Kendelse af 31-10-2017 - indlagt i TaxCons database den 25-11-2017

Faktiske oplysninger

Klageren modtager førtidspension.

Klageren har udover sin pension på henholdsvis 135.816 kr., 138.852 kr. og 140.904 kr. i de påklagede indkomstår selvangivet indtægter som B-indkomst med 6.700 kr. i indkomståret 2011, og 1.300 kr. i indkomståret 2012.

SKAT har ved en kontrolaktion den 22. marts 2011 i [by1]s prostitutionsmiljø konstateret, at klageren arbejder som telefondame hos [virksomhed1]. SKAT traf klageren på [adresse1], [by1], hvor hun oplyste, at hun ikke har faste vagter, men at hun hjælper, når der er brug for det.

Klageren har endvidere oplyst til SKAT, at hun modtager 1.000 kr. pr. vagt, og at hun er forskudsregistreret med ekstra indtægt, men at hun ikke har mange vagter. Der foreligger ikke dokumentation for, hvor mange vagter klageren har haft i form af optegnelser, kvitteringer eller lignende.

Klageren er truffet af SKAT på samme adresse ved kontrolaktioner den 1. juni 2010 og den 8. juli 2008.

SKAT mødte endvidere klageren den 26. februar 2013 på en kontrolaktion i prostitutionsmiljøet i byen på adressen [adresse2], [by1], hvor hun ligeledes arbejdede som telefondame.

SKAT har beregnet klagerens privatforbrug ud fra et skøn på baggrund af faste udgifter på budgetkonto samt et skøn over rådighedsbeløb til henholdsvis 150.760 kr. i 2011, 152.800 kr. i 2012 og 153.800 kr. i 2013. Hertil skal lægges klagerens biludgifter, som ikke er hævet på budgetkontoen. SKAT har fastsat skønnet over klagerens rådighedsbeløb i henhold til bekendtgørelser om gældssanering for de pågældende år.

SKAT har på baggrund af opgørelsen over klagerens privatforbrug foretaget skønsmæssigt forhøjelse af klagerens personlige indkomst med henholdsvis 50.000 kr. i årene 2011 og 2012 svarende til 50 vagter og 20.000 kr. i indkomståret 2013 svarende til 20 vagter, da bordellet i [adresse2] lukkede i foråret 2013.

Klagerens personlige indkomst er herefter forhøjet med henholdsvis 43.300 kr. i 2011, 48.700 kr. i 2012 og 20.000 kr. i 2013.

Ved klagesagens behandling har klageren fremsendt følgende opgørelse over vagter og beløb for indkomstårene 2011-2013:

Oplysninger tager udgangspunkt i de fremsendte kontoudtog for klagerens bankkonti i Danske bank, ”[...]” med reg. nr. [...], konto nr. [...80] for perioden 31. juli 2011- 31. december 2013 samt budgetkonto med reg. nr. [...], konto nr. [...14] for perioden 1. januar 2012 – 30. marts 2012. Klageren har medtaget beløb på henholdsvis 1.000 kr. og 2.000 kr., der ifølge kontoudtogene er benævnt ”Overførsel [...14]” og ”Netbank overførsel, [person1], [adresse3], [...], [by1]” som betalinger for vagter.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren i de pågældende år har haft en bil med reg.nr. [reg.nr.1]. I indkomståret 2013 har klageren den 22. marts 2013 anskaffet en nyere bil, en Volkwagen Golf med reg.nr. [reg.nr.2] for 41.900 kr.

Klageren har endvidere over for SKAT oplyst, at hun i indkomståret 2013 har optaget et privat lån, og at hun har vundet i spil.

Af de fremsendte kontoudtog for ”[...] +” fremgår det, at klageren har optaget lån med i alt 35.000 kr., idet hun har fået udbetalt et beløb på 12.000 kr. den 5. marts 2013 fra [finans1] samt beløb fra [finans2] på henholdsvis 9.000 kr. den 12. april 2013 og 14.000 kr. den 13. december 2013.

Det fremgår endvidere af kontoudtogene, at klageren har modtaget 5.000 kr. fra [virksomhed2] den 21. december 2012, uden at der er redegjort nærmere herfor, samt at klageren har modtaget legater med 2.300 kr. den 8. oktober 2013 samt 2.000 kr. den 6. november 2013. Klageren har endvidere modtaget en erstatning på 16.299 kr. fra [virksomhed3] (forsikringsselskab) den 13. juni 2013 samt en skrotpræmie på 2.300 kr. den 24. juni 2013 for bil med reg.nr. [reg.nr.1].

For så vidt angår spil fremgår det af kontoudtogene, at klageren har modtaget spillepræmier fra spil.nu på 1.138,85 kr. den 7. juni 2013 og fra [...] den 11. juni 2013 på 358 kr. Samtidig fremgår der en udgift til [...] hver anden måned fra den 1. maj 2013 på 491 kr., der pr. 1. november 2013 er steget til 537 kr.

Landsskatteretten har på baggrund af de fremlagte oplysninger beregnet klagerens husstands privatforbrug til følgende:

Indkomståret 2011

Formue primo

Bil 0 kr.

Bank 10.979 kr.

Gæld26.560 kr.-15.581 kr.

Indkomst135.816 kr. + 6.700 kr.142.516 kr.

Formue ultimo

Bil 0 kr.

Bank12.078 kr.

Gæld25.646 kr. 13.568 kr.

Privatforbrug140.503 kr.

Indkomståret 2012

Formue primo

Bil 0 kr.

Bank 12.078 kr.

Gæld25.646 kr.-13.568 kr.

Indkomst138.852 kr. + 1.300 kr.140.152 kr.

Formue ultimo

Bil 0 kr.

Bank12.604 kr.

Gæld19.644 kr. -7.040 kr.

I alt132.324 kr.

Reguleringer i forhold til kontoudtog fra advokat 5.000 kr.

Privatforbrug 139.624 kr.

Indkomståret 2013

Formue primo

Bil 0 kr.

Bank 12.604 kr.

Gæld19.644 kr. -7.040 kr.

Indkomst140.904 kr.

Formue ultimo

Bil 41.500 kr.

Bank18.213 kr.

Gæld44.281 kr. -15.832 kr.*

I alt 118.032 kr.

Reguleringer i forhold til kontoudtog forsikringserst. 16.299 kr.

Legater i alt 4.300 kr.

Skrotpræmie 2.300 kr.

Privatforbrug 140.931 kr.

*(Formuen ultimo fratrækkes i formue primo således: -(41.500+18.213-44.281) = -15.832 kr.)

Det fremgår af sagens oplysninger, at husstanden i de omhandlende år omfatter klageren samt hendes datter, der er myndig.

SKATs afgørelse

SKAT har foretaget en skønsmæssig forhøjelse af klagerens personlige indkomst med henholdsvis 43.300 kr. i indkomståret 2011, 48.700 kr. i indkomståret 2011 og med 20.000 kr. i indkomståret 2013.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

I mangel af regnskab over dine indtægter som vagtpige, ansættes dine indkomster skønsmæssigt. Der er ikke indsendt optegnelser eller lignende over dine arbejdstider og det anses således at der ikke er ført den fornødne kontrol, med det antal vagter du har haft. Indtjeningen ansættes således skønsmæssigt til et beløb på 50.000 kr., svarende til ca. 50 vagter pr. år a 1.000 kr. pr. gang i årene 2011 og 2012. For 2013 har vi ansat indkomsten til 20.000 kr. svarende til 20 vagter a 1.000 kr. pr. gang. Beløbet for 2013 er reduceret i forhold til 2011 og 2012, da bordellet i [adresse2] er lukket i foråret 2013.

SKAT har ikke tillagt dine indsigelser i skrivelse af 12.2.2015 betydning, da der ikke er nogle former for dokumentation eller regnskab der kan underbygge dine oplysninger og forklaringer.

I ansættelserne har SKAT lagt vægt på at dine privatforbrug er meget lave samt at du ved diverse kontrolbesøg af Politi og SKAT på henholdsvis [adresse1] ”[virksomhed1]” og [adresse2], er truffet i at arbejde.

I vurdering af dine privatforbrug har SKAT taget højde for at der i husstanden også bor din datter.

Faste udgifter er skønsmæssigt opgjort efter de indsendte kontoudtog fra Danske bank fra din budgetkonto nr. [...14] til ca. 85.000 kr. pr. år.

