Kendelse af 02-11-2018 - indlagt i TaxCons database den 02-12-2018

Faktiske oplysninger

SKAT har sendt følgende beskrivelse af de faktiske forhold, hvilken er ubestridt af klageren:

”Du er hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS, og er aflønnet derfra.

[virksomhed1] ApS har i indkomstårene 2010, 2011, 2012 og 2013 udbetalt henholdsvis 96.577 kr., 92.560 kr., 82.775 kr. og 87.927 kr. i skattefri kørselsgodtgørelse til dig. [virksomhed1] ApS har endvidere udbetalt godtgørelse på 96.604 kr. for januar til september måned 2014.

Kørselsgodtgørelsessatserne er fastsat af skatteråder og er for 2010, 2011, 2012, 2013 og 2014:

SKAT har modtaget dokumentation for den udbetalte kørselsgodtgørelse i 2011, 2012 og 2013 samt januar 2014 til september 2014 i form af udskrift fra Autolog. Kørselsgodtgørelsesdokumentationen er månedlig underskrevet af ansat [person1] på vegne af selskabet, ligesom hovedanpartshaver [person2] for de fleste måneder har underskrevet som medarbejder. Der er ingen korrektioner af fejl, der er fundet ved efterregning m.v.

Udbetalingen sker lidt forskudt, således der eksempelvis er udbetalt kørselsgodtgørelse for en del af december 2012 i januar 2013.

Den modtagne dokumentation for den udbetalte kørselsgodtgørelse kan for mange måneder ikke afstemmes med den kørselsgodtgørelse, der er indberettet til eIndkomst, idet der på dokumentationen er anvendt gamle satser m.v., mens der hovedsagligt er brugt de rigtige satser for det indberettede beløb til eIndkomst. Den godtgørelse der er indberettet til eIndkomst for 1. juli 2011 til 30. juni 2012, kan afstemmes med den godtgørelse der er udbetalt ifølge regnskabet 2011/2012.

Af vedlagte bilag A ses det, hvilke differencer der er på udbetalt kørselsgodtgørelse i henhold til den modtagne dokumentation samt udbetalt godtgørelse jf. indberetningerne til eIndkomst. Desuden fremgår det af vedlagte bilag A, hvor meget der kunne være udbetalt i godtgørelse skattefrit efter de gældende satser under forudsætning af de oplistede kilometer er erhvervsmæssige.

På dokumentationen for udbetalt kørselsgodtgørelse for januar 2011 er anvendt en sats på 356 kr., mens der for februar til juli 2011 er anvendt en sats på 3,56 kr., hvorefter den korrekte sats på 3,67 kr. er anvendt, ligesom den korrekte lave sats for 2010 er anvendt for de kilometer der er kørt i december 2010. Resultat er, at det eksempelvis fremgår af dokumentationen for udbetalt kørselsgodtgørelse i januar 2011, at der skal udbetales en kørselsgodtgørelse på 1.227.917 kr.

Af dokumentationen for 2011 ses der ikke at være en sammentælling af det samlede antal km, hvortil der er udbetalt godtgørelse til høj sats, hvorved der ifølge dokumentationen udbetales til høj sats for alle måneder, uanset at der i august 2011 er udbetalt kørselsgodtgørelse for samlet mere end 20.000 km. i 2011.

På dokumentationen for udbetalt kørselsgodtgørelse i januar og februar 2012, herunder for kørsel i december 2011, er anvendt en sats på 3,67 kr., og ikke den lave sats på 2 kr. for kørsel i december 2011, og høj sats for 2012 på 3,80 for kørsel i januar og februar 2012. Herefter anvendes fra marts 2012 den korrekte sats på 3,80 kr.

Af dokumentationen for 2012 ses der heller ikke at være sket en korrekt sammentælling af det samlede antal km, der er udbetalt kørselsgodtgørelse til høj sats, hvorved der ifølge dokumentationen udbetales til høj sats for alle måneder, uanset at der i november 2012 er udbetalt kørselsgodtgørelse for samlet mere end 20.000 km. i 2012.

På dokumentationen for udbetalt kørselsgodtgørelse i 2013 er der fejlagtig anvendt en høj sats 2011 på 3,67 kr. og en lav sats i 2011 på 2,00 kr., med undtagelse af kørsel i december 2012 udbetalt i januar 2013, hvor der af dokumentationen fejlagtigt er anvendt en høj sats i 2012 på 3,80 kr., hvor der skulle være anvendt lav sats.

Af dokumentationen for 2013 ses der korrekt at være sket en sammentælling af det samlede antal km, hvortil der er udbetalt kørselsgodtgørelse til høj sats.

På dokumentationen for udbetalt kørselsgodtgørelse i 2014 er de korrekte satser på 3,73 kr. og 2,10 kr. anvendt med undtagelse af kørsel i slutningen af december 2014, hvor der er anvendt en lav sats på 2 kr. i stedet for 2,13 kr.

Af dokumentationen for 2014 ses der korrekt at være sket en sammentælling af det samlede antal km, hvortil der er udbetalt kørselsgodtgørelse til høj sats.

Ved indberetningen af godtgørelse til eIndkomst er de korrekte satser hovedsagligt anvendt, og der sker hovedsagligt sammentælling af de samlede antal km kørt til høj sats, men der er ikke taget hensyn til, at de kilometer der er kørt i slutningen af eksempelvis december 2012, men først udbetales i januar 2013 ikke skal udbetales til høj sats for 2013. I 2014 er der dog ikke sket korrekt sammentælling af det samlede antal km, der er kørt til høj sats, hvorved der i august 2014 er udbetalt kørselsgodtgørelse for alle kørte km til høj sats, uanset at der i august 2014 er udbetalt kørselsgodtgørelse for samlet 22.371 km i 2014. I september 2014 udbetales der kørselsgodtgørelse efter lav sats.

Som formål for alle kørslerne er der på den indsendte dokumentation anført ”Kundebesøg”.

Selskabet har på anmodning indsendt selskabets kundeliste, hvor der også står anført hvem der er selskabets sælger på den pågældende kunde. Eksempelvis står der ved nogle kunder anført henholdsvis ”[person2]” og ”[person2]”. Selskabet har rigtig mange kunder, der er fordelt i hele Danmark, der udover har selskabet ifølge kundelisten en kunde i [by1], Norge.

På den indsendte dokumentation er der kørsler til adresser, som selskabet ikke umiddelbart har registreret nogle kunder på. Eksempelvis [adresse1], [by2] (09-03-2014), [adresse2], [by3] (16-05-2014), [adresse3], [by4] (eksempelvis 12-05-2013).

Desuden er der lørdag den 29. juni 2013 kørsel til Tyskland og Holland med retur mandag den 1. juli 2014, ligesom der den søndag 16. februar 2014 er kørsel til [by5] og videre til Norge, [by6] og [by7], hvorefter der er kørsel retur fra [by5] lørdag den 22. februar 2014.

Af den indsendte dokumentation ses det, at der i alle årene er udbetalt kørselsgodtgørelse for mange månedlige kørsler fra din bopælsadresse [adresse4], [by4], til adressen [adresse5], [by8] samt retur. [virksomhed1] ApS har været registreret med adressen [adresse5], [by8] siden 17. juli 2000.

Af den indsendte dokumentation ses det endvidere, at der er mange kørsler fra din bopælsadresse [adresse4], [by4], til adressen [adresse6], [by8], samt retur. [virksomhed1] ApS har en kunde, der har adresse [adresse6], [by8]. Ifølge dokumentationen er der den 20. august 2012 i 2012 kørt 61 dage mellem [adresse4], [by4] og [adresse6], [by8]. I 2012 køres der i alt 108 dage mellem disse adresser, og kørslen er fordelt på alle årets måneder. I 2013 køres der 108 gange fra [adresse6], [by8] til [adresse4], [by4], ligesom der køres 90 gange fra [adresse4], [by4] til [adresse6], [by8]. I 2014 er der ligeledes månedlig (med undtagelse af juli) kørsel mellem adresserne [adresse4], [by4] og [adresse6], [by8].

Af den indsendte dokumentation ses det også, at der er en del kørsler fra din bopælsadresse [adresse4], [by4] og retur til samme adresse uden mellemliggende stop.

