Kendelse af 15-01-2020 - indlagt i TaxCons database den 29-03-2020

Faktiske oplysninger

Virksomheden er en mindre restaurant, der i den omhandlede periode ejedes af [person1] i personligt regi. Restauranten blev drevet fra adressen [adresse1], [by1] under navnet [virksomhed1] med cvr-nr. [...1]. Virksomhedens indehaver driver i dag en anden type virksomhed under samme cvr-nummer.

SKAT(den nuværende Skattestyrelse) har i en aktion i forbindelse med projekt social dumping været på kontrolbesøg i virksomheden den 23. oktober 2014.

Virksomheden har blandt andet haft følgende ansatte:

Vedrørende disse personer foreligger der lønafregningsbilag og indberetninger til e-Indkomstregistret i perioden 1. april 2014-31. december 2014 med følgende oplysninger:

Der foreligger skriftlige ansættelsesaftaler for [person2] og [person3] hvoraf følgende fremgår:

[person2]:

Ansat 01.04.2014. Fast månedsløn på 8.000 kr. Indehaver har oplyst, at der er tale om løn efter skat. Den ugentlige arbejdstid er angivet til ”Fulltids”.

[person3]:

Ansat 01.04.2014. Lønnen er aftalt til 100 kr. pr. time, og den ugentlige arbejdstid er aftalt til 10 timer.

Der foreligger ingen ansættelseskontrakt for [person4].

SKAT har i forbindelse med kontrollen i virksomheden den 23. oktober 2014 interviewet virksomhedens indehaver og de medarbejdere, der var tilstede. Indehaveren oplyste blandt andet, at der var 4 ansatte, 1 fuldtidsansat og 2 deltidsansatte på henholdsvis 40 og 20 timer pr. måned. Indehaveren har endvidere overfor SKAT oplyst, at der ikke er skriftlige arbejdsplaner og der heller ikke er skriftlige notater over de enkelte medarbejderes faktiske arbejdstid. De enkelte medarbejdere holder selv styr på, hvor mange timer de arbejder. Revisor har oplyst, at han mundtlig får besked på, hvor mange timer den enkelte medarbejder har arbejdet.

De interviewede medarbejdere har oplyst, at lønnen normalt overføres til bankkonto, men at der er sket kontante a’conto udbetalinger.

Virksomhedens indehaver har den 23. oktober 2014 overfor SKAT oplyst, at han ikke kan stemme kassen af, da en del af salget sker via MobilPay og han alene har 1 gruppe i sit kasseapparat. Han kan derfor ikke se, hvilke salg der er kontante og hvilke der sker via MobilPay. Han indtægtsfører derfor dagens salg med det kontante beløb og MobilPay salgene en gang om måneden, når han får kontoudtog fra banken.

På møde med SKAT den 28. november 2014 har virksomhedens indehaver oplyst, at restauranten var lukket i industriferien, 3 uger. Indehaveren kunne ikke forstå, hvorfor der manglede indberetning af løn for 2 måneder. Indehaveren anførte, at [person3]s timeløn var 100 kr. pr. time. På SKATs forespørgsel om indehaveren fører kassekladde, havde indehaveren givet udtryk for, at han ikke ved, hvad en kassekladde er.

Af medarbejderen [person4]s forskudsregistrering for perioden fremgik, et frikortbeløb på i alt 49.055 kr. og en trækprocent på 38.

Af medarbejderen [person2]s forskudsregistrering for perioden fremgik, et fradrag på 0 kr. og en trækprocent på 37.

I forbindelse med klagen har virksomhedens revisor fremsendt erklæringer, hvor han den 20. januar 2015 har anmodet virksomhedens medarbejdere [person2], [person5] og [person3] oplyse, hvor meget de har haft i lønindtægt fra restaurant [virksomhed1] i perioden 1. april 2014 – 31. december 2014.

[person2] har anført:

”Løn incl feriepenge. 81.550 kr.

Udbetalt efter skat: 55.965 kr.”

[person5] har anført:

”Løn incl feriepenge. 3.150 kr.

Udbetalt efter skat: 1.624 kr.”

[person3] har anført:

”Løn incl feriepenge. 12.782 kr.

Udbetalt efter skat: 9.664 kr.”

SKATs afgørelse

SKAT har for perioden 1. april 2014 – 31. december 2014 pålagt virksomheden yderligere hæftelse for manglende tilbageholdelse af A-skat 37.022 kr. og manglende tilbageholdelse af arbejdsmarkedsbidrag 3.891 kr.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”...

Du hæfter for:

...

Bogføringsloven § 9 bestemmer, at enhver registrering skal dokumenteres ved bilag. I relation til lønudgifter, er det SKATs opfattelse, at der skal foreligge et lønningsregnskab eller andre dokumenter der viser hvornår den enkelte medarbejder har arbejdet. Det gælder i hvert fald for timelønnede hvor der ikke er fast arbejdstid.

Da du ikke har registreret, hvornår dine medarbejdere har arbejdet, opfylder du ikke denne pligt. Det er også SKATs opfattelse, at der ikke er foretaget en effektiv kasseafstemning og der ikke er ført et ordentligt kasseregnskab. Derfor er det ikke muligt at kontrollere hvad der er udbetalt til hver enkelt medarbejde. Det gælder især når medarbejderne har udtalt, at det forekommer at der udbetales a’contobeløb kontant, samtidig med der ikke fremgår a’contoudbetalinger af de lønsedler, som SKAT har set.

Ved udbetalinger af løn har du pligt til at tilbageholde A-skat og AM-bidrag, jf. Kildeskatteloven § 46 stk. 1. og § 48 stk. 1.

I det omfang dette ikke sker, eller sker med for lavt beløb hæfter du for den manglende indeholdelse, med mindre du kan godtgøre, at du ikke har udvist forsømmelighed jf. kildeskatteloven 69.

I juni og juli måned har du foretaget nul-indberetninger. SKAT finder det usandsynligt at alle de medarbejdere har holdt 2 måneders ferie, som din revisor oplyser, idet han skriver ”Der har ikke været udbetalt løn i Juni og Juli måned 2014, idet der er afviklet ferie i denne periode.”

Bortset fra at du har oplyst, at der har været ferielukket i 3 uger i juli, har du ikke kunnet sandsynliggøre at der ikke har været ansatte i de to måneder. SKAT finder det usandsynligt, at du har passet butikken alene i den resterende del af juni & juli måned.

SKAT ved ikke hvem der har fået løn, men følgende personer er ansat if. ansættelseskontrakterne:

Det er SKATs opfattelse, at disse personer er aflønnet i mindst en af de to måneder, i henhold til deres ansættelsesaftale.

SKAT skønner derfor lønudgiften for de to måneder til følgende:

Vedr. løn og tilbageholdelse af A-skat og AM-bidrag har vi følgende bemærkninger til den enkelte person.

[person2]:

Hun er aflønnet med 8.000 kr. efter skat. Hendes skattekort for 2014 viser en trækprocent på 37 % og ingen månedsfradrag, jf. Bilag 1. Ved skatteberegningen har din revisor anvendt et ”fradrag if. hovedkort” på 3.500 kr. Dette er forkert, idet hendes forskudsopgørelse viser at det månedlige fradrag er kr. 0. Ud fra data i forskudssystemet (Bilag 1) mener SKAT, at hendes løn m.m. skal beregnes således:

Da hun har været ansat fra og med april måned, har hun været ansat i 9 måneder.. Som nævnt ovenfor accepterer SKAT dog at der for juni & juli kun er sket 1 lønudbetaling, hvilket for hende giver 8 lønperioder i 2014. Hendes løn, skat, og AM-bidrag skal derfor opgøres således

[person3]

Iflg. hans ansættelseskontrakt er hans timeløn 100 kr. Du bekræfter også, at hans timeløn er 100 kr., men du har ikke nogen forklaring på, hvorfor der er indberettet en anden timeløn. Principielt er SKAT ikke uenig med din revisor I, at det er den udbetalte løn der er gældende, og at det er underordnet hvad der er aftalt. Men problemet er, at du bekræfter, at han får100 kr. i timen som aftalt, at du ikke kan bevise hvad der er udbetalt, jf. ovenfor omkring kasseafstemninger og acontoudbetalinger..

SKAT mener derfor, at der skal tages udgangspunkt i lønaftalen. Dog accepterer vi forklaringen om at han kun arbejde 20 timer de første 2 måneder.

Det bemærkes i den forbindelse at der ved skattetrækket skal anvendes bikortet, da hovedkortet anvendes med en anden arbejdsgiver. Hans trækprocent er 38 %

På samme måde som ved [person2] mener SKAT at der for juni & juli er sket e´n lønudbetaling, dækkende de to måneder

Derfor mener SKAT, at der skal indberettes følgende vedr. ham.

[person4].

Her har du kun tilbageholdt AM-bidrag, men ingen A-skat. Lønsedlerne viser ingen ”fradrag if. Hovedkort”, så der er ingen forklaring på hvorfor der ikke er tilbageholdt A-skat.

Iflg. hans skattekort (bilag 2) har han ingen månedsfradrag haft for perioden januar til oktober.

Det er først med virkning fra 1. november at han får et månedsfradrag, der overstiger hans løn.

Derfor har du været forpligtet til at tilbageholde A-skat til og med oktober måned.

På samme måde som ved [person2] og [person3] mener SKAT at der for juni & juli er sket e’n lønudbetaling, dækkende de to måneder.

Vi mener at du har været forpligtet til at tilbageholde følgende

Hvis der ikke sker indeholdelse af A-skat og/eller AM-bidrag, eller det sker med for lavt beløb hæfter du for den manglende indeholdelse, med mindre du kan godtgøre, at du ikke har udvist forsømmelighed. Det fremgår af jf. kildeskatteloven 69.

SKAT mener at du hæfter for de manglende indberettede A-skat og AM-bidrag.

Beløbene er følgende

SKAT sørger for at ovenstående bliver indberettet til eIndkomstregisret.

Øvrige punkter

SKAT vil senere udsende et særskilt forslag om pålæg om at du skal føre logbog.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klageren ikke hæfter for manglende tilbageholdelse af A-skat 37.022 kr. og manglende tilbageholdelse af arbejdsmarkedsbidrag 3.891 kr.

Klagerens repræsentant har i klagen som begrundelse for påstanden anført følgende:

”Denne ændring kan ikke godkendes, idet der ikke er afholdt lønninger ud over hvad, der er indberettet til skat.

Der vedlægges kopi af brev til Skat i [by1] af 23 02.2015, hvoraf det fremgår hvad der er udbetalt i brutto løn og hvad der er tilbageholdt i A-sakt og AM-bidrag, i den ovenfor angivne periode.

Der vedlægges kopi af bekræftet lønudbetalinger fra de ansatte, som er anvendt i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab.”

På telefonmøde med Skatteankestyrelsen anførte repræsentanten, at medarbejderne alene har fået udbetalt de beløb, som fremgår af erklæringer fra medarbejderne. Der foreligger erklæringer fra [person2] og [person3], men ikke fra [person4].

Repræsentanten anførte, at virksomheden var lukket i månederne juni og juli, men at han mente, at der var åbent for kunder, som ville afhente mad i restauranten. Han mente, at virksomhedsejeren selv havde udført arbejdet og der ikke havde været ansatte på arbejde. Til det forhold, at virksomhedsejeren til SKAT havde oplyst, at virksomheden alene havde været lukket 3 uger i juli i industriferien og han ikke kunne forstå, at der manglede lønindberetning for 2 måneder, bemærkede repræsentanten, at han mente, at restauranten havde været lukket hele juni og juli, men at kunderne kunne afhente mad med undtagelse af de 3 af ugerne.

Repræsentanten var enig i, at virksomhedens anvendelse af et månedsfradrag på 3.500 kr. for [person2], som i henhold til skattekortet ikke har et månedsfradrag var en fejl.

Vedrørende medarbejderen [person3] anførte repræsentanten, at medarbejderen ikke havde kvalifikationerne til en timeløn på 100 kr., hvorfor han alene fik 70 kr. i timeløn, som fremgår af lønsedlerne. Repræsentanten bemærkede, at medarbejderen var blevet fyret, hvis han ikke havde accepteret en lavere timeløn, idet han ikke havde kvalifikationerne til en timeløn på 100 kr. Til det forhold, at virksomhedsejeren og medarbejderen overfor SKAT har oplyst, at medarbejderen fik mindst 100 kr. i timen, bemærkede repræsentanten, at det ikke passer, da medarbejderen ikke havde kvalifikationerne til en løn på 100 kr.

Landsskatterettens afgørelse

Den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde arbejdsmarkedsbidrag og A-skat, er over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, med mindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side. Det fremgår af kildeskattelovens § 69, stk. 1, og af arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Forsømmelighed foreligger i de tilfælde, hvor en indeholdelsespligtig undlader at foretage indeholdelse i indkomstarter, der med rimelig klarhed falder ind under bestemmelsen i kildeskattelovens § 43.

Virksomheden har i henhold til de foreliggende lønafregninger og lønindberetninger udbetalt løn omfattet af kildeskattelovens § 43 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7 og § 8 i perioden 14. april 2014 – 31. december 2014. Virksomheden har indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af lønudbetalinger, hvorfor virksomheden har været vidende om, at der skulle indeholdes A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Virksomheden har dermed handlet forsømmeligt og hæfter derfor for eventuelt manglende indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7. Der henvises endvidere til Østre Landsrets dom af 7. november 2016, der er offentliggjort i SKM2017.117.ØL.

SKAT har foretaget et skøn over dele af de indeholdelsespligtige lønudbetalinger. SKAT har ved skønnet henset til de foreliggende ansættelseskontrakters oplysninger om løn, herunder timeløn samt indehaverens oplysning om løn og oplysning om, at der alene har været en ferieperiode på 3 uger i juni-juli 2014. SKAT har endvidere henset til oplysninger fra medarbejderne og de foreliggende lønafregningsbilag. Medarbejderne har oplyst, at lønudbetalingerne er sket via bankoverførsel og nogle gange ved aconto udbetalinger. Virksomhedens indehaver har oplyst, at der ikke er foretaget kasseafstemning. Landsskatteretten finder på baggrund heraf, at SKAT ved opgørelse af hæftelsen for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag har været berettiget til at skønne over de dele af de indeholdelsespligtige lønudbetalinger, hvor der er uoverensstemmelse mellem henholdsvis ansættelseskontrakterne og lønafregningsbilagene og det af parterne oplyste om de faktiske lønninger.

[person2] :

Medarbejderen [person2] havde en månedsløn efter skat på 8.000 kr. i henhold til ansættelseskontrakten og oplysning fra virksomhedens indehaver. Virksomheden har indberettet lønoplysninger for månederne juni og juli 2014 til 0 kr. Virksomhedens indehaver har oplyst, at virksomheden alene havde ferielukket i 3 uger i månederne juni og juli 2014, hvorfor det undrer ham, at der ikke er indberettet løn for månederne juni og juli 2014.

SKAT har på baggrund heraf forhøjet den indeholdelsespligtige løn med en måneds løn for perioden juni og juli 2014.

Af medarbejderens forskudsregistrering for perioden fremgik, et månedsfradrag på 0 kr. og en trækprocent på 37 %. Virksomheden har ifølge lønafregningsbilagene anvendt et månedsfradrag på 3.500 kr. og en trækprocent på 37.

SKAT har med udgangspunkt i medarbejderens forskudsregistrering for perioden 1. april 2014 – 31. december 2014 beregnet, at virksomheden med en månedsløn efter skat på 8.000 kr. burde have indeholdt 4.696 kr. i A-skat pr. måned og 1.104 kr. i arbejdsmarkedsbidrag pr. måned.

Af lønindberetninger til e-Indkomstregistret og revisorens opgørelse fremgår, at der er indeholdt A-skat med 2.640 kr. og arbejdsmarkedsbidrag med 925 kr. pr. måned i 7 måneder.

Det er ikke godtgjort, at det af SKAT udøvede skøn over den uregistrerede lønudbetaling i perioden juni – juli 2014 er foretaget på et fejlagtigt eller ufuldstændigt grundlag, eller at skønnet forekommer urimelige. Det er endvidere ikke godtgjort, at der er anvendt korrekt skattekort ved indeholdelsen af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag hos den ansatte.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse, hvor virksomheden er pålagt hæftelse for manglende indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

SKAT har opgjort hæftelsen for A-skat til 37.568 kr. for medarbejderen for perioden 1. april 2014 – 31. december 2014. Der er i perioden indeholdt A-skat for 18.480 kr. Yderligere hæftelse for A-skat udgør således 19.088 kr. SKAT har dog lavet en sammentællingsfejl, idet SKAT har opgjort den yderligere hæftelse til 19.178 kr., hvorfor hæftelsen for A-skat nedsættes med 90 kr. i forhold til SKATs afgørelse.

[person3]

Virksomhedens indehaver har oplyst, at medarbejderens timeløn i perioden var 100 kr. Af ansættelseskontrakten fremgår en timeløn på 100 kr. Medarbejderen har overfor SKAT oplyst, at han havde en timeløn på ca. 120 kr.

Af lønindberetninger til e-Indkomstregistret fremgår en timeløn på 70 kr.

SKAT har på baggrund af ovennævnte forhøjet den indeholdelsespligtige timeløn til 100 kr.

Virksomheden har indberettet lønoplysninger for månederne juni og juli 2014 til 0 kr. Virksomhedens indehaver har oplyst, at virksomheden alene havde ferielukket i 3 uger i månederne juni og juli 2014, hvorfor det undrer ham, at der ikke er indberettet løn for månederne juni og juli 2014.

SKAT har på baggrund heraf forhøjet den indeholdelsespligtige løn med en måneds løn for perioden juni og juli 2014.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse, hvor virksomheden er pålagt hæftelse for manglende indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

[person4]

Virksomheden har indberettet lønoplysninger for månederne juni og juli 2014 til 0 kr. Virksomhedens indehaver har oplyst, at virksomheden alene havde ferielukket i 3 uger i månederne juni og juli 2014, hvorfor det undrer ham, at der ikke er indberettet løn for månederne juni og juli 2014.

SKAT har på baggrund heraf forhøjet den indeholdelsespligtige løn med en måneds løn for perioden juni og juli 2014.

Virksomheden har indberettet AM-bidrag på 2.328 kr. og A-skat 0 kr.

Af medarbejderens forskudsregistrering for perioden fremgik, et frikortbeløb på i alt 49.055 kr. og en trækprocent på 38 %. Idet den samlede løn ikke har oversteget frikortbeløbet ses det at være korrekt, at virksomheden ikke har indeholdt A-skat.

SKAT har beregnet hæftelse for A-skat til 9.438 kr. og AM-bidrag til 2.686 kr. på baggrund af en bidragspligtig A-indkomst på 33.554 kr. SKAT har dog fejlagtigt sammentalt de beregnede månedlige AM-bidrag til i alt 2.606 kr.

SKAT har således anvendt forkert forskudsoplysning i relation til beregning af hæftelse for A-skat. Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse vedrørende A-skat og nedsætter hæftelsen for A-skat med 9.438 kr.

Det er ikke godtgjort, at det af SKAT udøvede skøn over den uregistrerede lønudbetaling i perioden juni – juli 2014 er foretaget på et fejlagtigt eller ufuldstændigt grundlag eller, at skønnet forekommer urimeligt.

Det af SKAT beregnede indeholdelsespligtige AM-bidrag ses at være korrekt. Der ses bort fra den fejlagtige sammentælling. Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse på dette punkt.