Kendelse af 20-06-2019 - indlagt i TaxCons database den 06-08-2019

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

Gaveafgift

65.884 kr.

21.017 kr.

35.376 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren har den 1. januar 2012 overdraget en ideel andel på 20 % af sin landbrugsvirksomhed til sin søn [person1]. Sønnen var på det pågældende tidspunkt 31 år gammel. Det var 20 % af de ideelle anparter af følgende ejendomme og landbrugsvirksomhed, der blev overdraget:

Adresse

Areal

Type

Ejendomsvurdering (seneste offentliggjorte)

Heraf grund

[adresse1]

85 ha 3.115 m2

Landbrugsejendom

19.000.000 kr.

6.544.300 kr.

[adresse2]

1 ha 3.841 m2

Medarbejderbolig

1.050.000 kr.

148.000 kr.

[adresse3]

840 m2

Udlejningsejendom

600.000 kr.

92.400 kr.

[adresse4]

927 m2

Udlejningsejendom

570.000 kr.

102.000 kr.

[adresse5]

19 ha 2.421 m2

Skov

1.700.000 kr.

583.300 kr.

[adresse6]

11 ha 7.411 m2

1.500.000 kr.

735.000 kr.

I alt

24.420.000 kr.

8.205.000 kr.

Udover ejendommene overtog klagerens søn 20 % af følgende aktiver:

Nybygget stald583.727 kr.
Andre anlæg, driftsmateriale og inventar827.515 kr.
Betalingsrettigheder 55.000 kr.
Andre tilgodehavender44.596 kr.
Besætning og beholdninger533.905 kr.
Tilgodehavende for salg og tjenesteydelser28.195 kr.
Likvide beholdninger2.791 kr.

I alt 2.075.729 KR.

SKAT har godkendt værdiansættelsen af aktiverne.

Derudover overtog sønnen 20 % af følgende passiver:

3 Lån i [finans1] 6.857.582 kr.
Renteswap [finans2] 432.912 kr.
Bankgæld351.281 kr.
Leverandører af varer og tjenesteydelser31.937 kr.
Anden gæld135.359 kr.

Gæld i alt7.809.071 kr.

Samlet egenkapital:

85 % af ejendommens værdi20.757.000 kr.
Aktiver2.075.729 kr.
Passiver-7.809.071 kr.

I alt 15.023.658 kr.

20 % af egenkapitalen på 15.023.658 kr. udgør 3.004.732 kr., som dermed er overdragelsessummen. Der blev ydet et lån mellem klageren (sælger) og hans søn (køber) på 1.535.576 kr. Derudover havde køber en kapitalkonto i virksomheden med et indestående på 127.229 kr.

Når lånet ydet fra klageren samt indeståendet på kapitalkontoen trækkes fra de 20 % af egenkapitalen er der et beløb på 1.341.927 kr. tilbage, som omfatter den udskudte skat, som klagerens søn succederer i samt en gave fra klageren til hans søn.

SKAT og klagerens repræsentant er enige i, at den samlede avance udgør 2.166.501 kr. og at den udskudte skat på ejendomsavancen kan fastsættes til 42 %, mens den udskudte skat på betalingsrettigheder og genvundne afskrivninger kan fastsættes til 56 %. Den udskudte skat er derefter beregnet til 957.327 kr. Der er dermed enighed om at beregne den udskudte skat som følger:

Genvundne afskrivninger, 56 % af 327.544 kr. .......183.425 kr.

Ejendomsavance, 42 % af 1.827.957 kr. .........767.742 kr.

Betalingsrettigheder, 56 % af 11.000 kr. .........6.160 kr.

I alt ....................... 957.327 kr.

SKATs beregning af passivpost

Ifølge SKAT vil det være mest fordelagtigt for klageren, at beregne en passivpost efter reglerne i kildeskattelovens § 33D ved gaveafgiftsberegningen.

SKAT har i sin afgørelse opgjort passivposten til 30 % af avancerne på samlet 2.158.467 kr. og har dermed opgjort passivposten til 647.540 kr.

SKAT har efterfølgende i sit høringssvar til Skatteankestyrelsen oplyst, at SKAT er enige med klagerens repræsentant i, at den samlede avance udgør 2.166.501 kr. Passivposten udgør 30 % af avancen og dermed 649.950 kr.

Latent skat ifølge skøde

Klageren har beregnet den latente skat til 56 % af avancerne på samlet 2.158.467 kr. og medtaget den latente skat i skødet til kurs 90 og dermed til 1.087.867 kr.

Den latente skat er dermed beregnet som følger:

2.158.467 kr. x 0,56 x 0,90 = 1.087.867 kr.

Kurs

De to relevante faktorer i forbindelse med kursfastsættelsen er den forventede tidshorisonten for klagerens ejerskab og klagerens finansieringsrente.

SKAT har i deres afgørelse fastsat kursværdien af den latente skat til 50.

Tidshorisont

Klagerens søn var på salgstidspunktet 31 år. Klagerens repræsentant har overfor Skatteankestyrelsen henvist til, at tidshorisonten for klagerens søns ejerskab kan fastsættes til 20 år. Skattestyrelsen har i sine bemærkninger til Skatteankestyrelsen oplyst, at de mener at tidshorisonten for ejerskabet kan fastsættes til 34 år, henset til at SKAT anser en tilbagetrækningsalder på 65 år for klagerens søn for realistisk.

Finansieringsrente

Klageren har overdraget ejendommen til sin søn og sønnen har overtaget de eksisterende lån i ejendommen. De primære lån i ejendommen består af tre lån i [finans1] på samlet 6.857.582 kr.

Det fremgår af klagerens skatteoplysninger for indkomståret 2012, at han har følgende realkreditlån i [finans1]:

Lån

Restgæld

Restløbetid

Rente

Lån 1 i ejendom

157.314 kr.

6 år

5 %

Lån 2 i ejendom

1.855.401 kr.

21 år

1 %

Lån 3 i ejendom

7.830.609 kr.

22 år

1 %

Derudover har klageren i forbindelse med overdragelsen lånt et beløb på 1.535.576 kr. til sin søn. Repræsentanten har oplyst, at der er indgået en mundtlig aftale og at beløbet er anført på en mellemregningskonto. Beløbet forfalder efter anfordring, og der er ikke aftalt forrentning af beløbet.

Klagerens repræsentant har fremsendt en resultat- og formueopgørelse for klagerens søn for indkomståret 2012, det fremgår heraf, at han havde aktiver for 3.925.861 kr. og passiver for 3.925.861 kr.

SKAT har i deres afgørelse fastsat finansieringsrenten til en efter-skat-rente på 3 %, da de har anset det for passende.

Skattestyrelsen har efterfølgende oplyst overfor Skatteankestyrelsen, at renten på et 30-årigt obligationslån primo 2012 var på 3,95 % ifølge Danmarks Statistik. Derudover har Skattestyrelsen skønsmæssigt fastsat øvrige omkostninger til 1,25 %, som er tillagt. Skattestyrelsen har dermed fastsat de samlede årlige omkostninger til 5,2 %. Skattestyrelsen antager endvidere, at finansieringsrente på en banklån ville ligge mindst 2 % over realkreditrenten inkl. omkostninger.

SKATs afgørelse

SKAT har truffet afgørelse om forhøjelse af gaveafgiften til 65.884 kr.

SKAT begrunder afgørelsen som følger:

”Det fremgår af et styresignal fra Skatteministeriet om værdiansættelse ved overdragelser med succession punkt 5 (SKM2011.406), at der ved gaveoverdragelse kan ske nedsættelse af beregningsgrundlaget for gaveafgiften for en eventuel latent skat efter kildeskattelovens § 33 C. Som alternativ hertil kan man vælge at fratrække en passivpost beregnet efter reglerne i kildeskattelovens § 33 D.

Det fremgår ligeledes af styresignalets punkt 5.b, at såfremt man ønsker at fratrække den latente skat efter kildeskattelovens § 33 C, skal der ske en kursfastsættelse af den beregnede latente skat, og at kursen må antages at ligge under 100. Samtidig skal værdien afspejle handelsværdien i fri handel.

Imidlertid fremgår det hverken i kildeskatteloven eller i styresignalet, ud fra hvilke retningslinjer denne kursfastsættelse skal ske i praksis.

Der findes derimod et antal afgørelser inden for familieretten i relation til værdiansættelse af virksomheder, og i mangel af anden anvisning finder SKAT, at man kan videreføre de tilkendegivelser, som domstolene er kommet med i disse sager, til også at gælde ved overdragelse af virksomheder ved gave inden for boafgiftslovens område.

I forbindelse med en skilsmisse fandt Højesteret i en nyere afgørelse (UfR 2012.290H), at den latente skat ved overdragelse af unoterede anparter i et holdingselskab, som blev drevet af manden, kunne passiveres med 50 %. Ligeledes kunne den latente skat, der var knyttet til en fabriksejendom, som blev brugt i virksomheden, passiveres med 50 %. I begge tilfælde blev dette begrundet med, at der ikke var planer om at sælge hverken selskabet eller ejendommen, lige som der blev lagt vægt på mandens alder.

I en anden sag vedrørende skifte af et fællesbo, der omfattede en landbrugsejendom, fandt Vestre Landsret, at den latente skat kunne passiveres med 60 % (Tidsskrift for Familie- og Arveret 2008.270). Landsretten lagde vægt på manden var 58 år og han ud fra de fremlagte oplysninger kun kunne antages at drive virksomhed i en kortere årrække. Han planlagde at sælge ejendommen til en søn på familievilkår, men der var betydelig usikkerhed om det fremtidige forløb.

I endnu en sag vedrørende et landbrug blev passiveringen af Vestre Landsret godkendt til 50 % (Tidsskrift for Familie- og Arveret 2001.24). Landsretten fandt det sandsynligt, at manden, der var 52 år, inden for en overskuelig fremtid ville afhænde ejendommen af helbredsmæssige grunde.

