Kendelse af 12-04-2018 - indlagt i TaxCons database den 11-05-2018

Faktiske oplysninger

Klager har oplyst, at han forud for masteruddannelsen i Management of Technology havde en master i kryptologi fra [universitet1] samt en diplomuddannelse fra [universitet2].

Klager deltog i fra 2012 til 2013 i en masteruddannelse i Management of Technology ved [universitet3].

Repræsentanten har oplyst, at klager i indkomstårene 2012-2013 var ansat i [virksomhed1] som Lead Commercial Developer inden for kundeløsninger for divisionen Customer & Markets.

Klager skiftede i 2014 internt i [virksomhed1] til en stilling som Lead Commercial Developer inden for divisionen Wind Power i en Group funktion.

Klager udarbejdede i forbindelse med modtagelsen af SKATs forslag til afgørelse et notat, hvoraf følgende fremgår:

”Notat omkring MMT Studie.

2011 aftalte jeg med ledelsen hos [virksomhed1] at jeg skulle starte på det 2 årige MMT studiet.

Aftalen lød på at [virksomhed1] skulle lave en bruttolønsaftale på en del af betalingen for studiet. Grunden til at [virksomhed1] ønskede, at tilbyde at betale for en del af studiet, var at man havde brug for folk der havde større viden omkring virksomhedsunderstøttelse via teknologi & IT systemer, samt innovation mellem disse områder.

Almindelige IT kompetencer, som var min eksisterende uddannelse (En master fra [universitet1], og en diplom fra [universitet2]. Begge uddannelser taget ved siden af et fuldtidsjob, samt betalt af [virksomhed2], uden brug af SU systemet), havde [virksomhed1] outsourced til lavløns lande som Malaysia og Indonesien. [virksomhed1] har i dag 60+ ansatte på deres IT udviklingsafdeling i [...] i Malaysia.

[virksomhed1] ønskede at genbruge / forædle mine kompetancer og min lange erfaring inden for energisystemer, så de fortsat kunne have en værdig for virksomheden.

Efter 1 år (2012) blev politikkerne og økonomien for efteruddannelse i [virksomhed1] ændret drastisk, så firmaet ville ud af denne 2 årige aftale.

Den nye aftale lød på at [virksomhed1] betalte følgende:

Studieudgifterne for 3 & 4 semester skulle jeg selv betale, dvs. 131.500,-.

Jeg er i dag fortsat ansat hos [virksomhed1], hvor jeg arbejder med mine nye kompetancer omkring innovation.

Jeg har ikke fået mere ledelsesansvar eller lignende, som man måtte kunne forvente, hvis der var tale om en videreuddannelse.

I og med at jeg ikke tidligere har brugt ”mine” SU klip, ville jeg kunne have sagt min stilling hos [virksomhed1] op, og startet hos CBS på en fuldtids master inden for innovation.

Jeg ville have fået SU, samt staten ville havde betalt studiepladsen.

I stedet havde jeg mulighed for at forblive fuldtidsansat og betale min skat, Imens jeg studerede 1500 timer, for også i fremtiden, at kunne arbejde og betale min skat her i landet. For mig er der ingen tvivl om, at jeg i dag ikke havde været ansat hos [virksomhed1], hvis jeg ikke havde efteruddannet mig væk fra den ydelse, som firmaet køber billigere i Malaysia.”

SKATs afgørelse

SKAT har truffet afgørelse om, at klagerens indkomst forhøjes med 65.750 kr. for indkomståret 2012 og 65.750 kr. for indkomståret 2013, idet selvangivet fradrag for øvrige lønmodtager udgifter ikke godkendes.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført:

”Vi kan ikke godkende fradragene for din uddannelse i 2012 og 2013. Det er fordi det er SKAT’s opfattelse at Master in management of technology ikke er en efteruddannelse men en længerevarende videreuddannelse. Master in management of technology tager ifølge Deres hjemmeside 2 år, uddannelsen er opdelt i 4 semester.

Der er ikke fradrag for udgifter for videregående uddannelser.

Kendetegnet for en videregående uddannelse er, at den kan medfører en opkvalificering til en anden og eventuel højere kvalificeret funktion.

Kendetegnet for en efteruddannelse er, at den har til formål at vedligeholde og ajourføre den viden eller de kvalifikationer, som kræves for at kunne bestride ens aktuelle arbejdsområde.

Du skriver at aftalen mellem [virksomhed1] indebar at de skulle lave en bruttoløns aftale. Du har i årene 2010 til 2014 har en jævn lønstigning (se løn tal i afsnittet faktiske forhold).

Du har haft en stigning på 96.733 kr. fra 2013 til 2014.

Revisor [person1] har i brevet skrevet at det i den juridiske vejledning står at man ligger vægt på:

Disse tre kriterier står i JV afsnit C.A.4.3.1.4 under et afsnit der hedder:

Kongres- og studierejser m.v.

Der er fradrag for udgifter til kongres- og studierejser, hvis disse har karakter af efteruddannelse, og der er den fornødne tilknytning til ens lønnede arbejde. Ved vurderingen af, om rejsen har den fornødne tilknytning til ens indtægtsgivende arbejder, er der i praksis lagt vægt på, om arbejdsgiveren f.eks. har anbefalet eller godkendt kurset eller rejsen, har givet tilskud hertil, og om der er bevilget tjenestefrihed med løn.

Dette afsnit omhandler ikke længerevarende uddannelser, men alene kongres- og studierejser.

Det er SKAT’s opfattelse at dine bemærkninger til fradragene, ikke har betydning på SKAT’s afgøreles, da vi stadig mener at uddannelsen Master in Management of Technology er en længerevarende videreuddannelse og ikke en efteruddannelse som erhverver, sikre og vedligeholder indkomsten.

Det er SKAT’s opfattelse at uddannelsen giver nye kompetencer og kvalifikationer som kan fører til ny stilling med etablering af et nyt indkomstgrundlag.”

SKAT har den 15. august 2017 fremsendt bemærkninger til repræsentantens supplerende bemærkninger:

”Skatteyders repræsentant anfører bl.a., at skatteyder i 2014 (året efter at uddannelsen er afsluttet) ”...skiftede sin daværende stilling ud med en anden stilling hos [virksomhed1] med en mindre lønstigning til følge”. Der er tale om en lønstigning på knap 100.000 kr. årligt, som opnås umiddelbart efter uddannelsens afslutning. Der er ikke fremlagt dokumentation for den nye stillings indhold, men skatteyder har tidligere selv oplyst, at han ikke har fået mere lederansvar.

Grænsen mellem ajourføring af uddannelse og videreuddannelse er ikke knivskarp. Der må derfor foretages en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.

Det er efter vores opfattelse ikke afgørelsen, at uddannelsen ikke (endnu) har medført en ”højere” stilling, men derimod om uddannelsen giver skatteyder mulighed for at opnå et andet indkomstgrundlag. Hvis dette er tilfældet, er der tale om videreuddannelse, jf. DJV afsnit C.A.4.3.1.4.

Uddannelsen er på [universitet1]s hjemmeside beskrevet således:

(Udeladt: Oversigt over uddannelsens opbygning og indhold)

Det er på dette grundlag fortsat vores opfattelse, at uddannelse må anses for at gå udover, hvad der kan karakteriseres som blot almindelig ajourføring af tidligere uddannelse.

Skatteyders repræsentant har henvist til SKM2005.48.LSR. Det er vores opfattelse, at dette er en konkret afgørelse, hvor der ved afgørelsen er lagt vægt på netop denne skatteyders personlige kvalifikationer, set i forhold til den omhandlede uddannelse.

Vi mener derfor ikke, at der kan trækkes en generel analogi fra denne afgørelse, over til andre sager om Master uddannelser, jf. også LSRM 984.12, hvor fradrag for udgift til en MBA uddannelse ikke blev godkendt.

På denne baggrund er det vores opfattelse, at afgørelsen bør fastholdes.”

SKAT har ved udtalelse af 4. december 2017 blandt andet anført følgende:

”(...)

SKAT er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse og kan tiltræde denne.

Fradragsretten for uddannelse er afhængig af om uddannelsen har karakter af en driftsudgift omfattet af statsskattelovens § 6, stk. 1, der er nødvendig for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, eller om der er tale om en anlægsudgift, der etablerer et nyt indkomstgrundlag.

Der er ikke fradrag for udgifter i forbindelse med grund- eller videregående uddannelse. Sådan uddannelser, der giver helt nye kompetencer eller kvalificerer til andre stillinger eller helt andre funktioner, er en etablering af et nyt indkomstgrundlag. Etablering af et nyt indkomstgrundlag er ikke fradragsberettiget.

Der er derimod fradrag for udgifter til efteruddannelse, hvis uddannelsen har den fornødne forbindelse til ens lønnede arbejde. Efteruddannelse er uddannelse der er egnet til at vedligeholde ens viden og kvalifikation.

Kendetegnet for en efteruddannelse er, at den har til formål at vedligeholde og ajourføre den viden eller de kvalifikationer, som kræves for at kunne bestride ens aktuelle arbejdsområde.

Hvor kendetegnet for en grund- og videreuddannelse derimod er, at den medfører en opkvalificering til en anden og eventuel højere kvalificeret funktion.

Den skattepligtige har bevisbyrden for at der foreligger udgifter til efteruddannelse, som er fradragsberettigede, jf. således Byrettens dom i SKM2009.753.BR.

SKAT er enig med Skatteankestyrelsen i, at det ikke ses dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at masteruddannelsen er sammenfaldende med indholdet af klagers uddannelsesmæssige baggrund.

Det er SKAT’s opfattelse, at masteruddannelsen i Management of Technology må anses som en kompetencegivende videreuddannelse og ikke en ajourførende efteruddannelse. Dette begrunder SKAT med, at efter det oplyste var hensigten med afholdelsen af udgiften at opkvalificere klager til en stilling, der ikke blev outsourcet til Asien. Der er således, tale om udgifter, der er afholdt for at bevare et fremtidigt indkomstgrundlag, som ikke er fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 2.

(...)”

SKAT har ved udtalelse af 4. januar 2018 blandt andet anført følgende:

”[virksomhed3] ApS har udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse til [person2] med 28.420 kr. i 2012, 73.570 kr. i 2013 og 34.830 kr. i 2014. I alt 136.820 kr.

[person2] har modtaget løn fra [virksomhed3] ApS i 2012-2014 med følgende beløb: 0 kr., 10.000 kr. og 5.000 kr.

SKAT tilkendegav ved forslag af 6. maj 2015, at vi ikke finder, at der er udbetalt tilstrækkeligt løn til at kunne udbetale skattefri befordringsgodtgørelse af den an- givne størrelse i 2012-2014. Godtgørelserne vil derfor ikke kunne modtages skattefrit af [person2].

[virksomhed3] ApS har efter SKATs opfattelse i øvrigt ikke ført den fornødne kontrol med de udbetalte godtgørelser, hvilket også medfører, at befordringsgodtgørelserne ikke vil kunne modtages skattefrit.

[person2]s repræsentant anmodede herefter om omgørelse af dispositionen om udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse fra selskabet. Godtgørelsen ønskes ændret til nul kr. mod at [person2] tilbagebetaler beløbet til selskabet.

Det er SKATs opfattelse, at udbetaling af befordringsgodtgørelse isoleret set er en privatretlig disposition, der kan omgøres, hvis betingelserne efter skatteforvaltningslovens § 29 nr. 1-5 er opfyldte. Se SKM2007.166.LSR.

Det er den skattepligtige, der skal kunne dokumentere, at betingelserne for omgørelse er til stede.

Skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, om omgørelse af privatretlige dispositioner har følgende ordlyd:

”I det omfang en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat hviler på en privatretlig disposition, kan told- og skatteforvaltningen tillade, at en efterfølgende ændring af dispositionen tillægges virkning for ansættelsen af indkomst- og ejendomsværdiskat (omgørelse), hvis følgende betingelser er opfyldt:

SKAT har afvist omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29, fordi de første 2 betingelser ikke anses for at opfyldt.

SKAT finder i lighed med Skatteankestyrelsens indstilling til sagens afgørelse, at beslutningen om at [person2] skulle have udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse samtidig med, at der ikke er betalt eller alene er udbetalt et ubetydeligt eller symbolsk beløb i løn, må anses for at have haft til formål at spare eller udskyde skatter. Af samme årsager må dispositionen anses for anvendt på grund af de skattemæssige konsekvenser heraf.

At dispositionen efter repræsentantens oplysninger er foretaget af konsolideringsgrunde, af uvidenhed omkring den skattemæssige bedømmelse ved manglende sammenhæng mellem den årlige løn og udbetalte godtgørelse samt af forretningsmæssigt korrekt handlemåde kan efter SKATs opfattelse heller ikke æn- dre på, at dispositionen må anses for foretaget for at spare eller udskyde skatter.

Dispositionen kan ikke anses at have medført væsentlige utilsigtede skattemæssige konsekvenser henset til betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse ikke har været opfyldt.

At det i øvrigt for selskabet og dets kreditorer vil være bedre at få tilbagebetalt den udbetalte skattefrie godtgørelse indtil selskabet er konsolideret finder SKAT ikke kan tillægges vægt i vurderingen af om omgørelse kan tillades. I skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, nr. 2 er det utilsigtede skattemæssige virkninger, der kan lægges vægt på. Andre forretningsmæssige forhold kan ikke i den forbindelse tillægges vægt.”

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har på klagerens vegne fremsat påstand om, at SKAT tilpligtes at anerkende klageren helt eller delvist fradrag for lønmodtagerudgifterne i indkomstårene 2012 og 2013. Subsidiært har repræsentanten fremsat påstand om, at sagen hjemvises til SKAT til fornyet behandling.

Der er til støtte for påstanden anført:

”(...)

Faktum

Min klient aftalte i 2011 med sin arbejdsgiver, [virksomhed1], at han skulle påbegynde en efteruddannelse i form af det 2 årige MMT studie, idet det vurderedes fra [virksomhed1]s side, at man havde brug for folk med større viden omkring virksomhedsunderstøttelse via teknologi & IT systemer, samt innovation mellem disse områder.

Påbegyndelse af efteruddannelse skete således på arbejdsgivers initiativ, idet man var af den opfattelse, at min klient havde behov for at ajourføre sine kvalifikationer med henblik på fortsat at kunne bestride sit aktuelle arbejdsområde.

Der var tale om en vedligeholdelse af specifikke kompetencer hos min klient med henblik på fortsat at have værdi for virksomheden. Uddannelse og viden inden for IT branchen forældes relativt hurtigt, og de kompetencer, som min klient besidder, er i stærkt konkurrence med asiatiske kræfter.

Den oprindelige aftale med [virksomhed1] lød på, at virksomheden skulle lave en bruttolønsaftale på en del af betalingen for efteruddannelsen.

Efter første år ændrede [virksomhed1] imidlertid drastisk sin generelle policy for efteruddannelse i virksomheden, hvorefter man ændrede den to-årige aftale med min klient.

Den nye aftale lød på, at [virksomhed1] betalte 1. og 2. semester (fuldt ud) samt bøgerne på 3. og 4. semester. Derudover ydedes min klient fri med løn hver anden fredag til studiet samt lønnet tid til masterprojektet, der også var direkte relateret til arbejdet hos [virksomhed1].

Studieudgifterne for 3. og 4. semester, i alt kr. 131.500, skulle min klient selv afholde.

Min klient er i dag fortsat ansat hos [virksomhed1], hvor han fortsat arbejder med sine kompetencer omkring innovation. Han har ikke fået mere ledelsesansvar.

Min klient tog som følge af ovenstående fradrag i indkomstårene 2012 og 2013 med henholdsvis 65.750 kr. pr. år.

Anbringender

Det gøres overordnet gældende, at min klient har ret til fradrag for sine udgifter til efteruddannelse i indkomstårene 2012 og 2013.

I medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan udgifter som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Min klients deltagelse i omtalte efteruddannelse havde som ovenfor beskrevet til formål at vedligeholde og ajourføre viden inden for det fag eller fagområde, hvor min klient aktuelt arbejder.

Min klients deltagelse i efteruddannelse skete på arbejdsgivers initiativ, hvilket blandt andet også ses af, at der er blevet ydet tilskud til både studieafgifter og bøger, samt at der er ydet fri med løn til at studere.

Det gøres gældende, at der i forbindelse med det beskrevne efteruddannelsesforløb ikke i nævneværdig grad er blevet oparbejdet kompetencer, som ville kunne anvendes i en ny (højere) stilling. Der er derfor ikke, som anført af SKAT, tale om ’videreuddannelse’.

Dette ses blandt andet ved, at min klients løn ikke steg efter endt uddannelse ud over den sædvanlige inflationsregulering. Se hertil Bilag 1, der viser min klients lønudvikling før og efter endt efteruddannelsesforløb.

Det fremgår af den juridiske vejledning C.A.4.3.1.4, at der i praksis skal ligges vægt på, at arbejdsgiveren anbefalet eller godkendt kurset, at der er ydet tilskud samt at der er bevilget tjenestefrihed med løn.

Afslutningsvis skal det tilføjes, at det naturligvis er korrekt, at der i ethvert uddannelsesforløb vil være elementer, som ville kunne karakteriseres som ’ny viden’ og dermed trække i retning af videreuddannelse, som hævdet af SKAT. Det gøres hertil gældende, at den af SKAT foretagne fortolkning af begrebet ny viden ctr. ajourføring i nærværende sag er foretaget alt for snævert, hvorved min klient uberettiget nægtes fradrag for sine efteruddannelsesudgifter.

Praksis

Se til illustration af ældre praksis LSR 1973.50, hvor en premierløjtnant ved flyvevåbnet ikke fik fradrag for udgifter til et kursus til erhvervelse af et trafikflyvercertifikat, der gav ret til at gøre tjeneste som luftfartschef i al salgs lufttrafik. Der var i denne afgørelse tale om, at den pågældende lønmodtager blev opgraderet til at varetage en helt ny funktion. Dette er eksplicit ikke tilfældet i nærværende sag.

Der findes imidlertid en righoldig praksis til støtte for fradrag for efteruddannelse.

Se LSR 1983.162 om en gas- og vandmester, som fik fradrag for udgiften til deltagelse i et 168 timers kursus om naturgasprojekter og LSR 1977.168 om en blikkenslager, der fik fradrag for udgiften til et 120 timers praktisk og teoretisk svejsekursus.

TfS 1997,783 Ø, hvor en socialpædagog fik fradrag for udgifter til et 1-årigt efteruddannelseskursus i kropsdynamisk terapeuttræning. I SKM2005.48.LSR fik en færdiguddannet agronom fradrag for udgift til uddannelsen ”Master i voksenuddannelse”. Landsskatteretten anførte som begrundelse, at denne måtte anses for en efteruddannelse, der ikke var kompetencegivende.

TfS 1998,716 LSR. hvor Landsskatteretten fandt, at en afdelingssygeplejerskes udgifter til deltagelse i et kursus i gestaltterapi og supervision var ajourføring og vedligeholdelse af hendes tidligere erhvervede viden og uddannelse. Retten fandt, at kurset havde en sådan konkret og direkte forbindelse til hendes indkomsterhvervelse som afdelingssygeplejerske, at udgifterne hertil var fradragsberettigede.

Landsskatteretten havde henset til, at skatteyderen havde haft tjenestefri med løn i forbindelse med deltagelsen i det omhandlede kursus, og at arbejdspladsens kursusmidler var begrænsede. Derudover havde Landsskatteretten lagt vægt på, at de udgifter, skatteyderen selv havde afholdt, til supervision var afholdt som en nødvendig og integreret del af det omhandlede kursusforløb.

SKM 2001.376.LSR En psykolog havde ret til at fradrage kursusudgifter, da kurset havde karakter af ajourføring og vedligeholdelse af tidligere erhvervet viden.

Af nyere praksis ses SKM 2004.489.LSR: En fysioterapeut fik fradrag for udgifter til et kursus i idrætsfysioterapi og kursus på McKenzie Institut.

Sidste år afsagde Landsskatteretten endvidere kendelse i sagen SKM 2014.203 LSR, hvor operasangers udgifter til stemmetræning/sangundervisning var fradragsberettiget. Disse udgifter blev anset som ajourføring af operasangerens konservatiorieuddannelse og tidligere erhvervede kompetencer. Dette på linje med nærværende sag.

(...)”

Repræsentanten har den 22. august 2016 fremsendt følgende supplerende bemærkninger:

”(...)

SKAT traf den 28. april 2015 afgørelse om at ændre min klients skattepligtige indkomst for indkomstårene 2012 og 2013, i det SKAT ikke anså, at min klient var berettiget til at foretage fradrag for øvrige lønmodtagerudgifter med i alt 131.500 kr.

Min klient, der har en Master i kryptologi fra [universitet1] og en diplomuddannelse fra [universitet2], afholdte i indkomstårene 2012 og 2013 omkostningerne til gennemførelse af kurset Master in Management of Technology.

Det er udgifter, der relaterer sig til betaling af studieudgift vedrørende gennemførelse af kurset Master in Management of Technology, som SKAT har nægtet min klient fradrag for.

Min klient har i perioden 2010-2014 haft følgende indkomst:

Min klient skiftede i 2014 sin daværende stilling hos [virksomhed1] ud med en anden stilling hos [virksomhed1].

Min klient beskæftiger sig i sin nye stilling også med IT, herunder et IT-system fra [virksomhed4], som han også tidligere har beskæftiget sig med. Min klient har opnået kompetencer og viden om dette qua sin uddannelse i Master i kryptologi fra [universitet1] og sin diplomuddannelse fra [universitet2].

Anbringender

Det gøres overordnet gældende, at SKATs afgørelse af 28. april 2015 hviler på et fejlagtigt grundlag.

Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a hjemler, at omkostninger der i løbet af året er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages.

Det følger derimod modsætningsvis af statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, at der ikke er hjemmel til at fradrage udgifter til etablering af et nyt indkomstgrundlag.

Dette er i overensstemmelse med den Juridiske Vejledning afsnit C.A.4.3.1.4. – Udgifter til kurser, studierejser og faglitteratur, hvor det fremgår, at ”Der er ikke fradrag for udgifter i forbindelse med grund- eller videregående uddannelse. Sådan uddannelser, der giver helt nye kompetencer eller kvalificerer til andre stillinger eller helt andre funktioner, er en etablering af et nyt indkomstgrundlag. Etablering af et nyt indkomstgrundlag er ikke fradragsberettiget.”

Det afgørende for om der er etableret et nyt indkomstgrundlag er derfor, om min klient ved deltagelse i kurset har opnået nye kompetencer eller har kvalificeret sig til andre stillinger eller helt andre funktioner.

Det fremgår af afsnittet i ”SKATs bemærkninger og begrundelse” i SKATs afgørelse, at SKAT ikke kan godkende fradragene for min klients uddannelse i indkomstårene 2012 og 2013.

Det er SKATs opfattelse, at Master in Management of Technology ikke er en efteruddannelse, men en længerevarende videreuddannelse.

SKAT definerer i deres afgørelse forskellen på videregående uddannelse og efteruddannelse.

Videregående uddannelse er kendetegnet ved, at uddannelsen kan medføre en opkvalificering til en anden og eventuel højere kvalificeret funktion.

Efteruddannelse er kendetegnet ved at have til formål at vedligeholde og ajourføre den viden eller de kvalifikationer, som kræves for at kunne bestride ens aktuelle arbejdsområde.

Det fremgår af afsnittet ”SKATs bemærkninger og begrundelse” i SKATs afgørelse, at det er SKATs opfattelse, at kurset Master in Management of Technology giver min klient nye kompetencer og kvalifikationer således, at min klient har mulighed for at opnå en ny stilling med etablering af et nyt indkomstgrundlag.

SKAT lægger i afgørelsen vægt på, at min klient i indkomståret 2014 har haft en lønstigning på 96.733 kr. sammenlignet med indkomståret 2013.

Ændringen i min klients lønindkomst skyldtes, dels at min klient i indkomståret 2014 skiftede sin daværende stilling ud med en anden stilling hos [virksomhed1] med en mindre lønstigning til følge, og dels den almindelige årlige lønregulering.

Lønstigningen er således ikke en indikation på, at kurset har givet min klient mulighed for etablering af nyt indkomstgrundlag.

Min klient beskæftiger sig i sin nye stilling med opgaver, som min klient har opnået kvalifikationer til at varetage gennem sin uddannelse som Master i kryptologi fra [universitet1] og diplomuddannelsen fra [universitet2].

Kurset Master in Management of Technology har således ikke kvalificeret min klient til at bestride andre stillinger, end hvad hans kompetencer tillod forud for kurset.

Derudover skal det fremhæves, at min klient er beskæftiget inden for it-branchen.

Det er særligt kendetegnende for denne branche, at de der beskæftiger sig inden for it- og softwareområdet skal holde sig ajourført med nyeste viden på området. Dette skyldes, at branchen undergår en hurtig udvikling, hvor det kræves, at man løbende holder sin viden opdateret.

Min klient har gennem deltagelse i kurset Master in Management of Technology ajourført de kompetencer, han har erhvervet gennem sine uddannelser og arbejdserfaring, og som var nødvendige for at han fortsat kunne bestride sin stilling hos [virksomhed1].

Af praksis på området ses Landsskatterettens afgørelse SKM2005.48.LSR, hvor der blev godkendt fradrag for udgifter afholdt i forbindelse med deltagelse i uddannelsen Master i voksenuddannelse.

Der er flere ligheder mellem fakta i nærværende sag og forholdene i SKM2005.48.LSR.

I begge tilfælde er der tale om en masteruddannelse af fire semesters varighed. Ligesom i SKM2005.48.LSR er min klient allerede uddannet indenfor det område som masteruddannelsen vedrører.

I SKM2005.48.LSR fremgår det af afsnittet ”Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse”, at ”På baggrund af den viden, klageren har opnået gennem sin uddannelse og sin ansættelse som konsulent ved B, må deltagelsen i uddannelsen ”Master i voksenuddannelse” anses for en efteruddannelse, der ikke er kompetencegivende.

Ligesom tilfældet er i SKM2005.48. LSR, har min klient ikke opnået nogen nye kompetencer eller kvalifikationer ved gennemførelsen af masteruddannelsen, da min klient allerede gennem sin arbejdserfaring og uddannelser i forvejen bestred de grundlæggende færdigheder, der blev undervist i på kurset.

Kurset var for min klient udelukkende ajourføring/efteruddannelse af dennes allerede erhvervede kompetencer og kvalifikationer, og de afholdte omkostninger til studieafgift i forbindelse med kurset, Master in Management of Technology er derfor fradragsberettiget, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra. a.

Det gøres derfor gældende, at min klient er berettiget til fradrag for omkostninger afholdt i forbindelse med kurset Master in Management of Technology i indkomstårene 2012 og 2013.”

Repræsentanten har endvidere den 20. september 2017 fremsendt følgende bemærkninger:

”(...)

Kommentarer til SKATs udtalelse i sagen af 15. august d.å.

SKAT har i sin udtalelse af 15. august d.å. taget udgangspunkt i studieordningen for MMT-uddannelsen på [universitet1]. Min klient har taget sin MMT-uddannelse på [Universitet3] - og altså ikke på [universitet1].

Som det fremgår af studieordningen fra MMT-uddannelsen på [Universitet3], adskiller disse to uddannelser sig væsentlig fra hinanden i opbygningen.

Derudover udtaler SKAT, at afgørelsen SKM2005.48.LSR efter SKATs mening ikke kan trækkes som en generel analogi til andre sager omkring masteruddannelser. I denne afgørelse blev skatteyders masteruddannelse anset som en efteruddannelse, hvorfor masteruddannelser generelt må kunne anses som efteruddannelse, hvis omstændighederne i øvrigt taler for det.

Henset til, at min klient arbejder i IT-branchen, hvor ajourføring er akut påkrævet for at følge med den teknologiske udvikling, og dermed et krav for blot at beholde sit job, må dette selvsagt tale for, at min klients masteruddannelse på lige fod med hovedreglen må anses som efteruddannelse.

Beskrivelse af min klients uddannelser i Kryptologi og Master in Management and Technology

Skatteankestyrelsen har derudover ønsket en række forhold i sagen yderligere belyst, hvilket vil blive gennemgået nedenfor. Jeg vedlægger endvidere studieordningen for MMT (vedhæftet).

Begge efteruddannelser - Kryptologi og Master in Management and Technology – inkluderer undervisning i praktiske og teoretiske problemstillinger, der foreligger i virksomheder. Uddannelsen i kryptologi blev taget på et tidspunkt, hvor emnet omkring IT- og datasikkerhed var begyndt at blive mere aktuelt i virksomheder. Og som forsat er meget aktuelt.

For så vidt angår MMT (Master in Management and Technology) uddannelsen på [Universitet3], så er det en uddannelse i at forstå, hvorledes en virksomhed fungerer inden for alle aspekter set ud fra et teknisk perspektiv. Uddannelsen bliver udbudt på andre universiteter, men her er perspektivet dog et andet end det tekniske. Det var det tekniske perspektiv, der fik min klient - og denne arbejdsgiver, [virksomhed1] - til at vælge uddannelsesinstitutionen [Universitet3].

Virksomheder har i dag store problemer med at få IT-systemer til at understøtte virksomhedernes processer, kultur og kunder. Nyeste eksempler herpå er SKATs EFI system og Sundhedsplatform (listen er lang af andre eksempler), hvor systemerne måske virker teknisk set, men ikke hjælper medarbejderne med deres opgaver.

Disse systemer koster samfundet milliarder, og når de ikke virker, koster de ydermere produktivitet og konkurrenceevne for virksomhederne. Derfor har der de sidste år været stor efterspørgsel efter, at IT-folk bliver efteruddannet i forretningsforståelse omkring, hvordan virksomheder fungerer med henblik på at kunne designe bedre IT-systemer, der understøtter virksomhederne og ikke ødelægger disses procedurer.

[virksomhed1]’s interne [...] efteruddannelsesprogram er et eksempel herpå. IT er skiftet fra at være en støttefunktion for finansområdet til i dag at være en af de vigtigste elementer for at kunne drive en moderne virksomhed effektivt i den stadig stigende konkurrence fra udlandet.

MMT uddannelsen hos [Universitet3] tilbyder denne indsigt i, hvordan virksomheder og deres omgivelser virker.

Det er vigtigt at understrege her, at MMT er ikke en uddannelse, som man kan gå ud og få et job på - men blot en ajourføring af ens kompetencer, således man tilfredsstillende kan udføre sine funktioner i en virksomhed, hvor udviklingen på det tekniske område går så stærk, som det gør i en stor og international virksomhed som [virksomhed1].

MMT er en supplerende efteruddannelse til den tekniske baggrund og erfaring, man som studerende kommer med. Efter endt MMT uddannelse vil man fortsat være IT-specialist suppleret med forretningsforståelse, som det også er tilfældet med min klient.

Supplerende kan det tilføjes, at teknologi, systemer og metoder inden for IT har været konstant skiftende i de mange år, som min klient har arbejdet inden for IT. Hvis man ikke konstant efteruddanner sig på den ene eller anden måde, så har man ikke en chance for at fastholde sin tilknytning til arbejdsmarkedet.

Denne efteruddannelse er en kombination af, hvad ens arbejdsgiver stiller til rådighed, og hvad man selv tager et proaktivt initiativ til.

På tilsvarende vis - såfremt [virksomhed1] som arbejdsgiver havde betalt en tilsvarende uddannelse for en medarbejder, havde virksomheden fået fuldt fradrag for sine udgifter hertil.

Min klients arbejdsopgaver henholdsvis før og efter et internt jobskifte hos [virksomhed1]

Før jobskiftet arbejdede min klient som Lead Commercial Developer inden for kundeløsninger for divisionen Customer & Markets.

Efter jobskiftet har min klient arbejdet som Lead Commercial Developer inden for divisionen Wind Power i en Group funktion.

Begge stillinger er uden ledelsesansvar. Min klient arbejder med at skabe løsninger og produkter for henholdsvis Business to Business samt Business to Consumer kunder og efter jobskiftet optimering af firmaets offshore vindmølle assets

Påkrævede kompetencer henholdsvis før og efter internt jobskifte

Før min klient skiftede job internt hos [virksomhed1], var kompetencer inden for IT suppleret med forretningsforståelse inden for energisektoren påkrævet.

Efter jobskiftet var kompetencer inden for IT suppleret med forretningsforståelse inden for energisektoren påkrævet, hvilket blev brugt i relation til min klients tidligere erfaring med offshore vindprojekter.

Endvidere blev der lagt stor vægt på, at min klient havde kendskab til et bestemt IT-system fra firmaet [virksomhed4] som [virksomhed1] netop havde indkøbt.

Min klient havde tidligere indkøbt og implementeret et tilsvarende system fra samme firma for konkurrenten [virksomhed5] i forbindelse med, at min klient var udlånt som konsulent til [virksomhed5]. [virksomhed1] Energy var på daværende tidspunkt presset for at få dette system til at virke.

Min klient havde stærke kompetencer inden for dette system, hvilket udmøntede sig i en lønstigning på cirka 100.000 kr. årligt. Efterfølgende er disse kompetencer imidlertid blevet opbygget i [virksomhed1]’s afdeling i [Maylaysia], hvilket har betydet, at min klient blev afskediget og fritstillet i foråret 2017.

(...)”

Repræsentanten har den 27. november 2017, i forbindelse med modtagelsen af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling, indsendt følgende bemærkninger:

”På vegne af min klient, [person3], skal jeg hermed kommentere Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af 8. november d.å.

Jeg skal tilkendegive, at min klient ønsker at fastholde anmodningen om retsmøde.

I Skatteankestyrelsen forslag af 8. november d.å. begrundes afgørelsen med, at masteruddannelsens indhold ikke er sammenfaldende med min klients uddannelsesmæssige baggrund. Min klient var ansat i IT-branchen, da han tog en toårig uddannelse i form af Master in Management and Technology (MMT) på [Universitet3]. Min klients uddannelsesmæssige baggrund var oprindeligt en diplomuddannelse fra [universitet2] samt en master i kryptologi fra [universitet1], som særligt vedrørte IT og datasikkerhed.

Min klients uddannelse i MMT tager udgangspunkt i de IT-tekniske baggrunde, som deltagerne har, og uddanner deltagerne i forretningsforståelse, således der kan laves IT-systemer, der understøtter virksomhederne og deres måde at drive forretning på. Dermed ville min klient ikke være optagelsesberettiget på MMT-uddannelsen uden sin IT-tekniske baggrund fra uddannelsen i kryptologi.

IT-branchen er i høj grad er en branche, der kræver, at man konstant holder sig opdateret på den seneste udvikling og de nyeste teknologier. Fordi udviklingen i IT-branchen er så fremskridende, er ajourføring af sin uddannelse ofte påkrævet for, at man som medarbejder kan følge med i udviklingen og dermed stadig være relevant i branchen. Hertil er det også populært i de større virksomheder at outsource til lande, hvor arbejdskraften er billigere, end det er tilfældet i Danmark.

Dette bevirker altså, at efteruddannelse i netop denne branche er mere nødvendigt og påkrævet end det er tilfældet i andre brancher, hvor udviklingen ikke går lige så stærkt.

Havde min klient ikke taget denne masteruddannelse, ville det med al sandsynlighed have medført en afskedigelse, idet de kompetencer, min klient besad på dagældende tidspunkt, ikke længere var efterspurgt.

Af den Juridiske Vejledning, afsnit C.A.4.3.1.4 fremgår det, at grænsen mellem videreuddannelse og efteruddannelse er uskarp. Henset til, at min klient arbejder i en branche, der i særlig grad er præget af hurtig udvikling, må grænsen for, hvad anses for efteruddannelse, alt andet lige være en smule mere lempelig i forhold til brancher, hvor udviklingen er knap så hektisk.

Skatteankestyrelsen begrunder endvidere afgørelsen med, at masteruddannelsen må anses som ikke-fradragsberettiget videreuddannelse, idet uddannelsen var et længerevarende forløb på to år.

I afgørelsen SKM 2005.48 LSR, som tidligere er omtalt, fik klager fradraget udgifter til en 2-årig masteruddannelse. Dermed må det altså lægges til grund, at det er statueret i praksis, at en masteruddannelse af 2 års varighed godt kan anses som fradragsberettiget efteruddannelse. Det forhold, at uddannelsen er et længerevarende forløb, ses således ikke i sig selv at kunne begrunde, at uddannelsen ikke er fradragsberettiget.”

Landsskatterettens afgørelse

Det følger af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan foretages fradrag for udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Der er kun fradrag for udgifter for lønmodtagere, som er afholdt i forbindelse med udførelsen af det indtægtsgivende arbejde i det omfang, de samlede fradragsberettigede udgifter overstiger et grundbeløb på 5.500 kr. (2012-2013-niveau), jf. ligningslovens § 9, stk. 1.

Udgifter til ajourføring af allerede erhvervet uddannelse kan fradrages, når det godtgøres, at disse har karakter af efteruddannelse og har den fornødne direkte og umiddelbare tilknytning til personens indtægtsgivende arbejde.

Efteruddannelse er kendetegnet ved at være egnet til at vedligeholde viden og kvalifikationer, der kræves for at kunne bestride personens aktuelle arbejdsområde. Der kan således ikke godkendes fradrag for udgifter til etablering, herunder grunduddannelse og videreuddannelse.

Videreuddannelse er i modsætning til efteruddannelse kendetegnet ved, at den medfører en opkvalificering til en anden og eventuel højere kvalificeret funktion.

Klageren var i indkomstårene 2012 og 2013 ansat ved [virksomhed1]. Klageren deltog i 2012-2013 i en masteruddannelse i Management of Technology ved [universitet3].

Sagen vedrører klagers egenbetaling af udgifter for 3. og 4. semester. Arbejdsgiveren har betalt 1. og 2. semester samt ydet arbejdsfrihed med løn til 3. og 4. semester.

Henset til, at arbejdsgiveren betalte for 1. og 2. semester og gav frihed med løn til 3. og 4. semester, findes klagers deltagelse i 3. og 4. semester at have været tilstrækkeligt begrundet i varetagelse og vedligeholdelse af viden til brug for af klagers eksisterende arbejde. Deltagelse i uddannelsen herunder 3. og 4. semester ses heller ikke i sig selv at medføre, at klager derved får mulighed for at besidde andre og mere kvalificerede stillinger. Klagers deltagelse i 3. og 4. semester på uddannelsen må herefter anses for efteruddannelse, hvortil udgifterne er fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1 og ligningslovens § 9, stk. 1. Det forhold, at den samlede uddannelse var 2-årig kan ikke føre til et andet resultat jf. SKM2005.48.LSR.

Skats afgørelse ændres i overensstemmelse hermed således, at det ikke godkendte fradrag nedsættes til 0.