Kendelse af 03-02-2020 - indlagt i TaxCons database den 19-03-2020

Faktiske oplysninger

Klageren driver virksomheden [virksomhed1] v/[person1] med cvr-nr. [...1]. Virksomheden blev startet den 1. august 2005 og beskæftiger sig med indgravering i sølv samt forskelligt elektronikarbejde som f.eks. specialbygget udstyr til lydisolering.

Det fremgår af klagerens R75 for indkomståret 2013, at han har haft lønmodtagerarbejde hos [virksomhed2] A/S fra 1. januar 2013 til 30. november 2013, hvor han har arbejdet 1.630 timer. Fra 1. november 2013 til 1. december 2013 har klageren arbejdet hos [virksomhed3], hvor han har arbejdet 540 timer. Dette svarer til, at der har været tale om en fuldtidsstilling.

Resultater

Virksomheden har haft følgende regnskabstal i indkomståret 2013:

Yderligere omsætning

Klageren har i regnskabet for indkomståret 2013 bogført en omsætning på 47.234 kr. ekskl. moms.

Ifølge kontospecifikationen kan omsætningen i 2013 specificeres på følgende måde:

I forbindelse med SKATs gennemgang af virksomhedens bankkontoudtog fandt de, at der er to indsætninger, som ikke indgår i virksomhedens omsætning.

Den 12. marts 2013 er der indsat 1.531 kr. på virksomhedens konto med teksten ”Fak. Nr. 18549 [virksomhed4]”. Som dokumentation for indtægten har klageren fremsendt et bilag, hvor virksomhedens cvr-nr. fremgår, klagerens betalingsoplysninger, hvem som skal betale, hvad der betales for samt bilagets nr., som er 18549. Det fremgår, at der skal betales 1.225 kr. ekskl. moms og 1.531 kr. inkl. moms. Bilaget er udskrevet den 7. marts 2013.

Den 30. april 2013 er der endvidere indsat 3.125 kr. på virksomhedens konto med teksten ”Fakt. 18550 [person2]”. Klageren har som dokumentation for indtægten fremsendt et bilag, hvor virksomhedens cvr-nr. fremgår, klagerens betalingsoplysninger, hvem som skal betale, hvad der betales for samt bilagets nr., som er 18550. Det fremgår, at der skal betales 2.500 kr. ekskl. moms og 3.125 kr. inkl. moms. Bilaget er udskrevet den 20. april 2013.

Klageren har oplyst, at disse indsætninger er medtaget i virksomhedens omsætning for indkomståret 2012. Det fremgår af kontospecifikationen for virksomhedens omsætning i 2012, at der den 7. marts 2012 er indtægtsført 1.225 kr. ekskl. moms, og den 20. april er indtægtsført 2.500 kr. ekskl. moms.

Udgifter til husleje og varme

Klageren har i regnskabet for indkomståret 2013 fratrukket udgifter til husleje og varme på i alt 14.274 kr.

Klageren har oplyst, at beløbet er beregnet ved at tage 10 % af 142.745 kr.

Klageren har endvidere oplyst, at han dagligt bruger 2-3 timer i virksomheden og 16-20 timer i weekenden.

Ifølge klageren er værelset indrettet med et skab, to kommoder, et arbejdsbord samt et computerbord. Værelset er, ifølge klageren, lydisoleret og indeholder dyrt specialværktøj.

Der er fremsendt en tegning af hele klagerens private bopæl, hvor klageren har opridset arbejdsværelset. Der er opridset et enkelt værelse i lejligheden, som der er indgang til fra entreen. Ifølge klageren udgør værelset 11,5 % af boligen.

SKAT har i en tidligere afgørelse for indkomståret 2008 godkendt fradrag for husleje og varme for arbejdsværelse i klagerens hjem på [adresse1] 30, 1. tv. I afgørelsen lagde SKAT til grund, at der var et arbejdsværelse i klagerens hjem og godkendte fradrag med 9,2 % af den samlede udgift.

SKAT har oplyst, at virksomheden i 2008 havde en omsætning på 161.010 kr.

SKAT har endvidere oplyst, at klageren i 2008 havde en A-indkomst på 293.125 kr. og på 385.658 kr. i 2013.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet virksomhedens omsætning med 3.725 kr. og nægtet fradrag for udgifter til arbejdsværelse på 14.274 kr. i indkomståret 2013.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

Der er ved gennemgang af virksomhedens kontoudtog fra banken på konto [...38] konstateret indsættelser, som ikke er medregnet i virksomhedens omsætning.

Ved stikprøvevis gennemgang af konto [...38] er der fundet indsættelser d. 12.03.2013 med tekst "faktura nr. 18549 [virksomhed4]" 1.531 kr. og d. 30.04.2013 med tekst" faktura 18550 [person2]" 3.125 kr. Beløbene er ikke tidligere medregnet. SKAT vurderer, at der er tale om erhvervsmæssig indkomst, da det fremgår af teksten, at der er tale om betaling af faktura.

