Kendelse af 27-06-2019 - indlagt i TaxCons database den 29-09-2019

Indkomstår 2011

SKAT anser udbetaling fra andelshaverkonto i [virksomhed1] på 23.411 kr. for særskilt skattepligtig, hvorimod klagerens repræsentant påstår, at udbetalingen skal medregnes i resultatet af klagerens virksomhed.

SKAT har ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed med 31.113 kr., idet klageren ikke anses for at drive erhvervsmæssig virksomhed.

Landsskatteretten finder, at der tale om en erhvervsmæssig virksomhed, hvorfor de af klagerens selvangivne resultater godkendes. SKATs afgørelse ændres således på dette punkt.

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med 3.028 kr., da afskrivning på bygninger ikke er godkendt, jf. LL § 15 J.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse for så vidt angår adgangen til af foretage afskrivning på bygninger, idet afskrivning kan foretages jævnfør statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a. Da afskrivning indgår i opgørelsen af virksomhedens resultat medfører det nedsættelse af indkomsten i indkomståret 2011 med 3.028 kr.

Indkomstår 2012

SKAT anser udbetaling fra andelshaverkonto i [virksomhed1] på 20.742 kr. for særskilt skattepligtig, hvorimod klagerens repræsentant påstår, at udbetalingen skal medregnes i resultatet af klagerens virksomhed.

SKAT har ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed opgjort af SKAT til 16.943 kr., idet klageren ikke anses for at drive erhvervsmæssig virksomhed.

Landsskatteretten finder, at der tale om en erhvervsmæssig virksomhed, hvorfor de af klagerens selvangivne resultater godkendes. SKATs afgørelse ændres således på dette punkt.

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med 3.028 kr., da afskrivning på bygninger ikke er godkendt, jf. LL § 15 J.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse for så vidt angår adgangen til af foretage afskrivning på bygninger, idet afskrivning kan foretages jævnfør statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a. Da afskrivning indgår i opgørelsen af virksomhedens resultat medfører det nedsættelse af indkomsten i indkomståret 2012 med 3.028 kr.

Indkomstår 2013

SKAT anser udbetaling fra andelshaverkonto i [virksomhed1] på 33.570 kr. for særskilt skattepligtig, hvorimod klagerens repræsentant påstår, at udbetalingen skal medregnes i resultatet af klagerens virksomhed.

SKAT har ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed med 38.568 kr., idet klageren ikke anses for at drive erhvervsmæssig virksomhed.

Landsskatteretten finder, at der tale om en erhvervsmæssig virksomhed, hvorfor de af klagerens selvangivne resultater godkendes. SKATs afgørelse ændres således på dette punkt.

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med 3.028 kr., da afskrivning på bygninger ikke er godkendt, jf. LL § 15 J.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse for så vidt angår adgangen til af foretage afskrivning på bygninger, idet afskrivning kan foretages jævnfør statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a. Da afskrivning indgår i opgørelsen af virksomhedens resultat medfører det nedsættelse af indkomsten i indkomståret 2013 med 3.028 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren har siden 1. januar 1990 drevet enkeltmandsvirksomhed under CVR-nr. [...1], [person1]. Indtil 2006 har virksomheden været drevet som hovedbeskæftigelse og herefter på deltid. I perioden fra den 1. juli 2006 indtil den 31. december 2007 blev virksomheden registreret under branchekode 012190 ”Anden kvægavl”. Siden 31. december 2007 har virksomheden været registreret under branchekode 014200 ”avl af andet kvæg og bøfler”.

Klageren ejer og bebor ejendommen [adresse1], [...], [by1], som er vurderet som en beboelsesejendom med kode 01. Ejendommen er beliggende i landzone. Klageren har oplyst på kontormødet med Skatteankestyrelsen, at klageren i 2006 bytter ejendom med sin søn. Klageren har siden 2006 drevet deltidslandbrug med ammekøer og opdræt på ejendommen. Arealet udgør 2,35 ha som afgræsses af kvæget. Klageren overtog ejendommen pr. 1. juli 2006, og der har ikke på ejendommen været drevet svineproduktion, hvilket klageren oplyste til kontormødet med Skatteankestyrelsen.

Det er oplyst, at tidsforbruget i forbindelse med arbejdet udgør ca. 500 timer på årsbasis. Klagerens repræsentant har endvidere oplyst, at klageren fra 2015 har lejet en traktor ud, der blev købt i 2013. Ifølge SKATs kontroloplysning R75 for indkomståret 2013 har klageren den 23. oktober 2013 anskaffet en John Deere MW 2 fra 1997. Endvidere oplyser klageren på kontormødet med Skatteankestyrelsen, at ved udlejning af traktoren er klageren selv med, og at vandingsmaskinen kun bliver brugt til udlejning.

