Kendelse af 20-09-2017 - indlagt i TaxCons database den 28-10-2017

Faktiske oplysninger

Klageren har siden 1996 haft bopæl i Tyskland, men arbejdet i Danmark.

Klageren har fratrukket øvrige lønmodtagerudgifter på i alt 56.108 kr. og 57.708 kr. Det er oplyst, at beløbene vedrører udgifter til dobbelt husførelse (husleje m.v.).

Huslejen vedrører leje af bolig i Danmark, hvor klageren bor, mens han er på arbejde i Danmark. Klageren foretager ca. en ugentlig kørsel mellem bopælen i Tyskland og arbejdsstedet i Danmark.

Klageren er ansat hos [virksomhed1] A/S, [adresse1], [by1], [by2] og har været det umiddelbart siden 2009. Afstanden mellem bopælen i Tyskland er ca. 419 km.

Af ansættelseskontrakterne fremgår, at klageren første gang blev ansat i juni 1996 med en 4-dags-arbejdsuge. Der er lavet ny ansættelsesaftale i 1999. Der er ingen tidsbegrænsning i ansættelseskontrakten.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for dobbelt husførelse for 2012 og 2013 med 56.108 kr. og 57.708 kr.

Som begrundelse har SKAT anført:

”I ligningslovens § 9, stk. 1 er anført, at "Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for lønmod­tagere fradrages udgifter i forbindelse med udførelsen af det indtægtsgivende arbejde i det omfang, de samlede fradragsberettigede udgifter overstiger et grundbeløb på 5.500 kr.".

Det er vores opfattelse, at de afholdte udgifter til dobbelt husførelse, herunder udgift til husleje ikke er fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a og ligningslovens § 9, stk. 1.

Dette begrundes med, at den dobbelte husførelse ikke anses for begrundet i erhvervsmæssige årsager. Endvidere er der er henset til, at du i en længere årrække har været fastansat hos den samme arbejdsgiver [virksomhed1], [by2], hvormed arbejdsstedet ikke anses for midlertidigt.

Der kan henvises til Den Juridiske Vejledning 2014 afsnit C.A.7.4 Fradrag for dobbelt husførelse, hvor det anføres, at "Som udgangspunkt er der ikkefradrag for udgifter til kost og logi, fordi det er typiske private udgifter, der er indkomstopgørelsen uvedkommende".

Det fremgår ligeledes af samme afsnit, at betingelserne for fradrag for dobbelthusførelse er, at "opretholdelsen af dobbelthusførelse er begrundet i erhvervsmæssige årsager" samt at "det er en betingelse, at den dobbelte husførelse er midlertidig".

Er arbejdet permanent, er den dobbelte husførelse ikke midlertidig, og den dobbelte husførelse bliver derfor anset for at være begrundet i private - og ikke erhvervsmæssige årsager. Er der tale om en fast stilling, er midlertidighedsbetingelsen normalt ikke opfyldt.

Der kan endvidere henvises til henholdsvis Østre Landsrets dom af 15. november 1999, hvor landsretten har anført følgende: "Landsretten tiltrådte den af ligningsrådet gennem en årrække fulgte praksis, hvorefter fradrag for dobbelt husførelse forudsætter, at arbejdet er midlertidigt. Da skatte­yder var ansat i en varig stilling, havde han ikke ret til fradrag for dobbelt husførelse".

Samt til Landsskatterettens afgørelse af 2. marts 2006, hvor Landsskatteretten anføre, at "Der var ikkefradrag for ekstra udgifter til logi i forbindelse medfastansættelse. Opretholdelsen af to boliger blev ansetfor en privat disposition".

Til klagen har SKAT udtalt:

”Skatteyders repræsentant anfører, at selvvalgt rejse også hører ind under rejsebegrebet. Endvidere anføres det, at skatteyder har hårdt fysisk arbejde, og derfor ikke kan rejse hjem til Tyskland for at overnatte hver dag.

Vi bemærker hertil, at midlertidigheden er en forudsætning for at være på rejse, hvad enten der er tale om en tjenesterejse eller en selvvalgt rejse. Hvad enten man ønsker fradrag for dobbelt husførelse eller for rejseudgifter efter LL § 9 A, er det således en grundlæggende forudsætning, at der er tale om et midlertidigt arbejdssted. Er arbejdsstedet ikke midlertidigt, er man ikke omfattet af reglerne, og det er derfor uden betydning hvor langt man har til den sædvanlige bopæl, og hvor fysisk hårdt ens arbejde evt. måtte være.

De afgørelser som repræsentanten henviser til, vedrører alle sager, hvor midlertidigheden var ubestridt, men hvor andre faktorer, herunder afstand, arbejdstid, arbejdets karakter m.v. indgår.

Disse faktorer har dog ingen betydning for bedømmelsen, hvis ikke midlertidighedskriteriet er opfyldt. Skatteyders repræsentant anfører endvidere, at ”.. der er tale om et midlertidigt arbejdssted til trods for, at der ikke konkret fremgår en tidsbegrænsning i ansættelseskontrakterne”

Vi er ikke enige i dette synspunkt. Faktum er, at skatteyder har været ansat i virksomheden siden 2006, og fortsat er ansat der i 2014. Det forhold, at han i perioder har været på nedsat tid, pga. fald i virksomhedens produktion, ændrer ikke ved, at arbejdsstedet for længst har taget karakter af et fast arbejdssted. Vi skal henvise til SKM.2008.853.SKAT, SKM.2008.849.SR samt SKM.2008.851.SR.

Skatteyders repræsentant anfører endvidere, at der må foreligge særlige omstændigheder i denne sag.

Vi er ikke enige i denne anskuelse. Der er absolut intet ”særligt” ved denne sag. Der er derimod tale om en person, som efter eget valg har fået ansættelse på en stationær arbejdsplads, hvor han nu har været beskæftiget i tæt på 8 år. Arbejdsstedet kan derfor på ingen måde anses for midlertidigt for indkomstårene 2012 & 2013.

Afslutningsvis skal vi bemærke, at repræsentantens påstand om fradrag på 56.108 kr. for 2012 og 57.708 kr. for 2013 umuligt kan imødekommes, allerede af den grund, at såvel fradrag for dobbelt husførelse som fradrag for rejseudgifter efter LL § 9 A, er lovmæssigt fradragsbegrænset for begge år. Således kan fradrag maksimalt udgøre 50.000 for 2012, og 25.000 for 2013 - og dette naturligvis forudsat, at man opfylder betingelserne for at foretage fradrag, hvilket ikke er tilfældet i denne sag.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren er berettiget til fradrag for dobbelt husførelse.

Til støtte herfor har repræsentanten fremført:

”Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at der er tale om fradragsberettede udgifter i overensstemmelse med statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, jf. ligningslovens § 9, stk. 1., hvorfor der ikke kan være tale om forhøjelse af [person1]s’ skatteansættelser i det omfang, som SKAT anfører i sine afgørelser, jf. bilag 1.

Det gøres derfor gældende, at udgifterne til dobbelt husførelse, herunder udgift til husleje er begrundet i erhvervsmæssige forhold. Endvidere gøres det gældende, at der er tale om et midlertidigt arbejdssted.

Som følge heraf skal der således ske nedsættes i [person1]s’ skattepligtige indkomst for indkomstårerne 2012 og 2013.

Udgifter begrundet i erhvervsmæssige forhold

Som grundlæggende udgangspunkt, er der intet til hinder for, at [person1] selv har besluttet sig for, at tage midlertidigt arbejde langt fra hjemmet, herved tage arbejde i Danmark, jf. TfS 1996.653.H ”storebæltsdommen”, hvor Højesteret stadfæstede Landsrettens dom. Den konkrete højesteretsdom medfører og illustrerer en udvidelse af rejsebegrebet i Ligningslovens § 9 A, stk. 1 således, at når det ikke er arbejdsgiveren, men lønmodtageren selv, der beslutter sig for midlertidigt at arbejde langt fra hjemmet anses det også, som at være på rejse (selvvalgt rejse, jf. Den Juridiske Vejledning afsnit C.A.7.1.1). Afstanden mellem [person1]s’ sædvanlige bopæl og arbejdsstedet er ca. 420 km, og transporttiden er ca. fire timer hver vej. Der er således tale om en særdeles lang rejsetid mellem hans bopæl i Tyskland og hans arbejdssted i Danmark.

Ydermere er [person1] ikke præsent alle ugens arbejdsdage/timer, da han blot arbejder 34 timer om ugen hos sin danske arbejdsgiver, mandag – torsdag fra kl. 06:00-15:00. Endvidere skal der lægges vægt på, at [person1]s’ arbejde er hårdt og særdeles fysiskkrævende, da hans arbejde er, at lave interne transportanlæg på et smedeværksted. Det er derfor fuldkommen umuligt for [person1] at rejse hjem til Tyskland og overnatte hver dag begrundet i restitutionsmæssige årsager, når der samtidig henses til det faktum, at det er såvel fysisk som psykisk hårdt at skulle pendle mellem Tyskland og Danmark hver dag.

Grundet den lange kørselsafstand, transporttid og arbejdsforholdene, er han nødsaget til at overnatte ude – hermed være væk for sin sædvanlige bopæl i Tyskland. Han har derfor skaffet sig en lejelejlighed tæt på arbejdsstedet, i [by3] og undgår derfor spildtid som følge af ventetid/køer. Der henvises i denne forbindelse til TfS 2010.268, hvor Skatterådet giver et fortolkningsbidrag i forhold til fortolkning af arbejdstid, herunder transporttid, kørselsafstand, den daglige arbejdstid m.v. i forhold til Ligningslovens § 9 A. Fortolkningsbidraget viser, at Skatterådet foretager en konkret helhedsvurdering hvor der tages hensyn til en flerhed af faktorer, herunder mødetid dagen efter, arbejdets karakter m.v. for derefter at vurdere, om afstanden mellem bopæl og midlertidigt arbejdssted nødvendiggøre, at lønmodtageren skal overnatte ude.

[person1] har derfor i begge indkomstår 2012 og 2013 haft en fast månedlig udgift på husleje på 3.734 kr. over en periode på 12. måneder. Ydermere har der i 2013 været udgifter til daglige fornødenheder svarende til et beløb på 1.840 kr. pr. måned i 10 måneder.

Midlertidigt arbejdssted

Der foreligger to ansættelseskontrakter mellem [person1] og [virksomhed1] A/S. Den ene var gældende fra 19.6 2006 frem til 2008, jf. bilag 4. I indkomståret 2008 blev [person1] sat på arbejdsfordeling hvilket medførte, at han blev delvist fyret. Under fyringen var han pålagt, at søge 2 jobs om ugen for, at opnå understøttelse i form af arbejdsløshedsdagpenge. Da der var tale om arbejdsfordeling, arbejde han ved [virksomhed1] hver anden uge. De andre uger arbejdede han midlertidigt ved [virksomhed2] i [by3]. Summa summarum blev [person1] siddestillet som værende arbejdsløs i den delvise fyringsperiode.

Idet der er tale om smedeproduktion, er virksomheden, hvor [person1] er ansat meget afhængig af ordre til ordre. I de perioder hvor der indkommer få ordrer, medfører det en nedgang i produktionen. Det bør derfor bemærkes, at når virksomheden befinder sig i nedgangsperioder, vil der som følge heraf ganske naturligt også være nedskæring af antallet af produktionsmedarbejdere, hvilket endvidere bestyrkes af det faktum, at [person1] er ansat som timelønnet og ikke som SKAT fejlagtigt anfører at han er fastansat.

I de perioder hvor der er fremgang i produktionen kan det igen muligt at blive ansat hos [virksomhed1] A/S. Dette skete for [person1], som i 2009 blev ansat på ny og med ny ansættelseskontrakt gældende fra 22. juni 2009, jf. bilag 5. En forsat ansættelse hos [virksomhed1] A/S er [person1] ikke sikker på, hvilket begrundes yderligere i form af hans timekontrakt, jf. bilag 5.

Uagtet at det af ansættelseskontrakternes ordlyd ikke konkret fremgår at de er tidsbegrænset, skal ansættelseskontrakterne ud fra en realitetsbetragtning af det ovenfor anførte vurderes som værende tidsbegrænset.

Ud fra det ovenfor nævnte, når der henses til en realitetsbehandling, må det gøre sig gældende, at der er tale om et midlertidigt arbejdssted til trods for, at der ikke konkret fremgår en tidsbegrænsning i ansættelseskontrakterne.

Ydermere gøres det gældende, at der i nærværende sag skal ses bort fra den i retspraksis’ almindelige fastlagte 2-års-regel, da der i nærværende sag er tale om de ovenfor nævnte særlige omstændigheder, hvorved sagen derfor er af særpræget karakter, jf. Den Juridiske Vejledning 2015-1 afsnit C.A.7.4. samt jf. Højesterets’ bemærkning i TfS 1995.194 H og Østre Landsrets’ bemærkning i TfS 1998.516 Ø, at der kan ske tilsidesættelse af 2-års-reglen, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Som udgangspunkt foreligger der endnu ikke eksempler på hvilket forhold der anses som særlige omstændigheder hvorfor netop denne særlige sag må begrunde i at der foreligger særlige omstændigheder.

I henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a og ligningslovens § 9, stk. 1, kan udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger, fradrages. Der skal således foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Ydermere skal der være tale om midlertidig opretholdelse af dobbelt husførelse på grund af erhverv, jf. Den Juridiske Vejledning 2015-1 afsnit C.A.7.a. Det ses at være tilfældet i nærværende sag.”

Landsskatterettens afgørelse

Fradrag for dobbelt husførelse kan foretages efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a og ligningslovens § 9, stk. 1. Derudover er der fastsat regler for rejseudgifter i ligningslovens § 9A.

Både fradrag for dobbelt husførelse efter ligningslovens § 9 og fradrag for rejseudgifter efter ligningslovens § 9A forudsætter, at der er tale om et midlertidigt arbejdssted. Reglerne for fradrag for dobbelt husførelse er beskrevet i Den juridiske vejledning afsnit. C.A.7.4. Her fremgår bl.a., at ”Er arbejdet permanent, er den dobbelte husførelse ikke midlertidig, og den dobbelte husførelse bliver derfor anset for at være begrundet i private - og ikke erhvervsmæssige - årsager.” Denne praksis er bl.a. fastslået af Højesteret i dom 8. september 2003 (SKM2003.386) og af Vestre Landsret i dom af 21. december 1995 (Tfs 1996.84). I dommen fra Vestre Landsret blev fradrag godkendt for de første 3 måneder svarende til prøvetiden, hvorefter der var tale om fastansættelse uden ret til fradrag for dobbelt husførelse. Der kan videre henvises til landsskatterettens afgørelse i SKM2003.453, hvor en sygeplejerske, som boede på en Ø, alene fik rejsefradrag i prøvetiden, hvorefter ansættelsen ansås for fast.

Klageren har siden 1996 haft bopæl i Tyskland, men arbejdet i Danmark.

Det er ubestridt, at klageren i flere år har haft samme arbejdssted. Det forhold, at klageren som følge af, at han har opretholdt sin bopæl i Tyskland, har ekstra udgifter til husleje m.v. må således til- skrives private og ikke erhvervsmæssige årsager. Der er således efter praksis ikke grundlag for at indrømme fradrag for dobbelt husførelse, da der ikke er tale om et midlertidigt arbejdssted.

Retten stadfæster således ansættelserne.