Kendelse af 10-06-2020 - indlagt i TaxCons database den 15-07-2020

Faktiske oplysninger

Klageren stod som ejer af ejendommen beliggende [adresse1], [by1] i perioden 1. juni 2003 – 12. januar 2015 med 50 %. Klageren var tilmeldt adressen i perioden 1. juni 2003 – 19. oktober 2009.

Klageren ejede ejendommen i lige sameje med sin daværende samlever.

Klageren var ifølge CPR udrejst til Spanien i perioden 19. oktober 2009 – 17. marts 2014.

Et par med børn var i perioden 15. januar 2010 - 30. april 2013 tilmeldt adressen på [adresse1], [by1]. Herefter var der ingen tilmeldte på adressen. Medejeren af ejendommen fraflyttede ifølge CPR ejendommen den 31. december 2009. Ingen af ejerne blev efterfølgende tilmeldt adressen igen. Det er oplyst, at klageren og medejeren benyttede ejendommen i perioder efter lejerne flyttede.

Klageren indgav ikke selvangivelse for årene 2010-2013, selvangav dermed ikke lejeindtægt og indgav ikke regnskab for udlejningen.

SKAT modtog oplysning om udlejning af ejendommen i forbindelse med sagsbehandlingen af medejeren af ejendommen. Klageren var repræsentant for medejeren af ejendommen i forbindelse med SKATs behandling af denne. Klageren har erkendt at have indtægter fra udlejning af beboelsesejendommen.

Medejeren har overfor SKAT oplyst resultat af udlejningen til -17.279 kr. for 2010, -9.701 kr. for 2011, -1.365 kr. for 2012 -48.455 kr. for 2013. SKAT modtog disse oplysninger 15. januar 2015.

Resultaterne er opgjort således:

Opgørelsen er ikke dokumenteret ved underliggende bilag.

SKAT har anset følgende indbetalinger og udbetalinger på medejerens konti for at vedrøre ejendommen:

SKAT fremsendte forslag til ændring af skattepligtig indkomst den 27. februar 2015, og afgørelsen er dateret den 21. april 2015. SKAT ansatte resultat af udlejning til henholdsvis 34.417 kr., 35.982 kr., 35.645 kr. og 16.811 kr. for årene 2010-2013. Samtidig nedsatte SKAT ejendomsværdiskatten for årene, hvor ejendommen blev udlejet til 0 kr.

I forbindelse med klagesagens behandling har klageren fremlagt:

Lejekontrakt vedr. udlejning af [adresse1], hvoraf fremgår, at klagerens tidligere samlever udlejede ejendommen fra den 1. februar 2010 for 8.000 kr. pr. måned med tillæg af et fast vandbidrag på 300 kr. pr. måned. Beløbet skulle indbetales på samleverens konto i [finans1].

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med 34.417 kr. for indkomståret 2010, 35.982 kr. for indkomståret 2011, 35.645 kr. for indkomståret 2012 og med 16.811 kr. for indkomståret 2013.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”...

Jfr. SKFVL § 26 kan SKAT ikke afsende varsel om ændring af en ansættelse af indkomst - eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomståret udløb.

Dog kan SKAT jf. SKFVL § 27, uanset fristerne i SKFVL § 26, foretage eller ændre en ansættelse af indkomst - eller ejendomsværdiskat efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told-eller skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Ovenstående beløb kommer alene til beskatning på baggrund af de oplysninger SKAT har modtaget fra medejer af udlejningsejendommen, [...] (...). Du er orienteret herom, da du også er hendes repræsentant i den skattesag.

Du burde have selvangivet beløbene og kunne evt. have søgt rådgivning herom.

SKAT finder på den baggrund det berettiget at anvende skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 litra 5, da handlemåden kan betragtes som groft uagtsom.

Ifølge SKFVL § 27, stk. 2 kan en ansættelse dog kun foretages i de stk. 1 nævnte tilfælde såfremt de varsles senest 6 måneder efter SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristen i § 26.

Denne 6 måneders frist begynder tidligst den 22. september 2014, hvor SKAT modtager de ønskede oplysninger fra [...] (...) i form af kontoudtog fra pengeinstitut, der viser en faktisk og løbende betaling af lejeindtægter.

...

Indtægter ved fast ejendom skal medregnes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst. Jfr. SL § 4, litra b.

Det betyder, at indtægter ved udleje, bortforpagtning eller ved anden erhvervsmæssig benyttelse af fast ejendom skal medregnes ved indkomstopgørelsen. Endvidere skal værdien af hel eller delvis fri benyttelse af erhvervsejendom eller af privat bolig medregnes til indkomstopgørelsen både for udlejer og for lejer.

Når ejeren selv bebor sin ejendom, skal der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst derfor også medregnes en lejeværdi for boligen. Dette sker for langt de fleste ejendommes vedkommende efter reglerne i ejendomsværdiskatteloven.

Hvis boligen ikke er omfattet af reglerne om ejendomsværdiskat i ejendomsværdiskatteloven, skal der beregnes lejeværdi af bolig i egen ejendom efter statsskattelovens og ligningslovens regler (objektiv udlejningsværdi).

Jfr. SL § 6, litra a og litra e, er der fradragsret ved indkomstopgørelsen for udgifter til den løbende drift af ejendommen og fradrag for almindelige vedligeholdelsesudgifter på ejendommen.

Som eksempel på fradragsberettigede udgifter kan nævnes:

Reglerne i statsskatteloven om fradragsret ved indkomstopgørelsen for udgifter ved den løbende drift af ejendomme og fradrag for vedligeholdelsesudgifter på ejendomme gælder ikke for ejere af ejendomme, der anvender ejendommen til egen beboelse, og som er omfattet af reglerne om ejendomsværdiskat.

Endvidere er der ved indkomstopgørelsen fradrag for renter af prioriteter i ejendommen.

Der er ikke fradrag for den del af terminsydelserne, som er af drag, da af drag relaterer sig til din formue (gæld) og ikke til driften af udlejningsejendommen.

Udlejning m.m.:

SKAT har ikke modtaget nogen form for dokumentation, herunder lejekontrakter, vedrørende udlejning af ejendommen, [adresse1].

I telefon pr. 28/11 2014 forklarede du, i din egenskab som repræsentant for P (...), at lejekontrakterne ikke kunne fremfindes og de tidligere lejere havde oplyst til dig, at de heller ikke havde nogen.

Overskud ved udlejning ansættes derfor som udgangspunkt skønsmæssigt. Skønnet er baseret på de fra P’s (...) pengeinstitut fremsendte kontoudtog sammenholdt med P’s (...) opgørelser over udlejning fremsendt pr.15. januar 2015.

Ejendommen anses for overgået til erhvervsmæssig udlejning pr. 1. januar 2010 umiddelbart efter P’s (...) fraflytning. Der er således tale om udleje et helt kalenderår og ingen begrænsninger i forhold til LL § 151.

En flerårig udlejning af et enfamiliehus kan anses for erhvervsmæssig allerede i påbegyndelsesåret.

Modsætningsvis anses ejendommen ikke som udlejningsejendom efter 30/4 2013, hvor lejerne fraflytter og der ikke ses at ske nogen form for udlejning eller forsøg herpå efter dette tidspunkt.

P (...) har oplyst, at der ikke er indtægter i forbindelse med udlejning eller bortforpagtning af den tilhørende jord til ejendommen.

Pr. 22/11 2013 indbetales et beløb kr. 10.000 fra O (...) til P (...). Af teksten til indbetalingen fremgår "arealoverførsel".

Beløbet anses for at vedrøre en skattepligtig "overdragelse" af jordstykke til nabo O (...), som på det tidspunkt er ejer af [adresse1] B.

Overdragelse kan i den forbindelse både vedrøre en forpagtningsindtægt eller egentlig salg af jord.

Det kan ikke fastslås ud fra foreliggende oplysninger ved SKAT, ligesom der ikke er indsendt bemærkninger eller dokumentation herfor fra dig.

Beløbet vil i begge tilfælde være skattepligtigt, men ved et egentlig salg skal der fradrages en købesum ved opgørelse af fortjeneste.

Endvidere er fortjeneste ved salg af fast ejendom, herunder grund, kapitalindkomst efter personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 14 og ejendomsavancebeskatningslovens § 1

Der henvises i øvrigt til reglerne som fremgår af lovbekendtgørelse 2013-09-30 nr. 1200 om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom (ejendomsavancebeskatningsloven).

I indeværende afgørelse om ændring af skatteansættelserne for indkomstårene 2010 – 2013 begge inkl. medregnes kr. 10.000 ved opgørelse af udlejningsejendommens overskud i indkomståret 2013, da der ikke er modtaget yderligere redegørelser eller dokumentation for forholdet.

Lejeindtægt:

Husleje pr. måned anses at udgøre kr. 8.300 pr. måned indtil 30/4 2013. Efter denne dato er der ikke tilmeldt nogen personer på adressen.

Det er sandsynligt, at der på et eller flere tidspunkter i dette tidsforløb er sket en stigning i huslejebeløbet, men på grund af beløbets sandsynligvis ringe størrelse og deraf følgende ikke større skattemæssige betydning foretages der ikke yderligere herved.

I opgørelsen over udlejning for indkomståret 2010 medregnes kr. 91.300 i lejeindtægt, hvilket svarer til 11 måneders husleje. Jfr. oplysninger fra folkeregistreret tilmeldes lejerne pr. 15. januar 2010, hvilket svarer til 111/2 måned.

Lejeindtægten medregnes ud fra den periode, hvor der har været tilmeldt personer på adressen efter din og medejers fraflytning og opgøres til følgende:

Udgift til vand:

Pr. telefon den 28. november 2014 har du, i din egenskab som repræsentant for P (...), forklaret, at den månedlige lejeindtægt indeholdt kr. 300 til a’conto betaling af vand.

I opgørelserne over udlejning fratrækkes udgift til vand med kr. 9.752 i 2011, kr. 21.467 i 2012 og kr. 10.866 i 2013.

Der er ikke indsendt dokumentation for afholdelse af udgifter, som kan relateres til forbrug af el, vand og varme på ejendommen i udlejningsperioden.

Der godkendes ikke fradrag for udgift til vand på grund af manglende dokumentation for udgiftens størrelse (specificeret på faktura-niveau) og betaling heraf, altså hvem der afholder udgiften.

Eventuel dokumentation skal ligeledes indeholde afregning af vand overfor lejer, såfremt dette sker.

Kr. 300 er oplyst til at være et a' conto beløb pr. måned og der må således forventes at ske en årlig afregning med lejer.

Såfremt der indsendes dokumentation for at udgiftens størrelse, hvem der betaler samt afregning overfor lejer vil husleje indtægten skulle reduceres for den betalte a'conto vand, da afregning af faktiske udgifter træder i stedet.

Diverse udgifter:

Der vil altid være nogle driftsudgifter tilknyttet en udlejningsejendom.

I opgørelserne over udlejning fratrækkes udgift til diverse med kt. 18.300 i 2010, kr. 10.000 i 2011,

kr.10.000 i 2012 og kr. 10.000 i 2013.

Der godkendes ikke fradrag for udgift til diverse kr. 18.300 i 2010 på grund af manglende dokumentation for udgiftens størrelse.

Der godkendes ligeledes ikke fradrag for udgift til diverse kr. 10.000 i 2013 på grund af manglende dokumentation for udgiften størrelse.

Af bilag 1, side 12 fremgår betalinger, som ud fra tekst og beløb kan være sådanne driftsudgifter.

Det er f.eks. slamsuger, skorstensfejer og vvs. Der er ikke modtaget nogen form for dokumentation herfor, men skønsmæssigt godkendes kr. 12.000 pr. år svarende til kr. 1.000 pr. måned til fradrag for almindelige drifts- og vedligeholdelsesudgifter.

De i bilag 1 nævnte betalinger kan rummes heri.

For indkomståret 2013 godkendes kr. 4.000 til fradrag for diverse udgifter svarende kr. 1.000 pr. måned i udlejningsperioden 1/1 - 30/4 2013.

Ejendomsskat:

Ejendomsskat fremgår af indberettede oplysninger til SKAT.

Fradrag godkendes alene som indberettet til SKAT, da der ikke er indsendt dokumentation.

Terminer:

I opgørelserne over udlejning fratrækkes udgift til terminer med kr. 65.501 i 2010, kr. 71.944 i

2011, kr. 50.168 i 2012 og kr. 39.406 i 2013.

Ved gennemgang af selvangivelserne for indkomstårene 2010 - 2013 begge inkl. med tilhørende årsopgørelser ses der at være fratrukket prioritetsrenter til [finans1], svarende til din ejerandel 50 %.

Da der ikke er indsendt nogen form for dokumentation godkendes fradrag for prioritetsrenter alene med det indberettede og allerede selvangivne/fratrukne beløb.

Ejendomsværdi skat - sameje:

Ejendommen er ejet i lige sameje med P(...).

Af Ps (...) bemærkninger pr. 15. januar 2015 fremgår:

Efter lejer fraflytter huset pr. 30/4 2013, har jeg benyttet huset i perioder, og [person3] har benyttet det når han har været hjemme fra Spanien.

Hvis en ejendom ejes af flere ejere, afhænger beskatning og opgørelse af ejendommens resultat af, om kun en eller flere (eller alle) ejere bor i ejendommen.

En skattepligtig, der ejer en ejendom i sameje med andre og selv bor i ejendommen, betaler kun ejendomsværdiskat af den del af ejendommen, som svarer til ejerandelen af ejendommen jf. EVSL §13.

Ejendomsværdiskatten for ejendommen beregnes, som om ejeren var eneejer af ejendommen, hvorefter der betales ejendomsværdiskat af den andel, han eller hun ejer.

Det er kun medejere, der selv bor i/benytter ejendommen, som skal betale ejendomsværdiskat.

Der skal således ikke betales ejendomsværdiskat for indkomstårene 2010, 2011 og 2012. Efter endt erhvervsmæssig udlejning pr. 1/5 skal der igen betales ejendomsværdiskat.

Da begge ejere benytter eller kan benytte ejendommen sker dette efter de almindelige regler.

Overskud ved udlejning af ejendommen ansættes jf. ovenstående betingelser og forudsætninger skønsmæssigt til som minimum at udgøre:

2010:

Indtægter:

Lejeindtægt, 111/2måneder95.450

Udgifter:

Ejendomsskat jf. indberettede oplysninger14.616

Diverse udgifter, ansat ved skøn12.00026.616

Overskud Kr. 68.834

Din andel heraf udgør 50 % eller kr. 34.417.

Ejendomsværdiskat er selvangivet til kr. 7.108 for indkomståret 2010. Beløbet tilbageføres, da du ikke bebor ejendommen eller har denne til rådighed.

Andel af renteudgifter til [finans1] er indberettet til SKAT med kr. 32.750, hvilket også er selvangivet.

2011:

Indtægter:

Lejeindtægt99.600

Udgifter:

Ejendomsskat jf. indberettede oplysninger15.636

Diverse udgifter, ansat ved skøn12.00027.636

Overskud Kr. 71.964

Din andel heraf udgør 50 % eller kr. 35.982.

Ejendomsværdiskat er selvangivet til kr. 7.108 for indkomståret 2011. Beløbet tilbageføres, da du ikke bebor ejendommen eller har denne til rådighed.

Andel af renteudgifter til [finans1] er indberettet til SKAT med kr. 31.830, hvilket også er selvangivet.

2012:

Indtægter:

Lejeindtægt99.600

Udgifter:

Ejendomsskat jf. indberettede oplysninger16.311

Diverse udgifter, ansat ved skøn12.00028.311

Overskud Kr.71.289

Din andel heraf udgør 50 % eller kr. 35.645.

Ejendomsværdiskat er selvangivet til kr. 7.108 for indkomståret 2012. Beløbet tilbageføres, da du ikke bebor ejendommen eller har denne til rådighed.

Andel af renteudgifter til [finans1] er indberettet til SKAT med kr. 25.627, hvilket også er selvangivet.

2013:

Indtægter:

Lejeindtægt, 4 måneder33.200

"Arealoverdragelse" til nabo10.000

43.200

Udgifter:

Ejendomsskat jf. indberettede oplysninger, 4 måneder5.578

Diverse udgifter, ansat ved skøn, 4 måneder4.000 9.578

Overskud Kr.33.622

Din andel heraf udgør 50 % eller kr.16.811.

Ejendomsværdiskat er selvangivet til kr. 7.108 for indkomståret 2013. Beløbet tilbageføres forholdsmæssigt, da du ikke bebor ejendommen eller har denne til rådighed i hele indkomståret, men først fra 1/5 2013.

Andel af renteudgifter til [finans1] er indberettet til SKAT med kr. 20.377, hvilket også er selvangivet.

Jfr. PSL § 3 er alle indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, at betragte som personlig indkomst medmindre der er tale om kapitalindkomst eller aktieindkomst. Kapitalindkomst er defineret jf. PSL § 4 og sammenfatningen heraf er udtømmende. Det samme gør sig gældende med hensyn til aktieindkomst jf. PLS § 4 a.

Resultat af udlejningsvirksomhed er personlig indkomst jf. PSL § 3. Renteudgifter til realkredit er kapitalindkomst jf. PLS § 4

...”

Skattestyrelsen er kommet med følgende erklæring i forbindelse med retsmøde:

”...

Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

I afgørelse af 21. april 2015 har SKAT forhøjet klagers skattepligtige indkomst for årene 2010 til 2013. Skatteankestyrelsen indstiller, at SKATs afgørelse stadfæstes. Skattestyrelsen kan tiltræde dette med nedenstående bemærkninger.

Udlejning

Klager har i perioden 15. januar 2010 til 30. april 2013 udlejet ejendommen på [adresse1], [by1]. Ejendommen var i lige sameje med klagers daværende samlever. Klager har ikke selvangivet indkomst i forbindelse med udlejningen. Klagers daværende samlever har senere fremlagt et regnskab over udlejningen af ejendommen, men der er ikke fremlagt underliggende dokumentation herfor.

Det følger af statsskattelovens § 4, litra b, at indtægter ved fast ejendom er skattepligtig indkomst. SKAT har på baggrund af klagers samlevers kontoudskrifter skønnet, hvilke indtægter og udgifter, der er relateret til udlejningen. Herudover er der skønnet et yderligere fradrag på 1.000 kr. om måneden.

Henset til, at der ikke er fremlagt nogen form for underliggende dokumentation for det opgjorte regnskab, samt at dette ikke kan indeholdes i klagers samlevers kontoudskrifter, fastholder Skattestyrelsen, at klager i indkomstårene 2010-2013 beskattes af hhv. 34.417 kr., 35.982 kr., 35.645 kr. og 16.811 kr.

Formalitet

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 kan der kan ske ansættelse af indkomstskat, uanset at fristerne i lovens § 26 er sprunget, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Klager har undladt at selvangive overskud af udlejning. Skattestyrelsen finder, at dette mindst kan anses som groft uagtsomt. Der henvises til SKM2017.174.BR.

Herudover skal 6-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 være overholdt. Efter praksis i bl.a. SKM2018.481.HR starter denne frist på det tidspunkt, hvor skattemyndighederne er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der foreligger grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1. nr. 5.

Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at fristen tidligst kan regnes fra 22. september 2014, hvor SKAT modtog kontoudskrifter fra banken. Da forslaget til afgørelse er sendt 18. februar 2015 anses denne frist for overholdt.

...”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at forhøjelsen for indkomståret 2010 er ugyldig, samt at overskud ved udlejning af ejendom er forkert opgjort, og indkomsten skal nedsættes med 34.417 kr. for 2010, 35.982 kr. for 2011, 35.645 kr. for 2012, samt 16.811 kr. for 2013.

Klageren har anført følgende:

”...

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i første række overordnet gældende, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, for en ændring af skatteansættelsen i indkomståret 2010 ikke er opfyldte, idet [person3] ikke har handlet hverken forsætteligt eller groft uagtsomt. Indkomståret 2010 er derfor forældet i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, da SKATs forslag til afgørelse er dateret den 27. februar 2015, hvilket er senere end 1. maj i det fjerde indkomstår efter udløbet af indkomståret 2010.

Endvidere gøres det gældende, at SKATs afgørelse af den 21. april 2015 er ugyldig for så vidt angår indkomståret 2010, idet SKAT ikke fremkommer med en behørig begrundelse for, hvorfor SKAT finder, at der er hjemmel til at fravige udgangspunktet om, at en skatteansættelse skal varsles senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, og forvaltningslovens § 22 og § 24, stk. 1 og 2.

Det fremgår direkte af praksis fra Landsskatteretten at i et tilfælde, hvor SKAT ikke i både agterskrivelsen og afgørelsen anfører en udførlig begrundelse for, hvorfor der er handlet groft uagtsomt eller forsætligt, vil afgørelsen være ugyldig. Denne udførlige begrundelse mangler i SKATs afgørelse af den 21. april 2015.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i anden række overordnet gældende, at SKAT ikke har foretaget en korrekt skønsmæssig opgørelse af overskud i forbindelse med udlejning af ejendommen beliggende [adresse1]. Det bestrides ikke, at der som udgangspunkt skal foretages en beskatning af overskud ved udlejning af den pågældende ejendom, jf. statsskattelovens § 4, men det bestrides, at SKAT har foretaget en korrekt skønsmæssig opgørelse heraf.

I forlængelse heraf gøres det gældende, at [person3] alene er begrænset skattepligtig til Danmark af dette overskud ved udlejning af ejendommen, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 5, idet [person3]s fulde skattepligt til Danmark ophørte ultimo indkomståret 2009.

...”

Klagerens repræsentant har udtalt sig ved et kontormøde med Skatteankestyrelsen. Der blev i den forbindelse fremlagt en lejekontrakt for [adresse1], hvoraf fremgår, at lejemålet var uopsigeligt fra udlejers side i 4 år, samt at huslejen udgjorde 8.000 kr. og a/c vand 300 kr. pr. måned. Repræsentanten fandt, at renteudgifter skulle fratrækkes i resultat af udlejning, da de vedrørte ejendommen.

Retsmøde i Landsskatteretten

Repræsentanten fastholdt de tidligere fremsatte påstande og anbringender.

Han fremlagde og gennemgik materialesamling og påstandsdokument. Repræsentanten fastholdt således påstanden om, at klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2010-2013 skal nedsættes.

Han gjorde gældende, at SKAT ikke har været berettiget til at foretage skønsmæssige ansættelser af klagerens indkomst for årene 2010-2013. SKAT har ikke fremlagt dokumentation for eller underbygget ansættelserne. Klageren har solgt sine aktier fra et depot i [finans2], som han har levet af, samt overført til klagerens daværende samlever. Hvis der skal ske yderligere beskatning, skal dette udelukkende ske som aktieindkomst.

Skattestyrelsen fastholdt indstillingen om stadfæstelse.

Landsskatterettens afgørelse

Materielt:

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905 H.

Indtægter ved fast ejendom er skattepligtig indkomst jf. statsskattelovens § 4, litra b.

Klageren bestrider ikke, at der skal ske en beskatning af overskud af udlejning, men at SKAT har fortaget en forkert beregning heraf.

SKAT har beregnet et overskud ved udlejning af ejendom, da klageren ikke har selvangivet indtægt ved udlejningen. SKAT har i mangel af dokumentation taget udgangspunkt i den tidligere samlevers bankkonto, hvoraf fremgår indtægter og udgifter relateret til udlejningen. SKAT har herefter udarbejdet et skønsmæssigt overskud ved udlejning for indkomstårene 2010-2013.

I henhold til statsskattelovens § 6, litra a og e, er der fradrag for udgifter til den løbende drift og for almindelige vedligeholdelsesudgifter på ejendommen.

Klageren har fremlagt regnskab over udlejning af ejendom, men ingen form for underliggende dokumentation for udgifter og indtægter udover lejekontrakten, hvoraf den aftalte leje på 8.000 kr. samt a’conto vand på 300 kr. pr. måned fremgår.

Retten er enig i SKATs opgørelse af overskud af udlejning. Der henses her til klagerens kontoudskrifter og de indtægter og mulige udgifter, der kan være relateret til ejendommen, samt den manglende dokumentation herfor. Det bemærkes i øvrigt, at SKAT har indrømmet et skønsmæssigt fradrag pr. måned på 1.000 kr., som ligger over det beløb, der kan relateres til ejendommens udgifter i henhold til kontoudskrifterne.

Klageren finder, at renteudgifter rettelig skal fradrages i overskud af udlejning, for at give et retvisende billede. Retten er ikke enig heri, da overskud ved udlejning er personlig indkomst i henhold til personskattelovens § 3, og renteudgifter af realkreditlån er fradragsberettiget som kapitaludgifter i henhold til personskattelovens § 4.

Det bemærkes, at spørgsmålet omkring klagerens skattepligt til Danmark i de omhandlede indkomstår behandles i en separat afgørelse fra Landsskatteretten med j.nr. 15-2474950, hvortil der henvises.

Formalitet

Ifølge skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, skal SKAT varsle en ændring senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, og ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

I medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, skal ændringer foretaget efter denne bestemmelse være varslet senest d. 1. maj 2014 for indkomståret 2010, den 1. maj 2015 for indkomståret 2011, den 1. maj 2016 for indkomståret 2012 og den 1. maj 2017 for indkomståret 2013. SKATs forslag vedrørende ændring af skatteansættelserne blev sendt den 18. februar 2015 og ligger således udenfor den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26 for så vidt angår indkomståret 2010.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan SKAT dog ændre den skattepligtige indkomst efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist i § 26, stk. 1, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at SKAT har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Det er konstateret, at klagerens ejendom har været lejet ud i perioden 2010 – april 2013. Klageren har ved ikke at selvangive overskud ved udlejning af ejendom, bevirket at skatteansættelserne for 2010-2013, forsætligt eller groft uagtsomt er foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, hvorfor ansættelsesfristen i skatteforvaltningslovens § 26, har været suspenderet, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Klageren anfører, at SKAT ikke har begrundet i både forslag og afgørelse, hvorfor de finder, at der er hjemmel til at fravige fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, samt at klageren ikke har handlet groft uagtsomt. Klageren finder derfor, at ansættelsen for indkomståret 2010 er ugyldig.

SKAT har i deres forslag af 27. februar 2015 samt afgørelse af 21. april 2015 anført, at oplysningerne udelukkende kommer til SKATs kendskab ved gennemgang af samlevers bankkonto, hvoraf fremgik månedlige indbetalinger, ofte benævnt husleje. Det fremgår desuden af forslag og afgørelse, at klageren var vidende om sagen vedrørende samleveren, og at klageren efter SKATs opfattelse derfor burde havde selvangivet beløbene og eventuelt have søgt rådgivning herom. Endelig fremgår det, at SKAT på den baggrund anser klageren for at have handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive.

Landsskatteretten finder, at SKAT har begrundet både i forslag og afgørelse, hvorfor de anser, at klageren har handlet groft uagtsomt. Retten finder derfor ikke, at afgørelsen er ugyldig på denne baggrund.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er det endvidere en betingelse for ekstraordinær genoptagelse, at SKAT varsler ændring af en skatteansættelse senest 6 måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om de forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i lovens § 26. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT kom i besiddelse af de oplysninger, der giver dem anledning til i fornødent omfang at kunne vurdere, at der er grundlag for at varsle en indkomstansættelse.

SKAT modtog 22. september 2014 dokumentation for de modtagne beløb via tidligere samlevers kontoudtog fra banken. Retten finder, at SKAT på dette tidspunkt havde det fornødne grundlag for vurderingen af, om klageren skulle beskattes af overførslerne. Derfor må 6 måneders fristen i § 27, stk. 2, regnes fra den 22. september 2014. SKAT udsendte forslag til afgørelse den 27. februar 2015. Landsskatteretten finder derfor, at SKAT har overholdt fristen i § 27, stk. 2.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.