Af den indsendte dokumentation ses det, at der er kørsler nogle lørdage og søndage. Ligeledes ses det, at der i er registreret kørsler både Skærtorsdag, Lang Fredag, 2. Påskedag, Bededag, Kristi Himmelfartsdag, 2. Pinsedag, Juleaften, Juleaftensdag,

Af den indsendte dokumentation ses der umiddelbart ikke at være plads til nogen ferie i 2012, idet der er udbetalt godtgørelse for næsten alle dage med undtagelse af enkelte dage omkring weekender, mens der i 2011 er plads til en ferieuge i uge 30 (25.-31. juli 2011). Af den indsendte dokumentation for 2013 er der umiddelbart plads til 4 ferieuger (3.-9. januar 2013, uge 41-43 (7. - 27. oktober 2013) og 11.-14. november 2013), ligesom der af den indsendte dokumentation for 2014 er plads til ferie i uge 28-30, hvor der ikke er udbetalt godtgørelser til nogen kørsler.

Af den indsendte dokumentation fremgår det, at kørslen foretaget i slutningen af december 2010, 2011, 2012 og 2013 er sket i Audi Q5 van, reg.nr. [reg.nr.1], idet det på udskriften fra Autolog er anført ”Nummerplade: [reg.nr.1]”. Ifølge den modtagne dokumentation for 2014, er der ikke angivet nogen nummerplade.

Ifølge motorregistreret er du registreret som ejer af Audi Q5 van, reg.nr. [reg.nr.1] fra den 7. juli 2009 til den 3. september 2013.

[virksomhed1] ApS er registreret med flere biler.

Der er udbetalt kørselsgodtgørelse for en del af den kørsel, der er kørt den 24. og 25. april 2013 både i april 2013 og maj 2013.”

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt skattefri befordringsgodtgørelse på 92.560 kr. i indkomståret 2011, 82.775 kr. i indkomståret 2012 og 87.927 kr. i indkomståret 2013, jf. ligningslovens § 9, stk. 4 og § 9 B.

SKAT har som begrundelse anført:

”Befordringsgodtgørelse skal efter ligningslovens § 9, stk. 4, medregnes ved indkomstopgørelsen, medmindre godtgørelsen er omfattet af ligningslovens § 9B, herunder at godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes af Ligningsrådet. Det er en forudsætning for at opnå skattefrihed, at arbejdsgiveren har ført kontrol med antallet af kørte kilometer, jf. bekendtgørelse nr. 173 af 13/3 2000 § 2, SKM2002.525.VLR, SKM2001.504.ØLR, SKM2004.45.LSR, SKM2006.229.LSR, SKM2013.136.BR og Juridisk vejledning afsnit C.A.4.3.3.3.2 Godtgørelse for erhvervsmæssig befordring.

Bogføringsbilag vedrørende den erhvervsmæssige kørsel skal, jf. bekendtgørelse nr. 173 af 13/3 2000 § 2 indeholde:

Det er SKATs opfattelse, at den foreliggende dokumentation for den udbetalte kørselsgodtgørelse for flere måneder ikke opfylder kravene i bekendtgørelse nr. 173 af 13/3 2000 § 2, da den samlede godtgørelse der fremgår af dokumentationen ikke svarer til den godtgørelse, der er udbetalt og indberettet til eIndkomst, da der på dokumentationen ikke fremgår de korrekte satser.

Af juridisk vejledning afsnit A.B.3.2.2 Bogføring og regnskab for A-skat og AM-bidrag fremgår følgende:

Hvis modtageren ud over eget køretøj har rådighed over køretøjer, som ikke giver adgang til at få udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse, f.eks. fri bil, anses arbejdsgiverens kontrol kun for mulig, hvis køretøjets registreringsnummer er oplyst på kørselsopgørelsen.

Af den modtagne dokumentation er det fejlagtigt angivet, at du har anvendt Audi Q5 van, reg.nr. [reg.nr.1] frem til udgangen af 2013, da den er afmeldt fra 3. september 2013. Det fremgår ikke af dokumentationen for 2014, hvilken bil der anvendt i 2014, hvilket fremgår af juridisk vejledning afsnit A.B.3.2.2 Bogføring og regnskab for A-skat og AM-bidrag og SKM2004.45.LSR, idet [person2] anses at have rådighed over flere biler, som ikke giver adgang til befordringsgodtgørelse, i de selskaber, hvori du er hovedanpartshaver.

Du er hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS, og der stilles derfor skærpede krav til gennemførelse af en effektiv kontrol af kørselsbilagene, jf. SKM2010.778.VLR.

Ifølge ligningsloven § 9B, stk. 1, litra a og stk. 2 og juridiske vejledning afsnit C.A.4.3.3.3.2 (Godtgørelse for erhvervsmæssig befordring) anses befordring fra sædvanlig bopæl til arbejdsplads som erhvervsmæssig i indtil 60 arbejdsdage inden for de 12 foregående måneder, og ifølge stk. 2 kan denne frist afbrydes, hvis der ikke køres til den pågældende arbejdsplads i 60 dage.

Af den modtagne dokumentation ses det, at der flere gange ugentligt køres fra din bopælsadresse [adresse4], [by4], til adressen [adresse5], [by8] eller retur. Idet [virksomhed1] ApS har været registreret med adressen [adresse5], [by8] siden 17. juli 2000 anses kørslen mellem henholdsvis [adresse4], [by4], og adressen [adresse5], [by8] foretaget fra december 2010 og frem som privat og ikke som erhvervsmæssigt.

Af den modtagne dokumentation ses det endvidere, at der i 2012,2013 og 2014 mange kørsler fra din bopælsadresse [adresse4], [by4], til en kunde på adressen [adresse6], [by8] eller retur. Ifølge den indsendte dokumentation er der fra den 4. januar 2012 til den 20. august 2012 kørt 61 arbejdsdage mellem adresserne, hvorfor denne kørsel og restende kørsel mellem adresserne i 2012, 2013 og 2014 anses som privat i henhold til ligningsloven § 9B, stk. 1, litra a og stk. 2, idet der er kørt månedligt mellem adresserne (med undtagelse af juli 2014).

Det er SKATs opfattelse, at der ikke er ført den fornødne kontrol med den kørselsgodtgørelse, der er udbetalt til dig.

SKAT begrunder det med følgende:

Det anføres i indsigelserne, at [person2] har anvendt en Mercedes til kørslen. Ifølge motorregisteret er [person2] ikke registreret som ejer eller bruger af en Mercedes. Det viser sig, at den Mercedes der henvises til i indsigelserne er Mercedes-Benz reg.nr. [reg.nr.2], som ifølge motorregisteret er leaset af [virksomhed2] ApS fra 10. januar 2014 til 7. november 2014. [person2] er hovedanpartshaver i [virksomhed2] ApS.

Statsautoriseret revisor [person3] har efterfølgende sendt dokumentation ind på, at bilen alene har været fejlregistreret ved [virksomhed2] ApS, da det er [person2] der var egentlig leasingtager, og at [virksomhed2] ApS ikke har været pålagt nogle af udgifterne ved leasing eller drift af bilen, og at [person2] fra den 7. november 2014 lejer Mercedesen af [virksomhed3] ApS, der er ny debitor på leasingaftalen i stedet for [virksomhed2] ApS.

Hvilken bil der er anvendt fra den 4. september 2013 til den 9. januar 2014 er ikke oplyst.

Der er korrekt som angivet i indsigelserne, at lønbureauet har rettet de forkerte satser, der er anvendt af arbejdsgiveren, og at der således er en kontrol af anvendte satser. Men denne kontrol er ikke tilstrækkelig, og i øvrigt ikke fuldstændig, jf. nedenfor i punkt H, hvoraf det fremgår at kontrollen omkring 20.000 km-grænsen ikke har været fuldstændig.

Det er SKATS opfattelse, at det er [virksomhed1] ApS, der som arbejdsgiver og udbetaler der har kontrolforpligtelsen, og skal sikre at der kun udbetales godtgørelse for erhvervsmæssig kørsel for virksomheden, og denne kontrol er ikke udført betryggende henset til de af SKAT konstaterede fejl i nedenstående punkter.

[person2] har fast kørt til selskabets adresse siden 17. juli 2000, og har således formentligt allerede overskredet 60 dages reglen i år 2000.

Derudover har han fra den 20. august 2012 og den resterende periode ligeledes uberettiget fået udbetalt skattefri godtgørelse for kørsel mellem hans private adresse og selskabets kunde [adresse6], [by8], idet der fra den 4. januar 2012 til den 20. august 2012 kørt 61 arbejdsdage mellem adresserne.

Af indsigelsen fremgår det hertil, at kørsel fra bopælsadressen og retur uden registreret stop i henhold til autolog sker i de tilfælde, hvor parkeringen er under 4 minutter. Det vil oftest være tilfældet i forbindelse med aflevering af varer til kunder.

Hertil skal det tilføjes, at mange af disse kørsler sker i weekenden, enten lørdag eller søndag, og at det er SKATs opfattelse, at kravene i bekendtgørelse nr. 173 af 13/3 2000 § 2 ikke er opfyldt, når adressen for kørslens mål, og evt. delmål ikke fremgår.

I indsigelserne anføres det, at ”autolog er blevet indstillet til registreringer på hverdage mellem kl. 8-17 for at undgå at private kørte km blev medtaget i kørselsgodtgørelserne ved en fejl”, og det anføres endvidere ”I de tilfælde, hvor der køres for arbejdsgiveren fjernede [virksomhed4] denne begrænsning, for at kunne registrerer kørte km uden for dette tidsrum.”

I indsigelserne anføres der endvidere:

Kørsel lørdage og søndage er erhvervsmæssige, idet [virksomhed4] i den forbindelse frakobler autolog til kørslen. Eksempelvis lørdag den 29. juni - 1. juli 2013 er der kørsel til Tyskland og Holland. Vi vedlægger materialet fra den internationale konference afholdt af [virksomhed5] i perioden 30. juni til 1. juli 2013, som er selskabets største leverandør.

SKAT skal hertil tilføje, at der så ikke er tale om et kundebesøg, som det er anført i dokumentationen for den udbetalte godtgørelse.

Det anføres videre i indsigelserne:

Søndag den 16. februar -22. februar 2014 er der registreret kørsel til Norge, [by6] og [by7]. Kørslen vedrører et møde med arbejdsgiverens kunde i [by6]. I forbindelse hermed holdt arbejdsgiveren ferie.

SKAT skal hertil tilføje, at ifølge den modtagne kundeliste har selskabet ingen kunde i [by6] eller [by7], men alene i [by1]. Henset til at det fremgår af indsigelserne, at der også er et privat ærinde med turen må det være afgørende at hovedformålet med turen er erhvervsmæssig, og SKAT har ikke fået anden dokumentation for at kørslen er erhvervsmæssig.

Sidst og ikke mindst skal det tilføjes, at SKAT ved stikprøvekontrol har fundet flere weekendkørsler, som ikke umiddelbart er erhvervsmæssige, jf. nedenfor under punkt F.

Af indsigelsen fremgår det hertil, at [person2] ikke har afholdt ferie i 2012, hvilket kan dokumenteres med autolog-registreringer. Der er som dokumentation vedlagt en oversigt, hvor der for alle ugerne i 2012 er angivet én erhvervsmæssig kørsel.

Af den indsendte dokumentation, ses det, at der som erhvervsmæssig kørsel i 12 ud af 52 uger er angivet kørsel til [virksomhed6], [adresse7], [by8]. Ifølge nettet og den udleverede kundeliste ligger [virksomhed6] ikke [adresse7], [by8], men [adresse8], [by8], 600 meter fra [adresse7], [by8]. Begge adresser er beliggende i et parcelhuskvarter.

Hertil anføres det i de indsendte indsigelser, at ”Parkering i midtbyen ikke altid giver mulighed for parkering udenfor kundens domicil”.

SKAT skal hertil tilføje, at de oplistede adresser er få af mange eksempler, som SKAT har fundet, og at der ikke er tale om adresser i en større by, hvor det kan være svært at finde parkeringen.

På adressen [adresse3], [by4] er der en [...]-butik liggende, og til denne adresse er der mange kørsler fra [person2]s private adresse og retur til samme, eksempelvis 25-06-2012, 05-10-2012, 22-10-2012, 08-11-2012, 09-11-2012, 24-01-2013, 12-02-2013, 04-03-2013, 12-04-2013, 12-05-2013 (søndag), 11-06-2013, 07-08-2013, 08-08-2013, 20-08-2013, 29-08-2013, 11-09-2013, 19-09-2013, 15-11-2013, 19-11-2013, 25-11-2013, 23-12-2013, 02-01-2014, 29-01-2014 og 04-02-2014.

[adresse1], [by2], som der køres til søndag den 9. marts 2014, er beliggende på landet.

Søndag den 26. juni 2011 to gange fra privatadressen til [adresse9], [by4] og retur.

Lørdag den 18. maj 2013 køres der til vandet, [adresse10], [by9] og retur til privatadressen. Der er ingen kunder i nærheden.

Lørdag den 14. juni 2014 køres der fra privatadressen til [adresse11], [by10] samt retur. Der er ingen kunder i nærheden.

I indsigelserne anerkendes det, at 60 dages reglen er overskredet, således at der er udbetalt skattefri godtgørelse mellem hjem og arbejde, ligesom det anerkendes, at der er udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse for privat kørsel på helligdage og at der er udbetalt dobbelt kørselsgodtgørelse, for en del af den kørsel, der er udbetalt for kørsel den 24. og 25. april 2013. Ligeledes anerkendes det, at der er udbetalt godtgørelse til høj sats i november 2013 og august 2014 efter 20.000 km grænsen overskrides. Der anmodes om betalingskorrektion efter ligningsloven § 2, hvilket ikke er muligt, da forhøjelsen ikke er en korrektion efter ligningsloven § 2.

Det er SKATs opfattelse, at selskabet ikke har ret i påstanden om, at SKAT anvender enkle fejl til at underkende kontrollen for en knap 4 årige periode, der er mange fejl og overskridelsen af 60-dages reglen er gennemgående for hele perioden. Uanset at lønbureauet har rettet de forkerte satser, som det anføres af selskabet, så har [virksomhed1] ApS, som arbejdsgiver, ikke ført en betryggende og effektiv kontrol, når der konsekvent udbetales skattefri godtgørelse for kørsel hjem arbejde m.v.

Det er derfor SKATs opfattelse, at ovenstående forhold klart belyser, at der for hele perioden ikke af [virksomhed1] ApS er ført en betryggende/effektiv kontrol med udbetalingerne af kørselsgodtgørelserne til [person2] for 2011, 2012, 2013 og januar 2014 til september 2014.

Det er SKATs opfattelse, at kørselsgodtgørelsen, der udbetalt til dig i indkomstårene 2011, 2012 og 2013 på henholdsvis 92.560 kr., 82.775 kr. og 87.927 kr.. er skattepligtig, jf. ligningsloven § 9, stk. 4. Beløbet beskattes som personlig indkomst, der er AM-bidragspligtig, jf. personskatteloven § 3, stk. 1 og arbejdsmarkedsbidragsloven § 2, stk. 2, nr. 1. Det er tilsvarende SKATs opfattelse, at kørselsgodtgørelsen der udbetalt til dig fra januar 2014 til september 2014 på henholdsvis 94.604 kr. er skattepligtig, jf. ligningsloven § 9, stk. 4, hvorfor [virksomhed1] ApS skal ændre indberetning til eIndkomst fra at være skattefri til at være skattepligtig.

I henhold til ligningsloven § 9 C, stk.1 samt stk. 6 modsætningsvis kan en skatteyder få ligningsmæssigt fradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads samt for erhvervsmæssig kørsel, som skatteyderen ikke modtager skattefri kørselsgodtgørelse for. En skatteyder er således berettiget til at opgøre et fradrag efter ligningsloven § 9 C, stk. 1 og stk. 6 modsætningsvis. Er der tale om erhvervsmæssig kørsel eller almindelig kørsel mellem hjem og fast arbejde efter ligningsloven § 9 C, stk. 2 kan der kun foretages fradrag for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 kilometer.

Af ligningslovens § 9 C stk. 7 fremgår det, at skatteyder skal angive værdi af fri arbejdsgiver befordring. Bestemmelsen indebærer, at der ikke kan foretages befordringsfradrag, når skatteyderen på grund af arbejdsgiverbetalt befordring ingen udgifter har.

Da du som hovedaktionær har adgang til bilerne i [virksomhed1] ApS, er det SKATs opfattelse, at du skal dokumentere/sandsynliggøre, at brændstofudgifter m.v. ikke er betalt af [virksomhed1] ApS., men at du selv har afholdt udgifterne vedrørende denne kørsel.

Såfremt du mener, at du er berettiget til befordringsfradrag efter ligningsloven § 9 C bedes du indsende en opgørelse over de erhvervsmæssige kørte kilometer samt kørsel mellem hjem og arbejde, som du mener, berettiger til et befordringsfradrag efter ligningsloven § 9 C. For at dokumenterer/sandsynliggøre, at du selv har afholdt udgifterne vedrørende denne kørsel bedes ud oplyse hvilken bil du har anvendt samt fremsende kopi af brændstofkøb, værkstedsregninger m.v. SKAT vil herefter vurderer, hvorvidt du er berettiget til et ligningsmæssigt fradrag efter ligningsloven § 9 C.

SKAT har ikke modtaget den ønskede dokumentation, hvorfor SKAT ikke har kunne vurdere, hvorvidt du er berettiget til et ligningsmæssigt fradrag efter ligningsloven § 9 C samt størrelsen heraf.”

SKAT har den 7. juni 2018 fremsendt erklæring som følger Bilag 6:

”Vi har gennemgået sagen på ny og vi fastholder, at afgørelsen af 26. marts 2015 bør stadfæstes.

Befordringsgodtgørelse

Det er fortsat SKATs opfattelse, at klagers arbejdsgiver ikke forudgående udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse til klager har foretaget - herunder på baggrund af de foreliggende bogføringsbilag har kunnet foretage den fornødne forudgående kontrol af, at betingelserne for udbetalingen er opfyldt, jf. § 2 i bekendtgørelse om rejse og befordringsgodtgørelse (bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000).

Som modtager af befordringsgodtgørelsen er det klager, der har bevisbyrden for at betingelserne for at få den udbetalt af skattefrit er opfyldt. Da klager er hovedanpartshaver i arbejdsgiverselskabet, er der grundet interessefællesskabet, skærpede krav til dokumentationen for, at disse betingelser er opfyldt.

Klager har selv erkendt at 60-dages reglen i ligningslovens § 9 B, stk. 1, litra a for kørsel mellem hjem og arbejdsplads er overskredet for alle indkomstårene.

Derudover at der er udbetalt kørselsgodtgørelse for privat kørsel på helligdage og han har været registreret kørende i sin Audi i alle årene trods bilen er afmeldt i september 2013.

Der er fejl i formålsangivelsen i kørselsbilaget, idet formålet i alle tilfælde har været kundebesøg, trods dette ikke var dækkende i alle tilfælde (f.eks. ved konferencedeltagelse). Der har været manglende angivelse af delmål i tilfælde, hvor kørebogen fra Autolog ikke registrerer kortere stop i kørsler, der er foretaget til og fra bopælen.

Klagers arbejdsgiver har således ikke udarbejdet et tilstrækkeligt fyldestgørende bogføringsmateriale i overensstemmelse med § 2 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse. Der fremgår ikke hvilken sats, der er benyttet eller hvad kørselsgodtgørelsen beregnes til. Klagers arbejdsgiver har overladt det til [virksomhed7], at finde de relevante satser. Det er SKATs opfattelse, at arbejdsgiveren derved ikke har og heller ikke har kunnet foretage en tilstrækkelig forudgående arbejdsgiverkontrol med, at klager har fået udbetalt kørselsgodtgørelse til de korrekte satser. Dette understreges endvidere af de fejl, der netop er konstateret i anvendte satser i november 2013 og august 2014 samt i starten af 2011-2014.

Da arbejdsgiveren ikke har ført den fornødne kontrol i overensstemmelse med § 2 i bekendtgørelsen findes det ikke godtgjort at betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse er opfyldt.

Klagers repræsentants bemærkninger i brev af 27. oktober 2017 til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse udsendt til klager ved brev af 10. oktober 2017 kan ikke ændre på SKATs opfattelse af, at klagers arbejdsgiver ikke har opfyldt betingelserne i § 2 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse og dermed kan godtgørelserne ikke udbetales skattefrit til klager.

SKAT fastholder dermed. at afgørelsen om beskatning af de udbetalte godtgørelser bør stadfæstes, jf. ligningslovens § 9, stk. 4.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at han har ret til skattefri befordringsgodtgørelse i indkomstårene 2011, 2012 og 2013.

Der er til støtte herfor anført:

”SKAT har underkendt udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse for årene 2011, 2012, 2013 samt perioden januar - september 2014 til [virksomhed4] med begrundelsen, at Bekendtgørelse nr. 173 af 13/3 2000 § 2 om kontrol ikke er overholdt af arbejdsgiveren [virksomhed1] ApS cvr nr. [...1].

Påstand 1. Hvis afgørelsen i SKM2002.525VLR skal danne grundlag for underkendelse af skattefri kørselsgodtgørelse, så skal SKAT påvise, at der ikke har været etableret kontroller hos arbejdsgiveren [virksomhed1] ApS.

Påstand 2. Manglende kontrol kan ikke ses samlet for en periode på næsten 4 år. Manglende kontrol ske ses på det tidspunkt, hvor kontrollerne som en helhed ikke længere fungerer.

I vor konklusion til påstand 3 "bekendtgørelsens § 2, stk. 2" fremgår det tydeligt, at det er systemfejl i maj 2013, i november 2013 og igen i august 2014 hos lønbureauet [virksomhed7], som bidrager væsentligt til de registrerede fejl.

Påstand 3. Arbejdsgiveren [virksomhed1] ApS har overholdt sine kontrolforpligtelser i henhold til Bekendtgørelse nr. 173 af 13/3 2000 § 2.

A. Implementering af kontroller

Arbejdsgiveren [virksomhed1] ApS har allieret sig med "autolog", som ifølge leverandørens hjemmeside er det eneste af SKAT godkendte registreringssystem til kørselsgodtgørelse i Danmark. Dette system har indbyggede kontroller, som sikrer alt registreret kørsel med angivelse af alle de krav, som der stilles til kørsel i medarbejderens egen bil.

Dernæst har arbejdsgiveren allieret sig med selskabets lønbureau, som før hed [virksomhed8] og nu har ændret navn til [virksomhed7], som har beregnet og herefter udbetalt kørselsgodtgørelse på grundlag af arbejdsgiverens kilometeropgørelser beregnet ud fra autologs registreringer. Arbejdsgiverens bogholderi, der ledes af [person1], har kontrolleret kørselsrapporteme fra autolog og signeret kørselsrapporteme efter kontrollen, ligesom adm. direktør [person2] har initieret de afleverede kørselsrapporter.

[virksomhed1] ApS har anvendt autolog til registrering af de kørte kilometer, og herefter anvendt lønbureauet [virksomhed7]'s IT-systemer til opgørelse af selve udbetalingen af kørselsgodtgørelsen, herunder de anvendte satser.

SKAT har i deres kendelse lagt stor vægt på, at km-satserne i autolog var forkerte.

Fordi [virksomhed1] ApS ikke anvender autolog til beregning af kørselsgodtgørelsen som helhed, så bruger SKAT det som argument til at underkende [virksomhed1] ApS kontroller. Det uagtet at SKAT i deres egne fremlagte skemaer efterfølgende bekræfter, at ved selve udbetalingen, så anvendes de korrekte satser. Det afgørende må være, at der er etableret kontroller og ikke om kontrollerne er fordelt mellem 2 IT systemer.

Selskabet skal derfor pointere, at det har KUN brugt autolog til registrering af punkt 1, 2, 3, 4 og 5 jf. Bekendtgørelse nr. 173 af 2000. Selskabet har herefter brugt [virksomhed7] til registrering af punkt 6 og 7 jf. Bekendtgørelse nr. 173 af 2000. Omregning af satser efter de kørte 20.000 km opgøres således af [virksomhed7]s system og ikke af autologs system, idet lønbureauet har implementeret eget kontrolsystem med automatisk registrering af satser og km.

B. Om kørslen

Kørselsgodtgørelsen vedrører [virksomhed4]'s kørsel i egen bil. [virksomhed4] er adm. direktør og også selskabets med afstand den mest sælgende medarbejder. Han kører således mange erhvervsmæssige ture til frisører og potentielle kunder. Disse besøg lægges på alle tider af dagen. Der er kundebesøg inden han møder på kontoret, og der er kundebesøg med kørsel fra kontoret til kunder inden, han kører hjem. Over en periode på 4 år kan det derfor ikke undgås, at der har været registreringer, som indeholder kørsel, hvor [virksomhed4]' s registrering er fejlbehæftet.

[virksomhed4]'s autolog i hans bil er blevet indstillet til registreringer på hverdage mellem kl 8-17 som en sikringsakt for at undgå private kørte km blev medtaget i kørselsopgørelseme ved en fejl. Weekender og kørsel udenfor tidsrummet 8-17 på hverdage blev således ikke registreret i autolog under erhvervsmæssig kørsel.

I de tilfælde, hvor der udenfor dette tidsrum blev kørt for arbejdsgiveren (især i weekender) fjernede [virksomhed4] denne begrænsning for at kunne registrere erhvervsmæssig kørsel.

Konklusion mht. generelle kontroller og kørslen:

Arbejdsgiveren har foretaget de tilstrækkelige tiltag til implementering af et registreringssystem med indbyggede kontroller.

Bekendtgørelsens § 2, stk. 2

I henhold til bekendtgørelsens § 2, stk. 2. skal bogføringsbilag indeholde:

Kravet overholdes ved hjælp af autolog og af [virksomhed7]. Bogholder [person1] bekræfter med sin signatur, at hun har gennemgået, at det er [virksomhed4], som har foretaget de kørte km i hans bil. Hun overser, at [virksomhed4] fra september 2013 har skiftet bil. Der har aldrig været tvivl om, at de kørte km er kørt i [virksomhed4]'s egen bil, idet autolog er installeret i bilen. SKAT begrunder i sin kendelse, at [virksomhed4] havde adgang til andre biler, hvorfor kørslen kunne have foregået derfra SKM2004.45.LSR.

Det bestrides, idet det ikke har været muligt at udskrive autolog fra en anden bil,

som [virksomhed4] kunne have adgang til, idet autolog var installeret i [virksomhed4]' s egen bil. SKAT omtaler [virksomhed4] har andre biler til rådighed. Det skal oplyses, at 2 biler bruges 100 % af sælgere bosat langt fra [virksomhed1] ApS. De er således ikke til rådighed. Den sidste bil til "rådighed" for [virksomhed4] er en varebil på gule plader, der ikke må anvendes til privat kørsel.

Kravet overholdes ved angivelse af kundebesøg. [person1] bekræfter med sin signatur, at hun har gennemgået grundlaget for den erhvervsmæssige kørsel, at det er påført tekst kundebesøg. Selskabet erkender, at der er sket følgende fejl:

Bilag 2A-2B er 2 udskrifter fra autologs GPS system, som viser 2 kørsler fra hjemmeadressen [adresse4] [by4] til firmaet [adresse5] [by8]. Den første kørsel bilag 2A på 14,7 km er en direkte kørsel fra [adresse4] til [adresse5], som ikke berettiger til kørselsgodtgørelse. Den anden kørsel bilag 2B på 15,9 km er kørsel fra [adresse4] til [person4]'s klip og så videre til kontoret, som berettiger til kørselsgodtgørelse.

- fejl i meget begrænset omfang i perioden 2011-2014 ved kørsel mellem arbejde og hjem, hvor der ikke var indlagt kundebesøg. Fejlen opstår, fordi [virksomhed4] kører hjem inden kl 17 og ikke har indlagt kundebesøg på vej hjem. Den samlede registrerede erhvervsmæssige kørsel mellem [adresse5] og [adresse4] i perioden 2011-2014 udgør i alt km 1.462. Fejl i kørsel fra [adresse5] til [adresse4] udgør for årene 2011-2014 i alt km 745.

Kravet overholdes af autolog, hvilket er et automatiseret system med indlagt datoregistrering som der ikke kan manipuleres. De indlagte kontroller med datoregistrering er efter vor opfattelse tilstrækkelige.

Kravet overholdes ved hjælp af autolog med fuldstændig GPS oversigt over kørslen. Vi henviser til bilag "A og 2B.

5. Angivelse af antal kørte kilometer.

Kravet overholdes af autolog. Autolog anvender GPS til registrering af kørslen. Det er således en 100 % sikker registrering, der ikke kan manipuleres med, og som ikke kan opmåle kørslen forkert. De indlagte kontroller er efter vor opfattelse tilstrækkelige.

6. De angivne satser.

Kravet overholdes af lønbureauet. [virksomhed7] har i deres IT system registreret de satser, der er gældende for de første kørte 20.000 km og efter de kørte 20.000km. [virksomhed7] ændrer selv satserne hvert år, når de offentligøres af SKAT. Der kan ikke ske manipulation eller ændres i satserne, ligesom systemet omkring overskridelsen af kørte 20.000 km ligger fast inde i [virksomhed7]s system. De indlagte kontroller er efter vor opfattelse tilstrækkelige.

SKAT har påvist, at [virksomhed7] system fejlede i maj 2013, november 2013 og i august 2014. Det er hændelig systemfejl af en uafhængig leverandør, som ikke bør kunne danne grundlag for at afvise kørselsgodtgørelse for 2011-2014 som helhed. Fejl i 2013 udgør kr. 1.561 og fejl i 2014 udgør kr. 5.145.

7. Beregning af befordringsgodtgørelsen

Kravet overholdes af lønbureauet, der beregner befordringsgodtgørelsen. SKAT begrunder sin kendelse med, at der i januar måned sker registrering af kørte km i den sidste del af december, som rettelig skulle have været med i december. Det er korrekt, men det er ikke praktisk muligt, at få udbetalt løn/kørselsgodtgørelse i december måned for kørsel i den sidste uge af december, idet lønnen er indberettet til lønbureauet inden da. Vi har efterfølgende påvist, at det er ganske få kroner, der er influeret af denne praktiske ordning.

Konklusion mht. bekendtgørelsens § 2, stk.2:

Arbejdsgiveren [virksomhed1] ApS har ved hjælp af anvendelse af autolog og lønbureau­ ets it-system oprettet et registreringssystem, der automatisk sikrer udbetaling af kørselsgodtgørelse efter kravene i bekendtgørelsens § 2, stk.

Der er konstateret følgende "fejl":

Den praktiske registrering omkring periodisering ved årsskifte er efter vores opfattelse helt sædvanlig praksis og uvæsentlig.

Systemfejl hos [virksomhed7] i november 2013 og i august 2014 mht. 20.000 km grænsen samt i maj 2013 med dobbelt udbetaling på samme kørsel bør ikke kunne danne grundlag for tilsidesættelse af et kørselsregnskab, når der var enkeltstående fejl i automatiserede kontroller hos tredjemand, som er store og anerkendte bureauer. Det er endvidere kun 3 systemfejl på 4 år.

Fejl på helligdagsregistrering er en kodningsfejl, som ikke har været tilsigtet. Fejlen udgør minder end 1 % af de samlede udbetalinger over 4 år.

Fejl på fortolkning/tilstrækkeligt kendskab til 60 dages reglen er en fejl, som kun kunne være blevet opdaget ved tilstrækkelig kendskab til 60 dages reglen tillige med at alle kørsler med GPS ruteangivelse var blevet udskrevet af [person1], og at hun samtidig sikrede sig, at der ikke var gjort stop hos kunder undervejs. Det er en fejl men ikke en tilsigtet fejl eller et forsøg negligere kravet om arbejdsgiverens kontrol ved udbetaling af kørselsgodtgørelse efter bekendtgørelsen nr. 173 § 2.

Påstand 4. SKAT's begrundelser for afvisning af kontrol jf. kendelsen side 15-17 bestrides.

Vi vil efterfølgende kommentere og korrigere de fejl, som SKAT har konstateret i forbindelse med kørsel i egen bil.

De fejl SKAT omtaler omkring ændring af forkerte satser skyldes udelukkende, at SKAT alene baserer deres opgørelse på autolog og ikke på autolog på punkt 1-5 samt [virksomhed7] på punkterne 6-7, som selskabets forretningsgang er opbygget på.

SKAT's argumentation holder alligevel ikke, selvom man alene baserede sig på autolog (som man ikke gør), idet lønbureauet [virksomhed7] retter de satser, som indberettes fra autolog. "Fejlrapporterne" ligger bare hos [virksomhed7] og ikke hos [virksomhed1] ApS. Hvis lønbureaet ved [person1]'s indberetning har rettet forkerte satser opgjort af autolog, så er det en kontrolfunktion, som sikrer korrekte satser og km-opgørelser. Hvorvidt lønbureauet bare retter fejlene og ikke sender korrektionsmateriale retur til arbejdsgiveren, bør ikke kunne anvendes som grundlag for at underkende de implementerede kontroller.

Dernæst SKAT's oplysning side 15 linje 6 har intet med denne sag at gøre, idet SKAT har accepteret, at den bil som blev brugt til kørslen i skattemæssig henseende tilhører [virksomhed4]. Kørsel foretaget i 2010, 2011, 2012 og 2013 er sket i den i autolog registrerede bil Q5 van med reg. nr. [reg.nr.1] Bilen blev solgt i september 2013 og erstattet af en af [virksomhed4] lejet BMW, der blev udskiftet i januar 2014, da hans Mercedes kom hjem til forhandleren. Vi skal oplyse, at man i autolog efter en edb-opdatering af deres registreringssystem ikke længere kan angive den anvendte bils reg. nr.

B. Vi anerkender, at der mangler rettelse i forhold til 60 dages reglen med kørsel mellem hjem og arbejdspladsen på [adresse5] i [by8]. Der er i årene 2011- 2014 kørt 16.369 km mellem [adresse4] og [adresse5]. [virksomhed4] har i de 4 år medtaget 5.216 km, hvor der er kørt direkte til firmaet. Der er i disse tilfælde udbetalt km-godtgørelse på forkert grundlag. De øvrige 9.153 km indeholder erhvervsmæssig kørsel inden kørslen til firmaet, hvilket kan underbygges af autologs GPS udskrifter.

SKAT underkender kørselsgodtgørelse til kunde på [adresse6] med henvisning til 60-dages reglen. Vi bestrider dette forhold, idet 60-dages reglen med kørsel til skiftende arbejdsplads ikke gælder for kundebesøg, men kun i tilfælde, hvor der etableres en ny arbejdsplads.

C. Kørsel på lørdage og søndage er erhvervsmæssige. [virksomhed4] tilkobler i de tilfælde manuelt autolog til kørslen. Eksempelvis lørdag den 29. juni - 1. juli 2013 er der kørsel til Tyskland og Holland. SKAT underkender erhvervsmæssig kørsel, idet der ved kørslen til den internationale konference er brugt betegnelsen "kundebesøg" og ikke betegnelsen "international konference". Bilag 3 er indkaldelsen fra [virksomhed5] med tilhørende program fra den internationale konference. [virksomhed5] udgør 50 % af [virksomhed1] ApS' omsætning.

SKAT underkender kørsel søndag 16. februar - 22. februar 2014 til [by5] og igen videre i Norge, [by6]. Kørslen vedrører et møde med arbejdsgiverens kunde i [by6]. SKAT udbad sig kundeliste på samhandel for en periode. Der var i en periode som SKAT modtog ikke samhandel med alle kunder i Norge. Vi vedlægger derfor som bilag 4 liste på kunder i Norge. Heraf fremgår det, at der er 7 norske kunder, hvoraf 2 har adresser i [by6].

SKAT afviser udbetaling af kørselsgodtgørelse ud fra den begrundelse, at turen også havde privat karakter. Det bestrides, idet selve kørslen ikke kan sammenholdes en skattemæssig driftsomkostningsbetragtning. Når der køres erhvervsmæssigt, så giver det ret til kørselsgodtgørelse uagtet at turen også indeholder privat kørsel, når der blot ikke modtages kørselsgodtgørelse for den private del. Weekend kørsel udgør 1.143 km for årene 2011-2014, som alle er erhvervsmæssige.

Kørsel på helligdage der ligger mandag-fredag er registreret ved en fejl, idet [virksomhed4] har glemt, at afkoble autolog manuelt på disse dage. Fejlene udgør i alt 1.396 km for årene 2011-2014.

D. Kørsel fra bopælsadresse og retur uden registreret stop sker i henhold til autolog i de tilfælde, hvor parkeringer er under 5 minutter. Bilag 5 med redegørelse fra [virksomhed9] ApS dokumenterer dette forhold.

Kørsel med stop under 5 min forekommer i forbindelse med aflevering af varer til kunder eller kørsel fra [adresse4] til posthuset og tilbage til [adresse4], fordi [virksomhed4] på vej hjem havde glemt at aflevere post på posthuset i [by4] eller varer til en kunde i lokalområdet. Det skal oplyses, at adressen [adresse3] [by4] (et indkøbscenter) er adressen på posthuset samt adressen på 2 af selskabets kunder. Posthuset i [by4] altid har fungeret, som firmaets postafleverings- og afhentningsadresse, fordi [virksomhed4] kan herved komme forbi posthuset inden han kører ud til kunder rundt om i landet.

Kørslen fra bopælsadresse og retur er derfor erhvervsmæssig i ovenstående tilfælde.

SKAT begrunder i sin kendelse at bekendtgørelse nr. 173 af 13/3 2000 § 2 ikke er overholdt, når adressen for kørslens mål og evt. delmål ikke fremgår. Det bestrides, idet autolog angiver den samlede tur, hvilket dokumenteres i bilag 2A-2B.

E. SKAT begrunder sin kendelse med, at der er udbetalt kørsel i alle uger i 2012 bortset fra uge 1. [person2] afholdt ikke ferie i 2012, hvilket kan dokumenteres med autologs registreringer. Af bilag 6 fremgår det af [virksomhed4] har haft kørsel til kunder i samtlige uger i 2012 bortset fra uge 1, påsken og julen, hvor [virksomhed4] holdt fri på helligdagene. [virksomhed1] ApS er en lille virksomhed med megen kundekontakt og kun 1 administrativ medarbejder, hvorfor [virksomhed4]'s tilstedeværelse er påkrævet ugentligt. Det hæmmer hans mulighed for længerevarende ferier.

SKAT begrunder deres kendelse med, at der er 12 besøg med angivet kørsel til [virksomhed6] [adresse7], [by8]. [virksomhed6] har adressen [adresse8], [by8], 600 meter fra [adresse7]. Begge adresser er beliggende i et parcelhuskvarter. [virksomhed4] har oplyst, at besøgene altid finder sted på [person5]s privatadresse [adresse7], [by8], hvor [person5] har fri fra salonen og derved tid.

F. SKAT omtaler i deres kendelse 3 adresser, hvor arbejdsgiveren ikke umiddelbart har registrerede kunder. Den første sag søndag den 9/3 2014 adresse Tingkærvej, [by2], som er omtalt flere steder i kendelsen, bestrides, idet denne kørsel er registreret, som værende privat uden kørselsgodtgørelse. Vi ved ikke hvor SKAT har deres oplysninger fra, men vi antager at SKAT har blandet autologs registrerede private kørsler sammen med autologs registrerede erhvervsmæssige kørsler.

Sag nr. 2 fredag den 16/5 2014 er Store Bededag, hvilket er en helligdag mellem mandag og fredag, som er anerkendt fejlindberettet.

Sag 3 søndag den 12/5 2013 er meget begrænset kørsel til posthuset i [by4] med post, som blev glemt om fredagen.

Parkering i midtbyer ikke altid giver mulighed for parkering udenfor kundens domicil. SKAT henviser i deres kendelse til, at de oplistede adresser er få af mange eksempler, som SKAT har fundet, og at der ikke er tale om adresser i en større by, hvor det kan være svært at finde parkeringen.

SKAT omtaler specifikt [adresse3], [by4] med mange kørsler fra [adresse4] og retur til samme adresse. Vi henviser til begrundelserne under punkt D. Vi skal ligeledes oplyse, at de kørsler SKAT henviser til stort set alle er på under 10 min, hvorfor aflevering af glemt post samt glemte varer til de 2 kunder ([virksomhed10] og [virksomhed11]) i centret 24 gange på 4 år ikke er usædvanligt.

SKAT's oplysning om øvrige "mange" eksempler på adresser uden kunder bestrides.

SKAT omtaler kørsel i weekender:

-Kørsel til [adresse1], [by2]. Vi skal igen oplyse, at der ikke er beregnet kørselsgodtgørelse til kørsel til den adresse.

-Kørsel søndag den 26/6 2011

-Kørsel lørdag den 18/5 2013 køres der til vandet, [adresse10] [by9]. Turen til "vandet" i maj måned, var kørsel til [person6]s dimissionsfest, hvor hun inviterede [virksomhed4], fordi hun havde brugt [virksomhed1] ApS til hendes afsluttende op­ gave, der indeholdt en undersøgelse omkring frisørbranchen og udlændinge.

Vi har beregnet afvigelsen på den praksis at de sidste par dage af praktiske årsa­ ger medtages i januar afregningen, idet kørselsrapporteme er afleveret til løn­ indberetning inden udgangen af den sidste uge af måneden.

Samlet periodiseringsfejl omkring nytår påvirker kørselsgodtgørelsen for 2011 med kr. 10 ud af samlet kørselsgodtgørelse til [person2] på kr. 92.560. Det giver en fejlmargin på 0,01 %.

Samlet periodiseringsfejl omkring nytår påvirker kørselsgodtgørelsen for 2012 med kr. 12 ud af samlet kørselsgodtgørelse til [person2] på kr. 82.776. Det giver en fejlmargin på 0,01 %.

Samlet periodiseringsfejl i 2013 kr. 271 ud af samlet kørselsgodtgørelse til [person2] på kr. 87.928. Det giver en fejlmargin på 0,3 %.

Samlet periodiseringsfejl i 2014 er ikke opgjort, idet kun fejlandelen i januar er beregnet. Den modsatrettede post senere på året var ikke nået ved udgangen af september 2014.

Periodiseringsfejlene er aldeles uvæsentlige i forhold til at kunne komme i betragtning til at underkende kørselsgodtgørelsen som udenfor kontrol.”

Repræsentanten er kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”Skatteankenævnets forslag til afgørelse baseres på følgende:

1. Det fremgår ikke af de fremlagte kørselsbilag hvad kørselsgodtgørelsen beregnes til, herunder hvilken sats, der er anvendt.

Kommentar:

Ovenstående problemstilling opstår udelukkende, fordi SKAT kun har taget udgangspunkt i de opgørelser, som kan trækkes ud af autolog. I udtræk fra Autolog er satsen ikke korrekt, men det har virksomheden på intet tidspunkt brugt til noget. Det er derfor misvisende, at SKAT bruger disse lister til at afvise kørselssystemet.

[virksomhed7], som er Danmarks største lønindberetningssystem, anvendes af selskabet til dokumentation for den betalte kørselsgodtgørelse herunder kørselsbilag, hvor kørte km og sats fremgår. Det har SKAT ikke med i deres sagsfremstilling.

Det er i sig selv en kontrolforanstaltning, at [virksomhed1] ApS har Danmarks største lønsystem [virksomhed7] til at sikre korrekt sats ved udbetaling af km godtgørelse, idet [virksomhed7]s interne kontrolsystemer burde være 100 % sikrede mod fejl.

Det har dog alligevel vist sig, at der i november 2013 og i august 2014 har været en IT-fejl i [virksomhed7]s system i de 2 måneder. Når man som selskab har valgt et så stort og gennemprøvet IT firma til at køre sine kørsler med kørselsgodtgørelse, så er det meget hårdt dømmende mod [virksomhed1] ApS, at de ikke har konstateret at der i 2 måneder var fejl i [virksomhed7]s systemer, når man overskred de kørte 20.000 km på et år. Det vil svare til, at det vil være kundes ansvar og skyld, hvis en bank beregnede renter forkert på et lån, fordi selskabet selv burde have kontrolleret bankens renteberegninger.

Dernæst så vil en fortolkning af SKAT og en afgørelse fra Skatteankenævnet, hvor man lægger vægt på, at der er betalt forkert sats på km kørt i den sidste uge af et kalenderår, idet de medtages i det efterfølgende kalenderår betyde, at SKAT kan tilbagevise samtlige kørselsregnskaber udbetalt af [virksomhed7] og formentlig alle andre systemer anvendt af danske selskaber, idet der ved udbetaling af km godtgørelse altid bruges den sats, der er gældende for den måned, hvor km godtgørelsen udbetales. Denne helt uvæsentlige afvigelse kan der ikke rettes op på, idet medarbejdere ikke kan indberette kørsel for den sidste uge i måneden, da kørselsgodtgørelsen skal udbetales sammen med løn for indeværende måned, og kørte km skal således indberettes til [virksomhed7] flere dage inden månedens udgang.

Skatteankenævnets henvisning til §2 stk. 3 på km satser i starten af nye kalenderår vil administrativt lægge alle lønsystemer ned. Dernæst har kunden gjort alt for at sikre korrekt udbetaling af km godtgørelse ved brug af autolog og [virksomhed7]. I det omfang at al kørsel beskattes, fordi [virksomhed7] 2 gange har haft fejl i deres system, så vil det ligeledes betyde at al kørselsgodtgørelse fra alle firmaer i Danmark, der anvender [virksomhed7], og hvor de 20.000 km overskrides kan beskattes.

De samfundsmæssige implikationer af en sådan afgørelse vil være uoverskuelig, da det vil vedrøre tusindvis af danske firmaer.

Det er vigtigt at sammenfatte at [virksomhed1] ApS, som er en virksomhed med mindre end 10 ansatte har indført autolog i sine biler samt anvender [virksomhed7] lønsystemer. Det er 2 systemer som har de bedste systemer i landet til styring af udbetaling af km godtgørelse.

2. Der er fejl i formålsangivelsen i kørselsbilaget, jf. ligningslovens §2, stk. 2 pkt. 2, idet formålet med alle turene har været "Kundebesøg".

Kommentar:

Det er korrekt at alle erhvervsmæssige kørsler har haft benævnelsen "Kundebesøg". Autologs registreringssystem har 3 kategorier til definition af kørslen.

I [virksomhed1] ApS har man, fordi de 3 kategorier ikke har været 100 % dækkende til alle former for kørsel, kun anvendt 2 kategorier, som skulle skelne mellem privat og erhvervsmæssig kørsel. Derfor har alle erhvervsmæssige kørsler fået benævnelsen "Kundebesøg". De kunne lige så godt have fået benævnelsen "Anden erhvervsmæssig kørsel".

Det har været mest afgørende for selskabets interne kontroller, at der var korrekt adskillelse mellem godtgørelsesberettiget kørsel og ikke godtgørelsesberettiget kørsel. De 3 kategorier i Autolog er ikke dækkende men, det fremgår af autologs gps system, hvor man helt nøjagtigt har kørt til. Derfor kan man via kørselsrapporten få afklaret kørslens erhvervsmæssige formål.

3. Der er udbetalt kørselsgodtgørelse for privat kørsel på helligdage.

Kommentar:

Det er korrekt, at der er registreret privat kørsel på helligdage med i alt 348,91km. De registrerede km er gennemgået og opgørelse er vedlagt som bilag 1. Der er kørt 114,32km erhvervskørsel og 234,59km privat på helligdage. Det har ikke været hensigten, at der skulle udbetales kørselsgodtgørelse vedrørende private kørte km, men autolog var sat op så den registrerede alle kørsler på hverdage mellem kl. 8-17. [person2] har ved en fejl ikke fået slået den fra på de angivne helligdage, hvorfor der er meget uheldigt, er sket udbetaling på forkert grundlag.

4. 60-dages reglen jf. ligningslovens §9B stk. 1 litra a for kørsel mellem hjem og arbejde er overskreden ialle årene.

Kommentar:

Det er korrekt, at der er sket fejludbetaling af kørselsgodtgørelse i enkeltstående tilfælde, hvor der har været kørsel mellem hjem og arbejde. Baggrunden for at denne fejl kunne opstå var oftest, at frisører ringede til [person2] dagen inden eller om morgenen og bad ham tage produkter med ud på hans besøg hos dem. [person2] har derfor ikke tænkt over, at kørslen erhvervsmæssige grundlag ændrer sig, fordi han kører forbi firmaet og henter produkter til kunderne, eller hvis han kører forbi firmaet om aftenen for at hente produkter til næste dags kundebesøg, og derefter kører hjem fra firmaet.

Det har ikke været bevidst, at disse uheldige situationer er opstået, som betyder, at han ikke er berettiget til kørselsgodtgørelse, men det er ikke i ond tro, men udelukkende som følge af den opstående situation, at disse udbetalinger er gennemført på et forkert grundlag. Heller ikke bogholderen, som har kontrolleret udbetalingerne har tænkt over dette forhold, idet det i de pågældende situationer ikke har forekommet forkert.

5. Klageren er desuden alle årene registreret som kørende i sin Audi QS van. Bilen er dog afmeldt fra den 3. september 2013.

Kommentar:

Vi har fremlagt dokumentation på, at Audi Q5 i september 2013 er skiftet ud med en anden bil. Der er således ingen tvivl om, at kørselsgodtgørelsen er udbetalt for kørsel i lønmodtagerens egen bil.

Det fremgår af bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse, at der kun må ske udbetaling af kørselsgodtgørelse ved kørsel af lønmodtagerens egen bil eller egen motorcykel. Det fremgår ikke af bekendtgørelsens §1 stk. 2 eller §2, stk. 2, at der skal ske registrering af, hvilken af lønmodtagerens biler lønmodtageren anvender til erhvervsmæssig kørsel. Det afgørende er, at det skal være lønmodtagerens bil, der anvendes. Argumentationen i punkt 4 omkring, hvilken bil der har været brugt bør efter vor opfattelse derfor ikke indgå i vurderingen om arbejdsgiveren har ført kontrol med udbetaling af kørselsgodtgørelse.

6. Allerede fordi selskabet ikke har ført den fornødne kontrol i overensstemmelse med §2 ibekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse, findes det, at betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse ikke kan anses som opfyldt.

Vi har under punkt 1 fremhævet, at selskabet har gjort alt, hvad der står i dets magt for at imødekomme reglerne i bekendtgørelse om rejse- og befordrings­ godtgørelse ved at købe et Autolog system, som [person2] har læst, var det eneste system, som var blevet godkendt af SKAT. Dernæst har selskabet anvendt landets mest brugte og anerkendte lønbureau og -system til opgørelse, beregning og udbetaling af kørselsgodtgørelse. Vi finder derfor at selskabet har ført den fornødne kontrol, men som det gælder for alle kontrolsystemer, så vil der alligevel ske fejl som ikke opdages af de indlagte kontroller. Det gælder for produktionsvirksomheders produkter, offentlige systemers udsendelse af fortrolige oplysninger, sundhedsvæsenets seneste fejludsendelse af testresultater på tarmkræftprøver etc. Ingen kontrolsystemer kan forhindre at der ikke sker en fejl eller at alle fejl opdages i tide. Den hacking i store landes forsvarssystemer, som burde være ubrydelige, har svagheder, hvor de indlagte kontroller viser fejl. Det bør derfor være acceptabelt, at [virksomhed1] ApS har haft fejl i enkelte udbetalinger til [person2] uden at alle kørselsgodtgørelser for alle årene skal beskattes som personlig indkomst. Det er vor opfattelse, at sagen henvises til revurdering, så de forkerte udbetalinger beskattes eller tilbagebetales af [person2] og ikke at alle betalinger over hele perioden beskattes som personlig indkomst.

Yderligere forhold:

[person2] har indhentet dokumentation på følgende forhold: Skatteankenævnets forslag til afgørelse af 10. oktober 2017:

Bekræftelse fra kunde, at der er afholdt forretningsmøde på den pågældende adresse den 16/5 2014.

[person2] har fremlagt specifikation på de pågældende dage, hvoraf det fremgår, at alle kørslerne er den sidste kørsel de pågældende dage, hvor han runder privatadressen for at få sine ting skrevet og gjort klar til forsendelse inden han kører til post indlevering på [adresse3], [by4]. Autolog registrerer ikke stop, når det er under 4 minutter. Det tager mindre end 4 minutter, at aflevere pakker og breve på posthuset.

Bekræftelse fra kunde på, at der igennem de sidste 10-12 år er afholdt forretningsmøder privat hos frisør [person5] på hendes ugentlige fridag om onsdagen.

Der er vedlagt mailkorrespondance med potentiel kunde, hvor der henvises til mødet den 16-5-2014.

E. Side 6, punkt B linje 7.Kørsel til skiftende arbejdssteder.

Der har været mange kørsler til transportfirmaet [virksomhed12] [adresse6], [by8] Virksomheden er en kunde og ikke et nyt arbejdssted, som defineret af SKAT. Kørsel til kunder berettiger til kørselsgodtgørelse. Vedhæftet specifikation på honorar modtaget af firmaet i perioden 2013-2014 er vedlagt.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som en lønmodtager påføres af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Det fremgår af ligningslovens § 9, stk. 4. Det gælder dog ikke for godtgørelser for befordringsudgifter omfattet af ligningslovens § 9 B, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, som fastsættes af Skatterådet.

Følgende udgifter til befordring til og fra en arbejdsplads anses for erhvervsmæssig befordring ifølge ligningslovens § 9B, stk. 1:

Arbejdsgiveren skal kontrollere, om betingelserne for at udbetale skattefri godtgørelse er opfyldt. Ifølge § 2 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse (bekendtgørelse nr. 173 af 13.03.2000) er det en betingelse for at få udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren har ført kontrol hermed, og at der foreligger bogføringsbilag, der indeholder:

Det er således ikke en betingelse for godkendelse af skattefri befordringsgodtgørelse, at der foreligger et egentligt kørselsregnskab, men der stilles krav om, at udbetalingerne, og dermed de kørte erhvervsmæssige kilometer, kan kontrolleres.

Der er tale om en forudgående kontrol, således at betingelserne skal være opfyldt på udbetalingstidspunktet, jf. SKM2009.430.HR. Hvis kontrolkravet ikke er opfyldt, anses hele den udbetalte skattefri befordringsgodtgørelse som skattepligtig, uanset om de øvrige betingelser om erhvervsmæssig befordring er opfyldt, jf. f.eks. SKM2002.525.VLR.

Det er modtageren af befordringsgodtgørelsen, som har bevisbyrden for, at betingelserne for skattefri udbetaling er opfyldt. Klageren er hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS. Der er som følge af dette interessefællesskab skærpede krav til dokumentationen for, at betingelserne for at udbetale skattefri befordringsgodtgørelse er opfyldt, jf. f.eks. SKM2015.73.ØLR.

Klageren har fremlagt en kørebog fra Autolog for årene 2011, 2012 og 2013.

Befordringsgodtgørelserne er udbetalt på grundlag af kørebogen, som viser kilometeropgørelserne for hver enkelt dags kørte kilometer og destinationer. Herefter har selskabets lønbureau, [virksomhed7], beregnet godtgørelsens størrelse, herunder fundet de anvendte kilometersatser.

Det fremlagte materiale anses ikke for på tilstrækkelig vis at dokumentere eller sandsynliggøre, at betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse var opfyldt.

Der er udbetalt kørselsgodtgørelse for privat kørsel på helligdage.

Endvidere er 60-dages reglen, jf. ligningslovens § 9 B, stk. 1, litra a, for kørsel mellem hjem og arbejdsplads, overskredet for alle indkomstårene, hvilket klageren selv har erkendt.

Klageren er desuden alle årene registreret som kørende i sin Audi Q5 van, reg. nr. [reg.nr.1]. Bilen er dog afmeldt fra den 3. september 2013.

Det er fejl i formålsangivelsen i kørselsbilaget, jf. § 2, stk. 2, pkt. 2, idet formålet for alle turene er benævnt ”Kundebesøg”, selvom klageren selv anfører at have været på international konference den 29. juni – 1. juli 2013, hvilket ikke kan karakteriseres som et kundebesøg.

Det fremgår direkte af § 2, stk. 3 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse, at hvis befordringsgodtgørelse udbetales med et højere beløb end Ligningsrådets satser, anses hele beløbet for personlig indkomst.

I øvrigt bemærkes, at selskabet ikke har udarbejdet fyldestgørende bogføringsmateriale i overensstemmelse med § 2 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse. Det fremgår således ikke af de fremlagte kørselsbilag, hvad kørselsgodtgørelsen beregnes til, herunder hvilken sats, der er anvendt, jf. det af klageren anførte om, at [virksomhed7] finder de relevante satser. Der er ikke ført tilstrækkelig arbejdsgiverkontrol med, at klageren har fået udbetalt kørselsgodtgørelse til de korrekte satser, hvilket understreges af, at der er fejl i de anvendte satser i november 2013 og august 2014, samt i starten af alle tre indkomstår.

Allerede fordi selskabet ikke har ført den fornødne kontrol i overensstemmelse med § 2 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse, findes det, at betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse ikke kan anses som opfyldt.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.