Til opgørelse af rådighedsbeløb er bekendtgørelse om gældssanering nr. 1363 af 19/12 2008 reguleret ved bekendtgørelse nr. 1087 af 24.11.2009 (til brug i 2011), nr. 1306 af 18/10 2010 (til brug i 2012) og nr. 1126 af 29.11 2011 (til brug i 2013)

2011

Rådighedsbeløb pr. mdr. udgør 5.480 kr. = årligt 65.760 kr. + faste udgifter 85.000 kr. = 150.760 kr. Hertil skal tillægges udgifter til bil, m.v. som ikke er hævet på budgetkontoen. Privatforbrug opgjort af SKAT udgør 133.916 kr.

2012

Rådighedsbeløb pr. mdr. udgør 5.650 kr. = årligt 67.800 kr. + faste udgifter 85.000 kr. = 152.800 kr. Hertil skal tillægges udgifter til bil m.v. som ikke er hævet på budgetkontoen Privatforbrug opgjort af SKAT udgør 127.823 kr.

2013

Rådighedsbeløb pr. mdr. udgør 5.740 kr. = årligt 68.880 kr. + faste udgifter 85.000 kr. = 153.800 kr. Hertil skal tillægges udgifter til bil m.v. som ikke er hævet. For 2013 anskaffes der bil til 41.900 kr. og du har oplyst at du har optaget et privat lån hvor det må antages at du foretager afdrag på. Du oplyser samtidig at du har vundet i spil. Dette har SKAT ikke tillagt betydning, da du ikke har dokumenteret en evt. gevinst. Privatforbrug opgjort af SKAT udgør 157.226 kr.

(...)”

I forbindelse med klagesagens behandling er SKAT kommet med følgende bemærkninger:

” (...)

Revisor har i sin klage opgjort indtægterne efter bankindsætninger for 2011, 2012 og 2013.

2011 selvangivet 6.700 kr. ny opgørelse 6.000 kr.

2012 selvangivet 1.300 kr. ny opgørelse 14.000 kr.

2013 selvangivet 0 kr. ny opgørelse 9.000 kr.

Stemmer ikke overens med hvad der var selvangivet i første omgang.

I ovennævnte er der ikke taget højde for evt. kontante betalinger. Der anses stadig ikke at være ført kontrol med antallet af vagter, evt. i form af kalender med datoer for vagter, optegnelser, kvitteringer eller lignende.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at hun er skattepligtig af indtægter som telefondame med henholdsvis 6.000 kr. i indkomståret 2011, 14.000 kr. i indkomståret 2012 og 9.000 kr. i 2013.

Skatteansættelserne skal herefter nedsættes med henholdsvis 44.000 kr., 36.000 kr. og 11.000 kr. i indkomstårene 2011, 2012 og 2013.

Som begrundelse er anført følgende:

”(...)

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at [person1] ikke har haft en lønindkomst i indkomståret 2011 på kr. 50.000, i indkomståret 2012 på kr. 50.000 og i indkomståret 2013 på kr. 20.000 fra jobbet som telefondame ved bordeller eller det at køre ud med pigerne. Det gøres endvidere gældende, at der på ingen måder er objektive oplysninger til at SKAT har et grundlag for at konkludere, at [person1] i løn har modtaget kr. 50.000 i indkomståret 2011, kr. 50.000 i indkomståret 2012 og kr. 20.000 i indkomståret 2013 fra jobbet som telefondame ved bordeller og det at kører ud med pigerne. De skønsmæssige ansættelser forekommer at være særdeles urealistisk ansat.

Eftersom [person1] er førtidspensioneret, har hun altid været særlig opmærksom på ikke at tjene over kr. 16.000 om året. Eftersom én vagt som telefondame aflønnes med kr. 1.000, har hun altså som følge heraf været særlig opmærksom på ikke at have over 16 vagter pr. år.

Særligt vedrørende indkomståret 2010

Indledningsvis bør det bemærkes, at forholdende vedrørende indkomståret 2010 har stor relevans i

forhold til bevisførelsen for den korrekte ansættelse for indkomstårerne 2011-2013, som nærværende klage vedrører.

I SKATs ændringsskrivelse af 10. juni 2011, havde SKAT foretaget en skønsmæssig vurdering over, hvor meget [person1] havde tjent som telefondame ved bordellet [virksomhed1] i indkomståret 2010, jf. bilag 6. Den skønsmæssige ansættelse, antastede [person1], jf. skrivelse af 7.7 2011, vedlagt som bilag 7, da SKATs’ skøn var sat særdeles højt i forhold til hvad hun oprigtigt havde tjent som telefondame i indkomståret 2010.

[person1] kunne på rent objektivt grundlag, dokumentere indkomsten fra erhvervet som telefondame ved bordel i indkomståret 2010. Dokumentationen herom var kopier af de kvitteringer, som var udarbejdet af den arbejdende pige, som [person1] var telefondame for, jf. bilag 3. Af kvitteringerne fra 2010 fremgår det, at hun i indkomståret 2010 havde 12 vagter, dog var den ene vagt ikke lønnet, hvorfor [person1] alt i alt i indkomståret 2010 havde tjent kr. 11.000 (11 vagter x kr. 1.000).

Der henvises til den skattemæssige problematik omkring [person1]s’ lønindkomst i indkomståret 2010 jf. ovenfor, idet det særligt bør bemærkes, at SKAT allerede i indkomståret 2010, havde vurderet et relativt højt skøn over [person1]s’ lønindkomst for erhvervet som telefondame på et bordel.

Ydermere frafaldt SKAT omgående sin skønsmæssige ansættelse af [person1]s’ lønindkomst for indkomståret 2010, som følge af at [person1] indsendte indsigelser herunder vedlagde føromtalte kvitteringer, hvorefter lønindkomsten uden videre blev nedsat. Det betød, at SKATs’ skønsmæssige ansættelse vedrørende indkomståret 2010 på kr. 25.000 blev nedsat med kr. 14.000 til kr. 11.000, jf. bilag 8.

Ydermere til støtte for påstanden skal det oplyses, at der under en kontrolaktion – udført af Skat [by1] og Kontrolgruppen hos det daværende bordel – hos bordellet [virksomhed1] i 2011 blev [person1] antruffet i færd med at udføre sit arbejde som telefondame. Under kontrolaktionen oplyste hun til SKAT [by1] og Kontrolgruppen, at hun blandt andet var forskudsregistreret med ekstra indtægt og modtog førtidspension. Endvidere oplyste hun, at hun som telefondame på bordellet tjente kr. 1.000 pr. vagt, og havde endvidere ikke faste vagter, men fungerede derimod blot som afløser når der var brug for hjælp, jf. bilag 10.

Ud fra det ovenfor anførte samt at [person1] for indkomståret 2010 har fremlagt kvitteringer for at arbejde som telefondame på bordel hvor hun tjente kr. 1.000 pr. vagt, jf. bilag 3, kan det konkluderes, at [person1] i erhvervet som telefondame på bordel, grundlæggende tjener kr. 1.000 pr. vagt.

For så vidt angår indkomstårene 2011-2013

Videre skal det bemærkes, at der ud fra [person1]s’ kontoudtog vedrørende indkomstårerne 2011-2013 fremgår sporadiske overførelser på hovedsageligt kr. 1.000 og ganske få på kr. 2.000, jf. bilag 9. Af overbliksmæssige hensyn kan det oplyses, at de refererede elektroniske overførelser i bilag 9 er markeret med gul overstregningstusch.

Det kan oplyses, at [person1] ikke længere er i besiddelse af kvitteringer modtaget fra pigerne fra bordellet. Overførelserne er at anse som værende lønoverførelser fra erhvervet som telefondame på bordel. Se endvidere nedenstående opgørelse over vagter og beløb for indkomstårerne 2011-2013.

(...)

Ud fra opgørelsen ovenfor kan det samlet udledes, at der bliver overført mellem kr. 1000 og kr. 2.000 til [person1] i indkomstårene 2011-2013. At der er tale om sporadiske overførelser begrundes i, at hun blot arbejder som afløser og derfor kun har begrænset vagter som telefondame på bordel. Endvidere bestyrkes argumentet om, at hun altid har været bevidst om ikke at tjene over kr. 16.000 om året, grundet hendes status som førtidspensionist.

Endvidere ses det blandt andet i et skatteydernotat udarbejdet af [person2] jf. bilag 12, at [person1], over for Politi, SKAT og Kontrolgruppen ved [by1] Kommune på et besøg på bordellet [adresse1], havde oplyst, at hun i 2007 havde ca. 3-4 vagter og forventede ca. at få 6 vagter i 2008. Endvidere oplyste hun, at hun dengang tjente mellem kr. 500- 800 pr. vagt.

Ud fra dette grundlag taler det sig for, at [person1] har et særdeles begrænset antal vagter om året som telefondame på bordel.

Det bør særligt bemærkes, at ud fra SKATs skønsmæssige ansættelse af [person1]s’ lønindkomst for indkomstårerne 2011-2013 ville hun alt andet lige have haft ca. 50 vagter i indkomståret 2011, ca. 50 vagter i indkomståret 2012 og ca. 20 vagter i indkomståret 2013, når det samtidig ligges til grund, at hun tjener kr. 1.000 pr. vagt. I visse tilfælde kunne der være tale om flere vagter, alt efter om hun kun havde en halv vagt, og derfor kun tjente kr. 500.

Alt i alt bestyrker det grundlaget for, at antallet af vagter pr. år er særdeles begrænset for [person1], hvorfor SKATs skønsmæssige vurdering af hendes lønindkomst for indkomstårerne 2011-2013 sat betydeligt for højt. Det bør bemærkes, at SKAT ansætter skønsmæssigt samlet for indkomstårerne 2011-2013 kr. 120.000, hvilket er urealistisk højt sat og medfører således et materielt ukorrekt afgørelse.

Af kontoudtogene for indkomstårerne 2011 og 2012 fremgår der enkelte beløb på kr. 2.000. Eftersom [person1] tjener kr. 1.000 pr. vagt, som telefondame, kan beløbene på kr. 2.000 begrundes i, at hun har haft to vagter a kr. 1.000, hvorefter lønnen heraf er blevet overført, som et samlet beløb af den arbejdende pige. Således undgår den arbejdende pige, som står for aflønningen af [person1], at skal overfører af flere gange. Endvidere kan det også skyldes, at [person1] har arbejdet for mere end en pige. Da der ved overførelserne er tale om lige 1.000-tal og at de overføres sporadisk kan derfor stærkt tale for, at disse overførelser netop er den lønindkomst, [person1] har tjent, som værende telefondame på bordeller.

Ud fra den konkrete og objektive opgørelse over vagter og indtjente beløb kan denne nærværende sag ikke sammenlignes med Landsskatterettens afgørelse i 2013, 12-0238497, når der henses til nærværende sags faktuelle forhold, som beskrevet ovenfor. Sagen for Landsskatteretten omhandlede en lønmodtager, der ud over sit oplyste lønmodtagerjob fungerede, som telefondame i et bordel. Under sagen blev der af lønmodtageren fremlagt en opgørelse over hendes vagter og hendes indtjeninger ved at arbejde som telefondame ved et bordel, jf. bilag 11.

Landsskatteretten lagde blandt andet vægt på, at lønmodtageren ikke på objektivt grundlag kunne dokumentere vagter og lønindkomst fra erhvervet som telefondame. Endvidere tilsidesatte Landsskatteretten den af lønmodtageren udarbejdede opgørelse over vagter og indtjening som telefondame ved et bordel. Grundlaget for tilsidesættelsen var, at Landsskatteretten anså opgørelsen for utroværdig eftersom beløb og dag- eller aftenvagter ikke stemte overens, jf. bilag 11.

I nærværende sag må det hermed tale for sig, at der foreligger en troværdig opgørelse over [person1]s’ vagter og indtjening som telefondame på bordel, da det bemærkes, at beløbene fra vedlagte kontoudtog stemmer overens med det faktum, at hun pr. vagt tjener kr. 1.000 samt at hun kun fungerede som afløser og derfor havde sporadiske vagter.

Ydermere skal der lægges vægt på, at [person1] er førtidspensionist, og derfor er særlig opmærksom på ikke at tjene over kr. 16.000, hvilket medfører at hun ikke i nogle indkomstår har haft mere end 16 vagter a kr. 1.000.

