Kendelse af 04-05-2017 - indlagt i TaxCons database den 31-05-2017

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

2013

Befordringsfradrag

105.189 kr.

162.727 kr.

105.189 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren har i indkomstårende 2007 – 2014 været ansat som projektchef hos [virksomhed1] A/S, [adresse1], [by1].

Af fremlagt erklæring fra [virksomhed1] A/S, dateret den 22. maj 2014 fremgår bl.a.,

at klageren har været pålagt at køre mellem hjem og arbejde for egen regning,
at selskabet ikke har stillet bil til rådighed for klageren, samt
at selskabet ikke har udbetalt skattefri godtgørelse.

Det ses ikke at være udbetalt skattefrie befordringsgodtgørelser fra arbejdsgiveren på R75. Det er oplyst til SKAT, at der fast udbetales 3.000 kr. i kørselstilskud om måneden, uden aflevering af kørselsregnskab. Dette beløb er skattepligtigt.

Den erhvervsmæssige kørsel, der er godkendt af SKAT kan specificeres som følger:

Dage

Kørt km. pr. dag

Samlet kørte km.

42

87 km.

3.654 km.

43

68 km.

2.924 km.

44

92 km.

4.048 km.

23

93 km.

2.139 km.

43

87 km.

3.741 km.

64

92 km.

5.888 km.

I alt

22.394 km.

SKATs afgørelse

SKAT har nedsat klagerens selvangivne befordringsfradrag til 105.189 kr.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen herfor bl.a. anført:

”SKAT har den 16. marts 2015 modtaget din indsigelse via din revisor [navn udeladt] vedrørende befordringsfradrag som du/I ikke er enige i.

I skriver, at I har sandsynliggjort og dokumenteret kørsel for indkomstår 2013, hvorfor I mener at skattegrundlaget skal nedsættes med 57.538 kr.

SKAT har i sin beregning taget højde for den fremsendte dokumentation hvilket kan ses i forslag af februar 2015 under kørsel i firmaets tjeneste, hvor vi har godkendt et fradrag på 23.962 kr.

SKAT skal igen gøre opmærksom på, at du ikke er omfattet af reglerne i ligningslovens § 9 B om erhvervsmæssig kørselsgodtgørelse. Du kan alene beregne kørselsfradrag efter ligningslovens § 9 C.

SKAT har nu ud fra jeres indsigelse genvurderet sagen og vi finder, at der ikke er kommet nye oplysninger til sagen ej heller ny dokumentation, som giver anledning til og ændre vores fremsendte forslag af 23. februar 2015.

SKAT har ændret grundlaget for din skat for 2013 sådan:

Kørselsfradrag (befordring) rubrik 51

Fradraget er:

0 kr. for 0 - 24 km
2,13 kr. pr. km for 25 - 120 km
1,07 kr. pr. km for over 120 km

Du kan få fradrag for kørsel mellem hjem [adresse2], [by2] og arbejdspladsen [adresse1] 67, [by1] med 111 km hver vej i 259 dage, jf. fremsendte bilag og nedenstående begrundelse.

Vi har beregnet dit fradrag således: 222 km - 24 km = 198 km

96 km x 2, 13 kr. x 259 dage = 52.960 kr.

102 km x 1,07 kr. x 259 dage = 28.267 kr.

Kørsel i firmaets tjeneste:

22.394 km x 1,07 kr. = 23.962 kr. 105.189 kr.

Reglerne står i ligningslovens § 9 C, samt i bekendtgørelse nr.

1081 af 20. november 2012 § 1. Se også Den juridiske vejledning 2014, afsnit C.A.4.3.3.2.1.

Du har fratrukket/forhøjelse 162.727 kr. 57.538 kr.

Begrundelse:

Af din tidligere fremsendte ansættelseskontrakt fremgår det, at dit arbejde som projektleder indebærer kørsel i egen bil fra arbejdsgivers domicil til og fra diverse byggepladser. Der ydes en fast skattepligtig godtgørelse på 3.000 kr. månedlig uden krav om kørselsregnskab over for arbejdsgiveren. Denne aftale indebærer, at du ikke er omfattet af reglerne i ligningslovens § 9B om erhvervsmæssig kørselsgodtgørelse — uanset der er tale om kørsel til byggetilsyn i arbejdsgiverens interesse. Du kan alene beregne kørselsfradrag efter ligningslovens § 9C.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der godkendes befordringsfradrag på 162.727 kr.

Herfor har repræsentanten anført:

”Anbrigender:

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at den af Skattemyndigheden i [by3] foretagne nedsættelse af befordringsfradraget og dermed ændring af skattegrundlaget for indkomståret 2013 ikke er korrekt.

Nedsættelsen er sket på baggrund af fejlagtige oplysninger og der er ikke dokumentation for, at [person1]’ skattegrundlag skal ændres som anført i SKATs afgørelse af 19. marts 2015,jf. bilag 1. SKAT har foretaget en beregning af befordringsfradraget på et fejlagtigt grundlag, hvilket har ført til et åbenbart urimeligt resultat af [person1] ændrede skattegrundlag.

Regelgrundlag:

Ligningslovens § 9 C

I henhold til ligningslovens § 9 C, stk. 1, kan der gives et ligningsmæssigt fradrag for de faktiske antal arbejdsdage i forhold til de kørte kilometer mellem hjem og arbejde, hvor befordringen er fundet sted.

Befordringsfradraget beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads. Fradrag efter ligningslovens § 9 C er betinget af, at skatteyderen over for Skattemyndighederne oplyser antallet af arbejdsdage og antallet af befordrede kilometer pr. arbejdsdag mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads: transportvejen. Det er en forudsætning for fradraget, at der er tale om befordring til og fra en indtægtsgivende arbejdsplads efter ligningslovens § 9, stk. 2.

Det følger dog af Landsskatterettens kendelse i SKM2006.669.LSR, at der skal lægges væsentlig vægt på den vej, som den pågældende selv har valgt, når bare denne er valgt ud fra geografisk forhold, tidsmæssigt forbrug og økonomisk rimelighed. Det er uden betydning for fradraget, hvordan befordringen rent faktisk foretages. Fradraget indrømmes dog kun for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km. Endvidere tilsigter fradraget, at dække de variable omkostninger ved at holde bil.

Ligningslovens § 9 B

I henhold til ligningslovens § 9 B, kan der gives et ligningsmæssigt fradrag for befordring der anses som værende af erhvervsmæssig karakter. Udgifter til befordring til og fra arbejdsplads kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 dage inden for de forudgående 12 måneder er erhvervsmæssig, jf. ligningslovens § 9 B, stk. 1, litra a. Antallet af arbejdsdage på samme sted må ikke overstige 60 dage, idet arbejdspladsen anses for at være fast og dermed er befordringen af privat karakter. Perioden på 60 arbejdsdage gælder for befordring direkte mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads, hvorimod kørsel til en arbejdsplads i løbet af dagen som følge af kørsel mellem arbejdspladser ikke tæller med. Køres der fra hjemmet til konstant skiftende arbejdspladser og ikke til samme arbejdsplads i mere end 60 dage, er befordringen hele tiden erhvervsmæssig.

Endvidere følger det af ligningslovens § 9 B, stk. 1, litra b, at befordring mellem arbejdspladser altid anses for at være erhvervsmæssig. En forudsætning for lønmodtageres befordring mellem flere arbejdspladser er, at arbejdet skal udføres for samme arbejdsgiver. I henhold hertil, anses den samlede kørsel således som erhvervsmæssig, når en skattepligtig kører fra sin arbejdsgivers virksomhed i arbejdsgiverens interesse ud til andre arbejdspladser, som for eksempel andre virksomheder og tilbage til virksomheden.

Derudover anses befordring i henhold til ligningslovens § 9 B, stk. 1, litra c, også som erhvervsmæssig, når befordringen sker inden for samme arbejdsplads.

I forhold til bestemmelsens stk. 2 kan befordringen også fradrages, når der er forløbet 60 på hinanden følgende arbejdsdage siden den pågældende sidst har været på en arbejdsplads som nævnt i stk. 1 litra a, hvorfor der dermed påbegyndes en ny 60-dages-periode. Ydermere følger det af bestemmelsens stk. 3, at et kørselsmønster der indebærer befordring til så mange forskellige arbejdspladser, at det ikke er sandsynligt, at der køres mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i mere end 60 dage inden for de forudgående 12 måneder, anses befordringen for erhvervsmæssig, jf. ligningslovens § 9 B, stk. 1.

Den juridiske vejledning 2014 - befordring

Det følger af Den juridiske vejledning 2014, afsnit C.A.4.3.3.2.l, at befordringsfradraget er uafhængigt af, hvilket befordringsmiddel der anvendes, og dermed hvilke faktiske udgifter befordringen medfører. Fradraget opgøres i alle tilfælde med et beløb, som beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel.

Fradraget gives for det faktiske antal arbejdsdage, den skattepligtige har haft befordring til og fra arbejde. Der beregnes ikke befordringsfradrag for fri-, ferie- og sygedage.

Derudover berører Den juridiske vejledning også hvorledes fradragets størrelse opgøres efter Skatterådets satser for det pågældende indkomstår.

Derudover følger det af Den juridiske vejledning 2014, afsnit C.A.4.3.3.l.3, at befordringsfradraget efter ligningslovens § 9 C er ubegrænset, hvilket betyder at der er adgang til fradrag for ekstraordinært lange afstande. Fradraget beregnes også i tilfælde af ekstraordinært lange afstande som udgangspunkt på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel.

Det er en forudsætning for befordringsfradrag, at transporten rent faktisk har fundet sted, ligesom omfanget heraf skal godtgøres. Skattemyndigheden acceptere disse forhold, hvorfor det ikke danner grundlag for yderligere behandling.

Ved benyttelse af egen bil eller motorcykel til erhvervsmæssig kørsel i Danmark eller i udlandet kan arbejdsgiveren udbetale en godtgørelse, der er skattefri, hvis den ikke overstiger følgende satser:

Kørsel til og med 20.000 km årligt: 3,82 kr. pr. km

Kørsel over 20.000 km årligt: 2,13 kr. pr. km., for indkomståret 2013

Hvis der udbetales en godtgørelse, der er højere end det maksimale skattefri beløb, skal der senest ved den endelige rejseopgørelse og -afregning beregnes A-skat og AM-bidrag af det overskydende beløb. I modsat fald anses hele det udbetalte beløb for skattepligtigt, og den ansatte er henvist til at foretage fradrag på sin selvangivelse efter reglerne om almindeligt befordringsfradrag i stedet.

Vor klient er uenig med SKATs vurdering af tilsidesættelse af den sidstnævnte takst, hvorfor det for alle indkomstår gøres gældende, at taksten i ligningslovens § 9 C skal anvendes.

Hvis der ikke udbetales skattefri befordringsgodtgørelse for erhvervsmæssig kørsel til en medarbejder, kan der kun tages det sædvanlige ligningsmæssige fradrag med den sats, der gælder for befordring mellem hjem og arbejde.

Det bestrides ikke af Skattemyndigheden, at der er sket en reel transport eller at talte dage ikke skulle havde fundet sted. Den eneste sondring Skattemyndigheden foretager sig er således, metoden ved beregning af de sidst kørte kilometer. Det er også dokumenterbart at vor klient altid har kørt i egen bil. Det er yderligere dokumenterbart, at de faktiske omstændigheder har fundet sted via erklæring fra arbejdsgiver. [person1] ønsker godkendelse af km kørt over grænsen på 20.000 til den takst, der beskrives i den juridiske vejledning for situationer, der beskrives som ovenstående ikke som SKAT anfører til takst 1,07 kr. pr. km.

SKAT mener, at der er tale om kørsel i firmaets tjeneste og ikke erhvervsmæssig kørsel, hvoraf dette begrunder SKATs valg af den lave takst. Det er uforstående og uklart af hvilken årsag alene denne takst ikke vurderes som værende omfattet af ligningslovens § 9 C, i [person1] skattesager.

(...)

20.000 km grænsen

20.000 km-grænsen gælder for hver enkelt arbejdsgiver. De 20.000 km er uafhængig af, hvilken bil medarbejderen anvender til den erhvervsmæssige kørsel; blot det er medarbejderens egen bil, og medarbejderen selv har deltaget i kørslen.

Det er, som nævnt ovenfor, en betingelse for at fa udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse, at kørslen sker i egen bil. Ved egen bil forstås som udgangspunkt en bil indregistreret i den pågældendes eget navn. Det er uden betydning for beregningen af befordringsgodtgørelsen og førnævnte grænse, om medarbejderen benytter sig af flere biler i løbet af et indkomstår.

[person1] er berettiget til at anvende reglerne for skattefri befordringsgodtgørelse - den kan som nævnt udbetales til medarbejdere, der kører erhvervsmæssigt i egen bil.

Hvad forstås ved egen bil? Ved egen bil forstås som udgangspunkt en bil, der er indregistreret i ejerens navn. Når medarbejderen anvender egen bil til erhvervsmæssig kørsel for virksomheden, kan arbejdsgiveren udbetale en godtgørelse til medarbejderen til dækning af udgifterne til den erhvervsmæssige kørsel.

Der er således ikke som af Skattemyndigheden tale om kørsel i firmaets tjeneste, men erhvervsmæssig kørsel i egen bil.

Såfremt en arbejdsgiver ikke har udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse for erhvervsmæssig kørsel, kan medarbejderen ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst, foretage fradrag for den erhvervsmæssige kørsel efter disse regler om befordringsfradrag mellem hjem og arbejde, jf. ligningslovens § 9 C.

Reglerne om skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse kan umiddelbart virke simple, men reglerne stiller krav om mange konkrete vurderinger og er komplekse, idet flere regler ofte skal kombineres. I nærværende tilfælde er det meget klart, at vor klient er omfattet af ligningslovens § 9C, hvoraf de selvangivne fradrag skal godkendes efter den juridiske vej lednings takster for de pågældende indkomstår. Skattemyndigheden fastholder alene den argumentation de har anvendt i tidligere afgørelser uden objektivt, at realitetsbehandle hvert indkomstår med de oplysninger der foreligger herved. Derfor fremsendes klageskrivelse for tidligere år i nærværende skrivelse, hvor fradragene for samme situation ønskes imødekommet.

Vor klient har efter brug af SKATs juridiske vejledning lavet beregninger af de fradrag han har været berettiget til, hvorfor Skattemyndigheden ikke kan underkende de angivne beløb for de berørte indkomstår.

(...)

Konklusion

[person1] er omfattet af reglerne i ligningslovens § 9 C, og har dokumenteret omfanget af sin befordring mellem bopælen og arbejdspladsen — dét trods det faktum, at der stilles skærpede krav til sandsynliggørelsen af befordringens omfang som følge af, at der er 111 km mellem bopæl og arbejdsplads — hvorfor der findes grundlag for at tilsidesætte SKATs beregnede befordring mellem bopælen og arbejdspladsen samt kørsel i firmaets tjeneste. Således er der intet, der taler imod at befordringen ikke har fundet sted i det selvangivne omfang for alle de omtalte indkomstår.

[person1] skal have godkendt et fradrag på kr. 162.727 for indkomståret 2013 vedrørende udgifter til befordring ud fra den betragtning, at der er fremlagt dokumentation for ansættelsesforholdet og erklæring fra arbejdsgiver, jf. bilag 3, samt benzinkvitteringer for kørsel i hele 2013 jf. bilag 4.”

Repræsentanten er den 21. december 2016 kommet med følgende bemærkninger:

”I Skatteankestyrelsens indstilling af d. 18. november 2016 anføres: Den omhandlede "aftale indebærer, at du ikke er omfattet af reglerne om kørsel i ligningslovens § 9 B om erhvervsmæssig kørselsgodtgørelse - uanset der er tale om kørsel til byggetilsyn i arbejdsgiverens interesse."

Det fastholdes, at der er tale om erhvervsmæssig kørsel. [person1] stod for selvstændig projektledelse. Det indgik i hans arbejde, at han løbende kørte ud til byggeprojekter. Der var tale om kundeopsøgende aktiviteter der vedrørte flere projekter på en gang.

Dermed fastholdes det, at [person1] er omfattet af ligningslovens § 9 B, stk. 3, 3. pkt.

Endvidere henvises til, at [person1] ogsa opfylder betingelsen ligningslovens § 9 B, stk. 3, 4. pkt.”

Landsskatterettens afgørelse

Fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads beregnes med udgangspunkt i den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Fradrag sker kun for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km. Det fremgår af ligningslovens § 9C.

Der indrømmes fradrag for det faktiske antal arbejdsdage, hvor der er kørt mellem sædvanlig bopæl og arbejdsstedet. Antal dage med kørsel mellem bopæl og arbejdssted skal kunne sandsynliggøres. Det gælder særligt, når der er tale om mange arbejdsdage i forhold til et normalt arbejdsår, jf. Vestre Landsretsdom i SKM2009.477.

Det følger af ligningslovens § 9, stk. 1, 3. pkt., at befordringsudgifter omfattet af § 9 B eller statsskattelovens § 6, litra a, ikke kan fradrages ved indkomstopgørelsen, jf. dog § 9 B, stk. 4.

Af ligningslovens § 9B, stk. 4 fremgår:

”Befordringsgodtgørelse medregnes ikke ved indkomstopgørelsen, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, som fastsættes af Skatterådet. Udbetaler arbejdsgiveren ikke hel eller delvis skattefri godtgørelse, kan fradrag for befordring foretages efter § 9 C. Uanset 2. pkt. kan lønmodtagere fradrage befordringsudgifter som nævnt i stk. 1, hvis de i forbindelse med kundeopsøgende aktiviteter afholder udgifter til befordring, der vedrører flere arbejdsgivere på én gang”

Der ses ikke at være uenighed om antal arbejdsdage og daglig antal kørte kilometer.

Klageren har i hele indkomståret været ansat hos samme arbejdsgiver.

Da klageren ikke har modtaget hel eller delvis skattefri godtgørelse og ikke har afholdt udgifter i forbindelse med kundeopsøgende aktiviteter vedrørende flere arbejdsgivere på en gang, kan fradrag for befordring i indkomståret 2013 alene beregnes efter reglerne i ligningslovens § 9 C, jf. ligningslovens § 9B, stk. 4, hvorfor Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse vedrørende indkomståret 2013.