Et fællesbo omfattede en ejendom, som ikke havde status som erhvervsejendom (Tidsskrift for Familie- og Arveret 2008.270 Vestre Landsret). Det ville være muligt at udstykke parceller til selvstændig bebyggelse fra ejendommens grundstykke. Den latente skat af en skønsmæssig fortjeneste for et muligt salg af 5 grunde og et strandareal blev passiveret med 55,37 %, beregnet ud fra en afviklingsperiode på 20 år og en rentesats på 3 %. Der var enighed mellem parterne om at bruge 20 år som skøn for afviklingsperioden.

Det er SKATs opfattelse, at kursen på den udskudte skat skal afspejle den tidshorisont, inden for hvilken den latente skat sandsynligvis kommer til betaling, da gavemodtagerne, indtil aktiverne afhændes, har en rentefri kredit på den latente skat. Endvidere bør det indgå som et element i værdiansættelsen, at der er betydelig usikkerhed om, efter hvilke regler og til hvilke skattesatser fortjenesten skal beskattes på et fremtidigt tidspunkt.

I denne sag er [person1] 31 år ved overtagelsen af gaven. Der foreligger ikke oplysninger, der antyder, at han ønsker at afhænde aktiverne indenfor en konkret årrække på vilkår, som vil udløse beskatning.

Ud fra [person1] alder, pensionsalderens gradvise forøgelse i de kommende år og det forhold, at der ikke umiddelbart ses forhold der kan begrunde, at han ønsker et hurtigt salg, finder vi, at det er sandsynligt, at [person1] vil beholde aktiverne i 34 år eller mere.

Det fremgår af SKM2015.131.LSR at kursværdien af den latente skattebyrde skal foretages ved anvendelse af en efter-skat rente. Det er SKATs opfattelse, at denne passende kan sættes til 3 %.

Med en rentesats på 3 % og en forventet løbetid på 34 år kan passiveringen beregnes til 37 % (beregnet som (1/(1 + 3/100)34) x 100).

Herefter finder vi, at den latente skat kan passiveres med 50 % i overensstemmelse med Højesterets afgørelse(UfR 2012.290H).

Værdi af den latente skat kan beregnes til:

Beregnet udskudt skat: 1.208.741 kr. til kurs 50604.371 kr.

I stedet for at beregne en udskudt skat er der mulighed for at beregne en passivpost jf. Kildeskattelovens § 33 C.

Passivposten udgør 30 % af det skattepligtige beløb svarende til 30 % af 2.158.467 kr. eller 647.540 kr.

Da passivposten overstiger kursværdien af den faktisk beregnede latente skat, gives fradrag for passivposten.”

SKAT har derudover fremsendt følgende bemærkninger i høringssvaret til Skatteankestyrelsen:

”Ad latent skat som en del af berigtigelse af overdragelsessummen

Repræsentanten fremfører, at den latente skat skal anses som en del af berigtigelsen af overdragelsessummen og ikke som et nedslag i værdiansættelsen.

SKAT er ikke enig i denne betragtning.

Vælger køber at succedere i den skattebyrde, der er knyttet til landbrugsejendommen, frigør han sælger fra en nutidig kendt forpligtigelse til at betale skat af sin avance mod at påtage sig en fremtidig forpligtigelse, hvor man som udgangspunkt hverken kender tidspunktet for, hvornår skatten måtte blive realiseret, eller størrelsen på skatten, da en eventuel avance skal beskattes efter de regler, der gælder, når avance bliver realiseret.

Disse fremtidige skatteregler er efter sagens natur ikke kendt på overdragelsestidspunktet, og reglerne kan blive såvel skærpede som lempede inden avancen kommer til beskatning. Størrelsen på den faktiske fremtidige skat er samtidig afhængig af, at den skattepligtige avance, der er til stede på overdragelsestidspunktet, fortsat kan realiseres, når skattepligten til sin tid indtræder. En negativ økonomisk udvikling i bedriften vil således betyde, at avancen formindskes eller eventuelt helt bortfalder.

Gennem succession opnår man en rentefri kredit på skattebeløbet, hvis reale værdi udhules i takt med den almindelige inflationsudvikling i samfundet. I hvor høj grad den reelle værdi af avancen vil være udhulet af prisudviklingen, er ligeledes en ubekendt faktor på overdragelsestidspunktet, da der altid vil knytte sig usikkerhed til den fremtidig prisudvikling.

Såfremt køber succederer i sælgers latente skatteforpligtigelse er dette således udtryk for, at en kendt nutidig skatteforpligtigelse konverteres til en ukendt fremtidig forpligtigelse.

SKAT finder ikke, at dette kan sidestilles med, at den latente skat er en del af berigtigelsen, dvs. finansieringen af overdragelsen.

Det må derimod sidestilles med, at køber overtager andre forpligtigelser, hvor der på overdragelsestidspunktet er knyttet en usikkerhed til den nøjagtige størrelse på denne fremtidige forpligtigelse f.eks. garantireparationer, mangelansvar eller lignende. Fastsættelsen af værdien af sådanne usikre fremtidig forpligtigelser vil efter SKATs opfattelse være en naturlig del af den samlede værdiansættelse af en virksomhed som helhed på samme måde som gør sig gældende for prisfastsættelsen på de af selskabets aktiver, hvortil der også vil være knyttet nogen usikkerhed f.eks. størrelsen på de fremtidige tab på debitorbeholdningen.

SKAT finder herefter, at det er korrekt, når Landsskatteretten tidligere er nået frem til, at den latente skat skal behandles som et nedslag i værdiansættelsen.

Ad kursfastsættelse til kurs 99

Klager finder, at kursen på den latente skat bør fastsættes til 99.

SKAT er ikke enig i en kurs på 99.

Det fremgår af et af de regneeksempler, der indgår i ministersvar til L 194, folketingssamlingen 2001/02, 2. samling, hvortil klager henviser, at sælgers økonomiske fordel i at overdrage med succession består i, at han undgår at skulle betale skat af avancen, medens køber omvendt har en økonomisk ulempe bestående i, at afskrivningsgrundlaget på de aktiver, der overtages som led i handlen, er mindre end de ville være i den situation, hvor overtagelsen er sket til handelspris. Den endelige handelspris kommer da til udtryk som en afvejning af sælgers og købers interesse. I ministersvarets regneeksempler har køber og sælger delt den økonomiske fordel ligeligt mellem sig, men i praksis må det antages, at den faktiske pris vil afspejle parternes forhandlingsstyrke.

Når klager finder, at kursen på den latente skat skal sættes til 99, er dette begrundet i, at dermed får sælger omtrent det samme provenu, som man ville have fået ved salg til 3. mand, hvor parterne ikke har adgang til succession.

Hvis kursen sættes til 99, medfører dette i praksis, at hele fordelen ved parternes adgang til succession tilfalder køber.

SKAT mener ikke, at der er hjemmel til denne kursfastsættelse i det nævnte styresignal, idet man netop fastslår, at kursen på den latente skat skal sættes til dens handelsværdi, dvs. den pris, der ville fremkomme i en handel mellem uafhængige parter. Når parterne i overdragelsesaftalen sætter kursen til 90 er dette netop udtryk for, at der er tale om en familieoverdragelse, hvor parterne ikke har modsatrettede økonomiske interesser, og ikke en handel mellem uafhængige parter.

Det er SKATs opfattelse, at den økonomiske fordel ved succession kun i helt usædvanlige situationer alene ville tilfalde den ene part i en forhandling mellem uafhængige parter. I mangel af anden information om partenes forhandlingsstyrke bør den økonomiske fordel deles ligeligt mellem parterne, hvilket medfører, at købers økonomiske ulempe skal inddrages i beregningen efter samme retningslinjer, som indgår i ministersvarets regneeksempler.

SKAT fastholder herefter, at en prisfastsættelse af den latente skat efter de principper, som er anvendt i SKATs afgørelse, er et bedre udtryk for handelsprisen end kurs 99.

Ad rentesats

Klager finder, at værdiansættelsen skal ske på baggrund af en rente efter skat på 1,74 % beregnet som bruttorente på 3 % med fradrag for skat på 42 % (3 x (1- (42/100)).

SKAT er ikke enig i denne betragtning, da udgangspunktet for beregningen må være købers finansieringsrente, der under de givne konjunkturforhold må antages at være mere end 3 %.

Køber får en økonomiske fordel i form af sparede renteudgifter, som han får i kraft af, at en overdragelse med succession sker til en værdi, der er mindre end handelsværdien. Køber opnår derved en rentebesparelse i kraft af et lavere finansieringsbehov. Værdien af denne fordel må beregnes ud fra købers finansieringsrente, hvilket også fremgår af den omtalte landsskatteretskendelse SKM2015.131.

Skulle køber finansiere en overtagelse af et landbrug vil det typisk ske ved en kombination af kreditforeningslån og lån i pengeinstitut.

Med hensyn til finansiering gennem kreditforening vil finansieringsomkostningen ud over den almindelige rente på et 30 årigt obligationslån samtidig bestå af en bidragssats, der fastsættes individuelt. Denne sats har været stigende og vil i praksis udgøre en ikke uvæsentlig del af finansieringsomkostningen.

Hvad angår finansiering ud over realkreditlånet har Finansiel Stabilitet pr. 1. april 2015 opgjort renten for erhvervslån og kreditter til 8,61 % og Cost of Funds lån og kreditter til 6,42 %. Finansiel Stabilitet opgørelse af rente og provisionssatser er vedlagt.

SKAT er ikke bekendt med købers konkrete låneaftaler, men finder fortsat, at en nettorentesat på ikke under 3 % vil være et realistisk estimat for købers faktiske finansieringsudgifter ud fra almindelige oplysninger om landbrugets finansieringsforhold.

