Kendelse af 10-12-2018 - indlagt i TaxCons database den 25-01-2019

Faktiske oplysninger

Sagen drejer sig om, hvorvidt SKAT har været berettiget til at fastholde klagerens skatteansættelse for indkomståret 2011.

Klagerens virksomhed, [virksomhed1] v/klageren, cvr-nr. [...1], har været registreret siden den 25. august 2003, og virksomheden er den 4. april 2011 blevet afmeldt.

Klageren blev den 3. juli 2011 stoppet i [Lufthavnen] og kontrolleret af toldmyndigheden. Ved kontrollen havde klageren 100.000 € på sig. Omregnet til danske kroner udgjorde beløbet 745.840 kr.

SKAT har anmodet klageren om at fremsende dokumentationsmateriale vedrørende hans virksomhed for indkomstårene 2009-2011 samt vedrørende udførslen af 100.000 €.

Klageren har afleveret bilag for perioden ultimo september 2010 til ultimo december 2010 samt bankkontoudskrifter for dele af indkomståret 2010 og for indkomståret 2011.

SKAT har den 23. juni 2014 forhøjet overskuddet af klagerens virksomhed med 745.000 kr. for indkomståret 2011.

Klagerens repræsentant har den 19. marts 2015 anmodet SKAT om at genoptage klagerens skatteansættelse med den begrundelse, at der foreligger dokumentation for, at beløbet på 100.000 € ikke tilhørte klageren, og at han derfor ikke skal beskattes heraf.

SKAT har herefter anmodet klagerens repræsentant om at fremsende regnskabsmateriale for indkomstårene 2010 og 2011, samt den i genoptagelsesanmodningen nævnte dokumentation.

SKAT har genoptaget klagerens skatteansættelse for indkomståret 2011, men har ikke fundet grundlag for at ændre denne. SKAT har derfor fremsendt forslag om at fastholde skatteansættelsen den 20. maj 2015.

Klagerens repræsentant har den 1. juli 2015 fremsendt ny selvangivelse for indkomståret 2011 samt en resultatopgørelse til SKAT. Repræsentanten har ikke indsendt regnskabsmateriale for indkomstårene 2010 og 2011 eller den omtalte dokumentation i genoptagelsesanmodningen for, at klageren ikke ejede beløbet på 100.000 €.

SKAT har den 10. juli 2015 fremsendt afgørelse til klageren, hvori skatteansættelsen for indkomståret 2011 fastholdes.

Klagerens repræsentant har den 14. oktober 2015 indgivet klage til Skatteankestyrelsen. Repræsentanten har i den forbindelse fremlagt et dokument betegnet ”Lawyer Warning”:

”(...)

The Warner: [person1].

the warning to: [person2] , holding Jordanian Passport

No.: ([...]) issued from [Jordan], and holding a Personal No. in

Denmark ([...]).

You know, and based on the intention to invest in Denmark, I credit you the sum of (100000 0ne hundred thousand Euro) and that on 17.05.2010, and it was an Orally Agreement between us, and you have payment in annual installments starting from the year 2011, and you have payment the sum of (60000 sixty thousand Euro) in the end of the year 2011.

And the balance of debt in your owe amount (40000 forty thousand Euro), and what was in the agreement.

And my review of this matter to straighten out the financial your settings before the date of 01.06.2015, in the interest of friendly relations between us and contrary regret I will have to establish the necessary proceedings against you, hoping from you a cooperation.

(...)”

SKATs afgørelse

SKAT har fastholdt klagerens skatteansættelse for indkomståret 2011.

Som begrundelse for afgørelsen, har SKAT anført følgende:

”(...)

SKAT har behandlet din henvendelse om selvangivelsen for 2011, og vi har ikke ændret grundlaget for din skat. Det er fordi, du ikke har indsendt materiale, der kan begrunde en ændring.

SKAT har ikke modtaget den dokumentation, der omtales i genoptagelsesanmodningen, eller det udbedte regnskabsmateriale for henholdsvis 2010, hvor rådgiver ikke mener, at man har pligt til at være i besiddelse af materiale, eller regnskabsmateriale for 2011, det år, der bedes om genoptagelse for.

(...)

Rådgiver anfører, at regnskabstal og årsopgørelse for 2010 skal ligge til grund for en eventuel skønsmæssig ansættelse, ligesom årets momsangivelser skal indgå. Rådgiver må antage, at den skønsmæssige ansættelse beror på et skøn på grund af manglende selvangivelse. Dette er ikke tilfældet, da [person2] har selvangivet for 2011.

SKAT har været berettiget til at ansætte indkomsten skønsmæssigt, da der på SKATs begæring ikke er indsendt regnskabsmateriale med bilag jf. skattekontrollovens § 6, stk. 6. [person2] har dermed ikke kunne dokumentere de selvangivne tal eller momsangivelser.

SKAT har beskrevet de hovedhensyn, der er foretaget i forbindelse med skønnet.

Påstand om virksomhedsoverdragelse

Rådgiver anfører, at SKAT har skønnet, at der er sket en virksomhedsoverdragelse. SKAT har ikke anset virksomheden for virksomhedsoverdraget i afgørelse af d. 23. juni 2014, hvorfor SKAT ikke tager stilling til spørgsmål vedrørende dette.

Regnskabstal

SKAT har til rådgiver som en del af i begrundelsen for at indkalde regnskabsmateriale omtalt regnskabstallene, der er angivet identiske tal for årene 2010 og 2011.

Rådgiver oplyser i henvendelse af d. 21. juni 2015 de af SKAT omtalte regnskabstal til at være:

Omsætning75.296 kr. (4 gange den angivne salgsmoms)

Udgifter97.640 kr. (4 gange den angivne købsmoms)

Underskud22.344 kr.

SKAT fremsendte en selvangivelse til rådgiver for at vise, at det var de til selvangivelsen tilhørende regnskabstal, der var tale om.

Rådgiver har d. 1. juli 2015 indsendt ny selvangivelse for 2011, hvor der er selvangivet et underskud af virksomhed på 22.344 kr. og udfyldt et enkelt beløb, nettoomsætning, under regnskabstallene. Endvidere er indsendt en resultatopgørelse, der er enslydende med ovenstående regnskabstal. Der er ikke indsendt materiale i øvrigt, der kan dokumentere disse selvangivne beløb.

SKAT betragter ikke dette som en ny anmodning om genoptagelse, hvilket i øvrigt ikke ville give andet resultat end denne afgørelse, da SKAT ikke er besiddelse af materiale, der kan begrunde en ændring.

(...)”

I forbindelse med sagsbehandlingen hos Skatteankestyrelsen, har SKAT anført følgende:

”(...)

De nye oplysninger er et slags lånedokument, hvor det fremgår, at klager i 2010 enten har lånt

100.000 € eller modtaget 100.000 € til investering af en mand i Jordan, og at klager har returneret

60.000 € i løbet af 2011.

SKAT anser ikke dokumentet som dokumentation for, at klager ikke havde ejerskab over de udførte

100.000 € d. 3. juli 2011. Der henses til, at de omtalte pengebeløb ikke er dokumenteret ved objektive kendsgerninger, eksempelvis bankoverførsler og bogføring. Ud over manglende dokumentation, er der endvidere ingen forklaring med på de nævnte pengebeløb fra klager.

SKAT har intet regnskabsmateriale modtaget fra indkomståret 2010 eller 2011.

(...)”

SKAT har i forbindelse med sagsbehandlingen endvidere anført følgende:

”(...)

Klagers repræsentant anfører vedrørende det jordanske dokument, at det dokumenterer, at klager ikke havde ejerskab over pengene, og at det er overvejende sandsynligt, at pengene også er transporteret til Danmark i kontanter. Klagers repræsentant gætter kun på, at det er sådan virkeligheden har været.

SKAT anser ikke det udfærdigede dokument som dokumentation for, at klager ikke havde ejerskab over pengene. Der henvises til, at de omtalte pengebeløb ikke er dokumenteret ved objektive kendsgerninger. Det fremgår endvidere ikke klart af dokumentet om klager f.eks. har lånt 100.000 € eller har modtaget 100.000 € til investering af en mand i Jordan. Der er ingen forklaring på dokumentet sammenholdt med klagers egne udtalelser overfor tolden.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at det af SKAT fastsatte overskud af klagerens virksomhed for indkomståret 2011 nedsættes til 0.

Som begrundelse for påstanden, har repræsentanten anført følgende:

”(...)

SKAT har genoptaget min klients selvangivelse for 2011, og den 10. juli d.å. traf SKAT afgørelse om ikke at ændre ansættelsen for det pågældende år.

Tidligere har SKAT ved afgørelse af 23. juni 2014 besluttet at hæve min klients indkomst med kr. 745.000, med henvisning til at dette beløb skulle stamme fra en virksomhedsoverdragelse.

SKAT har dog ikke redegjort for hvorledes en virksomhed hvis gennemsnitlige overskud har ligget på

kr. 102.000 de sidste fire år, og som ikke indeholdt nogen aktiver skulle kunne sælges for kr. 745.000,-

Den eneste begrundelse SKAT har anført for at virksomheden skulle være solgt til denne pris er at min klient den 3. juli 2011 blev standset i lufthavnen med et kontantbeløb på 100.000 euro.

Dette beløb tilhørte ikke min klient, hvilket også fremgår af vedhæftede bilag.

For en ordens skyld skal jeg oplyse at det har været forbundet med store vanskeligheder at fremskaffe dokumentation fra Jordan.

Derudover henviser jeg til de begrundelser som er anført i mine tidligere skrivelser til SKAT i nærværende sag.

(...)”

Repræsentanten har den 19. marts 2015 anmodet SKAT om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2011.

I anmodningen har repræsentanten anført følgende:

”(...)

Begæring om genoptagelse af 2011

Årsopgørelsen for ovennævnte år bedes herved genoptaget idet at der foreligger dokumentation for at det beløb som SKAT har ændret årsopgørelsen med i 23. juni 2014 ikke er korrekt.

Der er tale om at årsopgørelsen er hævet med et beløb på baggrund af at [person2] blev konstateret i besiddelse af dette beløb ved udrejse af landet.

Der foreligger dokumentation for at dette beløb ikke tilhøre [person2], og at han derfor ikke skal beskattes af det.

Der er i øvrigt intet der vil kunne sagsynlingøre at [person2]s virksomhed der blev lukket i april 2011, skulle kunne sælges for et sådant beløb, virksomheden på grund af dårlig indtjening, endvidere er der ikke efterfølgende drevet virksomhed i samme navn, og således heller ikke noget der indikerer et salg.

(...)”

I forbindelse med sagsbehandlingen hos Skatteankestyrelsen, har repræsentanten anført følgende:

”(...)

Den påklagede forhøjelse for 2011 er fremkommet i forbindelse med at SKAT har foretaget kontrol og gennemgang af årene 2009 til 2011, hvilket alene her medført forhøjelse for året 2011.

Dette ses af SKATS afgørelse af 23. juni 2014,:

SKAT har bedt om at se dit regnskabsmateriale, og vi har gennemgået den moms, du har angivet for perioden 1. januar 2009 til 31. december 2011, og den indkomst, du har selvangivet for indkomstårene 2009-2011.

I SKATS udtalelse af 13. november d.å. anføres "SKAT har intet regnskabsmateriale modtaget fra 2010 og 2011"

Dette er ikke korrekt, jf. SKATS brev til klager af 27. marts 2015 hvor SKAT oplyser "at [person2] har afleveret enkelte regnskabsbilag vedrørende perioden ultimo september til ultimo december måned 2010 samt bankkontoudskrifter for dele af 2010 og 2011 til SKAT. Vi er ikke længere i besiddelse af disse bilag, idet de er returneret til [person2]."

I mit brev af 18. maj 2015 anfører jeg " Min klient oplyser at han ikke har fået det indsendte materiale retur, og jeg skal derfor bede Dem dokumenterer dette..."

Jf. SKAT's brev af den 2. juni 2015 fremgår det "Jeg kan se af aktindsigtssagen, at du er blevet oplyst, at de bilag og kontoudskrifter SKAT modtog fra din klient den 2. maj 2012, er returneret til din klient. Dette er ikke tilfældet. Bilagene er vedlagt dette brev i kopi til orientering, og du fik tilsendt materialet i mail af den 29. maj 2015."

SKAT finder altså pludselig noget af det bilagsmateriale som klager påberåber sig at have indsendt.

I SKATS afgørelse af 23. juni 2014, ses der i øvrigt ikke indarbejdet nogen som helst gennemgang af bilagsmaterialet, idet SKAT alene anfører:

D. 2. maj 2012 afleverede du diverse materiale:

Ad, direkte fejl i SKATS afgørelse af 10. juli 2015:

I SKATS afgørelse af 10. juli anførers at SKAT ikke har anset klagers virksomhed som overdraget ved SKATS afgørelse af 23. juni 2014.

Dette er ikke korrektog klager er helt uforstående overfor hvorledes SKAT kan påstå dette, idet at det fremgår således af SKATS afgørelse af 23. juni 2014, side 3:

Da du oplyser, at pengene du udførte til Jordan, stammer fra din virksomhed, antager SKAT, at beløbet stammer fra salg af din virksomhed i 2011. Du har ikke indsendt dokumentation for dette, men SKAT antager, at salget er sket til en momspligtig person.

Du har selvangivet overskud af virksomhed samt regnskabstal i 2011, der er en nøjagtig kopi af tallene fra 2010. SKAT mener ikke, at du har selvangivet på baggrund af regnskabsmateriale fra 2011, men blot skrevet de samme tal som i 2010, og dermed skønnet overskud af virksomhed m.v., og ikke medregnet salg af virksomhed

Ad, SKATs påstande

Ad beløbets herkomst:

-SKAT har tidligere gjort gældende at beløbet skulle stamme fra at klager efter SKATs påstand solgte sin virksomhed i 2011, ved en momsfri virksomhedsoverdragelse.

-SKAT anvender også dette som begrundelse for ikke at rejse noget momskrav i forhold til forhøjelsen.

- Jf. SKATs afgørelse af den 10. juli 2015 mener SKAT ikke at der er sket en virksomhedsoverdragelse, ligeledes anfører SKAT ikke nogen påstand om at beløbet skulle hidrøre fra udeholdt indtægt.

Klager gør gældende at,

- SKAT jf. ovennævnte afgørelse af den 10. juli 2015 ikke mener at der er sket en virksomhedsoverdragelse.

- SKAT ikke i sin afgørelse af den 10. juli 2015 anfører hvorfra det påståede beløb skulle stamme og således heller ikke gør gældende og således i sagens natur ikke gør gældende at der skulle være tale om en udeholdt indtægt, udover at man fastholder den påståede forhøjelse.

Såfremt SKAT alligevel, efter at have gennemlæst SKATs egen afgørelse af den 23. juni 2014, atter kommer frem til at, ville påstå, at der skulle være tale om en indtægt hidrørende fra virksomhedsoverdragelse af klagers virksomhed gøres gældende at:

- Dette er ikke korrekt, klager lukkede derimod sin virksomhed i april 2011 da den ikke generede noget overskud.

- SKAT har ikke bestridt virksomhedens momsangivelser for 2011.

- Disse viser et negativt regnskabsmæssigt resultat på kr. - 22.344,-.

- Virksomheden havde efter SKATs opfattelse et overskud på kr. 95.864,- baseret på at virksomhedens selvangivelse svarende til selvangivelsen for tidligere år.

SKAT bestrider således ikke at virksomhedens resultat skulle være enten -22.344 eller 95.864,-

Det årlige gennemsnitsresultat de sidste fire år er kr. 102.000 og virksomheden indeholdt ikke nogen aktiver ved ophøret i 2011.

På denne baggrund må det anses at være helt usandsynligt, at der skulle foreligge en virksomhedsoverdragelse for kr. 745.000,-

Ydermere gøres gældende, at der ikke er nogen indikationer for, at der skulle være sket en virksomhedsoverdragelse.

SKAT har i øvrigt ikke bestridt at der ikke findes nogen former for indikation for at der er sket en overdragelse der opfylder betingelserne for en momsfri virksomheds overdragelse.

Det må således antages at der ikke kan være nogen begrundet formodning hos SKAT for at der er sket en momsfri virksomhedsoverdragelse (eller for den sags skyld nogen anden form for virksomhedsoverdragelse).

SKAT bedes derfor, til brug for sagens rette oplysning, besvare hvorledes virksomheden er videreført eller overdraget, og såfremt SKAT ikke kan besvarer dette bedes SKAT besvare hvilke indikationer der skulle være for at virksomheden er videreført eller overdraget, såfremt SKAT heller ikke kan besvare dette bedes SKAT besvare hvorledes det overhovedet skulle være muligt at sælge en virksomhed af denne karakter for kr. 745.000,-

Ad lån:

SKAT gør gældende at den fremlagte dokumentation efter SKATs opfattelse ikke skulle udgøre en gyldig dokumentation for at beløbet ikke tilhører klager, samt at der ikke findes bankoverførsler eller lignende der dokumenterer at beløbet er overført til klager.

Klager gør gældende at,

- Dokumentationen foreligger i form af et brev underskrevet af en jordansk advokat.

- Dette dokumenterer at klager ikke havde ejerskab over pegende og klager kan således heller ikke være skattepligtig af disse.

- Det ses netop af sagen at beløbet er transporteret i kontanter hvorfor det også må anses for overvejende sandsynligt at beløbet ligeledes er transporteret til Danmark som kontanter.

SKAT bedes derfor, til brug for sagens rette oplysning, besvare om det er SKATs opfattelse at den omtalte advokat har afgivet oplysningerne mod eget bedre vidende (lyver).

Ad, materiale for 2010

SKAT har på intet tidspunkt bestridt hverken regnskabet, årsopgørelsen eller momsangivelserne for 2010, og klager mener således ikke at dette har nogen relevans for sagen, og SKAT har i øvrigt gennemgået det af klager afleverede materiale for 2010, i forbindelse med SKATS kontrol for årene 2009 til 2011

Klager har ikke umiddelbart mulighed for at fremskaffe andet materiale for 2010, end det der allerede er afleveret til SKAT.

SKAT har i øvrigt heller ikke redegjort for hvorfor 2010 skulle have relevans for sagen

(...)”

I forbindelse med sagsbehandlingen hos Skatteankestyrelsen, har repræsentanten endvidere anført følgende:

”(...)

Skats brev af 4. januar d.å. giver mig anledning til at præcisere følgende:

Den selvangivelse og resultatopgørelse for 2011 som klager den 1. juli 2015 fremsendte til Skat bør lægges til grund for årsopgørelsen for 2011.

Som begrundelse har Skat har gjort gældende at klager har solgt sin virksomhed for kr. 745.000 i 2011 og Skat har forhøjet klagers indkomst for 2011 med dette beløb.

Den påklagede forhøjelse for 2011 er fremkommet i forbindelse med at SKAT har foretaget kontrol og gennemgang af årene 2009 til 2011, hvilket alene her medført forhøjelse for året 2011.

Som begrundelse har Skat anført at: ".. beløbet stammer fra salg af din virksomhed i 2011.."

Yderligere har Skat anført følgende om momspligt i forbindelse med det påståede salg af virksomheden"..Der beregnes ikke moms ved salg til en momspligtig person, hvorefter SKAT ikkeberegner moms." (jf. Skats afgørelse af 23. juni 2014 side 3.)

Selvom det ikke fremgår ikke fremgår af afgørelsen må det antages at Skat her henviser til momslovens § 8 hvoraf fremgår" Til levering mod vederlag kan dog ikke henregnes overdragelse afaktiver som led i en overdragelse af virksomheden" dette fremgår også af Den Juridiske Vejledning pkt. D.A.4.5.3.

Klager har ikke solgt sin virksomhed, men lukket denne da den ikke var rentabel.

Skat har i afgørelse af 10. juli 2015, samt i forbindelse med behandling af klagesagen oplyst at Skat alligevel ikke anser klagers virksomhed for virksomhedsoverdraget.

Dermed er Skats begrundelse for at forhøje klagers indkomst fuldkommen faldet bort.

Skat har i øvrigt tidligere gennemgået klagers regnskaber for 2007 og 2008.

2007 Skat ønskede at forhøje klagers indkomst med kr. 75.979 til en samlet indkomst på kr.169.156

2008 Skat ønskede at ansætte klagers indkomst til kr. 214.179 på baggrund af at Skat skønsmæssigt ansatte overskuddet af klagers virksomhed til kr. 250.000

På baggrund af en klagesag blev klagers indkomst for 2007 kun forhøjet med kr. 4.379 til en samlet indkomst på kr. 97.556, og for 2008 blev indkomsten nedsat med kr. 176.311 til samlet kr. 37.868

Klagers indkomst i årene 2007 til 2010 har således været:

Det er således fuldkommen, og åbenlyst, urealistisk at der pludselig i 2011 skulle være et overskud på kr. 840.864 i klagers virksomhed.

Det er ligeledes fuldkommen, og åbenlyst, urealistisk at klager skulle have solgt virksomheden for kr. 745.000

Sagen kan efter min opfattelse på nuværende tidspunkt opsummeres således:

På denne baggrund må den selvangivelse som klager har indsendt 1. juli 2015, med tillæg af dagpenge kr. 57.531, lægges til grund for ansættelsen af klager indtægt. Klagers skattepligtige indtægt for 2011 udgør således kr. 35.187

Det skal også bemærkes at Skat i skrivelse af 2. juni oplyst om ansvarsvurdering at "Forhøjelse af overskud af virksomhed i indkomståret 2011, har ikke været oversendt til ansvarsvurdering, og sagen påtænkes ikke at blive oversendt til ansvarsvurdering".

Skat er således bekendt med at der ikke kan løftes en bevisbyrde for at der skulle have været en ikke angivet indtjening på kr. 745.000 i klagers virksomhed.

Selvom der er forskel på en strafferetslig bevisbyrde og en skattekontrolmæssig bevisbyrde må det alligevel antages at der skal lægge en rimelig begrundelse til grund for en skattekontrolmæssig forhøjelse, hvilket ikke er tilfældet i nærværende sag.

Ad. Henvisningen til klagers påståede udtalelser under toldkontrollen.

Skat har henholdt sig til at klager angiveligt skulle have udtalt at pengene stammede fra hans virksomhed i forbindelse med toldkontrollen.

Dette er en misforståelse, som må bygge på at klagers forklaring ikke er nedskrevet men at der alene er lavet et meget kortfattet notat om klagers forklaring.

Klager har ikke fået forevist rapporten i forbindelse med kontrollen og klager har ikke underskrevet Skats afhøringsrapport.

Skats påstand om hvad klager har udtalt kan således ikke tillægges nogen bevismæssig betydning.

Ad. materiale fra Skat og yderligere materiale.

Det fremgår af Skats skrivelse af 13. november at Skat sammen med skrivelsen har fremsendt "Skats svar på henvendelse af d.18. maj 2015. ".

I denne skrivelse anfører Skat på side 2, "Det modtagne materiale d. 2. maj 2012

Jeg kan se af aktindsigtssagen, at du er blevet oplyst, at de bilag og kontoudskrifter SKAT modtog fra din klient d. 2. maj 2012, er returneret til din klient. Dette er ikke tilfældet. Bilagene er vedlagt dette brev i kopi til orientering,.. "

(...)”

Klagerens repræsentant er fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

”(...)

Det er slået fast at SKAT har begrundet forhøjelsen af klagers indkomst med at SKAT mener at klager har solgt sin virksomhed for € 100.000.

Dette er åbenlyst, fuldkommen, urealistisk, hvilket allerede er dokumenteret.

Skatteankestyrelsen anfører i sit forslag til afgørelse:

”Landsskatteretten finder således ikke, at SKATs skønsmæssige ansættelse ligger ud over den skønsmargin som forvaltningen har, henset til, at klageren er blevet stoppet i tolden med 100.000 € i kontanter. Hvorvidt SKAT har henført det forhøjede beløb som salg af virksomhed eller som omsætning i virksomhed ændrer ikke herved.”

Dette er efter min opfattelse ikke korrekt.

Når SKAT har begrundet forhøjelsen med at klager har tjent beløbet ved at sælge sin virksomhed er det denne påstand som der skal tages stilling til.

Hvis der tages stilling til sagen ud fra en anden begrundelse om hvor den påståede indtægt stammer fra har, klager ikke haft mulighed for at forsvare sig.

Det anføres derudover at det også er åbenlyst urealistisk at klager skulle have kunnet tjent et sådant beløb i virksomheden, hvilket er beskrevet i tidligere skrivelser.

I den forbindelse henvises blandt andet til at SKAT ikke bestrider klagers indkomst fra virksomheden fra tidligere år (2007 kr. 97.556, 2008 kr. 37.868, 2009 kr. 108.207, 2010 kr. 79.892)

Klagers virksomhed lukkede den 4. april 2011, jf. CVR.dk

Det er således endnu mere urealistisk at klager på kun 3 måneder skulle kunnet have tjent kr. 745.000.

Det må derfor konstateres at det ikke på nogen måde er realistisk at klager har haft en ekstra indtægt i 2011 på kr. 745.000,-.

Ad. låneaftale

Som det fremgår af den allerede fremførte sagsfremstilling er det beløb som klager blev stanset med i lufthavnen ikke klagers penge men derimod et lånt beløb der skulle tilbagebetales.

Skatteankestyrelsen anfører i sit forslag til afgørelse at:

”Klageren har gjort gældende, at beløbet er lånte penge og derfor hans skatteansættelse uvedkommende.

Klageren har overfor Skatteankestyrelsen fremlagt et dokument fra en jordansk advokat til dokumentation herfor.

Klageren har ikke dokumenteret, at han har lånt 100.000 €.

Der er herved lagt vægt på, at det ikke fremgår klart af dokumentet, hvad de 100.000 € vedrører, ligesom det ikke er muligt at følge pengestrømmen fra långiver til klageren.

Det fremlagte lånedokument er ikke dateret, men ud fra ordlyden af indholdet lægges det til grund, at dokumentet først er udfærdiget i forbindelse med skattesagen.”

I den forbindelse anføres at der er tale om et dokument fra en advokat, hvorved det må formodes at dokumentets indhold er i overensstemmelse med sagens faktiske forhold.

Låneforholdet vil yderligere kunne dokumenteres ved indhentelse af erklæringer og nærmere forklaringer, men dette er en tidskrævende proces da der er tale om personer der befinder sig i Jordan.

Ad, supplerende opsummerende:

Nærværende skattesag vedrører alene indkomståret 2011,

Klager blev stanset i lufthavnen den 3. juli 2011, med

Det er åbenlyst urealistisk at klager i perioden 1. januar til 3. juli 2011 har tjent kr. 745.000 mere en hans selvangivne indkomst.

Beløbet på € 100.000 var et beløb som klager havde lånt og som han var på vej til Jordan for at tilbagebetale.

At der er tale om et lån er bekræftet af en Jordansk advokat.

Såfremt det er nødvendigt for at dokumenterer at der er tale om et låneforhold, kan der indhentes yderligere dokumentation.

(...)”

Repræsentanten er fremkommet med følgende bemærkninger til SKATs erklæringsskrivelse af 14. august 2018:

”(...)

I forhold til Skatteankestyrelsens forslag og SKATs udtalelse af 14. august 2018 anføres supplerende:

- At beløbet på euro 100.000 er et beløb som klager har lånt er dokumenteret ved et dokument udstedt af en Jordansk advokat, der som advokat er underlagt særlige forpligtigelser, herunder også i forhold til rigtigheden af dokumenter som advokaten udsteder.

- At den skønsmæssige ansættelse bør nedsættes med kr. 745.000 (euro 100.000) jf:
SKM 2013.525 ØL – Landsskatterettens præmisser

Som begrundelse for at nedsætte den skønsmæssige ansættelse med 800.000 kr. anførte Landsskatteretten følgende:

”Klageren blev den 10. august 2005 stoppet i tolden i lufthavnen med 800.000 kr. i kontanter, der ifølge klagerens repræsentant oprindeligt skulle benyttes til køb af møbler i Asien. Handlen blev imidlertid aldrig til noget, hvorfor pengene ifølge repræsentanten blev anvendt til almindeligt forbrug. SKAT har ved privatforbrugsopgørelsen anset beløbet for ekstraordinært forbrugt, men der foreligger kun oplysninger om, at beløbet blev medtaget på en udlandsrejse til Asien 4 måneder før indkomstårets udløb. Der foreligger således stor usikkerhed omkring anvendelsen af klagerens kontantbeholdning. Det er på den baggrund betænkeligt at lægge til grund, at hele beløbet er ekstraordinært forbrugt i perioden 10. august 2005 til 31. december 2005, hvorfor beløbet ikke skal indgå som en særskilt privatforbrugspost ved opgørelsen af husstandens privatforbrug.

- At der under sagsbehandlingen er indtrådt forældelse da SKAT først den 4. januar 2018 har besvaret høringen vedrørende klagers brev af 18. december 2015. Dette fremgår af Skatteankestyrelsens brev til klager af 4. januar 2018.

(...)”

På retsmødet forklarede repræsentanten, at klageren har lånt det omhandlede beløb af sin mors søster, og at den jordanske advokat først er blevet involveret, da klageren ikke tilbagebetalte långiver. Repræsentanten forklarede herefter, at det fremlagte dokument således er en inkassoskrivelse.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4. Skattepligtige skal ifølge skattekontrollovens § 1 selvangive deres indkomst til SKAT.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2013.274 BR samt SKM 2007.214 ØLR, som blev stadfæstet af Højesteret i SKM 2008.905 H.

SKAT har genoptaget klagerens skatteansættelse for indkomståret 2011, men har ikke fundet grundlag for at ændre denne.

SKAT har forhøjet overskuddet af klagerens virksomhed for indkomståret 2011, da klageren er blevet stoppet i lufthavnen med 100.000 € i kontanter svarende til 745.840 kr. Klageren har gjort gældende, at beløbet er lånte penge og derfor hans skatteansættelse uvedkommende. Klageren har overfor Skatteankestyrelsen fremlagt et dokument fra en jordansk advokat til dokumentation herfor.

Klageren har ikke dokumenteret, at han har lånt 100.000 €. Der er herved lagt vægt på, at det ikke fremgår klart af det fremlagte dokument, hvad de 100.000 € vedrører, ligesom det ikke er muligt at følge pengestrømmen fra långiver til klageren. Det fremlagte dokument er ikke dateret, men ud fra ordlyden af indholdet lægges det til grund, at dokumentet først er udfærdiget i forbindelse med skattesagen.

Klageren har således ikke sandsynliggjort, at pengene er klagerens skatteansættelse uvedkommende, hvorfor der ikke er grundlag for at ændre SKATs ansættelse for indkomståret 2011.

Landsskatteretten stadfæster på baggrund heraf SKATs afgørelse.