket salg til udstedende selskab, og oplysningerne har derfor været fuldstændig tilgængelige for SKAT hele tiden.

Landsskatterettens afgørelse

Sagens materielle forhold

Af den dagældende bestemmelse i kildeskattelovens § 65, stk. 1, fremgår bl.a. følgende:

”§ 65. I forbindelse med enhver vedtagelse eller beslutning om udbetaling eller godskrivning af udbytte af aktier eller andele i selskaber eller foreninger m.v. omfattet af ... skal vedkommende selskab eller forening m.v. indeholde 27 pct. af det samlede udbytte, medmindre andet er fastsat i medfør af stk. 4 eller følger af stk. 5-8. Indeholdelse med 27 pct. skal endvidere foretages i den samlede udbetaling eller godskrivning i forbindelse med selskabets opkøb af egne ikke børsnoterede aktier m.v. omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1, medmindre andet følger af stk. 6 ...

...

Stk. 6. Der skal ikke foretages indeholdelse i udbytte m.v., der er skattefrit for modtageren i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 2, eller § 16 B, stk. 5.”

Af kildeskattelovens § 69, stk. 1, fremgår bl.a. følgende:

” 69. Den som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, eller som indeholder denne med et for lavt beløb, er over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelse af bestemmelserne i denne lov.”

Af de dagældende bestemmelser i ligningslovens § 16 B, stk. 1 og 5, fremgår bl.a. følgende:

”§ 16 B. Afstår en aktionær eller andelshaver aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer ... til det selskab, der har udstedt de pågældende værdipapirer, medregnes afståelsessummen i den pågældendes skattepligtige indkomst ...

...

Stk. 5. Uanset stk. 1 er beløb, som er skattepligtige for foreninger og selskaber efter selskabsskattelovens § 5 B, stk. 4, og fusionsskattelovens § 12, stk. 3, skattefrie for modtageren.”

På baggrund af de foreliggende overdragelsesaftaler og bl.a. Selskabets regnskabsoplysninger om aktiehandlerne finder retten, at det er med rette, at SKAT har anset Selskabet for indeholdelsespligtig af udbytteskat i medfør af kildeskattelovens § 65, stk. 1, jf. ligningslovens § 16 B, stk. 1, samt stk. 5 modsætningsvist. Det er endvidere ikke godtgjort, at Selskabet ikke har udvist forsømmelighed, og det er derfor med rette, at SKAT har anset Selskabet for at hæfte for det manglende beløb.

Sagens formelle forhold

Det fremgår af forvaltningslovens § 9, at den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, kan forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter. Af § 9 b, stk. 1, fremgår det, at hvis en part under sagens behandling fremsætter anmodning om aktindsigt, og denne anmodning efter loven skal imødekommes, udsættes sagens afgørelse, indtil der er givet parten adgang til at gøre sig bekendt med dokumenterne.

Af § 19, stk. 1, fremgår det, at hvis en part ikke kan antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne eller vurderingerne og givet denne lejlighed til at komme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne eller vurderingerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse.

Ifølge det af SKAT oplyste modtog SKAT oplysning om de omhandlede aktiekøb pr. e-mail af 2. september 2014. Det har ikke været muligt at få oplyst fra Skattestyrelsen, om politiets bilag nr. 67-1, 68-1 og 69-1 var vedlagt forslag til afgørelse af 22. april 2015. Forslaget indeholder imidlertid en henvisning til og en nærmere beskrivelse af bilagene, hvorfor SKAT må anses for at have foretaget partshøring i overensstemmelse med forvaltningslovens § 19, stk. 1.

Det fremgår, at Selskabet fremsendte en anmodning om aktindsigt, som ifølge overskriften vedrørte ”[virksomhed2] CVR-nr. [...1]”. I overskriften er der således henvist til Koncernselskabets navn og Selskabets CVR-nr. Uanset at der i øvrigt i anmodningen alene er henvist til omstændigheder, der udelukkende vedrører Koncernselskabet, ville det efter rettens opfattelse være bedst stemmende med god forvaltningsskik at søge afklaret, om aktindsigten eventuelt også omfattede Selskabets sag. Der henses bl.a. herved også til, at SKAT udsendte forslag til afgørelse i begge sager på samme tidspunkt.

Hvad angår repræsentantens henvisning til UfR 1996.1462 H, bemærker retten, at det beror på en konkret væsentlighedsvurdering, om der foreligger sådanne sagsbehandlingsfejl, der kan føre til afgørelsens ugyldighed. Der kan fra praksis henvises til UfR 2007.537 H.

Den omstændighed, at SKAT ikke forud for afgørelsen søgte en afklaring af aktindsigtsspørgsmålet og – afhængig af svaret – indrømmede aktindsigt i Selskabets sag, findes efter en konkret vurdering ikke at udgøre en så væsentlig mangel ved sagsbehandlingen, at den påklagede afgørelse må anses for ugyldig.

Retten henser herved bl.a. til, at de omhandlede bilag i form af aktieoverdragelsesaftaler og overførselsbilag, som ligger til grund for afgørelsen, er beskrevet i det udsendte forslag til afgørelse, og at det må antages, at Selskabet på den baggrund kunne forholde sig til rigtigheden af oplysningerne. Endvidere henses der til, at det ikke kan antages, at afgørelsen ville have fået et andet udfald, hvis tvivlen var søgt afklaret, og aktindsigt indrømmet forud for afgørelsen.

Retten finder derfor, at den påklagede afgørelse ikke er ugyldig som følge af væsentlige sagsbehandlingsfejl.

Forældelse

Det fremgår af forældelseslovens § 2, at forældelsesfristerne regnes fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt, medmindre andet følger af andre bestemmelser. Forældelsesfristen er som udgangspunkt tre år, og var fordringshaveren ubekendt med fordringen eller skyldneren, regnes forældelsesfristen først fra den dag, da fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab hertil, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1 og 2.

Indledningsvist bemærker retten, at den påklagede afgørelse blev truffet den 26. juni 2015. Aktiesalget i 2012 skete den 2. juli 2012, hvilken dato ligger mindre end tre år forud for afgørelsestidspunktet. Allerede derfor var kravet vedrørende aktiesalget i 2012 ikke forældet på afgørelsestidspunktet.

Hvad angår aktiesalgene i 2010 og 2011 bemærker retten, at Skattestyrelsen efter det oplyste først på mødet med [politiet] den 2. september 2014 blev bekendt med aktiesalgene, og at regnskaberne for 2010 og 2011 først herefter blev indhentet fra Erhvervsstyrelsen. På den baggrund finder retten det ikke godtgjort, at SKAT var eller burde være bekendt med kravene mere end tre år forud for afgørelsestidspunktet den 26. juni 2015, og at kravene var forældede i henhold til forældelsesloven på dette tidspunkt.

Derfor stadfæstes SKATs afgørelse.