Ad ejertid

Klager anfører, at den forventede ejertid bør sættes til 20 år. SKAT har anslået en ejertid på 34 år.

SKAT finder som udgangspunkt, at dette er en kort tidshorisont. Køber er på overdragelsestidspunktet 31 år, og ejendommen skulle da afhændes, når køber er 51 år. Sælger var på overdragelsestidspunktet i 2014 61 år.

Under hensyn til den stigende pensionsalder i samfundet finder SKAT ikke, at der er konkrete holdepunkter for, at køber skulle ønske at afhænde bedriften allerede som 51-årig. Køber, der er født i 1980 vil have en folkepensionsalder på 69 år. SKAT fastholder herefter, at ejertiden under hensyn til købers alder bør sættes til mindst 30 år, idet der ikke er oplyst forhold, der begrunder en tidlig tilbagetrækning fra erhvervet.

Ad anvendelse af retspraksis fra familieretten

Det er repræsentantens opfattelse, at man ikke kan anvende de afgørelser inden for familieretten, som SKAT har henvist til i sin afgørelse.

SKAT fastholder, at de nævnte afgørelser også har relevans ved fastsættelse af værdien af en latent skatteforpligtigelse ved overdragelse i familieforhold.

Udgangspunktet for kursfastsættelse er, at skatteforpligtigelsen skal overdrages til dens handelsværdi i fri handel.

En overdragelse i fri handel forudsætter, at overdragelsen er sket på samme vilkår, som ville være fremkommet som led i en aftale mellem parter med modsatrettede interesser.

De nævnte afgørelser vedrører primært fastsættelse af værdien af den latente skat i tilknytning til den ene parts virksomhed eller landbrug i forbindelse med skilsmisse, hvor parterne ikke har kunnet komme til enighed om værdiansættelsen, og hvor domstolene derfor må foretage en afvejning af parternes interesser.

SKAT finder, at disse afgørelse opfylder de krav, som må stilles til en aftale mellem parter med modstående interesser. Afgørelserne må derfor anses for at være udtryk for handelsværdierne i de konkrete situationer.

SKAT finder derfor fortsat, at de nævnte afgørelser også er retningsgivende for sager angående værdiansættelse af latent skat, hvor overdragelsesværdien skal afspejle værdien i fri handel.

Konklusion

Det er fortsat SKATs opfattelse, at fradrag for passivposten skal fastsættes til 30 % af den latente skat efter reglerne i kildeskattelovens § 33 D, idet det som anført i afgørelsen vil være mere fordelagtigt for parterne frem for at anvende den faktiske latente skat efter kildeskattelovens § 33 C.

SKAT er enig med klager i, at den samlede avance udgør 2.166.501,00 kr.

Passivposten som udgør 30 % af avancen udgør herefter 649.950,00 kr.

Den udskudte skat på ejendomsavancen kan sættes til 42 % i stedet for 56 %, da der er tale om kapitalindkomst og den udskudte skat kan beregnes til 957.327 kr.

Gaveafgiften kan herefter beregnes til:

Overdragelsessum3.004.732 kr.

Modregning af købers kapitalkonto-127.229 kr.

Fradrag for gældsbrev-1.535.576 kr.

Passivpost jf. ovenfor -649.950 kr.

Afgiftsfrit bundfradrag-59.800 kr.

Afgiftsgrundlag632.177 kr.

Gaveafgift, 15 % heraf94.827kr.

Fradrag for tinglysningsafgift-29.304 kr.

Korrigeret gaveafgift65.523 kr. ”

Skattestyrelsen har fremsendt følgende supplerende udtalelse til Skatteankestyrelsen:

”Med henvisning til den praksis, hvortil der er henvist i afgørelsen, finder Skattestyrelen, at kursen på den latente skat kan fastsættes til 50 %.

Skattestyrelsen finder ikke, at en beregning kursværdien af den latente skat i det konkrete tilfælde kan føre til en kurs, der overstiger 50 %.

Fradrag for latent skat forudsætter, at man kan beregne nutidsværdien af den fremtidige skattebetaling, hvis den skulle finansieres ved ekstern låntagning. Når det kommer til en gavesituation, bygger modellen på en fiktion, da en gaveoverdragelse netop frigør gavemodtager for nødvendigheden af at skulle lånefinansiere købet. Der er derfor ingen objektiv mulighed for at fastsætte denne rente, som dermed kommer til at basere sig på et stærkt element af skøn.

Der lægges vægt på, at der er tale om den finansiering, som en uafhængig køber, med gennemsnitlige økonomiske forhold, vil blive tilbudt. Såfremt der blev lagt vægt på særlige individuelle forhold, som f.eks. at et meget velstående familiemedlem kunne kautionere for låntager, som derved ville opnå en lavere rente eller andre gunstige betingelser, ville det føre til en urimelig forskelsbehandling af borgerne.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at passiveringen skal afspejle den tidshorisont, inden for hvilken den latente skat sandsynligvis kommer til betaling, da gavemodtagerne, indtil anparterne afhændes, har en rentefri kredit på den latente skat.

Endvidere bør det indgå som et element i værdiansættelsen, at der er betydelig usikkerhed om, efter hvilke regler og til hvilke skattesatser fortjenesten skal beskattes på et ukendt tidspunkt i fremtiden.

1. Rentesats

Skattestyrelsen fastholder, at diskonteringsrenten efter skat skønsmæssigt kan fastsættes til 3 %. Det er vores opfattelse, at denne rente ikke skal fortolkes som debitorrenten alene, men at den skal indeholde samtlige finansieringsomkostninger, således at den relevante diskonteringsrente er købers årlige omkostninger i procent.

Som omtalt nedenfor finder Skattestyrelsen, at den relevante tidshorisont for, hvornår den latente skat forventes at forfalde til betaling, skal fastsættes med udgangspunkt i det tidspunkt, hvor gave­ modtageren forventes selv at ville sælge virksomheden. Dette er begrundet med, at det er et salg til en køber uden successionsadgang, der udløser den faktiske skattebetaling. Da der er tale om et familieejet landbrug, må ejertiden formodes at være lang. Det er derved den lange rente, der bør være udgangspunkt for fastsættelsen af et skøn over finansieringsrenten.

Ved overtagelse af en landbrugsvirksomhed ville en uafhængig køber, der skulle lånefinansiere overtagelsessummen, have behov for at optage en kombination af realkreditlån og banklån eller lån fra andre kilder.

Skattestyresen mener ikke, at flex-lånerenten på et rentetilpasningslån er den relevante diskonte­ ringsrente. Den korte rente, og dermed flex-lånerenten, har været historisk lav, og mindre end inflationen. Låntager kan derved ikke forvente at kunne fastholde den lave rente gennem hele lånets løbetid. I stedet skal man anvende den lange rente, der indeholder markedets langsigtede afkastkrav og afspejler markedets inflationsforventninger.

Overdragelsen er sket den 1. januar 2012, og det er dermed finansieringsvilkårene på denne dato, der er relevante.

Primo januar 2012 var renten på den 30-årige obligationsrente på 3,95 % for et 30-årigt obligationslån ifølge Danmarks Statistik.

Det antages skønsmæssigt, at bidrag og øvrige omkostninger svarer til et tillæg på 1,25 %, således at de samlede årlige omkostninger (ÅOP) skønsmæssigt kan sættes. 5,2 % for et 30-årigt obligationslån.

Det antages herefter, at finansieringsrenten på banklån eller tilsvarende ud over den finansieringsandel, som tilbydes af realkreditforeningerne, vil ligge mindst 2 % over realkreditrenten, inkl. omkostninger.

Vækstfonden tilbyder lån til dækning af finansieringsbehovet ud over, hvad der kan finansieres i pengeinstitutterne, med en rente på 2 - 3 % ud over pengeinstitutternes finansieringsrente.

Med en fradragsprocent 52 % menes en samlet gennemsnitlig finansieringsrente efter skat på 3 % pr. 1. januar 2012, svarende til en rente på 6,25 % før værdien af skattefradraget at være et realistisk skøn over finansieringsomkostningerne for en afhængig køber.

2. Levetid for den udskudte skatteforpligtigelse

Skattestyrelsen fastholder, at løbetiden for den latente skatteforpligtigelse skønsmæssigt kan fastsættes til 34 år baseret på modtagerens alder på overtagelsestidspunktet og den forventede tilbagetrækningsalder.

Det er Skattestyrelens opfattelse, at såfremt en familieejet landbrugsvirksomhed overdrages til livs­ arvinger, er der formodning for, at modtagerne vil beholde landbruget i deres aktive arbejdsliv, når der ikke foreligger konkrete holdepunkter for, at man ønsker en tidligere realisering af virksomheden.

I den herværende sag var gavegiver 60 år på gavetidspunktet medens modtagerens alder var 31 år. Gavemodtageren vil være berettiget til folkepension ved 68-års alderen. En tilbagetrækningsalder på 65 år menes at være realistisk.

SKAT mener herefter, at den forventede levetid på den latente skattebyrde skønsmæssigt bør sættes til ikke under 34 år.

3. Kursfastsættelse af den udskudte skat

Skattestyrelen fastholder, at kursen på den latente skat skønsmæssigt kan fastsættes til 50 %

Under ovenstående antagelser kan den forventede kurs på den latente skat beregnes til 37 % i overensstemmelse med den beregning, som fremgik af afgørelsen. Kursen er herefter skønsmæssigt fast­ sat til 50 %.

Med en kurs på 50 % vil fradraget for den latente skatteforpligtigelse udgøre på 604.371 kr., og en værdi af den ordinære passivpost på 647.540 kr. fastholder Skattestyrelsen, at der gives fradrag for passivposten frem for kursværdien af den latente skat, da dette fører til det gunstigste resultat for parterne.

Skattestyrelsen fastholder herefter, at beregningsgrundlaget for gaveafgiften bør fastsættes til

634.587 kr.”

Skattestyrelsen har den 28. september 2018 oplyst overfor Skatteankestyrelsen, at ejendomsavancer er kapitalindkomst, som beskattes med en marginalskat på 42 %.

Skattestyrelsen anførte i udtalelse af 14. marts 2019 følgende:

”Skattestyrelsen har atter en gang vurderet sagen, herunder gennemgået klagerens/repræsentantens bemærkninger.

Med hensyn til sagens fakta og lovhenvisninger henvises til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse som vi kan tilslutte os.

SKAT har anvendt bestemmelsen i kildeskattelovens § 33 D, og har i gaveafgiftsberegningen indsat en passivpost, idet dette efter SKATs opfattelse gav en mindre gaveafgift.

Klagerens repræsentant har derimod nedlagt påstand om anvendelse af bestemmelsen i kildeskattelovens § 33 C, således at kompensation for latent skat sker ved nedslag i handelsværdien.

Den latente skat er en eventualforpligtelse, som skal kursfastsættes, hvor kursen må antages at være under 100.

Der skal ved kursfastsættelsen tages udgangspunkt i blandt andet det enkelte aktivsart, den faktiske værdiforringelse, den forventede levetid/ejertid og markedsrenten på overtagelsestidspunktet.

Levetid/ejertid.

SKAT har vurderet levetiden til 34 år. Dette fastholdes. På købstidspunktet var klagerens alder 31 år, og henset til stigende pensionsalder anses denne levetid som værende mest korrekt og retvisende.

Markedsrente.

SKAT har vurderet markedsrenten efter skat til 3 %. Vurderingen tager udgangspunkt i renten på et 30 årigt fastforrentet obligationslån på købstidspunktet, hvortil kommer bidrag.

Under henvisning til SKM2018.552.LSR kan der lægges vægt på de lån som køberen indtræder i ved erhvervelsen. Renten her andrager 1 %, hvortil kommer bidrag på 1,25 %.

Renten efter skat kan herefter fastsættes til 1,3 %.

Kursværdien med ovennævnte faktorer udgør herefter kurs 64.

Da den udskudte er beregnet til 957.327 kr. kan nutidsværdien af den latente skat fastsættes til 0,64 x 957.327 kr. = 612.689 kr.

Landsskatteretten har i SKM2016.627.LSR, som vedrører 2012, anerkendt en kursværdi på 60 ved en levetid på 10 år.

Det resterende beløb, som er gavebeløbet, andrager herefter (1.341.927 kr. fratrukket

612.689 kr.) 729.238 kr.

Gaveafgiftsgrundlaget kan så beregnes således:

Gavebeløb

729.238 kr.

Afgiftsfrit bundbeløb

- 58.700 kr.

670.538 kr.

Gaveafgiften kan beregnes som følger:

Gaveafgift 15 % af 670.538 kr. =

100.580 kr.

Tinglysningsafgift

- 29.304 kr.

Gaveafgift herefter til betaling

71.276 kr.

Passivposten, efter kildeskattelovens § 33 D er opgjort til 649.950 kr. og gaveafgift er beregnet til 65.687 kr.

I denne sag er det en fordel at anvende denne jvf ovenfor.

Gaveafgiften udgør dermed 65.687 kr. svarende til SKATs afgørelse, som hermed fastholdes.

Skatteankestyrelsens indstilling kan ikke tiltrædes.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at gaveafgiften udgør 21.017 kr.

Klagerens repræsentant har til støtte for påstanden anført:

”Baggrund

SKAT har ændret kursfastsættelsen af udskudt skat i forbindelse med familiesuccession fra kurs 90 til kurs 50 og anset forskellen mellem kurs 90 og passivposten, som er fundet mere gunstig end udskudt skat til kurs 50, for en yderligere gave fra far til søn.

Faktum

I 2012 familieoverdrager [person2] (faderen) 20 pct. af sin landbrugsejendom til [person1] (sønnen) med skattemæssig succession, jf. kildeskattelovens § 33 C, i genvundne afskrivninger, ejendomsavance, besætning, beholdninger og betalingsrettigheder.

En del af overdragelsessummen er berigtiget med en udskudt skat, som revisor har beregnet med 56 %, og som parterne har værdiansat til kurs 90, svarende til en kursværdi på 1.087.867 kr.

I kendelse af 17. marts 2015 godkender SKAT værdiansættelsen af de medfølgende aktiver og ændrer berigtigelsen, idet man ændrer kursen på udskudt skat fra kurs 90 til kurs 50, og dette har som udgangspunkt medført, at kursforskellen anses for en yderligere gave fra far til søn.

Ved fastlæggelse af gavens værdi og ved beregning af gaveafgiften har SKAT indarbejdet den lovbestemte passivpost på 647.540 kr. (30 % af 2.158.467), som SKAT har anset for mere fordelagtig end udskudt skat.

Påstand

Det er vores påstand, at kursen på udskudt skat skal fastsættes skønsmæssigt, og at SKAT ikke kan anvende praksis om værdiansættelse af udskudt skat inden for familieretten i sager på boafgiftslovens område.

Begrundelse

Det er uomtvisteligt, at udskudt skat er en eventualforpligtelse, og at eventualforpligtelser ikke kan kursfastsættes til pålydende.

Os bekendt findes der ingen praksis om kursfastsættelse af udskudt skat ved familiesuccession i ideelle andele af landbrugsejendomme, herunder praksis om hvilke faktorer, der skal indgå ved kursfastsættelse på området.

Hjemmelsgrundlaget til overdragelse af erhvervsvirksomheder med succession i levende live er bestemmelserne i kildeskattelovens § 33 C, som suppleres med bestemmelserne i kildeskattelovens § 33 D, hvor der er hjemmel til at beregne passivposter, som i givet fald kan bringes i betragtning, hvis overdragelsessummen eller en del af denne berigtiges i form af gave - enten ved beregning af gaveafgift, hvis personkredsen er omfattet af boafgiftslovens 22 eller ved beregning af indkomstskat, hvis personkredsen ikke er omfattet af boafgiftslovens § 22.

I tilknytning til selve hjemmelsgrundlaget, findes en principiel landsskatteretskendelse - vognmandskendelsen (SKM2008.876.LSR), og i tilknytning hertil, et principielt styresignal (SKM2011.406.SKAT).

I vognmandskendelsen, som er af 10/8 2008 og refereret i SKM2008.876.LSR (TfS 2008.1429), har Landsskatteretten anerkendt, at udskudt skat kan indarbejdes, men ikke til kurs 100, i en successionsoverdragelse i levende live, hvor aktiverne er værdiansat til handelsværdi.

Herudover findes en offentliggjort landsskatteretskendelse, SKM 2015.3131.LSR (TfS2015.377), som omhandler kursfastsættelse af udskudt skat ved overdragelse af en land­ brugsejendom fra en morbroder til dennes 31-årige nevø i 2007, hvor Landsskatteretten, ud fra en konkret vurdering, har fastsat kursen på udskudt skat til 79.

Ved familieoverdragelse af personligt drevne erhvervsvirksomheder er der to faktorer, som skal iagttages. Værdiansættelse af aktiverne og berigtigelse af overdragelsessummen.

Aktiverne skal værdiansættes til handelsværdi, det vil sige medregnes til "værdien i handel og vandel", hvorved forstås det beløb, som aktivet vil kunne indbringe ved et salg i det åbne marked. Dette fremgår af punkt 1 i værdiansættelsescirkulæret (cirkulære nr. 185 af 17/11 1982 om værdiansættelsen af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgift).

Fast ejendom indregnes og værdiansættes i henhold til cirkulærets punkt 3-6, og til brug herfor er der fastsæt regler om, inden for hvilke grænser SKAT skal acceptere værdiansættelsen.

SKAT skal påse, at værdien i gaveanmeldelsen svarer til værdien i handel og vandel på det tidspunkt, der er afgørende for værdiansættelsen, og efterprøve, at den nominelle værdi i gaveanmeldelsen omregnes til kontantværdi ved at kursregulere hver enkelt gældspost, der indgår i boets eller parternes værdiansættelse.

Hvis en del af overdragelsessummen berigtiges i form af gave, skal gaven dog ikke kursreguleres, men medregnes til den pålydende værdi. De øvrige poster, der indgår i den ansatte nominelle værdi, omregnes til kontantværdi, hvorved forstås den værdi, som gælden vil kunne indfries til på overdragelsestidspunktet.

Den omregnede kontantværdi sammenholdes med kontantejendomsværdien ved den senest forud for gaveoverdragelsen bekendtgjorte offentlige ejendomsvurdering.

Hvis parternes værdiansættelse omregnet til kontantværdi højst er 15 % højere eller lavere end den nævnte kontantejendomsværdi, skal værdiansættelsen lægges til grund ved beregningen af gaveafgiften.

Værdiansættelsescirkulæret forholder sig ikke til overdragelse af en ideel andel af en erhvervsvirksomhed, herunder værdiansættelse af en andel på 20 %, som er faktum i denne sag. Der er heller ikke rejst tvivl værdien af aktiverne, som indgår i overdragelsessummen.

Ved fortolkning af vognmandskendelsen (SKM2008.876.LSR), kan man imidlertid stille spørgsmålstegn ved, om Landsskatterettens fortolkning, som kommer til udtryk i kendelsen af 22. december 2014 (13-53000657), som er offentliggjort i SKM2015.131.LSR er korrekt, da man mener, at overtagelsen af udskudt skat er at håndtere som et nedslag i handelsværdien.

Vi er imidlertid af den opfattelse, at vognmandskendelsen skal fortolkes på den måde, at værdien af udskudt skat er en del af berigtigelsen (og indgår på passivsiden) og ikke som ovenfor anført, et nedslag i værdiansættelsen på aktivsiden.

