Kendelse af 06-12-2017 - indlagt i TaxCons database den 13-01-2018

SKAT har givet afslag på anmodning om genoptagelse af indkomstansættelsen for 2013.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klagerens repræsentant har den 16. juni 2014 anmodet om genoptagelse af indkomstansættelsen for 2013, idet han har anmodet SKAT om at anerkende, at klageren er berettiget til befordringsfradrag.

SKAT har den 24. november 2014 anmodet om yderligere materiale, herunder en opgørelse over klagerens befordring.

SKAT har uanset afsendt rykkerskrivelse ikke modtaget nogen dokumentation, hvorfor SKAT den 9. februar 2015 har givet afslag på anmodning om genoptagelse af indkomstansættelsen for 2013.

Skatteankestyrelsen har anmodet om yderligere dokumentation for klagerens befordringsfradrag, herunder lønspecifikationer for ansættelsesperioden.

Der er fremlagt yderligere dokumentation, bl.a. brev af 7. februar 2017 fra [by1] Kommune, hvoraf fremgår, at klageren har været ansat i perioden 1. marts – 7. september 2013.

Der er endvidere fremlagt indberetninger fra klageren til [by1] Kommune, men der er ikke fremlagt de ønskede lønspecifikationer.

SKATs afgørelse

SKAT har nægtet at imødekomme klagerens anmodning om genoptagelse af indkomstansættelsen for 2013, idet klageren ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at han har haft kørsel i det omfang, som han har oplyst.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at SKAT tilpligtes at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomståret 2013.

Sagen angår overordnet spørgsmålet om, hvorvidt klageren kan få genoptaget sin skatteansættelse for indkomståret 2013 jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Mere konkret angår sagen, hvorvidt klageren opfylder betingelserne for at kunne opnå fradrag for befordring i medfør af ligningslovens § 9 C.

SKAT har i sin afgørelse af 9. februar 2015 anført, at grundlaget for klagerens skat for indkomståret 2013 ikke kan ændres, da det af SKAT ønskede materiale vedrørende kørsel mellem hjem og arbejdsplads ikke er indsendt.

På denne baggrund er klageren nægtet fradrag for befordringsudgifter for indkomståret 2013.

I indkomståret 2013 udgjorde klagerens personlige indkomst efter AM-bidrag 49.122 kr., jf. årsopgørelse 2013. Klageren modtog indtægter fra lønnet arbejde og stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte.

I indkomståret 2013 var klageren ansat hos følgende arbejdsgiver:

Klageren arbejdede som handicapledsager hos [by1] Kommune. Arbejdet indebar blandt andet

afhentning af den handicappede borger fra dennes private bopæl på adressen [adresse2], [by1], eller ophold på denne adresse i forbindelse med pasningen.

Igennem hele ansættelsesperioden havde klageren 2 arbejdsdage om ugen.

Klageren anvendte offentlige transportmidler til transporten mellem hjem og arbejdsplads.

I indkomståret 2013 havde klageren følgende bopælsadresser:

SKATs begrundelse for at nægte fradrag for befordring kan udledes af R75-kontrolbilag for indkomståret 2013. Følgende anføres vedrørende befordringsfradraget:

Til støtte for den nedlagte påstand er det overordnet gjort gældende, at klageren er berettiget til genoptagelse af sin skatteansættelse for indkomståret 2013 med henvisning til, at klageren var berettiget til befordringsfradrag i indkomståret 2013 i medfør af ligningsloven § 9 C.

En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomstskat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Der vil i så fald være mulighed for ordinær genoptagelse af skatteansættelsen jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

De oplysninger, som begrunder ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for 2013 i nærværende sag gennemgås således nedenfor.

Efter bestemmelsen i ligningslovens § 9 C, stk. 1, kan der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst foretages fradrag for befordringen mellem sædvanlig bopæl og arbejdspladsen med et beløb, som beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel med en kilometersats, der fastsættes af Skatterådet.

Det er kun én bopæl, der i forhold til bestemmelsen kan kvalificeres som ”sædvanlig bopæl”. Hvis der er tvivl om bopælen skal den fastlægges ud fra en vurdering af, hvor skatteyderen har centrum for sine livsinteresser jf. Den Juridiske Vejledning, 2016-2, afsnit C.A.4.3.3.1.1.

Det er en forudsætning for at få befordringsfradraget, at der er tale om befordring til og fra en indtægtsgivende arbejdsplads, jf. ligningslovens § 9, stk. 2, hvilket som udgangspunkt karakteriseres som et sted, hvor der erhverves en indtægt.

Heri ligger, at der skal være tale om et konkret arbejdsmæssigt formål på en given arbejdsplads, for at der kan være tale om en arbejdsplads i relation til ligningslovens § 9 C, jf. Den Juridiske Vejledning, 2016-2, afsnit C.A.4.3.3.1.2. Ud over almindelige faste arbejdspladser omfatter begrebet også arbejdspladser, hvor der foregår f.eks. kundebesøg, konferencer eller afhentning af post eller materialer.

I bekendtgørelse nr. 1044 af 8. november 2012, er normal transportvej ved bilkørsel defineret som den strækning, der skal tilbagelægges med bil under hensyntagen til,

- de givne geografiske forhold,

- det tidsmæssige forbrug samt

- den økonomiske rimelighed.

Benyttelse af offentlige transportmidler begrænser eller udvider ikke fradraget opgjort efter ligningslovens § 9 C, stk. 1-3. Det afgørende er længden af den normale transportvej ved bilkørsel, og fradraget beregnes uden hensyn til faktiske, afholdte udgifter, jf. Den Juridiske Vejledning, 2016-2, afsnit C.A.4.3.3.1.3.

Der kan opstå spørgsmål om benyttelse af motorveje, omfartsveje, hovedveje og lignende frem for en måske kortere strækning ad mindre veje. SKAT skal i disse tilfælde lægge betydelig vægt på den skattepligtiges eget valg af transportvej, men skal i øvrigt ud fra en samlet vurdering tage hensyn til de givne forhold, transporttiden og den økonomiske rimelighed jf. Den Juridiske Vejledning, 2016-2, afsnit C.A.4.3.3.1.3.

Der gjaldt følgende satser for indkomståret 2013, jf. bekendtgørelse nr. 1081 af 20. november 2012:

Personer med lavere indkomst får forhøjet fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 4.

Efter bestemmelsen gives de skattepligtige med en indkomst i 2013 på under 248.700 kr. et yderligere fradrag på 33 pct. af det normale befordringsfradrag, dog højst 7.900 kr.

Ad sædvanlig bopæl

Det ses ubestridt, at klageren havde bopæl på ovenstående adresser, idet SKAT har lagt disse til grund ved opgørelsen af befordringsfradrag i R75-kontrolbilaget. Det bemærkes hertil, at klageren har været registreret i folkeregisteret på alle tre adresser.

Klagerens uddannelsessted, [universitet], var beliggende i [by2].

Klageren boede til leje på de tre adresser. Lejekontrakterne kan fremsendes, såfremt det findes nødvendigt.

Klageren overnattede ikke hos andre i forbindelse med befordring til og fra arbejdet, og han havde heller ikke mulighed herfor. Derudover havde klageren ingen børn.

På denne baggrund bør det lægges til grund, at klageren havde sin sædvanlige bopæl på de ovenfor angivne adresser i de anførte perioder.

Ad indtægtsgivende arbejdsplads

Der ses ikke at være tvivl om, at klageren i 2013 var ansat hos [by1] Kommune, og at dette var en indtægtsgivende arbejdsplads. Som dokumentation herfor kan der i øvrigt henvises til vedlagte lønsedler.

Arbejdsstedets beliggenhed må vurderes ud fra, hvor man som handicapmedhjælper befinder sig under udførelsen af arbejdet.

Det må anses for rimelig sandsynligt, at man som handicaphjælper har et andet arbejdssted end arbejdsgiverens registreringsadresse, da jobbet som regel indebærer udkørsel til den handicappede borgers bopælsadresse.

Klagerens arbejdssted var [adresse2], [by1], som var borgerens bopælsadresse, og dermed ikke arbejdsgiverens adresse.

Ad normal transportvej

Den normale transportvej må opgøres som den sædvanlige afstand ved bilkørsel mellem bopælsadressen og arbejdsstedet, idet klageren har anvendt offentlig transport mellem hjem og arbejdsplads jf. SKM2005.540.LSR.

De nærmere befordringsforhold gennemgås nedenfor. Det bemærkes hertil, at der ved opgørelse af afstanden mellem arbejdssted og bopæl er taget udgangspunkt i en ruteberegning fra Google Maps.

Befordringsforhold 1

Bopælsadresse: [adresse3], [by2].

Arbejdssted: [adresse2], [by1].

Afstanden frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads er pr. arbejdsdag 45 km.

Fradragets beregning:

45 km minus 24 km = 21 km

Dagligt fradrag udgør herefter 21 x 2,13 = 44,73 kr.

Antal arbejdsdage i perioden, 01.01.2013 – 09.04.2013, udgjorde: 2*.

Befordringsfradrag i alt (2 x 44,73) = 89,46 kr.

Befordringsforhold 2 og 3

Bopælsadresse: [adresse4], [...], [by2].

Arbejdssted: [adresse2], [by1].

Afstanden frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads er pr. arbejdsdag 60,2 km.

Fradragets beregning:

60,2 minus 24 km = 36,2

Dagligt fradrag udgør herefter 36,2 x 2,13 = 77,11 kr.

Antal arbejdsdage i perioden, 09.04.2013 – 01.09.2013, udgjorde: 42*.

Befordringsfradrag i alt (42 x 77,11) = 3.238,62 kr.

Befordringsforhold 4 og 5

Bopælsadresse: [adresse5], [by3].

Arbejdssted: [adresse2], [by1].

Afstanden frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads er pr. arbejdsdag 248 km.

Fradragets beregning:

120 km minus 24 km = 96 km a 2,13 kr. = 204,48 kr.

248 km minus 120 km = 128 km a 1,07 kr. = 136,96 kr.

Dagligt fradrag udgør herefter dermed = 341,44 kr.

Antal arbejdsdage i perioden, 01.09.2013 – 31.12.2013, udgjorde: 36*.

Befordringsfradrag i alt (36 x 314,44) = 12.291,84 kr.

*Ved opgørelsen af arbejdsdage tages udgangspunkt i antallet af uger.

Det totale befordringsfradrag udgør herefter:

Det anses på baggrund af ovenstående for sandsynliggjort, at klageren i indkomståret 2013 var berettiget til befordringsfradrag i medfør af ligningslovens § 9 C, som ikke er fratrukket klagerens skatteansættelse for indkomståret 2013.

Det følger heraf, at klageren bør indrømmes genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2013.

Repræsentanten har efterfølgende gjort gældende, at klageren har haft befordring på følgende dage i 2013:

Marts

1., 2., 14., 22., 23. og 29.

April

2., 3. og 19.

Maj

3., 4., 7., 20. og 28.

Juni

4., 6., 7., 8., 9., 26., 28. og 29.

Juli

3., 26. og 28.

August

9. og 10.

September

4., 6. og 7.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår bl.a. af ligningslovens § 9 C, stk. 1, at ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads foretages med et beløb, som beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet.

Klageren er ikke berettiget til befordringsfradrag i medfør af ligningslovens § 9 C, stk. 1. Der er lagt vægt på, at det ikke er tilstrækkelig dokumenteret, i hvilket omfang klageren har kørt mellem hjem og arbejdsplads. Det er endvidere tillagt vægt, at der af klagerens repræsentant er afgivet uoverensstemmende oplysninger om, hvor mange dage klageren har kørt fra de forskellige bopælsadresser, som han har haft i 2013. Repræsentanten har bl.a. oplyst, at klageren fra sin bopælsadresse i [by3] har kørt 36 dage i perioden 1. september – 31. december 2013, mens det senere - efter fremlæggelse af brev af 7. februar 2017 fra [by1] Kommune, hvoraf fremgår, at klageren var ansat indtil den 7. september 2013 - er oplyst, at klageren har kørt 3 dage i samme periode.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.