Kendelse af 06-04-2017 - indlagt i TaxCons database den 07-05-2017

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Befordringsfradrag

65.537 kr.

259.718 kr.

65.537 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren har boet på adressen [adresse1], [...], [by1], frem til 2004. Klageren arvede i 2003 et hus efter sin far, beliggende [adresse2], [...], [by2]., hvor han havde fast bopæl fra 2004.

Af CPR-registreret fremgår det, at klageren den 9. juli 2012 skiftede folkeregisteradresse til [adresse1], [...], [by1]. Den 1. marts 2015 skiftede klageren folkeregisteradresse til [adresse2], [...], [by2].

I indkomståret 2013 ejede klageren således begge ejendomme.

SKAT har oplyst, at boligen beliggende [adresse2] ifølge cpr-registeret ikke har været beboet af andre personer, således at klageren reelt har haft rådighed over begge boliger i 2013.

Klageren har oplyst, at han ikke kan bo i huset beliggende [adresse2], da huset er uegnet til beboelse grundet at huset er utæt, fugtig, kold og rottebefængt.

Klageren har siden 1. april 2007 været ansat som omsorgsmedhjælper i [by3] Kommune, hvor han arbejder som nattevagt ved [virksomhed1], beliggende [adresse3], [by4].

Afstanden mellem klagerens hus beliggende [adresse1] i [by1] og arbejdspladsen udgør 500 km tur/retur ved opslag på Google Maps.

Klageren har oplyst, at han har to ældre biler af årgang 1988 med registreringsnumrene [reg.nr.1] og [reg.nr.2]. SKAT har oplyst, at klageren alene ejede bilen med indregistreringsnummer [reg.nr.1] i 2013 og ligeledes er det alene denne bil, der fremgår af klagerens R75 for 2013.

Klageren har oplyst, at han har været til serviceeftersyn og fået foretaget enkelte reparationer på bilen i 2013, men at han ikke længere har kvitteringer herfor. Ligeledes har klageren ikke længere kvitteringer for tog- og busbilletter for indkomstår 2013. Klageren har en enkelt togbillet og DSB ti-turskort vedrørende indkomståret 2014.

Det fremgår af bilens synsrapporter, at bilen havde kørt 113.000 km den 14. september 2011 og 162.000 km den 13. september 2013. I perioden fra den 14. september 2011 til den 13. september 2013 havde bilen kørt 49.000 km, svarende til 24.500 km per år.

Der er fremlagt dokumentation for, at klageren har købt brændstof for i alt 20.596 kr. via kort, herunder [...], Forbrugsforeningskort og [...]. Det svarer til, at klageren har købt ca. 2060 liter diesel, da literprisen antages at være omkring 10 kr. i 2013. Henset til at klagerens bil blev indregistreret første gang i 1988, antages den at køre cirka 10 km per liter. Det svarer til, at klageren har kørt 20.600 km.

Af de forskellige kontoudtog fremgår det, at klageren blandt andet har tanket 12 gange i [by5], 17 gange i [by6], 3 gange i [by7], 14 gange i [by8], 7 gange i [by4] og 2 gange i [by9]. Klageren har yderlig foretaget en del tankninger ved [...], hvor det ikke fremgår hvor tankningen er foretaget.

Af det fremlagte udskrift fra Storebælt vedrørende klagerens BroBizz fremgår det, at klageren har betalt for 41 overgange over Storebæltsbroen i indkomstår 2013.

Klageren har oplyst, at transport mellem bopæl og arbejde blev foretaget på følgende fire måder:

Kører i bil til [by5] og fortsætter i tog til [by4]
Kører i en bil til [by5], herfra med tog til [by10] og kører i en anden bil til [by4]
Kører i bil hele vejen
Kører til [by5] og får et lift til [by8] og videre med bus eller tog til [by4]

SKATs afgørelse

SKAT har nedsat klagerens befordringsfradrag for indkomstår 2013 til 65.537 kr.

SKAT har som begrundelse anført følgende:

”SKAT har ændret grundlaget for din skat for 2013 sådan:

Kørselsfradrag (befordring)

Du kan få et fradrag efter reglerne i ligningslovens § 9 C på -61.847 kr.

Se nedenstående uddybende bemærkninger

Kørselsfradrag (befordring)

Ud over dit almindelige kørselsfradrag kan du få et fradrag på 90 kr. hver vej, når du kører over Storebælt i bil.

