Kendelse af 19-12-2017 - indlagt i TaxCons database den 20-01-2018

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Forhøjelse af den skattepligtige indkomst i indkomståret 2012

76.538 kr.

Mindre

76.538 kr.

Forhøjelse af den skattepligtige indkomst i indkomståret 2013

81.486 kr.

Mindre

81.486 kr.

Forhøjelse af den skattepligtige indkomst i indkomståret 2014

46.073 kr.

Mindre

46.073 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren har i indkomstårene 2012 til 2014 drevet en uregistreret virksomhed ved navn [virksomhed1], hvorved hun har solgt årstidens frugt, grønt samt blomster på [adresse1] i [by1].

Klageren har oplyst, at hun startede sin forretning i 2009/2010, men at hun forinden havde hjulpet naboen med at sælge økologiske grøntsager på [adresse1]. Klageren har som regel solgt på [adresse1] hver tirsdag og lørdag, dog har hun af helbredsmæssige årsager somme tider været fraværende om tirsdagen. Klageren har betalt 4.000 kr. om året for leje af stadepladsen.

SKAT har på baggrund af en anmeldelse fra [by2] kommune, om at klageren har drevet uregistreret virksomhed på [adresse1] i [by1], hvor hun har omsat for over 8.000 kr. om ugen, bedt om klagerens regnskabsmateriale. Klageren har i den forbindelse fremlagt dokumentation for køb af frugt og grønt, samt kontoudtog fra bank for perioden 1. januar 2012 - 31. december 2014.

SKAT har på baggrund af det fremlagte materiale konstateret, at der ikke er foretaget bogføring, ligesom der ikke er foretaget registrering af indtægter.

Klageren har på et møde med SKAT den 25. februar 2015 oplyst, at hun ikke har benyttet et kasseapparat eller udstedt fakturaer i forbindelse med salg af varer på [adresse1]. Klageren har handlet kontant og har lagt mønter i en kasse og sedler i lommen, hvorefter hun som regel har talt pengene op, når hun kom hjem. Somme tider har hun noteret salgene i en notesbog, hvor hun også noterer meget andet. SKAT har anmodet klageren om at fremlægge de relevante uddrag af notesbogen. Klageren har ikke efterkommet anmodningen.

Klageren har oplyst, at hun har købt sine varer hos [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] A/S. Driften er oftest foregået sådan, at hun har hentet varer hos [virksomhed3] A/S på vej til [adresse1] og har betalet kontant på vej hjem, med midler fra dagens omsætning. Klageren har desuden købt blomster på [by3] Marked, men har aldrig fået en kvittering herfor.

Klageren har oplyst, at hun står uforstående overfor, at hun skulle have selvangivet overskuddet fra sin forretning, da hun har rettet sig efter anvisninger fra kommunen om, at hun måtte tjene 60.000 kr. ved siden af sin pension, uden det fik konsekvenser for pensionen.

SKAT har på baggrund af klagerens fremlagte bilag opgjort udgifter, der er afholdt til indkøb af frugt og grønt, til reparation af varebil, samt til indkøb af poser m.v. Disse udgifter er alle afregnet kontant og fordeler sig således:

Biludgifter reparation jf. specifikation

Køb af frugt og grønt jf. specifikation

Køb af poser m.v. jf. specifikation

Kontant køb i alt

2012

9.294 kr.

42.277 kr.

2.637 kr.

54.208 kr.

2013

6.156 kr.

45.592 kr.

3.751 kr.

55.499 kr.

2014

16.789 kr.

58.059 kr.

3.696 kr.

78.544 kr.

SKAT har opgjort klagerens privatforbrug for indkomstårene 2012, 2013 og 2014 på baggrund af oplysningerne i klagerens skattemappe. Privatforbruget er opgjort således:

2012

2013

2014

Overskydende skat

Indeholdt A-skat

Ejendomsskat

Skattefri pensionsydelse

Skattepligtig indkomst

Indestående primo

Indestående ultimo

Restgæld primo

Restgæld ultimo

Privatforbrug

5.121 kr.

- 33.365 kr.

- 2.062 kr.

5.617 kr.

127.782 kr.

14.116 kr.

- 9.582 kr.

- 575.673 kr.

541.539 kr.

73.493 kr.

814 kr.

-38.958 kr.

- 2.062 kr.

4.128 kr.

147.331 kr.

9.582 kr.

- 10.605 kr.-

-541.539 kr.

498.617 kr.

67.308 kr.

0kr.

-42.288 kr.

- 2.062 kr.

5.325 kr.

163.539 kr.

10.605 kr.

- 13.307 kr.

-498.617 kr.

488.379 kr.

111.574 kr.

Ved gennemgang af klagerens fremlagte kontoudtog fra banken, har SKAT desuden konstateret, at der i indkomstårene 2012, 2013 og 2014 er hævet henholdsvis 94.225 kr., 70.192 kr. og 74.437 kr. på klagerens konti. Det hævede beløb er anvendt til betaling af udgifter via Betalingsservice, herunder betaling af varme, el, forsikringer, tv, telefon, kontingenter, licens og lignende faste udgifter.

Klageren har i indkomstårene ejet en varebil af mærket Fiat Dobló Cargo, samt en påhængsvogn til godstransport. Bilen er fra 2006 og påhængsvognen fra 2004. Klageren har oplyst, at hun både kører privat og erhvervsmæssigt i sin varebil.

Klageren har oplyst, at hun har solgt på [adresse1] af nød, og at hun har anvendt overskuddet fra sin virksomhed til vedligeholdelse af sin bolig, herunder har hun blandt andet fået lavet et nyt tag til 39.678 kr. og nye vinduer til 17.428 kr. Klageren har derudover anvendt ca. 15.000 kr. af overskuddet årligt til køb af brænde og olie.

Ifølge Danmarks Statistik udgør det gennemsnitlige årlige forbrug i 2012 og 2013 for en husstand med en enlig person over 60 år uden børn 169.165 kr. For så vidt angår indkomståret 2014 var der på tidspunktet for SKATs afgørelse endnu ikke opgjort en statistik over forbruget hos Danmarks Statistik. SKAT har derfor ligeledes anset det gennemsnitlige årlige forbrug for denne type husstand for at udgøre 169.165 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst for indkomstårene 2012, 2013 og 2014 med henholdsvis 76.538 kr., 81.486 kr. og 46.073 kr. I alt 204.097 kr.

SKAT har som begrundelse for afgørelse anført følgende:

”...

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Det er SK.A T opfattelse, at regnskabsgrundlaget kan tilsidesættes. Dette begrundes med, at der ikke er foretaget noget bogføring. Ligeledes er der ikke nogen registreringer af omsætningen. Endvidere er der foretaget indkøb af blomster på [by3] Marked uden der er fremlagt bilag herfor. Jf. bogføringslovens § 7 skal alle transaktioner registreres under hensyn til virksomhedens art og omfang. En virksomhed, der på grund af art og omfang ikke er i stand til at registrere køb eller salg, kan i stedet registrerer på grundlag af daglige kasseopgørelse. Disse daglige kasseopgørelser er ikke foretaget.

På denne baggrund har SKAT ansat overskud af virksomhed skønsmæssigt efter skattekontrollovens § 3, stk. 4, jf. § 5 stk. 3. For 2012 ansættes overskuddet til 76.538 kr., for 2013 ansættes overskuddet til 81.486 kr. og for 2014 ansættes overskuddet til 46.073 kr.

Ved beregningen af skønnet er der taget udgangspunkt i Statistikbankens beregning på hvad en enlig over 60 år uden børn skal have som årlig privatforbrug, set i forhold til hvad dit privatforbrug er beregnet til. Herefter ser beregningen således ud.:

2012

2013

2014

Privatforbrug jf. Statistikbanken

Dit privatforbrug jf. skattemappen

Skønsmæssig forhøjelse inkl. moms

Heraf moms (20 %)

Skønsmæssig forhøjelse

169.165 kr.

- 73.493 kr.

95.672 kr.

-19.134kr.

76.538 kr.

169.165 kr.

- 67.308 kr.

101.857 kr.

- 20.371 kr.

81.486 kr.

169.165 kr.

- 111.574 kr.

57.591 kr.

- 11.518 kr.

46.073 kr.

Du har i dine indsigelser ikke forholdt dig til tallene. Du mener dog, at det er et urimeligt højt privatforbrug, der er brugt i sagen.

Det fremgår af Statistikbankens hjemmeside, at der er tale om data der er indsamlet over 3 år og det er så omregnet til den midterste værdi i dette tilfælde til 169.165 kr. Det er SKAT opfattelse, at Statistikbankens beregning af privatforbrug kan anvendes i din sag.

...”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at hun ikke har haft en indkomst i den størrelsesorden som SKAT har ansat, idet hendes overskud af virksomhed ikke har oversteget 50.000 kr. pr. indkomstår.

Klageren har anført følgende til støtte påstand:

”...

Hermed min klage.

Klagen er rettet mod jeres krav på Moms- 51.023,00 kr.0g jeres krav på skat på 100.000,00 kr.

Jeg kan ikke betale de mange penge i vil have.

Jeg er pensionist på 75 år - har nu en kronisk hjerte besvær med hjerteflimmer- kan derfor ikkearbejde så meget mere - har ingen formue - er aldrig på rejser og lever ikke ekstravagant.---

Jeg har handlet i god tro - fik på min Kommune oplyst at jeg som pensionist måtte tjene 50 tusind før skat-det har jeg holdt mig til - i vurdere efter mine indkøb at jeg har tjent mere men i tager ikke højde for at der er stor svind på blomster og grønt og en lille salgspris på ting der sælges på torv samt udgift til bil og brændstof-----

Alt hvad jeg e. v. t. har haft i overskud er blevet brugt til vedligehold af stedet her jeg er ugift og derfor selv om disse udgifter.---

I jeres vurdering af mig har i brugt en såkaldt beregning fra en Statistikbank --- der aldeles ikke passer på mig. Efterfulgt af skønsmæssigt vurdering.

Ligeledes har i brugt løgnagtige oplysninger fra en anmelder, i jeres vurderinger af mig.

Jeg har ikke mulighed for at betale jeres krav på restskat og moms.

...”

Klageren har desuden anført, at der i SKATs beregninger af hendes driftsomkostninger ikke er taget hensyn til, at hun har foretaget sine private indkøb, samt indkøb i forbindelse med hendes virke som besøgsven for ældre de samme steder, og dermed på de samme faktura, som indkøbene foretaget til hendes virksomhed.

Efter modtagelse af sagsfremstillingen har klageren fremført, at hun fortsat ikke mener, at statistikbankens privatforbrugsopgørelse kan anvendes på hende, henset til hendes levestandard. Klageren mener ligeledes ikke, at der er taget hensyn til det store svind, der er for varerne i hendes branche. Klageren har desuden fortsat fastholdt, at sagen er startet på baggrund af løgnagtige oplysninger fra anmelderen.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Dette fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om sin formue ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens § 1, stk. 1 og § 6 B, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt. Dette fremgår af skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller usandsynlig lavt. SKAT kan skønsmæssigt fastsætte en indkomst, så den giver skatteyderen mulighed for at have et rimeligt privatforbrug i indkomståret. Hvis der påvises en yderligere indtægtskilde for skatteyderen, kan indkomsten også forhøjes. Dette følger af fast praksis, og der henvises til Højesteretsafgørelsen, som er refereret i SKM2011.208H.

Landsskatteretten finder, at klageren ikke har selvangivet fyldestgørende, hvorefter der kan foretages en skønsmæssig ansættelse.

Retten har lagt vægt på, at klageren har drevet uregistreret virksomhed og har ikke foretaget bogføring, lavet regnskab eller har registreret omsætning fra virksomheden.

SKAT har foretaget den skønsmæssige ansættelse på baggrund af en beregning af klagerens privatforbrug. SKAT har på baggrund af oplysningerne i klagerens skattemappe beregnet klagerens rådighedsbeløb til privatforbrug til henholdsvis 73.493 kr., 67.308 kr. og 111.574 kr. for indkomstårene 2012, 2013 og 2014.

SKAT har herefter sammenholdt beløbet med det statiske gennemsnit for forbrug for husstande af samme type som klagerens, hvilket ligger på 169.165 kr. pr. år.

Retten bemærker hertil, at klageren har fremlagt dokumentation for faktisk afholdte udgifter. Der er tale om fakturaer og kvitteringer for varekøb, samt kontoudtog fra klagerens bank.

Af klagerens kontoudtog fremgår det, at der samlet set er foretaget hævninger på henholdsvis 94.225 kr., 70.192 kr. og 74.437 kr. i indkomstårene 2012, 2013 og 2014. Det fremgår, at de hævede beløb er anvendt til betaling af faste udgifter via Betalingsservice, herunder betaling af varme, el, forsikringer, tv, telefon, kontingenter, licens og lignende.

Af de af klageren fremlagte fakturaer fremgår det desuden, at der har været afholdt følgende udgifter i forbindelse med drift af virksomheden:

Biludgifter reparation

Køb af frugt og grønt

Køb af poser m.v.

Kontant køb i alt

2012

9.294 kr.

42.277 kr.

2.637 kr.

54.208 kr.

2013

6.156 kr.

45.592 kr.

3.751 kr.

55.499 kr.

2014

16.789 kr.

58.059 kr.

3.696 kr.

78.544 kr.

Herudover har klagerens oplyst, at hun har betalt 4.000 kr. årligt for leje af stadeplads i hvert af indkomstårene.

Klageren har ligeledes oplyst, at hun har anvendt overskuddet af sin virksomhed til vedligeholdelse af sin ejendom, herunder har hun blandt andet fået lavet et nyt tag til 39.678 kr. og nye vinduer til 17.428 kr.

Ud fra disse oplysninger kan de dokumenterede udgifter og de af klageren oplyste vedligeholdelsesudgifter opgøres således:

2012

2013

2014

Dokumenterede faste udgifter betalt via Betalingsservice:

94.225 kr.

70.192 kr.

74.437 kr.

Dokumenterede udgifter til drift af virksomhed:

54.208 kr.

55.499 kr.

78.544 kr.

Leje af stadeplads

4.000 kr.

4.000 kr.

4.000 kr.

Vedligeholdelse af ejendom

10.000 kr.

10.000 kr.

10.000 kr.

Udgifter i alt

Selvangivet privatforbrug ifølge skattemappen

Resultat

162.433 kr.

73.493 kr.

-88.940 kr.

139.691 kr.

67.308 kr.

-72.383 kr.

166.981 kr.

111.574 kr.

55.407 kr.

Alene ved fradrag af de udgifter, der kan dokumenteres, eller som klageren har oplyst, har klageren et negativt privatforbrug.

Foruden ovenstående udgifter har klageren ligeledes oplyst, at have afholdt udgifter til indkøb af blomstervare til sin virksomhed. Størrelsen af disse udgifter kan ikke fastslås konkret, da klageren har handlet kontant og ikke har fået kvitteringer for sine varekøb.

Hertil kommer, at klageren også må anses for at have haft almindelige udgifter til mad, tøj og andet forbrug. Størrelsen af disse udgifter kan ligeledes ikke fastslås konkret.

Ud fra disse forhold er Landsskatteretten enig i den forhøjelse af indkomsten, som SKAT har foretaget.

Der er desuden lagt vægt på, at klagerens privatforbrug efter den skønsmæssige forhøjelse kommer på niveau med et gennemsnitligt privatforbrug for en husstand som klagerens. Det forhold, at klageren har oplyst at have en spartansk levevis, kan ikke føre til et andet resultat, idet det ud fra sagens materiale ikke er muligt at fastlægge omfanget af klagerens forbrug til almindelige fornødenheder samt fornøjelser m.v.

Hertil kommer, at klageren i et væsentligt omfang har haft en kontantøkonomi, hvorfor der er betydelig usikkerhed omkring størrelsen af afholdte udgifter samt indtjening i virksomheden.

På baggrund af ovenstående stadfæstes SKATs afgørelse.