Kendelse af 17-12-2019 - indlagt i TaxCons database den 08-02-2020

Faktiske oplysninger

Klageren drev virksomheden [virksomhed1]/[person1] med cvr-nr. [...1] i personligt regi. Virksomheden blev startet den 1. januar 1988 og beskæftigede sig med møbelpostering. Virksomheden er ophørt den 31. december 2016.

I hele indkomståret 2012 arbejdede klageren ligeledes hos [virksomhed2]. Det fremgår af klagerens R75 for indkomståret 2012, at han i alt arbejdede 1924 timer, svarende til en arbejdsuge på gennemsnitlig 40 timer.

Klageren var i indkomståret 2012 tilmeldt virksomhedsordningen.

Resultater

Virksomhedens resultat for indkomståret 2012 er opgjort således:

Lokaleomkostningerne kan specificeres på følgende måde:

Administrationsomkostninger kan specificeres på følgende måde:

Det fremgår af virksomhedens regnskab, at der har været en omsætning på 30.112 kr. i indkomståret 2012.

Omsætningen er specificeret på følgende måde:

Repræsentanten har oplyst, at der er huller i fakturanummerrækkefølgen, da klageren ikke har anvendt fakturaerne i rækkefølge.

I forbindelse med SKATs gennemgang af klagerens regnskab og bilag fandt de indsætninger på 45.143 kr., som ikke stemte overens med de fremlagte fakturaer. Ifølge SKAT er der tale om følgende indsætninger:

SKAT har oplyst, at de ikke var i besiddelse af kontoudtog for perioden 18. juli til den 24. september 2012, hvorfor de ud fra de tidligere indsætninger foretog et skøn over, hvad der var indsat i denne periode. Skønnet er beregnet på følgende måde:

45.143 kr./8 måneder = 5.642,88 kr.

5.642,88*2 måneder = 11.285,76 kr. SKAT har skønnet 11.200,00 kr.

45.143,00 kr.+11.200,00 kr. = 56.343,00 kr.

56.343,00*0,8 = 45.074,40 kr. ekskl. moms.

Ifølge klageren vedrører indbetalingerne overførsler fra hans samlever, [person4]. Hun har ikke netbank, hvorfor hendes private udgifter er trukket på klagerens bankkonto. Det er oplyst, at samleveren med jævne mellemrum har hævet kontante beløb og indbetalt disse til klageren.

Klagerens samlever har i brev dateret den 18. februar 2015 bekræftet dette, og at hun månedligt overførte 5.000 kr. til klageren til dækning af strøm, varme, vand, bil samt diverse fællesudgifter.

Klageren har tilføjet følgende bemærkninger til de indsætninger, som SKAT har anført, er skattepligtige i virksomheden:

Klageren har i forbindelse med klagesagens behandling fremsendt de manglende kontoudtog for perioden 18. juli 2012 til 24. september 2019. Det fremgår, at der har været en indbetaling den 20. august på 3.125 kr. samt en indbetaling den 11. september på 3.656,50 kr. Klageren har anført som bemærkning, at begge indbetalinger er fra samleveren [person4].

Klageren har efter udsendelse af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse fremsendt følgende redegørelse for indbetalingerne fra klagerens samlever:

Det fremgår af klagerens kontoudtog, at ovenstående hævninger er blevet hævet på klagerens konto. Dog er det ikke muligt at se de beløb, som det er anført, vedrører samleverens udlæg. Klageren har fremsendt dokumentation for, at hævningerne i vidt omfang vedrører fakturaer udstedt til samleveren.

Klageren har endvidere fremsendt følgende redegørelse vedrørende de indbetalinger, som de anfører vedrører udskiftning af køkken:

Som dokumentation for, at køkkenet er blevet udskiftet, henviser klageren til, at det fremgår af kontoudskrifterne, at der i marts 2012 blev betalt et depositum vedrørende bestilling af et nyt køkken, og at der i juni fremgår, at der er betalt for køkkenet og i juli betalt for en elektriker.

SKATs afgørelse

SKAT har skønsmæssigt forhøjet virksomhedens omsætning med 45.000 kr. for indkomståret 2012.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

Ifølge Statsskattelovens § 4 betragtes de samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi som skattepligtig indkomst.

Momsbekendtgørelsens § 61 beskriver kravene til fakturaens indhold. Heraf følger bl.a., at fakturaerne skal være nummererede fortløbende

SKAT har gennemgået alle fakturaerne, og fundet huller i nummerrækkefølgen. SKAT har ikke fundet faktura nr. 2402, 2403, 2405, 2407, 2408, 2412, 2413, 2414 og 2415.

SKAT har gennemgået de kontoudtog som er indsendt. SKAT har ikke kunne finde kontoudtog for perioden 18/7-12 til 24/9-12.

SKAT har fundet indsætninger i banken på de tilsendte kontoudtog, som ikke kan identificeres med fakturaerne.

Der er indsætninger i banken for 45.143 kr. i alt.

SKAT mener derfor, at der er udeholdt omsætning som ikke er medtaget i regnskabet.

På den baggrund har SKAT lavet en skønsmæssig forhøjelse af omsætningen på 45.000 kr.

Ved skønnet har SKAT henset til, at der er fundet indsætninger i banken som ikke kan sammenholdes med et fakturabeløb. Indsætningerne i banken udgør i alt 45.143 kr.

Yderligere mangler SKAT kontoudtog for perioden 18/7-12 til 24/9-12. Derfor kan SKAT ikke se om der skulle være yderligere indsætninger i banken i denne periode som ikke kan sammenholdes med et fakturabeløb.

SKAT skønner indsætninger i banken for perioden 18/7-12 til 24/9-12 således:

SKAT har taget et skønnet gennemsnit pr. måned af de indsætninger der er i banken som ikke er identificeret (45.143 kr.: 8 meder = 5.642 kr.).

SKAT er kommet frem til 11.200 kr. vedrørende de måneder der mangler kontoudtog for (5.642 kr. X 2 = 11.285 kr.).

Det giver i alt 56.343 kr. (45.143 + 11.200)

Skønnet udeholdt omsætning uden moms 45.074,40 kr. (56.343 x 0,80)

(...)

SKATs bemærkninger efter indsigelse

Ifølge din forklaring så er indsætningerne i banken fra samlever, fordi du har betalt udgifterne via din netbank.

SKAT har gennemgået de tilsendte regninger fra samlever og sammenholdt dem med indsætningerne i banken. SKAT kan ikke stemme indsætningerne i banken af med de tilsendte regninger.

Der er umiddelbart sat flere penge i banken end der er udgifter.

SKAT havde bedt om, at indsætningerne i banken fra samlever blev dokumenteret, enten ved et bankbilag så man kunne se hvem der har sat pengene ind eller via et kontoudtog. Dette har SKAT ikke modtaget.

SKAT har modtaget kopi af nogle af de manglende faktura. Men der er ikke sendt dokumentation ind for, at disse er medregnet i andre indkomstår.

SKAT mener ikke, at det er dokumenteret at indsætningerne kommer fra samlever, og fastholder derfor den skønsmæssige forhøjelse af indkomsten.

(...)”

SKAT har anført følgende til klagen:

”(...)

SKAT har ikke modtaget kopi af samlevers bankkonto, som revisor skriver i sin klage under punkt

1. Umiddelbart står det som om de skulle være vedlagt klagen, men SKAT har ikke kunne finde dem.

SKAT har modtaget skatteyders bankkontoudtog (det er også dem der er vedhæftet klagen til SAN) og diverse bilag fra hustru, som skulle være de bilag som skatteyder har betalt via netbank.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at SKATs forhøjelse af virksomhedens omsætning skal nedsættes til 0 kr. i indkomståret 2012.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”(...)

Skønsmæssig forhøjelse kr. 45.000 vedrørende indsætninger i banken.

Der er foretaget indsætninger på kontoen, primært fra samlever til dækning af hendes private udgifter. Årsagen er at samlever ikke bruger netbank og af praktiske og omkostningsbesparende årsager har betalingerne været foretaget via [person1]s bankkonto. Vi har modtaget oversigt fra skat over de indsætninger som ligger til grund for skats skøn og vi har anført bemærkninger herpå. Kopi er vedlagt. Endvidere vedlægges kopi af samlevers bankkonto hvoraf fremgår at der jævnligt hæves et kontant beløb som bl.a. er anvendt som indbetaling på [person1]s konto til dækning af ovennævnte betalinger. Der er endvidere medsendt bilag betalt for samlever samt kontoudtog for [person1]s bankkonto med bemærkninger.

Til skats bemærkning om huller i fakturanummerrækkefølge skal det erkendes at [person1] desværre ikke har anvendt fakturaerne i nummerrækkefølge, men følgende fakturanumre er medtaget i andre år, 2402 er medtaget i 2014, 2403, 2412, 2413, 2415 er medtaget i 2013. Dokumentation er vedlagt. De resterende fakturaer (4 stk) er ikke fundet, men er sandsynligvis anvendt og medtaget i tidligere år. Fakturaerne er købt i ca. 2006 og anvendelsen kan således være en del år tilbage i tiden, endvidere kan enkelte fakturaer være kasseret på grund af fejlskrivning og rettelser.

[person1] vil fremover sørge for at anvende fakturaerne i nummerorden og gemme eventuelle kasserede fakturaer.

Vi har modtaget skats regneark med beregning af udeholdt omsætning, som vedlægges med vore notater, herunder hvornår indbetalinger fra samlever ([person4]) er hævet i hendes pengeinstitut.

I regnearket figurerer også salg af gammelt udskiftet køkken og privat indbo. Nederst i regnearket er foretaget udregning som vi er uforstående overfor.

(...)”

Klageren har fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse:

”(...)

Vi har ved gennemgang med skatteyder konstateret, hvad indbetalingerne fra [person4] (samlever)

har været anvendt til. [person4] har ikke haft netbank, hvorfor [person4]s betalinger er sket via [person1]s

konto.

Vi vedlægger specifikation af indbetalinger fra [person4] og hvilke udbetalinger disse vedrører.

Samtidig har [person4] haft betalinger vedrørende [person1], som er modregnet på nogle af betalingerne.

Vedr. salg af det gamle køkken m.v., skal det bemærkes, at det er solgt ind. Hvidevarer, hvor

det ligeledes fremgår at den tidsmæssige sammenhæng er til stede.

Vi mener derfor, at vi har bevist sammenhængen mellem indbetalinger og udbetalinger.

Vi kan således ikke acceptere forhøjelsen.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905 H.

Klageren har oplyst, at pengene stammer fra hans samlever som refusion for de udgifter, han har betalt for hende, da hun ikke har netbank.

Landsskatteretten finder efter en konkret vurdering, at klageren i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at indbetalingerne stammer fra hans samlever, og at der er tale om refusion af udlæg. Der er ved vurderingen lagt vægt på det fremlagte bilag, hvor klageren har redegjort for sammenhængen mellem indbetalingerne og udgifter, betalt på vegne af samleveren. Udgifterne, som ifølge redegørelsen er betalt på vegne af samleveren, kan i vidt omfang afstemmes med fakturaer udstedt til samleveren, ligesom der tilnærmelsesvist er beløbsmæssig sammenhæng mellem udgifterne betalt på vegne af samleveren og de konstaterede indbetalinger.

På baggrund af ovenstående finder Landsskatteretten, at klageren har godtgjort at indbetalingerne er undtaget beskatning og således ikke skal indgå i klagerens skattepligtige indkomst.

Landsskatteretten finder det ligeledes godtgjort, at der har været salg af inventar i forbindelse med udskiftning af klagerens køkken, hvorfor indbetalingerne vedrørende dette ligeledes ikke skal indgå i den skattepligtige indkomst.

SKATs afgørelse ændres på dette punkt, idet SKATs forhøjelse nedsættes til 0 kr.

3. Ejendomsværdiskat

Klagerens virksomhed blev drevet fra den private bopæl på [adresse2], [by3].

Den beregnede ejendomsværdiskat var 6.160 kr. i indkomståret 2012. Klageren har i forbindelse med selvangivelsen angivet, at 30 % af ejendommen blev anvendt erhvervsmæssigt. Ejendomsværdiskatten blev således reduceret med 30 % svarende til 1.848 kr.

Klageren har oplyst, at værksted, lager, et rum til opbevaring af færdige møbler og nyankomne møbler samt et kontor blev anvendt i virksomheden.

Klageren har fremsendt en tegning, hvor ovennævnte rum er markeret. Af denne fremgår det, at lageret, rummet til opbevaring af møbler samt værkstedet var i en separat bygning, der betegnes som en carport. Kontoret var i selve huset.

Klageren har fremsendt to billeder af værkstedet. Et billede udefra set fra syd og et billede af værkstedet udefra set fra øst. Der er ligeledes fremsendt billeder af kontoret, hvoraf det fremgår, at der er en kommode med mapper, et skrivebord med to bærbare computere og to stole. Klageren har oplyst, kontoret blev anvendt til kunder. Der er endvidere fremsendt billeder af værkstedet indefra og lageret.

Ifølge SKATs oplysninger er vurderingen af ejendommen sammensat således:

SKATs afgørelse

SKAT har godkendt nedslag i ejendomsværdiskatten med 73 kr. indkomståret 2012.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

Vurderinger af ejendomme er sammensat af flere ting, herunder bl.a. at bolig vægter mere end en carport.

SKAT har gennemgået hvordan vurderingen af ejendommen er sammensat.

Ifølge SKATs oplysninger er vurderingen af din ejendom sammensat således:

Ud fra ovenstående tal har SKAT beregnet den fradragsprocent som du kan få godkendt, som nedslag i din ejendomsværdiskat, fordi du bruger noget af din bolig til erhverv.

Der bruges 50 kvm carport til værksted.

Carportens vægtet areal udgør 2,50 kvm.

Fradragsprocenten beregnes således:

2,50 kvm / 210 kvm x 100 = 1,19 %

Ifølge SKATs oplysninger har du reduceret ejendomsværdiskatten med 30 %.

SKAT kan godkende en fradragsprocent på 1,19 %.

SKAT forhøjer ejendomsværdiskatten med 1.775 kr.

SKATs bemærkninger efter indsigelse

Ud fra oplysningerne om vurderingen af ejendommen, så bruges carporten på 50 kvm som værksted.

Og det er også det SKAT har godkendt som fradrag. Som beskrevet ovenfor skal der foretages en omregning i forhold til ejendomsværdien.

Et kontor indrettet i en privat bolig kan normalt også benyttes til private formål, og en fradragsret for udgifter til et sådant kontor må derfor i almindelighed forudsætte, at kontoret i væsentligt omfang anvendes som skatteyderens hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid, jf. Højesterets dom refereret i SKM2002.029.HR.

Juridisk vejledning afsnit C.C.2.2.2.13.

(...)

SKAT kan ikke godkende fradrag for kontor idet det ikke benyttes som hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid, idet du har et job ved siden af din virksomhed.

Endvidere mener SKAT at kontoret også benyttes til private formål, idet der står 2 skrivebordspladser med hver deres computer.

(...)”

SKAT har anført følgende til klagen:

”(...)

Revisor skriver vedrørende vægtet areal, at SKATs beregning ikke er i overensstemmelse med de faktiske benyttelse. Og at det var ønskeligt om SKAT ved selvsyn kunne se benyttelsen af lokaliteterne hvorved det ville være tydeligt at det vægtede areal er forkert.

SKAT er gået ud fra den foreliggende vurdering af ejendommen. Heraf fremgår det, hvordan vurderingen er sammensat af de enkelte dele af ejendommen.

Idet carport, udhus ikke er lige så meget værd pr. kvadratmeter som boligen når ejendommen handles, er der taget højde for disse ting ved vurderingen af ejendommen.

SKAT har derfor taget dette ind i beregningen af den fradragsprocent som kan godkendes (se punkt

3.4 SKATs bemærkninger og begrundelse).

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at der skal godkendes nedslag i ejendomsværdiskatten med 1.848 kr. for indkomståret 2012.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”(...)

Der er medsendt tegning. Det der bruges til erhverv er værksted, lager, disponibelt rum (til opbevaring af færdige møbler og nyindkomne møbler) samt kontor. Kontoret bruges udelukkende vedrørende virksomheden. Ifølge skats argumentation fremgår at der er 2 skrivebordspladser med hver deres computer. Den ene computer er en gammel pc som ikke dur og blot skal smides væk og at der er 2 pladser anses for uvæsentligt. Der er ligeledes medsendt billeder for at visualisere forholdende. Skats beregning af vægtet areal er ikke i overensstemmelse med den faktiske benyttelse. Det var ønskeligt om skat ved selvsyn kunne se benyttelsen af lokaliteterne, hvorved det ville være tydeligt at det vægtede areal er forkert.

(...)”

Klageren har fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse:

”(...)

Pkt. 3.11

Skatteankestyrelsens forslag til afgørelsen accepteres. Det skal dog bemærkes at en del af

ændringerne skyldes at BBR ikke har været opdateret i forhold til ejendommens faktiske benyttelse,

hvorfor ejendomsvurderingen er forkert og dermed også fordeling af ejendomsudgifter

mellem privat og erhverv.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af ejendomsværdiskattelovens § 1, stk. 1, at ejeren af en bolig skal betale staten ejendomsværdiskat af boligværdien.

Hvis den skattepligtige udøver erhvervsvirksomhed i et omfang, som ikke berettiger til en vurderingsfordeling af ejendomsværdien på boligen og den øvrige ejendom efter ejendomsvurderingslovens § 35, stk. 1 (tidligere § 33, stk. 5 i dagældende ejendomsvurderingslov), nedsættes ejendomsværdiskatten som beregnet efter §§ 5-10 med den erhvervsmæssige del svarende andel af ejendomsværdiskatten jf. ejendomsværdiskattelovens § 11, stk. 2.

SKAT har lagt til grund, at carporten på 50 kvm blev anvendt erhvervsmæssigt, hvorfor der, jf. ovenstående, skal ske nedslag i ejendomsværdiskatten. Ud fra de fremsendte billeder og forklaringer, kan Landsskatteretten tiltræde dette, idet det findes dokumenteret, at carporten blev anvendt erhvervsmæssigt. Carporten indeholdte værkstedet, lageret samt et rum til opbevaring af nye og færdige møbler.

Ud fra SKATs oplysninger udgjorde carportens vægtet areal 2,50 kvm. Fradragsprocenten kan herefter beregnes til 1,19 %. (2,50 kvm/210 kvm*100) svarende til 73 kr.

Klageren har endvidere anført, at han i forbindelse med virksomheden har anvendt et kontor i huset. SKAT har ikke godkendt dette, da de fandt, at kontoret ikke opfyldte kravene til et arbejdsværelse i hjemmet.

I henhold til retspraksis kan der kun i særlige tilfælde godkendes fradrag for udgifter til arbejdsværelse i hjemmet som en driftsudgift efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der foretages en samlet konkret vurdering, hvor der bl.a. lægges vægt på arbejdsværelsets indretning og omfanget af den erhvervsmæssige benyttelse.

Et værelse, der gennem møblering, udstyr og adgangsforhold m.v. er indrettet til f.eks. værksted, laboratorium eller tegnestue, vil normalt blive anset for at have skiftet karakter og derfor ikke høre til boligens almindelige opholdsrum. Et værelse har derimod ikke skiftet karakter og blevet uanvendelig som opholdsrum, alene fordi det er indrettet til kontor. Der henvises til Højesterets dom af 4. november 2003, offentliggjort i SKM2003.488.HR.

Landsskatteretten vurderer, at lokalet ikke er så specielt indrettet, at privat benyttelse er udelukket. Der er her lagt vægt på de fremlagte billeder, der viser, at lokalet er indrettet som et almindeligt kontor.

Et kontor i en privat bolig kan normalt også benyttes til private formål, og fradragsret for udgifter til et sådant kontor må derfor i almindelighed forudsætte, at kontoret i væsentligt omfang anvendes som skatteyderens hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid. Det fremgår af Højesterets dom af 4. november 2003, offentliggjort i SKM2003.488.HR.

Udover at arbejde i virksomheden har klageren haft et andet arbejde, hvor han gennemsnitligt har haft en ugentlig arbejdstid på 40 timer. Hermed finder Landsskatteretten, at kontoret i klagerens private hjem ikke blev anvendt som klagerens hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid.

Kontoret anses således ikke for udelukkende at have været anvendt erhvervsmæssigt, hvorfor der ikke kan godkendes yderligere nedslag i ejendomsværdiskatten.

Der skal således ske en forhøjelse af ejendomsværdiskatten med 1.775 kr.

SKATs afgørelse stadfæstes på dette punkt.

4. Udgifter til varme

Det fremgår af virksomhedens regnskab, at der for indkomståret 2012 er fratrukket udgifter til varme med 13.251 kr., og efterfølgende er der reguleret for en privat andel på 9.939 kr. Der er således fratrukket 3.312 kr. i varme, svarende til 25 %.

SKAT har oplyst, at det fremgår af BBR-meddelelsen for 2012, at der ikke er registreret fjernvarme i carporten.

Klageren har oplyst, at dette er forkert. Ifølge ham er værkstedet fuldt isoleret og tilsluttet fjernvarme. Som dokumentation for dette har klageren fremsendt billeder fra værkstedet, hvor det fremgår, at der er opsat radiatorer på væggene to forskellige steder.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for udgifter til varme på 3.312 kr. for indkomståret 2012.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

Ifølge SKATs oplysninger om ejendommen ifølge BBR, er der ikke registreret indlagt varme i den del som bruges til værksted - carporten.

Ifølge Statsskattelovens § 6 er der fradrag for de udgifter som er brugt til erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Idet der ikke er nogen varme indlagt i værkstedet, anser SKAT ikke en andel af varmeudgiften som værende brugt erhvervsmæssigt og kan derfor ikke godkende fradrag.

SKAT forhøjer derfor virksomhedens resultat med 3.312 kr.

(...)

SKATs bemærkninger efter indsigelse

Når der gives fradrag for arbejdsværelse/værksted i hjemmet, gives dette som et nedslag i ejendomsværdiskatten.

Derfor må SKAT også gå ud fra den vurdering som der er foretaget vedrørende ejendommen.

Og i denne vurdering er der ikke taget højde for, at der er indlagt fjernvarme i værkstedet.

Derfor kan SKAT heller ikke give fradrag herfor.

Hvis SKAT skal give fradrag for varme i værkstedet må der foretages en ny vurdering af ejendommen.

SKAT fastholder derfor, at der ikke er anvendt en andel af varmeudgiften erhvervsmæssigt.

(...)”

SKAT har anført følgende til klagen:

”(...)

Endvidere kan SKAT se af ejendomsvurderingen, at der ikke er taget højde for, at værkstedet er fuldt isoleret og tilsluttet fjernvarme. Derfor mener SKAT, at der bør foretages en ny vurdering hvor isolering og tilslutning til fjernvarmen tages med.

Når der ikke er taget højde for, at der er indlagt fjernvarme i værkstedet, kan SKAT heller ikke give fradrag for udgift til varme i værkstedet.

Hvis skatteyder/revisor mener, at der er fejl i BBR, bør disse søges rettet hos BBR.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for udgifter til varme på 3.312 kr. i indkomståret 2012.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”(...)

Værkstedet er fuldt isoleret og tilsluttet fjernvarme sammen med resten af huset. Der er medtaget privat andel på 25 %. (se billeder punkt 3)

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af SKATs oplysninger, at det ikke var registreret på BBR-meddelelsen i 2012, at der var installeret varme i carporten, hvor værkstedet er. Klageren har dog fremlagt billeder, hvor det ses, at der er radiatorer i værkstedet.

Hermed finder Landsskatteretten, at der er en formodning for, at klageren har haft udgifter til varme i forbindelse med arbejdet i værkstedet, hvorfor der kan godkendes et skønsmæssigt fradrag.

Henset til virksomhedens art og omfang godkender Landsskatteretten et skønsmæssigt fradrag på 1.000 kr.

SKATs afgørelse ændres herefter på dette punkt.

5. Udgifter til el

Det fremgår af virksomhedens regnskab, at der for indkomståret 2012 er fratrukket udgifter til el med 9.700 kr. Efterfølgende er der reguleret for en privat andel på 6.020 kr. Der er således fratrukket 3.680 kr. i el svarende til 38 %.

Overfor SKAT har klageren fremlagt fire aconto regninger, hvor der er betalt for 958 kWh pr. afregning. Samlet svarer det til et årligt elforbrug på 3.836 kWh.

I forbindelse med klagen til Landsskatteretten har klageren fremsendt en endelig opgørelse over elforbruget i indkomståret 2012. Det fremgår af denne, at klageren havde et årligt forbrug på 5.674 kWh svarende til 12.125,39 kr.

Repræsentanten har oplyst, at 4.000 kWh er overført som privat andel.

Ifølge SKATs vejledende mindstesatser i 2012 er mindstesatsen for elektricitet til lys og husholdning i et parcelhus 4.000 kWh. Det fremgår af SKM2011.806.SKAT.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for udgifter til el på 3.180 kr. (3.680 kr. - 500 kr.) for indkomståret 2012.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

Ifølge det indsendte materiale er der ikke sendt en endelig afregning af el ind.

Det dokumentation der ligger i materialet er 4 aconto afregninger.

Ifølge disse er der betalt for 959 kWh pr. aconto afregning.

SKAT har bedt om en nærmere redegørelse for den fratrukne el udgift i regnskabet samt den private andel.

Revisor har svaret, at der er taget en privat andel af el på 4.000 kWh.

Idet SKAT ikke har årsafregningen på el, må SKAT gå ud fra acontoafregningerne.

Her udgør det samlede årlige elforbrug 3.836 kWh.

På det grundlag overstiger det samlede elforbrug ikke 4.000 kWh og dermed er hele udgiften privat. SKAT har derfor skønnet en erhvervsmæssig andel af el på 500 kr. idet der er en del af ejendommen som bruges til værksted.

SKAT forhøjer resultat af virksomhed med 3.180 kr.

(...)

SKATs bemærkninger efter indsigelse

SKATs værdiansættelse af forskellige skønsposter for erhvervsdrivende er en vejledende sat.

Endvidere er satserne som udgangspunkt en privat andel af en i forvejen erhvervsmæssig udgift.

Det er der hvor udgifterne er erhvervsmæssige, men hvor der er en hvis privat anvendelse. Her skal man via sin bogføring opgøre den konkrete del der bruges privat. Er dette ikke gjort, tages satserne i brug som en vejledende sats for at finde den private andel.

Dermed kan satserne ikke bruges omvendt. Altså til at sige, at alt ud over satsen er erhvervsmæssigt.

SKAT fastholder sit skøn på 500 kr. til el, ud fra virksomhedens omsætning i året.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for udgifter til el på 3.680 kr. for indkomståret 2012.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”(...)

Vedlagt årsopgørelse (fra [virksomhed3]) på el – der viser årsforbrug på 5.674 kWh – deraf er 4.000 kwh overført til privat.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver, dels at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Klageren har i forbindelse med klagesagens behandling fremsendt den endelige opgørelse over elforbruget i indkomståret 2012, og har hermed dokumenteret et faktisk forbrug på 5.674 kWh.

Der skal altid foretages et konkret skøn over fordelingen mellem private og erhvervsmæssige udgifter. I nærværende sag, er der ikke holdepunkter for at foretage skønnet på en anden måde end med udgangspunktet i SKATs vejledende mindstesatser for handledes forbrug, offentliggjort som SKM2011.806.SKAT. Det fremgår af denne, at mindstesatsen vedrørende el anvendt privat for et parcelhus var 4.000 kWh i 2012.

På det foreliggende grundlag finder Landsskatteretten det godtgjort, at klageren har haft merudgifter til el som følge af, at der har været drevet virksomhed fra den private bopæl, idet der har været et forbrug, som overstiger mindstesatsen. Landsskatteretten godkender derfor fradrag for udgifter til el på i alt 3.680 kr. som angivet i regnskabet.

SKATs afgørelse ændres på dette punkt.

7. Udgifter til ejendomsskat

Det fremgår af virksomhedens regnskab for indkomståret 2012, at der er fratrukket udgifter til ejendomsskat med 902 kr.

Det fremgår af klagerens R75 for indkomståret 2012, at det vurderede areal på [adresse2] er 1.574 kvm.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for udgifter til ejendomsskat på 902 kr. for indkomståret 2012.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

SKAT har under punkt, 3 redegjort for vurderingsfordelingen af ejendommen.

Her fremgår det, at værkstedet udgør 1,19 % af det vægtede areal på ejendommen.

I den juridiske vejledning afsnit C.A.4.3.1.6 står der:

Hvis arbejdsværelset udgør ti procent eller mere af ejendommens vurderede areal, er der fradrag for den forholdsmæssige del af ejendomsskatten, der vedrører ejendommens erhvervsmæssige anvendelse.

Da værkstedet ikke udgør 10 % eller mere af ejendommens vurderede areal, kan der ikke godkendes fradrag for ejendomsskat.

SKAT forhøjer resultat af virksomhed med 902 kr.

SKATs bemærkninger efter indsigelse

SKAT fastholder, at der ikke kan godkendes fradrag for ejendomsskat, idet arealet ikke overstiger 10 % af ejendommens vurderede areal.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for udgifter til ejendomsskat på 902 kr. for indkomståret 2012.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”(...)

Ejendomsskat er fratrukket 30 % af grundskatten. Der er ikke fratrukket udgifter til diverse forbrugsafgifter som vand, vandafledningsafgift og renovation m.v.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Det følger af ligningslovens § 14 stk. 1, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages beløb, som er anvendt til skatter og afgifter, bortset fra ejendomsværdisskatter, på fast ejendom og næring, til forpagtningsafgifter og lignende byrder jf. dog stk. 2 og 3.

Ifølge ligningslovens § 14, stk. 2, kan udgifter til ejendomsskatter på ejendomme, som indeholder en eller to selvstændige lejlighed ikke fradrages, hvis ejendommen i indkomståret har tjent som bolig for ejeren. Tilsvarende er gældende for et stuehus med tilhørende grund og have, hvis det ikke har tjent som bolig for ejeren og for ejendomme, som er omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 3 og 6-10.

Af ligningslovens § 14, stk. 3, fremgår det, at begrænsningen i stk. 2 ikke gælder i det omfang ejendommen eller stuehuset er benyttet erhvervsmæssigt i indkomståret. Der bortses dog fra uvæsentlig erhvervsmæssig benyttelse.

I Told- og Skattestyrelsens meddelelse af 21. februar 2000, offentliggjort som TfS2000,275, fremgår det, at hvis den erhvervsmæssige benyttelse er helt ubetydelig - i praksis under 10 % - vil der normalt ikke kunne foretages fradrag for ejendomsskatter.

Det fremgår ligeledes af ovennævnte meddelelse, at fordelingen af ejendomsskatterne skal ske på grundlag af en fordeling af grundværdien.

Under punkt 3 vedrørende ejendomsværdiskat har Landsskatteretten afgjort, at det udelukkende er carporten på 50 kvm, som anvendes erhvervsmæssigt i virksomheden.

Ifølge klagerens R75 er det vurderede areal på [adresse2] 1.574 kvm. Heraf svarer carporten på 50 kvm til 3,18 % (50/1.574*100). 10 % af det samlede areal svarer til 157,40 kvm.

Den erhvervsmæssige benyttelse er således under 10 %, og den erhvervsmæssige benyttelse anses derfor for at være uvæsentlig, hvorfor der ikke kan godkendes fradrag for udgifter til ejendomsskatter.

SKATs afgørelse stadfæstes på dette punkt.

8. Udgifter til ejendomsforsikring

Det fremgår af virksomhedens regnskab for indkomståret 2012, at der er fratrukket udgifter til ejendomsforsikring med 2.071 kr. Ifølge kontospecifikationerne udgjorde den samlede udgift 4.142 kr. Der er således taget fradrag for 50 % af udgiften i virksomheden.

Som dokumentation for udgiften har klageren fremsendt en betalingsoversigt, hvor det fremgår, at der er i januar 2012 er betalt 4.142 kr. til [virksomhed4] A/S for en husforsikring for perioden 1. januar 2012 til 31. december 2012.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for udgifter til ejendomsforsikring med 2.071 kr. for indkomståret 2012.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

Ifølge dokumentationen for ejendomsforsikring fremgår det, at det er en, almindelig indboforsikring der er tale om.

SKAT anser ikke udgiften for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i henhold til Statsskattelovens forstand.

Der kan derfor ikke godkendes fradrag for udgiften til ejendomsforsikring.

SKAT forhøjer resultat af virksomhed med 2.071 kr.

SKATs bemærkninger efter indsigelse

SKAT fastholder, at der ikke kan godkendes fradrag for almindelig indboforsikring, idet udgiften ikke er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for udgifter til ejendomsforsikring på 2.071 kr. for indkomståret 2012.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”(...)

Der er tale om ejendomsforsikring og ikke indboforsikring som står nævnt i skats sagsfremstilling.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af den fremsendte betalingsoversigt, at der er tale om en husforsikring. Der er således tale om udgift til en forsikring, som typisk har karakter af en privat forsikring, og som klageren ville have afholdt udgifter til, uanset om der blev drevet virksomhed fra ejendommen.

Klageren har ikke godtgjort, at han har haft en merudgift til forsikringen som følge af virksomheden. Udgiften til husforsikring er derfor ikke fradragsberettiget.

SKATs afgørelse stadfæstes på dette punkt.

9. Udgifter til porto

Det fremgår af virksomhedens regnskab for indkomståret 2012, at der er fratrukket udgifter til porto med 342 kr.

SKAT har nægtet fradrag for bilag 37 og 46 på i alt 164 kr.

Bilag 37 er en bon fra [...] dateret den 23. oktober 2012 for et køb af en pakkelabel med omdeling til 82 kr. Der er endvidere fremsendt en kundekvittering, hvor det fremgår, at modtageren af pakken bor i [by4], og at pakken maks. vejer 5 kg.

Bilag 46 er tilsvarende en bon fra [...] dateret den 28. november 2012 for et køb af en pakkelabel med omdeling til 82 kr. Der er ligeledes fremsendt en kundekvittering, hvor det fremgår, at modtageren af pakken bor i [by4], og at pakken maks. vejer 5 kg.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for udgifter til porto på 164 kr. for indkomståret 2012.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

Ifølge Statsskattelovens § 6 kan der godkendes fradrag for udgifter der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

SKAT anser ikke udgift til forsendelse af pakker til [by4] som en erhvervsmæssig udgift, idet modtager er en for virksomheden uvedkommende person.

SKAT forhøjer resultat af virksomhed med 164 kr.

SKATs bemærkninger efter indsigelse

SKAT fastholder, at der ikke kan godkendes fradrag for udgift til porto, idet modtageren er barn af familien, og dermed er uvedkommende person for virksomheden.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for udgifter til porto på 164 kr. for indkomståret 2012.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”(...)

Sendt vareprøver til potentiel kunde (nabo til Datter) sendt via datter – der blev desværre ikke lavet nogen aftale.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Klageren har oplyst, at der er tale om vareprøver til en potentiel kunde, som er sendt via hans datter.

Det er kun muligt at få fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, hvis udgiften er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Landsskatteretten finder, at klageren ikke har dokumenteret, at der er tale om en erhvervsmæssig udgift. Det er ikke muligt ud fra den fremsendte dokumentation at se, at der er tale om fremsendelse af en vareprøve, eller hvem der var modtager af pakken.

Landsskatteretten finder det således ikke godtgjort, at der er tale om en fradragsberettiget udgift i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

SKATs afgørelse stadfæstes på dette punkt.

11. Udgifter til telefon

Det fremgår af virksomhedens regnskab for indkomståret 2012, at der er fratrukket udgifter til telefon og bredbåndsforbindelse med 9.056 kr. Der er reguleret for en privat andel på 2.000 kr. Der er fratrukket købsmoms med 2.264 kr.

Ifølge klageren er der i momstilsvaret reguleret for en privat andel på 500 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet virksomhedens resultat med 500 kr. vedrørende værdi af fri telefon i indkomståret 2012.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

Ifølge Ligningslovens § 16, stk. 12 er beskatning af fri telefon en sats som reguleres iht. Personskattelovens § 20. Og satsen for 2012 er 2.500 kr.

Da det er en sats, skal der ikke reguleres for moms og andre ting i beløbet.

SKAT har konstateret, at der er medregnet 2.000 kr. Derfor forhøjer SKAT resultat af virksomhed med 500 kr.

(...)

Den del af købsmomsen som ikke er fradragsberettiget, kan fratrækkes i den skattemæssige opgørelse vedrørende telefonudgifter.

Fradraget vedrørende telefonudgifter forhøjes med den ikke fradragsberettiget del af købsmomsen.

Der godkendes yderligere fradrag vedrørende telefonudgifter med (2.264 - 679) 1.585 kr.

SKATs bemærkninger efter indsigelse

SKAT fastholder punktet efter indsigelse.

SKAT henviser til Ligningslovens § 16, stk. 12. Her fremgår det, at beløbet er en sats. Denne sats skal ikke reguleres for moms.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at der ikke skal ske en forhøjelse af virksomhedens resultat med 500 kr. i indkomståret 2012.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”(...)

Den private andel af telefon m.v. er ansat til kr. 2.500 både skattemæssigt og momsmæssigt. Bredbåndsforbindelsen bruges meget til kommunikation med kunder, hvor der bl.a sendes mange tegninger. I bogføringen er momsen af privat andel kr. 500 debiteret på privat andel, hvorfor nettobeløbet skattemæssigt står til kr. 2000. Såfremt beløbet skal forhøjes til kr. 2.500 skal momsen kr. 500 debiteres på telefonudgift, hvilket jo bliver det samme. Skønnes den private udgift fortsat at være større momsmæssigt bør et tilsvarende beløb udgiftsføres skattemæssigt.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, 1 pkt., at tilskud til telefon uden for arbejdsstedet skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når tilskuddet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.

Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 12, at den skattepligtige værdi af en fri telefon, herunder datakommunikationsforbindelse, som er stillet til rådighed af en eller flere arbejdsgivere udgør et grundbeløb på 2.500 kr. (2010-niveau).

Det fremgår endvidere af ligningslovens § 16, stk. 14, at bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt. og stk. 12 finder tilsvarende anvendelse for selvstændigt erhvervsdrivende for så vidt angår telefoner, som indgår i den erhvervsmæssige virksomhed og er til rådighed for privat benyttelse på bopælen, i sommerhuset el.lign.

Værdien af fri telefon udgjorde i indkomståret 2012 2.500 kr.

Reguleringen skal foretages i den skattepligtige indkomst. Der skal således ikke reguleres for moms.

Klageren har skattemæssigt kun reduceret udgifter til telefon med en privat andel på 2.000 kr. Der skal derfor ske en yderligere regulering på 500 kr.

Klageren har fratrukket købsmoms med 2.264 kr. Landsskatteretten har d.d. truffet afgørelse med j.nr. [...] vedrørende klagerens virksomhed, hvor der er nægtet fradrag for 70 % af købsmomsen til telefon og bredbånd svarende til 1.585 kr. Klageren er derfor berettiget til skattemæssigt fradrag for den ikke-godkendte købsmoms på 1.585 kr.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

12. Virksomhedsordningen

Klageren har i indkomståret 2012 anvendt virksomhedsskattelovens regler.

Det overlades til Skattestyrelsen at foretage korrektioner i virksomhedsordningen for indkomståret 2012 som følge af ovenstående ændringer i virksomhedsindkomsten.