Kendelse af 28-09-2018 - indlagt i TaxCons database den 26-10-2018

Faktiske oplysninger

Klageren er ejer og direktør i [virksomhed1] ApS. Selskabet driver virksomhed indenfor supermarkedsbranchen. Den eneste ansatte i selskabet er klagerens ægtefælle. Selskabets regnskabsår løber fra den 1. oktober til 30. september.

Selskabet har købt klagerens sommerhus, beliggende [adresse1], [...], [by1], til 2.100.000 kr. samt handelsomkostninger på 20.482 kr. med overtagelse den 1. oktober 2010. Selskabet har ikke ejet andre ejendomme.

Efter købet af sommerhuset, har selskabet indgået en formidlingsaftale med udlejningsbureauet, [virksomhed2]. Det er til SKAT oplyst, at sommerhuset har været omfattet af en formidlingsaftale med [virksomhed2], siden 1. januar 2011.

Der er fremlagt formidlingsaftale af 7. marts 2012. Det fremgår af § 8 i formidlingsaftalen omkring ferieboligens benyttelse, at ejeren har ret til at benytte ferieboligen med respekt af allerede indgåede lejemål og reservationer og efter aftale med [virksomhed2]. Aftalen er underskrevet af klageren og hans ægtefælle.

Der er fremlagt udskrifter fra [virksomhed2] med opgørelse over perioder, hvor sommerhuset har været udlejet samt. Der er desuden fremlagt udskrift fra selskabets bogføring. Det er oplyst, at sommerhuset ikke har været udlejet i 2010. Det fremgår af udskrifterne, at sommerhuset i 2011 har været udlejet i uge 16, 17, 23, 24, 27, 29-32, 34-36, 38, 42 og 43. I 2012 har sommerhuset været udlejet i uge 10, 14, 21, 22, 29-35, 37, 38, 42 og 43. I 2013 har sommerhuset været udlejet i uge 13, 18, 19, 29-32, 34-40, 42 og 52.

Den offentlige ejendomsvurdering har i 2009 været 1.150.000 kr., heraf grundværdi 269.500 kr., mens ejendomsvurdering for 2011 har været 1.250.000 kr., heraf grundværdi 323.400 kr. SKATs ejendomsvurdering har besigtiget sommerhuset, og har afgivet rapport vedrørende ejendommens handelsværdi på overdragelsestidspunktet.

Der har været udmeldt syn og skøn i sagen. Syns- og skønsmanden har skønsmæssigt vurderet sommerhusets handelsværdi til at udgøre 1.650.000 kr. på overdragelsestidspunktet.

Klagen har oprindeligt vedrørt maskeret udbytte på 320.482 kr. i form af overpris ved salg af sommerbolig til klagerens selskab for indkomståret 2010. Klagerens repræsentant har tilbagekaldt klagen for så vidt angår dette punkt.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst med 37.375 kr. for fri sommerbolig for indkomståret 2010, 120.750 kr. for indkomståret 2011, 134.375 kr. for indkomståret 2012 og 137.500 kr. for indkomståret 2013.

Som begrundelse for forhøjelsen vedrørende fri sommerbolig, er anført:

”Det er SKATs opfattelse, at der skal ske beskatning af fri sommerbolig stillet til rådighed for dig af selskabet [virksomhed1] ApS. Der er henset til, at du er hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed1] ApS.

Der har været foretaget udlejning af sommerhuset til udlejningsbureaet [virksomhed2] fra 1/1 2011 og fremefter. I henhold til § 8 i formidlingsaftalen fra udlejningsbureauet fremgår det omkring ferieboligens benyttelse bl.a.: ”Ejer har naturligvis ret til at benytte ferieboligen, dog altid med respekt af allerede indgåede lejemål og reservationer og efter aftale med [virksomhed2]”. Det er herefter SKATs opfattelse, at du har haft rådighed over sommerboligen uden for de perioder, hvor sommerboligen har været udlejet via udlejningsbureauet.

Erhvervelsen af sommerboligen er ikke et led i driften af selskabet eller i øvrigt et led i selskabets sædvanlige aktiviteter, men selskabet har købt sommerboligen af dig og din ægtefælle.

Det er herefter SKATs opfattelse, at du har rådighed over sommerboligen [adresse1], [...] og der skal ske beskatning jf. ligningslovens § 16A stk. 5, idet du er hovedanpartshaver og ikke ansat i selskabet. Værdien skal beregnes jf. ligningslovens § 16 stk. 5. Udbytte i form af fri sommerbolig beskattes som personlig indkomst jf. personskattelovens § 4A stk. 2 og § 3 stk. 1 og ligningslovens § 16A stk. 5.

Den skattepligtige værdi nedsættes med de antal dage sommerboligen har været udlejet gennem udlejningsbureauet. Der henvises til modtaget opgørelser over udlejningen fra din revisor.

Din revisor har oplyst at sommerboligen ikke har været udlejet i 2010.

Beskatningen sker med udgangspunkt i vurderingen 1/10 i året før indkomståret.

Fri bolig til beskatning kan herefter opgøres:

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at klagerens personlige indkomst nedsættes med 37.375 kr. for fri sommerbolig for indkomståret 2010, 120.750 kr. for indkomståret 2011, 134.375 kr. for indkomståret 2012 og 137.500 kr. for indkomståret 2013.

Til støtte herfor er gjort gældende:

”Fri sommerbolig til rådighed

SKAT har beskattet [person1] af fri sommerbolig til rådighed for indkomstårene 2010, 2011, 2012 og 2013, da det er SKATs opfattelse, at sommerhuset har været stillet til rådighed for ham.

I henhold til ligningslovens § 16, stk. 5 skal en hovedaktionær beskattes af værdien af en sommerbolig, hvis den stilles til rådighed for ham. Der er ikke grundlag for at anse [person1] for værende skattepligtig i henhold til ligningslovens § 16, stk. 5, af sommerhuset i ledige perioder, idet betingelserne for beskatning i henhold til formodningsreglen i ligningslovens § 16, stk. 5, ikke er tilstede, da [person1] på intet tidspunkt har haft privat rådighed over sommerhuset, idet sommerhuset alene er blevet anvendt til udlejning gennem udlejningsbureauet [virksomhed2] og i den forbindelse var udlejet i 15 uger i 2011, 15 uger i 2012 og 16 uger I 2013, idet sommerhuset blev erhvervet som et investeringsobjekt alene med henblik på udlejning, og idet det følger af såvel den skatteretlige teori som praksis, at der alene er grundlag for at beskatte [person1] i en situation som den foreliggende, såfremt SKAT kan godtgøre, at klageren de facto har haft privat rådighed over den i sagen omhandlede hotelejerlejlighed. Der kan således ikke blot gennemføres en beskatning i forhold til den periode, hvor det kan konstateres, at sommerhuset ikke har været udlejet.

Det forhold, at et selskab ejer en sommerbolig, er således ikke ensbetydende med, at hovedanpartshaveren dermed automatisk skal beskattes heraf. Der må således i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret skønsmæssig vurdering af, hvorvidt den ansatte hovedanpartshaver har rådighed over selskabets sommerbolig.

I nærværende tilfælde er der ikke grundlag for at anse sommerhuset som værende "stillet til rådighed" for [person1], idet en konstatering af, at det pågældende sommerhus er stillet til klagerens rådighed, må forudsætte, at lejligheden er til hans fulde og reelle rådighed svarende til den rådighed, der normalt vil tilkomme en lejer af et sommerhus.

I nærværende tilfælde, hvor sommerhuset udelukkende anvendes til udlejning, kan sommerhuset ikke anses for at være stillet til [person1] fulde og uindskrænkede rådighed, hvorfor der efter en realistisk fortolkning ikke kan ske beskatning i henhold til de skematiske regler i ligningslovens § 16, stk. 5.”

Repræsentantens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling

Repræsentanten har anført følgende til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”Skatteankestyrelsen anfører i forslaget til afgørelse, at det ikke er dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at [person1] har været afskåret fra at kunne benytte sommerhuset, hvorfor [person1] som udgangspunkt anses for at have haft rådighed over sommerhuset for indkomstårene 2010, 2011, 2012 og 2013.

Vi er ikke enige i forslaget til afgørelse. I henhold til ligningslovens§ 16, stk. 5 skal en hovedaktionær beskattes af værdien af en sommerbolig, hvis den stilles til rådighed for ham. Der er ikke grundlag for at anse [person1] for værende skattepligtig i henhold til ligningslovens § 16, stk. 5, af sommerhuset i ledige perioder, idet betingelserne for beskatning i henhold til formodningsreglen i ligningslovens § 16, stk. 5, ikke er til stede, da [person1] på intet tidspunkt har haft privat rådighed over sommerhuset, idet sommerhuset alene er blevet anvendt til udlejning gennem udlejningsbureauet [virksomhed2]en.

Det forhold, at et selskab ejer en sommerbolig, er således ikke ensbetydende med, at hovedanpartshaveren dermed automatisk skal beskattes heraf. Der må således i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret skønsmæssig vurdering af, hvorvidt den ansatte hovedanpartshaver har rådighed over selskabets sommerbolig.

I nærværende tilfælde, hvor sommerhuset udelukkende anvendes til udlejning, kan sommerhuset ikke anses for at være stillet til [person1]s fulde og uindskrænkede rådighed, hvorfor der efter en realistisk fortolkning ikke kan ske beskatning i henhold til de skematiske regler i ligningslovens § 16, stk. 5.

Af bemærkningerne til lovforslaget (L237 1999/00) kan man vedrørende ændringen af ligningslovens § 16, stk. 5, om beskatning af fri sommerbolig læse:

"Det foreslås, at såfremt en sommerbolig som led i et ansættelsesforhold er stillet til rådighed for en ansat direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, anses den pågældende at have sommerboligen til rådighed hele året. Beskatning efter denne formodningsregel forudsætter, at den pågældende direktør eller medarbejder i et eller andet omfang råder privat over sommerhuset."

Anvendelsen af formodningsreglen kræver altså, at ejendommen er stillet til rådighed. Formodningsreglen går ikke på, at der er en formodning for, at ejendommen er stillet til rådighed, når det er placeret i selskabet. Formodningsreglen går derimod på, at der er en formodning for, at det er til rådighed hele året, hvis det er stillet til rådighed. Denne fortolkning af formodningsreglen har hjemmel i bemærkningerne til bestemmelsen, jf. ovenstående. At vores fortolkning af formodningsreglen er korrekt, ses endvidere af TfS 2000, 494 VLD, som jo siger, at denne blotte eksistens af et sommerhus ikke kan medføre en beskatning af hovedaktionæren.

Endvidere skal vi henvise til Landsskatterettens kendelse af den 25. maj 2009 (SKM2009.459.LSR). I kendelsen fastslår Landsskatteretten, at det forhold, at der i selskabet er et sommerhus til stede, ikke i sig selv betyder, at formodningsreglen kan anvendes. Man skal således, som Landsskatteretten også anfører, vurdere selskabets anskaffelseshensigt. I den konkrete situation havde selskabet anskaffet to sommerhuse med henblik på udlejning. I denne sag har selskabet anskaffet sommerhuset som et investeringsobjekt alene med henblik på udlejning, og idet det følger af såvel den skatteretlige teori som praksis, at der alene er grundlag for at beskatte [person1] i en situation som den foreliggende, såfremt SKAT kan godtgøre, at klageren de facto har haft privat rådighed over den i sagen omhandlede sommerhus. Der kan således ikke blot gennemføres en beskatning i forhold til den periode, hvor det kan konstateres, at sommerhuset ikkehar været udlejet.

Vi finder det derfor tilstrækkeligt bevist, at anvendelsen af formodningsreglen ikke kan føre til en beskatning af [person1] af fri sommerbolig, idet boligen ikke er stillet til rådighed for hans private benyttelse.

Det er derfor fortsat vores påstand, at der ikke skal ske beskatning af fri sommerbolig til rådighed.”

SKATs udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling

SKATs har til Skatteankestyrelsens indstilling udtalt:

”SKAT kan tiltræde skatteankestyrelsen indstilling med følgende bemærkninger:

Klageren er hovedaktionær og direktør i [virksomhed1] ApS. Selskabet købte et sommerhus beliggende [adresse1], [...] [by1] for kr. 2.100.000 med overtagelse den 1. oktober 2010.

Klageren har ikke i kontrakten med udlejningsbureauet fraskrevet sig retten til at råde over sommerhuset.

Klageren er omfattet af ligningslovens § 16, stk. 5, hvorfor han skal beskattes i de uger hvor sommerhuset ikke er udlejet.

SKAT fastholder derfor afgørelsen.”

Landsskatterettens afgørelse

En person anses bl.a. for hovedaktionær, hvis han ejer eller inden for de sidste fem år har ejet 25 % eller mere af aktiekapitalen, eller hvis han råder eller har rådet over mere end 50 % af stemmeværdien. Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 4.

Klageren er hovedanpartshaver, idet han ejer hele anpartskapitalen i [virksomhed1] ApS.

Efter ligningslovens § 16 A, stk. 5, skal en hovedaktionær, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en sommerbolig til rådighed, medregne værdien af rådigheden ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst. Værdien beregnes efter ligningslovens § 16, stk. 5.

Selskabets ejerskab er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at beskatte hovedaktionæren, men må ejendommen anses for stillet til rådighed for hovedaktionærens private brug, er han skattepligtig af værdien. Det er således rådigheden, der begrunder skattepligten, ikke den faktiske anvendelse, jf. SKM2009.558.H.

Såfremt en sommerbolig som led i et ansættelsesforhold er stillet til rådighed for en ansat direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, anses den pågældende at have sommerboligen til rådighed hele året, jf. § 16, stk. 5, 2.- 4. pkt.

Det er ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at klageren har været afskåret fra at kunne benytte sommerhuset, hvorfor klageren som udgangspunkt anses for at have haft rådighed over sommerhuset for indkomstårene 2010-2013.

Den skattepligtige værdi af en fri sommerbolig beregnes på grundlag af ejendomsværdien den 1. oktober året før rådighedsåret. Værdien udgør 0,5 % pr. uge i ugerne 22-34 og 0,25 % for hver af årets øvrige uger. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 5.

SKAT har opgjort den årlige skattepligtige værdi af klagerens rådighed over sommerhuset. SKAT har herefter reduceret det årlige skattepligtige beløb med det antal uger, hvori selskabet har udlejet sommerhuset. Landsskatteretten kan tiltræde SKATs opgørelse over værdi af fri sommerbolig.

SKATs afgørelse stadfæstes.