Klageren har tidligere været landmand på fuldtid med slagtesvineproduktion.

Ifølge SKATs oplysninger fremgår det, at klageren har selvangivet nedenstående resultater og løn for indkomstårene 2005-2013:

Ifølge klagerens regnskaber kan virksomhedens resultater for indkomstårene 2010-2013 specificeres således, kr.:

Indtægterne vedrørende svin på henholdsvis 23.411 kr., 20.742 kr. og 33.570 kr. for årene 2011-2013 er udbetalt fra andelshaverkonto i [virksomhed1].

Klagerens repræsentant har efter anmodning fra Skatteankestyrelsen indsendt et kontoudtog over indestående på andelshaverkonto vedrørende [virksomhed1], som kan specificeres således:

Derudover har klageren indsendt regnskaber for indkomstårene 2014-2017.

Ifølge klagerens regnskaber kan virksomhedens resultater for indkomstårene 2014-2017 specificeres således, kr.:

Klageren har ikke udarbejdet budgetter for virksomheden.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på henholdsvis 31.113 kr. 17.048 kr. og 38.568 kr. for indkomstårene 2011-2013, idet klageren ikke anses at have drevet erhvervsmæssigt virksomhed.

Endvidere har SKAT foretaget særskilt beskatning af udbetalinger fra andelshaverkonto i [virksomhed1] med 23.411 kr. i 2011, 20.742 kr. i 2012 og 33.570 kr. i 2013, idet udbetalingerne ikke anses for en indtægt, der er erhvervet ved driften af klagerens virksomhed.

SKAT har ikke godkendt afskrivning på bygninger med henvisning til ligningslovens § 15 J og har forhøjet klagerens indkomst med 3.028 kr. i hvert af årene 2011-2013.

Som følge af, at virksomheden ikke anses for erhvervsmæssig kan virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen ikke anvendes.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”Beløbet udbetalt fra andelskonto i [virksomhed1] vedr. svin skal ikke indgå i vurderingen af om virksomheden er rentabel drevet.

Udbetalingerne sker som følge af ophør af medlemskab med selskabet [virksomhed1], og er ikke vederlag for konkrete vare- og tjenesteydelser.

Udbetalingerne sker uafhængig af hvilke øvrige aktiviteter din virksomhed udfører, og kan således ikke anses for en indtægt der er erhvervet ved driften af din virksomhed.

Udbetalinger fra andelskonti i [virksomhed1] skal derfor ikke medregnes ved opgørelsen af virksomhedens resultat.

Beløbet er altid skattepligt og beskattes som personlig indkomst uden arbejdsmarkedsbidrag.

Beskatning af udbetaling fra [virksomhed1], jf. personskattelovens § 3:

201123.411

201220.742

201333.570

Din ejendom [adresse1] er en mindre ejendom i landzone vurderet som beboelse. Det betyder, at der jf. ligningslovens § 15 J ikke kan afskrives på ejendommen.

Indkomsten forhøjes derfor med 3.028 kr. for hvert af årene 2011-2013.

Afskrivning inventar er i indsigelsen sat til 15 år eller 6,67 % pr. år. Efter vores opfattelse er det alt for lidt.

Det fremgår af SKM 2005.327, at afskrivningen skal fastsættes til mindst 10 % for driftsmidler. Endvidere oplyses det i dommen at det af regnskabsstatistikker fra landbrugets rådgivningscenter fremgår, at der skal regnes med 15 % på driftsmidler.

Opgørelse af indkomst til vurdering af om virksomheden er erhvervsmæssig, når der tages hensyn til driftsøkonomiske afskrivninger på mindst 10 % og at udbetaling fra [virksomhed1] ikke indgår som en del af virksomhedens resultat:

Virksomheden kan derfor ikke anses for en erhvervsmæssig virksomhed efter statsskattelovens § 6a, fordi den ikke anses for rentabel, idet der ikke er udsigt til, at virksomheden kan opnå et resultat omkring 0.

Endvidere vurderes der ikke længere at være tale om indkøringsvanskeligheder, da der har været underskud siden 2007, der er det første år, hvor virksomheden blev drevet som bibeskæftigelse.

Selvom der fra 2015 vil blive udført arbejde med traktor købt i 2013, vurderes virksomheden ikke at ville kunne opnå et resultat omkring 0 efter driftsøkonomiske af skrivninger.

Resultat efter ændring:

2011: -34.141 + 3.028 = -31.113

2012: +666 + 3.028 = +3.694 (underskud samlet +666 – 20.742 + 3.028 = -17.048)

2013: -41.596 + 3.028 = -38.568)

Indkomsten ændres jf. statsskattelovens § 6a med 31.113 kr. for 2011 og 38.858 kr. for 2013. For 2012 nedsættes indkomsten med 3.694 kr.

SKATs bemærkninger til indsigelse modtaget den 17.4.2015.

Udbetaling fra [virksomhed1].

Selvom der ikke er tale om udbetaling fra [virksomhed1] i forbindelse med ophør, er der tale om udbetalinger, der kommer uanset om der drives virksomhed eller ej. Efter vores opfattelse er beløbet skattepligtig om virksomheden anses for erhvervsmæssig eller ikke erhvervsmæssig, og udbetalingen er ikke vederlag for konkrete vare- og tjenesteydelser, ligesom udbetalingen på ingen måde er afhængig af den øvrige aktivitet i din virksomhed. Indtægten kan derfor ikke anses for en indtægt der er erhvervet ved driften af din virksomhed.

Udgifter på ejendommen – ligningslovens § 15 J.

Der henvises til et bindende svar, hvori der gives tilladelse til afskrivning på bygninger på en kode 01 ejendom. Et bindende svar er kun gældende for den sag, hvori det er givet, og kan derfor ikke tillægges betydning i denne sag.

SKAT er stadig af den opfattelse at der ikke kan afskrives på ejendommen.

Det bekræftes i Landsskatterettens afgørelse journal nr. 11-02821, hvoraf det fremgår, at der ikke kan afskrives på en kode 01 ejendom – beboelse, ligesom der ikke kan fratrækkes faktiske udgifter for ejendommen.

Erhvervsmæssig virksomhed.

Der er indsendt regnskab for 2014, der udviser et overskud på 52.054 kr.

Da SKAT ikke anser udbetaling fra [virksomhed1] for at være en del af virksomhedens resultat, ligesom ejendommen skal behandles som en beboelsesejendom vil det medføre følgende korrektioner til det indsendte resultat:

Selvangivet resultat efter afskrivninger for 2014+52.054

udbetaling fra [virksomhed1]-49.857

afskrivning fast ejendom+3.028

resultat+5.225

Afskrivning på driftsmidler er i dette resultat foretaget med 10 % eller 24.009 kr.

Da en afskrivning på 10 % ikke dækker de driftsøkonomiske afskrivninger vil en

afskrivning på 15 % bevirke at virksomhedens resultat giver underskud, idet den

yderligere afskrivning derfor udgør -12.004

resultat efter driftsøkonomiske afskrivninger -6.779

SKAT anser stadig ikke din virksomhed for erhvervsmæssig efter statsskattelovens § 6a, fordi der ikke vurderes at kunne opnås et resultat omkring 0.

2. Virksomhedsskatteordningen/kapitalafkastordningen

”(...)

Da din virksomhed ikke er anset for en erhvervsmæssig virksomhed kan virksomhedsskatteordningen og kapitalafkastordningen ikke anvendes, jf. virksomhedsskattelovens § 1 og § 22 a.

Selvangivet kapitalafkast for 2012, 666 kr. tilbageføres derfor.

Endvidere anses renter i virksomheden som kapitalindkomst, jf. statsskattelovens § 4 e og § 6e.”

Endvidere er Skattestyrelsen kommet med nedenstående udtalelse til sagen den 22. marts 2019:

”(...)

Klagen vedrører følgende punkter:

Underskud af virksomhed.

Klager har anskaffet ejendommen [adresse1], [by1] den 1/7 2006. Ejendommen er vurderet som beboelsesejendom med kode 1 og er beliggende i landzone.

Klager har siden anskaffelsen drevet ejendommen som deltidslandbrug med ammekøer og opdræt på ejendommens 2,35 ha.

Klager har i perioden 2005 – 2013 selvangivet resultat af virksomhed med:

Den væsentlige ændring som fremgår af ovenstående imellem 2005-2006 og de efterfølgende indkomstår, skyldes at klager anskaffer det nuværende deltidslandbrug på ejendommen [adresse1], og ophører med fuldtids svineavl på ejendommen [adresse2], som afhændes med virkning fra 1/7 2006.

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen at der er tale om ny virksomhed under andre forudsætninger fra og med 1/7 2006.

Da virksomheden siden 2007 er udvist underskud anses virksomheden ikke som værende erhvervsmæssig, selv med henvisning til den særlige praksis om deltidslandbrug, samt at der ikke er tvivl om klagers baggrund for at drive et landbrug.

Underskuddene har således skulle dækkes ved hjælp af sideløbende lønmodtagerjob.

Den omstændighed at virksomheden angives at have overskud i 2014 – 2017 ændre ikke Skattestyrelsens indstilling til om virksomhedens betragtes som ikke erhvervsmæssig i indkomstårene 2011 – 2013.

Det bemærkes, at de oplyste overskud bl.a. skyldes udlejning af traktor og vandingsmaskine hvilket skattemæssig må betragtes som en selvstændig virksomhed adskilt fra selve landbrugsvirksomheden.

Anvendelse af virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen kan således ikke anvendes fra og med 2011, jf. virksomhedsskattelovens § 1.

Udbetaling fra en andelshaverkonto i [virksomhed1]

Der er i indkomstårene 2011 – 2013 udbetalt følgende:

Disse beløb stammer fra en andelshaverkonto i [virksomhed1], opstået som led i klagers medlemskab af [virksomhed1].

Iflg. SKM 2017.33.SR er andelshaverkonti på navn en del af selskabets egenkapital, hvilket også er gældende for personlig ansvarskonti.

Udbetaling fra disse konti er personlig indkomst på tidspunktet for repræsentantskabet træffer beslutning om udbetaling.

Det fremgår af

”Regulativ for administration af andelshaverkonti i leverandørselskabet [virksomhed1] AMBA” af 3. marts 2016

pkt. 1.3 Andelshaverkontiene udbetales efter bestemmelserne i vedtægtens pkt. 21.2.4 og 21.4.1...”

Det fremgår af

”Vedtægter for Leverandørselskabet [virksomhed1] AMBA AMBA” af 5. november 2015.

Pkt. 3.3 og 3.4 fremgår at medlemmerne opdeles i 3 kategorier og at den enkelte andelshaver kan være have et medlemskab der omfatter flere kategorier.

Pkt. 5.1 fremgår ”Andelshaverne er med de nedenfor nævnte undtagelser pligtige til selskabet at levere hele deres produktion af dyr (andelshaverleverancer) i den eller de medlemskategorier medlemskabet omfatter.”

Pkt. 7.2 fremgår ”Alle leverancer til selskabet afregnes efter de af bestyrelsen herfor fastsatte regler...”

Pkt. 21.2.1 fremgår at andelshaverkonti etableres ved at der hensættes 15 øre/kg (svin og so - andelshavere) og 30 øre/kg (kreatur-andelshavere), ... ”

Det vil sige at der hensættes fra dagsprisen, så medlemmet får det mindre udbetalt – SKM 2017.33.SR fastsætter hvorledes der skal forholdes skattemæssigt hertil.

Pkt. 21.2.2 fastsætter at der sker reguleringer af andelshaverkonti i det 8 år i forhold til leverancer m.m. Det vil sige at der sker udbetaling i det omfang leverancen er faldende over 8 år.

Pkt. 21.3.3. fastsætter at ved ophør af medlemskab udbetales andelshaverkonti over 5 år.

Konklusionen er at klager får udbetalingerne som medlem, idet de forholdsvise store udbetalinger optræder i 8 indkomstår efter ophøret med svineproduktionen, medens der fortsat modtages udbetalinger stammende fra kreaturdriften.

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen at udbetalingerne fra [virksomhed1] der stammer fra medlemskab i kategori ”a” ikke kan indgå i den nuværende virksomhed som henhører under kategori ”c”.

Dette uanset at der ikke er tale om ophør af medlemskab.

Udbetalingerne der stammer fra den ophørte svineproduktion skal derfor beskattes som personlig indkomst med:

Udbetalingerne der vedrører kategori c indgår i virksomhedens resultat.

Afskrivning på bygninger

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen at der kan foretages afskrivning på bygninger efter Statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a.

Skattestyrelsen er ligeledes enig i at sådanne afskrivninger indgår i opgørelsen af den ikke erhvervsmæssige virksomhed, hvorfor der ikke kan foretages særskilt fradrag herfor.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud, at udbetaling fra andelshaverkontoen fra [virksomhed1] skal indgå i virksomhedens skattemæssige resultat og at afskrivning på bygninger godkendes for indkomstårene 2011-2013.

Klagerens repræsentant har til støtte for påstanden anført følgende:

”(...)

Vi er ganske uenige med Skat i konklusionen af, at [person1]s virksomhed

Beskrivelse af ejendommen

[person1] har tidligere været landmand på fuld tid med slagtesvineproduktion. I 2006 købte han ejendommen [adresse1], [...], [by1], hvor der gennem alle årene har været drevet deltidslandbrug med ammekøer plus opdræt. Ejendommen har et jordareal på 2,35 ha som afgræsses af kvæget. Græsarealerne er hovedsagelig engarealer, som skal afgræsses. Maskinparken består hovedsageligt af en nyindkøbt vandingsmaskine og traktor. Vandingsmaskinen har været lejet ud hvert år, mens traktoren lejes ud fra 2015.

Udbetalinger fra andelshaverkontoen i [virksomhed1]

I [virksomhed1]s vedtægter fremgår følgende:

"20.4. 1. Nye andelshavere, der optages som medlem, skal i de første 8 regnskabsår af deres medlemskab opbygge en andelshaverkonto, der etableres ved at der i den årlige restbetaling, andelshaveren i øvrigt ville modtage, foretages modregning af 15 øre/ kg. Nye andelshavere, jf. herved pkt. 3.8.2, kan efter ansøgning udskyde påbegyndelsen af op bygningsperioden 12 måneder, således at denne periode for disse andelshavere påbegyndes 12 måneder senere og derved i det andet regnskabsår af disse andelshaveres medlemsperiode. For andelshavere, der allerede var medlemmer af selskabet pr. 30. september 2000, foretages opbygningen over en 8-års periode med regnskabsåret 1999/ 2000 som det første.

20.4.2. Efter opbygningsperioden foretages alene ind- og udbetaling til eller fra kontoen i det omfang, andelshaverens leverancer af restbetalingsberettigede andelsleverancer ændrer sig, således at der årligt reguleres for forskellen heri mellem det aktuelle år og leverancen i det 8. år forud herfor.

20.4.3. Efter medlemsskabets ophør opgøres indeståendet på kontoen ved udgangen af det regnskabsår, i hvilket medlemsskabet er ophørt, evt. efter regulering som i pkt- 20.4.2. anført. Det herved fremkomne beløb udbetales årligt med 1/5 heraf Ophører medlemsskabet i første halvdel af et regnskabsår sker udbetalingen J'2 år efter afslutning af det regnskabsår, hvori medlemskabet ophørte.

Ophører medlemskabet i sidste halvdel af et regnskabsår sker første udbetaling et år efter afslutning af det regnskabsår, hvor medlemskabet ophørte. De sidste 4 udbetalinger erlægges i de efterfølgende 4 år, på samme tidspunkt som første udbetaling, således at kontoen er fuldt udbetalt, når disse 5 udbetalinger har fundet sted."

Udbetalinger fra andelshaverkontoen fra [virksomhed1] er skattepligtige, men i dette tilfælde er det ikke udbetalinger som følge af ophør jf. pkt. 20.4.3 - se ovenfor, men udbetalinger jf. pkt. 20.4.2., hvorfor de er vederlag for konkrete vare- og tjenesteydelser og derfor kan anses for at være en del af aktiviteterne i virksomheden. Som det fremgår af pkt. 20.4.2 forekommer 8-års reguleringerne for alle ikke-ophørt medlemmer af [virksomhed1], hvilket betyder at der er tale om løbende indtægter, der ikke kan tages ud af de årlige resultater og beskattes særskilt.

[person1] kan derfor modregne udbetalinger fra andelshaverkonto i [virksomhed1] i underskud fra virksomheden.

Afskrivning på bygninger

[person1]s ejendom, beliggende [adresse1], [by1], er en mindre ejendom beliggende i landzone, som er vurderet som en kode 01 beboelsesejendom. Dette faktum mener vi ikke betyder, at der ikke kan afskrives på ejendommens erhvervsmæssige bygninger med henvisning til Ligningslovens § 15 J, under forudsætning af, at ejer selv benytter bygningerne erhvervsmæssigt til landbrugsmæssige formål. En bygningsafskrivning kan ikke betragtes som en udgift, der er omfattet af Ligningslovens § 15 J, men er derimod et fradrag, der kan foretages, hvis betingelserne i afskrivningslovens § 14 er opfyldt.

Det er vores opfattelse, at der kan afskrives på erhvervsmæssigt anvendte driftsbygninger på en mindre landbrugsejendom med vurderingskode 01 (bolig), hvor skatteyder bebor boligenheden. Der henvises endvidere til ordlyden i afskrivningslovens § 14 stk. 1, hvoraf følgende fremgår:

"Erhvervsmæssigt benyttede bygninger afskrives særskilt for hver enkelt bygning efter reglerne i dette kapitel."

I bygningsafskrivningslovens § 15 stk. 4 er direkte nævnt, at der ikke kan afskrives på installationer i beboelsesejendomme, hvilket ikke er nævnt for almindelige afskrivninger på erhvervsmæssige bygninger på beboelsesejendomme i bygningsafskrivningslovens § 14. Det må betyde, at afskrivning må kunne foretages på erhvervsmæssige bygninger, såfremt de øvrige regler i kapitlet er opfyldt jf. ovenstående.

Bygningsafskrivningslovens § 15 Stk. 4. Der kan ikke afskrives på installationer i beboelsesejendomme med en eller to selvstændige lejligheder (en- eller tofamilieshuse). Ejere af ejerlejligheder, der benyttes til beboelse, kan ikke afskrive på installationer i den bygning, hvori ejerlejligheden findes.

[person1] kan derfor med hjemmel i bygningsafskrivningslovens § 14 afskrive på erhvervsmæssigt anvendte bygninger

for underskud af virksomhed

-Svinestald fra 1938

-Ladebygning fra 1938

-Maskinhus fra 1952

Praksis for, hvornår et deltidslandbrug normalt må anses for erhvervsmæssigt drevet kan sammenfattes i følgende udsagn:

Alle udsagn må siges at være opfyldt i [person1]s virksomhed

Som det er beskrevet i Højesteretsdom af 15. april 1994 (TfS 1994.364 - vedlagt som bilag 3):

Blandt de faktorer, der også i [person1]s virksomhed, bør lægges vægt på er:

Vi vil derfor fastholde de selvangivne resultater og henstille til Landsskatteretten, at de henser til, at de i årene 2011 til 2013 selvangivne underskud har været af forbigående karakter i forbindelse med tilpasning af driften i virksomheden, herunder også nye tiltag og en mindre udvidelse af besætningen, hvilket bekræftes af det i 2014 opnåede resultat.

(...)”

Endvidere har klagerens repræsentant i forbindelse med dokumentation over hvad udbetalingerne fra [virksomhed1] vedrører, fremsendt følgende:

(...)

"Udbetaling af beløb fra andelshaverkonti beskattes på det tidspunkt, hvor repræsentantskabet træffer endelig beslutning om udbetalingen. Beløbet beskattes som personlig indkomst jf. personskatteloven (PSL) § 4, stk. 4.

Det fremgår af arbejdsmarkedsbidragslovens § 4, 5 og 6, hvilke beløb der er omfattet af arbejdsmarkedsbidrag. Det fremgår af arbejdsmarkedsbidragsloven, at beløb omfattet af PSL § 4 ikke er omfattet.

[virksomhed2] vil gerne have Skattestyrelsens vurdering af, om der skal betales arbejdsmarkedsbidrag på udbetaling fra andelshaverkonti (fra [virksomhed1], [virksomhed3] og andre).

Efter Skattestyrelsens svar på ovenstående, har [virksomhed2] yderligere spurgt Skattestyrelsen om, hvornår en skatteyder er tidligere selvstændigt erhvervsdrivende og dermed arbejdsmarkedsbidragsfri af en udbetaling jf. Skattestyrelsens svar på ovenstående."

Skattestyrelsens svar:

"Der er ved besvarelsen lagt til grund, at der er tale om andelskonti, der ikke vedrører indbetalt medlemskapital, men som udgøres af en lavere afregning overfor andelshaverne.

Udlodninger fra andelsforeninger beskattes som udgangspunkt som personlig indkomst. Dette gælder dog ikke normal forrentning af indskudt medlemskapital, der beskattes som kapitalindkomst, jf. personskatteloven § 4, stk. 4.

Skatterådet har i afgørelserne SKM2017.33.SR, SKM2018.112.SR fastslået, at andelshaverkonti er egenkapital for andelsselskabet og dermed ikke gæld til andelshaverne, når kontoen er opstået via afregningspriserne over for andelshaverne. Dette i modsætning til indbetalt medlemskapital. Beskatning af udbetalingerne er skattepligtige for modtageren, når denne har erhvervet ret til udbetalingen.

Afgørelserne fastslår også, at udbetalingen er personlig indkomst. Da indbetalingen er sket som led i drift af erhvervsmæssig virksomhed via reduktion af afregningspriserne, vil indkomsten være erhvervsindkomst.

Når udbetalingen sker til en andelshaver, der driver erhvervsmæssig virksomhed, og denne virksomhed vedrører deltagelsen i andelsselskabet, vil udbetalingen skulle indgå i virksomheden.

Hvis udbetalingen sker til en andelshaver, der ikke længere driver den erhvervsmæssige virksomhed, der gav anledning til indeståendet på andelskontoen, vil indkomsten fortsat skulle anses for erhvervsindkomst og dermed blive personlig indkomst.

Arbejdsmarkedsbidrag

Selvstændige erhvervsdrivende, der ikkeanvender virksomhedsordningen, er bidragspligtige af den personlige indkomst fra virksomheden, jf. arbejdsmarkedsbidragsloven § 4.

Selvstændige erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen, er bidragspligtige af den personlige indkomst, de hæver fra virksomheden, jf. arbejdsmarkedsbidragsloven § 5.

For tidligere selvstændige erhvervsdrivende vil udbetalingen være bidragsfri, da udbetalingen ikke er erhvervsindkomst og derfor ikke bidragspligtig efter arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 4 eller 5, og heller ikke har karakter af vederlag omfattet af arbejdsmarkedsbidragslovens§ 2."

(...)

Som det fremgår af ovenstående, er udbetalinger fra andelshaverkonti erhvervsindkomst, da indbetalingerne er sket som led i drift af erhvervsmæssig virksomhed via reduktion af afregningspriserne.”

Klagerens repræsentant har den 15. februar 2019 sendt nedenstående bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”(...)

Vi vil gerne anmode om et møde med skatteankestyrelsen herunder et Retsmøde i sagen, da det er principielt, hvis en udbetaling fra [virksomhed1] ikke kan komme med i et virksomhedsoverskud, når virksomheden fortsætter blot uden svineproduktion.

Virksomheden

Såfremt [person1] havde fortsat med at levere f.eks. 10 eller 50 slagtesvin om året, ville der ikke have været tvivl om, at udbetalingen af tidligere års tilbageholdt overskud skal være en del af landbrugsindkomsten og overskuddet/underskuddet fra landbruget. For 2018 har [virksomhed1] f.eks. valgt ikke at holde en del af overskuddet tilbage, og der kommer hele overskuddet i landmandens regnskab i 2018 og kommer ikke med nogle års forsinkelse. [virksomhed1] har i mange år løbende tilbageholdt en andel af overskuddet, og så senere udbetalt det tilbageholdte beløb, så der over mange år er udbetalt et beløb og over mange år tilbageholdt et beløb. Det er forskellige beløb fra år til år.

Det forekommer derfor ikke som en korrekt fortolkning, at det faktum, at [person1] har foretaget en mindre ændring af sin virksomhed fra fuldtidslandmand til deltidslandmand og siden igen ændret i produktionen som deltidslandmand, skulle betyde at landbrugsindtægten fra salg af grise pludselig ikke skal anses som en erhvervsmæssig indtægt, der ikke kan være en del af land-brugsoverskuddet.

Havde [virksomhed1] som i 2018 udbetalt beløbet løbende, havde overskuddet i de tidligere år været større, og så var virksomheden måske slet ikke blevet anset for en hobbyvirksomhed.

Jeg mener derfor, at det er klar fejlfortolkning, at indkomsten for salg af grisene ikke skal anses for en landbrugsindtægt. Det er jo ikke en skattefri indtægt, og det er heller ikke en privat indtægt, da den kommer fra salg af grise, som har været [person1]s erhverv gennem rigtig mange år. Konklusionen er, at det kun kan være en erhvervsmæssig indtægt, der skal medregnes sammen med landmandens øvrige erhvervsmæssige indtægter.

Der giver derfor slet ikke nogen mening, at komme med en fortolkning, hvor man vil flytte udbetalingen ud fra landbrugsoverskuddet.

Overskud de seneste år

Udbetalingen fra [virksomhed1] kan ikke logisk placeres andre steder end som en del over overskuddet, og det skriver Skat også i deres svar til [virksomhed2], når modtageren fortsat driver erhvervsmæssig virksomhed, jf. side 14 af 17 i sagsfremstillingen.

Derfor skal beløbene også være en del af overskuddet, og dermed er der også overskud i årene 2014 – 2017, og det viser, at [person1] hele tiden har drevet sin virksomhed med overskud for øje og ændrer sin virksomhed, hvis der er underskud, så der igen bliver overskud. Det kan ikke passe, at han skal straffes for, at han ændrer lidt i sin virksomhed, så der bliver overskud i virksomheden i stedet for at fortsætte med underskud uden at gøre noget. Det er ikke i orden, at Skat bare kan kalde det en ny virksomhed, hvor nogle af indtægterne ikke kan indgå i for på den måde at fastholde, at det er en underskudsvirksomhed. Alle indtægter og udgifter skal indgå, og det må være ud fra dette, at virksomheden skal bedømmes.

Udgifter vedrørende udlejningsaktiviteten

Skatteankestyrelsen bemærker, at der ikke ses at være udgifter i regnskaberne for 2017-2017, som vedrører udlejningsaktiviteten, men udgifterne til såvel vedligehold, energi, forsikring samt kontor og administration m.v. vedrører selvsagt hele virksomheden.

Af regnskaberne for årene 2014-2017 har [person1]s virksomhed udvist overskud. Virksomheden ses som et samlet foretagende, og derfor er udgifterne selvfølgelig ikke splittet op.

Afskrivninger

Det er de driftsmæssige afskrivninger, der indgår i vurderingen af, hvorvidt virksomheden er rentabel. Afskrivningerne skal være med 2 % på bygninger og 10 % på inventar jf. tidligere kendelser fra Landsskatteretten.

De skattemæssige afskrivninger på driftsbygninger, der anvendes erhvervsmæssigt, kan afskrives uanset vurderingskode jf. Landsskatterettens afgørelse 15-1605243 af 12. juli 2016.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Fradrag for underskud

Selvstændige erhvervsdrivende kan ved opgørelsen af den personlige indkomst foretage fradrag for udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinfo.dk). I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der kun foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen, jf. nettoindkomstprincippet. Underskud af en ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

I dom af 15. april 1994, offentliggjort i TfS 1994, 364, har Højesteret fastslået, at i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan underskud ved drift af en landbrugsejendom, efter den mangeårige, særlige ligningspraksis for deltidslandbrug, fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst på betingelse af, at driften af ejendommen bedømt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig samt tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat. I så fald må ejendommen i skattemæssig henseende anses for drevet erhvervsmæssigt, medmindre det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke har udsigt til at kunne give et regnskabsmæssigt resultat på 0 kr. eller derover efter driftsmæssige afskrivninger men før renter.

For landbrug er der ikke krav om, at virksomhedens resultat skal kunne dække driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital.

Der lægges vægt på de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder, eller af at virksomheden var i en start-/indkøringsfase. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 8. december 2005, offentliggjort i SKM2005.519.LSR. Om virksomheden havde udsigt til senere at give overskud skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår. Det følger af Retten i [by2]s dom af 18. november 2009, offentliggjort i SKM2009.747.BR.

Ud fra en samlet konkret vurdering finder Landsskatteretten, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte at klagerens landbrugsvirksomhed er erhvervsmæssig drevet i de påklagede indkomstår.

Der lægges vægt på, at der i de påklagede indkomstår er udsigt til overskud. I de efterfølgende indkomstår 2014-2017 har virksomheden udvist overskud. I resultatet for indkomstårene 2014-2017 indgår indtægter fra udlejning af vandingsmaskine og traktor. Disse indtægter anses for at være omfattet af klagerens landbrugsdrift og kan tillægges vægt ved bedømmelsen af om virksomheden med den driftsform, der var i de påklagede indkomstår, havde udsigt til at opnå et resultat på 0 kr. eller derover.

Udbetalingerne fra [virksomhed1] vedrørende svin stopper i indkomståret 2014. Uanset om udbetalingerne fra [virksomhed1] medtages i virksomheden resultat, vil regnskaberne for indkomstårene 2014-2017 udvise overskud. For indkomståret 2014 er der et overskud eksklusiv udbetaling fra [virksomhed1] og før afskrivninger på 34.094 kr.

Da landbruget anses for erhvervsmæssigt drevet, godkendes fradrag for underskud af klagerens virksomhed i de påklagede år, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse på dette punkt.

Afskrivning på bygninger

SKAT har ikke godkendt afskrivning på bygninger med henvisning til ligningslovens § 15 J.

Landsskatteretten giver i afgørelse fra 12. juli 2016, offentliggjort i SKM2016.364.LSR udtryk for, at retten til at afskrive på bygninger ikke begrænses af ligningslovens § 15 J. I dommen blev en ejendom, der var vurderet som beboelse, anvendt delvist erhvervsmæssigt. Landsskatteretten godkendte, at der kunne foretages skattemæssige afskrivninger på den erhvervsmæssigt anvendte del af bygningerne.

Adgangen til afskrivning på landejendomme, der helt eller delvist er beliggende i landzone er således ikke begrænset af ligningslovens § 15 J, jf. ovenstående dom, såfremt ejendommens bygninger anvendes erhvervsmæssigt og opfylder betingelserne for afskrivning efter afskrivningsloven.

Afskrivning skal foretages efter statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a og indgår ved opgørelsen af resultatet af den ikke erhvervsmæssige virksomhed.

Da afskrivning indgår i opgørelsen af virksomhedens resultat medfører det nedsættelse af indkomsten i de påklagede år med 3.028 kr. i hvert år.

Samlet set finder Landsskatteretten således, at der godkendes fradrag for underskud på henholdsvis 34.141 kr. for indkomståret 2011 og 41.596 kr. for indkomståret 2013. For indkomståret 2012 anerkendes overskud på 666 kr.

Virksomhedsordning/kapitalafkastordning

Da klageren anses for at drive erhvervsmæssig virksomhed kan virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen anvendes jævnfør virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1 og § 22 a.