Kendelse af 10-06-2020 - indlagt i TaxCons database den 15-07-2020

Faktiske oplysninger

Klageren stod som ejer af ejendommen beliggende [adresse1], [by1] i perioden 1. juni 2003 – 12. januar 2015 med 50 % i lige sameje med sin daværende samlever. Klageren var tilmeldt adressen i perioden 1. juni 2003 – 31. december 2009.

Klageren udlejede denne ejendom i indkomstårene 2010-2013. Klageren selvangav ikke denne indtægt og indgav heller ikke regnskab for udlejningen.

Et par med børn var i perioden 15. januar 2010 - 30. april 2013 tilmeldt adressen på [adresse1], [by1]. Herefter var der ingen tilmeldte på adressen. Medejeren af ejendommen fraflyttede ifølge CPR ejendommen den 19. oktober 2009. Ingen af ejerne blev efterfølgende tilmeldt adressen igen. Det er oplyst, at klageren og medejeren benyttede ejendommen i perioder efter lejerne flyttede.

Klageren oplyste, at hun var flyttet til Spanien i perioden ultimo 2009 – juni 2011. Klageren ændrede i forbindelse med flytningen sin adresse til [adresse2] i [by2], hvor hun også flyttede ind efter hjemkomsten fra Spanien

Ifølge CPR registeret har klageren ikke været udrejst af landet. Klageren har imidlertid oplyst overfor SKAT, at adressen i Danmark blev bevaret for at kunne modtage post.

SKAT modtog oplysning om en pengeoverførsel fra Tyskland på 6.000 Euro eller 44.736 kr., som klageren blev bedt om at dokumentere og redegøre for. SKAT indhentede herefter kontoudtog for 2 bankkonti tilhørende klageren for perioden 1. december – 31. december 2013 hos [finans1]. SKAT konstaterede i forbindelse med gennemgangen af klagerens kontoudtog indsætninger på klagerens bankkonto af ukendt oprindelse fra både ind- og udland.

Klageren forklarede i forbindelse med SKATs forslag til ændring af skatteansættelsen, at der var tale om indtægter fra salg af privat indbo, nettooverskud fra casino, samt samleverens andel af fælles private udgifter.

Klageren erkendte at have indtægter fra udlejning af beboelsesejendommen og har overfor SKAT oplyst resultat heraf til -17.279 kr. for 2010, -9.701 kr. for 2011, -1.365 kr. for 2012 -48.455 kr. for 2013. SKAT modtog disse oplysninger 15. januar 2015.

Resultaterne er opgjort således:

Opgørelsen er ikke dokumenteret ved underliggende bilag.

SKAT har anset følgende indbetalinger og udbetalinger på klagerens konti for at vedrøre ejendommen:

SKAT fremsendte forslag til ændring af skattepligtig indkomst den 28. oktober 2014, som blev annulleret efter nye oplysninger. SKAT fremsendte herefter et nyt forslag til ændring af skattepligtig indkomst den 18. februar 2015. SKAT ansatte overskud af udlejningsejendom skønsmæssigt, samt forhøjede den skattepligtige indkomst med indsætninger på bankkonti, som de ikke fandt der ikke var redegjort for. Herudover nedsatte de ejendomsværdiskatten for årene, hvor ejendommen var udlejet.

SKAT har anset følgende indsætninger på klagerens konti som skattepligtig indkomst:

2010:

2011:

2012:

2013:

Klageren har oplyst, at indsætninger fra [finans2] var samleverens, da SKAT havde spærret hans konti, og han derfor var nødt til at bruge klagerens konto. Der var tale om penge til betaling af fælles private udgifter både i Danmark og Spanien.

Der er indsat 291.005 kr. og hævet 70.930 kr. via [virksomhed9]. Klageren har oplyst, at der var tale om transaktioner fra et casino beliggende på Cypern. Det er imidlertid oplyst i sagen, at [virksomhed9] Ltd. er en finansiel virksomhed og siden 2010 har været et underselskab til MasterCard.

Klageren har endvidere oplyst, at indsætninger på hendes konto desuden dækker over salg af privat indbo som følge af flytning til Spanien og udlejning af ejendom. Der findes ikke dokumentation herfor.

I forbindelse med klagesagens behandling har klageren fremlagt:

Lejekontrakt vedr. udlejning af [adresse1], hvoraf fremgår, at klageren udlejede ejendommen fra den 1. februar 2010 for 8.000 kr. pr. måned med tillæg af et fast vandbidrag på 300 kr. pr. måned. Beløbet skulle indbetales på klagerens konto i [finans1].

(indsæt relevante oplysninger om det eventuelle materiale, klageren har fremsendt til Skatteankestyrelsen. Det kan være erklæringer, hvor det vil være relevant at oplyse om dato, udsteder, underskrift eller ej, eller lignende oplysninger)

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med 222.754 kr. for indkomståret 2010, 210.940 kr. for indkomståret 2011, 124.380 kr. for indkomståret 2012 og med 70.692 kr. for indkomståret 2013.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”...

Du er ikke omfattet af bekendtgørelse 2013-05-22 nr. 534 § 1, der giver en kortere ligningsfrist til personer med enkle økonomiske forhold.

Jfr. § 2, nr. 1 i denne bekendtgørelse er erhvervsmæssig virksomhed i form af en udlejningsejendom og jf. nr. 4, som omfatter udenlandsk indkomst, ikke at betragte som enkle økonomiske forhold.

Endvidere gælder den korte ligningsfrist ikke, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter SKFVL § 27 er opfyldt. Se mere herom efterfølgende.

Jfr. SKFVL § 26 kan SKAT ikke afsende varsel om ændring af en ansættelse af indkomst - eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomståret udløb.

Dog kan SKAT jf. SKFVL § 27, uanset fristerne i SKFVL § 26, foretage eller ændre en ansættelse af indkomst - eller ejendomsværdiskat efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told-eller skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Ovenstående beløb kommer alene til beskatning på baggrund af SKAT' s henvendelse til dig på baggrund af modtagne oplysninger om overførsel af udenlandsk valuta til din private konto. Du burde have selvangivet beløbene og kunne evt. have søgt rådgivning herom.

SKAT finder på den baggrund det berettiget at anvende skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 litra 5, da handlemåden kan betragtes som groft uagtsom.

Ifølge SKFVL § 27, stk. 2 kan en ansættelse dog kun foretages i de stk. 1 nævnte tilfælde såfremt de varsles senest 6 måneder efter SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristen i § 26.

Denne 6 måneders frist begynder tidligst den 22. september 2014, hvor SKAT modtager de ønskede kontoudtog fra [finans1] A/S.

...

Det godkendes, at du og [person5] (...) opretholder samliv og en form for fælles økonomi i perioden den 1/1 2010 – til medio juni 2011, hvor du har oplyst, at du endelig flytter tilbage til Danmark.