Når handelsværdien er opgjort og fastsat, skal overdragelsessummen berigtiges. Dette kan ske i form af overtagelse af gæld, sælgerfinansiering, kontant betaling og gave - og efter vognmandskendelsen tillige udskudt skat, som skal sættes til en kurs under 100, da udskudt ikke er en aktuel forpligtelse.

Det kan i øvrigt diskuteres, om udskudt skat er en aktuel forpligtelse eller en eventualforpligtelse. Dette vil afhænge af, om udskudt skat iagttages ud fra den kendsgerning, at sælgeren skal betale skatten i det år, hvor overdragelsen finder sted, eller at køberen skal betale skatten på et senere tidspunkt ud i fremtiden.

Betragter man udskudt skat fra sælgers synspunkt må kursværdien ligge tæt på kurs 100, da sælger, isoleret set, og uden for succession, kan indbetale skatten som frivillig restskat og uden rente senest den 31. december i det år, hvor overdragelsen har fundet sted.

Betragter man udskudt skat fra købers synspunkt, må kursværdien skulle fastsættes ud fra to parametre. For det første, at der succederes i overdragerens afskrivningsgrundlag, hvilket kan betyde, at køberen ikke kan foretage skattemæssige afskrivninger for så vidt angår anskaffelsessummer som er fuldt ud afskrevet, og for det andet, hvordan skatteværdien af køberens manglende afskrivningsmulighed kan forrentes og i hvor lang tid, at den udskudte skat for sælgeren udskydes.

Efter vores opfattelse kan der ved fortolkning af disse parametre hentes støtte i L 194 i folke­ tingssamlingen 2001/02, 2. samling, (forarbejderne til lov nr. 394 af 6/6 2002 om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kildeskatteloven, virksomhedsskatteloven og andre skattelove (Succession for nære medarbejdere, aktier i selskaber af finansiel karakter - generations­ skifte)), som tilfældet var i den principielle vognmandssag, herunder den daværende skatte­ ministers svar på spørgsmål 4, hvor der udbedes forskellige beregningseksempler, der illustrerer lovforslagets effekt for den sælgende virksomhedsejer, den købende part og for skattevæsenet ved overdragelse af en velkonsolideret virksomhed med succession henholdsvis uden succession, og hvor ministeren svarer, at den beskatning af genvundne afskrivninger på driftsmidler, bygninger og goodwill, der ikke udløses hos sælger, modvirkes af det reducerede afskrivningsgrundlag hos køber som følge af successionen, og at udskydelsen af beskatningen således indebærer en likviditets- og rentefordel for køber og sælger, mens stat og kommuner har et modsvarende likviditets- og rentetab på de udskudte skatter.

Det følger endvidere af svaret, at størrelsen af den udskudte skat afhænger af en række faktorer, herunder aktivernes art, den faktiske værdiforringelse i forhold til de skattemæssige afskrivninger og sælgers ejertid og at effekten derfor vil variere meget fra virksomhed til virksomhed.

Endeligt fremgår det, at det ikke med sikkerhed kan siges, til hvem fordelen ved den skatte­ frie succession tilfalder. I nogle tilfælde kan det være sælger, som fordelen helt eller delvist tilfalder, og i andre tilfælde kan det helt eller delvist være køber.

Det konkluderes således i svaret, at fastsættelse af handelsprisen for virksomheden vil være resultatet af forhandlinger mellem sælger og køber og parternes forhandlingsstyrke.

Ministersvaret, som omhandler medarbejdersuccession, kan efter vores opfattelse tillige anvendes ved familiesuccession.

Det følger af svaret, at værdien af virksomheden, og dermed også af berigtigelsen i form af udskudt skat, kan ske ud fra en forhandling mellem parterne og ud fra parternes forhandlingsstyrke, og det det er opfattelsen, at kursværdien af udskudt skat kan indarbejdes med den kurs, som sælgeren vil acceptere, da salg til 3. mand - alt andet lige - vil betyde, at den udskudte skat vil kunne indbetales rentefrit inden den 31. december, og at kursen derfor kan sættes tæt på 100, f.eks. skønsmæssigt til 99.

Derudover skal der henses til, at sælgeren vil salg til 3. mand og indbetaling af skatten inden den 31. december, ville have oppebåret det samme nettoprovenu.

Ud fra køberens synspunkt er opfattelsen, at det må lægges til grund, at værdiansættelsen af aktiverne skal ske lavest muligt, og at berigtigelsen skal være på de mest lempelige vilkår, som kan anerkendes i skattemæssig henseende.

Parterne har lagt følgende forudsætninger til grund for overdragelsen:

Handelsværdien på aktivsiden (20 pct. af landbrugsejendommen med løsøre) udgør 3.004.732 kr. Berigtigelsen på passivsiden, som ligeledes udgør 3.004.732 kr., er berigtiget ved modregning af købers kapitalkonto med 127.229 kr., udstedelse af gældsbrev på 1.535.576 kr., kursværdi af udskudt skat med 1.087.867 kr. og en gave på 254.060 kr.

SKAT har tilsidesat den mellem parterne aftalte kurs på 90 på udskudt skat, og skønnet, at kursen kan ansættes til 50, svarende til en kursværdi på 604.371 kr., og har samtidig beregnet den lovbestemte passivpost til 647.540 kr. Forskellen mellem udskudt skat på 1.087.867 kr. og passivpost på 647.540 kr., lig med 440.327 kr. er anset for en yderligere gave.

Ved overdragelse af virksomheder med skattemæssig succession, kan der alene succederes i gevinster (fortjenester), som beregnes som forskellen mellem handelsværdien og den skattemæssige værdi på de aktiver, som er omfattet af overdragelsen. Tab behandles efter skattelovgivningens almindelige regler om afståelse af formueaktiver.

Overdragelsen mellem far og søn omfatter fast ejendom, betalingsrettigheder og løsøre.

Vi har gennemgået de beregninger der er lagt til grund for overdragelsen, og kan konstatere, at avancerne og udskudt skat ikke er opgjort korrekt.

Efter vores opfattelse skal avancerne (gevinsterne) beregnes således:

Fast ejendom:

Genvundne afskrivninger, 20 % af 1.637.720 kr. .......327.544 kr.

Ejendomsavance:

[adresse1] ...................1.825.057 kr.

[adresse4] ..................2.900 kr.1.827.957 kr.

Betalingsrettigheder.................. 11.000 kr.

Besætning og beholdninger (se nedenfor) .........0 kr.

Besætning og beholdninger er ikke omfattet af succession, da handelsværdien er mindre end den skattemæssige værdi.

Efter vores opfattelse kan udskudt skat beregnes således:

Genvundne afskrivninger, 56 % af 327.544 kr. .......183.425 kr.

Ejendomsavance, 42 % af 1.827.957 kr. .........767.742 kr.

Betalingsrettigheder, 56 % af 11.000 kr. .........6.160 kr.

I alt ....................... 957.327 kr.

Det er lagt til grund for beregningen af udskudt skat, at genvundne afskrivninger og betalingsrettigheder indgår i den personlige indkomst, og at marginalskatten på personlig indkomst er på 56 %, og at ejendomsavancen er kapitalindkomst, som beskattes en marginal­ skat på 42 %.

Hvis det herefter lægges til grund for beregningerne, at hvis udskudt skat kan sættes til kurs 99, vil kursværdien udgøre 947.754 kr. (957.327 kr. x 99 %).

Det er således vores principielle påstand, at gaveafgiften kan beregnes således:

Overdragelsessum ..................3.004.732 kr.

Berigtigelse:

Sønnens tilgodehavende ..............127.229 kr.

Gældsbrev ....................1.535.576 kr.

Kursværdi af udskudt skat ..............947.754 kr.

I alt .......................2.610.559 kr.

Gave (3.004.732 kr. minus 2.610.559 kr.) .......394.173 kr.

I alt ........................3.004.732 kr.

Gaveafgift – 15 % af (394.173 kr. minus 58.700 kr.) ......50.321 kr.

Fradrag for tinglysningsafgift ...............- 29.304 kr.

Gaveafgift, at betale (jf. dog nedenfor om skatteforbehold)...21.017 kr.

Vores subsidiære påstand er, at kursen på udskudt skat fastsættes efter principperne i SKM2015.131.LSR, hvortil bemærkes, at kendelsen SKM2015.131.LSR omhandler over­ dragelse til en 31-årig nevø i 2007, og at overdragelsen i denne sag omhandler overdragelse til en 31-årig søn i 2012.

I givet fald bør det lægges til grund for beregningerne, at ejertiden skønnes at være på 20 år, og at en "efter-skat-rente" baseres på tilbagediskontering af købers reducerede afskrivningsgrundlag som følge af successionen i sælgers afskrivningsgrundlag og udskydelse af sælgers ejendomsavancebeskatning og sælgers beskatning af avance på betalingsrettigheder, som udregnes med en "før-skat-rente" på 3 % og en efter-skat-rente på 1,74 % (3 % i rente minus skat på 42 % = 1,74 %).

Herudover bør det lægges til grund ved fastlæggelse af gavens værdi, at der mellem parterne er indgået en privatretlig aftale om, at kursværdien af udskudt skat er aftalt til 90, og at sælgeren har haft på sinde, at den ideelle andel af landbrugsejendommen skal overdrages "billigst muligt" inden for regelsættet om familiesuccession, herunder at der i skødets § 9 er indsat et skatteforbehold, som gøres gældende, hvorefter en ændret værdiansættelse af udskudt skat ikke skal berigtiges med yderligere gave, men med et anfordringstilgodehavende.”

Klagerens repræsentant har derudover fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsen:

”Hermed fremsendes bemærkninger til SKATs udtalelse af 29. juli 2015 i den ovenfor anførte klagesag.

Vi fastholder synspunkterne i klagen af 12. juni 2015, og kan tilføje, at vi fortsat er af den opfattelse, at "latent skat" ikke er et nedslag i værdiansættelsen af aktiverne, men en del af overdragelsessummens berigtigelse, idet handelsværdien af en virksomhed er den samme, ligegyldigt hvordan overdragelsessummen berigtiges.

Vi er også fortsat af den opfattelse, at kursfastsættelsen af "latent skat" kan aftales mellem de implicerede parter, og at kursen vil komme til udtryk som resultatet af parternes forhandlingsstyrke.

I familieoverdragelser er der ikke altid modsat rettede interesser, men dette ændrer ikke vores opfattelse af, at en fader og en søn kan aftale kursen på "latent skat".

Ved en nærmere analyse af den principielle vognmandskendelse (SKM2008.876.LSR), hvor Landsskatteretten når frem til den konklusion, at "latent skat" ikke kan indgå i overdragelsen til kurs 100, da "latent skat" ikke er en aktuel gældspost, men en eventualforpligtelse, må vi konstatere, at den procederende partsrepræsentant, med støtte i eksemplet i bilag 25 i spørgsmål 4 i L 194 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kildeskatteloven, virksomhedsskatteloven og andre skattelove. (Succession for nære medarbejdere, aktier i selskaber af finansiel karakter - generationsskifte) 2001/2002, 2. samling (Lov nr. 394 af 6. juni 2002), fik medhold i, at "latent skat" er en reduktion af overdragelsessummen.

Om "latent skat" nedsætter overdragelsessummen eller om "latent skat" er en del af berigtigelsen er uden betydning, når "latent skat" skal kursfastsættes.

Det fremgår af forarbejderne til successionsbestemmelserne, er formålet med succession er at "lette generationsskiftet". Dette må være ensbetydende med, successionsbestemmelserne skal fortolkes på en sådan måde, at formålet tilgodeses.

Dette synspunkt kan illustreres med et simpelt eksempel, hvor en virksomhed sælges til 3. mand for 25 mio. kr. (lig med handelsværdien) Hvis det lægges til grund, at virksomheden er gældfri, og at salget udløser skat på 10 mio. kr., er resultatet, at sælgeren opnår et nettoprovenu på 15 mio. kr. efter skat.

Køberen skal i så fald finansiere de 25 mio. kr., og får, uden for succession, et afskrivningsgrundlag på grundlag af handelsværdien for så vidt angår de afskrivningsberettigede aktiver.

Hvis det videre lægges til grund, at den samme virksomhed overdrages med succession, og at virksomheden overdrages til handelsværdien på 25 mio. kr., er der ingen køber, der vil betale de 25 mio. kr. og samtidig overtage sælgerens "latente skat" - hverken til kurs 100 eller til en lavere kurs.

Set ud fra sælgerens økonomi vil en overdragelsessum på 25 mio. kr. med tillæg af "latent skat" være urealistisk, da overdragelse med succession og uden berigtigelse i form af "latent skat" vil medføre fuld vederlæggelse og ingen skattebetaling, med et faktum til følge, at sælgeren vil opnå et provenu på 25 mio. kr.

Da et provenu på 15 mio. kr. er det maksimale en sælger kan opnå ved salg til 3. mand på markedsmæssige vilkår, må det med støtte i vognmandskendelsen være udgangspunktet, at virksomheden kan nettooverdrages fra en far til en søn for 15 mio. kr., og at den "latente skat" måles ud fra det faktum, at skatten kan indbetales rentefrit inden indkomstårets udløb.

Da den ideelle andel på 20 % af landbrugsejendommen er overdraget handelsværdien, da parterne har valgt overdragelse med succession, og da vilkårene omkring berigtigelse skal være så lempelige som muligt for sønnen, er det vores klare opfattelse, at kursen på "latentskat" - efter parternes gensidige aftale - kan sættes til kurs lige under 100, da faderen i så fald ville have oppebåret det samme provenu, som hvis virksomheden var solgt til 3. mand og skatten var indbetalt frivilligt inden indkomstårets udløb.

Vi er således ikke enige i, kursen på "latent skat" skal fastsættes til en så lav kurs, som SKAT har gjort gældende.

Hvis Landsskatteretten finder, at kursen på "latent skat" skal afvige fra den mellem parterne indgåede aftale, fastholder vi tillige synspunktet om, at der ved fastlæggelse af gavens værdi skal henses til skatteforbeholdet i skødets § 9, således at en ændring af "latent skat" ikke skal berigtiges med gaveafgift, men med et anfordringstilgodehavende.”

Klagerens repræsentant har endvidere fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsen:

”[person1] som dokumentation for finansieringsrenten, jf. Skatteankestyrelsens anmodning om oplysninger af 11/6 2018, indhentet tilbud om optagelse af realkreditlån til fast rente i [finans3] gennem sin bankforbindelse, [finans2], Landbrug Syd i [by1], som hermed fremsendes.

Vi har beregnet kursen ved tilbagediskontering af den faste rente i de to alternative lånetilbud (hhv. et 20 årigt og et 30 årigt annuitetslån), efter en skat på 56 %, som vedhæftes (bilag 1 og bilag 2).

Endvidere vedhæftes en beregning af kursen ved tilbagediskontering, som vi har indsendt i en anden sag, hvor beregningerne er baseret på lån med variabel rente (bilag 3).

Hvis Skatteankestyrelsen har brug for yderligere dokumentationer m.v. til brug for sagsbehandlingen, kan Skatteankestyrelsen rette henvendelse til undertegnede herom.”

Klagerens repræsentant har fremsendt følgende supplerende oplysninger til Skatteankestyrelsen:

”Det har ikke været muligt at fremskaffe specifikationer til et konkret lånebud med den indlagte forudsætning, at [person1] optager realkreditlån på det faktiske købstidspunkt (den 28/12 2012).

Vi har i forbindelse med sagsbehandlingen i en anden sag (15-0468899} fremskaffet og indsendt dokumentation for en ejendomsoverdragelse, som også fandt sted i 2012, og vi tillader os til at henvise til de medfølgende udvalgte bilag fra denne sag.

Lægges det herefter til grund, at [person1] havde hjemtaget et realkreditlån med

variabel rente (et flex-lån) med en hovedstol svarende til den nominelle værdi af den udskudte skat, kan der opstilles følgende beregning af kursen på den udskudte skat:

Renten på et flex-lån (rentetilpasningslån) udgør i december måned 0,3038 %. Hertil skal der lægges et administrationsbidrag på 1 %, hvorefter rente og bidrag tilsammen udgør 1,3038 %.

En udregning der viser nettorenten efter skat og et tilbagediskonteringsmønster vedhæftes.

Lægges det herefter til grund for kursfastsættelsen, at [person1] beholder ejendommen i 30 år, så udgør den tilbagediskonterede kurs 84,39.

Der henvises til de i klagen af 12. juni 2015 anførte synspunkt er.”

Klagerens repræsentant har fremsendt følgende supplerende bemærkninger til Skatteankestyrelsen:

”Vi har gennemgået Skattestyrelsens supplerende udtalelse af 20. september 2018 og kan meddele, at vi ikke kan tiltræde Skattestyrelsens synspunkter, argumentation og konklusion.

Vi fastholder vores påstand i klagen og vores efterfølgende meddelte synspunkter i sagen.

Det kan supplerende tilføjes, at Landsskatteretten ved kendelse 26. september 2018 i en tilsvarende sag, som er offentliggjort i SKM2018.552.LSR, har givet medhold.

I den offentliggjorte sag har Landsskatteretten anlagt de samme synspunkter og den samme argumentation, som vi har fremført i denne sag, så derfor er vi af den klare opfattelse, at denne sag skal afgøres på samme måde, som den offentliggjorte sag.”

Den 30. januar 2019 fremsendte klagerens repræsentant følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling. I bemærkningerne anfører repræsentanten, at kursværdien på den lantente skat skal forøges med et beløb på 138.171 kr., på baggrund af en beregnet tilbagediskontering af skatteværdien som følge af en manglende mulighed for legal skatteudskydelse i form af bygningsafskrivninger efter succesionen:

”Vi har gennemgået Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse og kan meddele, at vi som udgangspunkt kan acceptere kursfastsættelsen på udskudt skat, som er beregnet til kurs 89 ved en rente efter skat på 0,58 % og ved tilbagediskontering over en periode på 20 år.

Kursværdien af udskudt skat er på dette grundlag opgjort til 852.021 kr. (957.327 kr. til kurs 89).

Vi er imidlertid af den opfattelse, at kursværdien på den udskudte skat skal forøges med et beløb på 138.171 kr., som udgør en beregnet tilbagediskontering af skatteværdien af en som følge af successionen manglende mulighed for legal skatteudskydelse i form af bygningsafskrivninger.

Når et bygningssæt overdrages med skattemæssig succession efter afskrivningsloven, så indtræder erhververen i overdragerens afskrivningsgrundlag på driftsbygningerne, hvilket alt andet lige betyder, at erhververen fremover skal afskrive på overdragerens afskrivningsgrundlag, som er væsentligt mindre end den del af overdragelsessummen (den værdi, der er lagt til grund for beregning af gaveafgift), der kan henføres til de medfølgende driftsbygninger.

På det foreliggende grundlag kender vi ikke overdragerens afskrivningsgrundlag og værdien af byg-ningssættet ved overdragelsen, men hvis det lægges til grund for de efterfølgende beregninger, at forskellen i de to afskrivningsgrundlag mindst svarer til de opgjorte genvundne afskrivninger på 327.544 kr., som er overdraget med skattemæssig succession, skal der som minimum indregnes en årlig afskrivning på 4 % af dette beløb, svarende til 13.102 kr. pr. år, hvoraf den årlige skatteværdi ved en skatteprocent på 56 udgør et beløb på 7.337 kr.

Ved tilbagediskontering over en 20-årig periode og med en rente efter skat på 0,58 %, fremkommer beløbet på 138.171 kr.

Der henvises til det medfølgende excel-ark, hvoraf specifikationerne fremgår.

Sammenfatning

Gaveafgiften kan på ovenstående grundlag beregnes således:

Gave ifølge Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse

489.906 kr.

Tilbagediskonteret manglende mulighed for legal skatteudskydelse

ved bygningsafskrivning, lig med yderligere værdi af udskudt skat,

jf. det vedhæftede excel-ark

- 138.171 kr.

Gavens værdi udgør herefter

351.735 kr.

Beregning af gaveafgift:

Gavens værdi

351.735 kr.

Bundfradrag ved beregning af gaveafgift

- 58.700 kr.

Beregningsgrundlag for gaveafgift udgør herefter

293.035 kr.

Gaveafgift 15 % af 293.035 kr. udgør

43.955 kr.

Modregning af tinglysningsafgift

- 29.304 kr.

Gaveafgiften udgør herefter

14.651 kr.

Ved nærlæsning af Landsskatteretten ved kendelse 26. september 2018, som er offentliggjort i SKM2018.552.LSR, og hvor Landsskatteretten har givet medhold, kan det konstateres, at der ud over en tilbagediskonteret markedsrente efter skat, også skal tages hensyn til en række andre faktorer, herunder de medfølgende aktivers værdiforringelse.

Med hjemmel i afskrivningsloven kompenseres afskrivningsberettigede bygningers værdiforringelse i form af skattemæssige bygningsafskrivninger, hvor det er muligt at afskrive bygninger med 4 % årligt, jf. afskrivningslovens § 17, stk. 1, og hvis det på afståelsestidspunktet ud i fremtiden skulle

vise sig, at afståelsessummen er højere end anskaffelsessummen, vil de skattemæssige afskrivnin-ger komme til beskatning i form af genvundne afskrivninger, jf. afskrivningslovens § 21.

Der er i beregningerne indlagt den forudsætning, at den tilbagediskonterede skatteværdi af manglende bygningsafskrivning i 20 år udgør 138.171 kr., som efter vores opfattelse skal lægges til den opgjorte udskudte skat på 852.021 kr., hvorefter den samlede værdi af udskudt skat udgør 990.192 kr. (852.021 kr. + 138.171 kr.).”

Klagerens repræsentant har den 13. februar 2019 fremsendt følgende supplerende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse:

Ved brev af 30. januar 2019 har vi fremsendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse, hvor vi har gjort gældende, at værdien af udskudt skat ved familiesuccession i 2002 ikke alene skal være påvirket af den rentefordel som tilkommer [person1] (sønnen), men tillige skal være påvirket af, at sønnens legale skatteudskydelse i form af bygnings-afskrivninger er mindre ved succession end ved en beskattet overdragelse.

I en anden, og på visse områder tilsvarende sag, har vi fremført yderligere et synspunkt, som efter vores opfattelse ikke er et uvæsentligt element, når (kurs)værdien af udskudt skat skal fastlægges, som også er relevant i denne sag.

Synspunktet går ud på, at når der skal tages stilling til, om det for erhververen (sønnen) samlet set er en fordel at overtage med fast ejendom med succession, så skal der tillige indarbejdes det faktum, at når der succederes i ejendomsavancen på en landbrugsejendom, så vil sønnen skulle anvende faderens anskaffelsessum/indgangsværdi, som er væsentligt lavere end ejendommens handels-værdi, der er lagt til grund ved beregningen af gaveafgift.

For erhververen (sønnen) bør der som udgangspunkt udarbejde to alternative beregninger af den fremtidige ejendomsavance. En beregning hvor overdragerens (faderens) anskaffelsessum anvendes, og en beregning, hvor den værdi der er lagt til grund ved beregningen af gaveafgift, anvendes som anskaffelsessum.

Hvis ejendomsavancen er betydeligt større ved anvendelse af overdragerens anskaffelsessum (som der er succederet i), end ved anvendelse af den værdi, der er lagt til grund for beregningen af gaveafgift, er dette et element, som har væsentlig betydning, når der skal tages stilling til, om det samlet set er en fordel at overdrage med skattemæssig succession.

Det følger af vognmandskendelsen (SKM2008.876.LSR), at udskudt skat er en eventualforpligtelse, så derfor kan udskudt skat ikke indregnes til pari (kurs 100).

I vognmandskendelsen er der imidlertid ikke taget stilling til, hvordan kursen på udskudt skat skal fastsættes, herunder om kursen på udskudt skat kan fastsættes til en kurs, som er større end 100.

Ved overdragelse af en landbrugsejendom (eller en del heraf), vil en lavere anskaffelsessum få betydning ved beregning af indeksering efter ejendomsavancebeskatningslovens § 5 A og ved beregning af skatten på selve ejendomsavancen.

På ovenstående grundlag er vi således af den opfattelse, at kursværdien på den udskudte skat skal forøges med et beløb på cirka 875.000 kr., som udgør en beregnet tilbagediskontering af skatteværdien af en ulempe ved successionen, da det for erhververens (sønnens) vedkommende ikke er muligt at anvende værdien af den erhvervsmæssige del af ejendommen, som er lagt til grund for beregningen af gaveafgift i 2012 (handelsværdien på erhvervelsestidspunktet) som anskaffelsessum, da retsvirkningen af successionen er, at erhververen (sønnen) skal anvende overdragerens (faderens) anskaffelsessum/indgangsværdi ved beregning af ejendomsavance, når ejendommen ud i fremtiden sælges (i de nedenstående beregninger – efter 34-års ejertid).

Når en ejendom overdrages med skattemæssig succession efter ejendomsavancebeskatningsloven og der beregnes passivpost ved overdragelsen, er erhververen ikke bundet af den ved successionen og ved passivposten anvendte anskaffelsessum, når ejendommen er anskaffet før den 19. maj 1993.

Dette skyldes, at passivposten altid beregnes ud fra mindst mulig avance i de situationer, hvor der legalt kan udarbejdes alternative ejendomsavanceopgørelser, jf. kildeskattelovens § 33 C, stk. 2.

Når erhververen (sønnen) ud i fremtiden skal opgøre ejendomsavance, anses erhververen (sønnen) for at have succederet i anskaffelsestidspunktet og i anskaffelseshensigten, men ikke i anskaffelsessummen.

Kildeskattelovens § 33 C, stk. 2 omhandler efter sin ordlyd alene situationer, hvor der er beregnet passivpost, men efter vores opfattelse kan bestemmelsen fortolkes udvidende, da det er fast praksis, at der frit kan vælges mellem en passivpost og kursværdien på udskudt skat.

Det betyder for erhververen (sønnen), at han, når han ud i fremtiden skal opgøre ejendomsavancen ved salg af ejendommen, frit kan vælge mellem de 8 alternative beregninger af ejendomsavance, som kunne være opstillet for hans far ved de alternative ejendomsavanceberegninger for indkomståret 2012.

De 8 beregninger, som er alternative i relation til beregning af ejendomsavance på en landbrugsejendom, der er anskaffet før den 19. maj 1993, kan for god ordens skyld oplistes således:

1. Den faktiske anskaffelsessum pristalsreguleret efter bestemmelsen i EBL § 4 A
2. 10 %-reglen (vurderingen i 1993 med tillæg af 10 %)
3. Halvdelsreglen (vurderingen i 1993 med tillæg på 10 % og med tillæg af halvdelen af forskellen mellem denne værdi og vurderingen i 1996).
4. En ejendomsvurdering pr. 19. maj 1993, hvis en sådan er foretaget
5. Den faktiske anskaffelsessum pristalsreguleret efter bestemmelsen i EBL § 4 A med tillæg af indeksering efter bestemmelsen i EBL § 5 A
6. 10 %-reglen (vurderingen i 1993 med tillæg af 10 %) med tillæg af indeksering efter bestemmelsen i EBL § 5 A
7. Halvdelsreglen (vurderingen i 1993 med tillæg på 10 % og med tillæg af halvdelen af forskellen mellem denne værdi og vurderingen i 1996) med tillæg af indeksering efter bestemmelsen i EBL § 5 A
8. En ejendomsvurdering pr. 19. maj 1993, hvis en sådan er foretaget, med tillæg af indeksering efter bestemmelsen i EBL § 5 A

Erhververen (sønnen) er ikke berettiget til at anvende den værdi, der er lagt til grund for beregningen af gaveafgift som skattemæssig anskaffelsessum, da ejendommen er erhvervet med succession i ejendomsavancen.

Ved selve deloverdragelsen og dermed tillige ved beregningen af gaveafgift er de 20 % af ejendommen medtaget til 85 % af den senest offentliggjorte ejendomsværdi.

I de nedenstående beregninger er det lagt til grund, at erhververen (sønnen) skal anvende den anskaffelsessum som indgår i beregningen af udskudt skat på 1.007.760 kr. i stedet for 3.346.745 kr. Dette vil medføre, at sønnens anskaffelsessum som følge af successionen, alt andet lige, er 2.338.985 kr. mindre.

Den lavere anskaffelsessum vil få betydning ved beregning af indeksering efter ejendomsavance-beskatningslovens § 5 A og ved beregning af indkomstskatten på selve ejendomsavancen.

Hvis det herefter lægges til grund for beregningerne ud i fremtiden, at prisudviklingen på landbrugsejendomme og indeksering af anskaffelsessummen m.v. opvejer hinanden (går lige op), henstår der selve ejendomsavanceskatten af forskellen mellem den værdi der er lagt til grund ved beregningen af udskudt skat og den overdragelsessum der er lagt til grund for beregningen af gaveafgift for den faste ejendom minus stuehuset, som en fremtidig negativ konsekvens af successionen.

Merskatten kan beregnes til 982.374 kr. (42 % af 2.338.985 kr.) og dette beløb skal – for sammenligningens skyld – tilbagekonteres til nutidsværdi.

Ved denne tilbagediskontering må der kunne anvendes samme kurs som kursen på den udskudte skat, da både den udskudte skat for faderen og sønnens merskat af ejendomsavancen skal betales under ét ud i fremtiden.

Ved den ubestridte beregning af udskudt skat er ejendomsavancen opgjort til 1.827.957 kr. Som følge af successionen vil den manglende mulighed for opskrivning af anskaffelsessummen, alt andet lige, medføre en merskat på 982.374 kr.

Merskatten vil ved tilbagediskontering udgøre 874.313 kr. (982.374 kr. til kurs 89).

Denne merskat udgør en ikke uvæsentlig ulempe for erhververen (sønnen), som der efter vores opfattelse bør tages hensyn til ved berigtigelse af overdragelsessummen, herunder ved kursfastsættelsen på udskudt skat.

Sammenfatning og konklusion

Ved kursfastsættelsen af udskudt skat indgår flere beregningstekniske elementer.

For det første skal der henses til, at erhververen (sønnen) opnår en rentebesparelse ved ikke at skulle lånefinansiere den udskudte skat. For det næste skal der henses til, at erhververen (sønnen) ikke legalt kan udskyde sine skattebetalinger i form af større bygningsafskrivninger og at erhververen (sønnen) skal anvende overdragerens skattemæssige anskaffelsessum og ikke den ved beregning af gaveafgift anvendte handelsværdi, ved opgørelse af den fremtidige ejendomsavance.

Da fordelen ved ikke at skulle optage lån, og dermed ikke at skulle forrente den udskudte skat, er mindre end ulemperne ved ikke legalt at kunne udskyde skattebetalingerne i form af forhøjede bygningsafskrivninger samt en væsentligt større ejendomsavance, vil dette for erhververen (sønnen) betyde, at han ikke har opnået nogen fordel som følge af successionen.

Når både fordel og ulemper indregnes, har overdragelsen med succession ikke medført en fordel for erhververen (sønnen), så derfor vil kursen på udskudt ikke være mindre end kurs 100.

Med støtte i vores principale påstand i klagen af 8. juli 2015, kan der opstilles følgende beregning af gaveafgift:

Det er lagt til grund for beregningerne, at udskudt skat ansættes til kurs 100, og at kursværdien af udskudt skat reelt udgør 957.327 kr.

Gaveafgiften kan på ovenstående grundlag beregnes således:

Samlet overdragelsessum (side 19 i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse

3.004.732 kr.

Berigtigelse i form af lån

- 1.535.576 kr.

Berigtigelse ved modregning af kapitalkonto

-__127.229 kr.

Det resterende beløb udgør herefter

1.341.927 kr.

Berigtigelse ved overtagelse af udskudt skat 957.327 kr. til kurs 100

- 957.327 kr.

Det resterende beløb, som er gavens værdi udgør herefter

_384.600 kr.

Beregning af gaveafgift:

Gavens værdi

384.600 kr.

Bundfradrag ved beregning af gaveafgift

- 58.700 kr.

Beregningsgrundlag for gaveafgift udgør herefter

325.900 kr.

Gaveafgift 15 % af 325.900 kr. udgør

48.885 kr.

Modregning af tinglysningsafgift

- 29.304 kr.

Gaveafgiften udgør herefter

19.581 kr.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Kildeskattelovens § 33 C omfatter overdragelse af virksomhed med succession til blandt andet børn. Når der er tale om overdragelse med succession, og når en del af eller hele overdragelsessummen berigtiges i form af gave, kan der kompenseres for en latent skat enten i henhold til kildeskattelovens § 33 C eller i henhold til samme lovs § 33 D.

Ved overdragelser efter kildeskattelovens § 33 C, sker der nedslag i handelsværdien af de overdragne aktiver under hensyntagen til den latente skat.

Ved overdragelse efter Kildeskattelovens § 33D nedsættes gavens værdi med en passivpost svarende til 30 % af den beregnede avance.

SKAT har anvendt bestemmelsen i kildeskattelovens § 33 D, og har i gaveafgiftsberegningen, indsat en passivpost, idet dette efter SKATs opfattelse gav en mindre gaveafgift.

Klagerens repræsentant har derimod nedlagt påstand om anvendelse af bestemmelsen i kildeskattelovens § 33 C, således at kompensation for latent skat sker ved nedslag i handelsværdien.

Uanset at selve handelsværdien af ejendommene fastsættes efter værdiansættelsescirkulæret, udelukker det ikke, at der sker beregning af den latente skat ved en kursfastsættelse, hvilken kan udledes af SKM2012.479.LSR.

Den latente skatteforpligtelse er ikke en faktisk betalingsforpligtelse, men en eventualforpligtigelse. Det følger af SKM2008.876.LSR. Skatteforpligtelsen skal kursfastsættes sådan, at overdragelsessummen afspejler handelsværdien i fri handel. Der skal således foretages en konkret vurdering af, til hvilken kursværdi forpligtelsen skal fragå ved opgørelsen af handelsværdien for aktiverne.

I SKM2014.751.SR fandt Skatterådet, at kursværdien af en latent skat, skal tage udgangspunkt i den skat, som overdrageren frigøres for ved successionen og at kursen må være under kurs 100. Ved værdiansættelsen skulle der tages hensyn til en række faktorer, blandt andet det enkelte aktivs art, den faktiske værdiforringelse, den forventede levetid/ejertid og markedsrenten på overtagelsestidspunktet.

Alene den forventede ejertid af et aktiv er behæftet med så stor usikkerhed, at der ikke blot kan anvendes en tilbagediskonteringsfaktor, uden at der samtidig indgår et vist skøn om ejertiden af aktivet. Lang ejertid af fast ejendom medfører som udgangspunkt en lavere kursværdi af den latente skat, da skatten først skal betales mange år efter erhvervelsen, hvilket kan udledes af SKM2014.751.SR.

Den latente skat skal beregnes og værdiansættes for hvert enkelt aktiv vedrørende ejendommen som f.eks. driftsbygninger, stuehus og jord samt andre aktiver som f.eks. driftsmidler og beholdninger. I SKM2014.751.SR fandt Skatterådet derfor ikke, at en gennemsnitlig kurs på 80 for alle aktiver kunne anses som et udtryk for den latente skats kursværdi.

Landsskatteretten har i SKM2016.627.LSR, som vedrører indkomståret 2012, anerkendt en kursværdi på 60. Der blev ved kursfastsættelsen henset til en levetid på 10 år.

Henset til klagerens alder på 31 år på købstidspunktet, finder Landsskatteretten, at der kan opereres med en ejertid på 20 år.

Ved fastsættelse af finansieringsrenten kan der lægges vægt på renten for de eksisterende lån, som køberen er indtrådt i, i forbindelse med køb af ejendommene/virksomheden. Det kan udledes af SKM2018.552.LSR.

Klageren har overdraget 20 % af sin landsbrugsvirksomhed til sin søn og sønnen har overtaget 20 % af de eksisterende lån i virksomheden. Den eksisterende gæld i virksomheden var på samlet 7.809.071 kr., heraf udgjorde tre lån i [finans1] samlet 6.857.582 kr. Det ene af de tre lån var et mindre lån på 157.314 kr. Før-skat-renten på de to øvrige lån var på 1 %. I det første indkomstår hvor klagerens søn overtog ejendommen var renten dermed for langt størstedelen af gælden i klagerens landsbrugsvirksomhed på 1 % og når der henses til SKM2014.751.SR, skønnes det, at en rente på 1 % herefter kan anses som værende renten på finansieringstidspunktet.

Kursværdien af den latente skattebyrde, skal foretages ved anvendelse af en efter-skat rente, hvilket kan udledes af SKM2015.131.LSR. Ved anvendelse af en skattesats på 42 %, vil renten efter skat være på 0,58 %.

Landsskatteretten har ved fastsættelse af kursværdien ansat en levetid på 20 år og en før-skat rente på 1 %, hvorefter kursen efter en samlet vurdering af sagens oplysninger, ansættes til 89.

Landsskatteretten finder, at den samlede avance udgør 2.166.501 kr. og at den udskudte skat på ejendomsavancen kan fastsættes til 42 %, mens den udskudte skat på betalingsrettigheder og genvundne afskrivninger kan fastsættes til 56 %. Den udskudte skat kan derefter beregnes til 957.327 kr.

Med en kursværdi på 89 kan nutidsværdien af den latente skat dermed fastsættes til 0,89 x 957.327 kr. = 852.021 kr.

Overdragelsessummen på 3.004.732 kr. berigtigedes ved et lån fra klageren til hans søn på 1.535.576 kr. samt ved modregning af et indestående, som klagerens søn havde på en kapitalkonto i virksomheden på 127.229 kr. Det resterende beløb er dermed på 1.341.927 kr. Når den udskudte skat på 852.021 kr. fratrækkes er det resterende beløb på 489.906 kr. gavebeløbet.

Gaveafgiftsgrundlaget kan dermed beregnes som følger:

Gavebeløb489.906 kr.

Afgiftsfrit bundbeløb- 58.700 kr.

431.206 kr.

Gaveafgiften kan dermed beregnes som følger:

Gaveafgift 15 % af 431.206 kr. = 64.680 kr.

Tinglysningsafgift-29.304 kr.

Gaveafgift af betale 35.376 kr.

Der er valgfrihed for, om der vælges nedslag for latent skat i henhold til kildeskattelovens § 33 C eller en passivpost i henhold til kildeskattelovens § 33 D.

Passivposten efter kildeskattelovens § 33D kan opgøres til 30 % af avancerne på samlet 2.166.501 kr. = 649.950 kr. og gaveafgiften kan beregnes til 65.687 kr.

I nærværende sag giver det den største fordel for klageren, at vælge nedslag for latent skat i henhold til kildeskattelovens § 33 C.

Gaveafgiften udgør dermed 35.376 kr.

SKATs afgørelse ændres.