Kendelse af 30-08-2017 - indlagt i TaxCons database den 22-09-2017

Faktiske oplysninger

Klageren var fra stiftelsen af [virksomhed1] A/S i 2003 medlem af bestyrelsen i selskabet. Han ejede tillige 10,2 % af selskabets aktiekapital.

[virksomhed1] A/S blev erklæret konkurs, og konkursbehandlingen blev afsluttet den 30. august 2013.

Klageren har for 2010 og 2011 et løntilgodehavende i [virksomhed1] A/S på henholdsvis 129.238,62 kr. og 23.220,00 kr., i alt 152.458,62 kr.

Klageren har anmodet om fradrag for den ikke udbetalte løn fra [virksomhed1] A/S med 152.458 kr. samt for 23.774 kr., hvilket beløb er tilbagebetalt konkursboet, eller i alt 176.232 kr.

Der er fremlagt boregnskab af 3. juli 2013 i henhold til konkurslovens § 143.

SKATs afgørelse

SKAT har nægtet at godkende fradrag i den personlige indkomst med 176.232 kr.

Klagerens opgjorte fordring på løntilgodehavende i [virksomhed1] A/S vedrørende indkomstårene 2010 og 2011 anses ikke for endeligt konstateret, jf. kursgevinstlovens § 25.

Der er henvist til et brev af 2. april 2013 fra SKAT vedrørende ovennævnte indkomstår, hvor klageren er orienteret om, at han kan anmelde lønkrav (nettoløn) i boet overfor kurator, og at det så er op til kurator at vurdere, om dokumentation herfor er tilstrækkeligt til, at det kan godkendes som et krav i konkursboet.

Der er ikke indsendt dokumentation for anmeldelse af kravet i boet overfor kurator, således at kurator har kunnet vurdere, om det kunne godkendes som et krav i boet.

Efter praksis skal der være tale om et retsligt krav mod skyldner, hvor betalingskravet skal være anerkendt og efterfølgende være konstateret uerholdeligt ved forgæves udlæg.

Da der således ikke er konstateret et tab, vil der ikke være fradrag for løntilgodehavcnde som en tabt fordring, jf. kursgevinstlovens § 14, stk. 1.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens kapitalindkomst og skattepligtige indkomst for indkomståret 2013 nedsættes med 176.232 kr.

Subsidiært er det påstået, at klagerens kapitalindkomst og skattepligtige indkomst for indkomståret 2013 nedsættes med et lavere beløb efter Landsskatterettens vurdering.

SKAT har ved sin afgørelse af 18. marts 2015 nægtet klageren fradrag i den personlige indkomst for tab på løntilgodehavende i selskabet [virksomhed1] A /S med den begrundelse, at "din opgjorte fordring på løntilgodehavende i [virksomhed1] A/S vedrørende indkomstårene 2010 og 2011 anses ikke for endelig konstateret jf. kursgevinstlovens § 25".

Klagerens krav om fradrag i den skattepligtige indkomst i 2013 vedrører dels fradrag for ikke udbetalt nettoløn i 2010 og 2011 samt fradrag for krav på tilbagebetalt løn som følge af omstødelse, jf. nærmere nedenfor.

Repræsentanten har anført, at tabet - såfremt fradragsret anerkendes - skal gives i klagerens kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4, stk. 1,nr. 2, og skattepligtige indkomst og ikke i den personlige indkomst.

Klageren var såvel ansat i og bestyrelsesmedlem i [virksomhed1] A/S, cvr-nr. [...1].

Selskabet blev taget under konkursbehandling den 6. september 2011 med advokat [person1], [virksomhed2], som kurator. Konkursbehandlingen er afsluttet, og selskabet er afmeldt i Erhvervsstyrelsens selskabsregister med ophørsdato pr. 30. august 2013.

Krav vedrørende ikke udbetalt løn i2010 og 2011:

Grundet økonomiske vanskeligheder og manglende likviditet i slutningen af 2010 og starten af 2011 fik klageren ikke udbetalt løn i adskillige måneder i 2010 samt i januar 2011. Beløbene blev i stedet konteret som skyldige omkostninger i [virksomhed1] A/S, jf. udskrift af konto 7803 "Skyldige omkostninger" for [virksomhed1] A/S for perioden 1. januar – 31. december 2010, og udskrift af konto 7803 "Skyldige omkostninger" for [virksomhed1] A/S for perioden 1. januar - 1. september 2011.

Af begge disse udskrifter fremgår, at klagerens krav på løn blev bogført i selskabet som skyldig løn. Denne løn er aldrig blevet udbetalt.

Selskabet afregnede ikke A-skat og AM-bidrag af lønbeløbene, men indgik en afdragsordning med SKAT vedrørende såvel moms- som skattegæld.

For klageren udgjorde det samlede løntilgodehavende 129.238 kr. vedrørende 2010 og 23.220 kr. vedrørende 2011.

Klageren er blevet beskattet af de pågældende løntilgodehavender i de to indkomstår.

Der erfremlagt oversigt med specifikation af løntilgodehavenderne for 2010 og 2011 på henholdsvis 129.238 kr. og 23.220 kr. fordelt på de enkelte måneder i 2010 og 2011. Der er tilligefremlagt kopi af lønsedler for 2010 for de pågældende måneder samt kopi af klagerens årsopgørelse for 2010.

Der er endviderefremlagt kopi af lønseddel for januar 2011 samt kopi af klagerens årsopgørelse for 2011.

Kopi af kontoudtog for klagerens lønkonto, reg.nr. [...], kontonr. [...72], hvoraf fremgår, at der ikke er udbetalt løn i de ovenfor anførte måneder i 2010 og 2011, er fremlagt.

Krav vedrørende tilbagebetalt løn somfølge af omstødelse:

I forbindelse med selskabets konkurs konstaterede kurator, at klageren i perioden mellem indsen­ delse af konkursbegæring (i august 2011) og afsigelsen af konkursdekretet i september 2011 fik udbetalt løn.

Kurator vurderede, at lønudbetalingen var omstødelig i henhold til konkurslovens § 72 og fremsatte krav om tilbagebetaling af beløbet.

Klageren indbetalte efterfølgende de omstødelige betalinger til konkursboet.

Klageren indbetalte 23.774 kr. til konkursboet.

Som følge af ovenstående udgjorde klagerens samlede løntilgodehavende herefter i alt 176.232 kr.

Klageren har ikke opnået dækning fra Lønmodtagernes Garantifond grundet sin stilling som bestyrelsesmedlem i det konkursramte selskab.

Kravene er ikke anmeldt i konkursboet.

Der erfremlagt kopi af det af kurator afgivne afsluttende boregnskab af 3. juli 2013. Som det fremgår heraf, blev boets aktiver - i alt 2.269.790,93 kr. - udelukkende anvendt til dækning af udgifter efter konkurslovens § 93. Der var således ingen dækning til hverken § 94, § 95, § 96 eller § 97-krav, og klageren ville således ikke have opnået dækning i konkursboet for sit lønkrav.

Til støtte for de nedlagte påstande er det gjort gældende, at klageren har fradragsret for sit tab på løntilgodehavende i henhold til kursgevinstlovens § 14.

Efter kursgevinstlovens § 14, stk. 1, medregnes gevinst og tab på fordringer ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Bestemmelsen indebærer, at også privatpersoners kursgevinster og kurstab skal indgå i opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Af administrative grunde gælder der imidlertid en såkaldt ”bagatelgrænse”, der betyder, at alene kursgevinster eller tab af en vis størrelse udløser beskatning eller fradragsret. Alene hvis årets nettogevinst eller nettotab overstiger 2.000 kr., skal det påvirke indkomstopgørelsen.

SKAT lægger i afgørelsen vægt på, at klageren ikke har anmeldt sit krav i boet, og at kurator dermed ikke har haft mulighed for at vurdere, om kravet kunne godkendes som krav i boet.

Af SKATs begrundelse for afgørelsen fremgår det ikke klart, om SKAT afviser fradragsretten på grundlag af, at fordringen ikke anses at eksistere, eller om fordringen anses at eksistere, men tabet blot ikke er konstateret.

Hvorvidt et krav er anmeldt i et konkursbo eller ej er ikke hverken civilretligt eller skatteretligt afgørende for, om der foreligger en fordring eller ej. Denne vurdering beror alene på de almindelige obligationsretlige regler om fordringers tilblivelse og ophør.

Ved de fremlagte bilag er det klart dokumenteret, at klageren har haft krav på løn i selskabet, som han også er blevet beskattet af i 2010 og 2011, men som aldrig er blevet udbetalt.

Det bemærkes, at der i boet efter [virksomhed1] A/S alene var dækning til § 93-kravene, hvorfor kurator ikke har foretaget fordringsprøvelse af de anmeldte krav og dermed aldrig har konstateret, hvorvidt kravene ville kunne "godkendes som et krav i boet". Allerede af denne grund er det af SKAT fremførte synspunkt irrelevant.

Spørgsmålet er derfor ikke så meget, om klageren har fradragsret, men derimod alene, i hvilket indkomstår fradragsretten opnås. Det er med andre ord alene et periodiseringsspørgsmål.

Efter kursgevinstlovens § 25 skal gevinst og tab på fordringer og gæld, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres (realisationsprincippet).

Konstatering af tab forudsætter efter både skatte- og momsretlig praksis som udgangspunkt, at kreditor har foretaget indenretlige skridt for at konstatere tabet.

Derudover kan der imidlertid foretages fradrag i andre tilfælde, dvs. i tilfælde, hvor kreditor ikke har foretaget indenretlige skridt for at konstatere sit tab.

Efter Juridisk Vejledning, afsnit D.A.8.1.1.6.4.8 (" Andre tilfælde"), er disse andre tilfælde følgende:

Efter praksis anses tab for konstateret, når debitor bliver tvangsopløst, herunder opløst som følge af konkurs.

[virksomhed1] A/S blev opløst ved skifteretten den 30. august 2013 og herefter afmeldt i Erhvervsstyrelsens selskabsregister. Det følger i sagens natur, at det opløste selskab herved samtidig frigøres for alle de gældsforpligtelser, som ikke opnåede dækning ved afslutningen af konkursen.

Klagerens tab blev derfor konstateret i indkomståret 2013, hvorfor han i henhold til kursgevinstlovens § 25, jf. § 14, har fradragsret for sit tab i indkomståret 2013.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af kursgevinstlovens § 25, stk. 1, at gevinst og tab på fordringer og gæld, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres.

Af kursgevinstlovens § 14, stk. 1, fremgår bl.a., at gevinst og tab på fordringer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Klageren har gjort gældende, at han har haft et krav på løn hos [virksomhed1] A/S, og at han er beskattet af denne lønindkomst, uden at han faktisk har modtaget lønnen.

Klageren er ikke berettiget til fradrag på løntilgodehavende opstået i 2010 og 2011. Fradrag for løntilgodehavende forudsætter, at der er rejst krav over for skyldneren, der i det konkrete tilfælde er det selskab, hvori klageren er ansat og bestyrelsesmedlem. Der er lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret, at klageren har forfulgt sit krav hverken over for selskabet eller selskabets konkursbo. Der er tillige lagt vægt på, at klagerens fordring på løntilgodehavende først kan konstateres som værende uerholdelig i forbindelse med afslutningen af selskabets konkursbo, på hvilket tidspunktet fordringen må anses for at være uden værdi, jf. boregnskab i henhold til konkurslovens § 143. Det bemærkes for så vidt angår klagerens krav på løntilgodehavendet, at kravets størrelse ikke er tilstrækkeligt dokumenteret. Klageren opfylder derfor ikke betingelserne for fradrag for tab på løntilgodehavende, jf. kursgevinstlovens § 25, jf. § 14, stk. 1.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.