Kendelse af 16-09-2019 - indlagt i TaxCons database den 25-10-2019

Faktiske oplysninger

Klagen vedrører, hvorvidt SKAT har været berettiget til at forhøje overskud af virksomhed for indkomstårene 2011, 2012 og 2013.

Klageren har fra indkomståret 2004 været registreret som selvstændig erhvervsdrivende med virksomheden [virksomhed1] CVR-nr. [...1], med branchekoden ”Udlejning og leasing af andet materiel, udstyr og andre materielle aktiver”.

Klageren har i indkomståret 2010 stiftet selskabet [virksomhed2] ApS CVR-nr. [...2], hvor han har været direktør og anpartshaver. Selskabet blev taget under tvangsopløsning, men er efter det oplyste efterfølgende blevet gendannet.

Selskabet har løbende stiftet og haft ejerandele i datterselskaberne [virksomhed3] ApS CVR-nr. [...3], samt [virksomhed4] ApS CVR-nr. [...4], hvor klageren var direktør i perioden 14. juni 2010 – 17. juni 2011.

SKAT har anmodet klageren om at fremsende regnskabsmateriale for hans personligt drevne virksomhed.

SKAT har på baggrund af klagerens skatteoplysninger beregnet hans privatforbrug til følgende:

Privatforbrug 2011 beregnet til............ -414.420 kr.

Privatforbrug 2012 beregnet til............ -184.300 kr.

Privatforbrug 2013 beregnet til............ -159.568 kr.

SKAT har lavet en oversigt over alle bankindsætninger over 5.000 kr. i indkomstårene 2011 og 2012. Der er indsætninger på 351.604 kr. for indkomståret 2011 og 331.181 kr. for indkomståret 2012. SKAT har ikke kunnet henføre indsætningerne til lønninger eller omsætning i virksomheden [virksomhed1]. Der er tale om kontante indbetalinger, indbetalinger fra [virksomhed4] ApS, [virksomhed3] ApS og [virksomhed5] ApS.

I indkomståret 2011 er omsætningen i klagerens personligt ejede virksomhed selvangivet med 152.781 kr. Der er ikke angivet løn.

I indkomståret 2012 er omsætningen i klagerens personligt ejede virksomhed selvangivet med 209.696 kr. Der er ikke angivet løn.

SKAT har ikke opgjort bankindsætninger for indkomståret 2013. Omsætningen i klagerens personligt ejede virksomhed var på 151.145 kr. Der er ikke angivet løn.

Som følge af de negative beregnede privatforbrug har SKAT skønsmæssigt forhøjet klagerens overskud af virksomhed.

Klageren har i forbindelse med klagebehandlingen oplyst, at flere af bankindsætningerne vedrører lån foretaget mellem klageren og selskaberne [virksomhed6] ApS og [virksomhed7] ApS samt lån indgået mellem klageren og selskaberne [virksomhed2] ApS og selskaberne [virksomhed4] ApS, [virksomhed3] ApS og [virksomhed5] ApS. Nogle af indsætningerne hidrører efter det oplyste fra lån optaget mellem klageren og hans far. (indsæt oplysninger om, hvilket forklaring, klageren er kommet med for det lave/negative privatforbrug).

Under klagebehandlingen har repræsentanten fremlagt nye privatforbrugsberegninger. Repræsentanten har beregnet klagerens privatforbrug til følgende:Privatforbrug 2011 beregnet til............ -219.866 kr.

Privatforbrug 2012 beregnet til............ -184.300 kr.

Privatforbrug 2013 beregnet til............ 4.844 kr.

Repræsentanten har desuden efterfølgende fremlagt redegørelser for privatforbruget, hvorefter SKATs forhøjelse ifølge repræsentanten bør nedsættes til følgende:

Forhøjelse for 2011 nedsættes til............ 138.976 kr.

Forhøjelse for 2012 nedsættes til............ 117.104 kr.

Forhøjelse for 2013 nedsættes til............ 151.799 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har skønsmæssigt forhøjet klagerens overskud af virksomhed med 610.000 kr. for indkomståret 2011, 385.000 kr. for indkomståret 2012 og 360.000 kr. for indkomståret 2013.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

Dine privatforbrug er for årene 2011 – 2013 inkl. er beregnet til følgende beløb:

Privatforbrug 2011 beregnet til.......... -414.420 kr.

Privatforbrug 2012 beregnet til.........-184.300 kr.

Privatforbrug 2012 beregnet til......... -159.568 kr.

For så vidt angår privatforbrugene for 2011 – 2012 inkl. er der taget hensyn til virksomhedens egenkapital.

Ved beregning af privatforbruget for 2013 er der ikke taget hensyn til egenkapital i virksomhed, idet vi ikke, trods flere henvendelser, har modtaget virksomhedsregnskab for 2013 og specifikationer i øvrigt.

Beregningerne af privatforbrugene vedlægges.

