Kendelse af 27-03-2019 - indlagt i TaxCons database den 27-04-2019

Faktiske oplysninger

Klageren driver virksomheden [virksomhed1]. Det fremgår af CVR, at virksomheden fra den 19. december 2007 til den 8. maj 2012 blev drevet i anpartsselskabsform med CVR-nummer [...1] og branchekoden 014300 Avl af heste og dyr af hestefamilien.

Klageren har siden 1. oktober 2011 drevet [virksomhed1] som en personligt drevet virksomhed, med CVR-nummer [...2] og branchekoden 014300 Avl af heste og dyr af hestefamilien.

Klageren havde, inden han påbegyndte virksomheden i personligt regi, købt selskabets besætning af heste.

De heste der efter klagerens oplysninger er indgået i virksomhedens besætning i indkomstårene 2011-2014, er alle opført i [forbund]s database.

Det fremgår af sagens oplysninger, at virksomheden i alle årene har været drevet fra Ejendommen [adresse1], [by1]. Ejendommen er anskaffet d. 1. februar 2005 og er vurderet som en mindre ejendom i landzone (beboelse) og har et jordtilliggende på to hektar. Klageren har derudover forpagtet arealer på mellem 10-12 hektar.

Klageren har oplyst, at han driver virksomheden ved siden af sit fuldtidsjob som [...] på [færge] mellem [ø1] og Sverige. Klageren har i en periode på 2-3 år, indtil 2015, været medlem af [Travbane1]s bestyrelse.

SKAT har oplyst, at klageren i indkomstårene 2011-2013 har haft følgende lønindkomst:

2011: 573.626 kr.

2012: 319.628 kr.

2013: 468.255 kr.

Resultater

Virksomhedens regnskaber har i indkomstårene 2011-2017 udvist følgende resultater før renter (i kr.):

* Regnskabsposteringen 013 - Bestyrelsesarbejde [by2] Havn på 23.333 kr. er ikke medtaget da aflønningen herfor er personlig for klageren og ikke vedrører virksomheden.

** bestyrelseshonorar ikke medtaget.

Af de fremlagte råbalancer for indkomstårene 2011-2017 fremgår, at virksomhedens anlægsaktiver er opgjort som følger (i kr.):

Klagerens repræsentant har fremsendt regnskab for indkomståret 2018. Resultatopgørelsen kan specificeres således:

Klageren drev fra 2007 til 2011 stutteriet i selskabsform. Resultaterne for disse indkomstår så, ifølge selskabets årsregnskaber således ud:

Det bemærkes, at samtlige regnskaber er forsynet med følgende revisorpåtegning:

”Det skal bemærkes, at regnskabet er udarbejdet efter skattemæssige regler. Det kan derfor ikke forventes, at det udviser det driftsøkonomiske resultat eller reelle formuestilling”.

Budgetter

Klageren har oplyst, at der ikke blev lagt budgetter eller foretaget markedsundersøgelser forud for virksomhedens etablering. Det er ved samme lejlighed oplyst, at der ikke er udarbejdet budgetter for de fremtidige år.

Syn og skøn

Der har været afholdt syn og skøn ved [Retten]. Af skønsmandens rapport af 22. oktober 2017 fremgår følgende:

” Der blev afholdt skønsforretning på rekvirentens ejendom den 8. december 2016 med deltagelse af skønsmanden, rekvirenten, rekvirentens advokat [person1] samt [person2] fra SKAT. Skønsforretningen omfattede en besigtigelse af ejendommen med hestehold og maskiner samt en gennemgang af udviklingen i driften og centrale poster i årsregnskaberne (Bilag 1-8). Det blev på mødet aftalt, at rekvirentens revisor skulle fremsende supplerende oplysninger til nærmere aftalte poster i årsregnskaberne samt årsregnskab for 2016. Det aftalte materialet, godkendt af SKAT, blev modtaget 27. juni 2017 (Bilag 9-13). I forbindelse med analysen af årsregnskaberne blev det konstateret, at udgifterne til opførelse og indretning af en ny stald i 2011-12 ikke var fyldestgørende beskrevet i årsregnskaberne. Supplerende oplysninger desangående, ligeledes godkendt af skat, blev modtaget 9. oktober 2017 (Bilag 14-17).

BESVARELSE AF SPØRGSMÅL I SKØNSTEMA

SPØRGSMÅL 1:

Skønsmanden bedes give en beskrivelse af ejendommen med tilhørende bygningsmasse og jordtilliggendet samt en beskrivelse af driften af ejendommen med [virksomhed1] siden oktober 2011. I den forbindelse bedes skønsmanden angive, om driftsformen har været den samme i hele perioden. Såfremt det ikke har været tilfældet, bedes skønsmanden særligt beskrive driften i årene 2011-2013.

SVAR PÅ SPØRGSMÅL 1:

Bygninger: Driftsbygningerne omfatter en mindre stald opført år 1900 samt en rundbuehal på 360 m2 opført i 2011-12. Rundbuehallen benyttes til opstaldning af heste samt opbevaring af foder mm.

Areal: Ejendommens landbrugsareal er på 2 ha ejet jord samt 10-12 ha forpagtede arealer. Arealerne anvendes til græsning for hesteholdet samt høslæt. Frem til 2013 blev der dyrket korn til opfodring på ca. 3 ha. Der betales ikke forpagtningsafgift af lejede arealer, da de gennemgående er af ringe landbrugsmæssig værdi pga. små markstørrelser og stedvise klippefremspring. Fordelen for ejerne er, at arealerne vedligeholdes.

Besætning: Stutteriet er specialiseret i avl af travheste. I 2011 omfattede besætningen 4 avlshopper. I 2016 var besætningen forøget til 6 avlshopper. Derudover har der gennem perioden været 2-5 åringer i besætningen.

Maskiner: Bedriftens maskinpark, der primært benyttes til produktion af græs/wrap til vinterfoder, omfattede i 2016:

? En leaset traktor Claas Celtis 456 RX årg. 2006 m. frontlæsser Ålø

? Skårlægger Kuhn FC 283 årg. 2003

? Skårlægger JF CMT2250

? Kuhn GA 6000 samlerive

? Wrappakker Gallignani G660

? Bøgeballe gødningsspreder

? Div. frontlæsserredskaber, balletang, ballespyd, storsækkeløfter, skuffe mm. årg. 2016.

Drift: Driftsformen, der omfatter avl af travheste samt produktion af grovfoder til hestene, har gennem hele perioden være den samme. Driften er dog intensiveret, idet antallet af avlshopper er steget fra 4 i 2011 til 6 i 2016. Åringer sælges som regel året efter.

SPØRGSMÅL 2:

Skønsmanden bedes beskrive de faglige forudsætninger og den uddannelsesmæssige baggrund, som [person3] har for at drive stutterivirksomhed.

SVAR PÅ SPØRGSMÅL 2:

[person3] har oplyst, at han gennem en længere årrække har beskæftiget sig med hesteavl og væddeløbssport. Den uddannelsesmæssige baggrund omfatter kurser, der autoriserer til medicinhåndtering samt transport af dyr. Stutteriet fremtræder som veldrevet og hestene af god avlsmæssig kvalitet. Stutteriets afkom har den seneste tid klaret sig godt på travbanerne. Det vurderes på den baggrund, at [person3] har de nødvendige faglige forudsætninger for at drive stutterivirksomhed med avl af travheste.

SPØRGSMÅL 3:

Skønsmanden bedes oplyse, om [virksomhed1] i nogen af de omhandlede år (siden 2011) må anses for at være i en opstartsfase. I bekræftende fald bedes skønsmanden beskrive, hvorledes dette har indvirket på driften, herunder af resultaterne for driften i de pågældende år.

SVAR PÅ SPØRGSMÅL 3:

Stutteriet har været i en opstartsfase i perioden 2011-12 med bygning af en ny stald/rundbuehal. Dette ses ikke umiddelbart at have haft nogen indvirkning på driften, men den nye stald har givet mulighed for at øge hesteholdet. Det har formentlig spillet en større rolle, at stutteriets afkom endnu ikke havde leveret opsigtvækkende resultater i travsporten. Som nærmere beskrevet i svaret på spørgsmål 7 har afkom fra stutteriet opnået gode resultater på danske og svenske travbaner i den senere tid. Det vil sandsynligvis give bedre priser på stutteriet heste fremover.

SPØRGSMÅL 4:

Blev ejendommen i a) 2011-2013 og b) i de følgende år drevet teknisk-fagligt forsvarligt og sædvanligt i forhold til et landbrug/stutteri af den pågældende størrelse og beskaffenhed?

SVAR PÅ SPØRGSMÅL 4:

Det vurderes, at stutteriet (med tilhørende grovfoderproduktion) i begge perioder blev drevet teknisk-fagligt forsvarligt og sædvanligt i forhold til et stutteri af den pågældende størrelse specialiseret i avl af travheste. Vurderingen bestyrkes af de gode resultater, som heste fra stutteriet har opnået.

SPØRGSMÅL 5:

Skønsmanden bedes opgøre de driftsmæssige afskrivninger på ejendommens driftsbygninger og driftsmidler, idet afskrivningerne sættes til den værdiforringelse, som bygninger og driftsmidler undergår som følge af slid og ælde.

SVAR PÅ SPØRGSMÅL 5:

Årsregnskaberne indeholder alene skattemæssige afskrivninger. I det følgende beskrives den valgte fremgangsmåde til beregning af driftsmæssige afskrivninger på bygninger og driftsmidler.

Bygningsafskrivninger, landbrug: Den driftsøkonomiske levetid for staldbygninger antages at være 20-30 år, mens levetiden for maskinhus/lade sættes til 35 år (Udsen, 20011). Den ældste af stutteriets to driftsbygninger (fra år 1900) kan dermed antages at være fuldt afskrevet ud fra en driftsøkonomisk betragtning. Det driftsøkonomiske afskrivningsgrundlag for bygninger er således alene anskaffelsessummen for rundbuehallen opført 2011-12. I nærværende opgørelse afskrives denne bygning lineært med 3 pct. af anskaffelsessummen per år svarende til en forudsat levetid på 30 år. Det skal bemærkes, at udgifterne til opførelse og indretning af rundbuehallen ifølge oplysninger fra rekvirentens revisor ikke er fyldestgørende beskrevet i årsregnskaberne. Af senere fremsendte oplysninger (Bilag 14-17) fremgår det, at udgifterne udgjorde 323.662 kr. i 2011 og yderligere 174.906 kr. i 2012. Dvs. en anskaffelsessum på i alt 498.568 kr. De beregnede afskrivningerne ses i tabel 1 nedenfor.

Afskrivninger på driftsmidler, landbrug: Den driftsøkonomiske levetid for markmaskiner og inventar kan antages at være 12-18 år (Udsen, 2001). Det svarer til afskrivninger efter saldometoden i intervallet 10-15 %. Når der tages hensyn til størrelse og driftsform, kan det antages, at brugen af maskiner og inventar er mindre intensiv på rekvirentens bedrift end på landbrugsbedrifter generelt. Det er derfor valgt at beregne de driftsøkonomiske afskrivninger på driftsmidler med 10 pct. efter saldometoden og med udgangspunkt i det skattemæssige afskrivningsgrundlag i 2011. Resultaterne ses i tabel 1.

Som det fremgår af tabellen, er bygningsafskrivningerne beregnet til 9.710 kr. i 2011 og 14.957 kr. i hvert af årene i perioden 2012-16. De beregnede afskrivninger på driftsmidler øgedes fra 5.000 kr. i 2011 til godt 8.000 kr. i 2016. Stigningen skyldes en voksende beholdning af driftsmidler. Det skal tilføjes, at der i 2016 optræder en udgift på 23.385 kr. til leasing af et driftsmiddel. En leasingafgift dækker såvel afskrivninger som forrentningen af et kapitalgode. Det er ikke umiddelbart muligt at opdele afgiften på de enkelte komponenter.

Tabel 1. Beregnede afskrivninger fordelt på driftsgrene, kr.

SPØRGSMÅL 6:

Var der i 2011-2013 med de daværende forhold udsigt til, at driften på sigt vil kunne give et driftsre sultat på 0 kr. eller overskud efter driftsmæssige af- og nedskrivninger, men før driftsherreløn og renter.

I bekræftende fald bedes skønsmanden angive inden for hvilken tidshorisont.

SVAR PÅ SPØRGSMÅL 6:

Bedriftens økonomiske resultater i perioden 2011 (4. kvartal) til 2016 fremgår af tabel 2. I det følgende angives resultaterne i afrundede beløb for overskuelighedens skyld.

Perioden 2011-13: Årene 2011 til 2013 var præget af forholdsvis små indtægter fra hesteholdet og betydelige underskud. Regnskabet for 2011 omfatter kun fjerde kvartal, og det er derfor ikke repræsentativt. I 2012 var underskuddet før afskrivninger var på 212.000 kr., mens det i 2013 udgjorde 337.000 kr. Efter afskrivninger udgjorde underskuddet 233.000 kr. i 2012 og 361.000 kr. i 2013

Også dækningsbidraget fra hesteholdet udviste negative resultater på hhv. 195.000 og 306.000 kr. i de pågældende år.

Perioden 2014-16: Fra og med 2014 forbedres indtjeningen, og der blev opnået positive dæknings-bidrag på 23.000 kr. i 2014 og 32.000 i 2015, mens der i 2016 var et negativt dækningsbidrag på 21.000 kr. Der skete ligeledes forbedringer af det samlede resultat i denne periode, selvom der sta-dig var underskud. Efter driftsmæssige afskrivninger var underskuddet 42.000 kr. i 2014, 21.000 kr. i 2015 og 99.000 kr. i 2016. I 2015 blev der opnået et mindre overskud på godt 2.000 kr. før afskrivninger. I 2016 er der en udgift på 23.385 kr. til leasing af et driftsmiddel. En leasingafgift dækker såvel afskrivninger som forrentning af et kapitalgode. Da det ikke har været muligt at trække rentekomponenten ud, er der tale om en vis overvurdering af de beregnede afskrivninger i 2016, og dermed en (mindre) overvurdering af størrelsen af underskuddet efter afskrivninger, men før renter.

Økonomiske udsigter for stutteridriften i 2011-2013: Med de betydelige underskud i 2011-13 var der ikke umiddelbart udsigt til, at driften på sigt ville kunne give et driftsresultat på 0 kr. eller overskud efter driftsmæssige afskrivninger. Vurderingen må dog tages med det forbehold, at stutteriets afkom på dette tidspunkt endnu ikke havde leveret bemærkelsesværdige resultater i travsporten.

Tabel 2. Økonomiske resultater 2011-16

SPØRGSMÅL 7:

Skønsmanden bedes tilsvarende oplyse, om der i dag er udsigt til, at driften på sigt vil kunne give et driftsresultat på 0 kr. eller overskud efter driftsmæssige af- og nedskrivninger, men før driftsherre-løn og renter.

SVAR PÅ SPØRGSMÅL 7:

Som beskrevet under besvarelsen af spørgsmål 6 er der de seneste år sket en væsentlig forbedring af stutteriets økonomiske resultater, selvom der stadig er underskud på driften. De seneste tre år har stutteriet givet årlige underskud i intervallet godt 20.000 til knap 99.000 kr. efter driftsmæssige afskrivninger, hvor det største underskud forekom i 2016. Det skal imidlertid tages i betragtning, at heste opdrættet af stutteriet har opnået gode resultater på travbanerne i den seneste tid. [person3] har oplyst, at hesten [x1] har løbet over 150.000 kr. ind i præmier, og treåringen [x2] har opnået en førsteplads på [Travbane2] ved [Sverige] den 11. maj og en tredjeplads i [Sverige] den 6. juni i år. Senest har [x2], der ejes af svenske [virksomhed2], vundet [derby] med en førstepræmie på 300.000 kr. på [Travbane3] den 8. oktober. I den forbindelse kan det nævnes, at [virksomhed2] købte hesten på [auktion] i 2015 for (kun) 45.000 kroner (Bilag 18). De gode resultater har givet positiv omtale af [virksomhed1] i såvel danske som svenske medier, og fremgangen må forventes at resultere i bedre priser på stutteriets heste fremover. På den baggrund er det ikke usandsynligt, at driften på sigt vil kunne resultere i et driftsresultat på nul kr. eller overskud efter driftsmæssige af- og nedskrivninger.”

Af blanket til supplerende syn og skønsspørgsmål fremgår følgende:

”8. Supplerende spørgsmål fra rekvirenten

Spørgsmål fra rekvirenten skal anføres fortløbende og være litreret således SS 1, SS 2, SS 3 osv. Skønsmandens svar skal anføres under hvert enkelt spørgsmål.

Spørgsmål SS 1:

Skønsmanden har ved svar på spørgsmål 3 angivet, at driften var i en opstartsfase i 2011-2012 som følge af byggeriet af stalden. Desuden har skønsmanden oplyst, at det har spillet en større rolle, at stutteriets afkom ikke havde leveret resultater, hvilket dog er sket i den senere tid (i 2017).

Det kan i den forbindelse oplyses:

Der kan desuden henvises til bilag 11 med besætningslisten

Skønsmanden bedes redegøre for det tidsmæssige forløb fra ifoling af en hoppe til der en travhest, der kan stille op i løb på travbanen med stutteriets navn.

Skønsmanden bedes i forlængelse heraf uddybe sit svar på spørgsmål 3 i forhold til om stutteriet kan siges at være i en opstartsfase

Svar på spørgsmål SS 1:

Drægtighedsperioden hos hest er ca. 11 måneder efter bedækning /insemination. Avlssæsonen, med regelmæssige brunstperioder, strækker sig almindeligvis fra først i marts til sidst i juli. Følprocenten (sandsynlighedenfor at en bedækning resulterer i et føl) ligger på omkring 60. Da travheste typisk starter som 3-årige, vil der gå 4-5 år fra ifoling af en hoppe til afkommet kan stille op til løb på travbanen.

Uddybning af svar på spørgsmål 3 mht. opstartsfase: Perioden 2011-12 kan med opførelse og indretning af ny stald ses som en opstartsfase for rekvirentens stutteridrift i større og mere professionelle rammer, hvor besætningen blev øget fra 4 avlshopper i 2011 til 6 avlshopper i 2016. Generelt kan et stutteri for travheste siges at være i en opstartsfase, indtil stutteriets heste har haft mulighed for at vise resultater i travsporten.

Det vil sige en periode på 5-6 år, jævnfør ovenstående beskrivelse af tidsforløbet fra ifoling til afkommetkan indgå i travsporten. Derimod er det ikke driftsøkonomisk relevant at definere opstartsfasen, som dentid, der går, indtil stutteriets heste har slået navnet fast. Det skyldes, at stutteridrift er forbundet med økonomisk risiko, herunder den mulighed at det ikke vil lykkes at opnå succes i travsporten inden for en overskuelig tid.

Spørgsmål SS 2:

Skønsmanden har ved svar på spørgsmål 6 angivet at der ikke i 2011-2013 umiddelbart var udsigt til at driften på sigt ville kunne giver et driftsresultat på 0 kr. eller derover, men oplyser samtidig, at vurderingen må tages med forbehold for, at stutteriet endnu ikke havde leveret bemærkelsesmæssige resultater. Som svar på spørgsmål 7 har skønsmanden fundet, at der med de nuværende resultater ikke er usandsynligt at driften vil blive overskudsgivende.

Skønsmanden bedes oplyse om den manglende udsigt til overskud i 2011-2013 kan begrundes i, at stutteriet var i en opstartsfase i de pågældende år?

Svar på spørgsmål SS 2:

Det nuværende stutteri er en fortsættelse af rekvirentens stutteridrift i selskabet [virksomhed1] ApS i perioden 2007 – 2011. I svaret på spørgsmål SS 1 ovenfor vurderes det, at opstartsfasen for et stutteri med opdræt af travheste kan betragtes som 5-6 år. Det vil sige den tid, der kræves, for at stutteriets heste har haft mulighed for at vise resultater i travsporten. På den baggrund vurderes det, at rekvirentens stutteridrift stadig befandt sig i en opstartsfase i perioden 2011-2013.

Den manglende udsigt til overskud i 2011-2013 kan dog ikke alene begrundes med, at stutteriet var i enopstartsfase i de pågældende år. Prisen på stutteriets heste i opstartsfasen, som den er defineret her, afhænger også af hoppernes og de benyttede hingstes avlsmæssige status samt afkommets fremtræden. Derudover er det vanskeligt at vurdere, hvad gode resultater i travsporten vil betyde for prisen på stutteriets heste fremover. Som det fremgik af svaret på spørgsmål 6, var der betydelige underskud i perioden 2011-2013, nærmere betegnet et underskud på 233.000 kr. i 2012 og 361.000 kr. i 2013 (regnskabet for 2011 omfattede kun 4. kvartal). På den baggrund må det fastholdes, at der på dette tidspunkt ikke umiddelbart var udsigt til, at driften på sigt ville kunne give overskud.

Spørgsmål 7 lød, om der i dag er udsigt til, at driften på sigt vil kunne give overskud. Her spiller det envæsentlig rolle for vurderingen, at der de seneste år er sket betydelige forbedringer af stutteriets økonomiske resultater, selvom der stadig har været underskud. Dette og de opnåede resultater i travsporten begrunder vurderingen af, at det ikke er usandsynligt, at driften på sigt vil kunne give overskud.

9. Supplerende spørgsmål fra modpart 1

Spørgsmål fra modpart 1 skal anføres fortløbende og være litreret således SS IA, SS IB, SS IC osv. Skønsmandens svar skal anføres under hvert enkelt spørgsmål.

Indledning

Som oplyst på skønsforretningen drev skønsrekvirenten stutteridrift i selskabet [virksomhed1] ApS cvr. [...1] i perioden 2007 – 2011. Selskabets regnskaber er vedlagt som bilag, tillige med en besætningsliste på statustidspunktet i 2009, 2010 og 2011. Som det fremgår er der avlet 2 føl i 2007/09, 0 føl i 2009/10, hvor [virksomhed3] mister føllet, og der er alene ufødte føl på status i 20010/11. Hestene stod opstaldet i den gamle stald (2 hestebokse) og i carporten.

Samtidig med overgangen til privat i 2011 blev stutteriet professionaliseret (avlen intensiveret) og ny stald bygget.

Spørgsmål SS IA:

Fastholder skønsmanden på denne baggrund at virksomheden var i opstartsfasen i 2011?

Svar på spørgsmål SS IA:

I svaret på spørgsmål SS 2 ovenfor blev det begrundet, at opstartsfasen for et stutteri med opdræt af travheste kan betragtes som 5-6 år. Det vil sige den tid, der kræves, for at stutteriets heste har haft mulighed for at vise resultater i travsporten. Dermed vurderes det, at rekvirentens stutteridrift stadig befandt sig i en opstartsfase i perioden 2011.”

Virksomhedens regnskab for indkomståret 2017 indeholder følgende besætningsoversigt pr. 31. december 2016 og 31. december 2017:

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på 42.156 kr. i indkomståret 2011,213.467 kr. i indkomståret 2012, og 338.872 kr. i indkomståret 2013, idet klageren ikke anses at have drevet erhvervsmæssig virksomhed.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”Kendetegnende for selvstændig erhvervsvirksomhed er, at der for egen regning og risiko drives en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et overskud.

Hvorvidt der i skattemæssig henseende er tale om en erhvervsmæssig virksomhed, beror på en konkret vurdering, hvori bl.a. indgår, om virksomheden udøves med henblik på rentabel drift (rentabilitetskravet) og omsætningens størrelse (intensitetskravet).

Det accepteres normalt, at en virksomhed i en opstartsfase har underskud, men normalt vil man lukke virksomheden inden for en kort årrække, hvis det konstateres, at virksomheden ikke er rentabel.

Ud fra de foreliggende oplysninger har vi ikke anset din virksomhed som erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende for 2011, 2012 og 2013.

Ved afgørelsen er der lagt vægt på følgende:

Der kan endvidere henvises til Vestre Landsrets dom af 29. maj 2013 (SKM 2013.524.VLR)

I denne sag blev et stutteri ikke anset for erhvervsmæssigt drevet i 1996 og 1997, og derfor kunne underskud ikke fratrækkes.

Landsretten lagde til grund, at stutteriet – når der sås bort fra den økonomiske del – havde været drevet sædvanligt og forsvarligt ud fra en teknisk landbrugsfaglig bedømmelse.

Med den valgte driftsform var der imidlertid ikke udsigt til, at stutteridriften på sigt kunne give overskud, heller ikke selv om der i de pågældende år endnu måtte være tale om en opstartsfase.

Driften havde således ikke været tilrettelagt forsvarligt og på en sådan måde, at det havde været sandsynligt at opnå et rimeligt driftsresultat.

Det er således vores opfattelse, at uanset, at virksomheden først er opstartet i 2011, ses der ikke at være udsigt til overskud og virksomheden anses ikke for at være i en opstartsfase, idet virksomheden tidligere har været drevet i selskabsform (siden 2007).

...

Det er endvidere vores opfattelse, at virksomheden overordnet set ikke er tilrettelagt på en forsvarlig teknisk-landbrugsfaglig måde, idet det økonomiske resultat ikke er positivt set over en periode (årene 2011 – 2013).

Der kan henvises til syns- og skønsmandens udtalelse vedr. teknisk-landbrugsfaglig forsvarlig drift i Byretsdom af 6. november 2013 (SKM 2013.880.BR), hvor der blandt andet udtales følgende:

”Som jeg skriver i min besvarelse af dette spørgsmål må en besvarelse af dette baseres på en vurdering af, om der er sket en hensigtsmæssig udnyttelse af de foreliggende ressourcer, og om produktionen i øvrigt er gennemført på forsvarlig vis inden for de givne rammer. Det vil sige, at det der endes op med er en overordnet samlet teknisk landbrugsfaglig vurdering, hvor det økonomiske resultat fortæller os, om der er tale om en hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne inden for de givne økonomiske og politiske rammer. Som jeg understreger i besvarelsen af dette spørgsmål 2 er der to vigtige forudsætninger for vurderingen, nemlig afsætningssiden og det at heste er liebhaveri og det faktum, at landbrug / stutteri er en biologisk produktion med naturlige svingninger, hvilket gør at jo flere år, der kan analyseres over, jo bedre, Min analyse har taget udgangspunkt i begge forudsætninger.

Konklusionen er at den økonomiske betragtning er en del af den samlede teknisk-landbrugsfaglige vurdering. Hvis det økonomiske resultat ikke er positivt set over en periode er bedriften ikke tilrettelagt på en forsvarlig teknisk-landsbrugsfaglig måde.”

Det er herefter vores opfattelse, at den økonomiske betragtning er en del af den samlede teknisk-landbrugsfaglige vurdering. Hvis det økonomiske resultat ikke er positivt set over en periode er bedriften ikke tilrettelagt på en forsvarlig teknisk-landbrugsfaglig måde.

...

Sammenfattende er det vores opfattelse, at din virksomhed ikke har været tilrettelagt på en sådan rentabel måde i årene 2011 – 2013, at virksomheden kan anses for erhvervsmæssig i skattemæssig henseende.

Fradrag for underskud af virksomhed i 2011, 2012 og 2013 kan herefter ikke godkendes.”

SKAT har endvidere anført:

”SKAT har modtaget din revisors mail af 25. maj 2015, hvoraf det fremgår følgende:

Vedr. [...] [person3], [adresse1], [by1].

Den 30. april skriver I til min ovennævnte klient, at I vil forhøje min klients indkomst for de sidste 3 år med i alt ca. 594.000 kr.

Forhøjelsen skyldes, at I mener, at der er tale om en hobby-virksomhed.

Vi er aldeles uenige med Jer.

Stutteriet er drevet professionelt, men det tager sin tid at få et positivt resultat.

Man regner med at det tager 5-7 år at få et godt navn og opdrætte heste, der bliver efterspurgt. Når etableringsfasen på 5-7 år - er forbi skal virksomheden enten give overskud eller have udsigt til det.

I har givet dem 3 år!!

I fremfører overhovedet ingen begrundelse for, hvorfor I mener, at der er tale om en hobby og ikke en virksomhed. Det havde været rart med nogle argumenter.

Og så beklager I jer også over, at hestenes værdi er baseret på et skøn – ja, hvad skulle det ellers være baseret på? Der findes ikke noget, der ligner et ”brugtvognskatalog” for heste.

Vi kan kun henvise til den udskrift vi tidligere har sendt til Jer fra Videncentret for Landbrug – [forbund] – ”Skatteregler for væddeløbsstalde og stutterier” fra maj 2011.

Disse regler er baseret på et såkaldt Styresignal af 28. april 2011.

Dette har I garanteret set, og efter disse regler, der blev indført i 2011. Efter disse regler er vi ikke i tvivl om, at det er en erhvervsmæssig virksomhed, der drives af [virksomhed1].

Se her:

http:// www.skat.dk/skat.[...]

Så mener vi ikke der er mere at drøfte.

Men fastholder I Jeres påstand vil vi fremkomme med supplerende oplysninger fra [forbund] når vi anker sagen til Landsskatteretten eller domstolene.”

SKAT har hertil bemærket følgende:

”Der henvises til foranstående begrundelser nævnt under pkt. 1.4., idet det er vores opfattelse, at disse begrundelser stadig er relevante.

Vi ønsker dog at bemærke yderligere:

Det er således vores opfattelse, at vurderingen kan foretages selv om der i de pågældende år endnu måtte vare tale om en opstartsfase. Det er endvidere vores opfattelse, at der er tale om en mere begrænset opstartsfase, idet virksomheden tidligere har været drevet i selskabsform (siden 2007).

Der ses ikke at være fremlagt sandsynliggørelse af fremtidige indtægter (præmier og indtægter fra salg af heste) af en sådan varig størrelse, at indtægterne kan dække de årlige udgifter.

Det er endelig vores opfattelse, at indtægter og præmier fra væddeløb som udgangspunkt er af usikker karakter og har også vist sig at være af en sådan størrelse, at de ikke har kunnet dække de udgifter, som afholdes vedr. driften af virksomheden.

Præmieindtægterne har i de omhandlede år (2011 – 2013) udgjort under kr. 1.000 pr. år og salg af heste i 2012 og 2013 er solgt med tab i forhold til besætningsværdierne.

Der kan i denne forbindelse henvises til Højesterets dom af 22. oktober 1991 (TfS 1991.500), hvor Højesteret begrunder afgørelsen således:

”Efter de foreliggende oplysninger om udgifterne ved driften af appellantens væddeløbsstald sammenholdt med de usikre og tilfældige muligheder for at opnå indtægter ved løbspræmier og salg af heste må det lægges til grund, at appellanten ikke – heller ikke på længere sigt – har haft udsigt til at opnå fortjeneste ved driften af stalden. Det tiltrædes herefter, at appellantens udgifter i forbindelse med driften ikke har kunnet fradrages i selskabets indkomst.”

På det foreliggende grundlag er det derfor fortsat vores opfattelse, at der ikke kan godkendes fradrag for underskud af virksomhed i 2011 – 2013.

Der er henset til, at der ikke er fremkommet yderligere oplysninger, som har ændret vores opfattelse.” (...)

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om at der skal godkendes fradrag for underskud af stutterivirksomheden i indkomstårene 2011-2013, med henholdsvis 42.156 kr., 213.467 kr. og 338.872 kr.

Klageren har til støtte herfor anført følgende:

”Den 28. maj skriver Skat i [by1] til min ovennævnte klient, at de forhøjer min klients indkomst for de sidste 3 år med i alt ca. 594.000 kr.

Forhøjelsen skyldes, at de mener, at der er tale om en hobby-virksomhed.

Vi er aldeles uenige med Skat i [by1].

Stutteriet er drevet professionelt, men det tager sin tid at få et positivt resultat.

Man regner med at det tager 5-7 år at få et godt navn og opdrætte heste, der bliver efterspurgt. Når etableringsfasen på 5-7 år - er forbi skal virksomheden enten give overskud eller have udsigt til det.

Skat i [by1] har givet dem 3 år!!

De fremfører overhovedet ingen begrundelse for, hvorfor de mener, at der er tale om en hobby og ikke en virksomhed. Det havde været rart med nogle argumenter.

Og så beklager de sig også over, at hestenes værdi er baseret på et skøn - ja, hvad skulle det ellers være baseret på? Der findes ikke noget, der ligner et "brugtvognskatalog" for heste.

Vi kan kun henvise til den udskrift vi tidligere har sendt til Jer fra Videncentret for Landbrug - [forbund] - "Skatteregler for væddeløbsstalde og stutterier" fra maj 2011.

Disse regler er baseret på et såkaldt Styresignal af 28. april 2011.

Dette har I garanteret set, og efter disse regler, der blev indført i 2011. Efter disse regler er vi ikke i tvivl om, at det er en erhvervsmæssig virksomhed, der drives af [virksomhed1].”

Se her: http://WW\v.skat.dk/skat.[...]

Derfor mente vi ikke der er mere at drøfte. Men Skat ville heller ikke tale med os.

Vi ønsker en mundtlig drøftelse af sagen.

Under forhandlingerne med Jer vil vi fremkomme med supplerende oplysninger fra [forbund].

Man kunne desværre ikke tale med Skat, derfor kunne vi ikke under forhandlingerne med Skat i [by1] fremsætte nogle dokumentationer for, at vi har ret.”

Det styresignal klageren henviser til i sin klage er: ”Skatte- og momsmæssig behandling af vædeløbsheste og stutterier – styresignal, nr. SKM2011.282.SKAT.

På mødet i Skatteankestyrelsen har klageren blandt andet fortalt, at han har lidt erfaring med erhvervsøkonomi, særligt med overholdelse af budgetter fra sit arbejde som [...], og står overfor at skulle påbegynde et bestyrelsesmedlemskursus. Klagerens interesse for heste stammer fra hans familie, som ejede en familiestald.

Klageren var påbegyndt stutteridriften som personligt ejet virksomhed i 2011, og ved tilrettelæggelsen af driften havde han taget udgangspunkt i pjecen: ”Skatteregler for vædeløbsstalde og stutterier”, udgivet af Videncentret for Landbrug, i samarbejde med [forbund] ([forbund]).

Klageren fortalte, at hans hovedinteresse og største force indenfor hestevæddeløbsbranchen var avlsområdet, og at han brugte meget tid på at studere forskellige hestes blodlinjer og historie, for at kunne identificere det bedste avlsmateriale. Det er ikke ualmindeligt, at han indkøber sæd fra særligt gode udenlandske hingste (f.eks. fra USA eller Sverige, som er et af de førende hestevæddeløbslande i Europa) til brug ved avlsarbejdet.

Klageren forklarede endvidere, at væddeløbshesteavl er en langvarig proces, idet en hoppe er drægtig i ét år før den foler, og at der så herefter går yderligere tre år, før føllet er klar til at løbe. Dette betyder, at startfasen for et stutteri derfor typisk er længere end for andre virksomheder, i det man tidligst kan forvente at se et afkast af sine investeringer, fire år efter de er foretaget. Hvis et føl dør inden det er blevet solgt, er investeringerne i føllet tabt, og man må begynde forfra på processen. Dette betyder en ny tidshorisont på mindst fire år, hvilket kan være med til at forsinke udsigten til et afkast af de foretagne investeringer yderligere.

Klagerens repræsentant har den 13. august 2018 fremlagt virksomhedens årsregnskaber for 2016 og 2017, og er ved den lejlighed fremkommet med følgende supplerende bemærkninger:

”Positivt resultat efter driftsmæssige afskrivninger

Der har siden de omhandlende år været en positiv udvikling i driftsresultatet, hvor resultatet for 2017 er positivt med 52.940 kr. Det bemærkes at leasingudgiften til driftsmateriel er fradraget under posten lejeudgift og således er fradraget i resultatet. Efter fradrag af driftsmæssige afskrivninger og småanskaffelser på i alt 31.949 kr. er der et overskud på driften på 20.991 kr. i 2017.

Regnskabet for 2017 underbygger således, at der er udsigt til overskud på sigt, nu hvor stutteriets opstartsfase er ved at være udløbet (ifølge skønsmanden er denne 5-6 år}, og stutteriets heste har vist deres kvaliteter på travbanen.

Skønsmanden angiver, at det er svært at vurdere betydningen af, at stutteriets heste kan vise positive resultater på banen. Regnskabet for 2017 viser netop betydningen heraf, hvor det afspejler sig dels i prisen for stutteriets afkom, ligesom det giver en stabil indtægt i form af opdrætterpenge. Skønsmanden vil ikke udelukke at de gode resultater på travbanen kanføre til positivt driftsresultat på sigt. Regnskabet for 2017 viser netop at det faktisk er sket allerede i 2017, og med skønsmandens udtalelse dokumenterer dette, at der også på sigt er udsigt til overskud efter driftsmæssige afskrivninger.

På denne baggrund er det [person3]s opfattelse, at driften må anerkendes som erhvervsmæssigt drevet.”

Klagerens repræsentant har anført følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling med forslag til afgørelse:

”Af sagsfremstillingen fremgår, at stutteriet i perioden 2007-2012 blev drevet i selskabsform. Som oplyst i klagen er hestene solgt over i privat regi i efteråret 2011. Ved overgangen til privat regi blev driften ændret betydeligt. Dels blev der opført en ny stald, som gjorde det muligt at udbygge stutteriet, dels blev driften tilrettelagt mere professionelt. Driften af stutteriet i selskabsregi er således ikke sammenlignelig med driften i personlig regi.

I forhold til om driften har været i en opstartsfase – herunder under hensyn til den forudgående drift i selskabet – besvarer skønsmanden dette ved svar på spørgsmål SS1A (sagsfremstillingen side 11). Skønsmanden klargør her, at et stutteri er i en opstartsfase i 5-7 år, og ud fra dette er stutteriet stadig i en opstartsfase i 2011. Regnet fra 2007 vil dette også være tilfældet i 2017.

Regnes opstartsfasen fra udvidelsen og professionalisering af driften ved overgangen til privat i 2011 er opstartsfase først ved at være overstået. Dette viser sig nu ved at stutteriets navn er ved at slå sig fast. Hvilket netop er det kriterie som skønsmanden henviser til som begrundelse for opstartsfasen – se herom skønsmandens svar på spørgsmål SS1 (sagsfremstillingen side 10 midt).

Der er afslutningsvis oplistet en oversigt over besætningen fra 2017 regnskabet. Denne er ikke fuldstændig. Der er således tale om en egentlig fejl i sagsfremstillingen. Der mangler føl fra 2016 og 2017 (som er i regnskabet på den efterfølgende side). Besætningen er samlet øget med 50.000 kr. Heraf udgør værdien af føl født i 2017 150.000 kr. Der er således i de pågældende år nedskrevet på værdien af øvrige heste.

Supplerende oplysninger

Supplerende er vedlagt foreløbigt regnskab for perioden 1/1 - 30/11-2018, der udviser et positivt resultat før driftsmæssige afskrivninger med 33.458 kr. Efter afskrivninger, der er sat til de driftsøkonomiske afskrivninger, er der et positivt resultat på. 10.837 kr.

Regnskabet er udarbejdet på baggrund af den faktiske registrerede indtægter og udgifter for året indtil ultimo oktober. Derudover er der foretaget følgende reguleringer:

Det skal til regnskabet bemærkes, at stutteriet ikke har haft heste i løb i 2018, da stutteriets to løbsheste er udlejet. Ved udlejning har [person3] ingen udgifter til opstaldning, men får en andel af løbsindtægten, hvilket beløb indgår i opdrætterpræmien. De to løbsheste er [x1] og [x3], der på et tidspunkt skal indgå i stutteriet som avlshopper. De er begge efter [x7] og udgøre stammen i stutteriets avl. [x1] forventer at indgå i avlen fra 2019.

Der er sket en regulering af værdien af stutteriets heste ud fra de konkrete forventninger. For hopperne indgår det med betydelig vægt, hvorledes deres afkom klare sig.

2018 er stadig ikke afsluttet og der kommer fortsat opdrætterpenge ind. Den første årgang med svensk registrerede heste er nu ved at vise sig i løb, hvilket forventes at øge opdrætterpræmierne i de kommende år.

2018 har været desuden været præget af udfordringer med at få to hopper i fol. Dette har kostet ekstra. Desuden er et føl ikke solgt, men sat i træning med vogn, for derved at øge hendes salgsværdi.

Samlet har der således været et positivt resultat, trods disse vanskeligheder.

Bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

Vi er uenige i, at det fremgår af skønserklæringen, at driften er en fortsættelse af driften i selskabsregi. Skønsmanden har ikke fastslået, at opstarten er i 2007, som angivet i forslaget til afgørelse. Dette er således direkte forkert.

Skønsmanden fastslår, at stutteriet er i en opstartsfase i 2011-13, uanset tidligere drift. Dette fremgår af såvel svar på spørgsmål SS1 som SS1A. Skønsmanden bemærker også, at ved overgangen til privat regi skete en udbygning og professionalisering af driften. Skønsmanden henviser også til, at stutteriets heste nu har haft mulighed for at vise sig, hvilket skete i 2017.

Stutteriet er således i en opstartsfase i samtlige de omhandlende år, og først ved udløbet af sin etableringsfase i 2017.

Forslaget til afgørelse begrundes i væsentlig grad med henvisning til driften i selskabet. Dette er grundlæggende forkert, idet driften i 2011-2013 må vurderes ud fra den drift som har været i personlig regi og som har været helt anderledes end under driften i selskabet.

Det skal understreges, at der må påvises et klart grundlag for at tilsidesætte driften som erhvervsmæssigt allerede i opstartsfasen. Idet driften netop i opstartsfasen vil være påvirket heraf. Et sådan klart grundlag er ikke til stede i nærværende sag.

Tvært imod har skønsmanden vurderet, at det ikke er usandsynligt, at driften – efter at stutteriets heste har haft lejlighed til at vise sig på travbanen – kan give overskud. Dette har de konkrete driftsresultater ved udgangen af opstartsfasen også vist. Således har der været overskud efter driftsmæssige afskrivninger i 2017 og forventes også at være tilfældet i 2018. Og dette til trods for, at driften i 2018 har været ramt af nogle uheld, og ekstra udgifter til træning. 2017 er således ikke et enkeltstående år, men et resultat af en fortsat positiv udvikling gennem opstartsfasen.

Det anføres i begrundelsen af det positive resultat i 2017 skydes en opskrivning af besætningen. Det er ikke korrekt, da der er sket en nedskrivning af besætningen i forhold til tidligere år, mens besætningen er øget ved føl for 150.000 kr.

Endelig bemærkes i begrundelsen, at der ikke er udarbejdet budgetter, hvorfor virksomheden ikke kan anses for at være indrettet med systematisk indtægtserhvervelse for øje. Det er ikke muligt at konkludere udelukkende ud fra det forhold, at der ikke er udarbejdet egentlige budgetter, at driften ikke er indrettet med systematisk indtægtserhvervelse for øje. Indretning mod systematisk indtægtserhvervelse ses også af andre forhold, f.eks. antallet af heste og den professionelle tilgang. Desuden må fremhæves, at skønsmanden klart har udtalt, at driften er faglig forsvarligt drevet – herunder ligger også, at der er tale om at driften er tilrettelagt forsvarligt økonomisk. Der er således ikke belæg for den pågældende konklusion.

På denne baggrund fastholder [person3], at driften af stutteriet i årene 2011-2013 er erhvervsmæssigt drevet, herunder at der er udsigt til at driften kan give et positivt resultat efter driftsmæssige afskrivninger.”

Skattestyrelsens udtalelse

Skattestyrelsen har i udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling til sagens afgørelse anført følgende:

”Klagen vedrører ikke anerkendt fradrag for underskud af stutterivirksomhed, da virksomheden ikke findes at være erhvervsmæssigt drevet.

Klager stiftede selskabet [virksomhed1] ApS den 19/12 2007 med formålet at drive hestestutteri, opdræt af travheste m.m.

Klager har indtil selskabets opløsning (efter erklæring) den 8/5 2012 været hovedaktionær i selskabet.

Driftsresultat opgjort efter årsregnskabslovens regnskabsklasse B

Selskabet har i perioden 19/12 2007 til 31/5 2009 udvist et overskud på 3.965,- kr.

Selskabet har i perioden 1/6 2009 til 31/5 2010 udvist et underskud på 181.017,- kr.

Selskabet har i perioden 1/6 2010 til 31/5 2011 udvist et overskud på *121.662,- kr.

*heri indregnet overdragelsessummen for hestene til klager, som herefter fortsætter som personlig virksomhed.

Den personlige virksomhed har i de efterfølgende regnskabsår, som samtidig er de påklagede indkomstår, udvist følgende underskud:

Indkomståret 2011 (fra og med 1/10 2011) udvist et underskud på 42.156,- kr.

Indkomståret 2012 har udvist et underskud på 213.467,- kr.

Indkomståret 2013 har udvist et underskud på 338.872,- kr.

Der har været afholdt syn og skøn med rapport af 22/10 2017, hvoraf det fremgår at driften er drevet teknisk-fagligt forsvarligt og sædvanligt i forhold til... størrelse og beskaffenhed.

Det fremgår også af rapporten at skønsmanden finder at klager har den fornødne faglige forudsætning for at drive stutterivirksomhed ...

Skønsrapporten vedrørende spørgsmål SS 2, oplyser at der med udgangspunkt i forholdene 2011 – 2013 ikke synes at være udsigt til at virksomheden ville give overskud eller minimum hvile i sig selv (0,- kr.)

Skattestyrelsen er således enig i Skatteankestyrelsen indstilling, at virksomheden ikke kan anses som erhvervsmæssig udfra en rentabilitetsbetragtning (uden driftsherreløn m.m.).”

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens foreløbige indstilling

Klagerens repræsentant har anført følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens foreløbige indstilling til sagens afgørelse:

”Bemærkninger til udtalelsen:

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling med henvisning til, at driften ikke kan anses for at være erhvervsmæssig drevet ud fra en rentabilitetsbetragtning (uden driftsherreløn m.v.) Skattestyrelsen henviser til resultaterne for selskabet [virksomhed1] ApS, resultatet i personligt regi i 2011-2013 og at skønsmanden udtaler, at der med forholdene i 2011-2013 ikke ”synes” at være udsigt til at virksomheden vil give overskud eller som minimum hvile i sig selv.

Grundlæggende undrer vi os over, at Skattestyrelsen alene påpeger forhold som taler imod at anerkende driften som erhvervsmæssig. Der foretages således ikke en afvejning af samtlige forhold. Dermed fremtræder argumentationen ensidig og giver det indtryk, at sagen er afgjort på forhånd. Der er således ej heller forholdt til vores argumentation. Dette er ikke god forvaltningsskik. Der kan henvises til redegørelse af 21. marts 2018 fra Folketingets ombudsmand.

Navnlig er der ikke forholdt til vores bemærkninger om

Ad a: [virksomhed1] var i en opstartsfase i 2011-2013.

Skattestyrelsen tilslutter sig, med bemærkningerne om resultatet af stutteriet mens denne var drevet i selskabsform, tilsyneladende, at opstartsfasen må regnes fra opstart i selskabsform. Dette er vi ikke enige i, da driften i forbindelse med overgangen til privat regi blev væsentlig omlagt, dels i antal heste, dels ved at der blev bygget nye stald – der netop muliggjorde denne udvidelse. Der er således ikke tale om samme virksomhed.

Der kan herved henvises til Skattestyrelsens egen redegørelse for praksis på stutteriområdet foranlediget af en henvendelse fra [forbund], hvor Skattestyrelsen ved brev til [person4] og [person5] (vedlagt som bilag) udtaler sig om, hvorvidt forudgående drift som hobby, skal indgå i vurderingen af, om driften er rentabel. Skattestyrelsen angiver her, at vurderingen skal foretages i den periode, hvor driften har været erhvervsmæssigt tilrettelagt, og kun hvor det er en uændret drift, kan der dermed tages hensyn til driften før overgang til erhvervsmæssig drift.

Helt tilsvarende her må der forholdes til, om driften forud i selskabsform har været den samme, og dermed kan indgå i vurderingen af den samlede drift, eller om der er sket sådanne driftsmæssige ændringer, at der foreligger en ny virksomhed, som må vurderes med en ny opstartsperiode.

Det er vores opfattelse at der foreligger sådanne ændringer i driften at der ikke er tale om samme virksomhed. Det fremgår af skønsmandens udtalelse ved svar på spørgsmål 3, hvor det angives at Stutteriet har været i en opstartsfase i 2011-2012 med bygning af en ny stald/rundbuehal med mulighed for at øge hesteholdet. Dette er uddybet i svaret på spørgsmål SS 1, hvor skønsmanden skriver følgende:

”Perioden 2011-12 kan med opførelsen og indretning af ny stald ses som en opstartsfase for rekvirentens stutteridrift i større og mere professionelle rammer, hvor besætningen blev øget fra 4 avlshopper i 2011 til 6 avlshopper i 2016. Generelt kan et stutteri for travheste siges at være i opstartsfase, indtil stutteriets hest har haft mulighed for at vise resultater i travsporten. Det vil sige en periode på 5-6 år... ”

Der er således klart tale om en ny virksomhed som må vurderes selvstændigt, og med en ny opstartsfase

Det som er angivet af skønsmanden ved svaret på SS1 har hverken Skattestyrelsen eller Skatteankestyrelsen forholdt sig til, selvom dette er fremført tidligere, herunder i vores bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.

Det skal i den forbindelse desuden bemærkes, at det fremgår af føromtalte redegørelse fra Skattestyrelsen, at foretager Skattestyrelsen en ændring mens stutteriet er i en opstartsfase må der ”imidlertidig (stilles) større krav til sikkerheden for at virksomheden ikke har udsigt til, at blive overskudsgivende på sigt eller får et resultat omkring 0 ”

Ad b: Der er overskud af driften

Det er vores opfattelse at det med skønserklæringen er dokumenteret, at der er udsigt til overskud, idet skønsmanden ved svar på spørgsmål SS 2 på baggrund af bedringen af de økonomiske resultater og der har vist sig nogle gode resultater i travsporten vurderer,”at det ikke er usandsynligt, at driften på sigt vil kunne give overskud.” Ligesom der faktisk har været positivt resultat i 2017 og i 2018.

En del af begrundelse i Skatteankestyrelsens indstilling til stadfæstelse er, at overskuddet i 2017 er begrundet i en opskrivning af besætningen. Som det fremgår har vores indsigelser om fejl i grundlaget for afgørelsen ikke ført til en ændring af sagsfremstillingen. Dette er dybt kritisabelt. Sagsbehandleren har telefonisk oplyst, at der ikke foreligger en egentlig fejl, men blot en kopieringsfejl, og at de korrekte faktiske oplysninger har indgået.

Dette er vi stærkt tvivlende overfor. Således som begrundelsen fremstår, synes det at være Skatteankestyrelsens opfattelse, at overskuddet i 2017 alene er begrundet i en værdimæssig opskrivning af besætningen ... og dermed ikke beror på konkrete konstaterede øgning af værdien af besætningen. Dette er ikke tilfældet.

Besætningsværdien er i 2017 øget med samlet 50.000 kr. Denne øgning af besætningsværdien kan sammensættes således

Nedskrivning af værdien af alvshopper (der er blevet et år ældre) -30.000

[x1] er sat til 30.000

2 føl er solgt og udgår med -100.000

4 føl er født og indgår med en værdi af 150.000

Samlet ændring 50.000

Det skal bemærkes at de to føl som var værdiansat til samlet 100.000 kr. ved årets begyndelse er solgt til 185.000 kr. og dermed har påvirket resultatet for 2017 positivt med 85.000 kr. Der er intet grundlag for at de nye føl som er værdiansat til samlet 150.000 kr. ikke tilsvarende vil kunne sælges med en gevinst for øje.

Besætningen er således sat ud fra et forsigtighedsprincip og der er ikke tale om en opskrivning af besætningen, som ikke beror på en reel produktionsfremgang.

Heller ikke denne problemstilling forholder Skattestyrelsen sig til. Skattestyrelsen forholder sig ikke med et eneste ord til resultaterne for de efterfølgende år, hvor også 2018 giver positivt resultat. Endelig regnskab er endnu ikke færdig, men vil kunne fremlægges senere.”

Landsskatterettens afgørelse

Selvstændige erhvervsdrivende kan ved opgørelsen af den personlige indkomst foretage fradrag for udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der kun foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen, jf. nettoindkomstprincippet. Underskud af en ikke erhvervsmæssig virksomhed, kan ikke fradrages i anden indkomst.

Vurderingen af hvorvidt et stutteri er drevet erhvervsmæssigt foretages ud fra de samme kriterier som vurderingen af andre landbrugsvirksomheder.

I dom af 15. april 1994, offentliggjort i TfS1994, 364, har Højesteret fastslået, at underskud ved drift af en landbrugsejendom, efter den mangeårige, særlige ligningspraksis for deltidslandbrug, kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Betingelsen herfor er, at driften af ejendommen, bedømt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok, kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig, samt tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat. I så fald må ejendommen i skattemæssig henseende anses for drevet erhvervsmæssigt, medmindre det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke har udsigt til at kunne give et regnskabsmæssigt resultat på 0 kr. eller derover efter driftsmæssige afskrivninger, men før renter (Det fremgår af Højesterets dom af 22. december 2008,refereret i TfS 2009, 320, at det er resultatet før renter, der skal bedømmes).

For landbrug er der ikke krav om, at virksomhedens resultat skal kunne dække driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital.

Vurderingen af, om en landbrugsvirksomhed har været erhvervsmæssigt drevet, skal foretages på baggrund af driften og driftsformen i de påklagede indkomstår, herunder de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder, eller af at virksomheden var i en start-/indkøringsfase. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 8. december 2005, offentliggjort i SKM2005.519.LSR.

Af skønserklæringen fremgår, at stutteridriften i de klagebehandlede indkomstår er en fortsættelse af klagerens stutteridrift i selskabsform i indkomstårene 2007-sept. 2011. Stutteriet blev startet i selskabsform den 19. december 2007. Skønsmanden har vurderet, at en opstartsfase for et stutteri med opdræt af travheste er 5-6 år. Ved vurderingen af hvorvidt stutteriet var i en start-/indkøringsfase, må det derfor lægges til grund, at driften i stutteriet er startet i 2008. Virksomheden anses i de påklagede indkomstår for at være inden for en opstartsfase i stutteridriften.

I overensstemmelse med skønserklæringen lægges det til grund, at landbruget efter sin størrelse og indretning kunne drives landbrugsfagligt forsvarligt, og at klageren har de nødvendige faglige forudsætninger for en forsvarlig drift.

Driften af stutteriet er intensiveret fra 2011-2012, hvor der er bygget ny rundridehal og der er anskaffet flere avlshopper.

I den konkrete sag finder Landsskatteretten, at der ikke er grundlag for at kritisere de af klageren foretagne værdiansættelser af stutteriets besætning.

Fra indkomståret 2015 har der været ikke ubetydelig omsætning fra salg af heste og der har været en positiv udvikling i virksomhedens resultat, som i 2017 og 2018 har givet overskud efter driftsmæssige afskrivninger.

På baggrund af ovennævnte finder Landsskatteretten, at der i indkomstårene 2011-2013 var udsigt til, at virksomheden ville give et resultat på 0 kr. eller overskud.

Ud fra en konkret vurdering anses klagerens stutterivirksomhed for at have været drevet erhvervsmæssigt i de påklagede indkomstår 2011-2013.

Da stutteriet anses for erhvervsmæssigt drevet, kan der godkendes fradrag for underskud af klagerens virksomhed i de påklagede år, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Den påklagede afgørelse ændres.