Kendelse af 13-09-2019 - indlagt i TaxCons database den 17-10-2019

Faktiske oplysninger

Klageren ejer 100 pct. af anpartskapitalen i selskabet [virksomhed1] ApS med CVR-nr. [...1].

Det fremgår af årsrapporterne for 2012 og 2013, at selskabet [virksomhed1] ApS ejede 100 % af [virksomhed2]., Spanien (herefter selskabet).

Ifølge årsrapporterne ejede [virksomhed1] ApS desuden 51 % af det daværende selskab [virksomhed3] ApS med CVR-nr. [...2]. Af årsrapport for [virksomhed3] ApS for 2012 og 2013 fremgår det, at selskabet ejede 50 % af selskabet [virksomhed4] S.L.

I 2012 købte selskabet ejendommen beliggende [adresse1] i Spanien (herefter sommerboligen). Sommerboligen blev købt i juni måned 2012 for 438.720 euro i alt 3.265.039 kr.

Klagerens revisor har i mail af 27. maj 2014 oplyst, at formålet med købet af sommerboligen i Spanien var en forventning om en kommende værdistigning, hvorfor udlejning ikke var det primære formål.

Ifølge lejekontrakt for sommerboligen var denne udlejet til [virksomhed4] S.L., repræsenteret af [person1], i perioden fra 1. august 2012 til 1. juli 2013, til en månedlig leje på 400 euro.

Klagerens repræsentant har anført, at [person1] boede i sommerboligen i hele perioden sammen med sin hustru [person2] og deres to børn.

Ifølge lejekontrakt for sommerboligen var denne udlejet til [person2] i perioden fra den 1. juli 2013 til den 1. juni 2014, til en månedlig leje på 400 euro.

Af selskabets kontoudtog for 2012 fremgår det, at der den 31. juli 2012 blev indsat 400 euro kontant. Desuden er der modtaget to indbetalinger fra [person1] på hver 400 euro henholdsvis den 3. september 2012 og 5. december 2012 samt én indbetaling fra [virksomhed4] S.L. på 400 euro den 23. oktober 2012.

Af selskabets kontoudtog for 2013 fremgår det, at der er modtaget fire indbetalinger fra [virksomhed4] S.L. på hver 400 euro henholdsvis den 12. februar 2013, den 12. juli 2013, den 6. november 2013 og den 11. november 2013.

Af selskabets kontoudtog for 2014 fremgår det, at der er modtaget én indbetaling på 400 euro fra [person1] den 13. maj 2014. Derudover er der modtaget fire indbetalinger på hver 400 euro fra [person3] (klagerens hustru) henholdsvis den 13. maj 2014 (to indbetalinger) og den 26. maj 2014 (to indbetalinger). Yderligere er der den 27. maj 2014 modtaget én indbetaling fra klageren på 800 euro.

Klagerens repræsentant har oplyst, at huslejen i vidt omfang blev betalt kontant til klager. Lejerne har af og til været lidt langsomme til at betale huslejen, hvorfor datoerne ikke helt passer i forhold til, hvilken måned den betalte husleje vedrører.

Ifølge selskabets regnskab var der i 2012 en lejeindtægt på 2.000 euro.

Ifølge selskabets regnskab var der i 2013 en lejeindtægt på 4.800 euro.

Klagerens repræsentant har fremsendt fakturaer af henholdsvis den 26. november 2013, den 23. maj 2014 og den 24. juli 2014 vedrørende forbrugsudgifter for sommerboligen. Fakturaerne er alle udstedt til [person1].

SKATs afgørelse

SKAT har beskattet klageren af værdi af fri sommerbolig for indkomstårene 2012 og 2013.

SKAT har som begrundelse herfor anført følgende:

”2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Vi mener, at du som direktør og hovedanpartshaver i [virksomhed2]. via [virksomhed1] ApS, er omfattet af bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 5, jævnfør ligningsloven § 16 A, stk. 5.

Vi mener ikke, at indgået lejeaftale i 2012 med [virksomhed4] S.L og i 2013 med [person2] udelukker, at ejendommen kan benyttes af dig. Det fremgår ikke af lejeaftalerne, at du har fraskrevet dig retten til at benytte ejendommen i 2012 og 2013.

Det fremgår af lejeaftalerne, at büroet betaler en fast leje på 400 € pr. måned. Der er ikke fremlagt dokumentation der bekræfter at boligen er blevet anvendt til udlejning i 2012 og 2013. Tilsvarende er der ikke fremalgt dokumentation der afkræfter at boligen ikke har været til rådighed for dig.

Det bemærkes endvidere at det er oplyst, at hensigten med købet af huset er en forventning om en kommende værdistigning, og udlejningen er derfor ikke det primære.

Vi vurderer derfor, at ejendommen [adresse1], [by1], Malaga, har været til din private rådighed efter købet. Vi mener, at du skal beskattes efter ligningsloven § 16, stk. 5 af ejendommen, som er stillet til rådighed for dig.

Værdien af fri sommerbolig sættes efter ligningslovens § 16, stk. 5 til 1/2 pct. pr. uge af dansk ejendomsværdi eller hermed sammenlignelig udenlandsk ejendomsværdi pr. 1. oktober året før rådighedsåret eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien reguleret som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 2, pr. 1. oktober året før rådighedsåret for hver af ugerne 22-34 og 1/4 pct. for hver af årets øvrige uger.

Som beregningsgrundlag for fri sommerbolig har vi taget udgangspunkt i ejendommens købsprisen i juni måned 2012 på 3.265.039 kr. Vi har fratrukket skønnede handelsesomkotninger m.v. med 265.039 kr. hvorefter beregningsgrundlaget er på 3.000.000 kr.

Den skattepligtige værdi af et helt års rådighed efter ligningslovens § 16, stk. 5 er på 16.25 % af beregningsgrundlaget på 3.000.000 kr. er på 487.500 kr.

Den skattepligtige værdi nedsættes i forhold til antallet af dage, sommerboligen stilles til rådighed for eller udlejes til andre personer, eller personer som ikke er nærtstående.

Ved udleje til nærtstående nedsættes den skattepligtige værdi med det betalte beløb.

Indkomståret 2012

Indkomsten forhøjes med 8,5 % af 3.000.000 kr. for perioden 01.07. – 31.12.2012 i alt 255.000 kr

Indkomståret 2013

Indkomsten forhøjes med 16,25 % af 3.000.000 kr. for perioden 01.01. – 31.12.2013 i alt 487.500 kr.

2.5. SKATs endelige afgørelse

Vi mener ikke, at der er fremkommet nye oplysninger, hvorfor vi fastholder vores indstilling.

Vi har følgende bemærkninger til jeres indsigelse:

Det fremgår af lejeaftalen for 2012/13, at lejer er [virksomhed4] S.L med [person1] som repræsentant. I lejeaftalen for 2013/14 er det [person1]s ægtefælle [person2], som er oplyst som lejer.

Vi anser lejeaftalen 2013/14 som en forlængelse af den tidligere eksisterende lejeaftale.

Det bemærkes, at [person1] udøver ejendomsmæglervirksomhed.. Ved opslag på internettet [...] fremgår det, at hans virksomhed igennem de seneste 8 år har opbygget et veletableret ejendomsmæglervirksomhed med speciale i kvalitetsejendomme og bank salg.

Samtidig bemærkes det, at du den 10.05.2012 har udstedt fuldmagt til [person2] vedrørende firmaet [virksomhed2] Fuldmagten er givet med beføjelser til, at hun kan handle på firmaets vegne bl.a. købe eller på enhver anden måde erhverve eller afslutte købsforretninger vedrørende enhver form for løsøre, fast ejendom eller ideelle andele. Disponere, indgå hæftelser m.v.

Vi mener ikke, at den fremlagte erklæring fra lejerne udelukker, at ejendommen kan benyttes af dig. Vi mener, at indgåede lejeaftaler bærer præg af, at være en forretningsmæssig aftale som er indgået med en mæglervirksomhed som formidler.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke skal beskattes af værdi af fri sommerbolig for indkomstårene 2012 og 2013, hvorfor den skattepligtige indkomst skal nedsættes med 255.000 kr. for indkomståret 2012 og med 487.500 kr. for indkomståret 2013.

Subsidiært har klagerens repræsentant nedlagt påstand om, at klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2012 skal nedsættes med de faktiske lejebetalinger på 2.000 euro (5 x 400 euro) omregnet til 15.000 kr. og for indkomståret 2013 skal nedsættes med de faktiske lejebetalinger på 4.800 euro (12 x 400 euro) omregnet til 36.000 kr.

Til støtte for påstanden har klagerens repræsentant anført følgende:

”[...]

2.1 Selskabsstruktur

[person4] ejer direkte og indirekte en del selskaber. Kopi af selskabsstruktur fra BIQ.dk

vedr. [virksomhed1] ApS er vedlagt som bilag 2.

[...]

2.2 Ejendommen i Spanien

Det spanske selskab [virksomhed2], Spanien, som er ejet af [virksomhed1] ApS, køber i juni 2012 en lejlighed i Spanien. Lejligheden har adresse [adresse1], Spanien.

Lejligheden er købt som en investering for [person4]s selskab, da der forventes en ikke uvæsentlig værdistigning. Det spanske selskab vælger dog at leje lejligheden ud, så den ikke blot står tom.

2.3 Lejeforhold

I den første lejeperiode – fra 1. august 2012 til 30. juni 2013 – blev sommerboligen udlejet til [person1]. [person1] boede i lejligheden i hele perioden med sin hustru [person2] og deres 2 børn. Kopi af denne lejekontrakt har SKAT og vil senere blive sendt til Skatteankestyrelsen.

I den anden lejeperiode – fra 1. juli 2013 – 31. maj 2014 – blev sommerboligen udlejet til [person1]s hustru [person2], hvorfor familien fortsat boede i sommerboligen. Fra 31. maj 2014 er de fraflyttet ejendommen. Kopi af denne lejekontrakt har SKAT og vil senere blive sendt til Skatteankestyrelsen.

Begge lejekontrakter er standardiserede, tidsbegrænsede lejekontrakter, som i det store hele svarer til danske boliglejekontrakter. Der er således tale om udlejning til beboelse. Der var derimod ikke tale om udlejning til fritidsformål.

Der vedlægges som bilag 3 erklæring fra lejerne hvoraf de erklærer, at de boede i lejlighederne i begge perioder, og at [person4] ikke var i lejligheden i den pågældende lejeperiode. Denne erklæring bekræfter således, at boligen har været udlejet i begge perioder og afkræfter samtidig, at lejligheden ikke har været til rådighed for [person4].

Der vedlægges endvidere som bilag 4 kopi af fakturaer for forbrug, som er sendt til lejligheden stilet til lejerne, som har betalt forbruget i overensstemmelse med lejeaftalerne. Dette viser også, at lejerne har boet i lejligheden i den pågældende periode.

Endvidere vedlægges som bilag 5 kopi af skrivelse fra de spanske myndigheder, som efter anmodning har forsøgt at skaffe en erklæring fra naboerne om, at lejerne har boet i lejlighederne. Naboerne er dog flyttede, hvorfor dette ikke er lykkedes.

Lejerne er ansat i en ejendomsmæglervirksomhed, som [person4] ejer. [person4] kender derfor lejerne gennem denne ejendomsmæglervirksomhed. Lejerne stod og manglede et sted at bo, da han købte ejendommen, hvorfor han lejede den ud til dem på sædvanlige markedsvilkår. Markedet i Spanien er dårligt, hvorfor priserne også, og [person4] så det derfor som en investering.

Lejerne har faktisk har lejet lejligheden til beboelse i de pågældende perioder.

[person2] fik ligeledes en fuldmagt til at handle på selskabets vegne. [person2] er spansk advokat og ejendomsmægler. Hun var administrator for det spanske selskab, og tog sig af notarialforretninger m.v.

3 ANBRINGENDER

3.1 Principalt

Det skal overordnet gøres gældende, at [person4]ikke skal beskattes af sin rådighed over lejligheden i Spanien, i det han ikke har haft rådighed over lejligheden.

For det første har sommerboligen været udlejet fra 1. august 2012 til 30. juni 2013 og igen fra 1. juli 2013 til 31. maj 2014.

Det følger af ligningslovens § 16a, stk. 5, 4. pkt., at den skattepligtige værdi nedsættes i forhold til antallet af dage, lejligheden stilles til rådighed for eller udlejes til andre personer, som ikke er direktør m.v. eller nærtstående.

Lejerne er ikke direktører i selskaberne eller nærtstående. De er derimod kollegaer hos en ejendomsmæglervirksomhed i Spanien.

I den første lejeperiode – fra 1. august 2012 til 30. juni 2013 – blev lejligheden udlejet til [person1]. [person1] boede i lejligheden i hele perioden med sin hustru [person2] og deres 2 børn.

I den anden lejeperiode – fra 1. juli 2013 – 31. maj 2014 – blev lejligheden udlejet til [person1]s hustru [person2], hvorfor familien fortsat boede i sommerboligen. Fra 31. maj 2014 er de fraflyttet ejendommen.

Der vedlægges som bilag 3 erklæring fra lejerne hvoraf det fremgår, at de boede i lejligheden i begge perioder, og at [person4] ikke var i lejligheden i den pågældende lejeperiode. Endvidere vedlægges bilag 4 som bekræfter, at lejerne har betalt for forbrugsudgifterne og dermed har anvendt forbrug i lejlighederne.

For det andet er det uden betydning, at det ikke direkte fremgår af lejeaftalerne, at [person4] har fraskrevet sig retten til at benytte lejligheden i den periode, sommerboligen er udlejet.

En lejeaftale medfører pr. definition, at ejer ikke har rådighed over ejendommen i den pågældende periode. Det er usædvanligt, at man indføjer i en lejeaftale, at udlejer ikke har adgang til lejemålet – det er simpelthen et væsentligt element i en lejeaftale, at udlejer ikke har adgang til lejemålet.

En lejeaftale skal derfor ikke sidestilles med en formidlingsaftale, hvor ejer efter praksis skal fraskrive sig rådigheden over ejendommen overfor formidlingsbureauet, jf. bl.a. SKM 2010.859 LSR. I tilfælde, hvor ejer indgår en aftale med et formidlingsbureau, er det dog væsentligt at bemærke, at ejers beskatning reduceres i relation til de perioder, hvor ejendommen har været udlejet, jf. bl.a. SKM 2011.262 VLR.

For det tredje har [person4] ikke opholdt sig i lejligheden.

For det fjerde er størrelsen af den månedlige lejebetaling uden betydning i relation til beskatningen.

Lejen udgør 400 EUR pr. måned, ligesom lejerne har forpligtet sig til at vedligeholde have m.v. Den månedlige leje på 400 EURO er umiddelbart en lav leje. Markedet – samt muligheden for længere lejeforhold end blot leje på ugebasis – var dog medvirkende til, at der blev aftalt en leje på 400 EUR pr. måned. Hertil skal i øvrigt bemærkes, at hensigten med købet var spekulation i ejendomsmarkedet i Spanien.

På denne baggrund kan det således gøres gældende, at [person4] ikke har haft rådighed over sommerboligerne i disse perioder. Sommerboligen i Spanien er derimod stillet til rådighed for andre personer, hvorfor den skattepligtige værdi skal nedsættes forholdsmæssigt i forhold til de dage, den har været udlejet. Der skal derfor alene ske beskatning for rådigheden over sommerbolig for juli 2013.

3.2 Subsidiært

Såfremt SKAT – mod forventning – måtte fastholde den fulde rådighedsbeskatning i forhold til lejligheden i Spanien skal det subsidiært gøres gældende, at den skattepligtige værdi skal nedsættes med de faktiske lejebetalinger på 2.000 EUR i indkomståret 2012 (5 ’ 400 EUR) omregnet til 15.000 DKR ved kurs 750 og 4.800 EUR i indkomståret 2013 (12 * 400 EUR) omregnet til 36.000 DKR ved kurs 750.

[...]”

Klagerens repræsentant har supplerende oplyst:

”På vores telefonmøde den 19. november 2018 aftalte vi, at jeg skulle fremsende:

Jeg vedlægger derfor kontoudskrift fra bankerne [finans1] og [finans2], som er [person4]s banker i Spanien. Han har skiftet fra [finans1] til [finans2] i 2013, hvorfor der er kontoudtog for begge banker. Fra [finans2] følger endvidere bilag. Huslejen er i vidt omfang betalt kontant til [person4], og lejer har af og til været noget langsomme til at betale huslejen, hvorfor datoerne ikke passer ift. hvilken måned den betalte husleje vedrører. Der er endvidere alene dokumentation for 4 indbetalinger vedrørende husleje i 2012 og 11 indbetalinger vedrørende husleje i 2013. De to indbetalinger, der ikke er indsat, har [person4] modtaget kontant, men har ikke fået pengene indsat på sin konto. De posteringer, som vedrører huslejebetaling er markeret med gul overstregningstusch i bilagene.

Derudover kan jeg oplyse, at [person1] og [person4] ikke har nogen familiemæssig tilknytning til hinanden. ”

Landsskatterettens afgørelse

En person anses bl.a. for hovedaktionær, hvis han ejer eller inden for de sidste fem år har ejet 25 % eller mere af aktiekapitalen, eller hvis han råder eller har rådet over mere end 50 % af stemmeværdien. Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 4.

Klageren er hovedanpartshaver i [virksomhed2]., idet han via [virksomhed1] ejer 100 % af anpartskapitalen.

Efter ligningslovens § 16A, stk. 5, skal en hovedaktionær, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en sommerbolig til rådighed, medregne værdien af rådigheden ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst. Værdien beregnes efter ligningslovens § 16, stk. 5.

Selskabets ejerskab er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at beskatte hovedaktionæren, men må ejendommen anses for stillet til rådighed for hovedaktionærens private brug, er han skattepligtig af værdien. Det er således rådigheden, der begrunder skattepligten, ikke den faktiske anvendelse, jf. SKM2009.558.H.

Den skattepligtige værdi nedsættes i forhold til antallet af dage, som sommerboligen stilles til rådighed for eller udlejes til andre personer, som ikke er omfattet af § 16, stk. 5, 3. pkt., eller som ikke er nærtstående.

Selskabet købte i juni 2012 sommerboligen i Spanien. Ifølge klagerens revisor var hensigten med købet af sommerboligen en forventning om en kommende værdistigning.

Ifølge udarbejdede lejekontrakter var sommerboligen i perioden fra 1. august 2012 til 1. juli 2013 udlejet til [virksomhed4] S.L. (repræsenteret af [person1]), mens den i perioden fra 1. juli 2013 til 1. juni 2014 var udlejet til [person2]. Sommerboligen blev i hele perioden udlejet for 400 euro om måneden.

Landsskatteretten finder efter en konkret vurdering det tilstrækkeligt godtgjort, at klageren ikke har haft rådighed over sommerboligen i den omhandlede periode. Landsskatteretten har i den forbindelse lagt vægt på, at sommerboligen ifølge de udarbejdede lejekontrakter var udlejet til tredjemand. Hertil har Landsskatteretten lagt vægt på, at der af regnskaberne for selskabet for 2012 og 2013 fremgår lejeindtægter på henholdsvis 2.000 euro og 4.800 euro svarende til fem måneders huslejebetaling i 2012 og tolv måneders huslejebetaling i 2013. Desuden ses det, at fakturaer vedrørende forbrug for sommerboligen er udstedt til [person1].

Efter Landsskatterettens opfattelse må en lejekontrakt i sig selv fratage udlejer rådigheden over et lejemål.

Landsskatteretten ændrer således SKATs afgørelse og nedsætter klagerens skattepligtige indkomst med 255.000 kr. i indkomståret 2012 og med 487.500 kr. i indkomståret 2013.