Kendelse af 04-06-2018 - indlagt i TaxCons database den 23-06-2018

SKAT har givet afslag på anmodning om genoptagelse af indkomstansættelsen for indkomståret 2008.

Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage indkomstansættelsen for indkomståret 2008.

Faktiske oplysninger

SKAT har den 3. december 2010 truffet afgørelse, hvorefter klageren er anset for skønsmæssigt at have modtaget hævninger og overførsler på samlet 16.000.000 kr. som maskeret udbytte fra [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS i indkomståret 2008, hvori han var eneanpartshaver og direktør.

Det fremgår af SKATs afgørelse, at opgørelsen af hævninger og overførsler er opgjort på baggrund af kuratorredegørelse- og stævning for [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS, hvor kurator har opgjort hævninger og overførsler, der er foretaget i selskaberne. Det fremgår af afgørelsen, at der i forbindelse med SKATs sagsbehandling er modtaget kontoudtog vedrørende [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS m.v. fra kurator. Det fremgår af de for SKAT fremlagte kontoudtog fra selskaberne, at der også er foretaget hævninger og overførsler i 2007. En række af overførslerne er sket til en af klagerens tidligere samarbejdspartnere.

SKAT har ved afgørelse af 10. november 2010 forhøjet den personlige indkomst med 7.102.538 kr. for en af klagerens tidligere samarbejdspartner. Af dette beløb udgør 7.017.538 kr. overførsler fra [virksomhed1] ApS, mens 85.000 kr. er indsætning fra klientkonto, tilhørende [virksomhed1] ApS.

Skatteankenævnet har ved afgørelse af 19. september 2012 ændret SKATs skatteansættelse for indkomståret 2008 for klagerens tidligere samarbejdspartner. I afgørelsen har skatteankenævnet nedsat forhøjelsen på 7.102.538 kr. med samlet 4.473.645 kr. Det fremgår af afgørelsen, at nedsættelsen på 4.473.645 kr. består af overførsler på samlet 2.858.645 kr., som ifølge skatteankenævnet, kan henføres til indkomståret 2007, mens overførsler på samlet 1.615.000 kr. i perioden fra 1. januar til slut februar i 2008 er overført til [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS af Skatteankenævnet er anset for betalinger for ydelser, som [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS har faktureret til [virksomhed1] ApS. Skatteankenævnets afgørelse er stadfæstet af Landsskatteretten den 22. november 2016. Landsskatterettens afgørelse er indbragt for domstolene.

Klagerens repræsentant har den 25. marts 2014 anmodet SKAT om ekstraordinær genoptagelse af SKATs afgørelse for indkomståret 2008, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

SKAT har den 22. oktober 2014 udsendt forslag til afgørelse, hvor der er nægtet ekstraordinær genoptagelse. Repræsentanten har i sine bemærkninger af 4. november 2014 til SKATs forslag anført, at SKAT ved anmodningen den 25. marts 2014 skulle påse, om der var grundlag for ordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens § 3 B.

Den 5. maj 2015 har SKAT givet afslag på ordinær genoptagelse for indkomståret 2008.

SKATs afgørelse

SKAT har nægtet genoptagelse for indkomståret 2008.

Som begrundelse er anført:

”Advokaten henviser i sit brev af 4. november 2014 (indsigelse over SKAT´s forslag til afgørelse af ekstraordinær genoptagelsesanmodning af 22. oktober 2014) til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, som omhandler ansættelsesændringer vedrørende den skattepligtiges kontrollerede transaktioner. Herefter udløber fristen med genoptagelsesanmodningen vedrørende skatteansættelsen for indkomståret 2008 den 1. maj 2014.

Med indsigelse af 10. februar 2015 over SKAT´s forslag til afgørelse af ordinær genoptagelsesanmodning meddelt i brev af 20. januar 2015 fremgår, at din advokat finder, at der med din oprindelige anmodning af 25. marts 2014 var bibragt sagen oplysninger af faktisk eller retlig karakter til sandsynliggørelse af, at din skatteansættelse for 2008 kan ændres.

Med denne var blandt andet vedlagt en stribe aftaler indgået mellem selskaber, som advokaten anser for ikke at have interessefællesskab/at være uafhængige selskaber.

De nævnte involverede selskaber var [virksomhed1] ApS u/konkurs og selskabet [virksomhed2] ApS u/konkurs.

Transaktionerne derimellem anser din advokat derfor at være dig uvedkommende, hvorfor han ikke mener, at der er grundlag for, at du skal beskattes af maskerede udlodninger.

Advokaten henviser endvidere til afgørelse truffet af Skatteankenævnet for en navngiven person med tilknytning til de involverede selskaber og mener, at afgørelsen på denne sag skal have indflydelse på afgørelsen af din skatteansættelse. (Advokaten førte denne sag.)

Det er således advokatens klare opfattelse, at de oplysninger, som blev fremlagt i den oprindelige anmodning om genoptagelse af den 25. marts 2014, ikke har dannet grundlag for SKAT’s afgørelse/indkomstansættelsen 2008 af den 3. december 2010.

Efter advokatens opfattelse hviler denne afgørelse på en række forkerte forudsætninger og, at – citat:

”Såfremt de fremlagte oplysninger i genoptagelsesanmodningen havde foreligget ved SKAT’s oprindelige stillingtagen til sagen, da ville [person1]s skattesag formentlig have fået et andet udfald.”

SKAT finder fortsat ikke, at du er berettiget til genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2008, idet du ikke ses at opfylde betingelserne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Der er efter SKAT´s opfattelse ikke med anmodningen fremlagt sådanne nye oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der dokumenterer og/eller sandsynliggør, at skatteansættelsen er forkert, ej heller, at der vil kunne tilvejebringes fornøden dokumentation for de eksakte indkomst- og formueforhold for de involverede parter.

Følgende skal fremhæves:

Samlet set finder SKAT ikke, at de med genoptagelsesanmodningen fremsendte dokumenter sandsynliggør eller dokumenterer, at skatteansættelsen er forkert, ej heller at denne ville være blevet anderledes, hvis de med genoptagelsesanmodningen foreliggende oplysningerne havde foreligget, da ansættelsen oprindelig blev foretaget. Advokatens henvisning til afgørelse truffet af Skatteankenævnet for økonomichefen, som samme advokat repræsenterede, ændrer ikke SKAT´s opfattelse.

Det fremhæves, at SKAT ikke har modtaget dokumentation for, hvor pengene fra de ”tømte” selskaber er blevet af. Såfremt pengene er blevet anvendt til betaling for udført arbejde, vil de være skattepligtige for modtagerne. Denne dokumentation foreligger ikke.

Hvorvidt alle beløbene er kommet til beskatning hos ”modtagerne” er uvist, da SKAT jo ikke er bekendt med navne, adresser, registreringsnumre m.m..

Den skattemæssige behandling/selvangivelse hos benævnte økonomichef af indgåede aftaler mellem dig/dine selskaber, og denne/dennes selskaber og personlige virksomheder, kan ikke oplyses, grundet bestemmelser om tavshedspligt.

Afslutningsvis bemærkes, at du ved skatteansættelsen er udbyttebeskattet efter ligningslovens § 16 A, hvorefter en anpartshaver er skattepligtig af enhver form for udlodning fra selskabet uanset udlodningens betegnelse og fremtrædelsesform. Af forarbejderne til ligningslovens § 16 A fremgår, at et økonomisk gode kan anses for at have passeret hovedaktionærens økonomi, selv om godet ikke tilfalder aktionæren personligt, men derimod f.eks. en af aktionærens nærtstående.

Det er fortsat SKAT’s opfattelse, at der bestod et stærkt interessefællesskab mellem dig, dine selskabers økonomichef m.fl., hvorved ”tømningerne” lod lade sig gøre.

Hævningerne (”tømningerne”) fra dine selskaber (indsat på andres bankkonti) har passeret din økonomi, hvorfor beskatning af dig som maskeret udbytte, tilsvarende også indtægter, som rettelig vedrørte dine selskaber, men som er indsat på andres bankkonti.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at SKAT skal genoptage skatteansættelsen for indkomståret 2008.

Til støtte herfor er gjort gældende:

”Nærværende sag vedrører nægtelse af genoptagelse af SKATs afgørelse af den 3. december 2010.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne for genoptagelse er opfyldt, gøres det gældende, at der er tale om en situation omfattet af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 6, hvorefter der gælder en ordinær seksårig forældelsesfrist.

[person1] har ubestridt været ejer og hovedanpartshaver i selskaberne [virksomhed7] ApS og [virksomhed2] ApS, jf. ovenfor. Herudover fremgår det af SKATs afgørelse af den 3. december 2010, at forhøjelsen vedrører beskatning af maskeret udlodning i de to pågældende selskaber.

Det gøres på den baggrund gældende, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 6 er opfyldt, jf. bl.a. SKM 2014.504.HR.

Da bestemmelsen både regulerer SKATs og skatteyders adgang til genoptagelse, udløb [person1]s frist for at anmode om ordinær genoptagelse vedrørende indkomståret 2008 den 1. maj 2014.

Da anmodningen om genoptagelse blev indleveret til SKAT den 25. marts 2014 - og altså inden for fristen - er der tale om en ordinær genoptagelsesanmodning, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 6.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens§ 26, stk. 2, jf. stk. 6, at SKAT skal genoptage skatteansættelsen, såfremt skatteyder har fremlagt "oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen".

Følgende fremgår af Karnovs note 63 til skatteforvaltningslovens§ 26, stk. 2:

"Genoptagelse kan ske på baggrund af oplysninger af såvel faktisk som retlig karakter, og en skatteansættelse kan genoptages, hvis der forelægges myndighederne oplysninger, der taler for en ændring eller kan begrunde en ændring, uanset at oplysningerne ikke er nye i objektiv forstand. Afgørende er således, at oplysningerne ikke har dannet grundlag for den afgørelse, der ønskes genoptaget, og at der på baggrund af de forelagte oplysninger er anledning til at ændre skatteansættelsen. Det er tilstrækkeligt, at borgeren/virksomheden med de nu fremlagte oplysninger sandsynliggør, at ansættelsen ville være blevet anderledes, hvis oplysningerne havde foreligget, da ansættelsen oprindelig blev foretaget. Hvis SKAT vurderer, at de nu fremlagte oplysninger sandsynliggør, at ansættelsen er forkert, skal anmodning om genoptagelse imødekommes. SKAT træffer derefter afgørelse om, at anmodning om genoptagelse imødekommes. Denne afgørelse tager alene stilling til genoptagelsesanmodningen og ikke til omgenoptagelsen medfører, at ansættelsen ændres. At en ansættelse genoptages medfører ikke nødvendigvis, at ansættelsen ændres."

Det gøres i den forbindelse gældende, at der med den fremsendte anmodning om genoptagelse er fremlagt sådanne nye oplysninger, at SKAT er forpligtet til at genoptage sagen. Dette, allerede fordi SKATs afgørelse af den 3. december 2010 er truffet, uden at [person1] havde mulighed for at svare på materialeindkaldelserne, da han ikke modtog disse.

Herefter er SKAT forpligtet til at foretage en materiel vurdering af, hvorvidt de nye oplysninger giver anledning til genoptagelse.

Det gøres således gældende, at sagens egentlige stridspunkt for Skatteankestyrelsen er, hvorvidt SKATs afgørelse af den 3. december 2010 er materielt korrekt, ligesom det gøres gældende, at Skatteankestyrelsen skal foretage en tilbundsgående prøvelse heraf.

Sagens materielle problemstilling vil blive uddybet i det følgende.

NÆRMERE OM BESKATNING AF MASKERET UDLODNING

Udgangspunktet i dansk skatteret er, at skattepligtige i Danmark skal beskattes af samtlige deres indtægter, jf. statsskattelovens § 4.

Personskatteloven regulerer de forskellige indkomstkategorier, og det fremgår af lovens § 4 A, stk. 1, at indkomst omfattet af ligningslovens § 16 A m.v. udgør aktieindkomst.

Hvorvidt der er grundlag for at gennemføre beskatning af en udlodning, beror på en vurdering af, om betingelserne i ligningslovens§ 16 Aer opfyldt.

Af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, fremgår følgende:

(...)

I medfør af ligningslovens § 16 A, stk. 1, skal alt, hvad der udloddes til en aktionær som følge af dennes aktionærstatus, skatteretligt behandles som udbytte. Bestemmelsen finder således anvendelse på overførsler til aktionæren, som "maskeres" med henblik på at opnå en gunstigere skattemæssig position.

Kerneeksemplet på maskeret udbytte/udlodning er kendetegnet ved, at der er tale om mere enkeltstående dispositioner, hvor der imellem selskabet og en eller flere af selskabets aktionærer sker overdragelse af aktiver, og hvor overdragelsen ikke sker til markedspriser, eksempelvis hvis selskabet overdrager en ejendom til hovedaktionæren til underpris.

Det skatteretlige udbyttebegreb omfatter samtlige økonomiske fordele, der tilgår aktionæren. Maskeret udbytte/udlodning foreligger således, i de situationer hvor aktionæren erhverver økonomiske fordele fra selskabet. I sådanne situationer vil der være en korrektionsadgang for SKAT i ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Foruden kravet om, at den pågældende skal være aktionær, er det ligeledes en forudsætning for beskatning, at den pågældende betaling/afholdelse af udgift m.v. sker i aktionærens interesse.

Heri ligger en konkret afvejning af, om den pågældende disposition er foretaget i selskabets interesse eller i aktionærens interesse. Det er i den forbindelse væsentligt at bemærke, at bevisbyrden for, at der er tale om maskeret udlodning, påhviler SKAT.

Af SKATs juridiske vejledning, afsnit C.B.3.5.2.1, fremgår bl.a. følgende;

"For at statuere maskeret udbytte skal disse to spørgsmål altid vurderes konkret:

Der skal kunne svares ja til det første spørgsmål og nej til det andet spørgsmål for, at der kan statueres maskeret udbytte."

Det fremgår således af SKATs juridiske vejledning, at der skal foretages en konkret vurdering af hver enkelt sag, hvor der særligt skal lægges vægt på aktionærens selvstændige interesse i den pågældende disposition samt lægges vægt på, hvorvidt dispositionen er foretaget i selskabets interesse.

I vurderingen af, hvorvidt udgiften er afholdt i aktionærens interesse, skal den skattepligtige disposition have ''passeret aktionærens økonomi", jf. bl.a. SKM 2009.262.VLR og professor, dr.jur. Jan Pedersens kommentar hertil offentliggjort i Revision & Regnskabsvæsen, Skattemæssige Meddelelser 2009.173.

Af Jan Pedersens artikel fremgår bl.a. følgende:

"Uden udtrykkelig hjemmel kan reelle og skatteretligt retskraftige dispositioner ikke undergives beskatning, medmindre skatteyderen har givet afkald på indkomsten på en sådan måde, at indkomstmuligheden positivt er disponeret til optjening hos en anden indkomstmodtager, typisk en nærtstående."

Det kan således konstateres, at det er en betingelse for at statuere maskeret udlodning i medfør af ligningslovens § 16 A, at udgiften er afholdt i aktionærens interesse, og at der er tale om en driftsomkostning. En sådan udlodningsbeskatning kræver således, at det er af hensyn til aktionærens personlige interesser, at selskabet har valgt ikke at agere forretningsmæssigt.

Hvorvidt SKAT har godtgjort, at betingelserne for beskatning er opfyldt, beror på en konkret vurdering af de for sagen relevante faktiske forhold.

Den konkrete sag

Til støtte for synspunktet om, at [person1] skal beskattes af kr. 16 mio. vedrørende maskeret udlodning fra selskaberne [virksomhed7] ApS og [virksomhed2] ApS, har SKAT bl.a. i afgørelsen af den 3. december 2010 anført følgende:

"Ikraft af din hovedaktionærstatus i [virksomhed2] ApS anses du for enerådende og sammen med [person2] at have kunnet disponere i alle selskabets anliggender. Det foreligger oplyst, at der fra selskabet ([virksomhed1] ApS) er overført pengebeløb i millionklassen til personer med nær tilknytning til selskabet.

Dette bekræftes i redegørelse fra kurator i [virksomhed1] ApS, citeret ovenfor samt foreliggende bankkontospecifikationer.

Der er utallige indsætninger og hævninger- også til navngivne personer. Dette fremgår af foreliggende bankkontospecifikationer fra diverse pengeinstitutter ...

SKAT har ikke p.t. verificeret de bagvedliggende bankbilag for granskning af, hvad de hævede beløb ligger til grund for. Du har ej heller bidraget til opklaring heraf. "

Det er således SKATs opfattelse, at de hævninger, som er foretaget fra [virksomhed7] ApS' og [virksomhed2] ApS' konti, udgør maskeret udlodning fra selskaberne - uden at SKAT dog har forsøgt at fastlægge identiteten eller årsagen til de pågældende hævninger.

Det bemærkes navnlig i den henseende, at SKAT har medtaget en lang række hævninger, som er foretaget i henholdsvis indkomstårene 2007 og 2009.

Det gøres overordnet gældende, at alene hævninger foretaget fra selskabernes konti i indkomståret 2008 kan periodiseres som maskeret udbytte vedrørende dette indkomstår.

Udgangspunktet i teori og praksis er, at skattepligtige indtægter periodiseres i henhold til retserhvervelsesprincippet. Dette princip medfører, at en given indtægt som altovervejende udgangspunkt skal indtægtsføres, på det tidspunkt hvor der erhverves endelig ret til indtægten.

Der henvises til Skatteretten 1, side 269, hvor følgende fremgår:

"Det grundlæggende princip for periodisering i dansk skatteret er det i praksis udviklede retserhvervelsesprincip, der hviler på en fortolkning af bestemmelsen i SL § 4, stk. 1, om ... "den skattepligtiges samlede årsindtægter ... bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi".

Herudover henvises til Højesterets domme offentliggjort i TfS 1981.968 og SKM2003.389, hvori Højesteret fastslår, at der gælder et retserhvervelsesprincip.

For så vidt angår deklareret udbytte fremgår det af fast praksis, at beskatningstidspunktet er det indkomstår, hvor generalforsamlingen vedtager udbyttet, jf. eksempelvis LSRM 1962.98.

Da maskeret udbytte ikke vedtages på generalforsamlingen, udgør retserhvervelsestidspunktet i stedet det tidspunkt, hvor skatteyder konkret foretager den omtvistede disposition. I nærværende sag udgør dispositionen de konkrete hævninger på selskabernes konti.

Allerede af denne årsag gøres det gældende, at en stor del af de omtvistede forhøjelser for indkomståret 2008 skal bortfalde, da hævningerne de facto er foretaget henholdsvis i indkomstårene 2007 og 2009.

NÆRMERE OM OVERFØRSLER TIL [person2]S KONTI

For så vidt angår de ca. kr. 7 mio., som er overført til konti tilhørende [person2], gøres det overordnet gældende, at det konkret er godtgjort, at overførslerne i det hele er erhvervsmæssigt begrundede og således ikke kan medføre beskatning af [person1].

Som det fremgår af skatteankenævnets afgørelse vedrørende [person2], jf. bilag 15, har skatteankenævnet anerkendt, at et samlet beløb på i alt kr. 4.528.037 udgjorde erhvervsmæssige overførsler mellem [person1]s og [person2]s selskaber.

Det gøres gældende, at Skatteankestyrelsen på samme måde skal lægge til grund, at det pågældende beløb udgør erhvervsmæssige overførsler, jf. de fremlagte kontrakter m.v. Der er således intet grundlag for SKATs antagelse om, at beløbene udgør maskeret udlodning.

Der er da heller intet, der tyder på, at overførslerne skulle være sket i [person1]s personlige interesse. Såfremt SKAT havde kigget nærmere på kontoudtogene, er det således også evident fra en gennemgang af disse, at der fra bankkontoudtogene er sket betaling af en lang række erhvervsmæssige udgifter.

Dette forhold understøtter ligeledes, at de overførte beløb ikke er sket i [person1]s personlige interesse.

For så vidt angår de beløb, som er overført til konti oprettet i [person2]s eget navn, bemærkes, at denne fremgangsmåde ligeledes blev benyttet af [person3], som i 2009 oprettede en konto i [finans1] på vegne af selskabet [virksomhed2] ApS. SKAT har senere anerkendt, at [person3] ikke personligt skulle beskattes af transaktioner vedrørende denne konto.

Det gøres gældende, at det samme er tilfældet for [person1], idet overførslerne til [person2]s konto udgør erhvervsmæssige overførsler, der alene er nødvendiggjort af det forhold, at [finans2] opsagde selskabets bankaftale, jf. bilag 16.

Overførslerne er således ikke udtryk for, at [person1] personligt erhvervede ret til beløbene, eller at han anså kontoen for sin egen personlige konto.

NÆRMERE OM OVERFØRSLERNE TIL [virksomhed8] A/S OG [person4]

Det gøres overordnet gældende, at overførslerne til [person4] og [virksomhed8] A/S i det hele udgør erhvervsmæssige overførsler som følge af de fremlagte aftalegrundlag/fakturaer.

SKAT har ikke i afgørelsen nærmere begrundet, hvorfor hævningerne konkret ikke skulle være erhvervsmæssige.

Det er, jf. de fremlagte aftaler, fakturaer og e-mailkorrespondance dokumenteret, at overførslerne ikke er sket i [person1]s interesse. Der er således heller ikke fra SKAT fremlagt nogen form for dokumentation for, at [person1] skulle have haft nogen egeninteresse i at begunstige [virksomhed8] A/S eller [person4].

Tværtimod fremgår det af aftalerne, at [person1]s selskaber var nødsaget til at betale en stor del af omsætningen videre til [virksomhed8] A/S og [person4] som følge af de indgåede aftaler.

NÆRMERE OM HÆVNINGER FRA SELSKABETS KONTI HOS [virksomhed9]

Disse transaktioner er opdelt i tre forskellige grupper, jf. ovenfor.

For så vidt angår pkt. A bemærkes, at der, som det fremgår af sagsfremstillingen, er tale om interne overførsler mellem to selskabskonti. De beløb, som SKAT har opgjort som maskeret udlodning, udgør således i det hele overførsler mellem selskabets egne bankkonti.

Det gøres gældende, at en intern overførsel mellem et selskabs bankkonti ikke udgør maskeret udlodning for selskabets hovedanpartshaver. Dette, allerede fordi pengene ikke har forladt firmaet og derfor ikke kan anses for at være udloddet til hovedanpartshaveren.

For så vidt angår pkt. B er der tale om hævninger fra selskabets udgiftskonto - altså den konto, hvorfra selskabet afholdt udgifter, eksempelvis lønninger og husleje m.v.

Der er i bilag 30 redegjort for de overførsler benævnt " [...] til [virksomhed10] ", som SKAT har henvist til i afgørelsen - disse overførsler vedrører bl.a. betaling af fakturaer fra selskabet [virksomhed10] ApS vedrørende vedligeholdelse og drift af de softwareplatformer m.v., som [virksomhed2] ApS benyttede.

Det gøres i den forbindelse gældende, at hævningerne ikke udgør maskeret udlodning, allerede fordi der er tale om betaling af erhvervsmæssige udgifter for selskabet. Endelig i forhold til pkt. C bemærkes, at det slet ikke er muligt at finde hævninger på kontoen i den størrelsesorden, som SKAT henviser til i afgørelsen. Allerede derfor er der ikke grundlag for beskatning.

En gennemgang af kontoudtogene afslører, at der samlet set er hævet ca. kr. 227.000 fra kontoen, hvoraf de ca. kr. 94.000 er overført til selskabets egen konto. Det gøres på den baggrund gældende, at der ligeledes ikke er grundlag for beskatning af de hævninger, som SKAT har henvist til vedrørende pkt. C.

Som oplyst i sagsfremstillingen er nærværende indlæg i første omgang baseret på at tilbagevise de åbenbart grundløse forhold, som SKAT har baseret afgørelsen af den 3. december 2010 på. Såfremt sagen på baggrund af Skatteankestyrelsens sagsbehandling måtte ændre karakter, tages der forbehold for at uddybe ovenstående anbringender såvel som sagsfremstilling i et fremtidigt indlæg. Det kan i den forbindelse oplyses, at vi naturligvis er indstillet på at medvirke til at oplyse sagen bedst muligt for Skatteankestyrelsen.”

Landsskatterettens afgørelse

En skatteansættelse kan efter anmodning fra den skattepligtige ændres, såfremt denne senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægger oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen, jf. reglerne om ordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, udløber den ordinære frist for genoptagelse efter § 26, stk. 1 og 2 i det sjette år efter indkomstårets udløb for skattepligtige omfattet af § 3 B i skattekontrolloven eller § 13 i tonnageskatteloven for så vidt angår kontrollerede transaktioner. Klageren er eneanpartshaver i selskabet og omfattet af personkredsen i skattekontrollovens § 3B. Skattekontrollovens § 3B omfatter enhver økonomisk transaktion mellem hovedanpartshaveren og selskabet. Der henvises til SKM2012.92.HR og samt SKM2014.504.HR.

SKATs afgørelse om, hvorvidt der skal ske genoptagelse på baggrund af anmodningen, kan påklages til Landsskatteretten efter reglerne i skatteforvaltningslovens kapitel 5. Efter § 12, stk. 6, i Landsskatterettens forretningsorden, bekendtgørelse nr. 1428 af 13. december 2013, kan Landsskatteretten pålægge SKAT at genoptage sin afgørelse.

Det er et krav i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at de fremlagte oplysninger vurderes at kunne medføre en ændring af den tidligere ansættelse. En genoptagelse kan nægtes, såfremt det skønnes, at anmodningen udelukkende er ledsaget af oplysninger, der tidligere har dannet grundlag for sagen.

Afgørelsen, der er ønsket genoptaget, drejer sig om beskatning af hævninger i klagerens selskaber, [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS i indkomståret 2008.

Sagens oplysninger giver begrundet tvivl om, hvorvidt SKAT ved en revurdering heraf, vil foretage en anden opgørelse af blandt andet, hvilket indkomstår hævningerne skal henføres til. Der er derfor grundlag for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage sin afgørelse for indkomståret 2008.