41 ture a 90 kr.-3.690 kr.

Reglerne står i ligningslovens § 9 C, stk. 9

Kørselsfradrag (befordring)

Du har fratrukket186.495 kr.120.958 kr.

Uddybende bemærkninger:

Ved brev fra SKAT dateret den 17. september 2014 er du bedt om at sende følgende materiale: Opgørelse over kørselsfradraget (befordringen) med oplysning om:

arbejdsstedets fuldstændige adresse
antal dage med kørsel mellem hjem og arbejdsplads
afstand mellem bopæl og arbejdsplads
Brændstofkvitteringer, billetter til offentlige transportmidler eller anden form for dokumentation for din transport.
Dokumentation for betaling af broafgift eller offentlig befordring over Storebælt.
Ved kørsel i bil:
Egen bil: Værkstedsregninger eller andet hvor km-standen fremgår
Samkørsel: Oplysning om registreringsnummer på samt ejer af bilen

Afstanden mellem din bopæl og din arbejdsplads er usædvanlig lang. Derfor skal du dokumentere eller sandsynliggøre, at transporten har fundet sted i det omfang, du har oplyst.

Umiddelbart efter modtagelsen af brevet, har du kontaktet SKAT telefonisk (den 22. september 2014) hvor du oplyser, at det er forskelligt hvordan transporten er sket: kørsel til [by5] og videre med tog, samkørsel eller privat kørsel. Du ville finde det materiale du var i besiddelse af og sende det til SKAT.

Ved samtalen blev du opfordret til at foretage en km-aflæsning på anvendt køretøj.

Den 3. oktober 2014 har SKAT modtaget følgende materiale:

Forklarende brev
Udklip af betalingsoversigt vedr. køb af brændstof hos [...]
Udskrift af konto hos [...]
Udskrift af konto hos [...]
Udskrift fra Storebælt med angivelse af passager

Du forklarer, at det ikke har været muligt at finde kvitteringer for reparationer af bilen, DSB­ billetter eller klippekort. Du er ansat som nattevagt på en institution beliggende på [adresse3], [by4]. Du oplyser endvidere, at du har 2 ældre biler (årgang 1988) med reg.nr. [reg.nr.1] og [reg.nr.2].

Det er forskelligt, hvordan din transport sker og du nævner 4 eksempler:

1. Kører i bil til [by5] og fortsætter i tog til [by4]
2. Kører i bil A til [by5] -tog til [by10] -kører i bil B til [by4]
3. Kører i bil hele vejen
4. Kører til [by5] og får et lift til [by8] og videre med bus eller tog til [by4]

Sluttelig nævner du, at du kom frem til fradraget ved anvendelse af SKATs beregner.

Indledningsvis skal oplyses, at oplysninger om bil 2 ([reg.nr.2]) ikke er anvendt, da du i 2013 kun var i besiddelse af VW Transporter ([reg.nr.1]).

Dine køb af brændstof er udelukkende foretaget via kort ([...], Forbrugsforeningskort, [...]). Alle køb er gjort op til 20.596 kr. De fleste tankninger er foretaget i [by6], [by5] eller [by8]. Det skal dog nævnes, at der er foretaget adskillige tankninger på [...] stationer og betalt via [...]. Det ses ikke, hvor disse tankninger er foretaget.

Med en gennemsnitspris pr. liter diesel på 10 kr., svarer dit brændstofkøb til, at du har købt ca. 2060 I diesel. Ved 10-11 km pr. liter svarer det til 20.600 - 22.700 km.

Det er endvidere konstateret, at bilens km-stand ved syn/køb i

September 2011 var 113.000 km og ved syn i

September 2013 var 162.000 km

= 49.000 km på 2 år.

Ud fra købt diesel samt bilens kørte km er der ikke plads til kørsel i det omfang du har angivet.

Udskrift fra [virksomhed2] dokumenterer 41 passager af bæltet med angivelse af dato og tidspunkt for passagerne.

Du har ikke sendt DSB-billetter eller klippekort til dokumentation for transport med tog, ligesom du ikke har sendt kontoudtog, der kan dokumentere hævninger til DSB. Oplysninger om anvendt køretøj(er) samt navn(e) på person(er), der har været samkørsel med, er ikke modtaget.

Alt i alt er det SKATs vurdering, at du ikke har dokumenteret/sandsynliggjort, at befordring har fundet sted i det omfang du har oplyst, hvorfor befordringsfradrag godkendes efter en konkret vurdering.