Du har ikke dokumenteret faktisk ophold samt skattepligt i Spanien i perioden, herunder indsendt dokumentation for faktisk betalt skat til Spanien. Dette er dog uden betydning, da du stadig er at betragte som fuld skattepligtig til Danmark, qua din adgang til bolig i Danmark.

Da du ikke har fremsendt nogen form for dokumentation for udlejningens omfang, nærmere bestemt dokumentation for, at udlejningen er sket på bestemte vilkår om u-opsigelighed, er du stadig at betragte som fuld skattepligtig til Danmark, jf. KSL § 1, da du har rådighed over en bolig.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af SK § 4.

Jfr. indberettede oplysninger er det alene dig, som ejer de to konti i [finans1] A/S, som SKAT har modtaget kontoudtog for. [person5] (...) har forklaret, at i boede sammen i Spanien og at han benyttede din konto på grund af, at hans egen konto var spærret. Kontoen blev også brugt til betalinger af udgifter i både Spanien og Danmark.

Ved gennemgangen kan det konstateres, at din konto også bliver anvendt til at betale de månedlige ydelser på et Mastercard. Dette sker månedsvis til og med marts 2011. Da du ikke ses at have et Mastercard anses det for at være betalinger relateret til [person5] (...).

I perioden 1/1 2010 - 15/6 2011 ses der derfor bort fra indsætninger på dine konti, der klart kan identificeres til at blive overført fra [person5] (...).

Efter Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra c og Statsskatteloven § 5 b er gaver mellem parter uden for den gaveafgiftspligtige personkreds, jf. boafgiftslovens § 22, som udgangspunkt indkomstskattepligtige.

En gave kan foreligge f.eks. som en aktuel overdragelse af et formuegode, som et løfte om en fremtidig ydelse eller som en eftergivelse af gæld, og gaveydelsen kan bestå i såvel overdragelse af ting som arbejdsydelser og brugsrettigheder, se f.eks. SKM2009.123.BR og SKM2010.459.ØLR.

Der foreligger også en gave, når et gode overføres fra en persons formue til en andens mod et vederlag, der afviger fra handelsværdien.

I civilretten defineres en gave traditionelt som en hel eller delvis vederlagsfri formuefordel, der ydes som et udslag af gavmildhed, i gavehensigt. I skattelovgivningen findes derimod ingen definition af, hvad der entydigt skal forstås ved en gave. Det er dog en ufravigelig betingelse i skatteretten for at behandle en ydelse som en gave, at der foreligger en vederlagsfri formuefordel.

Jfr. SL § 4 er gaver, hvor gave-giver og modtager ikke er i gavemiljø, omfattet af skattepligten. Alene en begrænset kreds af personer, nær familie eller grundet ægteskab/samliv, er omfattet af reglerne, hvor gaver i stedet berigtiges ved gaveafgift.

Du ses ikke at være i gavemiljø med [person5] (...) efter medio juni 2011, hvor jeres samliv ophører, da du på dette tidspunkt flytter permanent tilbage til Danmark ifølge dine bemærkninger omkring flytning til og fra Spanien i mail af 15. januar 2015.

Indsætninger fra [person5] (...) og er derfor almindelig skattepligtig indkomst, såfremt der er tale om gaver, f.eks. sidestillet med underholdsbidrag.

I mail af 20. november 2014 skriver du, at indsætninger fra [finans2] i 2012 (kr. 29.335,00) og i 2013 (kr. 53.881,00) er til betaling af udgifter i Danmark og Spanien.

Teksten er den samme som anvendes for årene 2010 og 2011, hvor det anerkendes, at i har et samliv og et økonomisk fællesskab.

I 2012 og 2013 har du ikke udgifter i Spanien og du er ikke samlevende med [person5] (...). Indsætningerne godkendes derfor ikke som værende en del af jeres fælles økonomi. I stedet er der tale om gaver, der indgår i dit almindelige privatforbrug og skattepligtige efter statsskatteloven § 4.

Du skriver ligeledes, at udenlandske overførsler kr. 10.637,20 den 12/1 2011 og kr. 44.652,00 den26/7 2011 er honorarer til [person5] (...), indbetalt på din konto, da SKAT har spærret [person5] (...)s konto.

Der er ikke indsendt nogen form for dokumentation for udenlandsk overførsel kr. 10.637,20 og der fremgår ikke yderligere oplysninger af bankens kontoudtog.

Indsætningen er ikke identificeret, som andet end tilhørende dig og derfor som udgangspunkt skattepligtig jf. statsskatteloven § 4.

Udenlandsk overførsel kr. 44.652,00 er på den modtagne kontroloplysning anført "salary [person5] (...)” og antages derfor for at være honorar til ham.

Beløbet bliver dog indsat på din konto efter, at I ikke er samlevende mere og beløbet ses ikke at blive overført til [person5] (...) efterfølgende.

Da beløbet således er overført til din konto for derefter at indgå i dit almindelige privatforbrug er det at betragte som en gave og derfor skattepligtig jf. statsskatteloven § 4.

Beløbene overført fra [person5] (...) kan være medgået til udgifter til den fælles udlejningsejendom, men da der ikke er indsendt dokumentation herfor kan dette ikke lægges til grund. Der ses ikke at blive betalt løbende udgifter til ejendommen umiddelbart efter indsætningerne foretages.

Hvis overførslerne fra [person5] (...) er udtryk for betaling af ekstraordinære store driftsudgifter til - eller forbedringer på udlejningsejendommen skal der indsendes regnskab og dokumentation herfor.

Det bemærkes at for perioden 2/2 2010 - 4/7 2011 indsættes huslejeindtægten på din konto i [finans1] A/S. Denne lejeindtægt anses for i det store hele at kunne dække ejendommens løbende og almindelige driftsudgifter.

Efterfølgende under punkt 2 – Udlejning af ejendommen, [adresse1] (...), [by1] indgår både kendte og skønsmæssigt ansatte driftsudgifter ved opgørelsen af resultat af udlejning.

Der henvises til efterfølgende bilag 1 side 18, gennemgang af kontoudskrifter for grundkonto [...66] og grundkonto med betaling [...90].

Bilag 1 specificerer de indbetalinger og overførsler, som SKAT ikke umiddelbart anser for at vedrøre udlejningsejendommen eller qua den beløbsmæssige størrelse eller tekst ikke fremstår som normale private transaktioner.

I mail af 20. november 2014 er følgende posteringer oplyst som værende salg af privat indbo:

Efterfølgende har du fremsendt kopi af faktura vedrørende køb af fjernsyn, BeoVision 9 m.m i alt kr. 143.322. Fakturaen er udstedt af [virksomhed10], [by1] til [person5] (...) den 20. juni 2007.

Ad. 1)

Pr. telefon den 28. november 2014 har [person5] (...) oplyst, at beløbet indbetalt af [...](...) ikke vedrører udleje af jord, men derimod salg af spisebord og stole m.v. Alt skulle sælges i forbindelse med flytning til Spanien og der var blandt andet også blevet afholdt auktion på ejendommen i januar (formoder 2010) over indboet.

Oplysningerne lægges til grund for, at der er tale om salg af privat indbo. Tidspunkt for indsætningen lægges til grund, da datoen ligger umiddelbar tæt på fraflytningstidspunkt.

Ad. 2)

Der ses bort fra kontant indsætning kr. 5.000,00 den 1/12 2010 på grund af beløbets størrelse.

Ad. 3 og 4)

Indsætningerne er blot forklaret som salg af privat indbo. Der er ikke indsendt yderligere dokumentation eller redegørelser herfor i form af bl.a. til hvem, hvad er solgt og hvortil.

Beløbene er af så usædvanlig størrelse at der med rette kan kræves nærmere redegørelser og dokumentation for at fastslå hvad indsætningerne dækker over.

Indsætningerne i alt kr. 30.200,00 betragtes derfor som skattepligtige på grund af manglende dokumentation eller lignende. Tidspunkterne for indsætningerne er ligeledes lagt til grund, da datoerne ikke ses at ligge omkring fraflytningstidspunkt.

Ad. 5)

Indsendelse af købsfaktura af 20/6 2007 er ikke dokumentation for, at indsætningerne af i alt kr. 46.200,00 vedrører salg af samme fjernsyn. Betalingsmønsteret anses også umiddelbart for usædvanligt såfremt det vedrører salg af et fjernsyn.

Den indsendte dokumentation kan derfor ikke umiddelbart lægges til grund for, at indsætningen ikke skal beskattes.

Endvidere er der også henset til, at der ikke er tale om ”fælles” indbo, idet du og [person5](...) ikke er samboende på salgstidspunktet og [person5](...) ses at være den egentlige ejer af fjernsynet. Såfremt du har fået overdraget fjernsynet til eget brug/salg foreligger der alene i denne overdragelse en gave – af usædvanlig størrelse – og derfor skattepligtig.

Ialt kr. 76.400,00 godkendes ikke umiddelbart som værende skattefrit salg af privat indbo på grund af manglende dokumentation og beløbenes størrelse. Der henvises til statsskatteloven § 4.

I mail af 20. november 2014 skriver du, at [virksomhed9] er modpostering casino i årene 2010 og 2011. Endvidere skriver du, at udenlandske checks 61.998,56 og udenlandsk overførsel 8.565,51 kr. er modpostering fra casino.

[virksomhed9] er ikke som du anfører i dine bemærkninger hertil et casino.

[virksomhed9] er en finansiel virksomhed, der bruges til penge- og betalingsoverførsler. Ifølge oplysninger fremfundet via internettet har [virksomhed9] Ltd. siden 2010 været et underselskab til MasterCard.

Der er ikke indsendt dokumentation for, hvorfra indsætningerne stammer, herunder om der er tale om skattefrie gevinster, der stammer fra casino.

Som udgangspunkt er alle indtægter skattepligtige jf. statsskattelovens § 4 uanset anvendelse. SKATs formodning er derfor, at overførslerne stammer fra ikke tidligere beskattede midler. Den konkrete indkomstkilde kan dog ikke fastslås.

Yderligere skattepligtig indkomst jf. indsætninger på bankkonti, der ikke er dokumenterede eller på anden måde med overbevisende begrundelser kan betragtes som værende skattefrie.

Det være sig gaver fra tidligere samlever eller ikke identificerede indsætninger i øvrigt.

Indkomståret 2010Kr. 188.337

Indkomståret 2011Kr. 174.958

Indkomståret 2012Kr. 88.735

Indkomståret 2013Kr. 53.881

Der henvises til statsskatteloven§ 4.

...

2. Udlejning af ejendommen, [adresse1], [by1]

...

Udlejning m.m.:

SKAT har ikke, på trods af anmodning herom, modtaget nogen form for dokumentation, herunder lejekontrakter, vedrørende udlejning af ejendommen, [adresse1].

I telefon pr. 28/11 2014 forklarede din repræsentant [person5] (...) (medejer af ejendommen), at lejekontrakterne ikke kunne fremfindes og de tidligere lejere havde oplyst til ham, at de heller ikke havde nogen.

Overskud ved udlejning ansættes derfor som udgangspunkt skønsmæssigt. Skønnet er baseret på de af [finans1] A/S fremsendte kontoudtog sammenholdt med dine opgørelser over udlejning fremsendt i mail af 15. januar 2015.

Ejendommen anses for overgået til erhvervsmæssig udlejning pr. 1. januar 2010 umiddelbart efter din fraflytning. Der er således tale om udleje et helt kalenderår og ingen begrænsninger i forhold til LL § 15J.

En flerårig udlejning af et enfamiliehus kan anses for erhvervsmæssig allerede i påbegyndelsesåret. Modsætningsvis anses ejendommen ikke som udlejningsejendom efter 30/4 2013, hvor lejerne fraflytter og der ikke ses at ske nogen form for udlejning eller forsøg herpå efter dette tidspunkt.

Du har oplyst, at der ikke er indtægter i forbindelse med udlejning eller bortforpagtning af den tilhørende jord til ejendommen.

Pr. 22/11 2013 indsættes et beløb kr. 10.000 fra [person6]. Af teksten på kontoudskriften fremgår "arealoverførsel".

Beløbet anses for at vedrøre en skattepligtig "overdragelse" af jordstykke til nabo [person3] (...), som på det tidspunkt er ejer af [adresse4].

Overdragelse kan i den forbindelse både vedrøre en forpagtningsindtægt eller egentlig salg af jord. Det kan ikke fastslås ud fra foreliggende oplysninger ved SKAT, ligesom der ikke er indsendt bemærkninger eller dokumentation herfor fra dig.

Beløbet vil i begge tilfælde være skattepligtigt, men ved et egentlig salg skal der fradrages en købesum ved opgørelse af fortjeneste.

Endvidere er fortjeneste ved salg af fast ejendom, herunder grund, kapitalindkomst efter personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 14 og ejendomsavancebeskatningslovens § 1.

Der henvises i øvrigt til reglerne som fremgår af lovbekendtgørelse 2013-09-30 nr. 1200 om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom (ejendomsavancebeskatningsloven).

I indeværende forslag til ændring af skatteansættelserne for indkomstårene 2010-2013 begge inkl. medregnes kr. 10.000 ved opgørelse af udlejningsejendommens overskud i indkomståret 2013, da der ikke er modtaget yderligere redegørelser eller dokumentation for forholdet.

Lejeindtægt:

Husleje pr. måned anses at udgøre kr. 8.300 pr. måned indtil 30/4-2013. Efter denne dato er der ikke tilmeldt nogen personer på adressen.

Det er sandsynligt, at der på et eller flere tidspunkter i dette tidsforløb er sket en stigning i huslejebeløbet, men på grund af beløbets sandsynligvis ringe størrelse og deraf følgende ikke større skattemæssige betydning foretages der ikke yderligere herved.

I opgørelsen over udlejningen for indkomståret 2010 medregner du kr. 91.300 i lejeindtægt, hvilket svarer til 11 måneders husleje. Jfr. oplysninger fra folkeregisteret tilmeldes lejerne pr. 15. januar 2010, hvilket svarer til 111/2 måned.

Lejeindtægten medregnes ud fra den periode, hvor der har været tilmeldt personer på adressen efter din og medejers fraflytning og opgøres til følgende:

Udgift til vand:

Pr. telefon den 28. november 2014 har din repræsentant [person5] (...) forklaret, at den månedlige lejeindtægt indeholdt kr. 300 til a'conto betaling af vand.

I opgørelserne over udlejning fratrækkes udgift til vand med kr. 9.752 i 2011, kr. 21.467 i 2012 og kr. 10.866 i 2013.

Ved gennemgangen af dine konti, ses der ikke at være afholdt udgifter som kan relateres til forbrug af el, vand og varme på ejendommen i udlejningsperioden.

Efter 1/5 2013, hvor der ikke er tilmeldt personer på ejendommen, bliver der 2/9 og 2/12 2013 betalt til [virksomhed7]. SKAT formoder, at disse betalinger er knyttet til denne ejendom.

Der godkendes ikke fradrag for udgift til vand på grund af manglende dokumentation for udgiftens størrelse (specificeret på faktura-niveau) og betaling heraf, altså hvem der afholder udgiften.

Eventuel dokumentation skal ligeledes indeholde afregning af vand overfor lejer, såfremt dette sker. Kr. 300 er oplyst til at være et a'conto beløb pr. måned og der må forventes at ske en årlig afregning med lejer.

Såfremt der indsendes dokumentation for udgiftens størrelse, hvem der betaler samt afregning overfor lejer vil husleje indtægten skulle reduceres for den betalte a’conto vand, da afregning af faktiske udgifter træder i stedet.

Diverse udgifter:

Der vil altid være nogle driftsudgifter tilknyttet en udlejningsejendom.

I opgørelserne over udlejning fratrækkes udgift til diverse med kr. 18.300 i 2010, kr. 10.000 i 2011, kr. 10.000 i 2012 og kr. 10.000 i 2013.

Der godkendes ikke fradrag for udgift til diverse kr. 18.300 i 2010 på grund af manglende dokumentation for udgiftens størrelse.

Der godkendes ligeledes ikke fradrag for udgift til diverse kr. 10.000 i 2013 på grund af manglende dokumentation for udgiften størrelse.

Af bilag 2, side 20 fremgår betalinger, som ud fra tekst og beløb kan være sådanne driftsudgifter. Det er f.eks. slamsuger, skorstensfejer og vvs. Der er ikke modtaget nogen form for dokumentation herfor, men skønsmæssigt godkendes kr. 12.000 pr. år svarende til kr. 1.000 pr. måned til fradrag for almindelige vedligeholdelsesudgifter.

De i bilag 2 nævnte betalinger kan rummes heri.

For indkomståret 2013 godkendes kr. 4.000 til fradrag for diverse udgifter svarende kr. 1.000 pr. måned i udlejningsperioden 1/1 – 30/4 2013.

Ejendomsskat:

Ejendomsskat fremgår af indberettede oplysninger til SKAT.

Fradrag godkendes alene som indberettet til SKAT, da der ikke er indsendt dokumentation.

Terminer:

I opgørelserne over udlejning fratrækkes udgift til terminer med kr. 65.501 i 2010, kr. 71.944 i 2011, kr. 50.168 i 2012 og kr. 39.406 i 2013.

Ved gennemgang af selvangivelserne for indkomstårene 2010 - 2013 begge inkl. med tilhørende årsopgørelser ses der at være fratrukket prioritetsrenter til [finans1], svarende til din ejerandel 50 %.

Da der ikke er indsendt nogen form for dokumentation godkendes fradrag for prioritetsrenter alene med det indberettede og allerede selvangivne/fratrukne beløb.

Ejendomsværdi skat – sameje:

Ejendommen er ejet i lige sameje med [person5] (...)

Af dine bemærkninger i mail fremsendt til SKAT den 15. januar 2015 fremgår:

Efter lejer fraflytter uset pr. 30/4 2013, har jeg benyttet huset i perioder, og [person5](...) har benyttet det når han har været hjemme fra Spanien.

Hvis en ejendom ejes af flere ejere, afhænger beskatning og opgørelse af ejendommens resultat af, om kun en eller flere (eller alle) ejere bor i ejendommen.

En skattepligtig, der ejer en ejendom i sameje med andre og selv bor i ejendommen, betaler kun ejendomsværdiskat af den del af ejendommen, som svarer til ejerandelen af ejendommen jf. EVSL § 13.

Ejendomsværdiskatten for ejendommen beregnes, som om ejeren var eneejer af ejendommen, hvorefter der betales ejendomsværdiskat af den andel, han eller hun ejer.

Det er kun medejere, der selv bor i /benytter ejendommen, som skal betale ejendomsværdiskat.

Der skal således ikke betales ejendomsværdiskat for indkomstårene 2010, 2011 og 2012 efter endt erhvervsmæssig udlejning pr. 1/5 skal der igen betales ejendomsværdiskat.

Da begge ejere benytter eller kan benytte ejendommen sker dette efter de almindelige regler.

Overskud ved udlejning af ejendommen ansættes jf. ovenstående betingelser og forudsætninger skønsmæssigt til som minimum at udgøre:

2010:

Indtægter:

Lejeindtægt, 111/2 måneder95.450

Udgifter:

Ejendomsskat jf. indberettede oplysninger14.616

Diverse udgifter, ansat ved skøn..12.00026.616

Overskud Kr. 68.834

Din andel heraf udgør 50 % eller kr. 34.417.

Ejendomsværdiskat er selvangivet til kr. 7.108 for indkomståret 2010. Beløbet tilbageføres, da du ikke bebor ejendommen eller har denne til rådighed.

Andel af renteudgifter til [finans1] er indberettet til SKAT med kr. 32.750, hvilket også er selvangivet.

2011:

Indtægter:

Lejeindtægt99.600

Udgifter:

Ejendomsskat jf. indberettede oplysninger15.636

Diverse udgifter, ansat ved skøn..12.00027.636

Overskud Kr. 71.964

Din andel heraf udgør 50 % eller kr. 35.982.

Ejendomsværdiskat er selvangivet til kr. 7.108 for indkomståret 2011. Beløbet tilbageføres, da du ikke bebor ejendommen eller har denne til rådighed.

Andel af renteudgifter til [finans1] er indberettet til SKAT med kr. 31.830, hvilket også er selvangivet.

2012:

Indtægter:

Lejeindtægt99.600

Udgifter:

Ejendomsskat jf. indberettede oplysninger16.311

Diverse udgifter, ansat ved skøn..12.00028.311

Overskud Kr. 71.289

Ejendomsværdiskat er selvangivet til kr. 7.108 for indkomståret 2012. Beløbet tilbageføres, da du ikke bebor ejendommen eller har denne til rådighed.

Andel af renteudgifter til [finans1] er indberettet til SKAT med kr. 25.627, hvilket også er selvangivet.

Din andel heraf udgør 50 % eller kr. 35.645.

2013:

Indtægter:

Lejeindtægt, 4 måneder33.200

”Arealoverdragelse” til nabo10.000

Udgifter:

Ejendomsskat jf. indberettede oplysninger, 4 måneder5.578

Diverse udgifter, ansat ved skøn, 4 måneder4.000 9.578

Overskud Kr. 33.622

Din andel heraf udgør 50 % eller kr. 16.811.

Ejendomsværdiskat er selvangivet til kr. 7.108 for indkomståret 2013. Beløbet tilbageføres forholdsmæssigt, da du ikke bebor ejendommen eller har denne til rådighed i hele indkomståret, men først fra 1/5-2013.

Andel af renteudgifter til [finans1] er indberettet til SKAT med kr. 20.377, hvilket også er selvangivet.

...”

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen kommet med følgende bemærkninger:

”...

Der er ikke i klagen ikke indarbejdet nye talmæssige opgørelser.

[virksomhed11] skriver:

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i første række overordnet gældende, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, for en ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2010 ikke er opfyldte, idet [person7] ikke har handlet hverken forsætligt eller groft uagtsomt. Derfor er indkomståret 2010 forældet i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk., da SKATs forslag til afgørelse er dateret den 18. februar 2015, hvilket er senere end 1, maj i det fjerde indkomstår efter udløbet af indkomståret 2010.

Endvidere gøres det gældende, at SKATs afgørelse af den 21. april 2015 for så vidt angår indkomståret 2010 er ugyldig, idet SKAT ikke fremkommer med en behøring begrundelse for, hvorfor SKAT finder, at der er hjemmel til at fravige udgangspunktet om, at en skattenedsættelse skal varsles senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. og forvaltningslovens §§ 22 og § 24, stk. 1 og 2. Det gøres gældende, at det direkte frem går af praksis fra Landsskatteretten, at SKAT i både forslaget til afgørelse og afgørelsen skal anføre en udførlig begrundelse for, hvorfor der er handlet groft uagtsomt eller forsætligt, og denne udførlige begrundelse mangler i SKATs afgørelse af den 21. april 2015.

SKATs bemærkninger hertil:

Jfr. afgørelse af 21. april 2015 skriver jeg følgende under sagsfremstillingens indledende afsnit - Skatteforvaltningsloven – frist for ændring af skatteansættelsen.

Jfr. SKFVL § 26 kan SKAT ikke afsende varsel om ændring af en ansættelse af indkomst – eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomståret udløb.

Dog kan SKAT jf. SKFVL § 27, uanset fristerne i SKFVL § 26, foretage eller ændre en ansættelse af indkomst – eller ejendomsværdiskat efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told-eller skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Ovenstående beløb kommer alene til beskatning på baggrund af SKAT’s henvendelse til dig på baggrund af modtagne oplysninger om overførsel af udenlandsk valuta til din private konto. Du burde have selvangivet beløbene og kunne evt. have søgt rådgivning herom.

SKAT finder på den baggrund det berettiget at anvende skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 litra 5, da handlemåden kan betragtes som groft uagtsom.

Til hvorvidt begrundelsen er mangelfuld skal endvidere bemærkes:

Der er ikke tale om noget kompliceret regelsæt. Hjemmel og begrundelse er anført, men kunne altid have været uddybet mere.

Jeg mener dog, at en eventuel begrundelsesmangel er af uvæsentlig betydning, da begrundelsen for fristoverskridelsen i øvrigt er åbenbar og uden betydning for [person7]s muligheder for at påklage afgørelsen.

Der henvises til Den Juridiske Vejledning, afsnit A.A.7.4.7. Begrundelse

Og A.A.8.3.2.1. Ekstraordinær varsling og ansættelse på SKATs initiativ.

[virksomhed11] skriver:

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i anden række overordnet gældende, at [person7] ikke skal beskattes af indsætninger på bankkonti i indkomstårene 2010-2013, jf. statsskattelovens § 4, idet der ikke er tale om yderligere skattepligt indkomst. Indsætningerne på [person7]s bankkonti i de pågældende indkomstår vedrører blandt andet betaling i forbindelse med, at [person7] solgte sit indbo inden en flytning til Spanien i 2009. Endvidere gøres det gældende, at en del af indsætningerne på [person7]s bankkonti er penge overført fra hendes kæreste/samlever, [person5](...), der blev brugt til betaling af fælles private udgifter i såvel Spanien som Danmark. Derfor skal der ikke foretages en skønsmæssig forhøjelse af [person7]s skatteansættelse i indkomstårene 2010-2013 i relation til indsætninger på bankkonti, jf. statsskattelovens § 4.

I et tilfælde, hvor Skatteankestyrelsen mod forventning måtte finde, at der ikke er fremlagt tilstrækkeligt bevis for, at [person7] i indkomståret 2010 ikke skal beskattes af indsætninger på bankkonti hidrørende fra [person5](...), jf. statsskattelovens § 4, gøres det gældende, at der er tale om en gave, jf. boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d. [person5](...) og [person7] var i 2 år før indkomståret 2010 samlevende, hvorfor [person5](...) afgiftsfrit i indkomståret kan give [person7] en gave på kr. 58.700, jf. boafgiftslovens § 22, stk. 1, 1. punktum. Da gaven overstiger dette grundbeløb, skal der af den resterende del af gaven betales 15 % i afgift, jf. boafgiftslovens § 23, stk. 1, 1. punktum.

SKATs bemærkninger hertil:

SKAT har af flere gange bedt om dokumentation for indsætningerne på [person7]s konti.

Der er på intet tidspunkt indsendt egentlig dokumentation, men alene kommentarer om salg af indbo og overførsel fra spil.

Enkelte af de indsatte beløb er også i sagsbehandlingen godkendt som om de kunne stamme fra salg af indbo. Dette beror både på tidspunkt for indsætningerne samt beløbenes størrelse.

[person7] og som repræsentant for hende, [person5](...) har alene forklaret, at indsætningerne på [person7]s konti overført fra [finans2] stammer fra [person5](...). Dette er også lagt til grund i sagsbehandlingen. I perioden 1/1 2010 – medio 2011 anses disse således for at indgå i den fælles husholdning og der er ikke lagt et gaveaspekt ind i afgørelsen.

Det er ikke tidligere påstået i nogen af de indsendte forklaringer eller pr. telefon, at de indsætninger, hvormed skatteansættelserne er forhøjet, bl.a. benævnt [virksomhed9] i 2010 og frem til medio 2011 stammer fra samlever [person5](...).

[virksomhed11] skriver:

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i tredje række overordnet gældende, at SKAT ikke har foretaget en korrekt skønsmæssig opgørelse af overskud i forbindelse med udlejning af ejendommen beliggende [adresse1]. Det bestrides ikke, at der som udgangspunkt skal foretages en beskatning af overskud ved udlejning af den pågældende ejendom, jf. statsskattelovens § 4, men det bestrides, at SKAT har foretaget en korrekt skønsmæssig opgørelse heraf.

SKATs bemærkninger hertil:

Det opgjorte og beskattede overskud ved udlejning af ejendommen, [adresse1] (...) er som udgangspunkt ikke opgjort ved skøn.

Beklageligvis er teksten til feltændringer for felt 221 misvisende, hvad det angår. Teksten til beløbsændringer er ” Overskud af virksomhed/udlejningsejendom ansættes skønsmæssigt. Der henvises til statsskatteloven § 4 og § 6.”

Teksten er beklageligvis ikke blevet korrigeret i forhold til det udsendte (og herefter annullerede) forslag af 28. oktober 2014. Dette forslag blev annulleret ved udsendelse af fornyet forslag af 18. februar 2015.

Det opgjorte overskud i forslag af 18. februar 2015 og uændret i afgørelse af 21. april 2015 indeholder kun et meget lille element af skøn, som i øvrigt er begrundet.

[person7] indsender regnskaber for udlejning for indkomstårene 2010 – 2013 vedhæftet i mail af 15. januar 2015 (akt nr. 17) og der fremsendes et fornyet forslag af 18. februar 2015, som blandt andet er baseret herpå.

Lejeindtægterne, som indgår i de indsendte regnskaber for 2010 – 2013 er dog i det store og hele lig med SKATs tidligere udøvede skøn over lejeindtægter i det annullerede forslag af 28. oktober 2014.

I regnskaberne 2010 - 2013 indgår udgifter til ejendomsskatter, vand og diverse. Disse fradrag er ikke er godkendt på grund af manglende dokumentation. Fradrag er som udgangspunkt alene godkendt jf. indberettede oplysninger til SKAT af ejendomsskatter og renteudgifter til realkredit.

Der indgår dog et skønselement i posten diverse udgifter, som er sat til kr. 1.000 pr. måned ud fra en almindelig betragtning, om at der selvfølgelig er udgifter i forbindelse med udlejning. Ved skønnet er henset til at udgifter, som ses at være betalt af de indsendte kontoudskrifter og som sandsynligvis er relateret til udlejningsejendommen i udlejningsperioden kan rummes heri.

I regnskaberne for 2011 og 2012 er fratrukket kr. 10.000 og der godkendes derfor skønsmæssigt yderligere kr. 2.000. For indkomstårene 2010 og 2013 reduceres det anførte i regnskaberne til et beløb sat i forhold til udlejningsperioden.

Af bilag 2, siderne 20-21 i afgørelse af 21. april 2015 fremgår betalinger, som ud fra tekst og beløb kan være sådanne driftsudgifter. Det er f.eks. slamsuger, skorstensfejer og vvs. Der er ikke modtaget nogen form for dokumentation herfor, men skønsmæssigt godkendes kr. 12.000 pr. år svarende til kr. 1.000 pr. måned til fradrag for almindelige vedligeholdelsesudgifter.

De i bilag 2 nævnte betalinger kan rummes heri og udgør:

...”

Skattestyrelsen kommet med følgende udtalelse i forbindelse med retsmøde:

”...

Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

I afgørelse af 21. april 2015 har SKAT forhøjet klagers skattepligtige indkomst for årene 2010 til 2013. Skatteankestyrelsen indstiller, at SKATs afgørelse stadfæstes. Skattestyrelsen kan ikke tiltræde dette og har nedenstående bemærkninger.

Udlejning

Klager har i perioden 15. januar 2010 til 30. april 2013 udlejet ejendommen på [adresse1], [by1]. Ejendommen var i lige sameje med klagers daværende samlever. Klager har ikke selvangivet indkomst i forbindelse med udlejningen. Klager har senere fremlagt et regnskab over udlejningen af ejendommen, men der er ikke fremlagt underliggende dokumentation herfor.

Det følger af statsskattelovens § 4, litra b, at indtægter ved fast ejendom er skattepligtig indkomst. SKAT har på baggrund af klagers kontoudskrifter skønnet hvilke indtægter og udgifter, der er relateret til udlejningen. Herudover er der skønnet et yderligere fradrag på 1.000 kr. om måneden.

Henset til, at klager ikke har fremlagt nogen form for underliggende dokumentation for sit eget opgjorte regnskab, samt at dette ikke kan indeholdes i klagers kontoudskrifter, fastholder Skattestyrelsen, at klager i indkomstårene 2010-2013 beskattes af hhv. 34.417 kr., 35.982 kr., 35.645 kr. og 16.811 kr.

Indsætninger på bankkonto

I SKATs afgørelse er der set bort fra indsætningerne, der klart ses at være overført fra [person5] (...) i perioden 1. januar 2010 til 15. juni 2011. Efter en fornyet gennemgang er det Skattestyrelsens opfattelse, at klager og [person5] (...) har været samlevende i alle påklagede indkomstår, hvorved der ligeledes ses bort fra indsætningerne i de øvrige indkomstår. Herved skal den skattepligtige indkomst nedsættes med hhv. 29.335 kr. i 2012 og 53.881 kr. i 2013.

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at de resterende indsætninger anses for skattepligtige for klager henset til, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at midlerne i forvejen er beskattet eller undtaget for beskatning.

Formalitet

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 kan der kan ske ansættelse af indkomstskat, uanset at fristerne i lovens § 26 er sprunget, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Klager har undladt at selvangive en række indsætninger på sin konto og har desuden undladt at selvangive overskud af udlejning. Skattestyrelsen finder, at dette mindst kan anses som groft uagtsomt. Der henvises til SKM2017.174.BR.

Herudover skal 6-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 være overholdt. Efter praksis i bl.a. SKM2018.481.HR starter denne frist på det tidspunkt, hvor skattemyndighederne er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der foreligger grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1. nr. 5.

Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at fristen tidligst kan regnes fra 22. september 2014, hvor SKAT modtog kontoudskrifter fra banken. Da forslaget til afgørelse er sendt 18. februar 2015 anses denne frist for overholdt.

...”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at forhøjelsen for indkomståret 2010 er ugyldig, at forhøjelserne for indkomstårene 2010-2013 skal frafaldes, samt at overskud ved udlejning af ejendom er forkert opgjort.

Klageren har anført følgende:

”...

Der nedlægges påstand om, at [person7]s skatteansættelse for indkomstårene

2010 nedsættes med kr. 222.754

2011 nedsættes med kr. 210.940

2012 nedsættes med kr. 124.380

2013 nedsættes med kr. 70.692

Påstanden fremkommer som følger:

...

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i første række overordnet gældende, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, for en ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2010 ikke er opfyldte, idet [person7] ikke har handlet hverken forsætligt eller groft uagtsomt. Derfor er indkomståret 2010 forældet i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, da SKATs forslag til afgørelse er dateret den 18. februar 2015, hvilket er senere end 1. maj i det fjerde indkomstår efter udløbet af indkomståret 2010.

Endvidere gøres det gældende, at SKATs afgørelse af den 21. april 2015 for så vidt angår indkomståret 2010 er ugyldig, idet SKAT ikke fremkommer med en behørig begrundelse for, hvorfor SKAT finder, at der er hjemmel til at fravige udgangspunktet om, at en skatteansættelse skal varsles senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, og forvaltningslovens § 22 og § 24, stk. 1 og 2. Det gøres gældende, at det direkte fremgår af praksis fra Landsskatteretten, at SKAT i både forslaget til afgørelse og afgørelsen skal anføre en udførlig begrundelse for, hvorfor der er handlet groft uagtsomt eller forsætligt, og denne udførlige begrundelse mangler i SKATs afgørelse af den 21. april 2015.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i anden række overordnet gældende, at [person7] ikke skal beskattes af indsætninger på bankkonti i indkomstårene 2010-2013, jf. statsskattelovens § 4, idet der ikke er tale om yderligere skattepligt indkomst. Indsætningerne på [person7]s bankkonti i de pågældende indkomstår vedrører blandt andet betaling i forbindelse med, at [person7] solgte sit indbo inden en flytning til Spanien i 2009. Endvidere gøres det gældende, at en del af indsætningerne på [person7]s bankkonti er penge overført fra hendes kæreste/samlever, [person5](...), der blev brugt til betaling af fælles private udgifter i såvel Spanien som Danmark. Derfor skal der ikke foretages en skønsmæssig forhøjelse af [person7]s skatteansættelse i indkomstårene 2010-2013 i relation til indsætninger på bankkonti, jf. statsskattelovens § 4.

I et tilfælde, hvor Skatteankestyrelsen mod forventning måtte finde, at der ikke er fremlagt tilstrækkeligt bevis for, at [person7] i indkomståret 2010 ikke skal beskattes af indsætninger på bankkonti hidrørende fra [person5](...), jf. statsskattelovens § 4, gøres det gældende, at der er tale om en gave, jf. boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d. [person5](...) og [person7] var i 2 år før indkomståret 2010 samlevende, hvorfor [person5](...) afgiftsfrit i indkomståret 2010 kan give [person7] en gave på kr. 58.700, jf. boafgiftslovens § 22, stk. 1, 1. punktum. Da gaven overstiger dette grundbeløb, skal der af den resterende del af gaven betales 15 % i afgift, jf. boafgiftslovens § 23, stk. 1, 1. punktum.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i tredje række overordnet gældende, at SKAT ikke har foretaget en korrekt skønsmæssig opgørelse af overskud i forbindelse med udlejning af ejendommen beliggende [adresse1] (...). Det bestrides ikke, at der som udgangspunkt skal foretages en beskatning af overskud ved udlejning af den pågældende ejendom, jf. statsskattelovens § 4, men det bestrides, at SKAT har foretaget en korrekt skønsmæssig opgørelse heraf.

...”

Klagerens repræsentant har udtalt sig ved et kontormøde med Skatteankestyrelsen. Der blev i den forbindelse fremlagt en lejekontrakt for [adresse1], hvoraf fremgår, at lejemålet var uopsigeligt fra udlejers side i 4 år, samt at huslejen udgjorde 8.000 kr. og a/c vand 300 kr. pr. måned. Repræsentanten fandt, at renteudgifter skulle fratrækkes i resultat af udlejning, da de vedrørte ejendommen.

Vedrørende indsætninger på klagerens konto, var der tale om, at løn medvidere fra hendes samlever blev indsat på hendes konto. Indsætninger fra [virksomhed9] stammede fra casinogevinster, som samleveren havde genereret, samt bidrag til deres fælles udgifter.

Udbetaling fra [virksomhed8], [adresse3], stammede fra samleveren og er efterfølgende overført til ham. Der forefindes ikke pt. dokumentation herpå.

Indsætninger fra [finans2] vedrører udbetalinger fra samleveren, som skulle dække hans andel af de fælles udgifter.

Klagerens bemærkninger til fremsendt sagsfremstilling:

”...

Vi fastholder vores indsigelser i overensstemmelse med den indgivne klage. Videre bemærkes, at Skatteankestyrelsen ved sit forslag til afgørelse foretager beskatning af en række indsætninger på bankkontoen, der udgør overførsler til [person7] fra hendes tidligere samlever.

I samleverens skattesag lægges det til grund, at han har været samboende, og haft bopæl sammen med [person7], hos [person7]s forældre i den omhandlede periode. [person7]s tidligere samlever nægter at have været samboende med [person7] i de omhandlede år, men i det omfang, det lægges til grund, at dette har været tilfældet, gøres det gældende, at de overførsler, der er foretaget fra samleveren, præcis som for den forudgående periode, hvor SKAT lægger til grund, at der var et samliv, ikke udgør skattepligtige overførsler, men et fælles forbrug til dækning af fællesudgifter m.v.

Bortset fra ovenstående giver Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse ikke for nuværende anledning til yderligere bemærkninger.

...”

Retsmøde i Landsskatteretten

Klagerens repræsentant udtalte sig ved et retsmøde med Landsskatteretten, hvor der også blev fremlagt materialesamling og påstandsdokument. Repræsentanten fastholdt påstanden om, at klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2010-2013 skal nedsættes. Indsætningerne på klagerens konto er ikke skattepligtig indkomst, da de stammer fra salg af privat indbo og indsætninger fra samlever til dækning af fællesudgifter. Klageren anses rent skatteretligt for at være samlevende med [person5] på tidspunktet for etablering af fælles husførelse, selvom de ikke bor sammen i hele perioden.

Skattestyrelsen fastholdt indstillingen afgivet d. 16. oktober 2019.

Landsskatterettens afgørelse

Materielt:

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905 H.

Udlejning

Indtægter ved fast ejendom er skattepligtig indkomst jf. statsskattelovens § 4, litra b.

Klageren bestrider ikke, at der skal ske en beskatning af overskud af udlejning, men at SKAT har fortaget en forkert beregning heraf.

SKAT har beregnet et overskud ved udlejning af ejendom, da klageren ikke har selvangivet indtægt ved udlejningen. SKAT har i mangel af dokumentation taget udgangspunkt i bankkontoudskrifter, hvoraf fremgår indtægter og udgifter relateret til udlejningen. SKAT har herefter udarbejdet et skønsmæssigt overskud ved udlejning for indkomstårene 2010-2013.

I henhold til statsskattelovens § 6, litra a og e, er der fradrag for den løbende drift og for almindelige vedligeholdelsesudgifter på ejendommen.

Klageren har fremlagt regnskab over udlejning af ejendom, men ingen form for underliggende dokumentation for udgifter og indtægter udover lejekontrakten, hvoraf den aftalte leje på 8.000 kr. samt a’conto vand på 300 kr. pr. måned fremgår.

Retten er enig i SKATs opgørelse af overskud af udlejning. Der henses her til klagerens kontoudskrifter og de indtægter og mulige udgifter, der kan være relateret til ejendommen, samt den manglende dokumentation herfor. Det bemærkes i øvrigt, at SKAT har indrømmet et skønsmæssigt fradrag pr. måned på 1.000 kr., som ligger over det beløb, der kan relateres til ejendommens udgifter i henhold til kontoudskrifterne.

Klageren har anført, at renteudgifter rettelig skal fradrages i overskud af udlejning, for at give et retvisende billede. Retten er ikke enig heri, da overskud ved udlejning er personlig indkomst i henhold til personskattelovens § 3, og renteudgifter af realkreditlån er fradragsberettiget som kapitaludgifter i henhold til personskattelovens § 4.

Indsætninger på bankkonto

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med henholdsvis 188.337 kr., 174.958 kr., 88.735 kr. og 53.881 kr. for årene 2010-2013, da de har konstateret, at indsætninger på klagerens bankkonto ikke kan følges til klagerens selvangivelse. SKAT har vurderet beløbene til at være skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c.

Klageren har fremført, at indsætningerne stammer dels fra salg af privat indbo, dels fra klagerens daværende samlever til dækning af fællesudgifter og dermed ikke er skattepligtig indkomst.

Skattestyrelsen har i deres indstilling anset klageren for at være samlevende med [person5] i alle årene 2010 - 2013. De anerkender derfor, at indbetalinger fra den tidligere samlever ikke anses for skattepligtig indkomst.

Landsskatteretten kan tiltræde Skattestyrelsens indstilling, hvorefter indbetalinger, som stammer fra den tidligere samlever til dækning af fællesudgifter, ikke anses for skattepligtig indkomst i årene 2010-2013.

Klagerens skattepligtige indkomst skal dermed nedsættes med 29.335 kr. i 2012 og 53.881 kr. i 2013, som vedrører indbetalinger fra [finans2].

Retten er enig med Skattestyrelsen i, at de konstaterede indsætninger, som ikke stammer fra den tidligere samlever, skal henføres til skattepligtig indkomst for klageren. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at klageren ikke har godtgjort, at de indsatte beløb på klagerens konto, ikke tilhører hende, eller at indsætningerne er uvedkommende for selvangivelserne for indkomstårene 2010-2013.

SKAT har anerkendt salg af indbo, som ligger i naturlig forbindelse med fraflytning af bolig. Retten anser ikke, at salg af indbo den 21. oktober 2011, 6. februar 2012, som ikke er dokumenteret med underliggende bilag, for at være undtaget fra beskatning. Der er henset til, at salg af indbo ikke er sket i naturlig forbindelse med fraflytning af bolig. Klageren har endvidere fremlagt en kvittering for den tidligere samlevers køb af et B & O anlæg, som dokumentation for salg af samme. Salget angives som 3 indbetalinger på klagerens konto på i alt 46.200 kr. Retten anser ikke en købskvittering som dokumentation for klagerens salg af B & O anlæg.

Derudover ses hyppige indsættelser af væsentlig størrelse på klagerens konto ofte at være sket med Mastercard. Det fremgår af sagen, at klageren ikke ejede et Mastercard.

Retten anser det derfor berettiget, at SKAT har anset klageren for skattepligtig af indsætningerne jf. statsskattelovens § 4.

Formalitet

Ifølge skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, skal SKAT varsle en ændring senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, og ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. SKAT har varslet ændringerne for indkomstårene 2011 - 2013 inden for den ordinære frist. Vedrørende indkomståret 2010 har SKAT varslet ændringerne efter udløbet af den ordinære frist.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan SKAT dog ændre den skattepligtige indkomst efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist i § 26, stk. 1, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at SKAT har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Der er konstateret mange indsætninger på klagerens bankkonto. Indkomsterne er af en sådan art, at de ikke er dækket af tallene på årsopgørelsen, og på den baggrund er det med rette, at SKAT ikke har anset klageren for omfattet af den korte ansættelsesfrist i bekendtgørelse nr. 1095 til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 5. pkt.

Klageren har ved ikke at selvangive overskud ved udlejning af ejendom samt pengeoverførslerne, bevirket at skatteansættelserne for 2010-2013, forsætligt eller groft uagtsomt er foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, hvorfor SKAT har været berettiget til at foretage en ændring i skatteansættelsen efter udløbet af ansættelsesfristen i skatteforvaltningslovens § 26, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er det endvidere en betingelse for ekstraordinær genoptagelse, at SKAT varsler ændring af en skatteansættelse senest 6 måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om de forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i lovens § 26. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT kom i besiddelse af det fornødne grundlag for at varsle en korrekt afgørelse om ansættelsen.

SKAT modtog 22. september 2014 dokumentation for de modtagne beløb via kontoudtog fra banken. Landsskatteretten finder, at SKAT på dette tidspunkt havde det fornødne grundlag for vurderingen af, om klager skulle beskattes af overførslerne. Derfor må 6 måneders fristen i § 27, stk. 2 regnes fra den 22. september 2014. SKAT har udsendt forslag til afgørelse den 18. februar 2015, hvorved fristen anses for overholdt.

Ansættelsen for 2010 må således tillige anses for rettidigt foretaget.

Klagerens repræsentant har anført, at afgørelsen er ugyldig, da SKAT ikke har begrundet i både forslag og afgørelse, hvorfor de finder, at der er hjemmel til at fravige fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

SKAT har i deres forslag af 18. februar 2015 samt afgørelse af 21. april 2015 påpeget, at oplysningerne udelukkende kommer til SKATs kendskab på baggrund af modtagne oplysninger om money transfer og SKATs henvendelse til klagerens banks. SKAT anfører både i forslag og afgørelse, at beløbene burde have været selvangivet og at klageren kunne have søgt rådgivning herom. SKAT finder derfor, at klageren har handlet groft uagtsomt i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, litra 5.

Landsskatteretten finder, at SKAT har begrundet både i forslag og afgørelse, hvorfor de anser, at klageren har handlet groft uagtsomt. Retten finder derfor ikke, at afgørelsen er ugyldig på denne baggrund.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse for indkomstårene 2010 og 2011, mens SKATs afgørelse for indkomståret 2012 nedsættes med 29.335 kr. og indkomståret 2013 nedsættes med 53.881 kr.