Virksomhedens omsætning udgør herefter (47.233,60+ 3.725)kr. 50.958,60 kr. Salgsmomsen udgør hermed 12.739,65 kr.

(...)

2. Arbejdsværelse

(...)

Betingelserne for fradrag for udgifter er i praksis, at udgifterne dokumenteres, og det skal kunne påvises, at arbejdet har nødvendiggjort afholdelsen af disse. Dette medfører, at udgifter, der er afholdt i forbindelse med erhvervet, skal bedømmes efter statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a som driftsomkostninger, hvorefter der kun er fradragsret for udgifter, der direkte er afholdt for at sikre, erhverve og vedligeholde indkomsten i det aktuelle indkomstår.

Den fratrukne udgift på 14.274 kr. vedrørende arbejdsværelse anerkendes ikke jf. statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a. SKAT har ud fra virksomheden omsætning vurderet, at værelse ikke benyttes i et så væsentligt omfang, at det kan begrunde et fradrag. Jf. juridisk vejledning. C.A.4.3.1.6. Der er ikke modtaget oplysninger om arten og omfanget af det arbejde, du har udført i hjemmet.

Der er ikke bogført omsætning i virksomheden før d. 8. juli 2013. Ud af virksomhedens 4 fakturaer er de 3 af dem omsætning fra [virksomhed3], hvor du pr. 1. november 2013 har fået ansættelse.

SKAT har dog jf. punkt 1, indtægtsført 2 fakturaer fra marts og april med en samlet omsætning på 3.725 kr.

Virksomheden har ud fra det angivne momstilsvar 2014 alene haft omsætning i 1. kvartal 2014.

For indkomståret 2008 havde virksomheden en omsætning på 161.010 kr.

For indkomståret 2013 havde virksomheden en omsætning på 50.958 kr.

Du havde en A-indkomst på 293.125 kr. i 2008

Du havde en A-indkomst på 385.658 kr. i 2013

Som udgangspunkt skal både værelsets indretning og krav til arbejdets omfang være opfyldt, for der kan fratrækkes udgifter til arbejdsværelse i hjemmet. I særlige tilfælde er der dog fradrag for udgifter til arbejdsværelse, selvom det ikke har skiftet karakter som følge af indretningen. Det forudsætter at værelset bliver anvendt som hovedarbejdssted i væsentligt omfang inden for normal arbejdstid og at andre elementer i vurderingen taler herfor jf. juridisk vejledning C.A.4.3.1.6

Det skal bemærkes, at selvom der ved gennemgang af virksomhedens regnskab for indkomstår 2008 er anerkendt fradrag for arbejdsværelse i hjemmet med 9,2 %, kan fradraget ikke forventes godkendt for indkomståret 2013 eller fremover. Der er tale om en konkret vurdering ud fra bl.a. virksomhedens omsætning og din A-indkomst, idet der bl.a. er lagt vægt på den faktiske benyttelse af værelset. jf. juridisk vejledning C.A.4.3.1.6. Det skal bemærkes, at du i indkomståret 2013 får nyt arbejde, og der ses ikke at have været væsentlig omsætning i årets første 2. kvartaler.

(...)”

SKAT har udtalt følgende til klagen:

”(...)

Arbejdsværelse:

Der er alene omsætning i forbindelse arbejdet som sølvdesigner. Der er ikke bogført omsætning vedrørende virksomheden i årets første 6 måneder.

Der henvises yderligere til SKM2003.488 HR

Forventningsprincippet:

En tilkendegivelse skal have indflydelse på den skattepligtiges handlinger:

Retspraksis viser, at tilkendegivelsen skal være egnet til at have indflydelse på den skattepligtiges efterfølgende dispositioner, således at den skattepligtige ville lide et tab, hvis tilkendegivelsen ikke lægges til grund.

Tilkendegivelsen skal være afgivet før der disponeres, hvis tilkendegivelsen først er afgivet efter borgerens dispositioner, kan der ikke støttes ret på den.

Dispositionen skal være affødt af tilkendegivelse.

Juridisk vejledning A.A.4.3.

At der ikke er nægtet fradrag for arbejdsværelse i indkomståret 2008, mener SKAT ikke er en forhåndstilkendegivelse, der kan støttes ret på.

SKAT mener tillige, at der er ændret forudsætninger, idet skatteyderen ikke har bogført omsætning i årets første 6 måneder 2013, og der har i 2013 alene været en bogført omsætning på 59.042 kr. Omsætningen i 2008 var bogført med 161.040 kr.

Skatteyderen har modtaget væsentlig større A-indkomst i 2013 en i 2008.

Skatteyderen har ikke indsendt virksomhedens fakturaer, trods anmodning her om. Det faktiske antal arbejdstimer for [virksomhed3] A/S kendes dermed ikke. SKAT har ud fra den bogførte omsætning en formodning om, at der ikke alene har været en erhvervsmæssig benyttelse af værelset, og at værelses tillige benyttes til andet end sølvdesign.

At skatteyderen har valgt, at indrette et værelse i sin beboelse til værksted, kan ikke give et skattemæssigt fradrag, hvis udgiften ikke har relation til den erhvervsmæssig virksomhed. Det følger fortsat af statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a, at omkostninger skal være erhvervsmæssige, for at de kan trækkes fra.

Manglende omsætning - moms og skat

Retserhvervelsesprincippet er den almindelige hovedregel om, at en indtægt skal regnes med ved indkomstopgørelsen på det tidspunkt, hvor der er erhvervet endelig ret til den. Hvilket for er tidspunktet for udsendelse af fakturaerne og dermed i indkomståret 2013.jf. juridisk vejledning C.C.2.5.3.2.1

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at virksomhedens omsætning ikke skal forhøjes med 3.725 kr., samt at der skal godkendes fradrag for udgifter til arbejdsværelse med 14.274 kr. i indkomståret 2013.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”(...)

Arbejdsværelse

Skatteyder har siden 2005 haft selvstændig virksomhed og har haft arbejdsværelse i hjemmet.

Arbejdsværelset udgjorde ca. 11,5 % af hele lejligheden i 2013. Skatteyder anvender arbejdsværelset udelukkende erhvervsmæssigt. Arbejdsværelset er indrettet med et skab og to kommoder samt et arbejdsbord. Herudover er der et computerbord. Arbejdsværelset er indrettet således, at der ikke er plads til at anvende arbejdsværelset til andet end værksted. Endvidere vedlægges en tegning af hele lejligheden samt oprids af arbejdsværelset.

Arbejdsværelset er ydermere lydisoleret og indeholder skatteyders specialværktøj som er meget dyrt. Skatteyder har undersøgt forholdene omkring et værksted ude i byen, men det er ekstremt svært at finde egnede lokaler som også skal være billige. For at skatteyder skal have et værksted ude i byen skal der f.eks. være en alarm og lydisoleret.

Arbejdets omfang

Skatteyder bruger dagligt 2 -3 timer i sit værksted og herudover 16- 20 timer i weekenden. Det er meget afhængigt af de ordrer skatteyder modtager. Skatteyder arbejder med indgravering i sølv herudover er der forskellige ordrer til elektronikarbejder. Det kan f.eks. være specialbygget udstyr til lydisolering el.lign.

(...)

Forventningsprincippet

SKAT har godkendt arbejdsværelse i indkomståret 2008. I indkomståret 2013 har skatteyder derfor en forventning om at kunne få fradrag for sit arbejdsværelse. SKAT har ikke været på besøg i indkomståret 2013 for evt. at konstatere om arbejdsværelsets karakter har ændret sig. SKAT har udelukkende set på omsætningen og nægtet fradrag for arbejdsværelse. SKAT anfører at det er en konkret vurdering og der er lagt vægt på den faktiske benyttelse.

Skatteyder bruger ca. 35 timer om ugen i sit arbejdsværelse. Dette er en fuld arbejdsuge. Derfor er det ikke korrekt at SKAT nægter fradrag pga. den faktiske benyttelse. Skatteyder anvender arbejdsværelset i høj grad og der kan ikke udelukkes vurderes på grundlag af benyttelsen.

Vi anser udgiften for arbejdsværelse for fradragsberettiget og at skatteyder har haft en retsbeskyttet forventning om fradraget i indkomståret 2013.

Manglende omsætning – moms og skat

SKAT har forhøjet skatteyder for manglende omsætning vedrørende 2 fakturaer i indkomståret

2013. Dette er ikke korrekt. Skatteyder har ved fejl medregnet disse fakturaer i indkomståret

2012. Der bedes om nedsættelse vedrørende moms med 626 kr. og omsætning på 3.725 kr.

(...)”

På mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 12. november 2019 anførte repræsentanten, at den fremsendte dokumentation for de to indsætninger ikke er fakturaer, men derimod kvitteringer for at køber har betalt.

Landsskatterettens afgørelse

Yderligere omsætning

En skatteyders samlede årsindtægter er som udgangspunkt skattepligtige. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Det kan udledes af bestemmelsen, at udgangspunktet for beskatning af en indtægt skal ske efter retserhvervelsesprincippet, dvs. der skal ske beskatning af indtægten på det tidspunkt, hvor der er erhvervet endelig ret til den.

SKAT har forhøjet virksomhedens omsætning med henholdsvis 1.225 kr. og 2.500 kr., da det ud fra klagerens bankkontoudtog er konstateret, at de to indsætninger ikke indgår i virksomhedens selvangivne omsætning i indkomståret 2013. Omsætningen i virksomheden er derfor forhøjet til 50.959 kr.

Klageren har fremsendt fakturalignende bilag vedrørende indsætningerne, som begge er dateret i 2013. Henset hertil samt det forhold, at beløbene er indsat på bankkontoen i umiddelbar tidsmæssig sammenhæng med de udstedte bilag, finder Landsskatteretten, at klageren må anses at have erhvervet endelig ret til indtægterne i 2013, hvorfor de skal indgå i virksomhedens resultat i dette år.

Klagerens oplysning om, at indsætningerne er indtægtsført i indkomståret 2012 kan ikke ændre på ovenstående vurdering, idet det ud fra det fremlagte materiale ikke er muligt at kontrollere, om det er de givne indsætninger, som er bogført i indkomståret 2012, og om klageren allerede i dette år havde erhvervet endelig ret til beløbene.

SKATs afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Udgifter til husleje og varme

I henhold til retspraksis kan der kun i særlige tilfælde godkendes fradrag for udgifter til arbejdsværelse i hjemmet som en driftsudgift efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foretages en samlet konkret vurdering, hvor der bl.a. lægges vægt på arbejdsværelsets indretning samt omfanget af den erhvervsmæssige benyttelse.

Et værelse, der gennem møblering, udstyr og adgangsforhold m.v. er indrettet til f.eks. værksted, laboratorium eller tegnestue, vil normalt blive anset for at have skiftet karakter og derfor ikke høre til boligens almindelige opholdsrum. Et værelse har derimod ikke skiftet karakter og blevet uanvendelig som opholdsrum, alene fordi det er indrettet til kontor. Der henvises til Højesterets dom af 4. november 2003, offentliggjort i SKM2003.488.HR.

Landsskatteretten finder, at lokalet ikke er så specielt indrettet, at privat benyttelse er udelukket. Der er her lagt vægt på beskrivelsen af værelset, hvor det er oplyst, at det indeholder et skab, kommoder, arbejdsbord samt et computerbord. Indretningen har således karakter af et kontor uanset, at det efter det oplyste er lydisoleret.

Hvis værelset er indrettet som et kontor, kan det normalt også benyttes til private formål, og fradragsret for udgifter til et sådant kontor må derfor i almindelighed forudsætte, at kontoret i væsentligt omfang anvendes som skatteyderens hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid. Det fremgår af Højesterets dom af 4. november 2003, offentliggjort i SKM2003.488.HR.

Landsskatteretten vurderer, at værelset i klagerens private hjem ikke har været anvendt som klagerens hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid. Der er lagt vægt på, at klageren har haft fuldtidsarbejde ved siden af virksomheden, hvorfor det ikke anses for muligt, at værelset er anvendt i et væsentligt omfang inden for normal arbejdstid.

En forhåndstilkendegivelse er som altovervejende hovedregel ikke bindende for myndigheden. Det fremgår af Folketingets Ombudsmands udtalelse i FOU år 1993, nr. 212. Undtagelsen hertil er en formel forhåndstilkendegivelse i form af et bindende svar afgivet af SKAT, der vil være bindende for både SKAT og Landsskatteretten. Klageren har ikke bedt om og fået et sådant bindende svar.

En uformel forhåndstilkendegivelse kan helt undtagelsesvis blive bindende for myndigheden, hvis en række betingelser er opfyldt, og den skattepligtige vil således ud fra et forventningsprincip kunne støtte ret på tilkendegivelsen.

Det er en grundlæggende forudsætning for, at en uformel forhåndstilkendegivelse kan blive bindende, at spørgeren har modtaget en klar, positiv og entydig tilkendegivelse og disponeret i overensstemmelse med den, samt at der ikke foreligger urigtige eller ændrede forudsætninger.

Myndighederne skal have taget aktivt stilling, for at der foreligger en positiv tilkendegivelse. Passivitet overfor den skattepligtiges dispositioner kan dermed ikke binde myndigheden.

SKATs afgørelse og godkendelse af arbejdsværelset for 2008 medfører ikke, at klageren kan anses at have opnået en retsbeskyttet forventning om, at han i de efterfølgende år kan opnå fradrag samt, at fradraget kan godkendes efter den samme procentsats, som var anvendt på dette tidspunkt.

SKAT har ud fra de konkrete faktiske omstændigheder for indkomståret 2008 godkendt fradrag for arbejdsværelse og er således ikke kommet med en positiv tilkendegivelse om, at der fremadrettet vil kunne godkendes fradrag for arbejdsværelse.

Hermed finder Landsskatteretten, at klageren ikke har opnået en retsbeskyttet forventning.

SKATs afgørelse stadfæstes på dette punkt.