Kendelse af 13-02-2018 - indlagt i TaxCons database den 02-03-2018

SKAT har anset klageren for skattepligtig af yderligere løn fra henholdsvis [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS i 2009, 2010 og 2011, samt skattepligtig af private udgifter afholdt af selskabet i 2010 og 2011 med i alt 458.516 kr.

SKAT har desuden forhøjet klagerens indkomst i 2011 og 2012 som følge af udbetalt kørselsgodtgørelse, der ikke er anset for skattefri med i alt 149.806 kr.

SKAT har tillige forhøjet klagerens indkomst i 2011 og 2012 som følge af udbetalte diæter, der ikke er anset for skattefrie med i alt 14.560 kr.

SKAT har endeligt anset klageren for skattepligtig af lån ydet af henholdsvis [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] i 2012 og 2013 med i alt 277.965 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelser.

Faktiske oplysninger

Klageren har været hovedaktionær i [virksomhed3] ApS (Herefter benævnt selskab A), der har ejet [virksomhed1] ApS (herefter benævnt selskab B) og [virksomhed2] ApS (herefter benævnt selskab C). De tre selskaber blev tvangsopløst i 2013. Der blev i september 2012 indsat en ny direktør i selskaberne, men klageren foretog stadig hævninger på selskabernes konti.

Selskab B havde hjemsted på klagerens bopæl.

Vedrørende løndifferencer (2009, 2010 og 2011)

Klageren, der oprindeligt stammer fra Polen har været den eneste ansatte i selskab B. Ifølge selskab B’s regnskaber fik klageren i indkomstårene 2009 – 2011 udbetalt henholdsvis 604.665 kr., 487.122 kr. og 526.610 kr. i løn. Klageren selvangav løn fra selskabet med henholdsvis 563.000 kr., 379.460 kr. og 374.460 kr.

Vedrørende private udgifter (2010 og 2011)

Selskab B foretog desuden i 2010 og 2011 fradrag for diverse udgifter som følger:

Vedrørende kørselsgodtgørelse (2011 og 2012)

Det er oplyst, at Selskab B i 2011 og 2012 udbetalte skattefri rejse og befordringsgodtgørelse efter Ligningsrådets satser. Der blev reguleret for 20.000 km grænsen. Klageren var selskab B’s eneste ansatte, og der var stort set kun en kunde ad gangen i selskab B. Herudover udbetalte selskab B skattefri godtgørelse ud over 60 dages kørsel til samme sted, ligesom selskab B refunderede udgifter til togbilletter, bropenge og flybilletter, som klageren havde afholdt

I 2011 og 2012 blev der tillige udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse for kørsel til Polen fra selskab B til klageren. Kørslen hertil foregik typisk sidst på ugen op til en weekend. Der blev udbetalt i alt 1.280 kr. i den forbindelse.

Det fremgår, at selskab B i 2010 arbejdede for [virksomhed4], i hvilken forbindelse, der blev udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse til klageren. I 2011 blev der udbetalt kørselsgodtgørelse for de ture, klageren kørte mellem [virksomhed4] og bopælen med i alt 13.066 kr.

Kørselsgodtgørelse til Polen og Skotland er udbetalt med i alt 31.968 kr.

I 2011 udbetalte selskab B endvidere skattefri godtgørelse for 59 dage vedrørende kørsel mellem virksomheden [virksomhed5] og selskab B’s hjemsted. I 2012 udbetalte selskab B kørselsgodtgørelse på tilsvarende vis med i alt 100.492 kr.

Vedrørende diæter (2011 og 2012)

I forbindelse med klagerens rejser til Polen, Skotland og Danmark udbetalte selskab B desuden diæter til klageren i 2011 og 2012.

I 2011 udbetalte selskab B således diæter med 13.195 kr. og 940 kr.

For så vidt angår udbetalingen af diæter i forbindelse med klagerens rejser til Skotland fremgår to personer på diætgodtgørelsen.

I 2012 udbetalte selskab B diæter i forbindelse med rejse til Polen med 1.365 kr.

Vedrørende hævninger i selskab B og C (2012 og 2013)

I 2012 og 2013 optog klageren lån i form af hævninger i selskab B og selskab C.

Klageren hævede således i 2011 i alt 207.165 kr. i selskab B og i 2012 hævede klageren 30.000 kr. i selskab B og 15.000 kr. i selskab C. I 2013 hævede klageren i alt 25.000 kr. (20.000 kr. + 5.000 kr.) i selskab B og 69.000 kr. fra selskab C.

Klageren har oplyst, at han har tilbagebetalt lånet på i alt 207.165 kr. til selskab B.

SKATs afgørelse

SKAT har foretaget forhøjelser for indkomstårene 2009, 2010, 2011, 2012 og 2013. Vedrørende de påklagede punkter er anført følgende:

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med løndifferencer med 41.665 kr. for indkomståret 2010, 152.150 kr. for indkomståret 2011 og 152.150 kr. for indkomståret 2012. SKAT har anført følgende:

1. Løndifferencer

(...)

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

”Den skattepligtige A-indkomst ansættes til det beløb der er udbetalt til direktionen ifølge de offentliggjorte ApS regnskaber.”

(...)

SKAThar foretaget forhøjelser vedrørende udgifter, der er anset for private. For indkomståret 2010 er der foretaget forhøjelse med samlet 63.014 kr. og 94.035 kr. for indkomståret 2011. SKAT har anført følgende:

3. Private udgifter

(...)

3.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

”Selskaberne har forretningsadresse på bopælen, nogle af udgifterne har efter deres art karakter af at være private, og der er fremsendt anmodning om at dokumentere at de afholdte udgifter vedrører selskabets drift. Denne dokumentation er ikke modtaget, og derfor anses udgifterne at være afholdt af private interesser.”

SKAT har foretaget forhøjelse vedrørende kørselsgodtgørelse for indkomstårene 2011 og 2012 med henholdsvis 45.034 kr. og 104.772 kr.

SKAT har anført følgende:

4. Kørselsgodtgørelse

(...)

”Der er ikke ved udbetalingen af skattefri kørselsgodtgørelse taget hensyn til 60 dags reglen, og derfor er udbetalingen af den skattefrie godtgørelse fortsat. Der er modtaget kørselsregnskab for indkomstårene 2011 og 2012 – Det er forudsat at 60 dages reglen for så vidt angår ansættelsen hos [virksomhed4] er opnået i 2010, således at der ikke kan udbetales skattefri godtgørelse for kørsel til [virksomhed4] i 2011. Der er i efteråret 2011 skiftet arbejde til [virksomhed5] og der køres hertil i 59 dage i 2011 og en hel del flere gange i 2012. 60 dages reglen er således opfyldt efter den første dag i 2012. Kørselsgodtgørelsen for kørsel til og fra Polen anses at være af privat karakter, idet der dels ikke ses at være kunder i Polen, herunder også at kørslen væsentligst er foretaget op til eller i weekender og dels af du har familie i Polen.”

SKAT har foretaget forhøjelser vedrørende diæter med 13.195 kr. for indkomståret 2011 og 1.365 kr. for indkomståret 2012. SKAT har anført følgende:

5. Diæter

(...)

5.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

”Der er ikke skattefritagelse for diæter i forbindelse med rejserne til Polen, idet de anses overvejende at være foretaget af private forhold. Jfr. Ovenfor.”

SKAT har foretaget forhøjelser vedrørende aktionærlån/yderligere løn med 45.000 kr. for indkomståret 2012 og 232.965 kr. for indkomståret 2013. SKAT har anført følgende:

6. Aktionærlån/yderligere løn

(...)

”Ulovligt optagne aktionærlån fra før 14. august 2012 der ikke tilbagebetales, beskattes som yderligere løn, og lån optaget fra og med den 14. august 2012 beskattes på hævetidspunktet. Du har jf. ovenfor ikke tilbagebetalt hele det gamle aktionær lån, og der er optaget/hævet yderligere beløb efter den 14. august 2012.

Kursgevinstlovens § 21, stk. 2:

Gevinst ved eftergivelse, forældelse, konfusion eller præklusion af gæld til selskaber m.v., hvori den skattepligtige eller dennes nærtstående som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, direkte eller indirekte eller på noget tidspunkt siden påtagelsen af gælden har ejet aktier, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. 1. og 2. pkt. gælder ikke, hvor det långivende selskab er et pengeinstitut og personen direkte og indirekte højst ejer eller har ejet 5 pct. af aktiekapitalen. 1. og 2. pkt. gælder ikke, i det omfang den påtagne forpligtelse er omfattet af ligningslovens § 16 E.”

(...)

SKAT er fremkommet med følgende udtalelse i sagen forud for afholdelse af retsmøde:

”Klagers selvangivne løn fra [virksomhed1] ApS, hvori han var eneste ansatte, var:

563.000 i 2009, 379.460 kr. i 2010 og 374.460 kr. i 2011 (bemærk: tastefejl i Skatteankestyrelsens sagsfremstilling side 3, hvor der står 526.460 kr.)

Af selskabets regnskab fremgår, at der er udbetalt løn med:

604.665 kr. i 2009, 487.122 kr. i 2010 og 526.610 kr. i 2011.

SKAT har ansat klagers skattepligtige A-indkomst til de beløb, der er udbetalt til direktionen i henhold til regnskaberne, jf. Statsskattelovens § 4, stk. 1 litra c.

Der er ikke modtaget dokumentation for, at forskellen mellem de af klager selvangivne lønninger og de i selskabets regnskaber oplyste udbetalte lønninger udgøres af ATP – barsel samt kørselsgodtgørelse, som anført i klagers klage over forhøjelsen.

SKAT fastholder dermed forhøjelserne med:

41.665 kr. i 2009, 107.662 kr. i 2010 og 152.150 kr. i 2011.”

”Ad) Privat udgifter – indkomstårene 2010 og 2011

[virksomhed1] ApS har taget fradrag for forskellige udgifter, som har privatretlig karakter. Selskabet har forretningsadresse på klagers bopæl, derfor er der skærpet bevisbyrde for klager og selskabet i forhold til at dokumentere, at udgifterne er afholdt i selskabets interesse og ikke i klagers private interesse. Klager er anset for skattepligtig og forhøjet med yderligere løn for de af selskabet afholdte udgifter, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c, idet SKAT ikke har modtaget dokumentation for at udgifterne er afholdt i relation til selskabets drift.

SKAT er enig i Skatteankestyrelsens indstilling om at fastholde SKATs afgørelser, idet der ikke er fremlagt dokumentation for de af selskabet afholdte udgifter er omfattet af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a som fradragsberettigede driftsudgifter.

SKAT fastholder således forhøjelserne af klagers skatteansættelse for 2010 med i alt 63.014 kr. og for 2011 med i alt 94.035 kr. vedr. udgifter til rengøring, vedligeholdelse, småanskaffelser, rejseudgifter, repræsentation og bladhold.”

Ad) kørselsgodtgørelse indkomstårene 2011 og 2012

SKAT har anset udbetalt kørselsgodtgørelse på 13.066 kr. for kørsel mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads hos [virksomhed4] i 2011 for skattepligtig, idet klager anses for at have kørt over 60 ture til [virksomhed4] inden for de forudgående 12 måneder i 2010, jf. ligningslovens § 9, stk. 4 og § 9B, stk. 1. SKAT har på den baggrund i stedet for beregnet fradrag for befordring efter ligningslovens § 9C med 1.316 kr. SKAT har i øvrigt henvist til bekendtgørelse nr. 1321 af 16. november 2010 samt DJV 2012 afsnit C.A.4.3.3.2.1.

Kørselsgodtgørelse som selskabet har udbetalt til klager i 2012 for kørsel mellem klagers bopæl og arbejdsstedet hos [virksomhed5] udover 60 ture er af SKAT ikke godkendt som skattefri med 100.492 kr. Godtgørelsernen er skattepligtige, jf. ligningslovens § 9, stk. 4 og § 9B, stk. 1. SKAT har i stedet for beregnet befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C med 41.049 kr.

Da 60-dages reglen ikke har været påset i forbindelse med udbetaling af kørselsgodtgørelser i relation til kørsel til og fra [virksomhed4] og [virksomhed5] og bopælen fastholder SKAT forhøjelserne på disse punkter og kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling vedr. samme.

Klager har endvidere fået udbetalt kørselsgodtgørelse for kørsel til Polen med 31.028 kr. og Skotland med 940 kr. i 2011 samt 4.280 kr. for kørsel til Polen i 2012. SKAT har ikke godtkendt godgørelserne som skattefri for klager, idet kørslerne hovedsageligt anses for at være foretaget i privat interesse, henset til at de fortrinsvis er foretaget op til weekender, klager kommer fra Polen og har familie der. Endvidere er der ikke modtaget dokumentation for, at der er besøgt kunder i Polen. Godtgørelserne er skattepligtige efter statsskattelovens § 4.

Der er ikke i forbindelse med klagen til Skatteankestyrelsen modtaget dokumentarion for, at kørsler til Polen og Skotland har været foretaget i forbindelse med kundebesøg i relation til selskabets drift. På den baggrund fastholder SKAT ansættelsesændringerne på dette punkt og kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling vedr. samme.”

Ad) Diæter indkomståret 2011 og 2012

SKAT har anset udbetalte diæter vedr. rejser til Polen og Skotland for skattepligtige, jf. skatskattelovens § 4, jf. ligningslovens § 9A. Det skyldes, at rejserne til Polen og Skotland er anset for private rejser for klager, jf. ovenfor. Der er udbetalt 13.195 kr. i diæter i 2011 og 1.395 kr. i 2012 (bemærk tastefejl i beløb vedr. 2011 i skatteankestyrelsens indstilling side 7).”

Ad) Lån/løn fra [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS indkomståret 2012 og 2013

SKAT har forhøjet klagers skatteansættelser med lån/hævninger han har foretaget i sine driftsselskaber, idet alle hævninger/lån udbetalt fra og med den 14. 14. august 2012 er skattepligtige, jf. ligningslovens § 16E. Lån/hævninger er anset som yderligere løn, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c. Der er forhøjet med 30.000 kr. i som er modtaget fra [virksomhed1] ApS i november 2012 samt 15.000 kr. i som er modtaget fra [virksomhed2] ApS i december i 2012, i alt 45.000 kr. i 2012, som anses som skattepligtigt lån.

Klager har i februar 2013 modtaget 20.000 kr. fra [virksomhed6] ApS og der er i september 2013 overført 5.000 kr., der anses for at komme fra [virksomhed1] ApS. Ligeledes har klager modtaget 22.000 kr., 22.000 kr. og 25.000 kr. (i alt 69.000 kr.) i juli 2013 fra [virksomhed2] ApS, som anses som skattepligtigt lån.

Klager skyldte ultimo 2011 [virksomhed1] 207.165 kr., som for han for så vidt angår 68.200 har delvist tilbagebetalt til med 68.200 kr. på baggrund af lånet fra [virksomhed2] ApS ovenfor. SKAT har antaget, at der ikke er sket tilbagebetaling af det resterende skyldige beløb på 138.965 kr., idet det fremgår af indsætningerne på klagers konto, at der er udbetalt væsentligt mere, end der er lønangivet til e-indkomstsystemet, hvorfor SKAT ikke finder, at lånet kan være tilbagebetalt med overførsler fra klagers konto og ikke-udbetalt rejse- og kørselsgodtgørelse, som hævdet af klager.

Klager er forhøjet med 138.965 kr. som må være eftergivet og eftergivelsen må være yderligere løn, jf. ligningslovens § 16 E og statsskattelovens § 4 samt kursgevinstlovens § 21, stk. 2.

Idet der ikke er modtaget dokumentation, der støtter klagers indsigelser til ovenstående forhøjelser fastholder SKAT sin afgørelse og kan i det hele tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling på dette punkt.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at indkomsten nedsættes med henholdsvis 41.665 kr., 107.662 kr. og 152.150 kr. vedrørende løndifferencer for indkomstårene 2009 til 2011.

Klagerens repræsentant har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”Forskel udgøres af ATP – barsel samt kørselsgodtgørelse etc. Der er således ingen lønforskel. Forhøjelsen kan ikke accepteres. Reglerne i statsskattelovens § 4 stk. 1 c kan ikke anvendes.”

Vedrørende private udgifter har klagerens repræsentant fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for diverse udgifter med i alt 63.014 kr. i 2010 og 94.035 kr. i 2011. Det er til støtte herfor anført:

”2010

Rengøring kr. 7.763.

Det er korrekt at virksomhedens forretningsadresse er den samme som familiens bopæl. Rengøring omfatter udelukkende lokaler som blev brugt erhvervsmæssigt. Forhøjelsen kan ikke accepteres.

Vedligeholdelse kr. 8.100

Vedrører vedligeholdelse i kontorlokaler. Forhøjelsen kan ikke accepteres.

Småanskaffelser kr. 20.199

[person1] arbejder som IT konsulent. Omsætningen udgjorde i 2009 1.324,593 og i 2010 kr. 744.919. Som IT konsulent er det nødvendigt med forberedelse samt selv have udstyr der er tidsvarende. De foretagne anskaffelser vedrører udelukkende anskaffelse af IT udstyr.

Forhøjelsen kan ikke accepteres.

Rejseudgifter kr. 8.475

[person1] betjente kunder i hele Danmark. Dette medførte en del rejseaktivitet. De fratrukne rejseudgifter vedrører udelukkende kundebesøg. Forhøjelsen kan ikke accepteres.

Bladhold kr. 1.647

Er faglitteratur. Som IT konsulent skal man holde sig ajour med udviklingen. Det er som bekendt en branche hvor det går meget stærkt. De fratrukne udgifter er erhvervsmæssige og kan på ingen måde anses for værende private.

Kr. 63.014 er derfor i henhold til Statsskattelovens §6 – fradragsberettiget.

2011

Forhøjelsen kr. 94.035 vedrører udelukkende erhvervsmæssigt begrundede udgifter og er i henhold til statsskattelovens §6, fradragsberettiget.”

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at kørselsgodtgørelse anses for skattefri. Det er til støtte herfor anført følgende:

”[person1] har aldrig været ansat hos [virksomhed4]. Konsulentydelserne hos [virksomhed4] var formidlet af [virksomhed7] og [person1] udstedte faktura til dette firma. Det kan endvidere tilføjes, at der i 2011 har været udført arbejde for 4 forskellige selskaber.

Da [person1] ikke har været ansat hos [virksomhed4] er forhøjelsenkr. 13.066 irrelevant og kan ikke accepteres.

Der har været samarbejdspartner i Polen, [virksomhed8], og der har også været foretaget fakturering hertil. Det kan undre at der sker forhøjelse for rejseudgifter til Polen og Skotland, når der samtidig oplyses at der har været en person på lønlisten. Virker også underligt når det samtidig påstås at der har været ansættelsesforhold hos [virksomhed4]. Rejse til Skotland er forretningsmæssigt begrundet. Den foretagne forhøjelse på kr. 31.968 kan derfor ikke accepteres. Forhøjelserne kr. 13.066 – 31.968 og 13.195 er ikke udgifter der er fratrukket i selskabets regnskab. Jeg står uforstående overfor hvor tallene kommer fra. Tal grebet ud fra den blå luft kan ikke medføre en forhøjelse.

Som tidligere nævnt er det svært at drive en IT virksomhed med en omsætning der i 2011 udgjorde kr. 1.130.666 uden omkostninger overhovedet.”

Klageren har fremsat påstand om, at ansættelserne nedsættes med 13.195 kr. vedrørende diæter. Det er til støtte herfor anført:

”[person1] har aldrig været ansat hos [virksomhed4]. Konsulentydelserne hos [virksomhed4] var formidlet af [virksomhed7] og [person1] udstedte faktura til dette firma. Det kan endvidere tilføjes at der i 2011 har været udført arbejde for 4 forskellige selskaber.

Da [person1] ikke har været ansat hos [virksomhed4] er forhøjelsenkr. 13.066 irrelevant og kan ikke accepteres.

Der har været samarbejdspartner i Polen, [virksomhed8], og der har også været foretaget fakturering hertil. Det kan undre at der sker forhøjelse for rejseudgifter til Polen og Skotland, når der samtidig oplyses at der har været en person på lønlisten. Virker også underligt når det samtidig påstås at der har været ansættelsesforhold hos [virksomhed4]. Rejse til Skotland er forretningsmæssigt begrundet. Den foretagne forhøjelse på kr. 31.968 kan derfor ikke accepteres. Forhøjelserne kr. 13.066 – 31.968 og 13.195 er ikke udgifter der er fratrukket i selskabets regnskab. Jeg står uforstående overfor hvor tallene kommer fra. Tal grebet ud fra den blå luft kan ikke medføre en forhøjelse.

Som tidligere nævnt er det svært at drive en IT virksomhed med en omsætning der i 2011 udgjorde kr. 1.130.666 uden omkostninger overhovedet.”

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at der ikke skal ske forhøjelse vedrørende aktionærlån, hvorfor ansættelsen skal nedsættes med 45.000 kr. i 2012 og 232.965 kr. i 2013. Det er til støtte herfor anført:

”2012

Kr. 45.000 er tilbagebetaling af tidligere udlæg. Forhøjelse og begrundelse er forkert. Kan derfor ikke accepteres.

2013

Det er ovenfor anført at den tidligere løn er forkert og består af korrekt beregnet kørselsgodtgørelse. De ovenfor nævnte beløb udgør kr. 401.969. Modregning kan således nemt indeholdes i kørselsgodtgørelse. Forhøjelsen kr. 232.965 kan derfor ikke accepteres.”

Klagerens bemærkninger på retsmødet

På retsmødet i Landsskatteretten fastholdt klagerens repræsentant sin tidligere påstand og anførte, at SKAT ikke havde bestridt, at

På baggrund heraf var det repræsentantens opfattelse, at den udbetalte kørselsgodtgørelse var skattefri. Det var repræsentantens opfattelse, at kørslen ikke var omfattet af 60-dages reglen i ligningslovens § 9 B, idet klageren ikke var ansat hos [virksomhed4] eller [virksomhed5]. [virksomhed1] ApS udførte arbejdet for blandt andet [virksomhed7] og [virksomhed9], som udførte arbejdet for [virksomhed4] og [virksomhed5]. [virksomhed1] ApS var således underleverandør.

Repræsentanten og klageren bekræftede, at arbejdet var udført på [virksomhed4] og [virksomhed5]s virksomhedsadresser, som angivet i kørselsregnskabet.

Repræsentanten anførte, at [virksomhed1] ApS udførte arbejde for 6-7 forskellige kunder.

Repræsentanten anførte, at differencen mellem den oplyste løn i selskabets regnskab og den selvangivne løn blandt andet var kørselsgodtgørelsen. Repræsentanten havde ingen bemærkninger til SKATs oplysning om, at løndifferencerne ikke kunne afstemmes med de udbetalte godtgørelser.

Det var på baggrund heraf repræsentantens opfattelse, at der var sket dobbelt beskatning vedrørende beløbene på 13.066 kr. for indkomståret 2011 og 31.968 kr. for indkomståret 2012.

Vedrørende de udgifter, som af SKAT var anset for klagerens private udgifter afholdt af selskabet 63.014 kr. i 2010 og 94.035 kr. i 2011 anførte repræsentanten vedrørende:

Repræsentanten anførte, at udgifterne samlet set måtte anses for at udgøre et lille beløb henset til selskabets omsætning, hvorfor der ikke var grundlag for at beskatte klageren af selskabets udgifter.

Det var repræsentantens opfattelse, at de ikke var blevet bedt om at dokumentere udgifterne.

Vedrørende rejser til Polen oplyste klageren, at han havde et samarbejde med et byggefirma i Polen. Kontakten til byggefirmaet var opstået under et privat besøg hos klagerens bror, hvor klageren havde mødt en medarbejder fra byggefirmaet. Byggefirmaets hovedsæde lå 50 km fra klagerens brors bopæl. De afholdte rejseudgifter var afholdt i forbindelse med et senere aftalt møde mellem klageren og byggefirmaet. Klageren havde i forbindelse med mødet besøgt sin bror og overnattet hos broren og dermed sparet selskabet for penge. Klageren anførte, at formålet med rejsen var erhvervsmæssig.

Vedrørende lån i selskaberne [virksomhed2] og [virksomhed1] ApS anførte repræsentanten, at klageren havde et tilgodehavende i [virksomhed2], hvorfor overførslen på 69.000 kr. i juli 2013 fra [virksomhed2] ApS til klageren var udbetaling af tilgodehavende, som derfor ikke var skattepligtigt.

Vedrørende lånet i [virksomhed1] ApS primo 2012 på 207.165 kr. anførte repræsentanten, at klageren havde tilbagebetalt lånet. Klageren havde blandt andet i juli 2013 betalt 68.200 kr. til [virksomhed1] ApS, af det tilgodehavende han havde fået tilbage fra [virksomhed2] ApS.

SKATs bemærkninger på retsmødet

SKAT fastholdt i det hele deres afgørelse og anførte særligt vedrørende kørselsgodtgørelse, at der under henvisning til 60-dages reglen i ligningslovens § 9B ikke kunne udbetales skattefrie godtgørelser for turene mellem klagerens bopæl og henholdsvis [virksomhed4] og [virksomhed5]. SKAT havde i stedet godkendt fradrag efter ligningslovens § 9 C for kørslen. Godtgørelsen, som var udbetalt i forbindelse med rejser til Polen og Skotland anså SKAT for private udgifter, idet det ikke var dokumenteret, at udgifterne havde relation til virksomheden.

Vedrørende klagerens påstand om, at løndifferencerne blandt andet vedrørte kørselsgodtgørelse anførte SKAT, at løndifferencerne ikke kunne afstemmes med udbetalte godtgørelser. SKAT var uenig i påstanden om, at der var sket dobbeltbeskatning, idet det ikke var dokumenteret, at løndifferencerne vedrørte kørselsgodtgørelse.

Vedrørende de af SKAT påståede private udgifter afholdt af selskabet anførte SKAT, at der påhvilede klageren en skærpet bevisbyrde for at udgifterne var erhvervsmæssige, idet virksomheden havde adresse på klagerens bopæl. Klageren havde ikke påvist, at de afholdte udgifter var erhvervsmæssigt begrundede.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Vedrørende løndifferencer (2009, 2010 og 2011) fremgår det af regnskaberne for selskab B, at klagerens løn og tantieme udgjorde henholdsvis 604.665 kr., 487.122 kr. og 526.610 kr. i 2009 – 2011. Det fremgår endvidere, at klageren alene selvangav lønindkomst med henholdsvis 563.000 kr., 379.460 kr. og 374.460 kr.

Efter Landsskatterettens opfattelse er der ikke fremlagt dokumentation for, at den fremkomne difference mellem fradraget i regnskaberne og den selvangivne lønindkomst skulle hidrøre fra ATP, barsel eller kørselsgodtgørelse. Det er derfor med rette, at klageren er beskattet af lønindkomst i 2009-2011, i overensstemmelse med angivelsen i selskab Bs regnskab.

Vedrørende forhøjelse som følge af udgifter der er anset for private (2010 og 2011) fremgår det, at selskab B har afholdt diverse udgifter, og foretaget fradrag herfor i selskabets regnskaber.

Udgifter afholdt i årets løb til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinfo.dk). Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, samt for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Landsskatteretten bemærker, at virksomheden har været drevet fra klagerens private adresse, og at dette skærper bevisbyrden for selskabet og klageren. Retten er enig med SKAT i, at det ikke er dokumenteret, at udgifter til rengøring, vedligeholdelse, mindre anskaffelser, småanskaffelser, bladhold og en post benævnt ”andre udgifter” har været erhvervsmæssige.

Endvidere finder retten, at de afholdte rejseudgifter ikke ses at være dokumenteret, hvorfor disse udgifter allerede derfor ikke er fradragsberettigede i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Disse udgifter må derfor anses for private for klageren med beskatning hos klageren til følge, jf. statsskattelovens § 4.

Retten bemærker særligt vedrørende udgifter til bladhold, at disse ville kunne fratrækkes som driftsudgifter i selskabet, hvis der var påvist en direkte og naturlig forbindelse til virksomhedens drift.

Der er ikke fremlagt dokumentation for, at udgifterne afholdt til dagblade m.v. har været erhvervsmæssigt begrundede, og udgifterne hertil må derfor anses for private.

Vedrørende udgifter til repræsentation bemærker retten, at ifølge ligningslovens § 8, stk. 4, ville selskabet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kunne fradrage udgifter til repræsentation med et beløb svarende til 25 % af de afholdte udgifter, såfremt det var dokumenteret, at der var tale om egentlige repræsentationsudgifter. Repræsentationsudgifter er typisk udgifter, som afholdes for at få afsluttet forretninger eller for at tilknytte eller bevare forretningsforbindelser, og de afholdes over for personer, som ikke er knyttet til virksomheden som medarbejdere. Repræsentation har karakter af opmærksomhed eller kommerciel gæstfrihed over for forretningsforbindelser. Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR. Der stilles betydelige krav til dokumentationen for afholdte repræsentationsudgifter. Det er således normalt et krav, at sådanne udgifter er dokumenteret ved bilag, og at det på bilaget er noteret, hvem der har deltaget, og i hvilken anledning udgiften er afholdt. Det fremgår af Østre Landsrets dom af 27. november 2003, offentliggjort i SKM2003.559.ØLR, der omhandlede udgifter til repræsentation herunder restaurationsbesøg.

Da der ikke er fremlagt dokumentation vedrørende de afholdte udgifter til repræsentation, finder retten, at det er med rette, at SKAT har anset udgifterne for private udgifter og beskattet klageren som følge heraf.

Vedrørende udbetalt kørselsgodtgørelse (2011 og 2012) fremgår det af ligningslovens § 9, stk. 4 at godtgørelse udbetalt af arbejdsgiveren skal medregnes ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog ikke godtgørelse for rejseudgifter m.v. omfattet af § 9A eller § 31, stk. 4, og befordringsudgifter omfattet af § 9 B eller § 31, stk. 5.

Ifølge ligningslovens § 9B, stk. 1, litra a kan udgifter til befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Kørselsgodtgørelse er udbetalt fra selskab B, hvor klageren har været eneste ansatte.

Da klageren allerede i 2010 har fået udbetalt kørselsgodtgørelse for 60 dage med [virksomhed4] som arbejdsplads og i 2011 har fået udbetalt kørselsgodtgørelse for 59 dag med [virksomhed5] som arbejdsplads og således efter 1 dag på arbejdspladsen i 2012 er på 60 dage, er det med rette, at SKAT har anset de udbetalte godtgørelser for skattepligtige med 13.066 kr. i 2011 og 100.492 kr. i 2012.

Vedrørende kørsel til Polen er det Landsskatterettens opfattelse, at klageren ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at kørslen hertil har været erhvervsmæssigt begrundet. Der er herved lagt vægt på at kørslen overvejende er sket op til weekender, samt til at klageren har familie i Polen. Kørselsudgifterne til Polen anses herefter for private, og det er derfor med rette, at de udbetalte godtgørelser er anset for skattepligtige med 31.968 kr. i 2011 og 4.280 kr. i 2012.

Det af repræsentanten anførte på retsmødet om, at der sker dobbeltbeskatning vedrørende beløb på 13.066 kr. for indkomståret 2011 og 31.968 kr. for indkomståret 2012, idet SKAT både har foretaget beskatning af beløbene som yderligere løn og som skattepligtig kørselsgodtgørelse, kan ikke tages til følge. Det er således rettens opfattelse, at klageren ikke har godtgjort, at kørselsgodtgørelsen er indeholdt i løndifferencen, hvorfor beløbene alene ses at være beskattet som skattepligtig kørselsgodtgørelse.

Vedrørende udbetaling af diæter (2011 og 2012) fremgår det af ligningslovens § 9A at godtgørelser til dækning af rejseudgifter, der påføres lønmodtageren, fordi lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl, ikke medregnes ved indkomstopgørelsen, hvis godtgørelserne ikke overstiger de fastsatte takster, fastsat i bestemmelsens stk. 2.

Retten finder, at det ikke er dokumenteret, at de foretagne rejser har været erhvervsmæssigt begrundet. De udbetalte godtgørelser må derfor anses for private og derfor skattepligtige for klageren i henhold til statsskattelovens § 4.

Vedrørende hævninger foretaget i selskab B og C (2012 og 2013) gælder følgende i medfør af kursgevinstlovens § 21, stk. 2:

” Gevinst ved eftergivelse, forældelse, konfusion eller præklusion af gæld til selskaber m.v., hvori den skattepligtige eller dennes nærtstående som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, direkte eller indirekte ejer eller på noget tidspunkt siden påtagelsen af gælden har ejet aktier, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på gevinst på gæld, hvor gælden tidligere har været til et selskab omfattet af 1. pkt., og hvor debitor var insolvent ved overdragelsen fra selskabet. 1. og 2. pkt. gælder ikke, hvor det långivende selskab er et pengeinstitut, og personen direkte og indirekte højst ejer eller har ejet 5 pct. af aktiekapitalen. 1. og 2. pkt. gælder ikke, i det omfang den påtagne forpligtelse er omfattet af ligningslovens § 16 E.”

I henhold til ligningslovens § 16 E er alle hævninger/lån udbetalt fra et selskabet til en hovedanpartshaver fra og med den 14. august 2012 skattepligtige, uanset om der er tilbagebetalingspligt.

Klageren hævede i november 2012 30.000 kr. i selskab B og 15.000 kr. i selskab C. Beløbene er skattepligtige jævnfør ligningslovens § 16 E.

Klageren optog et lån på 207.165 kr. ultimo 2011 i selskab B. Dette lån er delvist tilbagebetalt med et lån, som klageren har taget i selskab C i juli 2013 på 68.200 kr. Det ses ikke at være dokumenteret, at der skulle være sket tilbagebetaling af det resterende beløb, som udgør differencen mellem lånet på 207.165 kr. og tilbagebetalingen på 68.200 kr. Det er herefter med rette, at klageren er beskattet af differencen på 138.965 kr.

Retten finder videre, det er med rette, at klageren er beskattet af 25.000 kr., som er hævet hos selskab B i februar og september 2013 samt af 69.000 kr. overført til klageren fra selskab C i juli 2013.

SKATs afgørelse stadfæstes herefter i sin helhed.