Ved vurderingen er der henset til ovenstående oplysninger omkring køb af brændstof samt steder for købet, bilens kørte km. antal passager af Storebælt samt tidspunkterne for passagerne.

På baggrund af ovenstående oplysninger samt henset til, at du ejer en ejendom i [by2], blev der den 10. december 2014 sendt et forslag til dig, hvor dit befordringsfradrag var beregnet ud fra 21 ture mellem [by1] og [by4]/retur samt 96 ture mellem [by2] og [by4].

Som følge af dette forslag modtog SKAT den 18. december 2014 følgende indsigelse fra dig:

" Tak for dit brev modtaget i lørdags d. 13-12-2014. Afvisningen af mit indberettede kørselsfradrag for 2013, er for mig ikke acceptabelt. Men det fordrer så en forklaring af min arbejds- og bopæls historik.:

Jeg har haft mit hus i [by1] siden 1979 - har arbejdet mange år som lærer/ indvandrer/ærer på sprogcentre i det sydfynske ([virksomhed3], [by11], [by7], [by12]) Har været på arbejdsmarkedet i mindst 45 år; har betalt min skat og fået mit fradrag for kørsel - uden nogensinde at være bedt om anden dokumentation end hvad min bopæl og arbejdsplads viser.

2004 arvede jeg min fars gamle stråtækte hus fra 1840. Jeg har arbejdet i [by4] på en institution indenfor Psykiatri og Handicap de sidste 10 år. Jeg flyttede tilbage til [by1] midt i 2012 - fordi huset i [by13] er utæt, fugtigt, koldt og rottebefængt. Henvendte mig adskillige gange til Skatfor at få hjælp til at fastsætte det korrekte kørselsfradrag, men fik hver gang at vide at man skal gå ind på Skats hjemmeside, bruge beregneren og selv indtaste beløbet. Det gav mig det store fradrag, for der er lang afstand - og det er udkantskommune. Broafgift afstod jeg fra, da jeg oftest tog toget eller kørte med andre. Som jeg før har skrevet har mine transportformer varieret.

Jeg vil ikke benægte at jeg også under vejs af og til tager op og ser til stedet i [by13], hvilket vel er naturligt når man står som ejer af et gammelt hus på landet. Et hus fyldt med ens gamle fars skulpturer og billeder. Jordlodden er lejet udfor 15.600, - men huset er for nuværende ikke egnetsom beboelse. Derfor har jeg mit domicil på [ø1] - et isoleret varmt helårshus.

Beklager at jeg ikke har mere dokumentation for brændstof o. a. end hvad jeg har sendt dig. Der har været mange flere kvitteringer, billetter og klippekort. Desværre er jeg et rodehoved m. h. t. papirer. Husk dog at det først er i sept. i år at jeg i telefonen af dig får at vide at jeg skal gemme alle regninger og kvitteringer. Nu til dags skal man som borger gøre det hele selv. Da jeg i marts ikke fik min årsopgørelse fik jeg at vide der ville gå 8 dage. Først i sept. får jeg brev. Havde jeg vidst at det var kørselsfradraget der var draget i tvivl, kunne jeg have ændret det længe før. Hvad vil I have mig til at gøre ? Siger jeg mit job op, bliver det svært at finde et nyt - grundet min alder. Jeg er træt af al den kørsel og må også sove. Har vel som borger ret til det fradrag lovgivningen har givet pendlere. Eller hvad ? Vi kan tage et møde hvis du synes. Jeg nulstiller mit fradrag for 2015 indtil jeg får et svar og en vejledning fra skat."

Der er ikke medsendt yderligere materiale, der kan dokumentere, at befordring har fundet sted i det omfang, du har selvangivet. Det er derfor SKAT's vurdering, at ovenstående oplysninger omkring køb af brændstof samt bilens kørte km stadig anvendes til beregning af dit befordringsfradrag, ligesom det vurderes, at et møde ikke kan ændre sagens stilling.

Du oplyser, at ejendommen i [by2] er uegnet til beboelse, da den er utæt, fugtig, kold og rottebefængt, hvorfor du medio 2012 flyttede til [by1].

Idet du ikke opholder dig i ejendommen i løbet af ugen, bortfalder befordringsfradraget for strækningen mellem [by2] og [by4].

Det giver plads til yderligere transport mellem [by1] og [by5] (tog eller samkørsel resten af vejen).

