Kendelse af 27-11-2018 - indlagt i TaxCons database den 18-01-2019

Faktiske oplysninger

Klageren har været ejer og direktør i [virksomhed1] ApS, som er stiftet den 4. juni 2007. [virksomhed1] ApS har beskæftiget sig med køb, salg og eksport af biler. Selskabet er tvangsopløst den 15. marts 2013. Efter tvangsopløsningen af [virksomhed1] ApS har klageren drevet virksomhed med køb, salg og eksport af biler igennem [virksomhed2] ApS, stiftet den 29. november 2012, hvori klageren har været ejer og direktør.

I personligt regi har klageren siden den 1. januar 2010 drevet en restaurationsvirksomhed, [virksomhed3], som klageren efter det oplyste har købt af sin bror i 2010. Idet virksomheden ikke har skabt et tilstrækkeligt overskud, er klageren i 2011 og 2012 begyndt at trække sig fra driften. Caféen er herefter drevet videre af klagerens svoger gennem [virksomhed4] ApS. [virksomhed4] ApS er stiftet den 22. februar 2011 af [person1]. Selskabet er tvangsopløst den 11. maj 2017.

[virksomhed5] ApS er stiftet den 10. november 2011 af [person2]. Samme dag har klageren overtaget ejerskabet over selskabet. Fra den 10. april 2013 til 20. oktober 2017 har klageren været direktør i selskabet.

SKAT har på baggrund af kontoudtog for følgende konti opgjort henholdsvis hævninger og indsætninger:

For indkomståret 2011 har SKAT på baggrund af kontoudtog for klageren, selskabet og virksomheden opgjort samlede indsætninger og hævninger for 594.030 kr. Af overførselsteksterne på kontoudtogene fremgår, at indsætningerne enten hidrører fra registreringsafgifter eller udgør kontante indsætninger. Af nogle overførselstekster fremgår klagerens navn, mens det for andre indsætninger ikke fremgår, hvad indsætningen har dækket over.

SKAT har opgjort klagerens samlede indtægter for 2011 således:

For indkomståret 2012 har SKAT på baggrund af kontoudtog for klageren, selskabet og virksomheden opgjort samlede indsætninger og hævninger for 363.826 kr. SKAT har opgjort klagerens samlede indtægter for 2012 således:

For indkomståret 2013 har SKAT på baggrund af kontoudtog for klageren, selskabet og virksomheden opgjort samlede indsætninger og hævninger for 234.970 kr. SKAT har opgjort klagerens samlede indtægter for 2013 således:

Klageren har forklaret, at en del af indsætningerne har hidrørt fra et lån, som klageren har optaget hos en ven i Libanon. Der er fremlagt låneaftale af 31. april 2008. Det fremgår heraf, at klageren har lånt 150.000 USD af [person3] til en årlig rente på 15 %. Det fremgår videre, at lånet skal være tilbagebetalt i rater inden den 31. april 2014. Det fremgår ikke, hvordan klageren skal afdrage lånet. Der er fremlagt bekræftelse vedrørende lånet fra [person3] af den 11. april 2018.

Der er under Skatteankestyrelsens behandling af klagesagen fremlagt enkelte fakturaer og slutsedler, som, ifølge klageren, relaterer sig til driften i [virksomhed1] ApS og [virksomhed5] ApS. Der er desuden fremlagt kontospecifikation for mellemregning mellem klageren og [virksomhed5] ApS for 2013.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst med 594.030 kr. for indkomståret 2011, 502.986 kr. for indkomståret 2012 og 234.970 kr. for indkomståret 2013.

Som begrundelse er anført:

"Hævninger som er foretaget på selskabets konto og indbetalinger på private konti indenfor selskabets forretningsområde er anset for at være løn til hovedaktionæren [person4], jf. Statsskattelovens § 4.

Se opgørelse m.m. i vedlagte regneark.

Din advokats overordnede bemærkninger omkring uenighed i forslag til ansættelsesændring har ikke givet anledning til at ændre i det tidligere fremsendte forslag, som meddelt ved brev af 24. april 2015, idet bemærkningerne ikke er underbygget via dokumentationer m.m.

(...)

Indtægter skal beskattes medmindre de positivt er fritaget for beskatning. Indsætninger på bankkonti som ikke umiddelbart kan forklares, anses for at være en skattepligtig indkomst, jf. Statsskattelovens § 4

Der er bl.a. i en periode i 2011 og 2012 en fast indsætning hver 7. dag på 7.000 kr., og umiddelbart er der ikke i dine indkomstforhold plads til at du kan indsætte 7.000 kr. på kontoen hver 7. dag. Der er ligeledes flere andre indsætninger - store og små beløb - på dine bankkonti, hvor det ikke umiddelbart kan forklares hvor de kommer fra.

Der er ligeledes henset til at privatforbrugene efter de selvangivne tal for så vidt angår indkomstårene 2011 og 2012 er på henholdsvis 88.563 kr. og negativt med 69.149 kr.

Din advokats overordnede bemærkninger omkring uenighed i forslag til ansættelsesændring har ikke givet anledning til at ændre i det tidligere fremsendte forslag, som meddelt ved brev af 24. april 2015, idet bemærkningerne ikke er underbygget via dokumentationer m.m."

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens personlige indkomst nedsættes med 594.030 kr. for indkomståret 2011, 502.986 kr. for indkomståret 2012 og 234.970 kr. for indkomståret 2013.

Til støtte herfor, er gjort gældende:

"Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at anse hævninger og udbetalinger foretaget fra selskabet [virksomhed1] ApS' konto samt indbetalinger af registreringsafgifter til [person4]s personlige konti for at udgøre løn fra selskabet til [person4], idet de omhandlede beløb er [person4]s indkomstopgørelse uvedkommende.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det endvidere overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at anse en række indsætninger på [person4]s private konto for at udgøre løn, idet disse beløb blandt andet vedrører tilbagebetalinger af udlæg og udbetalinger af et lån, hvorfor disse ligeledes er [person4]s indkomstopgørelse uvedkommende.

Jeg vil nedenfor uddybe mine ovennævnte anbringer.

7. Vedrørende beskatning af hævninger, indsætninger og udbetalinger

Det følger af statsskattelovens§ 4, at en person, der er skattepligtig til Danmark, som udgangspunkt beskattes af samtlige indtægter:

" ... bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi."

Statsskattelovens § 4 knæsætter således foruden globalindkomstprincippet og nettoindkomstprincippet tillige princippet om realiserede økonomiske fordele, derved at en skatteyder som altovervejende udgangspunkt beskattes af samtlige de indtægter, der oppebæres, uanset arten heraf.

Princippet indebærer nærmere, at den skattepligtige skal have modtaget en økonomisk fordel, der har en objektiv omsætningsværd i.

Det er skattemyndighederne, der skal påvise, at skatteyder har modtaget en skattepligtig indtægt.

I det omfang skattemyndighederne kan dokumentere, at der er sket indsætninger på en konto tilhørende skatteyder, gælder der imidlertid efter fast praksis en formodning for, at indsætningerne har karakter af skattepligtige indtægter jf. bl.a. SKM 2011.208.H og SKM 2011.775.H.

Det er herefter skatteyder, der i det konkrete tilfælde skal godtgøre, at indsætningerne er indkomstopgørelsen uvedkommende. Denne vurdering foretages på baggrund af de for sagen relevante faktiske oplysninger.

Som eksempel på, at skatteyder konkret har løftet bevisbyrden i tilsvarende situationer, kan bl.a. henvises til SKM 2014.254.Ø og TfS 2013.509.Ø. I begge tilfælde var der tale om større indsætninger på skatteyders bankkonto, og i begge tilfælde lykkedes det skatteyder at godtgøre, at der ikke var erhvervet ret til de pågældende beløb.

Det bemærkes i den forbindelse ligeledes, at en forhøjelse baseret på indsætninger på bankkonti udgør en skønsmæssig ansættelse, hvor forudsætningen for det udøvede skøn knytter sig til selve indsætningen.

Nyere retspraksis har taget stilling til, hvornår skatteyder konkret kan løfte bevisbyrden for, at indsatte beløb er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Der kan indledningsvis henvises til Retten i [by1] dom af den 12. juni 2014 offentliggjort i SKM 2014.850.

Dommen vedrørte bl.a. spørgsmålet om, hvorvidt skatteyder havde godtgjort, at en række indsætninger på hans bankkonto vedrørte tilbagebetaling af lån fra venner og derfor var indkomstopgørelsen uvedkommende. Til brug for sagens oplysning havde skatteyder bl.a. indhentet en lang række erklæringer fra låntagerne, hvori de bekræftede de ydede lån og tilbagebetalingen heraf, der var foretaget kontant i forbindelse med deltagelse i såkaldte "[...]-træf'.

Landsskatteretten havde i første omgang nægtet skatteyder mundtligt retsmøde i sagen og havde stadfæstet SKATs oprindelige afgørelse, hvorved skatteyder bl.a. blev beskattet af skat og moms i forbindelse med indsætningerne.

Byretten fandt imidlertid, at skatteyder konkret havde godtgjort, at en stor del af de foretagne indsætninger vedrørte lån m.v. og dermed var indkomstopgørelsen uvedkommende.

Af begrundelsen fremgår bl.a. følgende:

"Retten finder efter en samlet vurdering af bevisførelsen, at S har godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse hviler på et ufuldstændigt og til dels fejlagtigt grundlag, hvorfor retten tager hans subsidiære påstand om hjemvisning til følge.

Retten har i den forbindelse lagt vægt på, at det efter de afgivne vidneforklaringer fra V1, V3, V4, V5, V6, V7, VB, V9, V10, og V11, må lægges til grund, at de af dem indsatte beløb enten stammer fra andre effekter end reservedele eller fra lån ydet af S til de pågældende, der efterfølgende har indsat beløbet på hans bankkonto.

Retten har i den forbindelse lagt vægt på, at de pågældende for de flestes vedkommende ikke er beslægtede eller nære venner til S, idet mange af dem alene kender ham fra kredsen af [...] interesserede. Retten finder, at deres forklaringer forekommer troværdige og sandsynlige og er afgivet i retten efter indskærpelse af vidneansvaret. Retten lægger således til grund, at en lang række af de fra de omhandlede indkomstår foretagne indsættelser, der udgør et ikke uvæsentligt beløb, ikke hidrører fra de pågældendes køb af reservedele."

Byretten lagde således afgørende vægt på vidnerne, der forklarede i overensstemmelse med de fremlagte erklæringer i sagen. På trods af, at skatteyder ikke kunne fremlægge et eneste objektivt bevis for, at beløbene vedrørte tilbagebetaling af lån, nåede byretten frem til, at bevisbyrden for, at beløbene var indkomstopgørelsen uvedkommende, konkret var løftet.

Dommen illustrerer klart og tydeligt, at skatteyder efter omstændighederne kan løfte bevisbyrden for skattefrihed alene ved erklæringer/vidneudsagn.

Til yderligere illustration af retsstillingen kan henvises til Østre Landsrets dom, offentliggjort i SKM 2014.254.Ø.

Sagen vedrørte en revisor, der havde fået forhøjet sit skatte- og afgiftstilsvar i forbindelse med en række indsætninger og efterfølgende hævninger på sin bankkonto. Revisor havde indvilliget i at hjælpe en bekendt, T, ved at modtage en række overførsler på sin bankkonto og efterfølgende hæve beløbet i kontanter og aflevere det til T. Revisor var ikke bekendt med T's motiver, men efterfølgende blev T bl.a. dømt for groft momssvig vedrørende et ikke relateret forhold.

I sagen havde revisor bogført de modtagne indbetalinger på en særskilt konto i sit regnskab, ligesom han havde bogført datoerne for udbetalingerne til T. Herudover havde T ligeledes bogført beløbet bortset fra en mindre difference på ca. kr. 10.000.

Det afgørende stridspunkt i sagen var, om revisor havde løftet bevisbyrden for, at han ikke havde erhvervet ret til de indsatte beløb. Østre Landsret nåede frem til, at revisor konkret havde løftet denne bevisbyrde.

Følgende fremgår af landsrettens begrundelse:

"Efter bevisførelsen for landsretten findes S at have godtgjort, at han ikke erhvervede ret i statsskattelovens § 4's forstand til de beløb på i alt 505.007 kr., som A over 10 gange overførte til hans erhvervskonto i [finans2] i perioden 9. februar til 26. maj 2005, og som han hver gang kort tid efter hævede fra sin konto og efter sin og A's forklaring afleverede til denne i kontanter. Landsretten har herved navnlig lagt vægt på, at der er overført et efter omstændighederne stort, samlet beløb over en relativt kort periode i en af en studerende nystartet virksomhed, at beløbene af A blev overført fra K til S' erhvervskonto, og at A er idømt 2 års fængsel for moms- og skattesvig for meget betydelige beløb begået i samme periode som reel daglig leder af K. Hertil kommer, at N (tidligere - - -) i byretten har forklaret, at A har benyttet en lignende fremgangsmåde over for ham 2-3 gange."

Landsretten lagde således bl.a. vægt på, at der var tale om større beløb, der blev overført og umiddelbart herefter hævet, ligesom der blev lagt vægt på T's forklaring.

Dommen kan tages til indtægt for, at de konkrete omstændigheder vedrørende indsætningerne i sig selv kan være afgørende for, hvilke krav der kan stilles til skatteyders bevisbyrde. Det bemærkes i den forbindelse, at T også i byretten havde erklæret, at han havde modtaget pengene fra revisor.

Endeligt kan der henvises til Østre Landsrets dom offentliggjort i TfS 2013.509.Ø.

Dommen vedrørte ligeledes spørgsmålet om, hvorvidt der var grundlag for at beskatte skatteyder af en række indsætninger foretaget på hans bankkonto.

I sagen var der blevet indsat ca. kr. 2,2 mio. på skatteyders bankkonto som følge af en række fakturaer udstedt af en virksomhed, der angiveligt var drevet af skatteyderens søn.

Spørgsmålet var, om skatteyder havde erhvervet ret til midlerne.

Landsretten fandt, at skatteyder havde løftet bevisbyrden for, at han ikke havde erhvervet ret til de indsatte beløb. Følgende fremgår bl.a. af begrundelsen:

"I perioden fra den 22. januar 2007 til den 15. oktober 2007 udstedte A fakturaer til B's Vognmandsforretning på i alt ca. 2,2 mio. kr. med tillæg af moms. Betalingerne indgik på en konto i [finans1] tilhørende S, der herefter har bevisbyrden for, at han ikke har drevet uregistreret personlig virksomhed. Denne bevisbyrde er ikke løftet alene ved de af S hans hustru og deres søn afgivne forklaringer.

På fakturaerne var anført S og hans hustrus adresse, hvor K også var tilmeldt. Det var imidlertid K's telefonnummer og emailadresse, der var anført på fakturaerne. Vidnet C har i overensstemmelse hermed forklaret, at det efter hans opfattelse var K, der bestemte i A. Kurator er i sin redegørelse vedrørende H ApS af samme opfattelse. A's sidste faktura i sagen er som anført dateret den 15. oktober 2007, hvilket er samme dag, som A ApS blev stiftet. K er sigtet for som leder af A ApS at have begået forsætlig momsunddragelse for ca. 4,4 mio. kr.

Under disse omstændigheder og henset til, at der - bortset fra kontoen i [finans1] - ikke er fremkommet oplysninger, der støtter en antagelse om, at S, der er uddannet maskinarbejder og i 2007 modtog efterlønsfleksydelse, samtidig drev personlig virksomhed, tiltræder landsretten, at han har løftet den ham påhvilende bevisbyrde."

Helt i tråd med de ovenfor omtalte domme fandt Østre Landsret efter en konkret vurdering, at skatteyder havde løftet bevisbyrden for, at indsætningerne var skattefri. Østre Landsret lagde særligt vægt på, at skatteyder var på efterløn, samt det forhold, at sønnens telefonnummer og e-mailadresse var anført på de pågældende fakturaer.

Det fremgår af skattekontrollovens § 5, stk. 3, at SKAT er berettiget til at foretage en skønsmæssig skatteansættelse, såfremt det selvangivne ikke udgør et behørigt grundlag for indkomstopgørelsen.

SKAT kan imidlertid alene gennemføre en skønsmæssig forhøjelse, såfremt der er basis for at tilsidesætte det selvangivne grundlag, samt såfremt det af SKAT udøvede skøn hviler på et fyldestgørende grundlag og ikke kan antages at være åbenbart urimeligt.

Af SKATs juridiske vejledning, afsnit A.B.5.3.3, fremgår følgende:

"Domstolspraksis igennem flere årtier viser, at SKAT skal opfylde to hovedkrav for at varsle og gennemføre en skønsmæssig ændring af den skattepligtiges indkomstansættelse:

SKAT skal konstatere og begrunde, at den skattepligtiges bogføring og regnskaber er mangelfuldt i en sådan grad, at det kan tilsidesættes som grundlag for opgørelsen af den skattepligtige indkomst

SKAT skal påvise eller sandsynliggøre, at den skattepligtige har et større privatforbrug end det privatforbrug, som den skattepligtiges selvangivne skattepligtige indkomst samt evt. dokumenterede oplysninger om skattefrie indtægter og oplysninger om formue giver plads til."

Domstolene har i en lang række sager vist, at man ikke er tilbageholdende med at tilsidesætte SKATs skønsmæssige afgørelser, såfremt skønnet ikke er udøvet på et korrekt grundlag, eller såfremt skønnet må antages at være åbenbart urimeligt.

Der kan således henvises til Vestre Landsrets dom offentliggjort i TfS 1995.361.

Dommen vedrørte en indehaver af en restaurationsvirksomhed, der fandtes ikke at have opfyldt kravene til regnskabsgrundlaget som anført i mindstekravsbekendtgørelsen. Dette bl.a. fordi, der hverken dagligt eller jævnligt var foretaget egentlige kasseafstemninger eller sket bogføring af kassedifferencer.

Vestre Landsret fandt derfor, at SKAT havde været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af den pågældendes skattepligtige indkomst. Efter bevisførelsen kunne de af skattevæsenet valgte forudsætninger med hensyn til ølsalg dog ikke lægges til grund, og sagen hjemvistes til fornyet behandling hos ligningsmyndighederne.

Herudover kan henvises til Østre Landsrets dom af den 3. september 1999 offentliggjort i TfS 1999.724.

Sagen vedrørte et par, der i interessentskabsform drev en grøntforretning fra deres bopæl. Sagen drejede sig om lovligheden af skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelser af det selvangivne overskud, efter at det var konstateret, at regnskabsmaterialet var mangelfuldt.

Skatteyderne havde for 1991 selvangivet et overskud på kr. 23.036, som skattemyndighederne skønsmæssigt forhøjede med kr. 276.964 til kr. 300.000, som fordeltes med 50 pct. til hver. Landsretten fandt, at regnskabsgrundlaget var af en sådan karakter, at det ikke kunne lægges til grund for opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Landsretten fandt imidlertid efter en konkret vurdering, at skatteydernes indkomster havde været væsentligt lavere end de skønsmæssigt fastsatte, og sagen hjemvistes til ligningsmyndigheden til fornyet behandling.

Endelig kan henvises til Østre Landsrets dom offentliggjort i SKM 2011.263.

Dommen vedrørte en køreskolelærer, der i indkomstårene 2003-2004 havde drevet erhvervsmæssig virksomhed som kørelærer. SKAT tilsidesatte skatteyders regnskabsgrundlag og foretog en skønsmæssige forhøjelse af hans skat og moms. Grundlaget for SKATs skøn var navnlig oplysninger indhentet fra politiet og køretekniske anlæg om, hvilke elever en trafikskole havde haft til teoretisk eller praktisk køreprøve eller på køreteknisk anlæg i perioden. SKAT lagde til grund, at skatteyder for disse elever havde modtaget den fulde lovpakkepris, som efter det oplyste udgjorde kr. 6.690. Landsretten tiltrådte, at skatteyders regnskabsgrundlag var tilsidesætteligt, da der ikke var ført et løbende kasseregnskab og jævnligt foretaget effektive kasseafstemninger, og at skattemyndighederne derfor havde været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af skatteyders skattepligtige indkomst og momstilsvar.

Skatteyder havde en række indsigelser mod det udøvede skøn, herunder at han i et vist omfang kørte timer for andre køreskoler uden at modtage betaling herfor, mod at han efter et antal timer overtog eleven og kunne forestå kørsel af ekstratimer mod betaling fra en af de andre køreskoler eller direkte fra eleverne. Efter bevisførelsen lagde landsretten til grund, at skatteyder i betydeligt omfang indgik aftaler med køreskoler om at overtage en del af skolernes elever, således at han efter aftalerne skulle gennemføre de køretimer, som eleverne havde betalt for til de pågældende køreskoler ved købet af en lovpakke eller en anden pakke, og således at eleverne ikke for disse timer også skulle betale til skatteyder. Landsretten tilsidesatte derfor den af skattemyndighederne valgte forudsætning om at antage, at skatteyder for hver elev havde haft en indtægt på kr. 6.690 vedrørende de køretimer, som var omfattet af lovpakkerne, og hjemviste følgelig sagen til fornyet behandling hos SKAT.

Af de nævnte domme kan for det første udledes, at domstolene ikke er tilbageholdende med at prøve, om grundlaget for det af SKAT udøvede skøn er korrekt. For det andet kan udledes, at selv i den situation, hvor der er grundlag for at tilsidesætte regnskabsgrundlaget, er dette ikke ensbetydende med, at der er grundlag for at gennemføre en forhøjelse af den selvangivne indkomst. Selvom regnskabet således ikke er udarbejdet i overensstemmelse med bogføringslovens regler m.v., kan det selvangivne resultat således godt være rigtigt.

Med andre ord stilles der krav om, at SKAT skal kunne dokumentere rigtigheden af det udøvede skøn, herunder de valgte forudsætninger for skønsudøvelsen.

I forbindelse hermed kan henvises til Landsskatterettens afgørelse med journalnummer 08-01797. I sagen havde SKAT foretaget en gennemgang af klagerens regnskabsmateriale for indkomstårene 2005 og 2006, herunder både klagerens private bankkonti og virksomhedens erhvervskonti. På baggrund af de modtagne bankkontoudtog havde SKAT udarbejdet et skema, som indeholdte alle indsætningerne på de forskellige konti. Indsætninger, der vedrører SU og overførsler mellem klagerens egne konti m.v. var ikke medtaget i resultatet. SKAT traf på baggrund af det udarbejdede skema afgørelse om at forhøje klagers personlige indkomst for overskud af virksomhed med henholdsvis kr. 476.766 i 2005 og kr. 380.731 i 2006.

Landsskatteretten traf efterfølgende afgørelsen i sagen. Landsskatteretten skriver indledningsvis i sine bemærkninger:

"Da kravene til regnskabsgrundlaget ikke er opfyldt, kan virksomhedens regnskabsmateriale ikke danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af indkomsten. SKAT har derfor været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte indkomsten skønsmæssigt. "

Landsskatteretten vælger dog at nedsatte forhøjelserne til henholdsvis kr. 400.000 i 2005 og kr. 125.000 i 2006. Landsretten skriver afslutningsvis i bemærkningerne:

"På grundlag af ovenstående nedsættes forhøjelserne vedrørende overskud af virksomhed til skønsmæssigt henholdsvis 400.000 kr. for indkomståret 2005 og 125. 000 kr. for indkomståret 2006, idet der herved tillige er taget hensyn til usikkerheder ved skønnet."

Landsskatteretten fandt i sagen, at SKAT var berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte klagers indkomst skønsmæssigt. Landsskatteretten fandt endvidere, at hensynet til usikkerheder ved skønnet skulle tillægges afgørende betydning og valgte bl.a. af den grund at nedsætte SKATs skønsmæssige vurdering.

I nærværende sag er SKA Ts skønsmæssige forhøjelse for 2011, 2012 og 2013 baseret på en række indsætninger og hævninger på [person4]s bankkonti. SKAT har således lagt til grund, at de transaktioner, der fremgår af SKATs oversigt, jf. bilag 3, udgør ikke-selvangivne skattepligtige indtægter. SKAT har ikke dokumenteret rigtigheden af det udøvede skøn og herunder heller ikke beskrevet forudsætninger for skønsudøvelsen.

8. Den konkrete sag

Det gøres overordnet gældende, at [person4] konkret har godtgjort, at de af SKAT anfægtede transaktioner på hans bankkonti i det hele er indkomstopgørelsen uvedkommende. Der henvises overordnet til gennemgangen i sagsfremstillingen, hvor der er redegjort for omstændigheder omkring transaktionerne.

Når SKAT foretager et skøn i forbindelse med en afgørelse, er det væsentligt at vurdere kvaliteten af skønnet. Hvis det udøvede skøn fra SKAT har en stor skønsusikkerhed, bør Skatteankestyrelsen korrigere skønnet, så skatteyderen ikke stilles urimeligt.

SKAT har i nærværende sag medtaget en lang række transaktioner på [person4]s konti, jf. bilag 4, og anset dem som værende skattepligtige efter statsskattelovens § 4. Under SKATs sagsbehandling har SKAT anerkendt, at en del af hævningerne fra [person4]s konti formentligt kunne hænge sammen med udgifterne til køb af gamle biler til eksport, jf. bilag 3. SKAT har således med fuldt overlæg medtaget transaktioner, som SKAT har haft en begrundet formodning om kunne være erhvervsrelaterede udgifter. SKAT har således foretaget en meget usikker skønsmæssig vurdering af transaktionerne.

SKATs skønsmæssige vurdering udfordres endvidere af de oplysninger, der fremgår af sagsfremstillingen. Der er eksempelvis fremlagt en låneaftale fra Libanon, og der er endvidere fremlagt dokumentation for, at [person4] har afholdt udgifter fra sin privatkonto vedrørende driften af [virksomhed5] ApS. Dokumentationen er fremlagt som bilag 21. Samtlige af de fremlagte fakturaer er betalt med midler fra [finans1] kontoen [...79], jf. bilag 20. Fakturaerne fremgår ligeledes af [virksomhed5] ApS kontokort nr. 27700, jf. bilag 22. SKATs anfægtede transaktioner på [finans1] kontoen [...79] vedrørende [virksomhed5] ApS vurderes på baggrund af førnævnte at være underlagt et urigtigt skøn.

Jeg gør i forbindelse med SKATs skøn gældende, at skønnet har en meget væsentlig skønsusikkerhed, og at skønnet bør erstattes af Skatteankestyrelsens eget skøn."

SKATs supplerende udtalelse

SKAT har udtalt følgende til klagen:

"1. Advokatens påstand er at den foretagne ændring frafaldes fuldt ud, jf. det vedlagte regneark.

Det bemærkes i den forbindelse at det er samtlige indsætninger som fremgår af regnearket på konto [...61] [virksomhed3], konto [...79], konto [...68], der er beskattet, og på konto [...86] (tilhører [virksomhed1] ApS) er det automatudbetalinger og private hævninger der er beskattet (29.540 kr. ud af hævninger på 1.570.556 kr. i 2011, og 90.160 kr. ud af hævninger på 542.960 kr. i 2012. Der er således taget hensyn til at en del af udbetalingerne kan være brugt til køb af gamle biler som skal eksporteres, og det fradrag advokaten efterlyses ligger i [virksomhed1] ApS, hvor det selvfølgelig også hører hjemme.

I SKAT's afgørelse af indsætninger på de 3 private konti er indsætninger som vedrører registreringsafgift/salg af biler, specificeret ud for sig selv som løn, idet disse indsætninger jo principielt er indtægter i [virksomhed1] ApS, og som sådan ikke umiddelbart kan henføres til [person4]s personlige virksomhed, og derfor beskattes indsætningerne som løn fra [virksomhed1] ApS.

2. Det fremføres at der den 31. april 2008 (dato eksisterer ikke i det danske system) er optaget et privatlån hos en ven i Libanon på 150.000 amerikanske dollar, hvilket svarer til mellem 900.000 og 1.000.000 danske kr.

Det skulle være udbetalt over flere omgange, og ifølge det oversatte lånedokument være tilbagebetalt i rater på højest 6 år, og være tilbagebetalt senest den 31. april 2014. Lånet skulle forrentes med 15 % per år.

Der bør indkaldes originalt lånedokument, dokumentation for lånets udbetalingstidspunkter og beløb, ligesom der også bør indkaldes dokumentation for at der er sket betaling af renter og afdrag i henhold til låneaftalen.

Hvis der er sket fuld udnyttelse af lånet skal der ligeledes være plads til afdrag på 150 - 160.000 kr.+ renter på ca. samme beløb pr. år = 300.000 kr. Det er der ikke plads til i indkomst/formueopgørelsen/privatforbruget.

3. Hævninger til omkostninger i [virksomhed1] ApS - advokaten anfører at [person4] typisk hentede bilerne i Jylland, og at bilerne i de fleste tilfælde købes kontant. Der er vedlagt kopi af 10 slutsedler på køb af gamle biler til underbygning af påstandene.

Bemærkning - Alle vedlagte slutsedler vedrører biler købt på Sjælland.

4. Bilag 18 - sidste kontoudtog vedrører en helt anden konto, og så for indkomståret 2009, som ikke er omfattet af afgørelsen (2011-2013)

5. Bilag 20 - kontoudtog - de første mange sider vedrører indkomstårene 2009 og 2010, som ikke er omfattet af afgørelsen. Endvidere er der nogle kontoudtog der er med 2 gange.

Det bemærkes, at hvis de hævninger der af advokaten anføres som værende udlæg til [virksomhed3], er sådanne udlæg for [virksomhed3], så forekommer det alene i januar måned 2011.

6. Bilag 22 - kontokort fra [virksomhed5] ApS' bogføring- Det anføres at beskatningen af 42.623 (hævninger på [virksomhed5] ApS' konto) er betaling for udlæg for selskabet. Og der er i den forbindelse lavet krydsmarkeringer på kontoen.

Det bemærkes, at der er krydsmarkeringer for i alt 9.710,91 kr. - og minimum et af bilagene er et hjemmelavet bilag- (kvitteringsblok med nr. 3001 - det ses af at der efterfølgende er solgt inventar fra [virksomhed5] ApS, for 9.000 kr., og her er bilagsnummeret 3002) - I øvrigt ser mellemregningskontoen "mystisk ud", idet alt varekøb og alt varesalg går over den konto, og de beløb der skulle være overført til [person4]s private bankkonti er ikke umiddelbart til at finde på mellemregningskontoen.

Der er også i bilag 22 en specifikation over lån fra anpartshaver som starter op den 31. marts 2013 med et beløb på 400.000 kr. - Hvis de kommer fra [person4] så skal der også være plads til det i indkomst/formueopgørelsen for ham i 2013. Det er der ikke umiddelbart. Spørgsmålet er om indskuddet er foretaget allerede i 2011 hvor selskabet stiftes. Det fremgår af regnskabet for 2011/2012 - (førsteårsregnskab omfatter 14 mdr.) - at der er gæld til associerede virksomheder på godt 442.000 kr., og i regnskabet for 2013 er teksten på denne gældspost ændret til gæld til anpartshaver.

D.v.s. at der allerede i 2011 skulle have været plads til at der kunne indbetales 400.000 kr. i selskabet.

7. Bilag 23 - omfatter også kontoudtog for en konto som ikke er med i afgørelsen, og ligeledes kontoudtog for 2009 og 2010 for konto [...68], som heller ikke er med i afgørelsen.

Det bemærkes, at der bl.a. er sket indbetalinger af refunderet registreringsafgift som vedrører [virksomhed1] ApS, og sådanne overførsler kunne evt. også være omfattet af Ligningslovens § 16 E

8. Bilag 24 - [virksomhed1] ApS' konto - også her er der vedlagt kontoudtog fra 2009 og frem, selvom det ikke er omfattet af afgørelsen.

Dog bemærkes, at er optaget et lån fra en privatperson på 170.000 kr. i februar 2009. Det selvom [person4] har lånt 150.000 amerikanske dollar den 31. april 2008.

Og som anført ovenfor er der alene beskattet et mindre beløb i forhold til de hævninger der har været.

Ud fra ovenstående vurderes det ikke at der er indsendt materiale der til fulde dokumenterer at de foretagne forhøjelser kan nulstilles."

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling:

"Skattestyrelsen har anset de hævninger som er foretaget på selskabets konto og indbetalinger på private konti inden for selskabets forretningsområde for at være løn til klager, jf. Statsskattelovens § 4.

Skattestyrelsen har sin afgørelse lagt vægt på følgende:

Det skal bemærkes, at Skattestyrelsen alene har beskattet et mindre beløb i forhold til de hævninger har været.

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af sagen."

Landsskatterettens afgørelse

Som skattepligtig indkomst betragtes med undtagelse af særligt fastsatte begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Det fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1.

Klageren er ejer af virksomhederne, ligesom han er direktør og eneanpartshaver i selskabet. Han har haft rådighed over selskabernes og virksomhedernes konti, og det lægges derfor til grund, at hævningerne og overførslerne på selskabernes og virksomhedernes bankkonti er foretaget af klageren. Det lægges herefter til grund, at hævningerne og indsætningerne er foretaget som opgjort af SKAT.

Der er ikke ved de fremlagte fakturaer dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at hævningerne i selskabet er medgået til dækning af erhvervsmæssige udgifter i selskabet.

For så vidt angår indsætningerne på klagerens personlige og virksomhedens konto, er det ikke dokumenteret, at indsætningerne udgør betaling for udlæg, som klageren har afholdt for [virksomhed3] eller [virksomhed5] ApS. Der er henset til, indsætningerne på kontiene ikke kan afstemmes med de fremlagte fakturaer eller med krediteringerne på klagerens mellemregning i [virksomhed5] ApS. Det anses heller ikke ved den fremlagte låneaftale at være dokumenteret, at indsætningerne skulle stamme fra et lån.

Hævningerne og indsætningerne anses herefter at være tilgået klageren som skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4.

SKATs afgørelse stadfæstes.