Vi har modtaget kontoudtog for årene 2010 – 2012 inkl. Kontoudtogene er gennemgået og viser indsætninger af væsentlig størrelse de enkelte år. Der vedlægges regneark med indsætninger over 5.000 kr. i årene 2011 og 2012.

Der er i årene 2011 og 2012 indsætninger på over 300.000 kr. uden de direkte kan henføres til lønninger eller omsætning i personlig virksomhed. Der er tale om kontante indbetalinger, indbetalinger fra [virksomhed4] ApS, [virksomhed3] ApS og [virksomhed5] ApS.

I 2011 er der indbetalinger på i alt 351.604 kr. I samme år er omsætningen i din personlig ejede virksomhed på 152.781 kr. og der er ikke angivet løn.

I 2012 er der indsætninger på 331.181 kr. I samme år er omsætningen i din personlig ejede virksomhed på 209.696 kr. og der er ikke angivet løn.

Trods flere henvendelser har vi ikke modtaget regnskab for din personlige virksomhed og kontoudtog for 2013.

Omhandlede regnskab er dog modtaget på mødet den 19. februar 2015

(...)

Da der ikke er påvist nogen forklaring til det negative privatforbrug, må det antages, at midlerne kommer fra indtægter, som ikke er medregnet ved indkomstopgørelsen.

Ifølge fast praksis, kan Skattemyndighederne efter et skøn fastsætte indkomst, så den giver mulighed for et rimeligt forbrug.

På grund af det negative privatforbrug har SKAT foretaget en skønsmæssig ansættelse i henhold til skattekontrollovens § 5 stk. 3. Den skønsmæssige ansættelse anses for yderligere skattepligtig lønindkomst, jævnfør statsskattelovens § 4.

Yderligere overskud af virksomhed er skønnet ud fra dine personlige skatteoplysninger. Vi har især lagt vægt på, at resultatet giver plads til et passende privatforbrug.

Uanset om pengene kommer fra honorar/løn eller fra overskud af virksomhed er du skattepligtig af beløbene, jævnfør statsskattelovens § 4.

Vi har støttet os til gennemsnitligt årligt forbrug ifølge Danmarks Statistiks beregninger. Du kan se Danmarks Statistiks beregninger på statistikbanken.dk/fu10.

Den ikke medregnede indtægt kan beregnes således:

2011:

Gennemsnitligt privatforbrug ifølge Statistikbanken....200.214 kr.

Beregnet privatforbrug, negativt...........414.420 kr.

Skønsmæssig ansættelse 614.634 kr.

Afrundet til 610.000 kr.

2012:

Gennemsnitligt privatforbrug ifølge Statistikbanken.....203.958 kr.

Beregnet privatforbrug, negativt............184.300 kr.

Skønsmæssig ansættelse 388.258 kr.

Afrundet til 385.000 kr.

2013:

Gennemsnitligt privatforbrug ifølge Statistikbanken.....205.065 kr.

Beregnet privatforbrug, negativt............159.568 kr.

Skønsmæssig ansættelse 364.633 kr.

Afrundet til 360.000 kr.

Ifølge fast praksis, kan Skattemyndighederne efter et skøn fastsætte indkomst, så den giver mulighed for et rimeligt forbrug.

Den skønsmæssige ansættelse anses for yderligere skattepligtig lønindkomst, jævnfør statsskattelovens

§ 4.

(...)”

SKAT har i brev af 12. juli 2018 til Skatteankestyrelsen bl.a. yderligere anført:

”(...)

Det er korrekt, at der er en fejl i bankindestående primo 2011. Det rette beløb er 231.185 kr. Desværre har jeg byttet om på to tal. Det skal dog bemærkes, at der i det af advokaten anførte beløb indgår 10.554 kr., som tilhører et I/S.

I 2013 opgørelsen er bankindestående ultimo medtaget med 539.875 kr. Ifølge R75 er beløbet 375.463 kr. Det er korrekt, men der er også indestående i virksomheden [virksomhed1] med 164.412 kr., se vedlagte.

Der var ikke indestående primo.

Der anføres, at hertil skal til opgørelsen i bilag 2 fremlægges dokumentation for lånet, jf. bilag 18 og for delvis tilbagebetaling i bilag 19. Der er tale om tilbagebetaling i 2010, altså ikke et år der indgår i afgørelsen.

Desuden anføres, at der til opgørelsen over låneforholdet mellem [virksomhed4] ApS og [virksomhed2] ApS i bilag 3 fremlægges dokumentation for de underliggende betalinger som led i låneforholdet, jf. bilag 20. Som det fremgår var [virksomhed4] ApS låntager og [virksomhed2] ApS långiver. Disse posteringer er privatforbrugsopgørelsen uvedkommende. Som jeg ser det indgår disse jo ikke i privatforbrugsopgørelserne?

(...)”

SKAT har i forbindelse med klagebehandlingen desuden blandt andet anført følgende:

”(...)

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen i, at der med de begrundelser der fremgår af sagsfremstillingen, ikke findes dokumenteret at baggrunden for indsættelser m.m. på klagers bankkonti hidrører fra gaver og tilbagebetalte lån.

(...)

Skattestyrelsen har beregnet privatforbruget til:

Skattestyrelsen har foretaget en fornyet gennemgang af privatforbrugsopgørelsen med udgangspunkt i de oplysninger der er indgået som kontroloplysninger (R75) sammenholdt med oplysninger der fremgår af regnskaberne for klagers personlige virksomhed.

Privatforbruget er her fortsat negativ for de 3 indkomstår, men er nu beregnet til:

De skønsmæssige forhøjelser af klagers overskud af virksomhed på grund af en ikke acceptabelt privatforbrug indstilles ændret til:

Specifikation af de nu opgjorte privatforbrug fremgår af de vedlagte bilag for indkomståret 2011 – 2013.

(...)”

SKAT har i en yderligere supplerende udtalelse af 19. februar 2019 udtalt følgende:

”(...)

Repræsentationsudgifter og privat andel af biludgift.

Da der er tale om en personlig virksomhed, skal beregningerne af privatforbruget tage udgangspunkt i samtlige indkomster og udgifter m.m., uanset om der er tale om erhvervsmæssige eller privat dispositioner.

Privatforbrugsberegningen tager udgangspunkt i virksomhedens skattepligtige resultat.

Virksomhedens resultat er netop reguleret med den ikke fradragsberettiget del af repræsentationsudgifter samt den del af de samledes biludgifter der ikke er fradragsberettiget (privat del).

Derfor skal privatforbruget reguleres med disse udgifter, da omkostningen har påvirket klagers midler som er til rådighed.

Det beregnede privatforbrug er således inkl. anvendelse af en bil.

Det er således korrekt at de anførte beløb indgår i Skattestyrelsens opgørelse af 14/11 2018.

Kursændringerne på værdipapirer – aktier –

Kursændringerne er indregnet i privatforbrugsopgørelserne af 14/11 2018 med

Indkomståret 2011 kurstab på 394,- kr.

Indkomståret 2012 kursgevinst på 4.105,- kr.

Indkomståret 2013 kursgevinst på 6.329,- kr.

Der skal således ikke foretages ændringer i privatforbrugsopgørelserne – kursskema vedlagt -.

Aktieindkomst.

Aktieindkomsten er medtaget i privatforbrugsopgørelserne af 14/11 2018 som henholdsvis bruttobeløb og indeholdt aktieudbytte.

Indkomståret 2011 Aktieudbytte 48.322,- kr. og udbytteskat 13.350,- kr.

Indkomståret 2012 Aktieudbytte 32,- kr. og udbytteskat 9,- kr.

Indkomståret 2013 Aktieudbytte 58,- kr. og udbytteskat 16,- kr.

Der skal således ikke foretages ændringer i privatforbrugsopgørelserne.

Lån m.m.

Som det fremgår af sagen er de angivne tilbagebetalinger m.m. fra låneforhold ikke dokumenteret, hvorfor de ikke kan indgå i privatforbrugsopgørelsen.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at SKATs forhøjelser for årene 2011 – 2013 skal nedsættes til henholdsvis 141.551 kr., 96.518 kr. og 128.762 kr. Repræsentanten har som begrundelse herfor anført følgende:

”(...)

Klagebegrundelse

Skattesagen vedrørende [person1]s indkomstansættelse i indkomstårene 2011, 2012 og 2013 angår bl.a. skattemæssige konsekvenser af lån foretaget mellem [person1] og selskaberne [virksomhed6] ApS og [virksomhed7] ApS samt lån foretaget mellem [person1] primært via hans selskab [virksomhed2] ApS og selskaberne [virksomhed4] ApS, [virksomhed3] ApS og [virksomhed5] ApS.

Endvidere angår sagen skattemæssige konsekvenser af lån optaget mellem [person1] og hans far, [person2] samt en række andre indsættelser over 5.000 kr. på [person1]s konti.

[person1] har siden 2004 drevet enkeltmandsfirmaet [virksomhed1]. Sideløbende hermed har [person1] igennem de sidste 10 år været involveret i andre selskaber samt haft løbende ad hoc ansættelser.

I 2008 var [person1] engageret i [virksomhed6] ApS, cvr.nr. [...5] og [virksomhed7] CVR-nr. [...6]. [person1] var ansat i selskaberne, men det var fra start ideen, at han senere skulle indgå i et partnerskab med ejerne af selskaberne og opnå ejerandele. Da der var tale om to iværksætterselskaber, som løbende havde behov for kapital, indvilligede [person1] derfor løbende i at udlåne penge til selskaberne, da han troede på projekterne og fremadrettet ønskede at opnå ejerskab.

[person1] udlånte penge til [virksomhed6] ApS og [virksomhed7] ApS af flere omgange i årene 2008 – 2011, og selskaberne tilbagebetalte størstedelen af lånene i 2010 – 2011.

Jeg fremlægger som bilag 2 oversigt over udlån/tilbagebetaling af lån mellem [person1] og [virksomhed6] ApS og [virksomhed7] ApS for indkomstårene 2008 – 2011.

Som det fremgår af oversigten foregik udlån primært via [person1]s konto [...40] (budget), mens tilbagebetalingen på 600.000 kr. blev indsat på konto [...63] ([virksomhed1]).

Som det fremgår af oversigten, udlånte [person1] i alt 1.030.125 kr. til projekter i [virksomhed6] ApS og [virksomhed7] ApS i indkomstårene 2008 – 2011, og han har i samme periode fået tilbagebetalt i 600.000 kr. fra selskaberne.

[person1] forsøger at indhente dokumentation fra sin bank for, at alle udlån fra hans private konti har været til [virksomhed6] ApS og [virksomhed7] ApS. Endvidere forsøger han at indhente dokumentation for, at indbetalingen på 600.000 kr. stammer fra [virksomhed6] ApS/ [virksomhed7]. Denne vil så vidt muligt blive fremsendt til Skatteankestyrelsen efterfølgende.

I 2010 stiftede [person1] [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...2], som løbende har stiftet og haft ejerandele af forskellige selskaber, bl.a. [virksomhed4] ApS. CVR-nr. [...4].

[person1] og [virksomhed2] ApS udlånte i 2010 og 2011 penge til [virksomhed4] ApS via flere konti, og tilbagebetalingerne skete også til forskellige konti.

Jeg vedlægger som bilag 3 oversigt over udlån/tilbagebetaling af lån mellem [person1]/ [virksomhed2] ApS og [virksomhed4] ApS.

Som det fremgår af oversigten, blev der udlånt i alt 485.000 kr. til projekter i [virksomhed4] ApS og tilbagebetalt 458.334 kr.

Endvidere udlånte [person1], som det fremgår af bilag 3, 85.000 kr. til [person3] – som var en samarbejdspartner til [virksomhed4] ApS - i 2010. Dette lån blev tilbagebetalt i 2011.

[person1] forsøger at indhente dokumentation fra sin bank for, at alle udlån fra hans private konti og selskabets konti har været til [virksomhed4] ApS og [person3]. Endvidere forsøger han at indhente dokumentation for, at tilbagebetalingerne er fra [virksomhed4] ApS. Denne vil så vidt muligt blive fremsendt til Skatteankestyrelsen efterfølgende.

I 2011 stiftede [virksomhed2] ApS selskabet [virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...3] med [person1] i direktionen. Derudover købte [virksomhed2] ApS en mindre ejerandel af selskabet [virksomhed5] ApS, CVR-nr. [...7] i 2011. [virksomhed2] ApS solgte sine ejerandele i selskaberne i 2013.

[virksomhed3] ApS og [virksomhed5] ApS havde løbende brug for kapitalindskud, og [person1] udlånte derfor primært via [virksomhed2] ApS løbende penge til selskaberne i årene 2011 – 2013. Selskaberne tilbagebetalte størstedelen af lånene i samme periode.

Der vil blive fremsendt oversigt over indlån/tilbagebetaling af lån mellem [person1]/[virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS/ [virksomhed5] ApS efterfølgende.

[person1] forsøger endvidere at indhente dokumentation fra sin bank for, at alle udlån fra hans private konti og selskabets konti har været til [virksomhed3] ApS og [virksomhed5] ApS. Endvidere forsøger han at indhente dokumentation for, at tilbagebetalingerne stammer fra [virksomhed3] ApS og [virksomhed5] ApS. Denne vil så vidt muligt blive fremsendt til Skatteankestyrelsen efterfølgende.

[person1] har endvidere løbende lånt penge af sin far, [person2].

Som bilag 4 fremlægges gældsbrev af 25. februar 2008, hvoraf fremgår lån på 450.000 kr. [person1] har ikke udarbejdet gældsbrev for lånet på 300.000 kr. i 2010.

Som bilag 5 fremlægges oversigt over gælden til [person2], hvoraf de løbende tilbagebetalinger fremgår. Gælden er endvidere løbende nedskrevet med det årlige skattefrie gavebeløb.

Som bilag 6 fremlægges oversigt over andre indsættelser på [person1]s konti over 5.000 kr. med kommentarer.

Som det fremgår af oversigten, er ingen af beløbene skattepligtige indtægter. [person1] kan, som det fremgår af oversigten, ikke erindre, hvad indbetalingen af 1. maj 2012 på 11.412 kr. vedrører. Han er i gang med at undersøge dette nærmere med banken.

[person1] forsøger at indhente dokumentation for de øvrige beløb. Denne vil blive fremsendt til Skatteankestyrelsen efterfølgende.

Der vil endvidere – som anført indledningsvis – blive fremsendt præciseret redegørelse med påstand efter gennemgang af alle bilag.

SKAT har for indkomstårene 2011 – 2013 beregnet negativt privatforbrug.

De af SKAT anslåede beregninger er på ingen måde i overensstemmelse med de faktiske forhold.

[person1] bor alene i sin ejerlejlighed på [by1], hvori han har et afdragsfrit flex-lån med lav månedlig ydelse. Han har ingen børn, og lever meget sparsommeligt.

Revisor er i gang med at udarbejde nye privatforbrugsopgørelser, som vil blive fremsendt til Skatteankestyrelsen efterfølgende.

Revisor er endvidere i gang med at udarbejde kapitalforklaringer for årene 2010-2013, som vil blive fremsendt sammen med nye privatforbrugsopgørelser.

SKAT har på baggrund af den fejlagtige beregning af [person1]s privatforbrug anslået en skønsmæssig skattepligtig ansættelse for indkomstårene 2011 – 2013.

De skønsmæssige ansættelser har ingen sammenhæng med [person1]s faktiske situation.

Som det fremgår af ovennævnte gennemgang, har [person1] fra indkomstårene 2008 – 2013 løbende udlånt penge til forskellige selskaber og har modtaget tilbagebetaling af lånene i perioden 2010 – 2013.

[person1] har ikke modtaget løn, honorarer eller andre lignende beløb, som harmonerer med de skønsmæssige ansættelser, hvorfor SKATs afgørelse skal ændres til det påståede beløb.

Når den yderligere dokumentation er fremskaffet, og materialet fra revisor foreligger, vil jeg – som anført - præcisere [person1]s synspunkter. For nuværende bestrides det, at SKAT har godtgjort, at der er grundlag for at foretage den skønsmæssige ansættelse. Endvidere gøres det gældende, at det udøvede skøn bygger på et forkert grundlag, og fører til et urimeligt resultat.

(...)”

Repræsentanten har i brev af 30. maj 2018 til Skatteankestyrelsen yderligere anført:

”(...)

SKAT har forhøjet indkomsten som følger:

SKAT har til brug for klagesagen fremsendt kopi af privatforbrugsberegningerne, der ligger til grund for afgørelsen, jf. bilag 8-10.

Der er imidlertid en række fejl, der i opgørelserne.

I 2011-opgørelsen er bankindestående primo medtaget med 132.185 kr. Det korrekte beløb ihht. R75 er 241.739 kr., jf. bilag 11.

Videre udlånte [person1] 85.000 kr. til [person3] i november 2010, som blev tilbagebetalt i september 2011, jf. bilag 12 og 13.

I 2013-opgørelsen er bankindestående ultimo medtaget med 539.875 kr. Det korrekte beløb ihht. R75 er 375.463 kr., jf. bilag 14.

Disse beløb skal der korrigeres for i formueopgørelserne og på den baggrund ser de korrigerede opgørelser ud som følger i bilag 15-17. De beregnede privatforbrug kan på den baggrund beregnes til:

Hertil skal til opgørelsen i bilag 2 fremlægges dokumentation for lånet, jf. bilag 18 og for delvis tilbagebetaling i bilag 19.

Til opgørelsen over låneforholdet mellem [virksomhed4] ApS og [virksomhed2] ApS i bilag 3 fremlægges dokumentation for de underliggende betalinger som led i låneforholdet, jf. bilag 20. Som det fremgår var [virksomhed4] ApS låntager og [virksomhed2] ApS långiver. Disse posteringer er privatforbrugsopgørelsen uvedkommende

Til opgørelsen i bilag 6 fremlægges dokumentation for størstedelen af posterne, jf. bilag 21. Privatforbrugsopgørelsen skal derfor korrigeres herfor.

For så vidt angår den af SKAT opgjorte liste over indbetalinger, jf. bilag 1, side 2 n, er der med ovennævnte bilag og enkelte yderligere bilag vedrørende tilbagebetaling af lån, jf. bilag 22, langt hen ad vejen fremlagt dokumentation, der viser at indbetalingerne på [person1]s konto ikke er skattepligtige.

De skønsmæssige ansættelser har ingen sammenhæng med [person1]s faktiske situation. Som det fremgår af ovennævnte gennemgang, har [person1] fra indkomstårene 2008 – 2013 løbende udlånt penge til forskellige selskaber og har modtaget tilbagebetaling af lånene i perioden 2010 – 2013.

[person1] har ikke modtaget løn, honorarer eller andre lignende beløb, som harmonerer med de skønsmæssige ansættelser, hvorfor SKATs afgørelse skal ændres til det påståede beløb.

Det bestrides på den baggrund alt i alt, at der er grundlag for skønsmæssigt at ansætte indkomsten for de tre indkomstår eller i hvert fald alle tre indkomstår.

(...)”

Herudover har klagerens repræsentant fremsendt yderligere bemærkninger den 19. december 2018 således:

”(...)

Der er i den reviderede beregning såvel som i SKATs oprindelige beregning taget udgangspunkt i et standard minimumsprivatforbrug opgjort af Danmarks Statistik. Det bestrides, at dette minimumsprivatforbrug kan benyttes.

Som fastlagt i lovmotiverne til skattekontrolloven lov nr. 1535/2017 som blev fremsat 4. oktober 2017, pkt. 3.8.4 om skønsmæssig ansættelse har lovgiver normeret standarden for minimumsforbruget. (...)

Minimumsrådighedsbeløbet efter bekendtgørelsen § 11 udgjorde i de omhandlede år:

Det fremgår af lovmotiverne fra lov nr. 1104 af 20-12-1995:

”Til § 5, stk. 3: Det foreslås, at skattemyndighederne - ligesom efter gældende ret - skal kunne skatteansætte en skattepligtig af en skønsmæssigt opgjort skattepligtig indkomst eller formue, hvis den skattepligtige ikke har selvangivet indkomsten eller formuen på ansættelsestidspunktet, eller en bogførings- eller regnskabspligtig ikke har indgivet årsregnskab på dette tidspunkt.

Dette gælder også tilfælde, hvor ”en selvangivelse eller et skattemæssigt årsregnskab” er så mangelfuldt, at de ikke kan sidestilles med henholdsvis en selvangivelse eller et skattemæssigt årsregnskab, jf. § 1 og 3.

Efter de almindelige principper for bevisførelse påhviler det i sådanne tilfælde som udgangspunkt skattemyndigheden at sandsynliggøre, at den skønnede opgørelse ikke er mindre sandsynlig end andre opgørelser - set i lyset af de oplysninger, som skattemyndighederne er i besiddelse af.” (min understregning)

Henset hertil og til, at [person1] boede i ejerbolig og udgifterne dermed allerede er fragået i opgørelsen, gøres det gældende, at skattemyndighederne er forpligtet til at benyttet standarden i bekendtgørelse 1363 om gældssanering ved vurderingen af mimimumsprivatforbruget.

Der skal således af denne grund ske nedsættelse med:

Skattestyrelsens korrigerede privatforbrug og skønsmæssige ansættelse

Skatteankestyrelsen har foretaget reviderede privatforbrugsberegninger, der er fremsendt i Skatteankestyrelsens brev 20. november 2018. Skattestyrelsen har her beregnet [person1]s privatforbrug til

2011 -272.408 kr.

2012 -114.319 kr.

2013 -122.038 kr.

På baggrund deraf har Skattestyrelsen indstillet forhøjelserne af indkomsten nedsat til:

[person1] vil i sagens natur ikke modsætte sig, at de foretagne forhøjelser af indkomsten nedsættes yderligere end allerede foreslået af Skatteankestyrelsen. [person1] har dog – udover indsigelsen om minimumsprivatforbruget ovenfor – en række supplerende indsigelser til Skattestyrelsens reviderede beregning og indstillede indkomstforhøjelse.

Der er for alle årene i privatforbrugsberegningerne medtaget ”Repræsentation ej fradragsdel” og ”privat andel af biludgift”. De medregnede beløb kan genfindes i Regnskaberne for [virksomhed1]t. Da disse regnskabsposteringer ikke har påvirket [person1]s disponible privatforbrug, skal de ikke nu medregnes i privatforbrugsberegningen – det var de heller ikke i SKATs oprindelige beregninger, jf. bilag 8-10.

Som følge heraf skal der korrigeres med følgende beløb:

I det omfang, der medtages værdi af værdipapirer i formueopgørelsen, skal der korrigeres for kurs- ændringer, idet sådanne nok giver en ændret formue, men ikke påvirker privatforbruget. Det er der ikke sket, hvorfor der skal ske følgende korrektion:

Der er i privatforbrugsberegningen ikke medtaget aktieindkomst, jf. årsopgørelserne i bilag 24-26. Der skal derfor ske korrektion med følgende beløb:

2011 48.322 kr.

2012 32 kr.

2013 58 kr.

Videre skal der ske korrektion af de udlån/tilbagebetalinger, der er redegjort for i klagen og indlæg af 30. maj 2018, herunder [person3]s tilbagebetaling af lån fra november 2010 i september 2011, jf. bilag 12 og 13 på 85.000 kr.

Der skal derfor, ud fra ovennævnte påpegede fejl, som minimum ske nedenstående nedsættelse for de tre indkomstår ifht. det af Skattestyrelsen indstillede resultat.

Sat i forhold til Skattestyrelsens indstilling skal der som minimum ske nedsættelse til:

Hertil kommer dog, at der bl.a. er en række lån m.v., som redegjort for i klagen og indlægget fra 30. maj 2018, der ikke er medtaget, der fører til yderligere nedsættelse.

Set i det lys, gøres det gældende, at Landsskatteretten skal overveje, hvorvidt der overhovedet foreligger grundlag for tilsidesættelse af den selvangivne indkomst.

Måtte Landsskatteretten finde, at der er grundlag for at tilsidesætte det selvangivne resultat, og at indkomsten derefter skal ansættes skønsmæssigt, er det vigtigt, at Landsskatteretten foretager en tilbundsgående undersøgelse af det udøvede skøn, hvor alle poster i privatforbrugsberegningen nøje undersøges af Landsskatteretten. SKAT – og i givet fald Landsskatteretten - må i sin skønsudøvelse ikke foretage et skøn, der er mindre sandsynligt end anden opgørelse af indkomsten. Landsskatteretten skal i sin prøvelse heraf foretage en tilbundsgående prøvelse af om denne betingelse er opfyldt, jf. Bostrup, I skatterettens brændpunkt, side 199 og lovmotiverne til skattekontrollovens § 5, stk. 3 som citeret ovenfor.

”(...)

Ved retsmødet i Landsskatteretten anførte repræsentanten blandt andet, at det er klagerens påstand, at SKATs afgørelse for årene 2011 - 2013 nedsættes til henholdsvis 141.551 kr., 96.518 kr. og 128.762 kr.

Klageren har ved fremlæggelse af bankkontoudskrifter i tilstrækkeligt omfang dokumenteret, at der er foretaget et udlån fra klageren til [person3] i november 2010, som blev tilbagebetalt i september 2011 med 85.000 kr.

Skattestyrelsen har for alle årene i privatforbrugsberegningerne medtaget ”Repræsentation ej fradragsdel” og ”privat andel af biludgift”. Der er tale om udgifter, der allerede er medregnes som følge af formueopgørelsen, hvorfor de ikke også skal medtages nederst i privatforbrugsberegningerne – og påvirke det beregnede privatforbrug 2 gange. Da disse regnskabsposteringer ikke har påvirket klagerens disponible privatforbrug, skal de ikke nu medregnes i privatforbrugsberegningen.

Måtte Landsskatteretten finde, at ”Repræsentation ej fradragsdel” og ”privat andel af biludgift” også skal medregnes i privatforbrugsberegningen, så skal der i hvertfald ikke medregnes skattemæssige af-

skrivninger på bil – det er rene bogholderiposteringer, der ikke har påvirket privatforbruget.

Klageren har modtaget skattefrie indbetalinger, der skal indgå i privatforbrugsberegningen. Der er således fremlagt en liste med bankindsætninger på over 5.000 kr., som er skattefrie indsætninger for klageren. Det drejer sig om blandt andet tilbagebetalt forsikring, salg på [...], arv efter klagerens mormor og gaver fra klagerens far og stedmor.

Det er endvidere forkert af Skattestyrelsen at fastholde brugen af Danmarks Statistik som målestok for skønnet. Der skal i stedet anvendes bekendtgørelse om gældssanering, som giver et mere retvisende billede af klagerens økonomiske situation. En gennemgang af Danmarks Statistiks underliggende tabelmateriale viser, at der i dette privatforbrugsgrundlag indgår både dametøj og tobaksvarer m.v., som klageren ikke anvender.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af (dagældende) skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1. Er oplysningerne efter skattekontrollovens § 6B, stk. 1 og 2 ikke indsendt rettidigt, finder lovens § 5, stk. 2 og 3, tilsvarende anvendelse, og SKAT kan dermed ansætte indkomsten skønsmæssigt.

Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt. SKAT kan skønsmæssigt fastsætte en indkomst, så den giver skatteyderen mulighed for at have et rimeligt privatforbrug i indkomståret. Hvis der påvises en yderligere indtægtskilde for skatteyderen, kan indkomsten også forhøjes. Det følger af en fast praksis, jf. bl.a. Højesterets afgørelse refereret i SKM2011.208H.

SKAT har foretaget en skønsmæssig forhøjelse af klagerens overskud af virksomhed, der levner plads til et passende privatforbrug. SKAT har oprindeligt opgjort klagerens privatforbrug til -414.420 kr. for indkomståret 2011, -184.300 kr. for indkomståret 2012 og -159.568 kr. for indkomståret 2013.

Repræsentanten har oprindeligt opgjort klagerens privatforbrug til -219.866 kr. for indkomståret 2011, -184.300 kr. for indkomståret 2012 og 4.844 kr. for indkomståret 2013. Repræsentanten har yderligere anført, at klageren løbende har udlånt penge til klagerens selskaber og samarbejdspartner, og at klageren har modtaget tilbagebetaling af lånene i indkomstårene 2010-2013 samt lånt penge af sin far. Klageren har alene fremlagt et gældsbrev for lån modtaget i indkomståret 2008 samt kontoudtog som dokumentation herfor.

Det påhviler klageren at godtgøre, at pengeoverførelser foretaget mellem henholdsvis selskaberne [virksomhed2] ApS, [virksomhed4] ApS, [virksomhed3] ApS og [virksomhed5] ApS og klageren, hidrører fra lån samt tilbagebetaling af lån, jf. SKM2016.335.ØLR. Det kan ikke ud fra de fremlagte kontoudskrifter fastslås, at beløbene er tilgået klageren som tilbagebetaling af lån, ligesom der ikke er fremlagt dokumentation for, at beløbene har været bogført på en mellemregningskonto mellem klageren og selskaberne.

Der stilles samme dokumentationskrav til private dispositioner af betydning for privatforbruget som til erhvervsmæssige dispositioner. Lån, der påstås optaget og medgået til dækning af privatforbrug, kræves normalt dokumenteret ved gældsbreve, som er udstedt i umiddelbar forbindelse med lånoptagelsen. Endvidere kræves normalt, at modtagelsen af beløbet er underbygget af overførsler fra/til bank eller sparekasse. Der er ikke fremlagt lånedokumenter for lån ydet mellem klageren og dennes far i indkomståret 2010 samt klageren og dennes samarbejdspartner, men alene kontoudtog hvor transaktioner mellem parterne fremgår. Klageren har fremlagt et gældsbrev for lån ydet af faren i indkomståret 2008. Da gældsbrevet ikke er udstedt i umiddelbar forbindelse med lånoptagelsen i indkomståret 2010, kan dokumentationskravet ikke anses for opfyldt. Det er derfor ikke godtgjort, at indsætningerne hidrører fra tilbagebetalinger af lån, og de pågældende indsætninger skal derfor anses som indkomst for klageren.

Da der ikke er fremlagt tilstrækkelig dokumentation og forklaring til det negative privatforbrug, er udgangspunktet, at midlerne kommer fra indtægter, som ikke er medregnet ved indkomstopgørelsen.

SKAT har ved skønnet taget udgangspunkt i oplysninger fra Danmarks Statistik, hvor et passende privatforbrug for en husstand tilsvarende klagerens udgør 205.065 kr. Ifølge Rockwool Fonden er minimumsbudgettet for en husstand tilsvarende klagerens 144.324 kr., mens referencebudgettet er 237.780 kr. SKATs udgangspunkt for skønnet ligger således en del under referencebudgettet i henhold til disse statistikker, og der er ikke ud fra det oplyste grundlag for at antage, at klageren lever på et absolut minimum. Ud fra bevægelserne på klagerens bankkonto er der ikke grundlag for, at klagerens privatforbrug ændres til et niveau svarende til beregningen i henhold til bekendtgørelse om gældssanering, jf. bekendtgørelse nr. 1363 af 19. december 2008 med senere ændringer.

Selv om SKATs ændringer ikke i samtlige tilfælde kan dækkes af tabellerne fra Danmarks Statistik, anses oplysningerne fra Danmarks Statistik for at være passende ved sammenligning af et gennemsnitligt privatforbrug i klagerens tilfælde. Tallene fra Danmarks Statistik viser et vægtet gennemsnit af befolkningen, og der er ikke fremlagt oplysninger som dokumenterer, at klageren ikke skulle være omfattet af en sådan gennemsnitsbetragtning, uanset at tallene indeholder poster, som ikke direkte omfatter klageren. Der er tale om en skønsmæssig ansættelse, som ikke krone-for-krone kan reguleres til statistisk materiale. Der er desuden blandt andet henset til klagerens bankkontobevægelser, som indeholder større posteringer til rejser og opsparing.

SKATs skøn giver plads til en beskeden levestandard, og henset til, at klageren ikke har fremlagt dokumentation for sit private forbrug, finder Landsskatteretten ikke, at SKATs skøn er foretaget på et forkert grundlag med henvisning til oplysningerne fra Danmarks Statistik.

Klagerens repræsentant har under klagens behandling fremlagt dokumentation for visse fejl i SKATs privatforbrugsberegninger, herunder manglende medregnet aktieindkomst og fejl i bankindestående primo 2011 med 100.000 kr. Der er på den baggrund fremlagt korrigerede privatforbrugsberegninger, hvorefter de beregnede privatforbrug er opgjort til følgende:

Landsskatteretten kan tiltræde SKATs korrigerede privatforbrugsopgørelser.

Landsskatteretten anser på baggrund af det på retsmødet fremlagte materiale og afgivne forklaringer, at klageren efter en konkret vurdering i tilstrækkeligt omfang har godtgjort, at visse indbetalinger på hans bankkonto vedrører skattefri indsætninger, som kan forbedre privatforbruget, herunder salg på [...], arv og pengegaver fra forældre. På den baggrund nedsættes de foretagne skønsmæssige forhøjelser efter en samlet konkret vurdering således:

De foretagne forhøjelser nedsættes således med: