Kendelse af 06-02-2020 - indlagt i TaxCons database den 29-03-2020

Faktiske oplysninger

SKAT modtog den 7. november 2014 en gaveanmeldelse, heraf fremgik, at klageren, den 1. januar 2014, fik overdraget en [x1] [...] 800KW vindmølle af [person1].

Overdragelsessummen var ifølge gaveanmeldelsen aftalt til 1.800.000 kr. Heraf var 777.000 kr. givet som gave.

Klageren succederede i [person1]s skattemæssige anskaffelsessum for møllen, samt i hans konto for opsparet overskud.

Af det indsendte materiale fremgik, at vindmøllen den 22. oktober 2013, var blevet vurderet af [Forening1], en forening der har eksisteret siden 1978. Ved vurderingen af møllen, indgik møllens årlige produktion, alder og stand, samt at møllen indenfor et kort åremål skulle renoveres for 800.000 kr. Under hensyn til disse forhold, samt at klageren skulle forestå renovering af møllen for 800.000 kr. blev møllen vurderet til en værdi på 2.300.000 kr.

[Forening1] vurderede pr. 7. april 2015 igen møllen. Værdien blev anslået til 1.600.000 kr. I forbindelse med vurderingen fremførte [Forening1], at møllen i 2013 burde have været vurderet til 1.800.000 kr., da elprisen nu var lavere end man forventede i 2013.

SKAT har beregnet gaveafgiften således:

Passivposten har SKAT beregnet således:

Syn og skøn

Der har været afholdt syn og skøn under klagesagens behandling af værdiansættelse af vindmøllen.

Af syn- og skønserklæringen af 9. februar 2018 fremgik bl.a.:

”Spørgsmål 1:

Syns- og Skønsmanden bedes ansætte handelsværdien af en [x1] [...]kW vindmølle pr. 1. januar 2014, når der er tale om en vindmølle opstillet på lejet grund den 1. april 2000, og vindmøllens produktion fra 1. april 2000 til 31. august 2013 er opgjort til 18.816.547 kWh svarende til en årlig produktion på 1.414.345 kWh?

Svar på spørgsmål 1:

Spørgsmål 1 omhandler fastsættelse af handelsværdien af vindmøllen pr. 1. januar 2014. Ved fastsættelse af handelsværdien vil det normalt antages, at der foreligger fuldstændigt og fyldestgørende informationsmateriale om aktivet (her vindmøllen) - herunder informationer om aktivets tilstand. Det fremgår af det fremlagte materiale, at der ikke er skiftet gear på vindmøllen, hvilket anses for en meget vigtig faktor ved værdiansættelsen. Spørgsmål 1 anses derfor reelt at svare til spørgsmål 2 (nedenfor), som er baseret på et fyldestgørende informationsgrundlag om såvel vindmøllens tilstand samt forudsætning for pristillæg.

På dette grundlag vurderer skønsmanden at spørgsmål 1 ikke meningsfyldt kan besvares.

Spørgsmål 2:

Syns- og Skønsmanden bedes ansætte handelsværdien af en [x1] [...]kW vindmølle pr. 1. januar 2014, når der er tale om en vindmølle opstillet på lejet grund 1. april 2000, og vindmøllens gennemsnitlige produktion fra 1. april 2000 til 31. august 2013 er opgjort til 18.816.547 kWh, og det oplyses, at der ikke er skiftet gear på møllen i ejertiden, og pristillægget på 10 øre pr. kWh falder bort pr. 1. april 2020?

Svar på spørgsmål 2:

I "Bilag A - Værdiansættelsesrapport" til nærværende skønsmandsrapport er der foretaget en værdiansættelse af [x1] [...]kW vindmøllen. Der henvises til bilaget for detaljeret gennemgang af værdiansættelsens forudsætninger m.v.

Baseret på de oplyste forudsætninger fastsættes handelsværdien af [x1] [...]kW vindmøllen til 2.168.600 kr. pr. 1. januar 2014.

Spørgsmål 3:

Samme som spørgsmål 2, dog bedes syns- og skønsmanden at besvare spørgsmålet under forudsætning af, at el-prisen falder med 6 øre pr. kWh på tidspunktet for indgåelse af aftale om overdragelse af vindmøllen?

Svar på spørgsmål 3:

Den yderligere information i spørgsmål 3 er behandlet i bilag A's bilag 4.

Baseret på de i Spørgsmål 2 anførte forudsætninger og den anførte yderligere forudsætning fastsættes handelsværdien af vindmøllen til 1.878.865 kr. pr. 1. januar 2014.”

Af bilag A til skønserklæringen fremgik:

”[...]

2 Konklusion

På baggrund af vores analyse estimerer vi markedsværdien af vindmøllen til 2.168.600 kr. pr. 1. januar 2014 ved kontant betaling. Dette svarer til en værdi på ca. 1.495 kr. pr. MWh baseret på den forventede årlige elproduktion (andelspris).

Vindmøllen er værdiansat ved anvendelse af DCF-metoden, som tager udgangspunkt i en kapitalisering af møllens forventede, fremtidige frie pengestrømme ved brug af et markeds- og risikobaseret afkastkrav, som er estimeret baseret på de på værdiansættelsestidspunktet gældende markedsforhold. Da der er tale om en aktivhandel, vil køber opnå ret til skattemæssige afskrivninger på vindmøllens værdi. Værdien af disse afskrivninger er beregnet, som nærmere beskrevet i afsnit 5.

3 Genstand for værdiansættelsen

3.1 Vindmøllen

Vindmøllen blev nettilsluttet d. 1. april 2000 og er lokaliseret ved [adresse1], [by1]. Møllen er af typen [x1] [...] og har en kapacitet på 800 kW, en rotordiameter på 50 meter og en navhøjde på 46 meter. Vindmøllen er placeret på lejet grund.

3.1.1 Produktion

Vindmøllen har i 2001-2012 produceret mellem 1.244-1.606 MWh pr. år, hvilket giver et gennemsnit på 1.414 MWh pr. år (se figur 2 nedenfor). I disse år har møllen produceret over hele året.

...

Vindens energiindhold varierer fra år til år og derfor kan den gennemsnitlige produktion over kortere årrækker være misvisende i forhold til den fremtidige produktion. For at fastlægge vindmøllens normalårsproduktion (produktionen i et normalt vindår) har vi i figur 3 nedenfor justeret de årlige produktionstal med et vindindeks beregnet af EMD, som udtrykker årets faktiske vindenergiindhold set i forhold til det langsigtede gennemsnit.

Dette resulterer i et produktionsgennemsnit på 1.451 MWh pr. år i et normalt vindår.

Figur 3: Vindmøllens årlige produktion justeret for vindenergi 2001- 2012

...

3.1.2 Møllens stand og vedligeholdelsesbehov

Det er vores forståelse, at møllen pr. 1. januar 2014 var forskriftmæssigt vedligeholdt af [x1] og at gearkassen skulle udskiftes inden for en kortere årrække.

3.1.3 Støtteordning

Møllen er ifølge vores oplysninger underlagt en støtteordning, hvor den danske stat yder et pristillæg på 10 øre pr. kWh (100 kr. pr. MWh) i 20 år fra nettilslutning (d. 1. april 2000 ved nærværende mølle). Dette tillæg er underlagt et prisloft på 36 øre pr. kWh (360 kr. pr. MWh). Såfremt summen af markedsprisen og tillægget overstiger dette loft, vil tillægget blive reduceret tilsvarende. Ved en markedspris på 360 kr. pr. MWh eller derover vil tillægget således være nul.

Møllen modtager desuden en kompensation for balanceringsomkostninger på 2,3 øre pr. kWh (23 kr. pr. MWh) i hele møllens levetid, jf. Energistyrelsen (2014).

3.1.4 Finansielle forhold

Bilag G til skønsforretningen indeholder regnskaberne for møllen. Af disse fremgår det blandt andet, at udgifterne til vindmøllen har ligget i størrelsesordenen ca. 130-283.000 kr. pr. år i perioden 2010-2013. Det er dog ikke muligt nærmere at identificere de enkelte omkostningsposter, herunder størrelsen på engangsomkostninger (f.eks. særlige reparationer) og løbende omkostninger (f.eks. service).

Det er oplyst, at der ikke var gæld knyttet til vindmøllen. Der foreligger ingen oplysninger om eventuel arbejdskapital vedrørende møllen.

4 Fremskrivning af finansielle resultater

Med henblik på at estimere markedsværdien af vindmøllen har vi estimeret de finansielle resultater for møllen i dens resterende levetid. Vi antager, at møllens forventede totale levetid var 25 år ved idriftsættelsen. Dermed vil møllens drift ophøre d. 31. marts 2025, hvilket giver en restlevetid på 11 år og 3 måneder pr. 1. januar 2014.

4.1 Produktion

Det er i værdiansættelsen lagt til grund, at møllens fremtidige produktion vil udgøre 1.451 MWh pr. år svarende til den historiske produktion i et normalt vindår. Denne antagelse vurderes rimelig baseret på den oplyste forskriftsmæssige service samt en forventet udskiftning af gearkassen.

Den forudsatte produktion fremgår af figur 4 nedenfor.

...

4.2 Fremtidige markedspriser for el

Møllens fremtidige produktion vil skulle afsættes på elmarkedet til gældende markedspriser, som er ukendte på værdiansættelsestidspunktet.

I nærværende værdiansættelse anvender vi et gennemsnit af de daværende fremskrivninger fra Energitilsynet (Basisfremskrivning 2012) og Energinet.dk (Analyseforudsætninger 2013), som antages at udtrykke en købers forventninger til de fremtidige elpriser. Disse fremgår af figur 5 nedenfor.

De danske vindmøller producerer typisk strøm samtidig. Dette påvirker markedsprisen negativt i de perioder, hvor vinden blæser og vindmøllen derfor genererer strøm (et såkaldt ’downlift’). De ovenfor angivne fremskrivninger udtrykker gennemsnitspriser og skal således justeres for dette downlift. Vi antager et downlift på 10 % af markedsprisen baseret på vores erfaring i markedet.

Dette betyder, at køberen af møllen kan forvente at afsætte den producerede el til priser, der ligger 10 % under de fremskrevne markedspriser. Den justerede prisfremskrivning fremgår ligeledes af figur 5.

...

4.3 Gældende støtteordning

Som nævnt i afsnit 3.1.3 er vindmøllen underlagt et pristillæg på 100 kr. pr. MWh indtil 31. marts 2020, som dog ikke kan overstige et prisloft på 360 kr. pr. MWh i kombination med markedsprisen. Det forventede pristillæg er vist i figur 6 nedenfor.

...

Hertil kommer en kompensation for balanceringsomkostninger på 23 kr. pr. MWh, som dog antages at svare til de fremtidige balanceringsomkostninger og dermed vil effekten på nettoomsætningen være nul.

4.4 Nettoomsætning

Baseret på ovenstående er møllens omsætning estimeret som angivet i figur 7 nedenfor.

...

Omsætning fra pristillægget forventes at falde fra 2015 og ophøre efter 2018. Dette skyldes, at elprisfremskrivningerne indeholder stigende markedspriser, som fra 2019 og frem forventes at overstige prisloftet på 360 kr. pr. MWh.

4.5.1. Driftsomkostninger

Driften af en vindmølle er forbundet med en række driftsomkostninger:

De årlige driftsomkostninger er estimeret til ca. 145.000 kr. i 2014, som nærmere angivet i tabel 2 nedenfor. Estimatet er baseret på, hvad en potentiel køber vurderes at skulle afholde af omkostninger fremadrettet. Dette estimat ligger i den nedre del af det historiske udgiftsinterval. Såfremt de forventede vedligeholdelsesinvesteringer medtages (se afsnit 4.5.2), vil den gennemsnitlige årlige omkostning dog i stedet udgøre omkring 235.000 kr. (løbende priser).

Omkostninger til jordleje er fastsat baseret på benchmark data fra EMD, idet der ikke foreligger oplysninger om jordlejen på den konkrete mølle. Omkostningerne til forsikring og service fremgår af Bilag I og J til syns- og skønsforretningen. Herudover har vi skønsmæssigt fastsat en årlig omkostning på 50.000 kr. til reservedele og andet, der ligger ud over det faste vederlag i serviceaftalen.

Endelig er administration og øvrige omkostninger fastsat skønsmæssigt til

30.000 kr. Disse omkostninger dækker bl.a. over løbende administration/rapportering, regnskabsudarbejdelse og omkostninger til internet m.v.

De historiske udgifter beskrevet i afsnit 3.1.4 er ikke anvendt grundet manglende oplysninger om indholdet af disse og da udgifterne ikke vurderes at reflektere niveauet, som en køber vil lægge til grund.

Tabel 2: Estimerede driftsomkostninger i 2014

Kilde: Bilag I - Serviceaftale, Bilag J - Vindmølleforsikring, EMD og [virksomhed1]

Driftsomkostningerne antages at være underlagt prisindeksering baseret på den forventede inflation (jf. afsnit HYPERLINK \l "bookmark1" 4.6 nedenfor), hvilket resulterer i fremskrivningen i figur 8.

...

4.5.2 Vedligeholdelsesinvesteringer

Investeringerne i udskiftningen af gearkassen (jf. afsnit 3.1.2) kunne på værdiansættelsestidspunktet forventes at udgøre ca. 820.000 kr. (2014- priser) ifølge Bilag L - [x1] estimat på ekstra service ved gearskifte og Bilag L - [x1] estimat på ekstra service ved gearskifte.

Vi har i værdiansættelsen antaget, at denne investering forventes afholdt i 2015.

Det antages, at der ikke forventes andre investeringer i vedligeholdelse og reparationer, da der ikke foreligger oplysninger herom.

4.6 Øvrige forudsætninger

Vi forudsætter, at der pr. 1. januar 2014 var en langsigtet inflations- forventning på 2 % p.a. fremadrettet baseret på data fra The Economist Intelligence Unit.

Vindmøllens scrapværdi antages at modsvare nedtagelsesomkostningerne ved driftens ophør i 2025. Nettoscrapværdien for vindmøllen forudsættes dermed at udgøre 0 kr. i overensstemmelse med anvendt markedspraksis.

Vi lægger i værdiansættelsen til grund, at køber er et selskab underlagt dansk selskabsskat. D. 1. januar 2014 var det kendt, at den danske selskabsskattesats gradvist ville blive sænket til 22 % i 2016.

5 Værdiansættelse

Vi har værdiansat vindmøllen med udgangspunkt i den alment anerkendte DCF-metode. Ved brug af denne metode estimeres de fremtidige forventede frie pengestrømme (pengestrømme til långivere og ejere) over en given periode. De estimerede pengestrømme tilbagediskonteres herefter med et risiko- og markedsbaseret afkastkrav (WACC) for at finde nutidsværdien af pengestrømmene (markedsværdien). Metoden er illustreret i figur 9 nedenfor.

Idet værdiansættelsen vedrører selve vindmøllen og ikke et selskab, vil der være tale om en aktivhandel ved overdragelse af møllen. Skattemæssigt vil dette betyde, at køberen opnår ret til skattemæssige afskrivninger af vindmøllens værdi. Disse skattemæssige afskrivninger resulterer i et skatteskjold, som forøger værdien af vindmøllen. Denne værdiforøgelse vil igen forøge grundlaget for skattemæssige afskrivninger, hvorved der opstår en gensidig afhængighed. Denne afhængighed afhjælpes ved gentagne gange at beregne de skattemæssige afskrivninger af den ekstra værdi, der tilføres fra skatteskjoldet indtil denne ekstra værdi nærmer sig nul. Summen af disse beregninger udgør den samlede værdi af skattemæssige afskrivninger.

...

5.1 Estimerede frie pengestrømme (efter skat)

De fremtidige frie pengestrømme (efter skat) er estimeret med udgangspunkt i vindmøllens forventede finansielle udvikling. Som det fremgår af figur 10, forventes vindmøllen at generere positive frie pengestrømme i alle år, bortset fra 2015, hvor vedligeholdelsesinvesteringen afholdes. De frie pengestrømme er udspecificeret i bilag 3.

...

5.2 Afkastkrav

Til at bestemme nutidsværdien af de forventede frie pengestrømme har vi estimeret et gennemsnitligt vægtet afkastkrav for vindmøllen pr. 1. januar 2014. Opgørelsen af afkastkravet er vist i tabel 3 og uddybet nedenfor.

Tabel 3: Estimeret WACC (efter skat)

Kilde: [virksomhed1] analyse

Vi forudsætter i værdiansættelsen, at møllen vil være 100 % finansieret via egenkapital, idet vindmøllen ifølge vores oplysninger er gældsfri.

Egenkapitalens afkastkrav estimeres på baggrund af en risikofri rente, en generel risikopræmie og et projektspecifikt risikotillæg (inkl. illikviditet). Den risikofrie rente estimeres til 1,2 % pr. 1. januar 2014 baseret på den daværende effektive rente på en femårig dansk statsobligation.

Den generelle risikopræmie fastlægges ud fra en generel markeds- risikopræmie på aktier på 6 % (markedskonsensus på værdiansættelses- tidspunktet), som justeres for vindmøllens risiko relativt til risikoen ved at investere i aktier generelt. Justeringen måles ved en beta-værdi, der fastlægges på med udgangspunkt i estimater fra eksterne kilder (Damodaran) estimeret på basis af data fra store børsnoterede energiselskaber. Den ugearede beta for den europæiske ” Power ” branche estimeres til 0,65 ifølge Damodarans data. Denne branche indeholder dog en lang række energivirksomheder (f.eks. kulkraftværker og handelshuse), hvis aktiviteter er mere risikable end idriftsatte vindmøller. Den ugearede beta justeres derfor skønsmæssigt til 0,55. Den gearede beta er identisk med den ugearede beta som følge af kapitalstrukturen beskrevet ovenfor.

Endeligt indregnes en skønsmæssig projektspecifik risikopræmie på 2,5 % som kompensation for projektets størrelse, møllens alder og ejerskabets illikviditet. Møllens alder medfører en driftsmæssig risiko, som ikke vurderes indeholdt i beta-værdien for aktier i børsnoterede energiselskaber. Desuden er ejerskabet af en vindmølle illikvidt sammenlignet med aktier i børsnoterede selskaber.

Dette giver samlet et afkastkrav for egenkapitalen på 7 %. Som nævnt ovenfor antages kapitalstrukturen udelukkende at bestå af egenkapital. Som følge heraf vil WACC’en ligeledes udgøre 7 %.

5.3 Estimering af markedsværdi

Vi estimerer værdien af vindmøllen (ekskl. skattemæssige afskrivninger) til 1,8 mio. kr. Hertil skal lægges værdien af de skattemæssige afskrivninger, som vi estimerer til ca. 0,4 mio. kr. Dette giver en markedsværdi for vindmøllen på 2.168.600 kr. pr. 1. januar 2014, jf. tabel 4 nedenfor.

Tabel 4: Estimeret markedsværdi

...

Bilag 2: Svar på spørgsmål under skønsforretning

Nedenstående spørgsmål blev besvaret under skønsforretningen d. 3. november 2017. De af [virksomhed1] noterede svar er indsat med kursiv.

Tekniske forhold

Estimeret til 25 år ved opsætningen

Finansielle forhold

Støtteordning

Service, vedligehold m.v.

Serviceaftale

Ekstraordinær vedligeholdelse

Administration m.v.

Bilag 3: Fremskrivning af frie pengestrømme fremgik:

Tabel med fremskrivning af frie pengestrømme

Bilag 4: Værdi ved ændret elpriskurve

Indledning

Med henblik på besvarelse af spørgsmål 3 i skønstemaet har vi ligeledes beregnet møllens værdi under forudsætning af at elprisen falder 6 øre pr. kWh (60 kr. pr. MWh).

Det skal i den forbindelse understreges, at vi ikke finder belæg for, at ligge en sådan forudsætning til grund for opgørelse af markedsværdien, idet en uafhængig køber på værdiansættelsestidspunktet må forventes at anvende aktuelle elprisforventninger. Da sådanne elprisforventninger allerede er indarbejdet i vores værdiansættelse (se afsnit 4.2), mener vi ikke, at nedenstående beregning udtrykker vindmøllens markedsværdi på tidspunktet for overdragelse.

Anvendte elpriser

Den lavere elpris antages at forskyde den anvendte elpriskurve nedad med 6 øre, således at elprisen i alle år er 6 øre lavere pr. kWh (før downlift). Dette fremgår af figur 11 nedenfor.

...

Øvrige forudsætninger

De øvrige forudsætninger er uændrede.

Pengestrømme (efter skat)

Den lavere elpriskurve resulterer i følgende pengestrømme efter skat (se figur 12).

...

Værdiansættelse

Baseret på værdiansættelsesmetoden beskrevet i afsnit 5 estimerer vi en værdi på 1.878.865 kr. (se tabel 5 nedenfor), såfremt der forudsættes en elpris, som er 6 øre lavere pr. kWh over alle år.

Tabel 5: Værdi ved lavere elpris

...”

Af supplerende skønsrapport af 25. september 2018 fremgik:

”Spørgsmål SS 1:

Som supplerende spørgsmål til spørgsmål 2 bedes Skønsmanden oplyse, om værdiansættelsen af handelsværdien af en [x1] [...]kW vindmølle pr. 1. januar 2014 påvirkes af en købers mulighed for at udnytte skattemæssige afskrivninger.

Svar på spørgsmål SS 1:

Skattebetalinger vil for en investor generelt være en faktor i forbindelse med indgåelse af købsaftale og i forbindelse med prisfastsættelsen. Dette da skattebetalinger vil være en negativ pengestrøm fra investeringen, og dermed påvirkende for værdiansættelsen, når der anvendes en anerkendt værdiansættelsesmodel baseret på diskonteret cash flow. Af den grund vil investors mulighed for skattemæssige afskrivninger på møllen være et relevant forhold ifm. værdiansættelsen.

Spørgsmål SS 2:

Hvis spørgsmål SS 1 besvares bekræftende, bedes Skønsmanden oplyse, hvad møllen kan værdiansættes til, når der tages hensyn til en købers muligheder for at udnytte skattemæssige afskrivninger.

Besvarelsen bedes foretages under hensyn til, at de skattemæssige afskrivninger kan udnyttes af en køber ved en marginal skatteprocent på 56 pct.

Besvarelsen bedes endvidere foretages under hensyn til, at de skattemæssige afskrivninger kan udnyttes af en køber ved en skatteprocent på 40 pct.

Endelig bedes besvarelse foretages under hensyn, at en køber har succederet i de skattemæssige afskrivninger, og dermed ikke opnår et højere afskrivningsgrundlag, end aktivets nedskrevne værdi.

Svar på spørgsmål SS 2:

Ændring til syns- og skønsrapport af 8. februar 2018

I forbindelse med besvarelse af de supplerende spørgsmål er der desværre konstateret en fejl i syns- og skønsrapporten af 8. februar 2018, udarbejdet af undertegnede. Ved en beklagelig fejl var værdien af de skattemæssige afskrivninger beregnet forkert. Den faktiske værdi af de skattemæssige afskrivninger udgør 527.301 kr., hvilket er 121.000 kr. mere end først antaget.

Værdien af de frie pengestrømme efter skat udgør uændret 1.762.891 kr.

På dette grundlag ansættes værdien af møllen i det oprindelige skønstema til 2.290.192 kr.

Fejlen beklages.

Indledning vedr. spørgsmål SS 2

Første del af spørgsmålet forstås således, at køber vil kunne udnytte skattemæssige afskrivninger med en skatteværdi på 56 % og dermed en likvid skattebesparelse på 56 % af de beregnede afskrivninger.

I anden del af spørgsmålet forudsættes at de skattemæssige afskrivninger kan udnyttes med en skatteværdi på 40 % og dermed en likvid skattebesparelse på 40 % af de beregnede afskrivninger.

Spørgsmålets sidste led anfører, at Køber succederer i Sælgers skattemæssige afskrivninger og dermed nedskrevne værdi. Dette forstås således, at Købers afskrivningsgrundlag vil være anderledes end møllens handelsværdi.

Som anført i syns- og skønsrapporten af 9 februar 2018, udarbejdet af undertegnede, blev der forudsat en selskabsskatteprocent på 24 % i 2014, 23,5 % i 2015 og 22 % fra 2016 og følgende år. Dette betyder, at der beregnes skat af overskuddet fra møllens drift med de anførte skatteprocenter, ligesom der beregnes værdi af de skattemæssige afskrivninger med de anførte skatteprocenter. Når der nu i spørgsmål SS2 anføres at de skattemæssige afskrivninger kan udnyttes med en marginal skatteprocent på hhv. 56 % og 40 % må det også indebære at møllens driftsoverskud skal beskattes med hhv. 56 % og 40 %. Dette er lagt til grund i den nedenstående besvarelse. Skatteprocenterne på henholdsvis 56 % og 40 % er anvendt i hele perioden.

Generelt kan anføres, at da møllens driftsoverskud over perioden overstiger de skattemæssige afskrivninger, vil skattesatsen på henholdsvis 56 % og 40 % medføre en samlet øget skattebetaling, og dermed også en lavere værdiansættelse.

Værdiansættelse ved en skatteprocent på 56 %

I vedlagte bilag B er værdien af de frie pengestrømme efter 56 % skat opgjort til 680.216 kr. og værdien af skattemæssige afskrivninger ved en skatteprocent på 56 % er opgjort til 1.289.581 kr.

Den samlede værdiansættelse af møllen ansættes derved til 1.969.797 kr. pr. 1. januar 2014.

Værdiansættelse ved en skatteprocent på 40 %

I vedlagte bilag C er værdien af de frie pengestrømme efter 40 % skat opgjort til 1.196.907 kr. og værdien af skattemæssige afskrivninger ved en skatteprocent på 40 % er opgjort til 680.356 kr.

Den samlede værdiansættelse af møllen ansættes derved til 2.118.036. kr. pr. 1. januar 2014.

Værdiansættelse ved en købers succession i skattemæssig saldo

Der er ikke oplyst størrelsen på den nedskrevne skattemæssige saldo for vindmøllen, hvorfor der ikke kan gennemføres en nærmere beregning. Men hvis det lægges til grund, at den nedskrevne saldo er lavere end handelsværdien, og en køber sfa. succession alene kan (fortsætte) afskrivningen på denne saldo, vil det medføre lavere skattemæssige afskrivninger end i de tidligere forudsatte scenarie - dels i syns- og skønsrapporten af 9. februar 2018 samt ovenfor. Dette vil føre til højere skattebetalinger og dermed reduceret pengestrøm fra investeringen. Dette vil videre føre til, at møllen vil have en lavere handelsværdi under denne forudsætning.”

SKATs afgørelse

SKAT har truffet afgørelse om, at gaveafgift vedr. [x1] Vindmølle skal beregnes af en handelsværdi på 2.300.000 kr. og at gaveafgift dermed bliver beregnet til 45.551 kr.

Til støtte for ændringen har SKAT anført:

”I gaveanmeldelse modtaget den 7. november 2014 fremgår det, at du har fået overdraget en [x1] [...] 800KW vindmølle af [person1] den 1. januar 2014. Overdragelsessummen er aftalt til 1.800.000 kr. Heraf er 777.000 kr. givet som gave. Du succederer i hans skattemæssige anskaffelsessum for møllen, samt i hans konto for opsparet overskud.

Det fremgår af det indsendte materiale, at vindmøllen er vurderet af [Forening1]. Ved vurderingen af møllen indgår møllens årlige produktion, alder, og stand, samt at møllen indenfor et kort åremål skal renoveres for 800.000 kr. Under hensyn til disse forhold, samt at du skal forestå renovering af møllen for 800.000 kr. vurderes møllen den 22. oktober 2013 til en værdi på 2.300.000 kr.

Det er oplyst, at vindmøllen ved beregning af gaveafgiften er overdraget til 1.800.000 kr.

Jeres rådgiver [person2] har i mail af 10. april 2015 på jeres vegne meddelt, at hun ikke er enig i, at vindmøllen havde en værdi på 2.300.000 kr.

[Forening1] har pr. 7. april 2015 vurderet møllen til en værdi af 1.600.000 kr., og har fremført at møllen i 2013 burde have været vurderet til 1.800.000 kr., da det har vist sig at elprisen nu er lavere end man forventede i 2013.

Markedsprisen var i 2013 26 øre/kWh med en forventet stigning på 2 %.

Markedsprisen er nu 15-20 øre/kWh, og møllen ville med en pris på 20 øre/kWh have haft en værdi i 2013 på 1.800.000 kr.

Reglerne om betaling af afgift ved modtagelse af gaver findes i boafgiftsloven § 23, stk. 1 og § 22, stk. 1 (Lovbekendtgørelse nr. 327 af 2. april 2012). Gavens værdi fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen jf. boafgiftslovens § 27, stk. 1

Dansk Vindmølle Forening har i vurdering af 22. oktober 2013 vurderet vindmøllen til 2.300.000 kr. på grundlag af de på dette tidspunkt kendte faktorer herunder den forventede fremtidige afregningspris på el.

Det forhold, at elprisen nu er mindre end det forventede gør ikke, at værdien ved beregning af gaveafgift efterfølgende kan ændres.

Under hensyn til den oprindelige uafhængige vurdering ansættes handelsværdien af møllen på overdragelsestidspunktet til 2.300.000 kr.”

Skattestyrelsen er kommet med følgende bemærkninger til skønserklæringen:

”Det er umiddelbart vores opfattelse, at det afkastkrav, som anvendes ved skønsmandens værdiansættelse, er sat for højt ved beregning af nutidsværdien af vindmøllens årlige afkast. Dette medfører, at nutidsværdien af betalingsstrømmen og derved vindmøllens værdi, efter Skattestyrelsens opfattelse bliver fastsat for lavt.

Der henvises her til rapporten: "Tilskudsordninger og risiko - Betydningen for afkastkrav og tilskudsniveau" dateret 2. maj 2017, udarbejdet af [virksomhed2] ApS for Vindmølleindustrien til brug for Folketinget som led i besvarelse af et spørgsmål til Energi-, forsynings- og klimaministeren (folketingssamlingen 2016-17, spørgsmål 376, journal-nr. 2017-682).

Det fremgår her (Teknisk bilag 1: Prisen på risiko, p. 32 ff.), at man estimerer et afkastkrav for in­ vestering i vindenergi på 4,5 %, idet man anser både risikoen (som udtrykt ved Beta-værdien), den risikofri rente og markedsrisikopræmien for at være mindre, end skønsmanden forudsætter i sin værdiansættelse. Der er endvidere i notatet til Folketinget antaget, at en investering er delvis finansieret ved låntagning. I det konkret tilfælde medfører dette et højere samlet afkastkrav, end man ville kræve, hvis man alene havde finansieret anskaffelsen gennem egenkapital, som er tilfældet med vindmøllen i herværende sag.

Under forudsætning af at man anvender et afkastkrav på 4,5 %, hvilket stadigt levner plads til et individuel fastsat risikokrav i kraft af den 100 % egenkapitalfinansiering, vil nutidsværdien af vindmøllens afkast før hensyntagen til skattemæssige afskrivninger (jf. skønsmandsudtalelse bilag A, afsnit 5, Tabel 4: Estimeret markedsværdi, p. 14, baseret på værdierne i bilag 3: Fremskrivning af frie pengestrømme, p. 19) kunne beregnes til:

(Når der er en mindre forskel mellem ovenstående værdi af "nutidsværdi skønsmand" og den estimerede markedsværdien i tabel 4, kan det tilskrives afvigelser som konsekvens af forskellig afrunding. Nutidsværdien er beregnet ud fra periodens midte.)

Såfremt man anvender afkastkravet med den reducerede risiko baseret på rapporten til Folketinget, får man en afvigelse på 16,7 % i forhold til skønsmandens vurdering.

Korrigere man tilsvarende den samlede værdi inkl. skattemæssige afskrivninger i skønsmandens rapport på i alt 2.168.600 kr. (jf. tabel 4) med 16 %, får man en værdi på 2.515.576 kr.

Skattestyrelsen fastholder herefter sit oprindelige skøn på møllens værdi på 2,3 mio. kr. Dette er dels begrundet i den argumentation, der allerede er fremført i afgørelsen, samt baseret på, at skønnet menes at være i god overensstemmelse med en markedsbaseret værdiansættelsesmodel.”

Af Skattestyrelsens udtalelse af 5. februar 2019 fremgår:

”Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at den vurdering af vindmøllens værdi på 2,3 mio. kr., som er udarbejdet af [Forening1], er sket efter anerkendte vurderingsprincipper og tager hensyn til både vindmøllens forventede levetid, produktionspotentiale samt større forventede udgifter i form af udskiftning af gear.

Værdiansættelsen er sket i umiddelbar tidsmæssig forbindelse med gaveoverdragelsen, og må anses for at være sket med udgangspunkt i de forventninger til møllens indtjening, som var gældende på tidspunktet for overdragelsen. Beregningen er udført af Dansk Vindmølleindustri, der har stort branchekendskab til de faktorer, der indgår i værdiansættelsen. Denne beregning må antages at være mindst lige så retvisende som de mere teoretiske beregninger, som anvendes af skønsmanden.

Vi henleder ydermere opmærksomheden på, at den supplerende skønsrapport tager stilling til vindmøllens skattemæssige værdi for en køber under forskellige forudsætning, så som forskellige skatteprocenter og mulighed for afskrivning.

Ved værdiansættelse af en gave, skal der imidlertid findes en handelsværdi på tidspunkt for over­ dragelse, jf. boafgiftslovens § 27, stk. 1.

En handelsværdi defineres som et beløb, som aktivet ville kunne indbringe ved et salg på markeds­ vilkår mellem uafhængige parter. Handelsværdien er dermed objektiv og afhænger ikke af købers eller sælges skattemæssige forhold. Dette kan illustreres med situation med salg af fast ejendom: Hvad enten den offentlige vurdering eller sagkyndig vurdering anvendes som handelsværdi ved gaveoverdragelse af en ejendom, påvirkes den værdi ikke af køberens skattemæssige stilling, herunder mulighed for at afskrive på ejendommen.

Vi anerkender dog, at skattemæssige overvejelser indgår i købers beslutningsgrundlag i forbindelse med erhvervelse af et aktiv, men som anført ovenfor, finder vi ikke, at de skattemæssige forhold har betydning for handelsværdien af det pågældende aktiv ved vurdering efter boafgiftslovens § 27, stk. 1.

Vi anerkender ligeledes, at handelsværdien ved gaveafgiftsberegning fratrækkes evt. gældsforpligtelser og byrder, som overtages sammen med aktivet.

I det foreliggende tilfælde har Skattestyrelsen (SKAT på dagældende tidspunkt) givet fradrag på 913.530 kr. i handelsværdi (afgiftsgrundlaget), da køber (gavemodtageren) har succederet i sælgers (gavegiverens) skattemæssige anskaffelsessum for møllen, samt konto for opsparet overskud. Gavemodtageren blev således gennem nedslaget i møllens handelsværdi kompenseret for, at vindmøllen er fuld ud afskrevet.

Vedrørende afkastkrav

Som det fremgår af det tilsendte materiale fra klagers rådgiver bygger værdiansættelse ved hjælp af tilbagediskonterede fremtidige pengestrømme (normalt betegnet Captial Asset Pricing Model - CAPM), på en række antagelser, hvortil der vil være knyttet betydelig usikkerhed.

Beregningen af den rentesats, hvormed de forventede pengestrømme tilbagediskonteres (DCF­ beregning), bygger på en antagelse om, at en investor vil fastsætte diskonteringsrenten ud fra hvor meget afkastet på en konkret aktie varierer i forhold til udsvingene i afkastet på aktiemarkedet som helhed. Dette kommer til udtryk i den såkaldte beta-værdi. En aktie i et selskab, hvis aktiviteter kun er begrænset følsomme over for konjunkturudsving have en lav beta-værdi (under 1), da afkastet må forventes at svinge mindre end aktiemarkedet som helhed. Omvendt vil konjunkturfølsomme aktier have en beta-værdi over 1.

Der findes ikke offentliggjorte beta-værdier baseret på investeringer i danske vindmøller. Det er dog Skattestyrelsens opfattelse, at enkelte vindmøller ved private overdragelser normalt ikke værdiansættes ud fra en DCF-beregning. Se f.eks. artikel af teknisk konsulent Strange Skriver: "Hvilken mølle skal man købe?", [...], Februar 2013, p. 14-16.

http:// [...].pdf

Klager finder at afkastkravet skal fastsættes til 7,0 % i overensstemmelse med skønsmandens beregning og ikke 4,5 % som fremført af Skattestyrelsen med henvisning til notatet "Tilskudsordninger og risiko - Betydning for afkastkrav og tilskudsniveau" til Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17, Alm. del bilag 223 er begrundet i den tidsmæssige forskel på opgørelsen af de to rentesatser.

Klager fremfører, at skønsmandens opgørelse er sammenfaldende med overdragelsen pr. 1. januar 2014, hvor notatet er udarbejdet den 2. maj 2017.

Skattestyrelsen er enig med klager i, at den relevante rentesats til brug for fastsættelse af en investerings nutidsværdi er rentesatsen på overdragelsestidspunktet evt. rentesatsen på tidspunktet for aftalens indgåelse afhængigt af, hvornår den faktiske kapitalfremskaffelse skal foreligge.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, der ikke er fuld sammenlignelighed mellem de virksomheder som omhandles i den rapport, hvortil klager henviser, og den virksomhed der overdrages.

Rapporten omhandler netvirksomheder, dvs. de virksomheder der har det mere overordnede ansvar for distribution af elektricitet og opretholdelse af el-nettet, dvs. de virksomheder, som har ansvaret for kabelnettet i Danmark. Det er dermed virksomheder, der må forventes at være underlagt en kraftig regulering, men til gengæld har en form for monopol i deres geografiske område. Der vil endvidere ofte være tale om store og kapitalintensive virksomheder, der skal sikre, at den fornødne kapacitet til el-distributionen er til stede, lige som de kan have aktiviteter i tilknyttede brancher. Denne type virksomhed svarer ikke til enkeltstående vindmøller. Det notat, som danner udgangspunkt for Skattestyrelsens beregning, vedrører specifikt vindmøller, og beta-estimatet er baseret på samvariationen mellem C20-indexet og elprisen. Dermed mener Skattestyrelsen ikke, at de værdier, der anføres i rapporten om netvirksomheder, nødvendigvis er mere korrekte, hvad angår en vindmølle, end de, der anføres i notatet om vindmøller, uanset at rapporten er udarbejdet tidligere end notatet.

Skattestyrelen vil dog fastholde, at man kan anvende en Beta-værdi på 0,43 som et realistisk estimat jf. notatets p. 37. Skattestyrelsen finder, at denne beregning er baseret på data for perioden 2008- 2016. I mangel af nøjagtige data for perioden frem til 2014 menes dette at være anvendeligt. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at prisen på en brugt vindmølle i høj grad vil afspejle forventningen til elprisen, lige som et garanteret tilskud vil betyde, at markedsrisikoen bliver mindre.

Endvidere finder Skattestyrelsen, at skal overdragelsen ske til vindmøllens handelsværdi jf. boafgiftslovens § 27, dvs. den værdi, som vindmøllen kunne indbring ved salg til en uafhængig køber.

Da man må forvente, at et salg mellem uafhængige parter vil indeholde et element af fremmedfinansiering, vil handelsprisen være den værdi, som en delvis lånefinansieret mølle vil kunne indbringe. Dermed er den relevante diskonteringsfaktor (dvs. de gennemsnitlige risikojusterede kapitalomkostninger - WACC) omkostningen inkl. fremmedkapitalomkostninger. At en gaveoverdragelse i den konkrete situation sker uden fremmedfinansiering har ikke betydning for skønnet over handelsværdien mellem uafhængige parter, se ovenfor. Dette svarer til, at handelsprisen på fast ejendom afspejler, at køber kan finansiere en del af købet ved låntagning. Hvis al handel med fast ejendom forudsatte, at køber skulle finansiere hele købet gennem opsparing, må værdien antages at være lavere. Skattestyrelsen finder derved ikke, at det er korrekt, når repræsentanten fremfører, at man kan skal se bort fra fremmedkapitalomkostningen.

Hvis man antager, at den risikofri rente kan fastsættes til 1,2 % pr. 1. januar 2014 som antaget af klagers repræsentant. Herved kan afkastkravet til egenkapitalen beregnes til:

Risikofri rente: 1,2 %

Beta-værdi: 0,43 %

Markedsrisikopræmien 5,5 %

Egenkapitalomkostninger efter skat: 1,2 + (0,43 x 5,5) = 3,75 %

Egenkapitalomkostninger før skat: 3,57/(1 - 22 %) = 4,58 %

Ændres beregningen til at omfatte fremmedfinansiering:

Fremmedkapitalandel: 50 %

Gældsrisikopræmie: 1,35 %

Vægtede gennemsnitlige kapital omkostninger:

(((1,2 + (0,43 X 5,5)) X (1-0,5)) + ((1,2+1,35) X 0,5 X (1 - 22 %)))/(1-22 %) = 3,56 %

Denne værdi er mindre end de 4,5 %, der omtales i sidste udtalelse.

Skattestyrelen fastholder derned fortsat, at den skønnede værdi af vindmøllen på 2,3 mio. kr., som er udarbejdet af [Forening1] er det mest realistiske værdiskøn, baseret på foreningens erfaring med den faktiske værdiansættelse af brugte møller eller mølleandele. Værdiskønnet er udført i umiddelbar tidsmæssig forbindelse forud købet og må antages at være baseret på den relevante information om markedet og tilskudsmuligheder, som forelå på tidspunktet for gaveoverdragelsen.

Ligeledes er det fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at CAPM-modellen i den konkrete situation ikke giver et mere retvisende resultat i kraft af den usikkerhed, der er knyttet til beregningsmodellens enkelte faktorer.

I den tidligere fremsendte udtalelse fremgik at en delvis finansiering ved låntagning ville medføre et højere afkastkrav. Dette er en fejl. Delvis lånefinansiering under de forudsatte renteforhold, medfører et lavere afkastkrav. Vi beklager fejlen.

Af Skattestyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag fremgår:

”Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse. Sagen med tilhørende bilag er gennemgået.

Faktiske forhold

Klager fik overdraget en [x1] [...] 800KW vindmølle af klagers far den 1. januar 2014. SKAT (nuværende Skattestyrelsen) modtog en gaveanmeldelse d. 7. november 2014. Ifølge gaveanmeldelsen var overdragelsessummen aftalt til 1.800.000 kr. Heraf var 777.000 kr. givet som gave, hvor klager succederede i klagers fars skattemæssige anskaffelsessum for møllen samt i hans konto for opsparet overskud.

Den 22. oktober 2013 blev vindmøllen vurderet til en værdi på 2.300.000 kr. af [Forening1]. Den 7. april 2015 blev møllen vurderet igen og til en værdi på 1.600.000 kr. [Forening1] fremførte, at møllen burde havde været vurderet til 1.800.000 kr. i 2013, da elprisen var lavere i 2015 end hvad man havde forventet i 2013.

SKAT havde i sin afgørelse af 24. april 2015 beregnet en gaveafgift ud fra en overdragelsessum på 2.300.000 kr.

Klager anmodede om syn og skøn i klagesagen. Af syn- og skønsrapporten, dateret 6. februar 2018, fremgik beløbet 2.168.600 kr. som estimeret markedsværdi af vindmøllen. Efterfølgende blev denne som følge af en fejl korrigeret til 2.290.192 kr.

Materielt

Skattestyrelsen kan efter fornyet gennemgang tiltræde, at overdragelsessummen af vindmøllen skal ansættes til 2.290.000 kr. Med denne værdiansættelse udgør gaveafgiften 44.500 kr.

Handelsværdierne fra såvel syns- og skønsrapporten samt skønsrapporten fra [Forening1] udleder uafhængigt af hinanden to markedsværdier, der ligger tæt på hinanden. Skattestyrelsen fastholder markedsværdien vurderet i syns- og skønsrapporten på grundlag af udmeldt syn og skøn af Civilretten, [by2].

Klagers anvendte overdragelsessum ligger under de vurderede værdier i de to skønsrapporter. Skønsrapport af 22. oktober 2013, udarbejdet af [Forening1], er baseret på det tidspunkt kendte faktorer, herunder den forventede fremtidige afregningspris på el. Det er klagers opfattelse, at overdragelsessummen 1.800.000 kr. bør fastholdes. Dette på baggrund af [Forening1] i 2015 udmeldte, at værdiansættelsen i 2013 var fejlvurderet grundet de senere faldende elpriser.

Skattestyrelsen er ikke enig i denne opfattelse, idet det forhold, at elprisen er mindre end det forventede, ikke gør, at værdien ved beregning af gaveafgift efterfølgende kan ændres.

Dette er ligeledes understøttet af syns- og skønsrapporten, hvor skønsmanden har fremført, at der ikke er belæg for denne påstand, idet elprisforventninger allerede er indarbejdet i værdiansættelsen på 2.290.000 kr. Yderligere vil en uafhængig køber på værdiansættelsestidspunktet forventes at anvende de aktuelle elprisforventninger.

Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse som helhed.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at gaven skal værdiansættes til 1.800.000 kr. og at gaveafgift skal beregnes til 0 kr.

Til støtte for påstanden har repræsentanten anført:

”På vegne såvel gavegiver, [person1] som gavemodtager, [person3] skal jeg herved påklage afgørelse truffet af Skat den 24. april 2015.

På vegne sagens parter fastholdes det, at værdien af møllen på handelstidspunktet udgjorde kr. 1.800.000,00 ud fra møllens stand, alder og mulighederne for indtjening fra møllen.

Der henvises i denne sammenhæng til den vurdering, der er foretaget af [Forening1] pr. 7. april 2015.

Denne vurdering afspejler vindmøllens reelle værdi på handelstidspunktet og har taget udgangspunkt i den på handelstidspunktet gældende afsætningspriser samt møllens reelle værdi ud fra de reparationer m.v., der var nødvendige af hensyn til møllens fremtidige drift.”

Af repræsentantens bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag af 8. december 2016 fremgår:

”...

Indledningsvis skal vi begære syn og skøn med 100 pct. omkostningsdækning, såfremt skatteyder ikke kan få medhold på det foreliggende grundlag.

...

Forudsætninger lagt til grund for vurdering af handelsværdien

Til grund for den af [Forening1] udarbejdet vurdering af handelsprisen ligger en beregning i programmet [virksomhed3].

Det fremgår heraf, at der er taget udgangspunkt i en afregningspris på 36 øre/kWh stigende til 39,5 øre/kWh i år 2030.

Den forudsatte afregningspris i oktober 2013 var således fastsat til en pris væsentlig over, hvad den faktiske markedspris var i december 2013 lige op til handelstidspunktet.

[Forening1] skriver således på deres hjemmeside den 24. januar 2014: ”Samlet afregning for vindmøller på markedsvilkår i december måned mellem 27,9 og 31,1 øre/kWh inkl. pristillæg”. Se også oversigt over afregningspris for vindmøllestrøm i december 2013, som er vedlagt som bilag.

Det forhold, at den i [Forening1]s forudsatte afregningspris er højere end den reelle afregningspris på aftaletidspunktet, har parterne korrigeret for ved den aftalte handelspris.

En anden forudsætning, der var lagt til grund for fastsættelsen af handelsprisen, var, at der inden for et kortere åremål måtte forventes et gearskifte, der var anslået til at beløbe sig til ca. 800.000 kr.

I beregningerne i programmet [virksomhed3] er der medregnet en udgift på 832.320 kr. i 2015. Denne udgift er dog forudsat dækket af hensættelser fra tidligere år, således en hensættelse i 2013 på

277.440 kr. og en hensættelse i 2014 og 2015 på 554.880 kr.

Disse udgifter er således forudsat afholdt for en væsentlig dels vedkommende af køberen.

I en handlen mellem uafhængige parter ville det forhold bestemt indgå i køberens overvejelser om prisfastsættelse.

Henses der alene til hensættelserne, som indgår i beregningen, vil den anslåede handelspris på 2.300.000 kr. nedsættes med ca. 300.000 kr., da det i prisfastsættelsen er forudsat, at der i handlen indgår en hensættelse på 277.440 kr., hvilket ikke er tilfældet. Dertil kommer, at der allerede i de første to år skal investeres yderligere ca. 500.000 kr., hvilket for en køber også påvirker købsprisen.

Yderligere skal det påpeges, at det for de økonomiske beregninger, der ligger til grund for værdiansættelsen, er det en forudsætning, at et underskud fra driften har en skatteværdi på 51 pct. Bestemt også et forhold køberen vil lade indgå i sin vurdering af købsprisen.

Beregningen i [virksomhed3]-programmet er vedlagt som bilag.

Allerede på grund af ændringerne i de forudsætninger, der ligger til grund for en værdiansættelse på de 2.300.000 kr. sammenholdt med de faktiske forhold på handelstidspunktet, specielt udviklingen i afregningsprisen mellem den i beregningerne forudsatte pris til den faktiske pris i december 2013, og hensættelserne til reparationsudgifter, er det vores opfattelse, at en handelsværdi på 1.800.000 kr. ligger inden for det skøn, som SKAT må acceptere.

Begæring om syn og skøn med 100 pct. omkostningsgodtgørelse

På baggrund af det ovenfor anførte om ændringer i forudsætningerne for handlen fra tidspunktet, hvor beregningen og vurderingen blev foretaget af [Forening1] den 22. oktober 2013 og frem til de forudsætninger, der gjorde sig gældende på handelstidspunktet, begærer vi syn og skøn med 100 pct. omkostningsgodtgørelse.

Det skal bemærkes, at vi har kendskab til, at en vindmølle af mærket 750 kW vindmølle [x2] er vurderet til en handelspris på 1.250.000 kr. henholdsvis 900.000 kr. i 2016, hvor der var indhentet to sagkyndige vurderinger for fastsættelse af handelsværdien på den pågældende vindmølle.

Der var således ved denne vurdering en afvigelse på 28 pct., hvis der tages udgangspunkt i det højeste bud.

Det skal oplyses, at vurderingerne var indhentet fra [Forening2] og [Forening1], begge kyndige med et stort kendskab til vindmøllemarkedet.

I nærværende sag er der alene en afvigelse på knap 22 pct. med udgangspunkt i den af [Forening1] fastsatte handelsværdi på 2.300.000 kr. Det skal bemærkes, at denne afvigelse kan forklares med forskellige forudsætninger på tidspunkterne for fastsættelse af handelsværdien. Derimod er afvigelsen ovenfor på 28 pct. udtryk for, hvor stor betydning forudsætningerne, der lægges til grund for beregninger, har for fastsættelse af handelsværdien.

Da der således kan være stor usikkerhed forbundet med at fastsætte handelsværdien på en vindmølle, begærer vi syn og skøn med 100 pct. omkostningsgodtgørelse for at få fastlagt vindmøllens handelsværdi på handelstidspunktet.

Afslutning

Det er vores opfattelse, at SKAT skal acceptere en handelsværdi fastsat til 1.800.000 kr., når der henses til ændringer i forudsætningerne på handelstidspunktet i forhold til de af [Forening1]s anførte forudsætninger for vurdering af handelsværdien i godt 2 måneder før handelstidspunktet.

Da der derudover kan være væsentlige afvigelser i vurderinger foretaget over en vindmølles handelsværdi, bør SKAT acceptere et vist skøn, således at en handelsværdi på 1.800.000 kr. i nærværende sag kan lægges til grund.

Der skal endelig henvises til, at [Forening1] har korrigeret deres vurdering af værdiansættelsen, således at [Forening1] efterfølgende har vurderet handelsværdien på handelstidspunktet til at kunne fastsættes til 1.800.000 kr.

Såfremt Landsskatteretten ikke kan godkende en handelsværdi på 1.800.000 kr., anmoder vi om syn og skøn med 100 pct. omkostningsgodtgørelse.”

Af repræsentantens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 30. november 2018 fremgår:

”Skattestyrelsen finder, at skønsmandens afkastkrav, som er anvendt af skønsmanden ved værdiansættelse af vindmøllen, er sat for højt ved beregning af nutidsværdien af vindmøllens årlige afkast.

Skattestyrelsen finder, at afkastkravet bør fastsættes til 4,5 pct. og ikke 7,0 pct., som fastsat af skønsmanden.

Skattestyrelsen begrunder fastsættelsen af afkastkravet til 4,5 pct. med henvisning til Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 Alm. del Bilag 223: ”Tilskudsordninger og risiko – Betydningen for afkastkrav og tilskudsniveau”. Skattestyrelsen tager hermed udgangspunkt i notat udarbejdet den 2. maj 2017 af [virksomhed2] for vindmølleindustrien, hvor afkastkravet er beregnet ud fra en gennemsnitlig omkostning til kapital (WACC - weighted average cost of capital).

I skønsrapporten er afkastkravet ligeledes opgjort på baggrund af en gennemsnitlig omkostning til kapital, WACC, dog har skønsmanden opgjort afkastkravet til 7 pct. pr. 1. januar 2014, dvs. på tidspunktet, hvor den i nærværende sag omhandlende vindmølle er handlet.

De enkelte elementer, der indgår ved fastsættelse af afkastkravet, er således fastsat på forskellige tidspunkter.

Afkastkravet er fastsat på baggrund af en risikofri rente, en markedsrisikopræmie justeret i forhold til branchen, forholdet mellem egenkapital og fremmedkapital og en risikopræmie i forhold til det pågældende projekt.

De enkelte elementer, der indgår i opgørelsen af afkastkravet, skal opgøres på tidspunktet, hvor vindmøllen er overdraget.

Risikofri rente

Den risikofri rente er i skønsrapporten fastsat til 1,2 pct. baseret på den effektive rente på en femårig dansk statsobligation pr. 1. januar 2014.

Den af skønsmanden anvendte risikofrie rente er fastsat i overensstemmelse med den af WACC- ekspertgruppen, jf. nedenfor, anbefalede estimering.

Den 27. august 2015 nedsatte Regeringen på baggrund af El-reguleringsudvalgets anbefalinger en ekspertgruppe, der skulle komme med en indstilling til fastsættelse af forrentning af net- virksomhedernes fremadrettede investeringer, jf. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet j.nr. 2014-3434, Kommissorium for fastsættelse af forrentningen af netvirksomhedernes fremadrettede investeringer (WACC).

I WACC- ekspertgruppens baggrundsrapport ”Forrentningen af netvirksomhedernes fremadrettede investeringer (WACC)” af 14. april 2014, afsnit 3.5, side 28 anføres om den risikofrie rente følgende:

Det anbefales,

I det af Skattestyrelsens anvendte afkastkrav på 4,5 pct. er der anvendt en risikofri rente på 0,64 pct. Rente er fastsat ud fra Danmarks Statistik, Statistikbanken, tabel DNRENTD, jf. side 38 i notat udarbejdet af [virksomhed2] af 2. maj 2017.

DNRENTD er en forkortelse for: Danmarks Nationalbank's official interest rates and money and capital market interest rates by item, country and methodology (daily observations).

[virksomhed2] har således ikke fulgt WACC- ekspertgruppens anbefaling for den risikofrie rente ved udarbejdelse af notat af 2. maj 2017 for vindmølleindustrien.

Markedsrisikopræmie

Skønsmanden har fastsat markedsrisikopræmien ud fra en generel markedsrisikopræmie på aktier på 6 pct. på værdiansættelsestidspunktet. Renten justeres for vindmøllens risiko i forhold til risikoen ved at investere i aktier ved en beta-værdi fastsat til 0,55 pct.

Skattestyrelsens afkastkrav er fastsat ud fra en markedsrisikopræmie på 5,5 pct. og justeret med en beta-værdi fastsat til 0,43 pct.

[virksomhed2] har fastsat markedsrisikopræmien til 5,5 pct. med henvisning til ”Energitilsynet (2016) ”Forretning af netvirksomhedernes fremadrettede investeringer (WACC)””, jf. side 38 i notat udarbejdet af [virksomhed2] af 2. maj 2017.

Af hovedrapporten ”Forretningen af netvirksomhedernes fremadrettede investeringer (WACC)” af 14. april 2016, afsnit 4.2 side 6 i fremgår det, at:

”Den WACC, som vil være gældende, når den nye regulering træder i kraft, skal opdateres og genberegnes få måneder før reguleringen træder i kraft på baggrund af aktuelle parameterværdier.”

Det fremgår ligeledes af tabel 1 på side 6, at WACC er beregnet på baggrund af 2015-data, hvilket ligeledes er tilfældet for delelementet markedsrisikopræmien på 5,5 pct.

Skatteankestyrelsen har således ikke henset til et afkastkrav opgjort på baggrund af data pr. 1. januar 2014.

Finansiering

Skønsmanden har i sin skønsrapport taget udgangspunkt i en 100 pct. egenkapitalfinansiering ved fastsættelse af afkastkravet, hvilket er i overensstemmelse med de faktiske forhold i nærværende klagesag.

Skattestyrelsen har i deres afkastkrav taget udgangspunkt i en 50 pct. egenkapitalfinansiering, jf. side 38 i notat udarbejdet af [virksomhed2] af 2. maj 2017, hvor der henvises til Energitilsynet (2016) ”Forretning af netvirksomhedernes fremadrettede investeringer (WACC)”.

Af hovedrapporten ”Forretningen af netvirksomhedernes fremadrettede investeringer (WACC)” af 14. april 2016, side 10 fremgår:

”Der anvendes en fast branchebaseret gearing på 50 pct. fastsat på baggrund af ekspertgruppens skøn. Skønnet er foretaget ud fra gearingen i sammenlignelige virksomheder med et bestemt target kreditvurderingsniveau.”

Det af Skattestyrelsen anvendte afkastkrav er således heller ikke på dette punkt fastsat ud fra de faktiske omstændigheder ved overdragelse af vindmøllen [x1] [...] den 1. januar 2014.

Risikopræmie

I skønsmandens rapport indgår der en projektspecifik risikopræmie opgjort til 2,5 pct. Risikopræmien er opgjort under hensyn til møllens alder og investeringens illikviditet.

Disse forhold indgår ikke som elementer i det afkastkrav, Skattestyrelsen har opstillet.

I det af Skattestyrelsens anvendte afkastkrav er der derimod medregnet elementer som gældsrisikopræmie og inflationsforventninger.

Gældsrisikopræmier indgår naturligvis ikke i det af skønsmandens fastsatte afkastkrav, da der m 100 pct. egenkapitalfinansiering.

Opsamling

Da Skattestyrelsens afkastkrav efter vores opfattelse således ikke tager udgangspunkt i de konkrete forhold på overdragelsestidspunktet den 1. januar 2014, finder vi ikke, at det af Skattestyrelsen anførte om afkastkravet kan indgå ved fastsættelse af vindmøllens handelsværdi pr. 1. januar 2014.

Det skal ligeledes bemærkes, at Skattestyrelsen ikke ved fastsættelse af vindmøllens handelsværdi pr. 1. januar 2014 har henset til udviklingen i elpriserne op til tidspunktet for overdragelse af vindmøllen.

Skattestyrelsens udtalelse til skønsrapporten giver ikke anledning til yderligere bemærkninger.

Bemærkninger til skønsrapporten

Skønsmanden har anslået værdien af vindmøllen [x1] [...] den 1. januar 2014 til 1.969.797 kr. under hensyn til, at vindmøllen er fuldt ud afskrevet og forudsat, at virksomhedens overskud beskattes marginalt med 56 pct.

Da vindmøllen er fuld ud afskrevet, og klager derved ikke kan foretage skattemæssige afskrivninger, er det vores opfattelse, at den i handlen fastsatte værdi på 1.800.000 kr. må anses for handelsværdien, og at værdien ligger inden for den usikkerhedsmargen, der må være givet i forbindelse med fastsættelse af handelsværdien ved overdragelse mellem interesseforbundne partner.

Når der desuden henses til, at der op til overdragelsen den 1. januar 2014 var sket et fald i elprisen på 6 øre pr. kW, må overdragelsessummen fastsat til 1.800.000 kr. anses for at svare til handelsværdien på overdragelsestidspunktet, jf. således skønsmandens besvarelse af spørgsmål 3.”

Af repræsentantens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 5. februar 2019 fremgår:

”[Forening1]s beregninger

Skattestyrelsen anfører på side 1, at det er Skattestyrelsens opfattelse, at den vurdering af vindmøllens værdi opgjort til 2,3 mio. kr., og som er udarbejdet af [Forening1] er mindst lige så retvisende som de teoretiske beregninger, skønsmanden anvender, da værdiansættelsen er sket efter anerkendte vurderingsprincipper og må anses for sket i tidsmæssig forbindelse med gaveoverdragelsen.

Hertil skal vi bemærke, at vi for så vidt anerkender, at de beregninger, som [Forening1] udarbejder, sker efter anerkendte principper, og at en beregning med anvendelse af [virksomhed5] A/S’ modulprogram [virksomhed3] version 2.8 kan give et retvisende billede, når der er enighed om de forudsætninger, der ligger til grund for beregningerne.

Det skal dog bemærkes, at [virksomhed5] A/S’ modulprogram [virksomhed3] version 2.8 er et program, hvor man i modulet [...] beregner økonomien i et vindmølleprojekt. Der er således ikke tale om et program, hvor man på baggrund af en vindmølles stand, hidtidige elproduktion m.m. beregner en handelsværdi for en given vindmølle.

Derimod er [virksomhed3] et program, hvor økonomien ved investering i en given vindmølle under givne forudsætninger, herunder anskaffelsessummen for vindmøllen, beregnes.

Brugermanualen til beregningsprogrammet [virksomhed3] version 2.8 udviklet af virksomheden [virksomhed5] A/S kan findes på http://[...].aspx, hvor kapitel 6 omhandler Modul [...] om økonomien i et givent vindmølleprojekt. Kapitel 6 er vedlagt som bilag A.

I [Forening1]s beregning i [virksomhed3] version 2.8 er der således indlagt en forudsætning om bl.a. en handelsværdi på 2,3 mio. kr., en afregningspris på 0,36 kr./kWh m.m. hvorefter der med [virksomhed3] er beregnet en tilbagebetalingstid på 13,3 år, jf. bilag B

[Forening1] beregnede ligeledes økonomien ved en salgssum fastsat til 2,2 mio. kr. I denne beregning med en salgssum opgjort til 100.000 kr. mindre og øvrige forudsætninger uændret, kunne der beregnes en tilbagebetalingsperiode på 12,8 år, jf. bilag C

I begge beregninger er der forudsat en elafregning med 0,3600 kr. pr. kWh i 2013, der er inflationsreguleret i efterfølgende år med 2 pct. første gang 1. januar 2014, jf. forudsætninger om afregningspris på bilag B og bilag C side 2.

I forudsætningerne er der således ikke taget højde for, at den danske stats støtteordning med et pristillæg på 10 øre pr. kWh bortfalder, når vindmøllen er 20 år. Vindmøllen [x1] [...] blev tilsluttet elnettet den 1. april 2000, hvorfor pristillægget bortfalder i 2021.

Ligeledes er der ikke taget højde for prisudviklingen i afregningspriserne fra oktober måned 2013 og frem til overdragelsen den 1. januar 2014, hvor afregningspriserne faldt med 6 øre pr. kWh.

I beregning foretaget den 7. april 2015 i [virksomhed3] version 2.9 af [Forening1] viser beregningerne, at med en overdragelsessum på 1,6 mio. kr. vil tilbagebetalingsperioden udgøre 14,1 år, når elafregningen tager udgangspunkt i den seneste afregningspris forud for overdragelsen og bortfaldet af pristillæg på 10 øre pr. kWh i 2021. Beregningen fremsendes som bilag D.

Desuden er der i forudsætningerne ændret i forventede udgifter til renovering af vindmøllens gear. I beregningerne foretaget i 2013 var der forudsat en udgift på 800.000 kr. i år 2, hvorimod i beregningen i 2015 var der forudsat en udgift på 700.000 kr. i år 2.

Denne mindre udgift og en lavere overdragelsessum til trods viser beregningerne i [virksomhed3] version 2.9, at tilbagebetalingstiden øges fra henholdsvis 13,3 år i bilag B og 12,8 år i bilag C til 14,1 år i bilag D. En købesum på 1,6 mio. kr. vil således betyde et dårligere afkast til en investor, end hvad beregningerne viser med en købesum på 2,3 mio. kr. og afregningspriser, der ikke er reguleret for bortfald af pristillægget.

Beregningen foretaget den 7. april 2015 viser, at med bortfald af pristillægget ville en overdragelsessum fastsat til 1,6 mio. kr. betyde en væsentlig dårligere investering for køberen. Dels var der afsat 100.000 kr. mindre til renovering af vindmøllens gear, og dels ville den lavere afregningspris betyde en længere tilbagebetalingsperiode.

Ved overdragelsen den 1. januar 2014 er vindmøllen værdiansat til 1,8 mio. kr., hvilket sammenholdt med [Forening1]s beregning foretaget den 7. april 2015, hvor forudsætningerne om pristillæg var tilrettet til de faktiske forhold, og faldet i afregningsprisen forud for overdragelsen var indregnet, for os at se må kunne anses som udtryk for handelsprisen på overdragelsestidspunktet.

Henset til, at skønsmanden ved besvarelse af spørgsmål når frem til en værdiansættelse på 1.878.865 kr. ved et prisfald på 6 øre pr. kWh, som tilfældet var i december 2014, er det derfor vores opfattelse, at vindmøllen kunne værdiansættes til 1,8 mio. kr. den 1. januar 2014.

Afkastkrav til investeringen

Skattestyrelsen skriver på side 2, 6. afsnit at det er Skattestyrelsens opfattelse, at enkelte vindmøller ved private overdragelser normalt ikke værdiansættes ud fra en DCF-beregning og henviser i den forbindelse til en artikel i [...] – februar 2013.

En DCF-beregning (Discounted Cash Flow) beregner nutidsværdien af de forventede fremtidige pengestrømme og anser denne værdi for udtryk for aktivets handelsværdi.

I beregningsprogrammet [virksomhed3] tages der ligeledes udgangspunkt i forventede fremtidige pengestrømme, når økonomien i et vindmølleprojekt skal vurderes.

Det er således for os at se, de samme principper nemlig en beregning af nutidsværdien af fremtidige betalingsstrømme, der ligger til grund for [Forening1]s værdiansættelse af vindmøllen ved anvendelse af [virksomhed3] version 2.8.

I beregningerne foretaget af [Forening1] er nutidsværdien beregnet ved en rente på 5 pct.

Skattestyrelsen anfører, jf. side 2, 6. afsnit, at der ikke findes offentliggjorte beta-værdier baseret på investeringer i danske vindmøller.

Vedrørende afkastkravet, som er opgjort af skønsmanden til 7 pct., og som Skattestyrelsen finder skal være 4,5 pct., anfører Skattestyrelsen på side 2, 2. sidste afsnit, at Skattestyrelsen er enig i, at rentesatsen til brug for opgørelse af nutidsværdien er rentesatsen på overdragelsestidspunktet.

Skattestyrelsen anfører dog videre på side 3, 2. afsnit, at de værdier, som er angivet i den rapport, klager har henvist til, og som er værdier, der vedrører tidspunktet for overdragelsen af vindmøllen, ikke nødvendigvis er mere korrekte, da rapporten omhandler netvirksomheder.

Skattestyrelsen finder derefter, at værdierne i det notat, som danner udgangspunkt for Skattestyrelsen beregninger, og hvor beta-estimatet er baseret på samvariation mellem C20- indexset og el-prisen, kan være lige så korrekte, uanset tidspunktet for udarbejdelse af notatet.

Skattestyrelsen synes dermed at finde, at der kan ses bort fra den tidsmæssige sammenhæng ved fastsættelse af det relevante renteniveau, når beta-estimatet er baseret på oplysninger vedrørende netvirksomheder, og der i stedet findes et beta-estimat baseret på samvariation mellem C20-indexset og el-prisen på et senere tidspunkt.

Vi er uforstående overfor denne betragtning.

Det må være rentesatsen på overdragelsestidspunktet, der skal anvendes ved beregning af nutidsværdien, hvilket Skattestyrelsen jo også har anført tidligere i deres bemærkninger.

Skattestyrelsen finder dernæst sidst i afsnit 2, side 3, at prisen på en brugt vindmølle i høj grad vil afspejle forventningen til elprisen, ligesom et garanteret tilskud vil betyde, at markedsrisikoen bliver mindre.

Heri er vi enige. Vi har da også tidligere påpeget, at der skal tages hensyn til udviklingen i elprisen frem til overdragelsestidspunktet den 1. januar 2014, ligesom der skal tages hensyn til at det garanterede tilskud på 10 øre pr. kWh falder bort i 2021.

Det er således vores opfattelse, at der ved værdiansættelse af vindmøllen [x1] [...] den 1. januar 2014 ikke kan tages udgangspunkt i en værdiansættelse opgjort til 2,3 mio. kr., hvor der i forudsætningerne for værdiansættelsen ikke er taget hensyn til udviklingen i elprisen eller til bortfald af tilskud i 2021.

Skattestyrelsens henvisning til artikel i [...] – februar 2013

Skattestyrelsens henvisning til teknisk konsulent i [Forening1] Strange Skrivers artikel er for os uklar i denne sammenhæng.

Strange Skriver anfører i sin artikel, hvordan et hurtigt overslag over prisen på en brugt vindmølle kan beregnes. Ligeledes anføres det i artiklen, at den anvendte faktor til beregning af et hurtigt overslag har været faldende i de seneste pr. år.

For os at se er det uklart, hvad Skattestyrelsen ønsker at understøtte med henvisningen til teknisk konsulent Strange Skrivers artikel, hvor der om værdiansættelse af vindmøller alene er anført en vejledning til et hurtigt prisoverslag. Strange Skriver anfører da også i artiklen, at han tilbyder at udarbejde tilstandsrapporter, der kan indgå ved fastsættelse af en endelig pris på en vindmølle.

Det skal hertil bemærkes, at skønsmanden i sin værdiansættelse netop har taget hensyn til vindmøllens tekniske tilstand. Således er der taget hensyn til en udskiftning af vindmøllens gearkasse med udgangspunkt af et estimat over udgifterne indhentet fra vindmølleproducenten [virksomhed6], jf. side 11 i skønsmandens værdiansættelsesrapport.

Afslutning

Det skal afslutningsvis anføres, at det fortsat er voret opfattelse, at den af parterne fastsatte overdragelsessum opgjort til 1.800.000 kr. den 1. januar 2014 må anses som udtryk for handelsværdien på daværende tidspunkt.”

Af repræsentantens bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag fremgår:

”Klager fastholder, at vindmøllen kan overdrages til den værdi, som fastsat af sælger og køber pr. 1. januar 2014 til 1.800.000 kr., og at der derved ikke kan anses at være ydet yderligere gave.

Der skal henvises til skønsrapportens bilag A, tabel 4 under punkt 5.3 og skønsmandens svar på spørgsmål SS 2 i blanket til supplerende syn og skønsspørgsmål, hvor skønsmanden har opgjort værdien af vindmøllen på baggrund af de frie pengestrømme efter skat til 1.762.891 kr.

Denne værdiansættelse er helt i tråd med den værdiansættelse parterne opgjorde til 1.800.000 kr. på overdragelsestidspunktet.

I forhold til værdiansættelsen af vindmøllen har vi yderligere følgende bemærkninger til det i sagsfremstillinger og forslag til afgørelse anførte.

I skønsrapporten kommer skønsmanden frem til en værdiansættelse på 2.290.192 kr. når der henses til skattemæssige afskrivninger ved en selskabsskatteprocent opgjort til 24 pct. i 2014, 23,5 pct. i 2015 og 22 pct. i 2016 og frem, jf. således besvarelsen af spørgsmål SS 2 i blanket til supplerende spørgsmål.

Skønsmanden har ved besvarelse af spørgsmål SS 2 korrigeret for den konstaterede fejl ved besvarelse af spørgsmål 2 vedrørende værdien af de skattemæssige afskrivninger.

Når der ved værdiansættelse af vindmøllen ses bort fra ejerens mulighed for at foretage skattemæssige afskrivninger, vil værdien af vindmøllen ifølge skønsrapporten kunne opgøres til 1.762.891 kr.

Det fremgår af spørgsmål SS 2, at vindmøllens markedsværdi fastsat under hensyn til en given skatteprocent kan opgøres som følger:

Når der tages hensyn til en endelig marginalbeskatning, hvor køberen ikke har mulighed for at foretage skattemæssige afskrivninger, er værdiansættelsen opgjort af skønsmanden således:

Vindmøllen er i nærværende sag overdraget med succession i aktivets nedskrevne skattemæssig værdi, hvorfor køber ikke har mulighed for at udnytte de skattemæssige afskrivninger fuldt ud.

I skønsmandens besvarelse af spørgsmål SS2 vedrørende værdiansættelse ved en købers succession i skattemæssig saldo er anført følgende:

”Der er ikke oplyst størrelsen af den nedskrevne skattemæssige saldo for vindmøllen, hvorfor der ikke kan gennemføres en nærmere beregning. Men hvis det lægges til grund, at den nedskrevne saldo er lavere end handelsværdien, og en køber sfa. succession alene kan (fortsætte) afskrivningen på denne saldo, vil det medføre lavere skattemæssige afskrivninger end de tidligere forudsatte scenarie – dels i syns- og skønsrapporten af 9. februar 2018 samt ovenfor. Dette vil føre til højere skattebetalinger og dermed reduceret pengestrøm fra investeringen. Dette vil videre føre til, at møllen vil have en lavere handelsværdi under denne forudsætning.”

I denne sag har køberen overtaget vindmøllen med fuld succession i en saldo nedskrevet til 168.150 kr.

Anvendes en saldoafskrivning på 25 pct., en restafskrivning ved en småsaldigrænse på 14.100 kr. (beløbsgrænsen for 2020), og en tilbagediskonteringsfaktor på 2 pct. fastsat ud fra oplysning i skønsrapporten om den langsigtede inflationsforventning, kan værdien af de skattemæssige afskrivninger ansættes til:

Der er ved tilbagediskonteringen set bort fra decimaler.

Tages der udgangspunkt i det faktiske afskrivningsgrundlag i nærværende sag, vil værdiansættelserne under de givne forudsætninger kunne opgøres til:

Skulle vindmøllen handles til markedsværdi, hvor en køber alene kunne foretage skattemæssige afskrivninger på et grundlag opgjort til 168.150 kr. ville markedsprisen ud fra skønsmandens værdiansættelsesprincipper kunne opgøres til:

Forudsættes det, at vindmøllens resultat efter køb til markedsværdien i personligt eje skattemæssigt skal opgøres efter virksomhedsskattelovens bestemmelser uden hensyn til en endelig beskatning hos ejeren, vil værdien af vindmøllen udgøre 1.799.260 kr., afrundet til 1.800.000 kr.

Når der i nærværende situation handles til 1.800.000 kr., svarer det til en værdiansættelse, hvor det er forudsat, at den fremtidige indtægt alene beskattes i virksomhedsordningen.

Det skal bemærkes, at overdragelsen er sket med succession i genvundne afskrivninger og opsparing i virksomhedsordningen. Ved en værdiansættelse til 1.800.000 kr. er der dog ikke taget hensyn til den skattebyrde, der følger vindmøllen ved overdragelse med succession i genvundne afskrivninger og opsparing i virksomhedsordningen. Derimod er der i gaveanmeldelsen kompenseret for skattebyrden ved at lade en gave svarende til passivposten indgå i berigtigelsen af overdragelsessummen.

Det er vores opfattelse, at parterne med rette kunne fastsætte vindmøllens handelsværdi til 1.800.000 kr. på overdragelsestidspunktet ud fra de oplysninger, partnerne havde på daværende tidspunkt.

Parterne havde ved værdiansættelsen taget udgangspunkt [Forening1]s beregning af de økonomiske konsekvenser ved en investering på 2.300.000 kr.

Der var i beregningerne fra [Forening1] ikke korrigeret for, at pristillægget til afregningsprisen faldt bort fra 2020.

Parterne havde ud over denne korrektion i deres værdiansættelse taget højde for prisudviklingen i el-afregningspriserne op til overdragelsestidspunktet, hvor elprisen var faldet med 6 øre pr. kWh.

På ovennævnte baggrund nåede parterne frem til en markedsværdi opgjort til 1.800.000 kr.

Skatteankestyrelsen henviser i deres forslag til afgørelse til skønsrapportens bilag 4, hvor det fremgår, at skønsmanden ikke finder belæg for at lægge en forudsætning om prisfald på 6 øre pr. kWh til grund for opgørelse af markedsværdien.

Skønsmanden angiver således i Bilag 4 til skønsrapporten følgende:

”Det skal i den forbindelse understreges, at vi ikke finder belæg for, at ligge en sådan forudsætning til grund for opgørelse af markedsværdien, idet en uafhængig køber på værdiansættelsestidspunktet må forventes at anvende aktuelle elprisforventninger. Da sådanne elprisforventninger allerede er hvorvidt indarbejdet i vores værdiansættelse (se afsnit 4.2), mener vi ikke, at nedenstående beregning udtrykker vindmøllens markedsværdi på tidspunktet for overdragelse.”

Skønsmanden opgør derefter værdiansættelsen eksklusiv skattemæssige afskrivninger ved en lavere el-afregningspris til 1.527.362 kr. De skattemæssige afskrivninger er opgjort til 351.504 kr. ved anvendelse af selskabsskatteprocenten. Den samlede værdiansættelse under de givne forudsætninger er derefter opgjort af skønsmanden til 1.878.865 kr.

Det fremgår af skønsrapporten, at skønsmandens opgørelse af værdien af vindmøllen, hvor der tages hensyn til de aktuelle elprisforventninger men uden hensyn til de skattemæssige afskrivninger, er opgjort til:

Når der tages hensyn til køberens muligheder for at foretage skattemæssige afskrivninger, vil værdien som anført ovenfor kunne opgøres til:

Det er således vores opfattelse, at vindmøllen kan værdiansættes til 1.800.000 kr., uanset om der foretages en værdiansættelse som opgjort af skønsmanden, hvor et prisnedslag indgår i forventningen til fremtidens el-afregningspriser, eller en værdiansættelse som opgjort af parterne ved overdragelsen, hvor der tages udgangspunkt i de aktuelle el-afregningspriser og korrigeret for et prisfald umiddelbart op til overdragelsen.

Det fremgår videre i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelsen, at:

”Landsskatteretten finder ikke, at der ved værdiansættelsen skal tages hensyn til klagerens skattemæssige stilling, herunder skatteprocenter og mulighed for afskrivning. Handelsværdien er en objektiv værdi, som ikke afhænger af købers eller sælgers skattemæssige forhold.

Handelsværdien er derimod det beløb, som aktivet vil kunne indbringe ved et salg til en uafhængig person. Efterfølgende konstaterede ændringer i elpris kan ligeledes ikke tillægges vægt i forbindelse med værdiansættelsen.”

Heri er klager meget uenig.

Det er netop det økonomiske resultat efter finansiering, skattebetaling m.m., der er bestemmende for en uafhængig tredjemands prisfastsættelse.

Dette forhold kan bl.a. ses på boligmarkedet, hvor boligpriserne påvirkes af forventningerne til finansieringsmulighederne og af forventningerne til de skattemæssige forhold som grundskyld og ejendomsværdiskat.

Det er videre anført, at:

”Landsskatteretten bemærker, at der ved gaveafgiftsberegningen er taget hensyn til, at klageren har succederet i gavegivers skattemæssige anskaffelsessum for vindmøllen, herunder gavegivers konto for opsparet overskud. Klageren er derved kompenseret for, at vindmøllen er fuldt afskrevet ved overdragelsen.”

Heri er klager også uenig.

Ved værdiansættelse tages der udgangspunkt i en efter-skat betragtning, hvor de skattemæssige afskrivninger inddrages. Det er også tilfældet i skønsmandens værdiansættelser under de givne forudsætninger, herunder også i værdiansættelsen til de 2.290.192 kr.

Det er derfor vores klare opfattelse, som også angivet af skønsmanden i besvarelsen af spørgsmål SS2 sidste afsnit, at der skal henset til det faktiske opgjorte afskrivningsgrundlag ved værdiansættelsen.

Henses der til det faktiske opgjorte afskrivningsgrundlag i nærværende sag kan værdien af vindmøllen fastsættes til 1.799.260 kr., 1.260.658 kr. eller 769.472 kr. afhængig af, hvilken endelig marginalbeskatning, der lægges til grund.

Det er derfor vores klare opfattelse, at en værdiansættelse til 1.800.000 kr. ligger inden for den værdi en uafhængig tredjemand vil give i markedet.

Det forhold, at der ved overdragelsen af vindmøllen med succession i en skattebyrde, der består af en latent skat vedrørende genvundne afskrivninger, når møllen markedsværdi er fastsat til

1.800.000 kr., og en latent skat, der knytter sig til overtagne opsparinger i virksomhedsordningen, er ikke inddraget i værdiansættelsen af vindmøllen men kommer til udtryk i berigtigelsen af overdragelsessummen.

Ved modregning af passivpost i gaveafgiftsberegningen kompenseres køber således for den latente skat på genvundne afskrivninger svarende til en skatteprocent på 30 pct.

Passivpostberegningen er fastsat lovgivningsmæssigt under hensyn til, at en endelig beskatning af skattebyrden sker til en given marginalbeskatning ud i fremtiden.

Det er vores opfattelse, at kompensationen for den overdraget skattebyrde i handlen ved berigtigelse af overdragelsessummen ved gave ikke indgår i opgørelse af overdragelsessummen.

Der er således valgt en kompensation for skattebyrden efter reglerne i kildeskattelovens § 33 D og ikke efter reglerne i kildeskattelovens § 33 C.

Det fremsendte giver ikke anledning til yderligere bemærkninger.”

Af repræsentantens bemærkninger til Skattestyrelsens erklæringssvar fremgår:

”...

Vi vil for god ordens skyld bemærke, at der er skatteyders opfattelse, at vindmøllen skal værdiansættes til 1.800.000 kr., som da også er den værdi vindmøllen er overdraget til.

Under afsnittet faktiske forhold anfører Skattestyrelsen, at:

”Af syn- og skønsrapporten, dateret 6. februar 2018, fremgik beløbet 2.168.600 kr. som estimeret markedsværdi af vindmøllen. Efterfølgende blev denne som følge af en fejl korrigeret til 2.290.192 kr.”

Under afsnittet materielt er videre anført:

” Handelsværdierne fra såvel syns- og skønsrapporten samt skønsrapporten fra [Forening1] udleder uafhængig af hinanden to markedsværdier, der ligger tæt på hinanden. Skattestyrelsens fastholder markedsværdien vurderet i syns- og skønsrapporten på grundlag af udmeldt syn og skøn af Civilretten, [by2].

Klagers anvendte overdragelsessum ligger under de vurderede værdier i de to skønsrapporter. Skønsrapport af 22. oktober 2013, udarbejdet af [Forening1], er baseret på det tidspunkt kendte faktorer, herunder den forventede fremtidige afregningspris på el.”

Hertil skal bemærkes følgende:

Der er ikke tale om en skønsrapport udarbejdet af [Forening1].

Derimod er der tale om vurdering af handelsprisen foretaget på baggrund af beregning af økonomien for en investering i vindmøllen under givne forudsætninger, herunder at anskaffelsessummen kunne opgøres til 2.300.000 kr.

De givne forudsætninger i beregningen er desuden ikke korrekte, idet der i hele perioden er forudsat en el-afregningspris med tilskud på 10 øre pr. kWh. Dette pristillæg bortfalder i 2020, da tillægget gives i 20 år, og vindmøllen blev tilsluttet el-nettet den 1. april 2000.

Der er således tale om en beregning af vindmøllens økonomi ved en købesum på 2.300.000 kr. under forkerte forudsætninger.

Vedrørende den af skønsmandens anførte handelsværdi opgjort til 2.290.000 kr. skal bemærkes, at denne værdi er fastsat under givne forudsætninger om en købers skatteevne.

Således fremgår det af figur 1 i skønsmandens værdiansættelsesrapport af 6. februar 2018, at værdien af de frie pengestrømme før skat udgør 1.762.891 kr.

Denne værdi oplyser skønsmanden ligeledes ved besvarelse af spørgsmål SS2, dog anfører skønsmanden, i besvarelse af spørgsmål SS2, at det er værdi af frie pengestrømme efter skat. Det må formentlig bero på en fejl, da det må være værdien af frie pengestrømme før skat.

Skønsmanden anfører da også videre under besvarelse af SS2, at værdien af de frie pengestrømme (værdien af vindmøllen) med tillæg af værdien af skattemæssige afskrivninger samlet set kan opgøres til 2.290.192 kr.

I besvarelsen af spørgsmål SS1 anfører skønsmanden, at:

”Skattebetalinger vil for en investor generelt være en faktor i forbindelse med indgåelse af købsaftale og i forbindelse med prisfastsættelsen. Dette da skattebetalingen vil være en negativ pengestrøm fra investeringen, og dermed påvirkende for værdiansættelsen, når der anvendes en anerkendt værdiansættelsesmodel baseret på diskonteret cash flow. Af den vil investors mulighed for skattemæssige afskrivninger på møllen være et relevant forhold ifm. værdiansættelsen.”

Vi bemærker os, at Skattestyrelsen ikke har fundet anledning til at forholde sig til skønsmandens besvarelse af supplerende spørgsmål ud over, det af skønsmanden anførte om fejlen ved beregning af den tilbagediskonterede værdi af de skattemæssige afskrivninger.

Skattestyrelsen tager således alene udgangspunkt i en værdiansættelse, der forudsætter, at investor kan udnytte skattemæssige afskrivninger fuldt ud.

Skattestyrelsens udtalelse til sagen giver ikke anledning til yderligere bemærkninger.”

Landsskatterettens afgørelse

En gave er skattepligtig for modtageren, jf. statsskattelovens § 4, litra c, medmindre den falder ind under afsnit II i lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven), jf. statsskattelovens § 5, litra b.

En gave, ydet til givers barn er omfattet af afsnit II i boafgiftsloven, jf. § 22, stk. 1, litra a og er derfor ikke indkomstskattepligtig for modtageren, men derimod afgiftspligtig i henhold til boafgiftslovens bestemmelser.

For gaver ydet til personer som nævnt i boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra a, beregnes gaveafgift iht. boafgiftslovens § 23 stk. 1.

I henhold til boafgiftslovens § 26 indtræder afgiftspligten ved modtagelsen af gaven. Anmeldelse til SKAT skal ske senest den 1. maj i året efter det kalenderår, hvori gaven er modtaget, og afgiften forfalder til betaling samtidig med anmeldelsen, jf. boafgiftslovens § 30.

En gave anses for ydet, når gaveløftet er kommet til gavemodtagerens kundskab, og denne derfor har fået et endeligt og ubetinget retligt krav over for giveren.

Gavens værdi fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen jf. boafgiftslovens § 27, stk. 1.

Af pkt. 2 i værdiansættelsescirkulæret, cirkulære 185 af 17. november 1982 fremgår, at de aktiver, der omfattes af skatte- og afgiftsberegningen, normalt ansættes til deres værdi i handel og vandel på det tidspunkt, der er afgørende for afgiftsberegningen. Ved værdien i handel og vandel forstås det beløb, som aktivet vil kunne indbringe ved et salg i det åbne marked.

Klageren har fået overdraget møllen den 1. januar 2014, på hvilken dato gaven anses som modtaget. [Forening1] har den 22. oktober 2013 vurderet handelsværdien af møllen til 2.300.000 kr.

[Forening1] har den 7. april 2015 på ny vurderet møllens handelsværdi. Af vurderingen fremgår, at såfremt man på daværende tidspunkt havde kunnet forudse markedsprisen på el, ville handelsprisen på daværende tidspunkt have været 1.800.000 kr.

I forbindelse med afholdelse af syn og skøn har skønsmanden vurderet, at handelsværdien af vindmøllen udgør 2.290.000 kr. Ved vurderingen af handelsværdien har syns- og skønsmanden blandt andet henset til vindmøllens gennemsnitlige produktion, at vindmøllen er opsat på lejet grund, at der ikke er skiftet gear og at pristillægget på 10 øre pr. kWh falder bort fra 1. april 2020.

Det fremgår endvidere af bilag 4 til skønsrapporten, at skønsmanden ikke finder belæg for at ligge en forudsætning om at elprisen falder 6 øre pr. kWh til grund for opgørelsen af markedsværdien, idet en uafhængig køber på værdiansættelsestidspunktet må forventes at anvende aktuelle elprisforventninger. Skønsmanden oplyser endvidere, at sådanne elprisforventninger allerede er indarbejdet i værdiansættelsen på 2.290.000 kr.

Landsskatteretten fastsætter derfor handelsværdien til 2.290.000 kr. i overensstemmelse med værdiansættelsen i den foreliggende syns- og skønserklæring.

Landsskatteretten finder, at der ved værdiansættelsen ikke skal tages hensyn til klagerens skattemæssige stilling, herunder skatteprocenter og mulighed for afskrivning. Handelsværdien er en objektiv værdi, som ikke afhænger af købers eller sælgers skattemæssige forhold. Handelsværdien er derimod det beløb, som aktivet vil kunne indbringe ved et salg til en uafhængig person. Efterfølgende konstaterede ændringer i elprisen kan ligeledes ikke tillægges vægt i forbindelse med værdiansættelsen.

Landsskatteretten bemærker, at der ved gaveafgiftsberegningen er taget hensyn til, at klageren har succederet i gavegivers skattemæssige anskaffelsessum for vindmøllen, herunder gavegivers konto for opsparet overskud. Klageren er derved kompenseret for, at vindmøllen er fuldt afskrevet ved overdragelsen.

Landsskatteretten ændrer herefter SKATs afgørelse, hvorefter handelsværdien ansættes til 2.290.000 kr.

Med en værdiansættelse på 2.290.000 kr. udgør gaveafgiften 44.500 kr.:

Passivposten er jf. SKATs oplysninger beregnet således: