Kendelse af 26-09-2018 - indlagt i TaxCons database den 26-10-2018

Faktiske oplysninger

Klageren drev i indkomståret 2011 virksomheden [virksomhed1] som personlig virksomhed med CVR nr. [...1]. Virksomheden var registreret med branchekode 432100 – El-installation. Virksomheden er ophørt pr. 31. december 2011. Klageren havde ikke indsendt regnskab for 2011, hvorefter overskud af virksomhed blev ansat skønsmæssigt af SKAT til 240.000 kr. Der er angivet salgsmoms på totalt 86.313 kr. og købsmoms på totalt 89.348 kr. for indkomståret.

SKAT har anmodet klageren om oplysninger vedrørende virksomhedens regnskab, da klageren ikke har indsendt selvangivelse. Klageren har ikke indsendt oplysningerne til SKAT.

Klageren har solgt en ejendom beliggende på [adresse1], ligesom han har købt og solgt en varevogn i indkomståret. Klageren har solgt ejendommen for 1.190.000 kr. i juni 2011.

Klagerens husstand bestod i 2011 af klageren selv.

Skatteankestyrelsens privatforbrugsberegning

Skatteankestyrelsen har i forbindelse med klagebehandlingen udarbejdet følgende privatforbrugsberegning, hvori der er taget udgangspunkt i de på klageren indberettede oplysninger:

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens virksomheds overskud skønsmæssigt med 240.000 kr.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse for indkomståret 2011 anført følgende:

”...

Du har ikke indsendt det udbedte materiale, herunder regnskab 2011 og dokumentation vedrørende ejendomsavance jf. SKATs brev af 14.11.2014, hvorfor det ikke er dokumenteret at din nuværende skatteansættelse er for høj.

Du angiver at overskud af virksomhed i 2011 er kr. 0. Idet du ikke har indsendt virksomhedens regnskab, eller dokumentation for hvorledes du med et overskud af virksomhed på kr. 0 kan opretholde et passende privatforbrug, fastholdes det skønsmæssigt ansatte overskud. Der henvises til skattekontrollovens § 5 stk. 3 og § 6 stk. 1 og stk. 7.

Overskud af virksomhed er derfor fortsat skønsmæssigt ansat til kr. 240.000 ud fra dine personlige skatteoplysninger, og med henvisning til SKATs brev af 01.11.2012. Der er især lagt vægt på, at resultatet giver plads til et passende privatforbrug.

...”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at det skønsmæssige overskud af virksomhed for 2011 skal ansættes til 0 kr., subsidiært skal sagen hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Klageren har til støtte for sine påstande anført følgende: (indsæt klageren påstand/påstande i rækkefølge – eks. ”klageren har principalt nedlagt påstand om xxxx, subsidiært om at xxxx…)

”...

Faktum

Min klient drev i indkomståret 2011 virksomheden [virksomhed1] som personlig virksomhed.

I indkomståret 2011 gav virksomheden intet overskud, hvilket min klient tillige har meddelt SKAT.

SKAT har på trods heraf fastsat et skønsmæssigt overskud af min klients virksomhed til 240.000 blandt under henvisning til en af SKAT foretaget privatforbrugsberegning.

Anbringender

Det gøres overordnet gældende, at SKATs skønsmæssige fastsættelse er fejlagtig og hviler på en ikke-korrekt privatforbrugsberegning.

Det gøres særligt gældende, at min klients virksomhed ikke har givet overskud i indkomståret 2011, hvorefter min klient som følge af den af SKAT trufne afgørelse beskattes af et ikke-erhvervet virksomhedsresultat.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skattepligtige skal ifølge skattekontrollovens § 1 selvangive sin indkomst til SKAT. Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5, jf. § 3, stk. 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt. SKAT kan skønsmæssigt fastsætte en indkomst, så den giver skatteyderen mulighed for at have et rimeligt privatforbrug i indkomståret. Hvis der påvises en yderligere indtægtskilde for skatteyderen, kan indkomsten også forhøjes. Det følger af en fast praksis, og der er henvises til Højesteretsafgørelsen refereret i SKM2011.208H.

SKAT har ved ansættelsen henset til, at klageren ikke har indsendt regnskab for virksomheden, samt at den skønsmæssige forhøjelse giver plads til et passende privatforbrug.

Klageren har gjort gældende, at privatforbrugsopgørelsen hviler på forkerte oplysninger, samt at han ikke har haft overskud i sin virksomhed.

Landsskatteretten bemærker, at klageren ikke har indsendt regnskab for sin personlige virksomhed for indkomståret 2011.

Klageren har ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at han har haft en yderligere indtægt, der stammer fra ikke-skattepligtige midler eller midler, der allerede er beskattede.

Da det for klageren beregnede privatforbrug herefter ikke giver mulighed for, at klageren klageren/klagerens husstand kan have et rimeligt privatforbrug, har SKAT været berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af klagerens indkomst.

Retten har ligeledes henset til, at klageren har haft et aktivt CVR nr. i hele indkomståret, hvorfor det forventes, at der har været en grad af aktivitet. Dette understøttes af, at klageren i indkomståret har angivet såvel købs- som salgsmoms for virksomheden.

Det gennemsnitlige forbrug for 1 voksen, opgjort efter Danmarks Statistik, udgjorde i 2011 204.891 kr. Retten tiltræder, at den af Skatteankestyrelsen udarbejdede privatforbrugsopgørelse kan lægges til grund for et skøn over yderligere indkomst. Retten anser herefter, at overskud af virksomhed kan ansættes til 190.000 kr., hvorved det beregnede privatforbrug udgør 208.558 kr.

Efter den skønsmæssige forhøjelse ligger privatforbruget på linje med det forbrug, som kan anses for at være rimeligt i forhold til Danmarks Statistik.

Da der ikke ses at være påvist sagsbehandlingsfejl hos SKAT eller at være indsendt materiale, der kunne give grundlag for en fornyet behandling ved SKAT, finder retten ikke grundlag for at imødekomme klagerens subsidiære påstand om hjemvisning.

Landsskatteretten nedsætter overskud af virksomhed til 190.000 kr.