Kendelse af 27-06-2019 - indlagt i TaxCons database den 29-09-2019

Faktiske oplysninger

Klageren er hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed1] ApS med cvr-nr. [...1] (herefter selskabet). Klageren ejer 90 % af anparterne.

Selskabet har følgende formål:

”Selskabets formål er at drive landbrugsejendommen ”[virksomhed1]” samt køb og salg samt reparation af motorkøretøjer.”

Selskabet ejer ejendommen beliggende [adresse1], [by1]. Ejendommen er vurderet som landbrugsejendom og består ifølge BBR af stuehus, samt syv driftsbygninger.

Klageren har på kontormødet den 19. februar 2019 oplyst, at selskabet købte ejendommen som er beliggende [adresse2], [by1], i 1995 med henblik på udlejning. Klageren oplyste ligeledes, at ejendommen fra erhvervelsen og frem til 2009 var fremlejet til klagerens far og mor. Efter moderens død fraflytter klagerens far og ejendommen udlejes igen fra den 1. april 2009 og indtil udgangen af 2009.

Da de sidste lejere fraflytter ejendommen konstateres det, at der visse steder trænger vand ind i ejendommen.

Der påbegyndes en istandsættelse af ejendommen i 2010, som strækker sig til ultimo 2012. Dette har klageren dokumenteret ved at fremlægge bl.a. billeddokumentation.

Repræsentanten oplyste på kontormødet med Skatteankestyrelsen at det var klagerens hensigt, at ejendommen skulle udlejes efter istandsættelsen, som ejendommen hidtil havde været siden erhvervelsen i 1995 af selskabet. I 2012 bliver klager bekendt med den omfattende forurening på ejendommen, hvorfor han vælger selv at flytte ind på ejendommen, da det ikke længere er muligt at udleje eller sælge ejendommen.

Klageren flytter ind på ejendommen den 1. december 2012.

Ejendomsvurderingen for ejendommen var i 2012 og 2013 ansat af SKAT til henholdsvis 9.500.000 kr. og 10.500.000 kr. Vurderingerne har været påklaget til Landsskatteretten pga. den forurening på ejendommen klageren blev bekendt med i 2012. Landsskatteretten har som resultat heraf nedsat ejendomsvurderingen i 2012 og 2013 til 1.500.000 kr. i begge år. Landsskatteretten nedsatte ligeledes stuehusværdien fra 4.272.700 kr. til 1.351.200 kr. i 2012 og 2013.

Skattestyrelsen har på baggrund af de nye ejendomsvurderinger beregnet beskatningsgrundlaget som følgende:

s afgørelse

SKAT har beskattet klageren af værdien af fri bolig efter ligningslovens § 16, stk. 9, med henholdsvis 68.296 kr. i 2011, 73.934 kr. i 2012 og 215.567 kr. i 2013

Der er anført følgende i SKATs afgørelse:

”1.2. SKATs begrundelse og ændring

Du og din far [person1] ejer til sammen 100 % af anparterne i [virksomhed1] ApS. Du og din far opfylder således betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 4 stk. 1 og 2. for at være hovedanpartshaver i selskabet. Du skal derfor beskattes af værdi af fri bolig efter reglerne i ligningslovens § 16A stk. 1 jf. ligningslovens § 16 stk. 9.

Jf. den juridiske vejledning C.A.5.13.1.2.1. skal personer med væsentlig indflydelse over egen aflønning og hovedaktionærer i ansættelsesforhold beskattes af fri bolig som et personalegode. Se ligningslovens § 16 stk. 9, 2. pkt. Der er tale om B-indkomst jf. kildeskattebekendtgørelsens § 18 modsætningsvis. Der skal betales arbejdsmarkedsbidrag efter AMBL § 2, stk. 2, bortset fra de tilfælde der er nævnt i ligningslovens § 16, stk. 9, 13. pkt. (personer med bopælspligt efter anden lovgivning m.v.). En ansat hovedaktionær eller hovedanpartshaver er altid omfattet af reglen. Derudover er det en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, om en ansat er omfattet af reglen.

Beskatning af fri bolig sker ikke af den faktiske brug med af råderetten. Der skal således ske beskatning uanset om man bruger boligen eller ej.

Af den juridiske vejledning C.A.5.13.1.2.1 fremgår det, at begrebet ”stillet til rådighed” i forhold til bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 9 er vurderet i SKM2005.437.LSR. Landsskatteretten fandt, at værdien af fri bolig for en hovedanpartshaver og direktør for indkomståret 2001 skulle ansættes efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 9. Selvom en del af boligen havde været under ombygning en del af indkomståret, omfattede rådigheden hele året, uanset at hele huset ikke havde været til disposition. Se også SKM2009.93.ØLR, hvor landsretten fastslog, at det er rådigheden og ikke anvendelsen, der skal beskattes.

I perioden 1. januar 2011 – 30. november 2012 er der ikke tilmeldt personer på adressen [adresse1]. Boligen har således efter SKATs opfattelse stået til rådighed for dig og din far i perioden 1. januar 2011 – 30. november 2012 og for dig alene i perioden 1. december 2012 – 31. december 2013.

Det er således SKATs opfattelse, at du skal beskattes af værdi af fri bolig for hele perioden da [adresse1] har stået til din rådighed i hele perioden. For perioden 1. januar 2011 – 30. november 2012 skal du ikke beskattes af hele værdien af fri bolig, men kun 50 % af værdien.

For fordeling af værdi af fri bolig for perioden 1. januar 2011 – 30. november 2012 har SKAT taget udgangspunkt i reglerne om beskatning af fri sommerbolig i ligningslovens § 16 stk. 5.

Beskatning sker med 5 % af den offentlige ejendomsvurdering pr. den 1. oktober året før det aktuelle indkomstår. Til beløbet tillægges ejendomsskatter.

Værdi af fri bolig kan for indkomstårene opgøres således:

(...)

1.6. SKATs endelige afgørelse

I klagen anfører din revisor, at boligen i perioden 1. januar 2011 – 30. november 2012 har været ubeboelig grundet renovering af tagkonstruktionen samt gulvet var gravet op så der kunne installeres nyt centralvarmeanlæg. For perioden 1. december 2012 – 31. december 2013 er du enig i, at der skal ske beskatning af værdi af fri bolig. Dog med et lavere beløb end den offentlige ejendomsvurdering.

Det anføres tillige, at ejendommen er ramt af forurening grundet tidligere produktion af ammunition.

I forbindelse med at du ønsker at købe ejendommen af selskabet indhentes der mæglervurdering på handelsprisen for ejendommen. Det anføres, at grundet forurening på grunden ligger handelsprisen langt under den offentlige ejendomsvurdering.

Selskabet har anmodet om bindende svar på handelsprisen for overdragelse af ejendommen fra [virksomhed1] ApS til dig. Selskabet har påklaget SKATs afgørelse til Skatteankestyrelsen den 19. januar 2015.

Det anføres, at revisor mener at have dokumenteret, at ejendommen grundet renovering ikke har kunnet bebos i perioden 1. januar – 30. november 2012, og der dermed ikke skal ske beskatning af dig for værdi af fri bolig.

Det anføres tillige, at beskatningsgrundlaget ikke bør være den offentlige vurdering, men handelsværdien, da den offentlige ejendomsvurdering er højere.

For påstand om at der ikke skal ske beskatning for perioden 1. januar 2011 – 30. november 2012 skal SKAT henvise til SKM.2005.437.LSR, hvor en hovedaktionær blev beskattet af værdi af fri bolig for hele ejendommen selvom dele af ejendommen var under renovering.

SKAT skal også henvise til SKM.2012.66.VLR, hvor en hovedanpartshaver blev beskattet for hele perioden selvom ejendommen havde været udsat for et rotteangreb. Der skulle derfor ske beskatning for hele året.

I SKM.2013.269.BR blev en anpartshavers indkomst forhøjet med værdi af fri sommerbolig i Spanien til trods for, at sommerhuset i perioder havde været ubeboeligt. Beskatning sker alene af rådigheden, og ikke den faktiske brug.

Din revisor anfører, at der ikke skal ske beskatning på grundlag af den offentlige ejendomsvurdering, da handelsværdien er lavere. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 9, at SKAT skal benytte højeste værdi af enten den offentlige ejendomsvurdering eller anskaffelsessummen tillagt ejendomsforbedringer. Handelsværdien skal kun benyttes, når der ikke er en offentlig ejendomsvurdering. Der foreligger en ejendomsvurdering pr. 1. oktober året før det aktuelle indkomstår. Det er således SKATs opfattelse at SKAT skal benytte den offentlige ejendomsvurdering, da der ikke er lovhjemmel til, at benytte handelsværdien.

At selskabet har påklaget SKATs afgørelse f.s.v.a. den offentlige ejendomsvurdering kan ikke fører til, at SKAT skal benytte en anden værdi. Beregningsgrundlaget er den offentlige ejendomsvurdering for beboelsesdelen af ejendommen.

Til trods for der er konstateret forurening på grund har ejendommen jævnfør selskabets oplysninger været udlejet til 3. mand ligesom der har været hestehold på ejendommen.

Forureningen vurderes derfor ikke, at være af en sådan karakter, at beboelse ikke er mulig.

Beskatning sker ikke af den fulde værdi af ejendommen, men kun af boligens andel af den samlede offentlige vurdering.

For fordelingen mellem dig of din far i perioden 1. januar 2011 – 30. november 2012 tager SKAT udgangspunkt i fordelingen for sommerhus med hjemmel i ligningslovens § 16 stk. 5. For perioden 1. december 2012 – 31. december 2013 skal du alene beskattes af fri bolig, da du i denne periode har boet i ejendommen og den har således alene stået til rådighed for dig.

Med hjemmel i ligningslovens § 16A stk. 1 jævnfør ligningslovens § 16 stk. 9 kan værdi af fri bolig opgøres til følgende beløb som din skattepligtige indkomst skal forhøjes med.

SKAT er i forbindelse med klagesagen kommet med følgende udtalelse den 21. juli 2015:

”Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Klagen vedrøre beskatning af fri bolig for klager for [adresse2] [by1] ejet af klagers selskab [virksomhed1] ApS.

Det er klagers rådgiver opfattelse, at klager ikke skal beskattes af værdi af fri bolig for 2011 og 2012 da boligen var ubeboelig samt SKATs beregning af værdi af fri bolig er forkert idet den offentlige ejendomsvurdering er for høj.

For rådighed af fri bolig og beskatning af klager for 2011 og 2012 fastholder SKAT forhøjelsen af klagers indkomst. Selvom en bolig er under renovering skal en hovedanpartshaver fortsat beskattes af værdi af fri bolig med hjemmel i ligningslovens§ 16A stk. 1 jævnfør ligningslovens§ 16 stk. 9.

Det er rådigheden af fri bolig der beskattes ikke den faktiske brug af boligen. SKAT skal henvise til SKM.2005.437.LSR, hvor en hovedaktionær blev beskattet af værdi af fri bolig uagtet af boligen var under renovering.

For korrekt fastsættelse af værdi af fri bolig har SKAT brugt den offentlige ejendomsvurdering 1. oktober året før det aktuelle indkomstår.

Klager henviser til at klagers selskab har påklaget den offentlige ejendomsvurdering. Kommer Skatteankestyrelsen frem til, at den offentlige ejendomsvurdering skal ændres til en anden værdi, skal beskatning af værdi af fri bolig ændres tilsvarende med hjemmel i ligningslovens § 16A stk. 1, jævnfør ligningslovens § 16 stk. 9.

Hvis der kommer yderligere oplysninger fra klager, ønsker SKAT at blive hørt i sagen igen, inden Skatteankestyrelsen træffer afgørelse i sagen.”

SKAT er i forbindelse med klagesagen kommet med følgende udtalelse den 9. maj 2017:

”Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Skatteankestyrelsen har den 1. maj 2017 fremsendt skrivelse til SKAT, hvor man beder om kommentar til klagers skrivelse af 19. august 2015.

Klager gør indsigelse på to punkter.

Ad 1. Forkert beregningsgrundlag

Det fremgår af klagers indsigelse at der ved Skatteankestyrelsen versere en sag vedrørende ejendomsvurderingen. SKAT har i sin afgørelse brugt ejendomsvurderingerne pr. 1. oktober året før det aktuelle indkomstår. SKAT har således brugt det korrekte beregningsgrundlag. Måtte Skatteankestyrelsen komme frem til, at SKAT ejendomsvurdering ikke er korrekt skal der ske efterfølgende korrektion. På det foreliggende grundlag fastholder SKAT, at værdi af fri bolig er sket på korrekt grundlag.

Ad 2. Rådighed af fri bolig

SKAT fastholder, at der skal ske beskatning af værdi af fri bolig for klager. Vi skal henvise til SKATs skrivelse af 21. juli 2015.

Beskatning af værdi af fri bolig sker ikke af den faktiske brug men af rådighed af fri bolig. Det har således ikke betydning for beskatningen hvilken stand boligen har været i eller i hvilket omfang boligen er benyttet.

I SKM.2013.269.BR udtalte byretten i sin præmis "Det er ved vurderingen heraf uden betydning, at Sikke rent faktisk har benyttet ejendommen, ligesom det forhold, at ejendommen ikke var beboelig, ikke kan føre til et andet resultat.

Det fremgår endvidere af de fremførte påstande, at ejendommen havde flere skader så den ikke kunne bebos. Til trods for dette fastholdt retten, at der skulle ske rådighedsbeskatning. Det er SKATs opfattelse, at ejendommen i denne sag og i SKM.2013.269.BR er sammenlignlige. Byggeperiodens længde kan ikke ændre på rådighedsvurderingen.

I en sag om beskatning af fri sommerbolig til Vestre Landsret i SKM.2011.262.VLR byrettens præmisser i SKM.2010.525.BR. Byretten udtalte at" Det fremgår af oplysningerne fra A AIS i hvilke perioder, sommerhuset var udlejet til anden side. Herefter lægger retten til grund, at sommerhuset i de øvrige perioder har været stillet til rådighed for S, idet eventuelle ikke nærmere dokumenterede reparationer ikke kan ændre herpå. Som følge heraf, og da skattecenteret har opgjort udlejningsperioderne af huset til anden side i overensstemmelse med skrivelsen fra A AIS, tager retten Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge" Også i denne sag kom Landsretten frem til, at det var råderetten, der beskattes og ikke den faktiske brug. Det at sommerhuset efter udlejning skulle istandsættes førte ikke til at hovedaktionæren ikke skulle beskattes af fri sommerbolig.

I TfS.2009.903.H blev en eneanpartshaver, hvis selskab havde erhvervet en hotelejerlejlighed, blev anset for skattepligtig af værdien af fri sommerbolig i ikke udlejede perioder, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 9, og § 16, stk. 5. Det var ubestridt, at eneanpartshaveren ikke havde benyttet sommerboligen. Højesteret henså til, at der efter forarbejderne til loven skal ske beskatning af den blotte rådig­ hed over lejligheden, og at det derfor var afgørende, om sommerboligen efter en konkret vurdering var stillet til eneanpartshaverens rådighed. Ved denne vurdering henså retten til, at selskabet, der i øvrigt ikke drev udlejningsvirksomhed, havde erhvervet lejligheden på vilkår, der måtte anses for udformet med henblik på at sikre adgang til en vis brug for ejeren. Højesteret tillagde det endvidere betydning, at eneanpartshaveren, der måtte sidestilles med selskabet, var den eneste, der havde ad­ gang til at benytte lejligheden til eget brug.

Der fremgår således klart af domspraksis, at det er råderetten over et gode der beskattes og ikke den faktiske brug af godet. At [adresse2] i en længere periode har været under ombygning/renovering kan ikke ændre på dette.

At klagers søn selv har stået for en del af arbejdet ved siden af sit normale arbejde og arbejdet derfor har taget længere tid kan heller ikke fører til et resultat om, at der ikke skal ske beskatning.

SKAT lægger også vægt på at klager selv oplyser "Da ejendommen endvidere både indvendigt og udvendigt fremstod slidt og utidssvarende, blev det ved lejerens fraflytning at istandsætte ejendom­ men. Ejendommen havde på daværende tidspunkt ikke været istandsat siden medio 1990'erne"

Det er SKATs opfattelse, at en bygning der er istandsat for ca. 15. år siden ikke kan være i en sådan stand og forfatning, at det kræver en fuldstændig ombygning af huset. Den eneste fejl, der var på bygningen ved lejernes fraflytning var der trængte vand i visse steder på ejendommen.

Der er efter SKATs opfattelse ingen årsagssammenhæng mellem etablering af gulvvarme, overgang til pillefyr samt nyt tag og det, at der trængte vand ind visse steder på ejendommen.

Det arbejdet der er udført på ejendommen er ikke udbedring af skader i forbindelse med eventuelle vandskader men er alene en modernisering og ombygning af ejendommen. At ejendommen ikke har været bebolig i en perioden fordi gulvet har været brækket op da der skulle indlægges gulvvarme har således ikke skyldes en skade på ejendommen men alene en beslutning fra klagers siden om en ombygning og forbedring af ejendommen. Det kan ikke fører til, at ejendommen i skattemæssig henseende ikke har stået til rådighed for klager. Det er klager selv, der har besluttet det omfattende arbejde på sit selskabs ejendom samt at byggeperioden skulle være længere grundet egne forhold.

At der i august 2010 på førstesalen er fjernet gulve, lofter m.v. kan heller ikke tilskrives, at der trængte vand ind på ejendommen men alene klagers ønsker om, at istandsætte og ombygge husets værelser efter de behov klager og klagers familie nu har.

At klager har truffet en beslutning om en nok så omfattende renovering og istandsættelse af sit selskabs hus kan ikke fører til, at der ikke skal ske beskatning. At f.eks. køkkenet ikke lever op til 2010 krav i forhold til medio 1990'erne i form af farve, form, teknologisk udvikling af hårde hvidevare etc. bevirker ikke, at det køkkenet ikke har været funktionsdygtigt. Det er således alene et ønske fra klager om at få et "201O" køkken, der har betydet, at køkkenet er nyt. At køkkenet således i ombygningsperioden ikke har kunne benyttes leder ikke til huset ikke har stået til klagers rådighed.

Hvis der kommer yderligere oplysninger fra klager, ønsker SKAT at blive hørt i sagen igen, inden Skatteankestyrelsen træffer afgørelse i sagen.”

Skattestyrelsen er kommet med følgende udtalelse den 19. februar 2019, efter Landsskatteretten traf afgørelse vedrørende værdien af klagerens ejendom:

”Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Skatteankestyrelsen har den 18. februar 2019 fremsendt kopi af kendelse for [virksomhed1] ApS, hvor klager er hovedanpartshaver.

I afgørelse af 19. december 2018 fastsætter Skatteankestyrelsen ejendommens værdi til 1.500.000 kr.

Værdien af fri bolig skal ændres i overensstemmelse med denne afgørelse. Værdi af fri bolig bliver således.

For øvrige forhold og argumentation henviser Skattestyrelsen til skrivelse af 21. juli 2015 og 9. maj 2017.

Hvis der kommer yderligere oplysninger fra klager, ønsker Skattestyrelsen at blive hørt i sagen igen, inden Skatteankestyrelsen træffer afgørelse i sagen.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om nedsættelse af beskatning af fri bolig og har anført følgende:

”[person2], [adresse2], [...], [by1], CPR-nr. [...] - skatteansættelsen for indkomstårene 2011, 2012 og 2013

Vi skal hermed på vegne af ovennævnte klient påklage den af SKAT afsagte afgørelse af den 12. maj 2015 vedrørende [person2]s skatteansættelse for indkomstårene 2011, 2012 og 2013, jf. bilag 1.

Vi kan allerede på indeværende tidspunkt oplyse, at vi ønsker sagen visiteret til behandling ved Landsskatteretten.

Nærværende sag vedrører overordnet spørgsmålet om, hvorvidt [person2] skal beskattes af værdi af fri bolig i relation til en ejendom beliggende [adresse2], [by1], der er ejet af [virksomhed1] ApS, hvori [person2] er hovedanpartshaver. Det er overordnet SKATs opfattelse, at [person2] har rådet over den pågældende ejendom og derfor skal beskattes af værdi af fri bolig, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1, jf. § 16, stk. 9. Det er overordnet [person2]s opfattelse, at han ikke skal beskattes af værdi af fri bolig i indkomstårene 2011 og 2012, idet ejendommen indtil ultimo 2012 var ubeboelig. Endvidere er SKATs beregning af værdi af fri bolig forkert, idet den offentlige ejendomsvurdering for ejendommen er sat for højt, jf. allerede verserende sager ved Skatteankestyrelsen vedrørende ejendomsvurderingen for den pågældende ejendom pr. 1. oktober 2012, 2013 og 2014.

PÅSTAND :

Der nedlægges påstand om, at [person2]s skatteansættelse for indkomstårene

2011 nedsættes med kr. 68.296

2012 nedsættes med kr. 73.934

2013 nedsættes med kr. 215.567

SAGSFREMSTILLING:

Der er d.d. ved SKAT anmodet om aktindsigt i nærværende sag. Når aktindsigtsmaterialet er modtaget, vil der ske en uddybning af sagsfremstillingen i nærværende sag og nedenfor angivne anbringender. Foreløbigt skal der således henvises til faktum indeholdt i SKATs afgørelse af den 12. maj 2015.

ANBRINGENDER:

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i første række overordnet gældende, at [person2] ikke skal beskattes af værdi af fri bolig i indkomstårene 2011 og 2012 i relation til ejendommen beliggende [adresse2], [by1], der er ejet af [virksomhed1] ApS, hvori [person2] ejer en del af anparterne, jf. ligningslovens§ 16 A, stk. 1, jf.§ 16, stk. 9, idet ejendommen indtil ultimo 2012 var ubeboelig.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i anden række overordnet gældende, at SKATs beregning af værdi af fri bolig i indkomstårene 2011, 2012 og 2013 er forkert, idet der tages udgangspunkt i en for høj ejendomsværdi. Ejendomsværdien for den pågældende ejendom er påklaget til Skatteankestyrelsen, hvor der verserer følgende sager:

I det tilfælde, at [person2] skal beskattes af rådighed over ejendommen beliggende [adresse2], [by1], i enten et eller flere indkomstår, skal denne beskatning ned­ sættes som følge af den for høje ejendomsvurdering.”

Repræsentanten har fremsendt følgende supplerende indlæg den 19. august 2015:

”Sagsnr. 15-1897975 - [person2] - skatteansættelsen for indkomstårene 2011, 2012 og 2013

Ved klage af den 3. juni 2015 påklagede vi på vegne af ovennævnte klient den af SKAT trufne afgørelse af den 12. maj 2015 vedrørende [person2]s skatteansættelse for indkomstårene 2011, 2012 og 2013,jf. bilag 1.

Vi skal hermed fremkomme med et supplerende indlæg i sagen. Af overskuelighedsmæssige årsager har vi valgt at inkorporere det anførte i klagen i nærværende supplerende indlæg.

Denne sag vedrører overordnet spørgsmålet om, hvorvidt [person2] skal beskattes af værdi af fri bolig i relation til en landbrugsejendom beliggende [adresse2], [by1], der er ejet af [virksomhed1] ApS, hvori [person2] er hovedanpartshaver. Det er overordnet SKATs opfattelse, at [person2] har rådet over den pågældende ejendom og derfor skal beskattes af værdi af fri bolig, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1, jf. § 16, stk. 9. Det er overordnet [person2]s opfattelse, at han ikke skal beskattes af værdi af fri bolig i indkomstårene 2011 og 2012, idet ejendommen indtil ultimo 2012 var ubeboelig. Endvidere er SKATs beregning af værdi af fri bolig i indkomstårene 2011, 2012 og 2013 forkert, idet den offentlige ejendomsvurdering for ejendommen er for høj, jf. allerede verserende sager ved Skatteankestyrelsen vedrørende ejendomsvurderingen for den pågældende ejendom pr. 1. oktober 2012, 2013 og 2014.

PÅSTAND :

Der nedlægges påstand om, at [person2]s skatteansættelse for indkomstårene

2011 nedsættes med kr. 68.296

2012 nedsættes med kr. 73.934

2013 nedsættes med kr. 215.567

SAGSFREMSTILLING

Indtil en spaltning med skæringsdato den 9. april 2013 var [virksomhed1] ApS et datterselskab til [virksomhed2] A/S. Efter spaltningen blev [virksomhed1] ApS et datterselskab til [virksomhed3] A/S. [person2] var/er hovedaktionær i begge moderselskaber. [virksomhed2] A/S (før spaltning) og [virksomhed3] A/S (efter spaltning) ejede/ejer 90 % af [virksomhed1] ApS, og de sidste 10 % er ejet af [person1], der er far til [person2].

[virksomhed1] ApS ejer en landbrugsejendom beliggende [adresse2], [by1].

[person1]s ejerskab af 10 % af anpartskapitalen i [virksomhed1] ApS er begrundet i det tidligere gældende regelsæt om selskabers erhvervelse af landbrugsejendomme. Indtil en lovændring den 1. april 2010 var det således et krav, at en landmand skulle eje mindst 10 % af selskabskapitalen, hvis selskaber ville erhverve en landbrugsejendom. Denne betingelse bortfaldt ved en lovændring af landbrugslovens § 20 den 1. april 2010.

Ejendommen beliggende [adresse2], [by1], var fra den 1. april 2009 og indtil udgangen af 2009 udlejet til [person3] og [person4] for kr. 13.000 om måneden. Som bilag 2 fremlægges en lejekontrakt indgået mellem parterne. Da lejerne fraflyttede ejendommen gjorde de selskabet opmærksom på, at der visse steder trængte vand ind i ejendommen. Da ejendommen endvidere både indvendigt og udvendigt fremstod slidt og utidssvarende, blev det ved lejernes fraflytning besluttet at istandsætte ejendommen. Ejendommen havde på daværende tidspunkt ikke været istandsat siden medio 1990'erne.

Herefter påbegyndtes en omfattende istandsættelse af ejendommen i 2010, der strakte sig til ultimo 2012.

For at begrænse udgifterne til ombygningen har [person2] selv forestået en del arbejde. Da han både har et fuldtidsarbejde og en familie at passe, har det selvsagt taget længere tid at få færdiggjort ejendommen. Han har stået for bortkørsel af affald og behandling af træværk med Borakol. Han har endvidere udført alt arbejde nævnt nedenfor, der er udført i august 2010 og i perioden fra marts 2011 til oktober 2012.

Helt overordnet var det en del af planerne for den indvendige ombygning, at køkkenet skulle ombygges og udskiftes. Endvidere var det planlagt, at der skulle etableres et nyt badeværelse i stueplan. Det udførte arbejde i relation til køkken og badeværelse blev foretaget løbende. Eksempelvis blev gulvene i både køkken og badeværelse brudt op og herefter lagt samtidig med, at gulvene i resten af huset blev brudt op og lagt på ny.

I stueplan skulle der lægges gulvvarme, og på førstesal skulle der opsættes radiatorer. Derfor blev alle ejendommens gulve gravet op for at kunne nedlægge de nødvendige rørinstallationer.

Derudover indebar istandsættelsen en udskiftning af husets varmekilde, således at elvarmen blev erstattet af et centralvarmeanlæg med et træpillefyr som opvarmningskilde. Træpillefyret skulle opstilles i en tilstødende bygning med plads til et lille lager træpiller.

Renoveringsarbejdet startede i juni 2010 med udskiftning af det eksisterende eternittag. Ved fjernelsen af taget blev det konstateret, at den underliggende bjælkelagskonstruktion var angrebet af borebiller. Som følge heraf blev bygningsingeniør [person5] antaget til at besigtige ejendommens tag- og bjælkelagskonstruktion for at afklare skadesomfanget.

[person5] udarbejdede et notat af den 18. juni 2010 med tilhørende billedmateriale, som fremlægges som bilag 3. I notatet konkluderede [person5], at en udskiftning af facaderemme var nødvendig, samtidig med at samtlige blotlagte bjælker og spærender skulle påføres Boracol 20 til bekæmpelse af råd og svamp. Der var derfor tale om en omfattende tagentreprise, hvor ejendommens tagkonstruktion i den mellemliggende periode var blotlagt og åben, som det ses på fotografierne med nr. 1- 15 i bilag 3.

Tagentreprisen blev først afsluttet i november 2010, og der var nu lagt nyt tegltag uden veluxvinduer, men med to kviste samt frontispice, da dette ifølge arkitekten på entreprisen, [person6], passede fint til et hus fra 1890. Den lange byggeperiode vedrørende taget skyldtes især den omstændighed, at tømreren byggede et stort stillads med overdækning omkring hele huset, hvilket gjorde det umuligt at arbejde en hel arbejdsdag i den ekstra varme, som overdækningen medførte i sommermånederne. Dette ses illustreret ved fotografiet, som fremlægges som bilag 4. Endvidere havde tømmeren ikke sørget for ordentlig afdækning af husets havestue, så der kom en vandskade, hvilket medførte, at loftet i havestuen skulle udskiftes.

I august 2010 blev nedrivningen af førstesalen påbegyndt, herunder fjernelse af vægge, gulve, lofter m.v. Herudover blev der foretaget opbakning og fræsning af gulvet i stueetagen, og det gamle køkken og bryggers blev fjernet.

I november 2010 blev der foretaget en opgravning af badeværelset i stueplan, det vil sige en fjernelse af fliser, beton, jernarmering, isolering og jord/grus. Herefter blev alle fliser i køkken, entre, stue og havestue fjernet, hvorefter der blev fræset spor i betonen til brug for nedlæggelse af gulvvarmeslanger. Som bilag 5 fremlægges billeder af gulvarbejdet.

VVS-entreprisen blev færdiggjort i februar 2011. I denne entreprise var der dog ikke aftalt sanitetsmontering i køkken, badeværelse på førstesal, badeværelse i stueplan eller i fyrrum. Dette arbejde har [person2] udført efterfølgende, jf. nedenfor.

I februar 2011 blev træpillefyret monteret og godkendt af en skorstensfejer.

Fra marts 2011 til maj 2011blev der udført et omfattede arbejde i form af blænding af indgangen til den tidligere fugtige kælder, der senere blev fyldt op, montering af en dobbelt terrassedør, en havedør i køkkenet og et vindue i badeværelset. Desuden blev der sat gipslofter op i badeværelse, køkken, entre og hele førstesalen. Samtidig hermed blev der foretaget et omfattende el-arbejde, som relaterede sig til afmonteringen af den førnævnte elvarme. Endvidere blev der støbt gulve i stueetagen.

I perioden mellem juni 2011 og september 2011 fortsatte murerarbejdet, idet der blev muret op omkring brændeovnen i stueetagen og rundt om ejendommens nye vinduer. Endvidere blev væggene på badeværelset opmuret. Derudover blev der opsat en gipsvæg mellem stuen og soveværelset, og i den forbindelse opstod der en del pudsearbejde. Endelig blev der oplagt ståltegl i entreen.

I perioden fra oktober 2011 til februar 2012 blev alle indvendige vægge og gipslofter fuldspartlet, hvorefter de blev grundet og malet. Der blev desuden foretaget en vådrumssikring af badeværelset.

Fra februar 2012 til april 2012 blev der fokuseret på færdiggørelse af ejendommens gulve, idet der blev lagt laminatgulv i stueetagen og trægulv på førstesalen, samtidig med at dette trægulv og trappen til førstesalen blev lakeret og slebet. Desuden blev der lagt fliser på gulvet i køkken og på de to badeværelser. Endelig blev der forberedt til opsætning af en balkon, idet der blev monteret gevindstænger i bjælkelaget på ejendommen.

I perioden var maj 2012 til oktober 2012 blev der monteret og opsat køkken, grovkøkken og badeværelser på begge plan. Som bilag 6 fremlægges en Tag-selv plukliste fra [virksomhed4], der er dateret den 16. april 2012. Det fremgår heraf, at der i april 2012 blev indkøbt dele til det nye køkken, der skulle monteres, når selve køkkenet var monteret.

Endvidere blev der i denne periode monteret og opsat indvendige døre og lysinstallationer. Efterfølgende kunne hvidevarer, blandingsbatterier, håndvaske, toiletter, brusesanitet m.v. installeres og monteres. Herudover blev der opsat garderobeskabe, fodlister og dørindfatninger.

Endelig blev der i denne periode monteret låse m.v. på ejendommen. Som bilag 7 fremlægges en faktura af den 30. april 2012 fra [virksomhed5] for indkøb af låse og dørgreb. Disse låse og dørgreb blev monteret som noget af det sidste på ejendommen.

[person2] og familien flyttede ind på ejendommen den 1. december 2012.

Der mangler dog stadig at blive foretaget en del finish-arbejde på ejendommen. Dette arbejde er bero­sat som følge af klagerne over ejendomsvurderingerne, jf. nedenfor.

Stueplan i ejendommen består af entre, stue, havestue, spisestue, soveværelse, badeværelse og køkken. [person2] sover med sin ægtefælle i dette soveværelse. Førstesal i ejendommen består af 2 kamre, et værelse og badeværelse. Familiens børn bor på førstesalen. Da istandsættelsen af begge plan på ejendommen foregik på samme tidspunkt, var det ikke muligt at flytte ind på en del af ejendommen, inden hele istandsættelsen var færdig. Det var derfor eksempelvis ikke muligt at benytte førstesalen, inden stueplan var færdig (eller omvendt).

Renoveringsudgifterne kan estimeres til kr. 1.500.000 inklusiv moms.

Siden 1953 er der i perioder på ejendommen foregået produktion af ammunition, forarbejdning og overfladebehandling af metal, vakuum cadmiering, sprøjtemaling, affedtning og hærderi. Tidligere ejere har endvidere fremstillet dele til [...]. I forbindelse hermed er der sket kraftig forurening med klorede opløsningsmidler. Dette er primært centreret omkring en såkaldt procesbygning, som [region1] fjernede i 2012. Bygningen var beliggende mindre end 30 meter fra stuehuset. På dette sted er 1.700 kvadratmeter af jorden forurenet. Der findes dog et yderligere forurenet området på grunden på 2.700 kvadratmeter.

Hvert år kommer [region1] og beslaglægger et areal, hvor der foretages prøveboringer. Normalvis udføres dette arbejde over 2-3 måneder. Arbejdet udføres af en del mennesker, der kommer i store lastbiler og borer med udstyr i 50 meters dybde. Dette medfører, at der er ekstrem larm på ejendommen, at der ofte opholder sig meget personel og udstyr på ejendommen, og at beboere i stuehuset i denne periode ikke har privatliv.

For en nærmere beskrivelse af omfanget af denne forurening og følgerne heraf skal der henvises til følgende allerede verserende sager ved Skatteankestyrelsen vedrørende ejendomsværdien af ejendommen:

Da forureningen af ejendommen og grunden har skabt stor usikkerhed om ejendommens værdi, har [person2] valgt ikke at færdiggøre igangværende projekter på ejendommen. Derfor er istandsættelsen af ejendommen stoppet ultimo 2012.

ANBRINGENDER

1. Beskatning af værdi af fri bolig

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i første række overordnet gældende, at [person2] ikke skal beskattes af værdi af fri bolig i indkomstårene 2011 og 2012 i relation til landbrugs­ ejendommen beliggende [adresse2], [by1], der er ejet af [virksomhed1] ApS, hvori [person2] ejer en del af anparterne, idet ejendommen indtil ultimo 2012 var ubeboelig.

De skematiske regler i ligningslovens § 16, stk. 9, vedrørende fastsættelse af den skattepligtige værdi af en fri helårsbolig, der stilles til rådighed for en ansat direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, blev indført ved lov nr. 459 af den 31. maj 2000 (L237 1999/2000).

Baggrunden for indførelsen af de skematiske regler var, at en undersøgelse havde vist, at de værdiansættelsesprincipper, kommunerne anvendte, ikke i tilstrækkelig grad afspejlede friboligværdien for de boliger, der typisk blev stillet til rådighed for hovedaktionærer og direktører.

Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget fremgår blandt andet følgende:

"Efter de gældende regler skal den skattepligtige værdi af en fri helårsbolig fastsættes til markedslejen. Dette princip er et logisk og rimeligt udgangspunkt, men Told- og Skattestyrelsens undersøgelse har imidlertid indikeret, at markedslejen ikke er et hensigtsmæssigt begreb i relation til meget specielle og dyre boliger, hvor der ofte ikke findes et egentligt udlejningsmarked at basere værdifastsættelsen på. I øvrigt er der tale om en særlig situation, idet der ofte foreligger en vis form for personsammenfald mellem ledelsen af det selskab, der stiller boligen til rådighed og modtageren heraf; eller modtageren har væsentlig indflydelse på sin egen aflønning. Dette kan f eks. betyde, at en ansat hovedaktionær kan få sit selskab til at afholde udgifter til indretning helt efter hovedaktionærens ønsker, men at disse udgifter ikke udmøntes i en højere ejendomsvurdering eller salgspris, fordi der er tale om en helt speciel indretning. På baggrund heraf foreslås det, at der ved fastsættelsen af den skattepligtige værdi af fri helårsbolig tages udgangspunkt i de omkostninger der ville være, hvis modtage­ ren selv skulle eje den pågældende bolig. "

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det desuden, at baggrunden for indførelsen af de nye bestemmelser var at sikre en mere ensartet beskatning af frie helårsboliger. Den skattepligtige værdi af at have fri helårsbolig til rådighed skulle fastsættes med sigte på at stille modtageren heraf, som om denne havde ejet boligen selv.

I relation til rådighedsbegrebet i forhold til den skematiske regel i ligningslovens § 16, stk. 9, følger det af retspraksis, at hvis en ejendom benyttes til privat brug, vil den automatisk være stillet til rådighed. Der gælder således en formodningsregel for rådighed. Der findes dog en meget væsentlig modifikation til dette udgangspunkt, idet der ikke vil være formodning for privat rådighed for en hovedanpartshaver, hvis det kan påvises, at ejendommen har været ubeboelig.

Det fremgår således af en lang række afgørelser, at i det tilfælde, hvor en hovedanpartshaver reelt ikke kan råde over ejendommen i en nærmere angiven periode på grund af renovering m.v., er der ikke grundlag for at gennemføre en beskatning efter de skematiske regler i denne periode.

Betingelsen om "rådighed" over en ejendom skal derfor ifølge praksis forstås som en betingelse om, at en beboelig bolig skal stå klar til hovedanpartshaverens benyttelse.

Der kan eksempelvis henvises til Landsskatterettens kendelse i sagen med j.nr. 2-1-1905-0369. Sagen drejede sig om et udlejningssommerhus, som ikke kunne udlejes i vinterhalvåret på grund af høj vandstand i området. Landsskatteretten lagde til grund, at den pågældende skatteyder som udgangspunkt skulle beskattes af værdien af fri sommerbolig, da han havde haft rådighed over sommerhuset. I vinterhalvåret var der imidlertid risiko for oversvømmelse, hvilket hindrede udlejning. På den baggrund fastslog Landsskatteretten, at skatteyderen ikke kunne anses for skattepligtig af værdien af fri sommerbolig i vinterhalvåret, da sommerhuset de facto ikke stod til rådighed for skatteyderen i denne periode.

Der kan endvidere henvises til Landsskatterettens kendelse i sagen med j.nr. 2-1-1905-0370, hvor formodningsreglen ligeledes blev afkræftet i en periode, hvor det af sagen omhandlede sommerhus havde været under ombygning. Der var tale om et sommerhus, som hovedanpartshaverens tømrer- og snedkerselskab havde erhvervet pr. 1. april 2000. Virksomheden påbegyndte i 2001 en omfattende renovering af sommerhuset, som blandt andet bestod af tilbygning af soverum, ombygning af et af de eksisterende soverum til gang, tilbygning til køkken samt renovering af stuegulv og skabe. Sommerhuset kunne på grund af ombygningsarbejdet ikke anvendes efter dets formål, idet alle rummene var berørt enten på grund af selve ombygningsarbejdet eller på grund af opbevaring af møbler og byggematerialer m.v. i de øvrige rum.

Landsskatteretten fastslog, at der ikke skulle ske beskatning i de perioder, hvor sommerhuset havde været ubeboeligt på grund af ombygningen, hvilket indebar, at skatteyderen alene skulle beskattes af værdien af fri sommerbolig i 5 måneder, idet Landsskatteretten vurderede, at sommerhuset i de resterende 7 måneder havde været ubeboeligt.

Herudover skal der henvises til Landsskatterettens kendelse i sagen med j.nr. 11-0300616. Sagen vedrørte en nyopført ferielejlighed, der var erhvervet i Spanien i 2007. Lejligheden blev møbleret i løbet af 2007, hvor det viste sig, at der var flere gravende fejl og mangler ved byggeriet, der skulle udbedres, inden lejligheden kunne tages i brug. Denne udbedring skete i løbet af 2008, og lejligheden blev derfor først anvendt og udlejet fra primo 2009. SKAT havde gennemført beskatning af værdi af fri bolig for indkomstårene 2007 og 2008. Følgende fremgår af Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse:

"I hvilket omfang klageren kan anses for at have rådighed over lejligheden i den efterfølgende periode, afhænger af i hvilket omfang lejligheden kan anses for at have været beboelig, jf. eksempelvis SKM 2006.73.LSR., idet klageren ikke ved aftale har fraskrevet sig rådigheden over lejligheden, og idet den ikke i 2007 og 2008 har været udlejet til tredjemand. Der henvises til Landsskatterettens kendelse 19. november 2010, SKM2010.859.LSR.

Det anses for godtgjort med henvisning til mail af 18. december 2007 fra [virksomhed] 7] til beboerne, samt brev af 10. januar 2011 fra [virksomhed] 6], at lejligheden ikke er forbundet med el- og vandnettet før april 2008, hvilket er en forudsætning for at lejligheden kan anses for at være til rådighed for beboelse.

Den fremlagte rapport af 21. januar 2008 findes derudover at indeholdefejl og mangler ved lejligheden i et omfang, som gør, at lejligheden ikke kan anses for at have stået til rådighed som bolig for klageren i 2008. Der er herved også lagt vægt på, at mailkorrespondancen mellem [person]] og den spanske advokat i sommeren 2008, samt udkast til rapport fra 2010 dokumenterer, at årsagerne til blandt andet fugten i lejligheden ikke er udbedret i 2008.

På denne baggrund nedsættes forhøjelsen af værdi af fri sommerbolig med 578.047 kr. i 2007 og med 893.876 kr. i 2008."

På baggrund af disse afgørelser kan det sammenfattende konstateres, at hvis skatteyderen ikke har en fuld og uindskrænket rådighed over ejendommen, er der ikke grundlag for beskatning efter de skematiske regler i ligningsloven. Dette gælder, uanset af hvilken årsag den pågældende ejendom ikke kan anses for at være stillet til rådighed, herunder oversvømmelse, ombygning m.v.

Det gøres gældende, at ejendommen omfattet af nærværende sag konkret var ubeboelig indtil ultimo 2012, hvor [person2] og hans familie flyttede ind i ejendommen.

Hele ejendommen blev renoveret og istandsat fra medio 2010 til ultimo 2012. Der var ikke tale om renovering af en mindre del af ejendommen, eller en løbende renovering af små dele af ejendommen, hvorfor det var helt umuligt at bo i en del af ejendommen undervejs.

Først i april 2012 blev der lagt gulve i ejendommen (laminatgulv i stueetagen og trægulv på førstesalen). Endvidere blev der lagt fliser på gulvet i køkken og på de to badeværelser på dette tidspunkt.

I perioden var maj til oktober 2012 blev der monteret og opsat køkken, grovkøkken og badeværelse. Endvidere blev der monteret og opsat indvendige døre og lysinstallationer. Montering af hvidevarer, blandingsbatterier, håndvaske, toiletter, brusesanitet m.v. blev også først foretaget på dette tidspunkt. Herudover blev der først monteret låse m.v. på dette tidspunkt.

Der kan ikke herske tvivl om, at en ejendom først de facto kan stå til rådighed for en hovedanpartshaver, når der er lagt gulve, opsat køkken og badeværelse, og når der er monteret hvidevarer, håndvaske, toiletter, låse m.v. Dette arbejde var først færdiggjort i oktober 2012, hvorfor [person2] ikke skal beskattes af rådighed over ejendommen før dette tidspunkt, jf. eksempelvis Landsskatterettens kendelse med j.nr. 11-0300616.

SKAT henviser til flere afgørelser. Der henvises til SKM2005.437.LSR , hvor en hovedaktionær blev beskattet af værdi af fri bolig for en hel ejendom, selvom en del af ejendommen i det pågældende indkomstår var under renovering. Da skatteyderen og hans familie de facto havde mulighed for at bo i en del af ejendommen, blev rådighedsbeskatningen opretholdt. Nærværende sag adskiller sig faktuelt markant herfra, idet det ikke har været muligt for [person2] og hans familie at bebo en del af ejendommen, mens den blev renoveret. Hele ejendommen blev fuldstændig renoveret i perioden fra medio 2010 til ultimo 2012.

SKAT henviser endvidere til SKM2012.66.VLR , der vedrørte en ejendom, der blev istandsat i etaper, og hvor det derfor var muligt for skatteyderen at bebo en del af ejendommen løbende. Dette var ikke muligt for [person2] og hans familie, hvorfor sagen ikke er sammenlignelige med faktum i nærværende sag.

Herudover henviser SKAT til SKM2013.269.BR , der vedrørte en spansk ejendom, hvor ejeren gjorde gældende, at ejendommen var ubeboelig, hvorfor der ikke skulle ske rådighedsbeskatning. Da moderselskabet dokumenterbart havde udført renovering m.v. for kr. 254.657,66 i den af sagen omhandlede periode, fandt byretten ikke, at det var bevist, at ejendommen var ubeboelig. Det fremgår således implicit af byrettens præmisser, at moderselskabet selvsagt ikke havde istandsat ejendommen for en kvart million kroner, hvis ejendommen ikke var og ikke kunne blive beboelig. Denne byretssag vedrører således ikke spørgsmålet om, hvorvidt en ejendom konkret var ubeboelig, men spørgsmålet om, hvorvidt ejendommen generelt havde været ubeboelig. Derfor kan byretssagen ikke sammenlignes med nærværende sag.

Da betingelsen om "rådighed" over en ejendom ifølge praksis således skal forstås som en betingelse om, at en beboelig bolig skal stå klar til hovedanpartshaverens benyttelse, og da ejendommen beliggende [adresse2], [by1], først ultimo 2012 havde faet lagt gulv, opsat køkken og bad, monteret toiletter, vaske m.v., er ejendommen først beboelig på dette tidspunkt. Det gøres derfor sammenfattende gældende, at [person2] ikke skal beskattes af værdi af fri bolig i indkomståret 2011 og i månederne januar 2012 til oktober 2012, da ejendommen i denne periode konkret ikke stod til rådighed for ham.

2. Selve beregningen af beskatning af værdi af fri bolig, herunder ejendomsværdiens størrelse

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i anden række overordnet gældende, at SKATs beregning af værdi af fri bolig i indkomstårene 2011, 2012 og 2013 er forkert, idet der tages udgangspunkt i en for høj ejendomsværdi. Ejendomsværdien for den pågældende ejendom er påklaget til Skatteankestyrelsen, hvor der verserer følgende sager:

Hvis Skatteankestyrelsen mod forventning måtte finde, at [person2] skal beskattes af rådighed over ejendommen beliggende [adresse2], [by1], i enten et eller flere indkomstår, skal denne beskatning derfor nedsættes som følge af den for høje ejendomsvurdering.”

Repræsentanten har fremsendt følgende supplerende indlæg den 18. september 2017:

”SKAT har den 9. maj 2017 fremsendt en udtalelse i sagen til Skatteankestyrelsen. Følgende bemærkninger skal anføres hertil:

I sagen gøres det overordnet gældende, at [person2] ikke skal beskattes af værdi af fri bolig i indkomstårene 2011 og 2012 i relation til ejendommen beliggende [adresse2], [by1], idet ejendommen indtil ultimo 2012 var ubeboelig.

I det supplerende indlæg fremsendt den 19. august 2015 til Skatteankestyrelsen er der således på side 3-5 redegjort for en omfattende renovering og istandsættelse af ejendommen i de pågældende år.

Den omfattende renovering af ejendommen var forårsaget af to overordnede forhold. For det første blev det konstateret, at husets oprindelige tag var utæt, og at der visse steder trængte vand ind. Taget var udført i eternit og desværre fra den årgang, hvor [virksomhed6] fjernede asbest fra produktionen. Dette medførte, at mange hustage, herunder også taget på ejendommen omfattet af denne sag, skulle skiftes før tid. Ved fjernelsen af det eksisterende eternittag blev det konstateret, at den underliggende bjælkelagskonstruktion var angrebet af borebiller, råd og svamp. Tagentreprisen, der påbegyndtes i juni 2010, var dermed omfattende, og ejendommens tagkonstruktion var blotlagt og åben, hvilket ses på fotografierne med nr. 1-15 i bilag 3. Tagentreprisen blev først afsluttet i november 2010.

For det andet var det nødvendigt at omlægge husets varmekilde, idet ejendommen blev opvarmet via elvarme. Elvarmen blev erstattet af et centralvarmeanlæg med træpillefyr som opvarmningskilde. Varmen skulle føres som gulvvarme, hvorfor det var nødvendigt at fjerne alle husets gulve, og dermed også ejendommens køkken, badeværelser m.v. Som bilag 5 er der fremlagt billeder af gulvarbejdet, hvoraf tydeligt fremgår, at der var tale om et større arbejde. Som allerede anført i sagsfremstillingen i det supplerende indlæg af den 19. august 2015, side 5, blev der fra februar 2012 til april 2012 fokuseret på færdiggørelse af ejendommens gulve, idet der blev lagt laminatgulv i stueetagen og trægulv på førstesalen. Desuden blev der lagt fliser på gulvet i køkkenet og på de to badeværelser. Først herefter var det muligt at opsætte køkken og færdiggøre ejendommens badeværelser m.v. Det var således først ultimo 2012, at der blev monteret og opsat indvendige døre og lysinstallationer m.v.

SKAT har i udtalelsen side 2, tredjesidste afsnit, anført, at det er SKATs opfattelse, at en bygning, der er istandsat 15 år tidligere, ikke kan være i en sådan stand og forfatning, at det kræver en fuldstændig ombygning af huset. Det bestrides, at ejendommen 15 år efter en istandsættelse ikke kan være i en sådan stand og forfatning, at der kræves yderligere istandsættelse. Ejendommen blev erhvervet i 1995, og på dette tidspunkt var ejendommen udlejet til et ældre ægtepar, som havde boet på gården det meste af deres liv. Der var foretaget ganske lidt løbende istandsættelse. Det ældre ægtepar boede i stueplan, mens der på første sal var indrettet en selvstændig lejlighed, der tillige var udlejet. Ægteparret fraflyttede ejendommen den 30. april 1996, og herefter påbegyndtes en istandsættelse af ejendommen. Ved denne istandsættelse blev de to beboelser lagt sammen, og et køkken på første sal blev fjernet. Derudover blev der indsat et nyt badeværelse på første sal. Endvidere blev der i stueplan indsat et nyt køkken. Primo 1997 flyttede [person2]s forældre ind på ejendommen. Fra 1997 og til 2008 boede forældrene på ejendommen. Herefter blev ejendommen udlejet til [person3] og [person4], jf. bilag 2

Da ejendommen blev istandsat i 1996 var der dermed ikke tale om en gennemgribende renovering i relation til tag, vinduer, facade m.v. Der blev alene foretaget tiltag i relation til en sammenlægning af de to beboelser og opsætning af et nyt badeværelse og køkken. Det er derfor ikke korrekt, når det i SKATs udtalelse side 2, tredjesidste afsnit, lægges til grund, at ejendommen skulle være gennemgribende renoveret i 1996.

Endvidere anføres det i samme afsnit af SKAT, at den eneste fejl på bygningen ved lejernes fraflytning ultimo 2009 var, at der trængte vand ind visse steder på ejendommen. SKATs bemærkning vidner klart om, at SKAT ikke har forstået, at det var via taget, der trængte vand ind på ejendommen. SKAT misforstår derfor sagens faktum, når det bagatelliseres, at der trængte vand ind på ejendommen.

Det er endvidere en fejl, når SKAT antager, at der ikke kan være en "... årsagssammenhæng mellem etablering af gulvvarme, overgang til pillefyr samt nyt tag og det at der trængte vand ind visse steder på ejendommen", jf. det anførte i udtalelsen side 2, andensidste afsnit.

Ejendommen blev oprindeligt opvarmet via el, hvilket er meget dyrt. Da [person2]s forældre fraflyttede ejendommen i 2008, var det derfor svært at få ejendommen udlejet på grund af den meget store udgift til opvarmning. For at få ejendommen udlejet, blev der opsat en varmepumpe for at minimere udgifterne til elvarme.

Da [person2] besluttede at overtage ejendommen, var det dermed nødvendigt at udskifte elvarmen for at gøre ejendommen tidssvarende. Som allerede anført medførte en udskiftning af varmekilden i ejendommen dog, at alle ejendommens gulve blev gravet op for at kunne nedlægge de påkrævede rørinstallationer. Som følge heraf var det nødvendigt at fjerne køkkenet m.v. Det pågældende køkken havde granitbordplader, som knækkede ved nedtagningen, og derfor var det ikke muligt at genbruge det gamle køkken. Det skal dog bemærkes, at det nye køkken, der blev opsat på ejendommen, ikke er et luksuriøst køkken, men et køkken fra [virksomhed4].

SKAT anfører i udtalelsen side 1, sidste afsnit, at det i relation til rådighedsbeskatning ikke har betydning, hvilken stand boligen er i, eller i hvilket omfang boligen er benyttet. Denne bemærkning fra SKAT er ikke i overensstemmelse med praksis, idet det fremgår af en lang række afgørelser, at når en hovedanpartshaver reelt ikke kan råde over ejendommen i en nærmere angiven periode på grund af renovering m.v., vil der ikke være grundlag for at gennemføre beskatning, jf. ligningslovens § 16, stk. 9. Betingelsen om rådighed over en ejendom skal derfor ifølge praksis forstås som en betingelse om, at en beboelig bolig skal stå til klar til hovedanpartshaverens benyttelse.

Det er dermed tillige forkert, når SKAT i udtalelsen, side 2, femte afsnit, anfører, at det ikke ændrer på rådighedsbeskatningen, at [adresse2] i en længere periode har været under ombygning/renovering.

SKAT henviser i udtalelsen, side 2, til SKM2013.269.BR, der allerede er kommenteret på i det supplerende indlæg af den 19. august 2015, side 11. I sagen gjorde ejeren af en ejendom gældende, at ejendommen generelt var ubeboelig (og dermed ikke kun i en nærmere angiven periode). Der var dog dokumenterbart udført renovering af ejendommen for kr. 254.657,66. Derfor fandt byretten det ikke bevist, at ejendommen generelt var ubeboelig. Byretssagen vedrører således ikke spørgsmålet om, hvorvidt en ejendom konkret var ubeboelig i en periode, men spørgsmålet om hvorvidt ejendommen generelt havde været ubeboelig. Derfor kan byretssagen ikke sammenlignes med denne sag.

SKAT henviser endvidere i udtalelsen, side 2, til SKM2011.262.VLR. I sagen anførte Vestre Landsret, at der i relation til rådighedsbeskatning ikke kunne ske nedsættelse for perioder, hvor et sommerhus ikke kunne benyttes på grund af vedligeholdelse eller reparation. Af den indankede dom fra Retten i [by2], jf. SKM2010.525.BR, fremgår, at sommerhuset havde været lukket i forbindelse med udskiftning af et sandfilter, ved hovedrengøring efter massiv udlejning i en sommerferie, ved udskiftning af en vaskemaskine og ved reparation af en emhætte. Ved de foretagne reparationer var sommerhuset dermed ikke ubeboeligt, men alene lukket for udlejning kortvarigt. Sagen er som følge heraf ikke sammenlignelig med nærværende sag. Der er selvsagt stor forskel på at udskifte en opvaskemaskine og fjerne hele tagkonstruktionen på et hus.

Det er i udtalelsen, side 3 øverst, anført, at en skatteyder ikke kan undgå rådighedsbeskatning, når det er skatteyder selv, der igangsætter en renovation. Dette argument skal til fulde afvises, idet en renovation selvsagt stort set altid vil være igangsat af ejeren af ejendommen. Det må formodes, at en ejer af en ejendom alene igangsætter en større renovation og ombygning af en ejendom, hvilket vil være omkostningstungt, når det reelt er nødvendigt.

Det bestrides endvidere, at SKATs medarbejder konkret har byggeteknisk erfaring, der kan understøtte SKATs argumentation. SKAT skal således ikke forholde sig til de byggetekniske detaljer af en ombygning, og SKATs bemærkninger herom er alene et partsindlæg.

Det skal præciseres, at ejendommen fortsat mangler istandsættelse, idet renoveringen blev berostillet i forbindelse med, at det blev konstateret, at ejendommen var svært forurenet. Eksempelvis er stort set alle vinduer i ejendommen oprindelige. Endvidere forholder det sig således, at udhusene ikke er blevet istandsat. Disse bygninger lider pt. kraftigt under, at tagene er utætte.

I det supplerende indlæg af den 19. august 2015 er der henvist til tre kendelser fra Landsskatteretten til støtte for sagen (det supplerende indlæg, side 8 nederst til 11 øverst). Supplerende skal der henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 31. august 2015 med sagsnr. 13-5355691, der vedrørte rådighedsbeskatning af et sommerhus. I sagen havde et selskab, hvori skatteyderen var hovedanpartshaver, erhvervet et sommerhus af hovedanpartshaverens mor. Skatteyderen gjorde over­ for Landsskatteretten gældende, at sommerhuset bar præg af manglende vedligeholdelse, blandt andet var taget utæt og huset var præget af fugtskader og vandskade.

Herudover forholdt det sig således, at hovedvandledningen var lukket, elforsyningen var ikke aktiv, og hverken toilet eller håndvask var tilsluttet kloak. Der blev i sagen henvist til erklæringer fra en ejendomsmægler og bygningsingeniør, som erklærede, at ejendommen ikke var beboelig. Følgende fremgår af Landsskatterettens afgørelse:

"Under henvisning til de foreliggende erklæringer fra ejendomsmægler og byggeteknisk sagkyndige, der havde besigtiget det nu nedrevne sommerhus, finder Landsskatteretten det godtgjort, at sommerhuset, der ikke havde tilslutning til el, vand og kloak, var ubeboeligt i de pågældende indkomstår, hvorfor det ikke kan anses for at være stillet til rådighed for hovedanpartshaveren som sommerbolig. Der kan således ikke ske beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 5. Ansættelsen nedsæt­ tes i overensstemmelse hermed."

Ovennævnte afgørelse ligger helt på linje med de øvrige afgørelser, der er henvist til i sagen, hvoraf fremgår, at der ikke er grundlag for beskatning efter ligningslovens§ 16, stk. 9, hvis skatteyderen ikke har en fuld og uindskrænket rådighed over ejendommen. Dette gælder uanset af hvilken årsag, den pågældende ejendom ikke kan anses for at være stillet til rådighed, herunder oversvømmelse, om­ bygning m.v.

Sagen vedrører tillige, hvorvidt SKATs beregning af værdi af fri bolig i indkomstårene 2011, 2012 og 2013 er forkert, fordi der tages udgangspunkt i en for høj ejendomsværdi.

Landsskatteretten har den 30. maj 2017, jf. bilag 8, truffet afgørelse i relation til et bindende svar afgivet af SKAT den 27. oktober 2014 (sagen med j.nr. [sag4]). I det bindende svar kunne SKAT ikke bekræfte, at ejendommen omfattet af sagen kunne overdrages fra [virksomhed1] ApS til [person2] for en handelsværdi på kr. 1.500.000, alternativt kr. 1.716.667.

Følgende fremgår af Landsskatterettens afgørelse, jf. bilag 8, side 19:

"Tre retsmedlemmer, herunder retsformanden, finder henset til den foreliggende syns- og skønserklæring af 6. september 2016, at hverken den offentlige ejendomsvurdering eller den af SKAT Ejendom foretagne vurdering kan lægges til grund ved værdiansættelsen af den omhandlede ejendom. Disse retsmedlemmer finder, at ejendommens handelsværdi kan fastsættes til 1.500.000 kr. pr. 1. oktober 2014, idet syns- og skønsmanden vurderer, at ejendommen kan afhændes til tredjemand for mellem 1.500.000 kr. og 1.750.000 kr.

...

Disse retsmedlemmer finder således, at der skal svares "Ja" til spørgsmål 1 - dog med ovenstående forbehold. Spørgsmål 2 bortfalder."

Da der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet, blev SKATs afgørelse ændret, således at ejendommen kan overdrages fra [virksomhed1] ApS til [person2] for en handelsværdi på kr. 1.500.000.

For fuldstændighedens skyld fremlægges resultatet af det udmeldte syn og skøn som bilag 9.

Vurderingen af ejendommen til kr. 1.500.000 pr. 1. oktober 2014 er til fulde forårsaget af den omfattende forurening. Der skal henvises til, at det direkte fremgår af skønsmandens besvarelse af spørgsmål 2, jf. første afsnit ved besvarelsen af spørgsmål 2 (bilag 9), at ejendommen er alvorligt og omfattende forurenet, og at der er tale om en forurening, som skal betragtes med alvor, også i forhold til grundvandet, og som myndighederne derfor har haft og stadig har meget stor aktivitet omkring. Videre anfører skønsmanden i sjette afsnit ved besvarelsen af spørgsmål 2, at ejendommen er en "problemejendom", idet man som køber af ejendommen køber sig ind i et problem og en fortsat uoverskuelig situation.

Der er tale om en landbrugsejendom, som ikke kan anvendes til produktion af fødevarer, som ikke kan belånes, og som ikke kan udlejes uden oplysning/advarsel om den fare, forureningen udgør. Dette er således årsagen til, at skønsmanden i tiende afsnit ved besvarelsen af spørgsmål 2 konkluderer, at "ejendommen som helhed er nærmest usælgelig som lystgård i et frit marked'.

Ved vurderingen af ejendommen er det dermed fuldstændig irrelevant hvor bekostelig renoveringen har været, idet ejendommen aldrig vil kunne sælges for mere end kr. 1.500.000 på grund af forureningen.

Da denne forurening har været konstant, gøres det gældende, at ejendommens værdi tillige har udgjort kr. 1.500.000 i indkomstårene 2011, 2012 og 2013, og at SKATs ejendomsvurderinger dermed er forkerte. Som bekendt tager ejendomsvurderingen af en ejendom netop udgangspunkt i, hvad ejendommen kan omsættes for i fri handel, jf. vurderingslovens § 6.

Hvis Skatteankestyrelsen mod forventning måtte finde, at [person2] skal beskattes af rådighed over ejendommen beliggende [adresse2], [by1], i et eller flere indkomstår, skal denne beskatning dermed nedsættes som følge af, at SKAT i beregningen har taget udgangspunkt i en forkert vurdering af ejendommen.

Det gøres gældende, at SKAT har bekræftet, at ejendommen beliggende [adresse2], [by1], har en handelsværdi på kr. 1.500.000. Der skal i relation hertil henvises til, at SKAT i en udtalelse til sagen vedrørende bindende svar U.nr. [sag4]), jf. bilag 10, har anført, at" ... SKAT som udgangspunkt (kan) tilslutte sig Skatteankestyrelsens indstilling". Skatteankestyrelsens indstilling var således, at sagen skulle afgøres i overensstemmelse med skønsmandens vurdering af ejendommen, jf. bilag 9.

Endvidere anførte SKATs repræsentant på retsmødet i Landsskatteretten den 5. maj 2017 i sagen med j.nr. [sag4], at SKAT var enig i, at ejendommens markedsværdi var i overensstemmelse med resultatet i skønssagen.

SKAT har dermed både i udtalelsen til Skatteankestyrelsen, jf. bilag 10, og mundtligt på et retsmøde ved Landsskatteretten, bekræftet, at SKAT er enig i, at ejendommen beliggende [adresse2], [by1], har en handelsværdi på kr. 1.500.000. Dette taler med afgørende vægt for, at vurderingerne af ejendommen er forkerte, og at beskatningen af [person2] skal nedsættes.

I relation til SKATs udtalelse skal det bemærkes, at SKAT endvidere bekræfter, at ejendommen er blevet gennemgribende istandsat, og dermed har været ubeboelig i en lang periode, idet SKAT udtaler følgende, jf. bilag 10, side 1, sidste afsnit:

"Ejendommen bar således ved det foretagne syn og skøn præg af at selskabet har istandsat stuehuset i meget stort omfang op til den ønskede overdrage/se (og eventuelt efterfølgende)."

Ejendommen er dog ikke blevet istandsat efterfølgende, og SKATs bemærkning herom er alene spekulation. Istandsættelsen af ejendommen blev stoppet ultimo 2012, idet forureningen af ejendommen og grunden skabte stor usikkerhed om ejendommens værdi. Derfor blev igangværende projekter på ejendommen ikke færdiggjort. Dette er netop årsagen til, at skønsmanden ved besvarelsen af spørgsmål 1 i afsnit 4 (bilag 9) anfører, at der er et vedligeholdelses- og forbedringsefterslæb på alle ejendommens bygninger. SKATs bemærkning i udtalelsen om, at ejendommen skulle være gennemrenoveret inden en ønsket overdragelse pr. 1. oktober 2014, er dermed ikke korrekt og en ikke-underbygget påstand.

Det kan oplyses, at de tre sager vedrørende ejendommens vurdering pr. 1. oktober 2012 (sagsnr. [sag1]), pr. 1. oktober2013 (sagsnr. [sag2]) og pr. 1. oktober 2014 (sagsnr. [sag3]), endnu ikke er færdigbehandlede ved Skatteankestyrelsen.

Undertegnede har ikke kendskab til, om sagerne er blevet tildelt en sagsbehandler på nuværende tidspunkt.”

På kontormødet med Skatteankestyrelsen den 19. februar 2019 er repræsentanten kommet med et supplerende anbringende:

”Ejendommen har fungeret som udlejningsejendom siden erhvervelsen i 1995. Det var fortsat meningen i 2010 da istandsættelsen påbegyndtes, at ejendommen efter istandsættelsen skulle udlejes. Da [person2] i sommeren 2012 bliver bekendt med forureningen på ejendommen, vurderes det, at ejendommen ikke kan sælges eller værdiansættes. [person2] vælger efterfølgende selv at overtage ejendommen. Der skal derfor ikke ske beskatning af værdi af fri bolig, da ejendommen stod ledig med hensigt at den igen skulle udlejes. Det er dermed ikke ensbetydende med, at [person2] havde rådighed over ejendommen, da den stod ledig.”

Repræsentanten er kommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 19. februar 2019:

”I forlængelse af vores behagelige møde den 19. februar 2019 samt den fremsendte udtalelse fra Skattestyrelsen skal jeg hermed venligst vende tilbage til sagerne.

Vi er som drøftet telefonisk desværre ikke i besiddelse af SKATs fulde afgørelse vedrørende [person1]. Jeg bekræfter aftalen om, at Skatteankestyrelsen anmoder Skattestyrelsen om kopi af afgørelsen.

Skattestyrelsens udtalelse af den 19. februar 2019 giver alene anledning til at bemærke, at såfremt Skatteankestyrelsen mod forventning vil indstille, at der skal gennemføres beskatning af værdi af fri bolig, bør der tillige, baseret på de nye ejendomsvurderinger, foretages en ny beregning af ejendomsværdiskatten.

I Skattestyrelsens udtalelse ansættes beskatningen af værdi af fri bolig af ejendomsværdiskatten ud fra de tidligere ejendomsvurderinger, og omregningen til 2001-værdier i disse. Disse værdier vil ændres ved de nye ejendomsvurderinger baseret på Landsskatterettens afgørelser. Vi har ikke modtaget de nye ejendomsvurderinger endnu, og er derfor ikke i besiddelse af de korrekte beløb til brug for beregningerne. Når der foreligger nye ejendomsvurderinger, fremsender jeg hurtigst muligt kopi heraf.

For nuværende giver vores behagelige møde og Skattestyrelsens udtalelse ikke anledning til yderligere bemærkninger.”

Landsskatterettens afgørelse

En person anses for bl.a. hovedaktionær, hvis vedkommende ejer eller inden for de sidste fem år har ejet 25 % eller mere af anpartskapitalen, eller hvis personen råder eller har rådet over mere end 50 % af stemmeværdien, jf. aktieavancebeskatningsloven § 4, stk. 1.

Efter ligningslovens § 16 A, stk. 5 (tidligere stk. 6) skal en hovedaktionær, som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en helårsbolig til rådighed, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af rådigheden over boligen. Værdien af rådigheden over boligen ansættes efter ligningslovens § 16, stk. 9.

Værdien af boligen beregnes efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 9 og udgør 5 % af beregningsgrundlaget med tillæg efter 10. pkt., efter hvilken den skattepligtige værdi forhøjes med 1 % af den del af beregningsgrundlaget efter ejendomsværdiskattelovens § 4 a, der ikke overstiger 3.040.000 kr. og 3 % af resten, svarende til det beregningsgrundlag for ejendommen, der skulle have været omfattet af ejendomsværdiskatteloven. Beregningsgrundlaget er ifølge ligningslovens § 16, stk. 9, 3. pkt. det største beløb af enten ejendomsværdien pr. 1. oktober året før indkomståret eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsprisen pr. 1. oktober året før indkomståret eller anskaffelsessummen opgjort i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 eller 3, med tillæg af forbedringer foretaget efter anskaffelsen. Det fremgår videre af bestemmelsen, at der ved opgørelsen af beregningsgrundlaget ikke skal medregnes den udelukkende erhvervsmæssigt anvendte del. Foreligger der en vurderingsfordeling efter vurderingslovens § 33, anvendes den.

Til værdi af fri bolig skal desuden tillægges de omkostninger som selskabet har afholdt vedrørende ejendommen (ejendomsskat m.v.), jf. ligningslovens § 16, stk. 9, 11. pkt.

Udbytte i form af helårsbolig beskattes som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1, og § 4 A, stk. 2, 2. pkt.

Klageren er hovedaktionær i [virksomhed1] ApS med cvr-nr. [...1].

Efter ordlyden i ligningslovens § 16, stk. 9, er det en betingelse for beskatning af hovedaktionæren, at helårsboligen har været stillet til hovedaktionærens private rådighed. Der er ikke grundlag for at fortolke bestemmelsen således, at det er en betingelse for beskatning, at hovedaktionæren rent faktisk har benyttet helårsboligen privat.

Det må afgøres ud fra en konkret vurdering af sagens omstændigheder, om ejendommen har været stillet til klagerens private rådighed. Det forhold, at selskabet ejer ejendommen, kan i den forbindelse ikke i sig selv føre til, at klageren har haft privat rådighed over ejendommen.

Klageren erhvervede ejendommen i 1995 med henblik på udlejning. Ejendommen var udlejet frem til udgangen af 2009. Ejendommen gennemgik efterfølgende istandsættelse, som foregik frem til klagerens indflytning på ejendommen 1. december 2012. Selskabets formål har siden erhvervelsen af ejendommen været, at drive selv samme ejendom, hvilket er i overensstemmelse med klagerens forklaring om at ejendommen skulle udlejes efter istandsættelsen.

Da klageren i 2012 bliver bekendt med at ejendommen er forurenet, opstår der samtidig usikkerhed omkring fremtidig udlejning eller salg af ejendommen. Klageren beslutter efterfølgende, at benytte ejendommen privat.

På den baggrund anses det for sandsynliggjort, at klageren ikke har haft rådighed over ejendommen i 2011 og 1. januar 2012 – 30. november 2012. Landsskatteretten finder på den baggrund, at klageren ikke skal beskattes i indkomståret 2011 og 1. januar – 30. november 2012 i indkomståret 2012. Beskatning af fri bolig skal dermed ske fra 1. december 2012, hvor Landsskatteretten finder, at ejendommen har stået til rådighed for klageren.

Beskatningsgrundlaget for fri bolig skal beregnes ud fra den aktuelle værdi.

Den af SKAT ansatte ejendomsvurderingen blev af Landsskatteretten nedsat som resultat af forureningen på ejendommen. Værdien af fri bolig skal dermed udregnes på baggrund af denne vurdering.

For beregningen af fri bolig skal ejendomsværdien 1. oktober året før indkomståret lægges til grund. Værdien i 2012 skal dermed beregnes ud fra ejendomsvurderingen 1. oktober 2011. Da ejendommens forurening må antages at være tilsvarende i 2011 med forureningsniveauet i 2012, finder retten at beregningen skal ske ud fra en værdi på 1.351.200 kr.

Da ejendommen er vurderet som landbrugsejendom skal beregningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten ske på baggrund af stuehusets værdi, jf. den dagældende ejendomsværdiskattelov § 4a, stk. 1, jf. § 4, stk. 1, nr. 3. Den laveste af følgende værdier skal benyttes til beregningen af ejendomsværdiskatten.

Landsskatteretten finder dermed, at klagerens beskatningsgrundlag for fri bolig den 1. december – 31. december i indkomståret 2012 og for hele indkomståret 2013, kan opgøres som følgende:

Landsskatteretten ændrer således SKATs afgørelse for indkomstårene 2011, 2012 og 2013.