Ved kørsel i bil ([by1] -[by4] / retur = 500 km)

21 ture a 500 km = 10.500 km

Ved kørsel i bil til [by5]: ([by1] -[by5] I retur = 153 km -På trods af manglende dokumentation for evt. køb af togbilletter til resten af vejen)

ture a 153 km = 6.120 km

I alt 16.620 km

Øvrige kørte km anses for private km, som ifølge praksis normalt sættes til 8.000 km årligt Ufr. Juridisk Vejledning afsnit C.A.4.3.3.3.3.3.)

Dit befordringsfradrag er herefter godkendt således:

61 ture a (500-24) km x 2,13 = 61.847 kr.

41 ture a 90 kr. 3.690 kr.

Det fremgår endvidere af Den Juridiske Vejledning og Skatmeddelelsen SKM 2004.162.HR, at der stilles skærpede dokumentationskrav til kørselsfradraget, når der er tale om ekstraordinær lange afstande.

Efter almindelig praksis på området kan SKAT tilsidesætte selvangivet kørselsfradrag, når man ikke på fyldestgørende vis har sandsynliggjort, at kørslen har fundet sted som oplyst.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klageren er berettiget til et befordringsfradrag på 259.718,40 kr. for indkomstår 2013.

Repræsentanten har hertil anført følgende:

”Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at den af skattemyndigheden i [by14] foretagne ændring af vor klients skattegrundlag for indkomståret 2013 ikke er korrekt. Skønnet er udøvet på et fejlagtigt grundlag og fører til et åbenbart urimeligt resultat.

Ligningsloven § 9 C

Efter ligningslovens § 9 C, stk. 1 gives der mulighed for et standardiseret fradrag for de faktiske antal arbejdsdage i forhold til de kørte kilometer mellem sædvanlig bopæl og arbejdspladsen, hvor befordringen har fundet sted.

Befordringsfradraget beregnes på grundlag af den normale transportvej ved kørsel i bil ud fra satser, der fastsættes af Skatterådet - det er uden betydning for fradraget, hvordan befordringen foretages. Fradrag efter ligningslovens § 9 C er betinget af, at skatteyderen over for skattemyndighederne oplyser antallet af arbejdsdage og antallet af befordrede kilometer pr. arbejdsdag mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads. Dette benævnt transportvejen.

Det følger dog af Landsskatterettens kendelse i SKM2006.669.LSR, at der skal lægges væsentlig vægt på den vej, som pågældende selv har valgt, når bare denne er valgt ud fra geografiske forhold, tidsmæssigt forbrug og økonomisk rimelighed. Dertil er fradraget uafhængig af kørsel foretaget i egen bil eller på anden måde og af udgifter forbundet med transporten. Indrømmelse af fradrag sker alene for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km. Fradraget tilsigter at dække de variable omkostninger ved at holde bil.

Ansættelseskontrakt

Der foreligger en ansættelseskontrakt mellem [person1] og Personaleområdet, [adresse4], [by15], gældende fra 1. april 2007, jf. bilag 5. Vor klient har siden denne dato arbejdet som omsorgsmedhjælper i [by3] Kommune med tjeneste ved [virksomhed1] - afdeling D. hos [virksomhed4] i [by4] - hvilket blandet andet fremgår af vor klients ansættelseskontrakt og lønsedler, jf. bilag 6.

I forhold til ligningslovens § 9 C skal der i henhold til Den Juridiske Vejledning, Afsnit

C.A.4.3.1.2, ved ”arbejdsplads” forstås et sted, hvor der erhverves en indtægt. Med andre ord, foreligger der en arbejdsplads i relation til fradrag efter ligningslovens § 9 C, når den pågældende udfører arbejde til nytte for sin arbejdsgiver, det vil hermed sige, at arbejdspladsen er det sted, hvor en lønmodtager til arbejdsgiveren leverer en arbejdsydelse, som vedkommende oppebærer løn for.

Det fremgår både af ansættelseskontrakten og vor klients lønsedler, at arbejdsgiveren er Personaleområdet, [adresse4], [by15], men arbejdsstedet er angivet til [by3] Kommune med tjeneste ved [virksomhed1] - afdeling D hos [virksomhed4] i [by4], beliggende på [adresse3], [by4].

Der kan således ikke herske tvivl om, at [person1]s arbejdsplads er [adresse3], [by4].

Lønsedler fra arbejdsgiver

Som yderligere dokumentation for ansættelsesforholdet mellem [by3] Kommune og [person1], fremlægges lønsedler fra arbejdsgiveren for indkomståret 2013, der er udstedt af [by3] Kommune, hvoraf det fremgår, at [person1]s stillingstitel er ”omsorgs- og”, samt at arbejdet skal udføres primært hos afdelingen [virksomhed1] - Afd. D, jf. bilag 6.

Af lønsedlerne fremgår det, at [person1] har mødested hos afdelingen [virksomhed1] - Afd. D., beliggende på adressen [adresse3], [by4].

Endvidere fremgår det, at vor klient - på samtlige lønsedler for indkomståret 2013 - har haft bopælsadresse på [adresse1] [...], [by1].

Ud fra ovenstående faktum, er [person1] berettiget til at modtage befordringsfradrag for sin kørsel mellem bopælsadresse og sin arbejdsplads.”

Transportmuligheder

Vor klient har til os mundtlig forklaret, at hans transport mellem bopæl og arbejdsplads i indkomståret 2013, har foregået på følgende tre måder:

1. Kører i bil fra sin bopæl til [by5] og tager derefter toget til [by4]
2. Kører i bil fra sin bopæl på [adresse1] [...], [by1] til arbejdspladsen på [adresse3], [by4]
3. Kører i bil fra sin bopæl til [by5] og får et lift til [by8] - enkelte gange videre med bus, tog eller et lift med bil via [...] til [by4]

Det skal særligt bemærkes, at befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C kan ske uanset den skattepligtiges valg af transportmiddel, hvorfor transportvejen beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel. Det er således uden betydning, hvilket transportmiddel der anvendes og hvorledes befordringen i øvrigt sker, herunder ved eksempelvis samkørsel.

I det følgende vil der blive nærmere redegjort for transportmulighederne.

Transport mellem bopæl og arbejdssted i indkomståret 2013

I 2013 er [person1] fuldtidsansat som nattevagt hos [virksomhed4], [virksomhed1] afdeling D, beliggende på [adresse3], [by4].

Som tidligere anført, er vor klients bopælsadresse [adresse1], [...], [by1].

Særligt vedrørende huset i [by2]

[person1] har siden 1979 haft bopæl på [adresse1], [...], [by1]. Vor klient arvede i 2004 sin fars gamle stråtækte hus fra 1840 i [by2] på adressen [adresse2], [...], [by2]. Det skal af Skatteankestyrelsen særligt bemærkes, at huset i [by2] på ingen måder er beboeligt, idet standen af huset gør det umuligt at bebo.

Der er tale om et hus, der er særdeles nedslidt og forfalden. Der er sprækker overalt i huset, hvilket skaber et enormt utætheds- og fugtighedsproblem. Både døre og vinduer er lavet af træ, som i særdeleshed er gået i forrådnelse samt er der stort hul i loftet, jf. bilag 7, bilag 8, bilag 9 og bilag 10. Der kommer således vind etc. ind fra ”alle hjørner” i huset. Der render både rotter og mus rundt i og uden for huset, hvorfor der både er stillet rotte- og musefælder op, jf. bilag 11 og bilag 12 Derfor valgte [person1] i medio 2012, at flytte tilbage til sin tidligere bopælsadresse på [adresse1], [...], [by1], idet denne bopæl principielt er at betragte som en ”luksusbopæl” kontra den forfaldende bopæl på [by2].

Den 23. september 2011 købte [person1] en Volkswagen Transporter ([reg.nr.1]), jf. bilag 13, hvilken han i løbet af indkomståret 2013 anvendte som transportmiddel mellem sin bopæl i [by1] og sin arbejdsplads i [by4].

Idet [person1] har haft fuldtidsansættelse hos [virksomhed4] i [by4], har han befordring mellem bopæl og arbejdsplads fundet sted fra 02.01.2013 til den 31.12.2013.

Det skal af Skatteankestyrelsen særligt bemærkes, at [person1] adskillige gange telefonisk har kontaktet SKAT for at få oplyst, hvorledes han skulle beregne sit befordringsfradrag. [person1] blev på intet tidspunkt ved sine telefoniske henvendelser til SKAT gjort opmærksom på, at skatteforvaltningen kunne kræve dokumentation for befordringen.

Det følger af Google Maps, jf. bilag 14, at kilometerafstanden mellem vor klients bopælsadresse og sin arbejdsplads i [by4] er på 252 km. På den rute har vor klient fortaget en del benzintankninger, hvilket blandt andet fremgår af vor klients kontoudtog fra [...], jf. bilag 15 . Ud fra en nærmere gennemgang af vor klients kontoudtog fremgår det tydeligt, at en del benzintankninger er foretaget på strækningen mellem vor klients faste bopæl og sin arbejdsplads.

Af overbliksmæssige hensyn er benzintankningerne illustreret ved en påtegning på et Danmarkskort, jf. bilag 16. På kortet fremgår googles rute med kilometerafstanden 252 km (blå streg), og benzintankningerne er påtegnet med røde cirkler. Det skal af Skatteankestyrelsen særligt bemærkes, at en kilometerafstand på 252 km kun naturligt bevirker, at der skal tankes benzin en del gange, hvilket vor klient særligt gør på strækningen mellem arbejdsplads og bopæl. Det er således tydeligt, at vor klient har krav på befordringsdrag mellem sin faste bopæl og arbejdsplads.

Endvidere foretager vor klient benzintankninger nogle gange i [by6], jf. bilag 13. Baggrunden for disse benzintankninger skal ses i forhold til vor klients hus i [by2], jf. bilag 16 (sort ring udgør huset i [by2] og rød ring over [by6] er benzintankninger), som han arvede af sin afdøde far i 2004. Til trods for, at der er tale om et særdeles nedslidt og forfaldent hus, skal huset fortsat vedligeholdes, således at huset ikke går i fuldstændig forrådnelse, og derved går til. Vor klient er således et par gange om måneden forbi huset i [by2] for at tjekke op på huset, slå græs, se til diverse rotte- og mussefælder osv. Det skal således ikke ligge til last for vor klient, at hans benzintank på bilen kan løbe tør på vej til eller væk fra huset i [by2], hvorfor han således er nødsaget til at tanke benzin i [by6]. Det er kun naturligt, at man i tilfældet som i nærværende sag, foretager opsyn af sin anden bolig, således at man løbende er opmærksom på dens forfatning, at faderens aktiver fortsat er i huset, at der ikke yderligere er sket noget med huset grundet vejret, herunder ved stormvejr, kraftigt regnskyl, frost osv.

Vor klient har i indkomståret 2013 indberettet fradrag for befordring efter ligningslovens § 9 C for 216 dage, idet vor klient har oplyst, at han har arbejdet 216 dage i indkomståret 2013. Som hovedregel regner SKAT med 216 arbejdsdage pr. år, fordelt forholdsmæssigt med 18 arbejdsdage pr. måned. SKAT har i de 216 dage fratrukket 6-8 hverdage ekstra uden kørsel. De ekstra dage kan for eksempel være sygedage, fridage eller hjemmearbejdsdage.

Derved har [person1] i indkomståret 2013 mellem bopæl og arbejdsplads sammenlagt haft en transportafstand på (252 km + 252 km) 504 km.

Særligt vedrørende indkomståret 2012

Det skal af Skatteankestyrelsen særligt bemærkes, at SKAT godkendte vor klients befordringsfradrag på 115.739 kr. i indkomståret 2012.

SKAT har således godkendt den forholdsvis lange kilometerafstand mellem bopæl og arbejdsplads uden derved, at bede om dokumentation herfor. Dertil har vor klient flere gange forsøgt at oplyse sin arbejdspladsadresse ved indtastning af sit befordringsfradrag for indkomståret 2012, dog har SKATs system ikke kunnet godkende adressen, hvilket er uforståeligt.

SKAT har således godkendt 104 arbejdsdage med den forholdsvise lange afstand mellem bopæl og arbejdsplads, jf. bilag 17 (se overstregningen med gul vedr. befordringsforhold 2)

Set i forhold til det angivet befordringsfradrag i indkomståret 2012 og i indkomståret 2013 foreligger der en forskel på (kr. 186.495 - kr. 115.739) kr. 143.979,4. Ved sammenligning med befordringsfradraget i indkomståret 2012 skal det særligt bemærkes, at den ekstra lange befordringsafstand lå i perioden 9. juli 2012 til 31. december 2012 - ca. et halv år - hvorfor det kun er naturligt, at befordringsfradraget er højere i indkomståret 2013, idet vor klient alene havde bopæl i [by1] i indkomståret 2013.

SKATs ansættelse af kørselsfradrag på kr. 65.537 efter ligningslovens § 9 C er således usandsynligt og ukorrekt, idet kørselsfradraget blandt andet er (kr. 115.739 - kr. 65.537) kr. 50.202 mindre end det godkendte kørselsfradrag i indkomståret 2012, herunder af den forholdsvis lange kørselsafstand i indkomståret 2012 kun vedrørte ca. et halvt år i 2012, samt at den forholdsvise lange kørselsafstand foreligger i hele indkomståret 2013.

Ud fra ovenstående grundlag er det således fuldstændig usandsynligt, at vor klient skulle have haft et mindre kørselsfradrag i indkomståret 2013 set i frohold til det godkendte befordringsfradrag i indkomståret 2012.

Vi fastholder således, at vor klient har krav på et samlet kørselsfradrag på kr. 259.718,4,-

Vor klient har mundtligt fortalt, at han har været til diverse serviceeftersyn samt fået foretaget enkelte reparation på sin bil i løbet af indkomståret 2013. Dog har vor klient ikke mulighed for at kunne dokumentere herfor, idet [person1] ikke længere ligger inde med kvitteringer herfor.

Ovenstående redegørelse for kørsel mellem bopæl og arbejdsplads sandsynliggør, at befordringen har fundet sted g at [person1] kan godtgøre befordringens omfang.

Bus- og togtransport

Vor klient har oplyst, at han nogle gange i løbet af indkomståret 2013 har kørt sin bil til [by5] for at parkere sin bil ved banegården for derefter, at tage enten bussen, toget, [...] eller tomlet sig videre frem til sin arbejdsplads.

Vor klient ligger ikke inde med tog- og busbilletter, dog har han enkelte billetter/kvitteringer i form af togbillet, togkvittering og DSB 10-turskort vedrørende indkomståret 2014 jf. bilag 18.

Broafgift

I forbindelse med vor klient lange kørselstrækning mellem bopæl og arbejdsplads, passerer [person1] Storebæltsbroen hver gang han skal befordre sig mellem sin bopæl og sin arbejdsplads. Idet vor klient har oplyst, at han haft 216 arbejdsdage i indkomståret 2013, har [person1] haft (216 arbejdsdage * 2) 432 ture a kr. 90 over Storebæltsbroen, hvorfor vor klient har krav på et ekstrafradrag på (432 ture * kr. 90) kr. 38.880.

SKM.2001.431.VLR

SKAT anfører i sin afgørelse af 17. februar 2015, at det følger af SKM 2004.162.HR, at der stilles skærpede dokumentationskrav til sandsynliggørelsen af befordringens omfang, når afstanden mellem hjem og arbejdsplads er udsædvanlig lang.

Det bør bemærkes af Skatteankestyrelsen, at Vestre Landsrets dom af 27. april 2001, benævnt SKM 2001.431 VLR, i hovedsagen hviler på, at skatteyder havde en arbitrær benyttelse af alternative overnatningsmuligheder undervejs den ”udsædvanligt lange afstand”. Det gælder ikke for nærværende skatteyder, idet [person1] ikke har benyttet sig af alternative overnatningsmuligheder. [person1] har hver eneste dag overnattet i sit hus beliggende i [by1], hvilket medfører et stort kørselsbehov, som der i det ovenstående er redegjort for.

Konklusion

Ud fra det ovenstående forhold kan det konkluderes, at [person1] er omfattet af reglerne i ligningslovens § 9 C, og har mundtligt oplyst og dokumenteret omfanget af sin befordring mellem sin faste bopæl og sin arbejdsplads - dét trods det faktum, at der stilles skærpede krav til sandsynliggørelsen af befordringens omfang som følge af, at der er 252 km. mellem bopæl og arbejdsplads - hvorfor der findes grundlag for at tilsidesætte SKAT’s skøn over antallet af ture mellem bopælen og arbejdspladsen. Således er der intet, der taler imod at befordringen ikke har fundet sted i det selvangivne omfang.

[person1] skal have godkendt et fradrag på (kr. 220.838,4 + 38.880) kr. 259.718,4,- for indkomståret 2013 vedrørende udgifter til befordring ud fra den betragtning;

atder er fremlagt dokumentation for ansættelsesforholdet i [by4] gennem såvel ansættelseskontakt som lønsedler fra arbejdsgiveren,

at [person1] kan dokumenter et stort kørselsmønster, der modsvarer befordringsfradragets rigtighed,

at [person1] fortsat har samme bopæl og arbejdsplads samt

atsagen kan sammenligningens med de hensyn, der indgik i Landsskatteretten vurdering i sin kendelse i SKM2004.2.LSR.

Ud fra ovenstående forhold, er det sandsynliggjort, at den daglige befordring mellem [by1] og [by4] har fundet sted i det selvangivne omfang, hvorfor Skatteankestyrelsen skal godkende det selvangivne befordringsfradrag på kr. 259.718,40.

Afslutningsvis skal det påpeges, at [by1] er kategoriseret som en udkantskommune, hvorfor vor klient er berettiget til at anvende den høje sats for hele kørselsstækningen.”

Landsskatterettens afgørelse

Fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads beregnes med udgangspunkt i den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Fradrag sker kun for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km. Det fremgår af ligningslovens § 9 C.

Hvis afstanden mellem bopælen og arbejdsstedet er ekstraordinært lang har klageren bevisbyrden for, at befordring har fundet sted i det påstående omfang. Det har Højesteret fastslået i dommen SKM2004.162.

Klageren anses ikke for i tilstrækkelig grad at have sandsynliggjort, at befordringen har fundet sted i det oplyste omfang, blandt andet henset til at det fremgår af bilens synsrapport, at der alene er kørt 24.500 km i indkomstår 2013, der er ingen dokumentation for indkøb af dagligvarer i nærområdet samt ingen dokumentation for kørsel med offentlig transport eller samkørsel med andre, så som kvitteringer, oplysninger om bil, personer eller dokumentation for betaling m.v.

Der er fremlagt dokumentation for køb af brændstof for 20.596 kr. og betaling af 41 overgange over Storebælt.

Af ligningslovens § 9 C, stk. 9 fremgår følgende:

”Den skattepligtige kan ved opgørelsen af fradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads mod dokumentation foretage fradrag for udgifter afholdt til benyttelse af Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen. Fradraget for benyttelse af Storebæltsforbindelsen kan foretages med 90 kr. pr. passage ved benyttelse af bil eller motorcykel og med 15 kr. pr. passage for brugere af kollektiv trafik. Fradraget for benyttelse af Øresundsforbindelsen kan foretages med 50 kr. pr. passage ved benyttelse af bil eller motorcykel og med 8 kr. pr. passage for brugere af kollektiv trafik. Ved samkørsel i bil eller på motorcykel kan fradrag efter 1. pkt. alene foretages af den af de samkørende, som har afholdt udgiften til A/S Storebælt eller Øresundsbro Konsortiet for benyttelsen af forbindelsen. Modtager den pågældende udgiftsgodtgørelse for passageudgiften fra medkørende, er den pågældende ikke skattepligtig heraf, og de medkørende har ikke fradragsret for godtgørelsen”

Klagerens fradrag for befordring over Storebælt fastsættes herefter til følgende:

90 kr. x 41 ture = 3.690 kr.

Det fremgår af synrapporterne, at klageren gennemsnitlig har kørt 24.500 km i sin bil i 2013. Henset til at der er fremlagt dokumentation for 41 overgange over Storebælt godkendes fradrag for 21 ture mellem bopæl og arbejde, svarende til en kørsel på i alt 10.500 km.

Klageren må antages at have benyttet sin bil til privat kørsel. Efter praksis ansættes øvrig privat kørsel som udgangspunkt til 8.000 km årligt. Således er der 6.000 km tilbage til yderlig kørsel mellem hjem og arbejde.

Klageren har forklaret, at han blandt andet kører til og fra [by5] i egen bil og benytter samkørsel eller tog resten af vejen mellem arbejde og [by5]. SKAT har opgjort afstanden mellem klagerens bopæl og [by5] til 153 km tur/retur. Der er således plads til, at klageren kan have kørt 40 ture tur/retur mellem sin bopæl og [by5], svarerende til 6.120 km i alt.

Klageren er herefter berettiget til befordringsfradrag for 61 ture mellem bopæl og arbejde. Det bemærkes, at klageren bor i en udkantskommune og derfor er berettiget til den høje sats for befordringsfradrag for den daglige befordring ud over 24 km. Klagerens befordringsfradrag opgøres som følgende:

476 km x 61 ture x 2,13 kr. = 61.847 kr.

Klageren er yderligere berettiget til brofradrag på i alt 3.690 kr., således at klagerens befordringsfradrag for indkomstår 2013 udgør 65.537 kr.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse.