Landsskatterettens kendelse journalnr. 15-2108361 af 10-07-2018

Kendelse af 10-07-2018 - indlagt i TaxCons database den 06-08-2018

SKAT har for indkomståret 2013 beskattet udenlandsk pension fra Norge og Sverige på henholdsvis 158.145 NOK og 14.526 SEK og har ved skatteberegningen givet credit-lempelse for betalt skat i Norge med 22.701 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse, men pålægger SKAT om at foretage ny valutaomregning ved anvendelse af Nationalbankens valutakurs på retserhvervelsestidspunktet.

Faktiske oplysninger

Klageren er dansk statsborger og tidligere sømand. Han har gennem sit arbejde på svenske og norske skibe optjent ret til udenlandske pensioner.

Den 27. november 2013 tilkendte NAV Pensjon klageren norsk alderspensjon fra 1. april 2012.

Ifølge kontroloplysninger, som SKAT har modtaget fra skattemyndigheden i Norge, modtog klageren alderspensjon fra NAV Pensjon på 158.145 NOK i 2013. Der foreligger ikke oplysninger om betalt norsk skat, men ifølge afgørelsen fra NAV Pensjon, skal der som udgangspunkt betales 15 % i norsk skat.

Den 13. juni 2013 tilkendte Pensionsmyndigheten klageren svensk ällmann pension fra 1. marts 2012.

Ifølge kontroloplysninger, som SKAT har modtaget fra skattemyndigheden i Sverige, modtog klageren ällmann pension fra Forsäkringskassan på 14.526 SEK i 2013. Der er ikke betalt svensk skat.

SKATs afgørelse

SKAT har på årsopgørelsen for 2013 medregnet udenlandsk pension på 163.866 kr. ved opgørelsen af klagerens skattepligtige indkomst. Der er ved skatteberegningen givet credit-lempelse for udenlandsk betalt skat på 22.701 kr., svarende til 15 % af den norske pension.

SKAT har valutaomregnet ved anvendelse af gennemsnitskurserne for året.

Klagerens opfattelse

Klagerens tidligere repræsentant har bl.a. anført følgende:

”PÅSTAND

Der nedlægges principielt påstand om, at [person1] er omfattet af den dagældende artikel 18, stk. 1 i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Norden, jf. OVE 1996- 09-23, hvorfor [person1] ikke skal underlægges dansk beskatning af sin norske pension for indkomståret 2013. Ydermere er [person1] omfattet af artikel 15, stk. 3 i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Norden hvilket medfører, at [person1] ikke er dansk skattepligt af sin norske pension eller sin svenske pension for indkomståret 2013.

Der nedlægges subsidiært påstand om, at såfremt Skatteankestyrelsen finder at [person1] er omfattet af den gældende artikel 18, stk. 1 i Dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem

Danmark og Norden, jf. LOV nr. 11/12/2008 og er dermed underlagt dansk beskatning af både sin norske pension og sin svenske pension for indkomståret 2013, hvorfor [person1] er – både i tilfældet med sin norske pension og sin svenske pension – omfattet af ligningslovens § 33A.

Der nedlægges tertiær påstand om, at SKAT ikke overholder officialprincippet, hvilket medfører at SKATs afgørelse er ugyldig.

SAGSFREMSTILLING

I det følgende skal der som udgangspunkt henvises til SKATs afgørelse af 7. april 2015 ”årsopgørelse for 2013”, hvor sagen bliver præsenteret, jf. bilag 1.

I 1960’ern fik [person1] arbejde i Sverige som sømand på et svensk skib. Arbejdet i

Sverige havde en varighed af ca. to år.

Endvidere har [person1] været bosat ca. ét år i Sverige, jf. bilag 4.

Idet [person1] har arbejdet samt haft bopæl i Sverige, har han optjent ret til svensk pension, jf. bilag 5.

Ydermere søgte [person1], ved de svenske pensionsmyndigheder om, at få sin svenske pension godkendt og dertil udbetalt. Den svenske pensionsmyndighed fremkom med sin afgørelse herom den 17.6 2013 og tilkendte således [person1] hans svenske pension, jf. bilag 5.

Efter sømandsjobbet i Sverige, valgte [person1] at forlade Danmark i en alder af 27 år, idet han i 1970 fik arbejde som sømand i Norge, på det daværende rederi, [virksomhed1] d.y.

[person1] har i sammenlagt 22 år, arbejdet i Norge på det daværende rederi, [virksomhed1]

d.y.

[person1] har i sine 22 års arbejdsperiode i Norge betalt fuld skat, og betalt alle andre sociale udgifter på lige fod med en norsk statsborger.

Idet [person1] har arbejdet i Norge, har han oppebåret ret til norsk alderspension, hvilken han allerede i 2008 søgte om, at få godkendt og dertil udbetalt, jf. bilag 3.

[person1] fik dog først tilkendt sin norske pension i 2012 med virkning fra den 1.4 2012. Alt i alt, har det taget [person1] omkring 5 år, at få sin norske pension godkendt og dertil udbetalt.

Idet [person1] har været bosat i Danmark i sammenlagt 20 år, jf. bilag 6, har [person1] kun krav på 20/40 brøkdelspension i Danmark. Klageren har hermed kun fået bevilliget en brøkpension ud af den fulde pension man kan opnå i Danmark, hvorfor den danske brøkpension suppleres op med den norske alderspension samt den svenske alderspension, jf. ovenfor.

I perioden 1986 til 2001 var [person1] bosat i Brasilien.

[person1] var i perioden 2001 til 2011 bosat i Filippinerne. [person1] har derfor ikke været bosat i Danmark, da han søgte om godkendelse af sin norske pension, jf. ovenfor.

I 2011 flyttede [person1] til Danmark, og er på nuværende tidspunkt stadig bosiddende i Danmark.

Idet det tog [person1] ca. 5 år om, at få sin norske pension godkendt, jf. ovenfor, blev der inden for de 5 år indgået en ændringsprotokol til Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Norden, jf. bilag 7, hvor bl.a. artikel 18, stk. 1 blev ændret således, at pension kan beskattes i det land hvorfra udbetalingen sker. Dog skal følgende betingelse overholdes:

”...at den danske skat af pension skal nedsættes med det andet lands skat af denne indtægt.” Jf. bilag 8.

Betingelsen jf. ovenfor kaldes også creditmetoden efter ligningslovens § 33.

SKAT finder, at [person1] skal betale dansk skat af sin pension fra Norge og sin pension fra Sverige. Det begrunder SKAT med, at udbetalingslandet, ifølge den gældende artikel 18, stk. 1 i Dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Norden, kan beskatte pension, jf. bilag 7. Endvidere beskatter Danmark efter globalindkomstprincippet jf. statsskattelovens § 4, hvorfor de nordiske pensioner medregnes på den danske skatteopgørelse.

Videre anfører SKAT, at den gældende artikel 18, stk. 1 jf. bilag 7 har været gældende siden 1. januar 2009 hvorfor der bl.a. blev lavet en overgangsregel, jf. Den Juridiske Vejledning afsnit C.F.2.14.5. SKAT finder dog, at idet [person1] først fik tilkendt pension i 2012, er han ikke omfattet af overgangsreglen.

SKAT foretager derfor en skattenedsættelse efter creditmetoden, således at SKAT giver et skattenedslag, svarende til den betalte norske skat på kr. 22.701, jf. creditmetoden i ligningslovens § 33.

Endvidere oplyser SKAT i sin agterskrivelse af 7. april 2015, jf. bilag 14, at idet Sverige ikke har beskattet [person1]s hans svenske pension, gives der ikke skattenedsættelse heraf, hvorfor [person1] skal betale fuld dansk skat heraf.

Vi er ikke enige med SKAT heri, og vi vil i det følgende komme med en redegørelse for, hvorfor afgørelsen ikke er korrekt.

ANBRINGENDER

1. For så vidt angår den principiel påstand

Til støtte for den nedlagte principielle påstand gøres det helt overordnet gældende,

At [person1] ikke skal betale dansk skat af sin norske pension,

At [person1] ikke skal betale danske skat af sin svenske pension,

At[person1] er omfattet af den dagældende artikel 18, stk. 1 i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Norden, OVE 1996-09-23, jf. bilag 9,

At [person1] er omfattet af artikel 15, stk. 3 i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Norden og er derfor ikke er underlagt dansk skattepligt af sin norske pension,

At [person1] er omfattet af artikel 15, stk. 3 i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Norden og er derfor ikke er underlagt dansk skattepligt af sin svenske pension,

1.1. Beskatning af norsk pension

Under sagens fremstilling er det oplyst, at [person1] i en tidlig alder af 27 år i 1970, forlod Danmark, idet han fik arbejde som sømand i Norge på det daværende rederi [virksomhed1] d.y.

[person1] fortsatte arbejdet på det daværende rederi, [virksomhed1] d.y. i 22 år hvilket betyder, at klageren arbejdede i Norge indtil 1992.

Idet [person1] har arbejdet i Norge i sammenlagt 22 år, har han betalt fuld skat til Norge således, at han har betalt samtlige sociale udgifter på lige fod med en norsk statsborger. Endvidere har [person1] været underlagt Norges lovgivning om social sikring og dertil betalt pligtige sociale bidrag.

Som beskrevet i sagsfremstillingen ovenfor, har det taget [person1] ca. 5 år, at få sin pension i Norge godkendt og derefter udbetalt. [person1] søgte om godkendelse af sin norske pension den 10. april 2008, jf. bilag 3 og afgørelsen herom blev først truffet den 4. december 2013, jf. bilag 4.

Endvidere oplyser NAV Utland over for [person1], at han bør søge om sin norske pension et halvt til et år før han fylder 67 år, jf. bilag 3. Idet NAV Utland skriver, at [person1] ”bør søge pension”, skal ordet ”bør” forstås således, at der er tale om en opfordring til, at [person1] skal søge sin norske pension i god tid.

Det er ganske essentielt, at Skatteankestyrelsen besvarer, at idet [person1] allerede vælger, at søge sin pension i 2008, hvor det skal bemærkes, at han er 65 år, og altså søger før NAV Utlands opfordring, ikke skal lægges til last for [person1].

[person1] søgte om godkendelse af sin norske pension i april 2008, og ansøgningen resulterede i ca. 5 års sagsbehandlingstid i Norge, hvorfor en senere ansøgning om godkendelse af pension, blot ville have udskudt den lange sagsbehandlingstid til et endnu senere godkendelsestidspunkt.

Det har derfor været en klog og en dertil fornuftig beslutning, at [person1]s valgte at søge om godkendelse af sin norske pension tidligere end det af NAV Utland anbefalede, når det tages i betragtning, at der har været så lang sagsbehandlingstid i Norge.

Når der henses til det faktum, at [person1] søgte sin norske pension i april 2008 hos NAV Pensjon Oslo, og at overgangsreglen til protokolændringen af Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Norden, jf. bilag 7 og Den Juridiske Vejledning 2015-01 afsnit C.F.9.2.14.5.2 gælder for perioden 8. oktober 2008 – 31. januar 2008, er [person1] dermed omfattet af den dagældende artikel 18, stk. 1 i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Norden, jf. bilag 9.

[person1] har derfor haft den forudsætning, at idet han allerede søgte om godkendelse af sin norske pension i april 2008, vil afgørelsen på godkendelsen herom således foreligge det tidligere.

[person1] er derfor omfattet af den dagældende artikel 18, stk. 1 i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Norden, jf. OVE 1996-09-23, jf. bilag 9, som sagde følgende:

” Stk. 1. Pension og livrente, som udbetales fra en kontraherende stat, og udbetaling fra en kontraherende stat i henhold til sociallovgivningen i denne stat til en person, der er hjemmehørende i en anden kontraherende stat, kan kun beskattes i den førstnævnte stat”.

Jf. afsnittet ovenfor er det derfor kun optjeningslandet der har beskatningsretten, hvilket i nærværende sag vil sige, at Norge alene har beskatningsretten over optjent norsk pension.

Den gældende artikel 18, stk. 1 i Dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Norden siger følgende, jf. bilag 7:

Ifølge den gældende artikel 18, stk. 1 i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Norden, jf. ovenfor er det ordet kun, der er ændringsfaktoren. Det skal dog pointeres, at trods der nu står kan, er det ikke en forudsætning, at Danmark skal beskatte udenlandsk pension men, at Danmark kan foretage beskatning.

Som konklusion herom, skal det som udgangspunkt ikke ligges til last for [person1] eller dertil stille ham det dårligere, blot fordi sagsbehandlingstiden i Norge er særdeles langtrukken og åbenbart særligt kompliceret. Som følge heraf, kan det konkluderes, at [person1] er omfattet af den dagældende artikel 18, stk. 1 i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Norden, jf. OVE 1996-09-23, jf. bilag 9.

[person1] skal derfor ikke beskattes af sin norske pension i Danmark, idet den dagældende artikel 18, stk. 1 i Dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Norden, jf. OVE 1996-09-23, jf. bilag 9, finder anvendelse i nærværende sag.

1.2. Artikel 15, stk. 3 i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Norden

[person1] har både ved sit sømandsjob i Sverige og sit sømandsjob i Norge opnået ret til pension både i Sverige og i Norge.

Idet [person1]s arbejde både i Sverige og Norge har bestået i, at arbejde på et skib, som udfører transport i international trafik, finder den særlige artikel 15, stk. 3 i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Norden, jf. bilag 16 anvendelse idet betydningen af stk. 3 lyder følgende:

”Arbejde udført ombord på et dansk, færøsk, finsk, islandsk, norsk eller svensk skib i international trafik, kan beskattes i det land, hvis nationalitet skibet har. Det gælder også for udenlandske skibe, der befragtes på barebpat-basis (uden besætning) af et foretagende i et af landene”, jf. bilag 15.

[person1]s svenske pension og norske pension er optjent via hans sømandsarbejde i både Sverige og Norge, hvorfor pensionerne er vederlag for det arbejde [person1] har udført både i Sverige og Norge.

Endvidere skal der tages udgangspunkt i SKM2015.185.LSR, hvor sagen omhandler en overstyrmand, som arbejder i det norske rederi G1 A/S på skib X, der udfører arbejde ud fra Y1’s kyst. I sagen fastslog Landsskatteretten, at klageren var omfattet af den særlige artikel 15, stk. 3 i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Norden idet, Landsskatteretten anså skib X for at udføre transport, hvorfor Norge derfor har beskatningsret til indkomsten:

”På baggrund af det fremlagt materiale er det Landsskatterettens opfattelse, at skib X i 2012 har udført transport, og at dit vederlag for arbejde udført på skibet derfor omfattes af art. 15, stk. 3. Norge har derfor beskatningsret til indkomsten”, jf. bilag 18.

[person1]s er derfor omfattet af artikel 15, stk. 3 i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Norden idet, [person1]s arbejde på både det svenske skib og det norske skib kan karakteriseres som arbejde udført om bord på nordisk skib i international trafik, som udfører transport jf. bilag 18.

[person1] er dermed omfattet af artikel 15, stk. 3 i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Norden, hvorfor beskatningsretten kun tilfalder den kontraherende skat, hvis nationalitet skibet har, jf. bilag 16.

1.2.1. Svensk pension

Idet [person1]s svenske pension er optjent ved at arbejde som sømand på et svensk skib, er det hermed Sverige, som alene har den fulde beskatningsret over [person1]s svenske pension.

1.2.2. Norsk pension

Idet [person1]s norske pension er optjent ved, at arbejde som sømand på et norsk skib, er det hermed Norge, somalene har den fulde beskatningsret over den norske pension.

1.3. Afsluttende

Idet [person1] allerede i april 2008 søgte om godkendelse af sin norske pension i Norge, tog det alligevel Nav Pensjon Oslo ca. 5 år, at træffe beslutningen om, at godkende [person1]s retsmæssige optjente pension.

Eftersom [person1] søgte om godkendelse af sin pension før vedtagelsen af ændringsprotokollen for Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Norge, jf. bilag 7, og at [person1] ikke på nogen måder har kunnet formode eller dertil været vidende om, at sagsbehandlingstiden i Norge ville strække sig over en så lang årsperiode, er [person1] derfor omfattet af den dagældende artikel 18, stk. 1 i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Norden, jf. bilag 9.

Endvidere da der i den nærværende sag er tale om sømandsarbejde, hvor der primært arbejdes på skibe i international trafik, er [person1] omfattet af den særlige artikel 15, stk. 3 i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Norden, jf. bilag 16.

[person1] er derfor ikke underlagt dansk beskatning af sin pension fra hverken Sverige eller fra sin pension i Norge, idet beskatningsretten tilfalder det land, hvis nationalitet skibet har, hvilket vil sige,

Atidet [person1]s arbejde i Sverige blev udført på et svensk skib, er det alene Sverige, som skal beskatte [person1]s svenske pension, jf. artikel 15, stk. 3 i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Norden, jf. bilag 16.

At idet [person1]s arbejde i Norge blev udført på et norsk skib, er det alene Norge, som skal beskatte [person1]s norske pension, jf. jf. artikel 15, stk. 3 i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Norden, jf. bilag 16.

Således kan der ikke herske nogen tvivl om, at [person1] ikke er dansk skattepligt af sin svenske pension eller sin norske pension, da skattepligten kun tilfalder forholdsvis Sverige og Norge, jf. artikel 15, stk. 3 i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Norden, jf. OVE 1996-09-23, jf. bilag 16, jf. bilag 18.

2. For så vidt angår den subsidiære påstand

Til støtte for den nedlagte subsidiære påstand gøres det overordnet gældende,

At såfremt Skatteankestyrelsen finder, at [person1] skal beskattes af sin norske pension i Danmark, er [person1] omfattet af ligningslovens § 33A,

At såfremt Skatteankestyrelsen finder, at [person1] skal beskattes af sin svenske pension i Danmark, er [person1] omfattet af ligningslovens § 33A.

2.1. Beskatning af norsk pension efter ligningslovens § 33A

I en alder af 27 år, fik [person1] arbejde som sømand på det daværende rederi, [virksomhed1] d.y. i Norge. Sømandsjobbet i Norge fortsatte i sammenlagt 22 år, jf. ovenfor.

Idet [person1] har arbejdet i Norge i sammenlagt 22 år, har han betalt fuld skat til

Norge således, at han har betalt samtlige sociale udgifter på lige fod med en norsk statsborger, jf. ovenfor.

Endvidere har [person1] været underlagt Norges lovgivning om social sikring og dertil betalt pligtige sociale bidrag på lige fod med en norsk statsborger, jf. ovenfor.

I forbindelse med [person1]s arbejde i Norge, optjente han ret til norsk alderspension, jf. bilag 4.

Idet [person1] har været underlagt arbejdsladets lovgivning om socialsikring og betalt pligtige sociale bidrag, jf. ovenfor har [person1] derfor mulighed for, at opnå skattenedsættelse efter eksemptionsmetoden i ligningslovens § 33A, jf. Den Juridiske Vejledning 2015-02 afsnit C.F.4.2.1.

Ud fra det ovenstående kan det bekræftes, at idet der foreligger en dobbeltbeskatningsaftale mellem Danmark og Norden, jf. ovenfor, har [person1] mulighed for, at vælge mellem to skattenedsættelsesmetoder, hvorfor den ene udgør creditmetoden i ligningslovens § 33, jf. bilag 1 eller eksemptionsmetoden i ligningslovens § 33A, jf. Den Juridiske Vejledning 2015-01 afsnit C.F.4.2.6.

2.2. Eksemptionsmetoden i ligningslovens § 33A

[person1] anses for fuld skattepligtig til Danmark jf. SKATs agterskrivelse af 7. april 2015, jf. bilag 14, eftersom [person1] har fast bopæl i Danmark.

Ifølge ligningslovens § 33A kan der ske lempelse af dobbeltbeskatning af lønindtægt i udlandet.

Bestemmelsen er indsat for, at forbedre danske erhvervsvirksomheders muligheder for at sende lønmodtagere til udlandet. Den særlige lempelsesregel for lønindkomst er ikke nogen creditregel, men en intern eksemptionsregel med progressionsforbehold efter ny metode. Det betyder, at lønmodtageren ikke blot får fradrag for den i udlandet betalte skat men, får fradrag for den danske skat, selvom skatten i udlandet er mindre, eller han slet ikke skal betale skat i udlandet.

Bestemmelsen gælder kun for ubegrænset skattepligtige i henhold til KSL § 1.

Det er en betingelse for anvendelse af den særlige lempelsesregel, at skatteyderen under ophold for riget, i mindst 6 måneder uden andre afbrydelser af ophold end nødvendigt arbejde her i riget i direkte forbindelse med udlandsopholdet, ferie eller lignende af en samlet varighed på højst 42 dage, har erhvervet lønindkomst ved personligt arbejde i tjenesteforhold.

Udtrykket ophold uden for riget i mindst 6 måneder, skal forstås som en månedsregel og ikke som en dagsregel. Indledes et ophold i udlandet eksempelvis den 4. marts, kan det således tidligst afsluttes den 4. september, uanset at opholdet den 3. september har været 183 dage, jf. SKM 2003.405 HR.

Idet [person1] som sømand, arbejdede i Norge i 22 år, har [person1] opholdt sig uden for riget i over 6 måneder. Endvidere var [person1] bosat i Brasilien i den 22 årige arbejdsperiode i Norge.

[person1] opfylder derfor kravet i ligningslovens § 33A om, at lønindkomsten skal være erhvervet i forbindelse med et ophold varende på mindst 6 måneder. På den baggrund vil det være oplagt at antage, at [person1] kan opnå lempelse efter ligningslovens § 33A.

Idet [person1] arbejdede som sømand på et norsk skib i Norge i en sammenlagt 22- årige periode, har [person1] kun i begrænset omfang, været hjemme i riget. Klagerens ophold i riget har kun været i forbindelse med ferie og danske højtider, idet erhvervet som sømand er et tidskrævende arbejde og begrænser i særdeleshed muligheden for at rejse hjem. Ydermere var [person1] ikke bosat i Norge under sin arbejdsperiode i Norge, jf. ovenfor, hvilket også taler for, at hans ophold i Danmark har været af særlig begrænset karakter.

[person1] opfylder derfor betingelsen om, at en person har lov til at opholde sig i Danmark i 42 dage inden for de første 6 måneder af et udlandsophold, jf. ligningslovens § 33A.

[person1] opfylder hermed ovenstående betingelser, hvorfor [person1] er omfattet af eksemptionsmetoden i ligningslovens § 33A, og han kan derfor vælge omtalende nedsættelsesmetode med den forudsætning, at den vil begunstige [person1] bedre end creditmetoden i ligningslovens § 33.

2.3. Afsluttende vedrørende Norsk pension

I SKATs agterskrivelse, jf. bilag 14 fremgår det, at SKAT har anvendt creditmetoden i ligningslovens § 33, som skattenedsættelse af [person1]s norske pension. Det betyder, at SKAT nedsætter den danske beskatning med den beskatning, der har fundet sted i Norge, hvilket vil sige, at den danske beskatning nedsætte med kr. 22.701.

Anvendes derimod eksemptionsmetoden i ligningslovens § 33A, kan der foretages en væsentlig større skattenedsættelse, idet der kan ske skattenedsættelse for kr. 30.759,07 (65.847,10 / 35.088,0324 (65.847,10 x 151.339/284.274).

Der foreligger hermed en difference mellem creditmetoden i ligningslovens § 33 og eksemptionsmetoden i ligningslovens § 33A på i alt kr. 8.058,07.

Det kan hermed bekræftes, at [person1] har ret til, at vælge den skattenedsættelsesmetode, der begunstiger ham bedst muligt, hvilket i nærværende sag vil være eksemptionsmetoden i ligningslovens § 33A, jf. ovenfor.

[person1] opnår derfor en skattenedsættelse på i alt kr. 35.088,0324 af sin norske pension, hvorfor [person1] skal skattenedsættes efter eksemptionsmetoden i ligningsloven § 33A idet eksemptionsmetoden begunstiger ham mest muligt.

2.4. Beskatning af svensk pension efter ligningslovens § 33A

I 1960’ern fik [person1], arbejde i Sverige som sømand på et svensk skib.

Sømandsarbejdet i Sverige havde en varighed på ca. 2 år.

Endvidere var [person1] bosat ca. ét år i Sverige.

Det kan med det ovenfor anførte konstateres, at der er indgået en Dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Norden jf. OVE 1996-09-23, jf. LOV nr. 1193 af 11/12/2008.

I forbindelse med klagerens sømandsarbejde og bosættelse i Sverige, optjente han ret til svensk pension, jf. bilag 5.

[person1] søgte om, at få sin svenske folkepension godkendt og dertil udbetalt, hvorfor den svenske pensionsmyndighed fremkom med sin afgørelse herom den 17.6 2013 og tilkendte således [person1] hans svenske folkepension, jf. bilag 5.

[person1]s svenske pension er en ”Allmän ålderspension”, hvilket på dansk kaldes en folkepension. Som grundlæggende udgangspunkt, finansieres den svenske folkepension i høj grad af arbejdsgiverbetalte sociale afgifter.

I Sverige, følger reglerne for social sikring af en EF-forordning, der foreskriver, at personer som hovedregel er omfattet af arbejdslandets sociale sikringssystem. Arbejder personen udelukkende i Sverige, er personen normalt omfattet af de svenske sociale sikringsordninger og skal, som følge heraf, betale i henhold til interne svenske regler. Det bevirker, at skatteyderen som udgangspunkt betaler 7 % af bruttolønnen til social sikring, mens arbejdsgiveren skal betale ca. 31 %, uanset om det er en dansk eller svensk arbejdsgiver, jf. bilag 10.

[person1] har derfor betalt fuld skat i Sverige på lige fod med en svensk statsborger idet han har været underlagt Sveriges lovgivning om socialsikring og dertil betalt pligtige sociale bidrag.

Idet [person1] har været underlagt arbejdsladets lovgivningen om socialsikring og betalt pligtige sociale bidrag, jf. ovenfor har [person1] dermed mulighed for at vælge, at der skal ske skattenedsættelse efter eksemptionsmetoden i ligningslovens § 33A, jf. Den Juridiske Vejledning 2015-02 afsnit C.F.4.2.1.

Ud fra det ovenstående kan det dermed bekræftes, at idet der foreligger en dobbeltbeskatningsaftale mellem Danmark og Norden, har [person1] dermed mulighed for, at vælge mellem to skattenedsættelsesmetoder, hvorfor den ene udgør creditmetoden i ligningslovens § 33, jf. bilag 1 eller eksemptionsmetoden i ligningslovens § 33A, jf. Den Juridiske Vejledning 2015-01 afsnit C.F.4.2.6.

2.5. Begrænset skattepligtig til Sverige

Ydermere har det svenske skattevæsen, Skatteverket truffet beslutning om, at [person1] er begrænset skattepligtig til Sverige. [person1] skal således betale SINK-skat, jf. bilag 11 af sin berettiget pension hvilket betyder, at [person1] skal betale særlig indkomstskat, idet han er bosat i udlandet.

[person1] har dog ikke i sin arbejdsperiode samt bopælsperiode i Sverige, været omfattet af SINK-skat idet, [person1] har betalt fuld skat ligesom en svensk statsborger jf. ovenfor.

Ifølge de svenske regler betyder beskatning efter SINK-skat, at der skal betales en skat på 25 %

(2013 niveau).

Ifølge SKATs agterskrivelse af 7. april 2015, jf. bilag 14, oplyses det, at [person1] ikke har betalt svensk skat af sin svenske pension, hvilket hermed dokumenteres at være fejlagtigt.

[person1] har ikke betalt svensk skat af sin svenske pension, Allmän pension, idet en del af Allmän pensionen er skattefri i Sverige. Den skattefrie andel udgør et månedligt fastsat fribeløb. I 2013 udgjorde det svenske fribeløb SEK 2.856 pr. måned jf. bilag 12.

Idet [person1]s svenske pension for 2013 udgør i alt SEK 14.526 overstiger pensionen ikke det årlige fribeløb på SEK 34.272 (2856x12), hvorfor [person1] som følge heraf ikke skal svare svensk skat på 25 % (2013 niveau) af sin svenske pension, men får den derfor udbetalt skattefrit fra Sverige.

Der er tale om en lempelig undtagelse til beskatning efter SINK-skat idet en del af Allmän pension er skattefri. Den skattefrie andel af Allmän pension udgør et månedsligt fastsat fribeløb. I 2013 udgjorde det svenske fribeløb SEK 2.856 pr. måned, jf. bilag 12.

For 2013 udgjorde det svenske årlige fribeløb da SEK 34.272 (2.856x12).

[person1] skal således som udgangspunkt, betale 25 % (2013 niveau) svensk skat af det beløb, som overstiger det svenske fastsatte fribeløb, jf. ovenfor.

[person1]s svenske pension for 2013 består af SEK 14.526 hvilket ifølge SKATs agterskrivelse for indkomståret 2013, jf. bilag 14 omregnes til danske kroner ved hjælp af gennemsnitskursen for året: kurs 86,237, hvorfor den svenske pension udgør kr. 12.527.

Idet [person1]s svenske pension ligger langt under det svenske fribeløb for 2013, kr. 29.947,523 (34.272x86,237/100), skal [person1] ikke betale svensk skat, jf. bilag 11, hvilket er grunden til, at [person1] ikke er blevet beskattet af sin svenske pension i Sverige. Det er ganske essentielt, at Skatteankestyrelsen bemærker dette.

Idet [person1] ikke er blevet beskattet af sin pension i Sverige, jf. ovenfor, skal det ikke lægges til last for ham således, at SKAT af den grund kan trække fuld dansk skat af [person1]s svenske pension. At de svenske regler bevilliger et fribeløb ved udbetaling af svensk folkepension, og at [person1]s pension ikke overstiger grænsen for fribeløbet, skal ikke stille [person1] dårligere blot fordi, han vælger at flytte til Danmark.

2.6. Eksemptionsmetoden i ligningslovens § 33A

[person1] anses for fuld skattepligtig til Danmark jf. SKATs agterskrivelse af 7. april

2015, jf. bilag 14, idet [person1] har fast bopæl i Danmark.

Ifølge ligningslovens § 33A kan der ske lempelse af dobbeltbeskatning af lønindtægt i udlandet.

Bestemmelsen er indsat for at forbedre danske erhvervsvirksomheders muligheder for at sende lønmodtagere til udlandet. Den særlige lempelsesregel for lønindkomst er ikke nogen creditregel, men en intern eksemptionsregel med progressionsforbehold efter ny metode. Det betyder, at lønmodtageren ikke blot får fradrag for den i udlandet betalte skat men, at han får fradrag for den danske skat, selvom skatten i udlandet er mindre, eller han slet ikke skal betale skat i udlandet.

Bestemmelsen gælder kun for ubegrænset skattepligtige i henhold til KSL § 1.

Idet [person1] i 1960’erne, arbejdede som sømand i ca. 2 år i Sverige, opholdte [person1] sig uden for riget i over 6 måneder. [person1] opfylder derfor kravet i ligningslovens § 33A om, at lønindkomsten skal være erhvervet i forbindelse med et ophold varende på mindst 6 måneder. På den baggrund vil det være feltagtigt at antage, at [person1] ikke kan opnå lempelse efter ligningslovens § 33A.

Idet [person1] arbejdede som sømand på et svensk skib i Sverige i en sammenlagt 2-årige periode, har [person1] kun i begrænset omfang, været hjemme i riget. Klagerens ophold i riget har kun været i forbindelse med ferie og danske højtider, idet erhvervet som sømand er et tidskrævende arbejde og begrænser i særdeleshed muligheden for, at rejse hjem.

[person1] opfylder derfor betingelsen om, at en person har lov til, at opholde sig i

Danmark i 42 dage inden for de første 6 måneder af et udlandsophold, jf. ligningslovens § 33A.

[person1] opfylder hermed ovenstående betingelser, hvorfor [person1] er omfattet af eksemptionsmetoden i ligningslovens § 33A, og derfor ikke skal svare dansk skat af den svenske pension idet Sverige ikke beskatter [person1]s svenske pension, jf. ovenfor.

Eftersom det svenske skattevæsen ikke beskatter [person1]s pension – idet udbetalingen ikke overstiger det svenske fribeløb for 2013, jf. ovenfor, begunstiger eksemptionsmetoden i ligningslovens § 33A således [person1] bedst, idet han heller ikke skal beskattes i Danmark af sin svenske pension. Ydermere vil det være særdeles modstridende, at [person1] skal betale fuld skat af sin svenske pension, når den udbetales skattefrit i Sverige grundet svenske regler om fribeløb ved pensioner, jf. ovenfor.

2.7. Fortolkning af den gældende artikel 18, stk. 1 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Norden

Endvidere opstår der et fortolkningsspørgsmål med den gældende artikel 18, stk. 1 i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Norden, jf. bilag 7, idet beskatningsretten kan tilfalde enten Sverige eller Danmark.

Ovenstående fortolkningstvivl kom bl.a. til udtryk i SKM 2012.7.VLR hvor en læge med bopæl i Danmark, hvad arbejdet i 2007-2009 som lægevikar i Norge. Indkomsten heraf var ikke beskattet i Norge, idet de norske skattemyndigheder var af den opfattelse, at beskatningsretten efter Den Nordiske Dobbeltbeskatningsoverenskomst tilkom Danmark, men Danmark mente, at beskatningsretten som udgangspunkt tilkom Norge.

De danske myndigheder henførte derfor indkomsten til dansk beskatningsret i henhold til Den Nordiske Dobbeltbeskatningsoverenskomsts artikel 26, stk. 2, om subsidiær beskatningsret for den stat, hvori en person er hjemmehørende, i tilfælde hvor den stat, der er tillagt beskatningsretten (i sagen Norge), på grund af sin lovgivning ikke modtaget indkomsten ved beskatningen.

Landsretten fastslog, at Danmark som bopælsland kunne anvende den subsidiære beskatningsret efter artikel 26, stk. 2 o Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Norden.

I nærværende sag undlader Sverige, at beskatte [person1]s pension, idet pensionsudbetalingen ikke overstiger Sveriges månedlige fribeløb for 2013, jf. ovenfor. Dermed kan den subsidiære beskatningsret i artikel 26, stk. 2 i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Norden, således ikke finde anvendes i denne situation, jf. Den Juridiske Vejledning 2015-01 afsnit C.F.4.2.3, jf. bilag 13, jf. artikel 26, stk. 3, litra b i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Norden.

[person1] kan derfor få fuld lempelse efter ligningslovens § 33A, stk. 1, og idet Sverige ikke beskatter [person1]s svenske pension, skal [person1] derfor heller ikke svarer dansk skat af sin svenske pension, jf. ovenfor.

2.8. Afsluttende vedrørende svensk pension

Idet [person1] i sit erhverv som sømand arbejdede i Sverige i ca. to år og var bosat i Sverige i ét år, har han betalt fuld skat til i Sverige på lige fod med en svensk statsborger. Endvidere har han optjent ret til svensk pension, hvorved [person1] har mulighed for, at opnå skattenedsættelse efter creditmetoden i ligningslovens § 33 eller eksemptionsmetoden i ligningslovens § 33A.

I forbindelse med [person1]s godkendelse af sin svenske pension blev det endvidere besluttet af de svenske skattemyndigheder, at [person1] er begrænset skattepligtig til Sverige, jf. SINK-skat, jf. ovenfor. [person1] skal derfor som udgangspunkt betalte 25 % (2013 niveau) af sin svenske pension. Dog er det en ”Allmän pension”, som [person1] har ret til, hvorfor en del af pensionen er skattefri grundet svensk månedligt fribeløb.

Idet [person1]s svenske pension for indkomståret 2013 ikke overstiger fribeløbet SEK 2.856 pr. måned (3013 niveau), får [person1] derfor sin svenske pension skattefrit udbetalt fra Sverige.

Endvidere finder den subsidiære beskatning i artikel 26, stk. 2 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Norden ikke anvendelse i nærværende sag, idet Sverige ikke beskatter [person1]s pension grundet det svenske fribeløb, jf. Den Juridiske Vejledning 2015-01 afsnit C.F.4.2.3, jf. bilag 13, jf. artikel 26, stk. 3, litra b i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Norden.

[person1] skal derfor ikke betale dansk skat af sin svenske pension, jf. eksemptionsmetoden i ligningslovens § 33A.

3. For så vidt angår den tertiær påstand

Til støtte for den nedlagte tertiær påstand gøres det helt overordnet gældende,

At SKAT ikke har overholdt officialprincippet, hvilket medfører at SKATs afgørelse skal anses for ugyldig.

3.1. Officialprincippet

Ud fra de grundlæggende og konkrete oplysninger samt dokumentationer vi har fremskaffet i forbindelse med vores klageskrivelse herom, og som vi støtter vores påstande op om, har SKAT ikke i sin afgørelse af 7. april 2015, jf. bilag 1 overholdt officialprincippet, idet en offentlig myndighed skal indhente alle samtlige relevante oplysninger for, at kunne finde den rigtige materielle afgørelse.

Som grundlæggende udgangspunkt, er en offentlig myndighed ansvarlig for, at en sag er tilstrækkeligt oplyst før der træffes afgørelse. Officialprincippet er grundlæggende i dansk forvaltningsret og medfører, at det påhviler den enkelte forvaltningsmyndighed selv – eventuelt i samarbejde med andre myndigheder – at indhente tilstrækkelige oplysninger til, at en sag kan afgøres. Myndigheden kan i denne forbindelse tillige foranledige, at private, herunder navnlig parterne, medvirker til sagns oplysninger.

I myndighedsudøvelsen er det endvidere forvaltningsmyndighedens pligt at sørge for, at de forødende oplysninger skaffes til veje på den hurtigste og mest hensigtsmæssige måde. En sag skal således undersøges af myndigheden, så langt som det er nødvendigt i det enkelte tilfælde for at træffe en forsvarlig afgørelse. Ved vurderingen af, hvor omfattende undersøgelse, der bør foretages, indgår en række hensyn. Foruden hensynet til at nå frem til den materielt rigtige afgørelse, er der således også et hensyn at tage til, at afgørelsen skal kunne træffes uden unødig forsinkelse.

Officialmaksimen udelukker ikke, at oplysningerne kan indhentes via borgerne. Såfremt borgerne ikke samtykker hertil, kan myndigheden – trods officialmaksimen – være afskåret fra at få sagen tilstrækkeligt oplyst med den virkning, at sagen må afgøres på det foreliggende og ofte ufuldstændige grundlag, hvilket i givet fald kan medføre et afslag – så den såkaldte ”processuelle skadevirkning”.

På det sociale område er officialprincippet fastsat i retssikkerhedslovens § 10 fra 1/7 2003.

Officialprincippet står i modsætning til ”forhandlingsmaksimen/forhandlingsprincippet”, som er det princip, der gælder ved domstolsbehandlingen, og hvorefter hver part selv har forpligtigelsen til at fremskaffe de oplysninger, som kan støtte partens påstand.

”Endvidere skal skattemyndighederne idet de agter at ændre en skatteyders selvangivne oplysninger, i henhold til skatteforvaltningslovens § 20 fremsende en agterskrivelse, hvilket SKAT også har gjort, jf. bilag 14. Dog skal myndigheden både sandsynliggøre, at de selvangivne oplysninger ikke er korrekte og fuldstændige, og fremskaffe oplysninger, der udgør et tilstrækkeligt grundlag for at foretage en ansættelse, der afviger fra selvangivelsens oplysninger. Myndighederne er i denne forbindelse undergivet officialprincippet, hvorfor SKAT skal oplyse sagen på objektiv vis, uden på forhånd at have fokus på at nå et givent resultat. For at SKAT kan tilsidesætte selvangivelsen helt eller delvist, skal SKAT vurdere, at et andet resultat er mere sandsynligt, end det selvangivne”, jf. bilag 17. (af overbliksmæssige hensyn er afsnittet markeret med overstregningstusch)

Det kan konkluderes, at SKAT har tilsidesat officialprincippet, hvorfor afgørelsen af 7. april 2015 skal anses for værende ugyldig. Sagen skal derfor hjemvises til ny realitetsbehandling hos SKAT.

SKAT har hermed begået myndighedsfejl, idet SKAT ikke har overholdt officialprincippet, eftersom SKAT ikke har indhentet alle samtlige relevante oplysninger for, at kunne træffe den materielle korrekte afgørelse, hvorfor afgørelsen, jf. bilag 1 er ugyldig. Afgørelsen skal derfor hjemsendes til realitetsbehandling.

SKATs høringssvar

SKAT er kommet med følgende bemærkninger til klagen:

”1. Ligningslovens § 33A:

SKAT er ikke af den opfattelse, at reglen gælder for pensionsudbetalinger. Det er alene den løn som [person1] i sine udlandsperioder har opnået, som vil kunne være omfattet af ligningslovens § 33 A. At [person1] får ret til pension i forhold til den optjente løn i Norge og Sverige, gør ikke at denne regel kan finde anvendelse for pensionsudbetalingerne fra Norge og Sverige.

Ligningslovens § 33 A finder alene anvendelse for løn tjent i udlandet. Ligningslovens § 33A giver ligeledes ikke mulighed for at skatteydere kan være omfattet af denne regel i år hvor de ikke modtager løn fra udlandet. I de indkomstår hvor skatteydere opfylder reglerne for anvendelse af denne regel, skal de opholde sig i udlandet mere end 6 måneder og kan maks. tage ophold i Danmark i 42 dage.

2. Pensioner fra Norden:

I afgørelsen af den 7. april 2015 er oplyst følgende:

Overgangsreglen fremgår af Den Juridiske Vejledning afsnit C.F.9.2.14.5:

”For en person, som den 8. oktober 2008 var skattepligtig efter KSL § 1, og som senest den 31. januar 2009 modtog pension fra Finland, Island, Norge eller Sverige, nedsættes den samlede indkomstskat med det beløb, som forholdsmæssigt falder på den nævnte pension, så længe vedkommende forbliver skattepligtige efter KSL § 1. Se lov nr. 193 af 11. december 2008, § 2.”

At der er i Sverige findes friløb som indtægter skal overstige, er uvedkommende for den danske skattelovgivning.

Det er yderligere også uden betydning at det tog 5 år fra anmodning om tilkendelse af pension til den blev godkendt. Den er ikke godkendt med tilbagevirkende kraft og derfor vil det være de regler som var gældende på tilkendelsestidspunktet som er afgørende. Du fik tilkendt pension fra 2012 i både Sverige og Norge, reglerne for beskatningen i Danmark af pensionerne fra Sverige og Norge er derfor at der skal ske lempelse af beskatningen efter credit-metoden.”

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling

Klageren er kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”(...). Jeg agter ikke at give op i denne sag, jeg føler mig fuldstændig udnyttet af skats manipulering af skattelovgivningen, og en masse juridiske forvirringer, jeg nægter at betale skat af et beløb jeg allerede har svaret skat af, og dette har jeg dokumenteret over for SKAT ved flere gange vedhæftning af udbetaling fra Norge, jeg har haft forbindelse med et par advokater som er specialister i skattesager, de udtrykker også bekymring over hvorledes SKAT, også skatteankestyrelsens på forhånd afgørelse, min sag stopper ikke her, jeg vil, til den bitter ende have min sag prøvet ved en domstol, hvis ikke dette kan lade sig gøre her i Danmark, så påberåber jeg mig at sagen bliver sendt til EU domstolen.”

s afgørelse

Det lægges til grund, at klageren i 2013 var fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark efter artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 23. september 1996 mellem de nordiske lande.

Som fuldt skattepligtig til Danmark er klageren med visse undtagelser skattepligtig af sine samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke. Dette følger af globalindkomstprincippet i statsskattelovens § 4, stk. 1.

Klagerens pensioner fra Norge og Sverige er derfor skattepligtige til Danmark efter statsskattelovens § 4.

Efter artikel 18, stk. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 23. september 1996 mellem de nordiske lande, som ændret ved protokol af 4. april 2008, kan pension og livrente, som udbetales fra en kontraherende stat, og udbetaling fra en kontraherende stat i henhold til sociallovgivningen i denne stat til en person, der er hjemmehørende i en anden kontraherende stat, beskattes i den førstnævnte stat.

Inden ikrafttrædelsen af protokollen af 4. april 2008 havde kildelandet eksklusiv beskatningsret til pensioner omfattet af overenskomstens artikel 18, stk. 1. Det fremgår af den oprindelige affattelse af artikel 18, stk. 1:

”Pension og livrente, som udbetales fra en kontraherende stat, og udbetaling fra en kontraherende stat i henhold til sociallovgivningen i denne stat til en person, der er hjemmehørende i en anden kontraherende stat, kan kun beskattes i den førstnævnte stat.”

Protokollen af 4. april 2008 blev godkendt i Danmark med lov nr. 193 af 11. december 2008.

Loven trådte i kraft 29. december 2008 og havde virkning fra skatteåret 2009, jf. protokollens artikel XIII, og bekendtgørelse af 14. januar 2009 af protokol om ændring af overenskomst mellem de nordiske lande til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter.

Efter overgangsreglen i § 2 i lov nr. 193 af 11. december 2008 kunne en person, som den 8. oktober 2008 var fuldt skattepligtig til Danmark, og som senest den 31. januar 2009 var begyndt at modtage pension fra Finland, Island, Norge eller Sverige, fortsat kun beskattes af pensionen i kildelandet, så længe vedkommende forbliver skattepligtig efter kildeskattelovens § 1.

Klageren begyndte først at modtage norsk og svensk pension med virkning fra henholdsvis 1. april 2012 og 1. marts 2012. Pensionsudbetalingerne er derfor omfattet af overenskomstens artikel 18, stk. 1, som ændret ved protokol af 4. april 2008. Klageren opfylder ikke kravene i overgangsreglen i § 2 i lov nr. 193 af 11. december 2008, idet han er tilkendt pension efter 31. januar 2009.

Retten finder på denne baggrund, at Danmark i 2013 kan beskatte pensionerne fra Norge og Sverige på henholdsvis 158.145 NOK og 14.526 SEK efter globalindkomstprincippet i statsskattelovens § 4. Valutaomregning skal dog ske ved anvendelse af Nationalbankens valutakurs på retserhvervelsestidspunktet og ikke gennemsnitskursen. Det følger af SKATs juridiske vejledning, punkt C.F.2.1.

Danmark skal efter overenskomstens artikel 25, stk. 1, litra a) give nedslag i skatteberegningen med et beløb, svarende til den indkomstskat, som er erlagt i henholdsvis Norge og Sverige. Fradraget kan ikke overstige den del af indkomstskatten, der kan henføres til den indkomst, som kan beskattes i henholdsvis Norge og Sverige.

Der foreligger ikke oplysninger om betalt skat i Norge eller Sverige. Ifølge afgørelse af 27. november 2013 fra NAV Pensjon skal klageren dog som udgangspunkt betale 15 % i skat af sin norske pension.

Retten finder på denne baggrund ikke grundlag for at ændre SKATs afgørelse, hvorefter klageren ved skatteberegningen er givet creditlempelse for betalt skat i Norge.

Klageren har gjort gældende, at han har ret til lempelse efter ligningslovens § 33 A, og at pensionsindtægterne alene kan beskattes i henholdsvis Norge og Sverige efter dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 15, stk. 3. Hertil bemærker retten, at ligningslovens § 33 A og overenskomstens artikel 15, stk. 3, alene vedrører lønindkomst for personligt arbejde i tjenesteforhold. Retten finder allerede af den grund, at bestemmelserne ikke finder anvendelse.

Retten finder heller ikke, at SKAT ved sagsbehandlingen har tilsidesat officalmaksimen.

På denne baggrund stadfæster Landsskatteretten SKATs afgørelse, men pålægger SKAT om at foretage ny valutaomregning ved anvendelse af Nationalbankens valutakurs på retserhvervelsestidspunktet.