Parallel til Højesteretsdommen U.2014.1437/2H

Højesteretssagen, U.2014.1437/2H, vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt det var lovligt for kvinder, at arbejde som telefonpasser for prostituerede eller om der var tale om et mellemmandsvirke efter straffelovens § 233, stk. 2, 2. pkt. Højesteret fastlog, at der ikke var tale om mellemmandsvirksomhed efter Straffelovens § 233, stk. 2. 2. pkt., og frifandt de syv tiltalte kvinder. Det blev hermed af Højesteret fastslået, at det er lovligt at arbejde som telefondame ved bordeller.

Ses der blandt andet på de forskellige tiltalte telefondamer i højesteretsdommen, kan der dannes et mønster over telefondamernes arbejdstider hermed, at de arbejder meget sporadisk og grundet deres eventuelle lønmodtagerarbejde ved siden af, er der også tale om særdeles få vagter om året.

Ses der i forhold til [person1] og jobbet som telefondame ved bordel, kan der foretages en sammenligning herom, da hendes arbejdstider som telefondame også er særdeles sporadiske og hun har endvidere konkret dokumenteret, at hun i indkomståret 2010 kun havde 11 lønnede vagter, jf. ovenfor – en indkomst som SKAT i øvrigt har godkendt og ændret ved en efterfølgende ansættelse, således lønindkomsten korrekt blev ansat til kr. 11.000. Grundlæggende arbejder telefondamer ved bordeller særdeles sporadiske og har få vagter om året.

Sammenfattende kan det således konkluderes, at [person1] Nielsens’ skattemæssige indkomst skal nedsættes som følge af

der endvidere bestyrkes af det faktum, at telefondamer på bordeller, som udgangspunkt kun arbejder for maks. kr. 1.000 pr. vagt, og at telefondamer har et begrænset antal vagter om året, hvilket blandet andet også kan udledes ud fra de faktiske oplysninger i Højesteretsdommen i U.2014.1437/2H.

En fastholdelse af SKATs skønsmæssige ansættelse i nærværende sag vil derfor medføre en materiel ukorrekt afgørelse.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt. SKAT kan skønsmæssigt fastsætte en indkomst, så den giver skatteyderen mulighed for at have et rimeligt privatforbrug i indkomståret. Hvis der påvises en yderligere indtægtskilde for skatteyderen, kan indkomsten også forhøjes. Det følger af en fast praksis, og der er henvises til Højesteretsafgørelsen refereret i SKM2011.208H.

Det er ubestridt, at klageren i årene 2011-2013 har arbejdet som telefondame på [adresse1], [by1] samt på [adresse2], [by1], og at klageren alene har selvangivet B-indkomst med henholdsvis 6.700 kr. i indkomståret 2011 og 1.300 kr. i indkomståret 2012.

Landsskatteretten finder, at SKAT har været berettiget til at ansætte klagerens indkomst skønsmæssigt, henset til at klageren ikke har selvangivet alle sine indtægter som telefondame i de påklagede år.

Ved afgørelsen har retten henset til, at klageren ikke har medtaget indkomster på de datoer, hvor SKAT mødte klageren på arbejdet som telefondame.

Som dokumentation for klagernes indtægter som telefondame er fremsendt kontoudtog fra hendes konto ”[...] +” for perioden 31. juli 2011- 31. december 2013 samt budgetkonto for perioden 1. januar 2012 – 30. marts 2012. Klageren har medtaget beløb på henholdsvis 1.000 kr. og 2.000 kr., der på kontoudtogene er benævnt ”Overførsel [...14]” og ”Netbank overførsel, [person1], [adresse3], [...], [by1]” som betalinger for vagter.

Klageren har på baggrund af kontoudtogene ændret sin B-indkomst til 6.000 kr. i indkomståret 2011 svarende til 5 vagter, 14.000 kr. i indkomståret 2012 svarende til 10 vagter og til 9.000 kr. i indkomståret 2013 svarende til 9 vagter.

Retten er af den opfattelse, at klageren ikke ved den fremsendte opgørelse over vagter og indtægter samt de fremsendte kontoudtog har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at hun har haft en indkomst i indkomstårene 2011-2013, der svarer det til af klageren oplyste.

Retten har ved afgørelsen henset til, at der ikke er tale om indsættelser på bankkonto, men at der er tale om overførsler mellem klagerens egne konti i [finans3], hvorfor disse ikke kan anses for at udgøre betalinger for vagter. Endvidere har klageren ikke redegjort for hele den påklagede periode, da der mangler kontoudtog for perioden 1. januar 2011 – 30. juli 2011, ligesom klageren ikke har oplyst indkomster for den 22. marts 2011, hvor SKAT mødte klageren som telefondame hos [virksomhed1] og den 26. februar 2013, hvor SKAT mødte klageren som telefondame på [adresse2] i [by1].

Retten kan således ikke lægge den af klageren udarbejdede oversigt over vagter og oplyste B-indkomst til grund for sagen.

Det af klagerens repræsentant anførte om, at hun i indkomståret 2010 over for SKAT har dokumenteret et indtægtsniveau, som udgjorde et mindre beløb end det, SKAT har skønnet, kan ikke lægges til grund, da klageren ikke har fremlagt dokumentation for sine indtægter i de påklagede år. Som følge heraf er klagerens sag ikke sammenlignelig med U.2014.1437/2H, Højesterets dom af 11. februar 2014, der er offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen som TfR 2014/475/2.

Klageren har herudover til SKAT oplyst, at hun har optaget lån, og at hun har vundet i spil i 2013. Det fremgår af kontoudtogene, at klageren har optaget lån til finansiering af køb af bil på i alt 35.000 kr. i 2013. Det fremgår endvidere af kontoudtogene, at klageren har modtaget spillepræmier på i alt ca. 1.500 kr. i 2013 ved 1.138,85 kr. den 7. juni 2013 fra spil.nu og [...] den 11. juni 2013 på 358 kr. Men da klageren samtidig har haft udgifter til [...] fra den 1. maj 2013 på 491 kr. hver anden måned, der pr. 1. november 2013 steg til 537 kr., er udgifterne ved spil større end indtægterne. Klageren har således ikke dokumenteret en skattefri indtægt, der har kunnet dække privatforbruget.

Af de fremsendte kontoudtog fremgår det, at klageren har haft yderligere indtægter i form af beløb fra advokater på 5.000 kr. i indkomståret 2012, modtagne legater på 4.300 kr. i 2013 samt modtaget erstatning på 16.299 kr. fra [virksomhed3] og en skrotpræmie på 2.300 kr. i indkomståret 2013.

Landsskatteretten har medtaget disse indtægter i privatforbrugsopgørelsen og har på baggrund af de fremlagte kontoudtog foretaget en beregning af klagerens privatforbrug til henholdsvis 140.503 kr., 139.624 kr. og 140.931 kr. i årene 2011, 2012 og 2013. Retten bemærker, at der i ovenstående beløb ikke indgår driftsudgifter til bil, som må anses at udgøre ikke ubetydelige beløb.

Et acceptabelt privatforbrug i henhold til Danmarks Statistiks oplysninger ligger i niveauet 200.000 kr. for en enlig under 60 år. Klageren har ikke fremlagt dokumentation for, at dette gennemsnitlige privatforbrug skal fraviges i klagerens tilfælde.

På baggrund af ovenstående finder retten, at klageren hverken har dokumenteret eller sandsynliggjort, at hun i de påklagede år har haft et indtægtsgrundlag, der svarer til klagerens antagelige privatforbrug. Ved afgørelsen har retten endvidere henset til, at det af retten opgjorte privatforbrug for klageren ud fra de oplysninger om indtægter ikke svarer til et gennemsnitligt privatforbrug for en husstand som klagerens.

Klageren har heller ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at hun har rådet over en formue, der har kunnet dække det antagelige privatforbrug.

Da klagerne har haft udeholdte indtægter, og klagerens oplysninger om indkomst og formue i de påklagede år ikke stemmer overens med det antagelige privatforbrug, som retten har beregnet ud fra de selvangivne oplysninger og fremsendte kontoudtog, har SKAT været berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af klagerens indkomst.

Efter den skønsmæssige forhøjelse finder retten, at privatforbruget ligger på linje med det forbrug, klageren antages at have haft i de påklagede år ud fra de udgifter, som fremgår af sagens oplysninger og klagerens kontoudtog, samt de almindelige leveomkostninger for to personer i en husstand med bil.

Der er således ikke grundlag for at ændre på dette skøn, og retten stadfæster SKATs afgørelse.