Kendelse af 22-10-2018 - indlagt i TaxCons database den 17-11-2018

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Fradrag for øvrige lønmodtagerudgifter (advokatomkostninger til modpart)

0 kr.

60.000 kr.

0 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren har for indkomståret 2013 fratrukket i alt 131.650 kr. i øvrige lønmodtagerudgifter. Klageren har oplyst, at hun lagde sag an mod sin tidligere arbejdsgiver, [virksomhed1] A/S, for at få udbetalt sin løn, og at de øvrige lønmodtagerudgifter vedrører udgifter til denne sag.

Klager har oplyst, at beløbet på 131.650 kr. er opgjort på følgende måde:

Udgift

Beløb

Udgifter til egen advokat

48.750 kr.

Retsafgift

22.900 kr.

Udgifter til modpartens advokat

60.000 kr.

I alt

131.650 kr.

Klageren blev ansat i [virksomhed1] A/S i 1994, og i 2007 indgik klageren og [virksomhed1] A/S, som et tillæg til klagerens ansættelseskontrakt, aftale om, at klageren skulle indgå i [virksomhed1] A/S’ incitamentsprogram for ledende medarbejdere. Incitamentsprogrammet omfattede en aktieoptionsaftale, og det fremgår af tillægget til ansættelseskontrakten, at aktieoptionsaftalen efter aftale mellem parterne skulle være omfattet af ligningslovens § 7 H.

Den af klageren anlagte sag blev afsluttet ved Retten i [by1]s dom af 5. august 2013. Af dommen fremgår blandt andet følgende:

”Sagens baggrund og parternes påstande

I oktober 2011 blev sagsøgeren, [person1] bortvist fra sin stilling hos sagsøgte, [virksomhed1] A/S (i det følgende [virksomhed1]). Denne sag handler om, hvorvidt bortvisningen var berettiget samt om det økonomiske opgør efter ophøret af [person1]s ansættelse hos [virksomhed1].

[person1] har nedlagt påstand om, at [virksomhed1] skal betale 1.895.007,50 kr. med tillæg af procesrente af 1.003.549,50 fra den 2. november 2011, af 80.000 kr. fra sagens anlæg og af 811.458 kr. fra den 2. november 2011.

[virksomhed1] har påstået frifindelse.

(...)

Oplysningerne i sagen

(...)

[person1] har opgjort sin påstand således:

Løn i opsigelsesperioden, 6 md. a 56.538 kr. 339.228,00kr.

Feriegodtgørelse afløn i opsigelsesperioden 12,5 % af 339.228 kr. 42.403,50kr.

Godtgørelse iht. funktionærlovens § 2 a, 2 md. a 56.538 kr. 113.076,00kr.

Godtgørelse iht. Lederaftalen, 3 md. a 56.538 kr. 169.614,00kr.

Godtgørelse iht. funktionærlovens § 2 b, 6 md. a 56.538 kr. 339.228,00kr.

Værdi af aktieoptioner (se nedenfor) 811.458,00kr.

Bonus 80.000,00kr.

I alt 1.895.007,50kr.

(...)

Rettens begrundelse og afgørelse

(...)

Samlet set skal [virksomhed1] således betale følgende beløb til [person1]

Løn i opsigelsesperioden, 6 md. a 56.538 kr.339.228 kr.

Godtgørelse iht. funktionærlovens§ 2 a, 2 md. a 56.538 kr.113.076 kr.

Godtgørelse iht. Lederaftalen, 3 md. a 56.538 kr.169.614 kr.

Bonus 18.846 kr.

Erstatning for tab af aktieoptioner tildelt den 5. december 2007 52.327 kr.

Erstatning for tab af aktieoptioner tildelt den 3. december 2008111.889 kr.

I alt804.980 kr.

(...)

[person1] har fået medhold for mindre end halvdelen af det beløb, hun har påstået. [person1] skal derfor betale delvise sagsomkostninger til [virksomhed1]. Efter en samlet vurdering fastsættes sagsomkostningerne til 60.000 kr., der udgør erstatning for udgift til advokat. Det er oplyst, at [virksomhed1] har fradragsret for moms.”

SKATs afgørelse

SKAT har nægtet klageren fradrag for øvrige lønmodtagerudgifter på 60.000 kr., vedrørende advokatomkostninger til [virksomhed1] A/S’ advokat, og forhøjet klagerens indkomst i indkomståret 2013 tilsvarende.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført:

”Vi kan ikke godkende fradraget for modpartens advokatomkostninger på 60.000 kr. det skyldes at udgiften ikke har været nødvendig for, som det hedder i loven, at erhverve, sikre og vedligeholde din indkomst. Du har telefonisk fortalt at du skulle betale 60.000 kr. i advokatomkostninger til din tidligere arbejdsgiver fordi du ikke fik medhold om krav af aktier.

Det er SKAT's opfattelse at dine bemærkninger til tidligere udsendt forslag hvor vi ikke godkender fradrag på 65.500 kr., ikke har betydning for SKAT's afgørelse.

Advokatomkostninger på 60.000 kr. til modpartens advokat vedrørende tab af aktieoptionerne betragtes som ikke fradragsberettiget.

Udgiften vedrører ikke løbende indtægtserhvervelse jf. ligningslovens § 9, stk. 1 og statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Vi kan ikke godkende fradrag for 5.500 kr. Fradraget for øvrige lønmodtagerudgifter har en bundgrænse på 5.500 kr. i 2013. Dette beløb skal fratrækkes udgifterne.”

Skattestyrelsen er efter anmodning fra Skatteankestyrelsen endvidere fremkommet med en udtalelse, hvoraf følgende fremgår:

”(...)

Skattestyrelsen har atter en gang vurderet sagen, herunder gennemgået klagerens bemærkninger.

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen i, at der ikke kan godkendes fradrag for advokatomkostninger med 60.000 kr. for den del, der vedrører aktieoptionsaftalen.

Dette begrunder Skattestyrelsen med, at der kun kan opnås fradrag for den del af sagens advokatomkostninger, der vedrører de omkostninger, der relaterer sig til løn, godtgørelser og tillæg, da disse omkostninger vedrører erhvervelsen af indtægter, som skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Hvorimod aktieoptionsaftalen ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Da der ikke foreligger nogen opgørelse over forbrugt tid vedr. løn, godtgørelser og tillæg samt vedr. aktieoptionsaftalen, er Skattestyrelsen enig med Skatteankestyrelsen, at denne skal fortages skønsmæssigt og med udgangspunkt i den forholdsmæssige andel af påstandsbeløbet.

Det tidligere SKAT’s forhøjelse fastholdes derfor i sin helhed.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om ret til fradrag for øvrige lønmodtagerudgifter på 60.000 kr. vedrørende advokatomkostninger til [virksomhed1] A/S’ advokat.

Klageren har til støtte for sin påstand anført følgende:

”(...)

I forbindelse med min uretmæssige bortvisning fra min stilling som kommunikationsdirektør hos [virksomhed1] a/s december 2011 var jeg nødsaget til at gennemføre en langvarig retssag for at få min løn udbetalt. Sagen blev vundet i byretten den 05.08.2013 – Dertil har jeg fratrukket alle advokat omkostninger til sagen. SKAT godkender ikke alle disse omkostninger, da kr. 60.000 er til modpartens advokat. Som sådan blev jeg dømt til at betale en del af modpartens advokat.

Jvf. Brev af 10. April 2015 har vi meddelt at Skats opgørelse er forkert. Efterfølgende fik jeg ikke noget svar, men alene en bekræftelse på SKAT´s egen opgørelse som er forkert. (jeres svar af 11 maj 2015)

Igen, må jeg fastholde at den samlede sags kompleks er fradragsberettiget jf. Jeres egne regler, da det var vigtig at sikre egen indkomst. Således skal jeg igen fastholde at jeres opgørelse er forkert. Jeg har selvfølgelig forhørt mig hos min advokat, og dette bekræfter blot at jeres opgørelse er forkert. Venligst læs Landsrettens kendelse af 6. April 1983 j.nr. 1983-2-167 vedr. Advokatbistand

(...)”

Klageren er efterfølgende fremkommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:

”Jeg godkender hermed forslag til afgørelse i landsretten.”

Landsskatterettens afgørelse

Efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, fradrages. Der skal således foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Dette kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af lønmodtagerens indkomst, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for lønmodtagere fradrages udgifter i forbindelse med udførelsen af det indtægtsgivende arbejde i det omfang, de samlede fradragsberettigede udgifter overstiger et grundbeløb på 5.500 kr. (2013-niveau). Det fremgår af ligningslovens § 9, stk. 1.

Udgifter i forbindelse med en retssag, herunder udgifter til advokatbistand, kan således – i det omfang de sammen med eventuelle andre øvrige lønmodtagerudgifter overstiger grundbeløbet – fradrages, hvis udgifterne, herunder advokatbistanden, vedrører erhvervelsen af indtægter, som skal medregnes ved indkomstopgørelsen. Hvis udgifterne, herunder advokatbistanden, vedrører rene formuedispositioner eller formuesfæren/indkomstkilden, kan udgifterne derimod ikke fradrages. Det fremgår af Landsskatterettens kendelse af 27. september 2001, offentliggjort som SKM2001.473.LSR.

Det afgørende for, om der er fradrag for udgifter i forbindelse med en retssag, herunder for advokatudgifter, er herefter selve kravets natur, og ikke hvorvidt der er opnået medhold for kravet.

Bevisbyrden for, at der foreligger fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og ligningslovens § 9, stk. 1, påhviler skatteyderen.

Da det ikke er en betingelse for fradrag for udgifter i forbindelse med en retssag, herunder for advokatudgifter, at der er opnået medhold i en sag, finder retten, at der ved vurderingen af, om udgifterne vedrører erhvervelsen af indtægter, som skal medregnes ved indkomstopgørelsen – og om udgifterne dermed kan fradrages – skal tages udgangspunkt i sammensætningen af det beløb, som klageren har nedlagt påstand om.

Det beløb, som klageren har nedlagt påstand om i retssagen mod [virksomhed1] A/S, i alt 1.895.007,50 kr., vedrører løn, godtgørelser og bonus samt aktieoptioner.

Retten finder, at det kan lægges til grund, at den del af påstanden, der vedrører løn, godtgørelser og bonus, i alt 1.083.549,50 kr. ud af 1.895.007,50 kr. (svarende til omkring 57 %), vedrører erhvervelsen af indtægter, som skal medregnes ved indkomstopgørelsen, og at der derfor er fradrag for den del af klagerens samlede udgifter til retssagen, der kan henføres hertil.

Retten finder derimod, at den del af påstanden, der vedrører aktieoptioner, i alt 811.458,00 kr. ud af 1.895.007,50 kr. (svarende til omkring 43 %), vedrører klagerens formue/indkomstkilde, og at der derfor ikke er fradrag for den del af klagerens samlede udgifter til retssagen, der kan henføres hertil. Retten har lagt vægt på, at det fremgår af tillægget til klagerens ansættelseskontrakt, at aktieoptionsaftalen var opfattet af den dagældende ligningslovs § 7 H, der blev ophævet ved lov nr. 1382 af 28. december 2011, og at det følger af denne bestemmelse, at en aktieoptionsaftale omfattet af bestemmelsen indebærer, at modtageren af en aktieoption ikke skal medregne værdien af aktieoptionen ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, og at aktieoptionen således ikke skal beskattes som løn.

Retten finder således, at der skal ske en fordeling af de af klageren i forbindelse med retssagen afholdte udgifter på i alt 131.650 kr. i en fradragsberettiget andel og i en ikke-fradragsberettiget andel.

Der foreligger ikke nogen oplysninger om blandt andet forbrugt tid i forbindelse med retssagen, herunder om hvor stor en del af det tidsmæssige forbrug, der kan henføres til henholdsvis påstanden vedrørende løn, godtgørelser og bonus og påstanden vedrørende aktieoptioner. Retten finder derfor, at fordelingen skal foretages skønsmæssigt, og at der ved skønnet skal tages udgangspunkt i den forholdsmæssige andel af påstandsbeløbet, der vedrører løn, godtgørelser og bonus henholdsvis aktieoptioner.

Retten finder i forlængelse heraf, at SKAT med rette har nægtet klageren fradrag for udgifter på 60.000 kr. – beløbsmæssigt svarende til det beløb, som klageren blev dømt til at betale i advokatudgifter til [virksomhed1] A/S – da beløbet svarer til omkring 45 % af de af klageren afholdte udgifter og således ikke afviger væsentligt fra den forholdsmæssige andel af påstandsbeløbet, der vedrører aktieoptioner.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse.