Kendelse af 02-11-2018 - indlagt i TaxCons database den 02-12-2018

Faktiske oplysninger

Selskabet er ejet af [person1], som også er direktør i selskabet.

Selskabet blev stiftet den 3. april 2006, og dets aktivitet består i at eje aktier og anparter samt øvrig investeringsvirksomhed.

Selskabet ejer 50 % af selskabet [virksomhed1] GmbH, [Tyskland]. De øvrige 50 % af selskabet var ejet af selskabet [virksomhed2] ApS, som var ejet af [person2] personligt.

Selskabet ejer også 40 % af selskabet [virksomhed3] A/S. Selskabets hovedanpartshaver var direktør i [virksomhed3] A/S. [virksomhed3] blev stiftet den 11. april 2012.

Derudover ejede selskabet 100 % af [virksomhed4] GmbH, [Tyskland], der blev erklæret konkurs 20. juni 2012. Selskabets hovedanpartshaver var direktør (Geschäftsführer) i [virksomhed4] GmbH.

Selskabet har indtægtsført honorar i forbindelse med udført arbejde for bl.a. [virksomhed3] A/S, [virksomhed4] GmbH, [virksomhed5] GmbH og [virksomhed1] GmbH.

Selskabet har fremlagt en rådgivningsaftale mellem selskabet og [virksomhed4] GmbH til SKAT. Aftalen er dateret den 20. juni 2008. Selskabets hovedanpartshaver har underskrevet på vegne af begge parter. Der fremgår alene af aftalen, at den dækker ydelser som indkøb og salg.

Selskabets repræsentant har fremlagt fakturaer udstedt af selskabet i 2010.

Af faktura udstedt til [virksomhed4] GmbH den 1. januar 2010 fremgår bl.a.:

”...

Projekt: [projekt1]

...

[projekt1] jf. aftale 9.000,-€kr. 67.000,00

...”

Af faktura udstedt til [virksomhed4] GmbH den 9. april 2010 fremgår bl.a.:

”...

Projekt: [projekt2]

...

[projekt2]4.530,48

Betales direkte til [projekt2]

...”

Af faktura udstedt til [virksomhed6] den 6. maj 2010 fremgår bl.a.:

”...

Projekt: Print

...

Print af bl.a.: 7.500,00

Skemaer

Fuldmagter

Spørgeskemaer

Brevpapir

Visitkort

Folder

S/H og farveprint

...”

Af faktura udstedt til [virksomhed4] GmbH den 9. juni 2010 fremgår bl.a.:

”...

Projekt: [projekt2]

...

[projekt2]1.637,44

Betales direkte til [projekt2]

...”

Af faktura udstedt til [virksomhed7] ApS den 1. oktober 2010 fremgår bl.a.:

”...

Projekt: Rækkehuse [by1]

...

Projektering75.000,00

Indkøb af håndværkere

Opstilling af budgetter

...”

I 2011 udstedte selskabet fakturaer til datterselskaberne [virksomhed4] GmbH samt en faktura til datterselskabet [virksomhed1] GmbH. Af fakturaerne til [virksomhed4] GmbH fremgår det, at der var tale om rådgivning. Fakturaen udstedt til [virksomhed1] GmbH vedrører også rådgivning.

Der blev udstedt følgende fakturaer i 2011:

I 2012 blev der udstedt en faktura til [virksomhed4] GmbH, der blev erklæret konkurs den 20. juni 2012.

[virksomhed3] blev stiftet den 11. april 2012. Herefter blev der udstedt fakturaer til dette selskab. Den første faktura til [virksomhed3] er dateret den 10. april 2012 og vedrører rådgivning for 40.000 kr. + moms 10.000 kr.

Selskabets repræsentant har fremlagt en faktura til [virksomhed5] GmbH af 16. oktober 2012, hvoraf der bl.a. fremgår:

”...

Projekt: [projekt3]

...

Honorar verhandlungen [projekt3]...”

I 2012 blev der udstedt følgende fakturaer:

[virksomhed3] betalte 3 fakturaer a 40.000 kr. + moms for rådgivning i perioden april til maj 2012.

Selskabets hovedanpartshaver modtog løn fra [virksomhed3] A/S med 40.000 kr. pr. måned fra 1. juni 2012.

Ifølge selskabets regnskab for 2011 og 2012 blev der ikke afholdt udgifter, der relaterede sig til rådgivningsindtægterne.

Selskabet er ikke registreret som arbejdsgiver for hovedanpartshaveren i 2011 og 2012. Hovedanpartshaveren modtog heller ikke løn fra selskabet.

SKATs afgørelse

SKAT har anset selskabet for skattepligtig af tilskud fra selskabets hovedanpartshaver som følge af, at hovedanpartshaveren er anset for rette indkomstmodtager af konsulenthonorar.

SKAT har anført følgende:

”Indkomst, som er opgjort efter statsskatteloven § 4, skal henføres til beskatning hos den, der har oppebåret indkomsten.

Indkomst, der fremtræder som selskabsindkomst, og som er indtægtsført i selskabet, må som udgangspunkt også i skattemæssig henseende anerkendes som selskabets indkomst, med mindre indkomsterhvervelsen er så nært knyttet til en bestemt fysisk person, at indkomsten må anses for erhvervet af personen og ikke af selskabet.

[person1] er direktør i selskabet samt [virksomhed3] A/S og [virksomhed4] GmbH.

Selskabet har ikke haft andre hvervgivere end datterselskaberne på nær faktura 2029 til [virksomhed5] GmbH på 37.250 kr. Det fremgår af regnskabsmaterialet, at faktura 2029 er betalt til [person1] privat.

Selskabet har ikke haft lønudgifter i de omhandlede indkomstår. Der har ikke været anden omsætning end rådgivningshonorarerne, og disse er faktureret med stort set samme månedlige beløb i flere måneder. Der er ingen specifikation af beløbet, eksempelvis opgørelse af timeforbrug.

Der har ikke været et interessemodsætningsforhold mellem [person1], selskabet og datterselskaberne, som fakturaerne er udstedt til.

Selskabet har store skattemæssige underskud til fremførsel.

Vi mener efter en konkret vurdering, at [person1] er rette indkomstmodtager af de honorarer inklusiv moms, der er udbetalt fra [virksomhed4] GmbH og [virksomhed3] A/S til selskabet i forbindelse med stillingen som direktør. Vi anser [person1] for ansat som direktør, og [person1] skal derfor beskattes af udbetalingen inkl. moms som lønindkomst...

Vi mener, at det er ham og ikke selskabet, der er rette indkomstmodtager af rådgivningshonorarerne. Det var ham der udførte arbejdet, og som var direktør i selskaberne, som arbejdet blev udført for. Vederlaget må betragtes som almindelig lønindkomst, og lønindkomst skal beskattes hos den, der har udført arbejdet. En lønmodtager kan ikke sætte sig selv på aktier. Udførelse af rådgivningsopgaver falder uden for selskabets formål. Selskabet ses ikke forud for 2010, at have erhvervet indtægter i form af rådgivningshonorarer. Der har ikke foreligget nogen ansættelsesaftale mellem selskabet og [person1]. Beløb der udbetales til en direktør kan ikke overføres til et selskab i skattemæssig henseende og kan aldrig blive andet end almindelig lønindkomst. Et selskab kan ikke anses for rette indkomstmodtager for så vidt angår lønindkomst, og selskabet har ikke godtgjort, at [person1] har udført arbejde ud over sit direktørarbejde. Der er tale om interesseforbundne parter, og det har ikke haft nogen betydning for datterselskaberne hvordan det samlede beløb som han skulle have, blev splittet op. Vederlaget er det samme i perioder på flere måneder gennem de 2 år. At beløbene skulle betales til selskabet og ikke til [person1] må anses for skattemæssigt motiveret, idet selskabet kunne udnytte et skattemæssigt underskud. Der har været tale om en vilkårlig placering af indtægten hos selskabet.

Endvidere er der den 10. april 2012 sendt en faktura til [virksomhed3] A/S på 40.000 kr. for rådgivning vedrørende "Projekt: Rådgivning September. " [virksomhed3] A/S er først stiftet den 11. april 2012.

Selskabet skal derfor ikke indtægtsføre honorarindtægterne og indkomsten nedsættes derfor med honorarindtægten i 2011 og 2012 med hhv. 189.911 kr. og 188.829 kr.

Vi har anset beløbene for tilskud fra [person1] til selskabet. Tilskud er skattepligtig jf. statsskattelovens § 4...”

Klagerens opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at selskabet er rette indkomstmodtager af konsulenthonorar.

Repræsentanten har anført følgende:

”Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at der ikke i henhold til statsskattelovens § 4 er grundlag for at anse [person1] - og dermed ikke selskabet - for rette indkomstmodtager af konsulenthonorarerne, som er indtægtsført i [virksomhed9] ApS i indkomstårene 2011 og 2012, idet virksomheden drevet fra det pågældende selskab har fungeret som konsulentvirksomhed for andre hvervgivere end selskabets egne datterselskaber, og at de i sagen omhandlede konsulenthonorarer derfor naturligt er indtægtsført i [virksomhed9] ApS, der har forestået udførelsen af konsulentydelserne leveret i de i sagen omhandlede indkomstår.

Videre gøres det overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at anse de indtægtsførte konsulenthonorarer som skattepligtigt tilskud fra hovedanpartshaver, idet [virksomhed9] ApS er rette indkomstmodtager.”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4.

Koncernindkomst skal i skatteretlig henseende fordeles til det skattesubjekt, som er henholdsvis rette indkomstmodtager og rette omkostningsbærer. Denne fordeling foretages som udgangspunkt på grundlag af de almindelige principper i statsskattelovens §§ 4-6, jf. Den Juridiske Vejledning, afsnit C.D.2.2.1.

Landsskatteretten har ved afgørelse af dags dato fastslået, at selskabets hovedanpartshaver, [person1], er rette indkomstmodtager af konsulenthonoraret.

Der er ved afgørelsen blandt andet lagt vægt på, at selskabets aktivitet at eje aktier og anparter og øvrig investeringsvirksomhed, at selskabet ikke har haft anden indtægt ved konsulentvirksomhed, at størstedelen af omsætningen ved konsulenthonorar stammer fra selskabets datterselskaber, at [virksomhed3] er faktureret for opgave udført inden [virksomhed3] A/S’ stiftelse, og at selskabets hovedanpartshaver er blevet aflønnet af [virksomhed3] pr. 1. juni 2012 med 40.000 kr. pr. måned, hvilket svarer til det beløb, som [virksomhed3] blev faktureret i april og maj 2012 af selskabet. Selskabet har desuden ikke afholdt udgifter i 2011 og 2012, der relaterer til honorarindtægterne.

Det er herefter Landsskatterettens opfattelse, at det er selskabets hovedanpartshaver og ikke selskabet, der er rette indkomstmodtager af det optjente honorar.

Selskabet er derfor skattepligtig som tilskud fra hovedanpartshaveren af det optjente honorar, jf. statsskattelovens § 4.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.