Kendelse af 18-10-2021 - indlagt i TaxCons database den 10-11-2021

Faktiske oplysninger

Virksomhedsaktiviteter

Klagerens virksomhed er registreret med opstart 15. juli 1988 og cvr-nr. [...1]. Virksomheden drives i personligt regi fra klagerens adresse [adresse1], [by1].

Klagerens virksomhed består af landbrug og fra 2009 endvidere udlejning af lejligheden beliggende [adresse2], [by2]. Derudover er der på ejendommen et solcelleanlæg.

Ad udlejningsejendommen

Klageren erhvervede udlejningsejendommen den 15. marts 2009. Der er tale om en 3-værelses ejerlejlighed, der ifølge Bygnings- og Boligregisteret (BBR) udgør 67 m². Klagerens repræsentant har oplyst, at klagerens datter [person1] (herefter [person1]) boede på adressen fra 1. april 2011 til og med oktober 2013, samt at klagerens søn [person2] (herefter [person2]) flyttede ind i lejligheden den 1. september 2011. SKAT oplyser, at [person1] flyttede ind i lejligheden den 1. april 2009 og stadig boede der ved udgangen af 2013, samt at [person2] flyttede ind den 22. august 2011. Det oplyses desuden, at der fra 2012 og frem ligeledes er tilmeldt andre personer på adressen, herunder fra maj til august 2011.

Af oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR) ses det, at [person1] var registreret på adressen i perioden 1. april 2009 til 15. september 2014, mens [person2] var registreret på adressen i perioden 22. august 2011 til 31. juli 2018. Det ses desuden, at der løbende har været registreret andre personer på adressen i kortere perioder.

Der er fremlagt to lejekontrakter med henholdsvis [person1] og [person2], hvoraf fremgår, at begge lejeforhold begynder den 1. september 2011. Desuden ses det, at [person1] betaler 42.000 kr. årligt i leje, svarende til 3.500 kr. om måneden. Lejen er specificeret således at 34.800 kr. dækker husleje, mens de resterende 7.200 kr. dækker a conto varme, vand og antenne. Huslejen er således 2.900 kr. om måneden og a conto 600 kr.

Af [person2]s lejekontrakt ses det, at huslejen er 36.000 kr. om året, hvoraf 7.200 kr. er a conto for varme, vand og antenne. Dette svarer til en månedlig husleje på 2.400 kr. og a conto 600 kr.

Af begge kontrakter ses det, at de hver især lejer hele lejligheden, der opmålt efter lejelovens bestemmelser udgør 59 m².

Der er til SKAT oplyst følgende resultater, samt forventede resultater af udlejningen:

Syn og skøn

Der har under klagesagens behandling været afholdt syn og skøn ved Retten i [by3]. Der er til skønsmanden stillet følgende spørgsmål for så vidt angår udlejningsejendommen [adresse2], [by2]:

”Spørgsmål 1

Lejligheden er beliggende på [by2] og dermed omfattet af lov om midlertidig regulering af boligforholdene (Boligreguleringsloven). Skønsmanden bedes oplyse, om lejefastsættelsen for lejligheden/ de to lejemål er reguleret af de almindelige regler om omkostningsbestemt husleje eller om undtagelsesreglen for småejendomme, jf. boligreguleringslovens kap. IV.

Spørgsmål 2

Såfremt lejefastsættelsen for lejligheden er reguleret af de almindelige regler om omkostningsbestemt husleje anmodes skønsmanden om at beregne, hvilken leje, der kunne have været opkrævet ved udlejning fra henholdsvis 1. april 2011 og 1. september 2011 frem til udgangen af 2013.

Spørgsmål 3

Såfremt lejefastsættelsen for lejligheden er reguleret af reglerne i boligreguleringslovens kap. IV, anmodes skønsmanden om at beregne, hvilken leje, der kunne have været opkrævet ved udlejning fra henholdsvis 1. april 2011 og 1. september 2011 frem til udgangen af 2013.

Spørgsmål 4

Syns- og skønsmanden bedes oplyse, hvilket materiale der har dannet grundlag for vurderingen.

Af skønsmandens erklæring af 29. april 2016 fremgår følgende:

”Ad spørgsmål 1:

Lejligheden er beliggende på [by2], hvor lov om midlertidig regulering af boligforholdene

(Boligreguleringsloven) er gældende.

Udlejer ejer kun en ejerlejlighed i ejerforeningen, hvorfor reglerne for omkostningsbestemt leje ikke gælder, jf. Boligreguleringslovens § 4, stk. 5 og § 4a.

Lejefastsættelsesreglerne for "småhuse" i Boligreguleringslovens kap. IV A gælder i stedet for udlejning af lejligheden. Dette gælder uanset om den udlejes som en lejlighed eller som to klubværelser med fællesarealer.

Ad spørgsmål 2:

Reglerne for omkostningsbestemt leje gælder ikke for den udlejede ejerlejlighed (se ovenfor under "Ad spørgsmål 1 ").

Ad spørgsmål 3:

Der er tale om et småhus, idet udlejer alene ejer en ejerlejlighed i ejerforeningen, jf. Boligreguleringslovens § 4, stk. 5 og § 4 a.

Småhuse er undtaget fra reglerne om omkostningsbestemt leje. I stedet gælder reglerne i Lejelovens kap. VIII. Lejefastsættelsen skal ske efter det lejedes værdi, jf. Lejelovens §§ 47-49.

Dog kan lejen ikke væsentligt overstige den leje, der betales for tilsvarende lejeforhold med hensyn til beliggenhed, art, størrelse, kvalitet, udstyr og vedligeholdelsestilstand omfattet af reglerne for omkostningsbestemt leje, jf. BRL § 29 c.

Østre Landsret fandt i GD 2004/46 Ø, at en forskel mellem aftalt og godkendt leje på 10 % i forhold til den godkendte leje er væsentlig. Ved forespørgsel til Huslejenævnet på [by2] om størrelsen af væsentlighedskravet henviser de til retspraksis.

Udlejning af lejligheden på 67 kvm på en lejekontrakt:

Beregning af den omkostningsbestemte leje for lejemålet fremkommer overordnet ved nedenstående regnemetode, hvor budgetlejen for hele ejendommen først beregnes og herefter fordeles pr. kvm bolig:

Beregning af budgetlejen for ejendommen:

+ Skatter og afgifter på ejendommen

+ Driftsudgifter (rimelige og nødvendige, samt jævnligt tilbagevendende)

+ Afkast på ejendommen med 7 % af 15. alm. vurdering af 1.april 1973 *)

+ 1/3 af henlæggelserne til fornyelse af tekniske installationer

+ Beregnet tillæg for forbedringer på ejendommen

= Udgifter i alt (som fordeles på boliglejemålene efter boligprocenten)

+ Administration

+ Beregnede hensættelser til udvendig vedligeholdelse (BRL § 18 og 18B)

= Budgetleje i alt (som fordeles på boligarealet)

Beregning af lejen pr. kvm:

+ Budgetleje pr. kvm

+ Tillæg for individuel forbedring (pr. kvm)

+ 10 % tillæg iht. væsentlighedskravet i BRL § 29c

= Skønnet leje pr. kvm

Vores beregninger af den skønnede leje pr. kvm på de respektive tidspunkter er ved lagt som bilag 1-3.

*) Den 15. alm. vurdering af 1973 har ikke været tilgængelig på beregningstidspunktet, hvorfor vi

med baggrund i vores erfaring for ejendomme på [by2] har skønnet, at vurderingen vil udgøre kr. 385 pr. kvm.

Vi vurderer, at lejligheden som et lejemål, lovligt vil kunne udlejes til kr. 700 pr. kvm.Dette gælder pr. 01.04.2009, 01.09.2011 samt 31.12.2013. Samlet årlig leje kr. 46.900.

Dette med baggrund i en beregning af den omkostningsbestemte budgetleje for hele ejendommen, hertil et tillæg for de individuelle forbedringer i lejligheden (køkken og badeværelse), samt et tillæg på 10 % af den samlede leje. Vi har skønnet forbedringer i hhv. køkken og badeværelse til at være ca. 15-20 år gamle.

Det lejedes værdi på [by2] varierer fra ca. kr. 600 til ca. kr. 1.600 pr. kvm. For at opnå den maksimale leje på ca. kr. 1.600 pr. kvm skal der være tale om et velbeliggende lejemål med nyt veludstyret køkken med køle-/fryseskab, komfur, emhætte og opvaskemaskine. Lejemålet skal tillige indeholde et nyt badeværelse med bruseniche, gulvvarme, vaskemaskine og tørretumbler. Der skal være nye el-installationer og nyt gulv.

Vi har forespurgt advokat [person3], tidligere ansat i huslejenævnet og nuværende underviser i lejeret på diplomuddannelsen i vurdering. Han skønnede lejen til at være i samme niveau som den vurderede leje (ca. kr. 700 pr. kvm) med baggrund i vores sagsfremstilling.

Udlejning af lejlighed som to klubværelser med fællesarealer:

Ved udlejning af lejligheden som to klubværelser med fællesarealer vil den samlede årlige leje tilsvarende være kr. 46.900. Det er vores opfattelse (og efter huslejenævnets sædvane), at den lovlige leje for udlejning af hele lejligheden på én lejekontrakt forholdsmæssigt fordeles mellem klubværelsernes areal.

Såfremt lejligheden er udlejet som to klubværelser på hhv. 8,5 kvm og 10,9 kvm med fællesarealer vil den årlige leje være følgende:

Årlig leje (værelse mod gaden på 10,9 kvm):kr. 26.351 kr.

Årlig leje (værelse mod gård på 8,5 kvm):kr. 20.549 kr.

Beregning er vedlagt som bilag 4.

Det skal bemærkes, at såfremt der alene er udlejet et klubværelse i lejligheden, så kan den fulde leje for lejligheden pålægges det udlejede klubværelse, såfremt lejer har adgang til hele lejligheden.”

SKAT har efterfølgende stillet yderligere spørgsmål:

”Spørgsmål 1.A:

Du har konkluderet, at lejen skal fastsættes til kr. 700 pr. m²/år. SKAT ønsker at gøre opmærksom på www.huslejenaevn.dk, hvor der i huslejenævnets database under [by2] kommune kan ses flere afgørelser, der kan være sammenlignelige med det omhandlede lejemål.

SKAT ønsker at få oplyst om der efter din opfattelse findes sammenlignelige lejemål i denne database og hvorvidt dette giver anledning til fornyet skøn. I bekræftende fald bedes der foretaget et nyt skøn over lejen.

Spørgsmål 5:

Såfremt skønsmanden i besvarelsen af spørgsmål 1.A måtte finde, at der er grundlag for at foretage et fornyet skøn, bedes skønsmanden oplyse, hvorfor disse nye oplysninger, der nødvendiggør et nyt skøn, ikke var medtaget i skønserklæringen af 29. april 2016.”

Skønsmanden har derefter besvaret spørgsmålene med følgende:

”Spørgsmål 1.A:

Der er i databasen på www.huslejenaevn.dk ikke afgørelser, der er direkte sammenlignelig med det i sagen omhandlede lejemål.

Årsagen hertil er den omstændighed, at der er tale om et småhus, hvor udgangspunktet er at lejemålet skal sammenlignes med sammenligningslejemål samme beliggenhed, art, størrelse, kvalitet, udstyr og vedligeholdelsestilstand.

Nævnsafgørelserne i databasen indeholder ikke alle disse parametre i hver enkelt sag. Særligt lejemålenes beliggenhed mangler.

I syn- og skønserklæringen af 29. april 2016 er der, som følge af manglende sammenlignelige lejemål udarbejdet et skyggebudget til vurdering/fastsættelse af lejen iht. Boligreguleringslovens § 29c, 4. pkt.):

Spørgsmål 5:

Der er ikke grundlag for at foretage et fornyet skøn”

Ad solcelleanlægget

Der er på klagerens ejendom opsat et 7 kWP solcelleanlæg. Klageren har fremlagt ordrebekræftelse af 17. november 2011 fra [virksomhed1] ApS på et komplet solcelleanlæg med levering og montering til en samlet købesum på 170.000 kr., hvoraf moms udgør 34.000 kr.

Der er yderligere fremsendt et skema fra [virksomhed2], hvoraf fremgår under ”tekniske data”, at anlægget er idriftsat den 30. december 2011. Skemaet er dateret den 10. november 2011.

I mail af 8. januar 2012 fra [virksomhed1] til klageren ses det, at klageren har oplyst dem, at anlægget virker og har produceret strøm. Klageren henvender sig efterfølgende til [virksomhed3] den 14. januar 2012 og beder om tilkendegivelse af, hvornår de vil udskifte hans el-måler til en solcelle el-måler, så han kan få glæde af anlægget.

Klagerens repræsentant har endvidere fremlagt en sagshistorik fra [virksomhed4], hvoraf det fremgår at sagsstatus pr. 17. december 2011 er ”tilmeldt” og ”færdigmeldt” den 13. januar 2012 hos [virksomhed3] A/S. Det fremgår også heraf, at solcellemåleren kom op første gang d. 19. januar 2012.

Der er selvangivet følgende resultater for solcelleanlægget:

De selvangivne resultater er fremkommet således:

*Tilgang på 34.000 kr. svarer til momsen på købesummen af solcelleanlægget. Anlægget blev i 2011 medregnet ekskl. moms.

Ad landbrugsvirksomheden

Klageren driver endvidere deltidslandbrug med planteavl fra ejendommen. Ejendommen består af 273.844 m², der blandt andet drives med frøavl i de påklagede indkomstår. Af de fremlagte regnskaber ses det, at der siden 2004 blandt andet er dyrket rødsvingel og hvidkløver. Fra indkomståret 2012 dyrkes endvidere spinat.

Klagerens repræsentant har fremlagt en BBR-meddelelse over ejendommen, hvoraf ses at der på ejendommen er syv bygninger, der er bygget i årene 1870, 1914, 1950, 1976, 2000 og 2016. Der er endvidere fremlagt gødningsregnskaber, gødningsplaner, markplaner, udskrift fra Ois.dk vedrørende ejendommen, statistikker omkring prisudviklingen for rødsvingel og hvidkløver fra 2011-2016 og oversigt over afregningspriser på rødsvingel og hvidkløver fra 2010-2016, samt for spinat fra 2012-2016.

Det fremgår af oversigten med priser for rødsvingel og hvidkløver at priserne er svingende alt efter art, sort og marked. Det ses af prisoversigten for spinat, at prisen i 2012 er 15,72 kr./kg, hvorefter den stiger til 17,50 kr./kg i 2014 og derefter falder til 13,33 kr. i 2016.

Der er desuden fremlagt skema med den offentlige ejendomsvurdering af ejendommen, grunden, ejerboligen og driftsbygningerne for årene 1992-2016, samt skema med bygningsværdien renset for prisudvikling fra 2000-2014, uddrag fra bogen ”God regnskabspraksis i DLBR”, en vejledning i afskrivninger, uddrag fra Juridisk Vejledning afsnit C.C.1.3.2.1 vedrørende deltidslandbrug og artikler om maskinhandel, tørke i 2018 og om økonomi i forhold til hektar.

Der er ligeledes fremlagt fakturaer, købstilbud og salgsannoncer vedrørende flere maskiner. Heraf ses blandt andet, at klageren i 2011 erhvervede en traktor med frontlæsser til en købesum på 240.000 kr. ekskl. moms. Samme traktor er i 2020 sat til salg til en værdi af 375.000 kr. ekskl. moms. Det er oplyst, at den endnu ikke er solgt som følge af covid-19 pandemien.

Der er selvangivet følgende resultater for landbruget:

Det er oplyst, at arbejdet i landbrugsvirksomheden cirka svarer til en deltidsbeskæftigelse. Klageren er landbrugsuddannet med en overbygning som agronom og har derefter taget en Master i Miljø- Og Energiret. Han har desuden drevet landbrug i 34 år, samt drevet virksomhed med landbrugsrådgivning i flere år.

Resultater:

Klagerens repræsentant har fremlagt skatteregnskaber for indkomstårene 2004-2020. Resultaterne for årene 2004-2009 er specificeret således i henhold til skønserklæringens tabel 2:

Af skønserklæringens tabel 2 fremgår følgende resultater for årene 2010-2015:

Resultaterne for årene 2016-2020 kan specificeres således i henhold til de fremlagte regnskaber:

Repræsentanten har fremlagt opgørelser med driftsmæssige afskrivninger med afskrivningsperioder på 15 år for driftsaktiver og 30 år for bygninger med og uden restværdi, samt med afskrivningsperioder på 18 år/40 år med og uden restværdi og 18 år/50 år med og uden restværdi. Resultaterne heraf fremgår nedenfor under punktet ”Klagerens opfattelse”.

Syn og skøn

Der er afholdt syn og skøn vedrørende landbrugsvirksomheden. Af skønsmandens rapport af 2. november 2019 fremgår følgende:

Spørgsmål 1:

Skønsmanden bedes beskrive [person4]s landbrugsvirksomhed på [adresse1], [by1].

Svar på spørgsmål 1:

Der er tale om en deltidsbedrift, hvor arbejdskraften svarer til ca. halvtidsbeskæftigelse. Der bruges i praksis ikke fremmed medhjælp. Det er en ren planteavlsbedrift på ca. 26 ha. De oprindelige bygninger er fra 1870, andre er fra 1914, mens hallen er relativt nyopført (år 2000), og den anvendes til maskinhus, oplagring af frø m.m. De ældre bygninger anvendes primært til opbevaring af korn og frø samt enkelte maskiner. Bygningerne synes meget velholdte.

En oversigt over bygningsmassen fremgår af figur 1.

...

Afgrødesammensætningen i årene 2011-2015 fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Afgrødesammensætning (ha)

Afgrødesammensætningen er søgt optimeret over tiden, således at der nu fokuseres mere på højværdiafgrøder. Denne ændring er foretaget bl.a. med udgangspunkt i de generelt faldende salgspriser på lavværdiprodukter som korn. Med denne udvikling kan der opnås en højere salgsværdi, men risikoen og usikkerheden øges tilsvarende. Det vurderes dog, at denne usikkerhed og risiko håndteres forsvarligt, og at fokus på højværdiafgrøder er en fordelagtig strategi i dette tilfælde.

Af hensyn til sædskifte er det begrænset, hvor meget yderligere der kan satses på højværdiafgrøder på bedriften.

Bedriften er over tid blevet mindre afhængig af ekstern assistance i form af maskinstation. Der er således opbygget en maskinpark, som nu kan varetage næsten alt maskinarbejde. På den ene side er det med til at reducere sårbarheden og usikkerheden, idet såning, høst, sprøjtning m.m. skal foretages rettidigt, hvilket især er vigtigt for specialafgrøder, hvor kvaliteten er vigtig. På den anden side bliver der opbygget en kapacitet, som er vanskelig at optimere på et relativt lille landbrugsareal – således som det er tilfældet i denne sag.

Der arbejdes tilsyneladende ud fra flere målsætninger:

• Energineutral bedrift

• Uafhængighed af assistance fra ekstern maskinstation

• Skabelse af en rentabel landbrugsbedrift.

Ved syns- og skønsforretningen blev det dog understreget, at rentabiliteten tilsyneladende er det overordnede langsigtede mål. Det vurderes dog, at en rentabilitet i produktionen sammenlignet med industriel eller servicebaseret produktion ikke vil være muligt – hvilket det heller ikke er for størsteparten af de danske landbrug. Et afkast og en forrentning, som skulle tilfredsstille professionelle investorer, vil med stor sandsynlighed ikke være mulig.

Ved syns- og skønsforretningen blev det også nævnt, at investeringer er blevet foretaget primært af hensyn til at spare egen arbejdskraft.

Der er tale om en bedrift, som producerer produkter med en forventet efterspørgsel på både kort og lang sigt. Afsætningen vurderes at være relativt problemfri.

Spørgsmål 2:

Skønsmanden bedes efter besigtigelse af landsbrugsvirksomheden, gennemgang af de fremsendte bilag samt hvilket som helst andet regnskabs/bilagsmateriale skønsmanden måtte ønske at gennemgå, redegøre for, hvorvidt driften af landbrugsvirksomheden kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig bedømt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok.

Svar på spørgsmål 2:

Høstudbytterne (kg. produceret afgrøde pr. ha) angiver ét mål for effektivitet (del-produktivitet) og kan således bruges som et udtryk for, om driften af landbrugsvirksomheden kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig bedømt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok. En sammenligning af høstudbytter på andre sammenlignelige (geografisk placering) ejendomme viser, at høstudbytterne på denne ejendom generelt er pæne.

Der modtages generelt ikke rådgivning (udover regnskabsassistance) fra de gængse landbrugskonsulentcentre, hvorimod der modtages rådgivning fra de firmaer, som aftager de specialafgrøder (græs- og kløverfrø samt spinatfrø), som der indgås kontrakt på. Dette synes fornuftigt, da der i høj grad er tale om specifik specialviden, som de lokale landbrugskonsulentcentre ikke kan tilbyde i tilstrækkeligt omfang. Dertil kommer, at [person4]s ([person4]) qua sin uddannelse og erhvervsmæssige erfaring har en god baggrund for selv at kunne søge og anvende den nødvendige viden. [person4]s uddannelse og erhvervsmæssige baggrund vurderes også at være et godt grundlag for at kunne drive bedriften på en forsvarligt teknisk-landbrugsfaglig måde.

Produktion af frøafgrøder sker typisk som kontraktproduktion med en fast aftager. Aftagerne vil i mange tilfælde kun indgå aftaler med landmænd, som har en dokumenteret kompetence til at kunne opfylde aftalen. Da der er tale om specialproduktion af høj værdi men med et begrænset antal landmænd som leverandører, er det vigtigt for aftagerne, at de indgåede aftaler om mængder og kvaliteter kan opfyldes. Det er således et positivt tegn, at [person4] har denne kontraktproduktion af især spinatfrø, men også længerevarende aftaler om produktion af græs- og kløverfrø.

Dyrkning af specialafgrøder som spinatfrø kræver særlige kompetencer, og der kan forventes en vis indkøringsperiode, indtil kapacitetsopbygning, erfaring m.m. er indarbejdet. 2015 er dog 3. år med spinatfrø, og det kan derfor forventes, at indkøringsperioden snart er tilendebragt. Det kan også fremover være nødvendigt med tilpasninger og erfaringsudnyttelse, men det må mere betegnes som en vedvarende udviklingsproces end en indkøringsperiode.

På grundlag af

• Samtaler med [person4] på syns- og skønsmødet den 22. august

• Besigtigelse af ejendommen

• Sammenligninger med høstudbytter på andre sammenlignelige ejendomme

• Opnåede priser på afgrøder

• Gennemgang af gødningsregnskab og markplaner

kan det konkluderes, at driften af landbrugsvirksomheden kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig bedømt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok.

Spørgsmål 3:

Videre bedes skønsmanden efter besigtigelse af landsbrugsvirksomheden, gennemgang af de fremsendte bilag samt hvilket som helst andet regnskabs/bilagsmateriale skønsmanden måtte ønske at gennemgå, redegøre for om landbrugsvirksomhedens driftsresultat efter driftsmæssige afskrivninger, det vil sige før renter, har udsigt til på længere sigt at give et resultat omkring 0 eller til at blive overskudsgivende.

Svar på spørgsmål 3:

Det kan ikke forudsættes, at salgspriserne på de valgte afgrøder fremover vil udvikle sig så positivt, at det alene kan betyde, at bedriften på længere sigt får et resultat omkring 0 eller bliver overskudsgivende. Det er korrekt, at der har været betydelige prisfald på flere salgsafgrøder i 2009-10 og igen efter 2012, men det vurderes primært at være en konsekvens af unormalt store prisstigninger i den foregående periode. Længerevarende prisniveauer, som var gældende under fødevarekriserne i 2007-08 og i 2010-11, er næppe realistiske på længere sigt.

Det kan således heller ikke forventes, at resultaterne af moderniseringen af ejendommen og bedriften i sig selv er tilstrækkelig til at få et resultat omkring 0 eller blive overskudsgivende.

Det vurderes derfor, at der må ske driftsmæssige tilpasninger eller forandringer, såfremt der skal opnås et resultat omkring 0 eller blive overskudsgivende. Det vurderes, at der er et misforhold mellem kapaciteten og produktionsniveauet: Maskinparken er meget stor, og maskin- og inventarkapaciteten matcher ikke produktionsniveauet. Dette kan f.eks. løses ved at udvide produktionen (køb eller forpagtning af mere jord, pasningsaftaler med naboer, ”maskinstationsassistance” m.m.). [person4] vurderede dog umiddelbart, at køb af jord i nærheden var meget vanskeligt.

Den anden mulighed er at reducere maskinkapaciteten. Det kan gøres ved at sælge eller erstatte maskiner. Det vil givetvis medføre en større arbejdsindsats, men det vil næppe nødvendiggøre ekstra ekstern arbejdskraft. Det vurderes, at det ikke væsentligt vil reducere dyrkningssikkerheden, høstudbytter eller salgsværdien. Fremtidige ny- og reinvesteringer må i sagens natur også begrænses.

Det vurderes ligeledes, at bedriftens afgrødesammensætning, driftsledelse, afsætningsmuligheder m.m. har et potentiale, som – såfremt de skitserede tiltag mht. kapacitetsudnyttelse eller lignende følges – kan betyde, at landbrugsvirksomhedens driftsresultat efter driftsmæssige afskrivninger, det vil sige før renter, på længere sigt kan give et resultat omkring 0 eller blive overskudsgivende. Det vurderes, at [person4] fagligt er i stand til at foretage nødvendige tiltag.

Konklusionen er derfor, at der er udsigt til, at bedriften på længere sigt kan give et resultat omkring 0 eller til at blive overskudsgivende, men at det forudsætter driftsmæssige tilpasninger eller forandringer, som dog er realistiske.

Spørgsmål 4:

Skønsmanden bedes efter besigtigelse af landsbrugsvirksomheden, gennemgang af de fremsendte bilag samt hvilket som helst andet regnskabs/bilagsmateriale skønsmanden måtte ønske at gennemgå, redegøre for udviklingen i landbrugsvirksomhedens driftsresultat efter driftsmæssige afskrivninger, det vil sige før renter, fra 2004 og fremefter.

Svar på spørgsmål 4:

Svaret på spørgsmål 4 tager udgangspunkt i skatteregnskaberne for perioden 2004-15. I tabel 2 fremgår væsentlige poster og nye nøgletal for alle årene i perioden.

...

Tabellen viser, at der i alle årene har været negative resultater efter skattemæssige afskrivninger og renter. Resultatet af landbrugsvirksomheden (ekskl. udlejning og anden indtjening) før skattemæssige afskrivninger og renter har været positiv i alle årene på nær 2006.

Resultater eller regnskabsposter i enkelt-år skal tolkes ved varsomhed, idet vejrlig, plantesygdomme, markedspriser, oplagring m.m. kan have stor påvirkning, og uden at det skyldes drifts- eller ledelsesmæssige forhold.

Efter 2012 er der sket en forbedring af resultatet af landbrugsvirksomheden før afskrivninger og renter, jf. figur 2.

Figur 2. Nøgletal for landbrugsvirksomheden 2004-2015.

...

Figuren viser også, at der har været betydelige skattemæssige afskrivninger hvert år (i gennemsnit knap 150.000 kr. pr. år).

Ud fra tabel 2 kan det også beregnes, hvor store afskrivningerne må være, for at der kan opnås mindst et 0-resultat efter afskrivninger men før renter – se figur 3.

...

Som det fremgår af figuren, skulle de driftsmæssige afskrivninger være relativt små, for at der kunne opnås mindst et 0-resultat.

Det er ikke muligt eksakt at fastlægge de driftsmæssige afskrivninger for hele perioden 2004-15, da der ikke er adgang til alle oplysninger om værdi, alder m.m. for maskiner og inventar i perioden. Det er derfor antaget, at forholdet mellem skattemæssige og driftsmæssige afskrivninger i slutningen af perioden (hvor de driftsmæssige afskrivninger kan beregnes med større sikkerhed) er det samme i hele perioden, og at de driftsmæssige afskrivninger herefter kan beregnes ud fra skattemæssige afskrivninger gange en faktor. Dette er i sagens natur en tilnærmelse, som skal bruges med forbehold. Da datagrundlaget for at kunne beregne driftsmæssige afskrivninger for hele perioden ikke findes, er denne tilnærmede metode dog en måde, hvorpå rammerne for udviklingen kan skitseres.

Udviklingen i landbrugsvirksomhedens driftsresultat efter estimerede driftsmæssige afskrivninger, men før renter er vist i figur 4.

Figur 4. Landbrugsvirksomhedens driftsresultat efter estimerede driftsmæssige afskrivninger, men før renter.

...

Anm. De driftsmæssige afskrivninger er estimerede ud fra forholdet mellem driftsmæssige og skattemæssige afskrivninger sidst i perioden

Principperne bag beregningerne af de driftsmæssige afskrivninger fremgår af svar på spørgsmål 5.

Som det fremgår af figuren, har det generelt set over hele perioden ikke været muligt at opnå et driftsresultat på 0 eller derover efter skattemæssige afskrivninger.

Spørgsmål 5:

Skønsmanden bedes, efter besigtigelse af landbrugsvirksomheden, gennemgang af de fremsendte bilag samt hvilket som helst andet regnskabs/bilagsmateriale skønsmanden måtte ønske at gennemgå, redegøre for hvilke driftsmæssige afskrivningssatser for de enkelte bygninger, som efter skønsmanden vurdering er de mest korrekte afskrivningssatser for 2004 og fremefter. Alene stuehus og 1 garageplads benyttes ikke erhvervsmæssigt som led i landbrugsvirksomheden.

Svar på spørgsmål 5:

I dette svar begrundes principperne bag afskrivninger af både bygninger og maskiner og inventar, da det er grundlaget for besvarelse af efterfølgende spørgsmål.

De driftsmæssige afskrivninger opgøres som den værdiforringelse, som bygninger og driftsmidler undergår som følge af slid og ælde. De driftsmæssige afskrivninger afhænger således af skøn over aktivernes stand, alder, levetid, vedligeholdelse, anvendelse m.m.

I skatteregnskabet kan det ses, at de årlige vedligeholdelsesomkostninger er betydelige. Det kan antyde, at aktivernes levetid er relativt lang – og/eller at nogle af vedligeholdelsesomkostningerne nærmere kan betragtes som forbedringer, som kunne aktiveres.

Anskaffelsestidspunkterne (købsår) er oplyst for de fleste driftsaktiver, og for de uoplyste anskaffelsestidspunkter er der anvendt de gennemsnitlige anskaffelsestidspunkter for de øvrige aktiver. Anskaffelsespris og forventet levetid er endvidere opgjort og skønnet af [person4]. Værdierne er baseret på oplyste tal, jf. tabel 3.

Tabel 3. Maskinliste Kausbjerggård 2016

Kilde: [person4], Bilag 25.

Den forventede levetid er af [person4] angivet til i gennemsnit 23 år – fra købstidspunkt. Da en ikke uvæsentlig del af maskinerne er købt som brugt, er der derfor forudsat en endnu længere levetid. På den ene side er forventede levetider på op til 30 år i gennemsnit for maskiner og inventar en unormalt høj alder. På den anden side må den løbende slitage anses for at være begrænset, idet kapaciteten er meget stor, og den tidsmæssige anvendelse pr. år vil derfor være relativt begrænset. Det vurderes også, at den løbende vedligeholdelse og pasning er god, hvilket også kan forlænge levetiden.

For driftsaktiverne (maskiner og inventar) skønnes derfor en gennemsnitlig levetid på 15 år.

Bygningsmassen består af både meget gamle og næsten nye bygninger. Udnyttelsesgraden og slid-belastningen varierer også betydeligt fra bygningsaktiv til bygningsaktiv. Både nye og ældre bygninger er godt vedligeholdte, og den løbende slitage vurderes i gennemsnit at være relativt lille som følge af anvendelsesformen. Der er eksempelvis ingen husdyr, hvilket ellers kunne have reduceret levetiden for bygningsmassen. Der er gennem de senere år gjort en indsats for at istandsætte ejendommen, hvilket alt andet lige må forventes at forlænge levetiden.

En gennemsnitlig levetid på 30 år vurderes derfor at være rimelig og at afspejle bygningsmassens stand, alder, levetid, vedligeholdelse, anvendelse m.m.

Spørgsmål 6:

Skønsmanden bedes redegøre for, hvilken betydning konjunkturudsving i forhold til omkostninger til indkøb af såsæd, gødning m.v., samt udsving i afsætningspriser har haft på landbrugsvirksomhedens resultat. Skønsmanden bedes oplyse, hvorvidt konjunkturudsving har indgået i besvarelsen af ovenstående spørgsmål, samt hvorvidt landbrugsvirksomhedens driftsresultat efter driftsmæssige afskrivninger, det vil sige før renter, efter hans vurdering efter korrektion for konjunkturudsvinget har udsigt til på længere sigt at give et resultat omkring 0 eller til at blive overskudsgivende.

Svar på spørgsmål 6:

Generelt er landbruget underlagt betydelige udsving i både høstudbytter og priser over tid. I takt med afviklingen af EU’s markedsprisstøtte er landbruget blevet mere direkte afhængig af verdensmarkedspriserne. Denne udvikling startede i begyndelsen af 1990’erne, og tidligere tiders relativt stabile priser er ny blevet afløst af en langt større prisustabilitet og prisuforudsigelighed. Figur 5 illustrerer dette, da den viser de månedlige landmandspriser på hhv. maltbyg og rødsvingel – to relevante afgrøder i denne sammenhæng – for perioden 2004-2016.

Figur 5. Udvikling i landmænds salgspriser på maltbyg og rødsvingel, 2004-16

...

På det seneste har globale fødevarekriser været medvirkende til både øget prisustabilitet og overvurderede skøn for den langsigtede prisudvikling.

Den ustabile prisudvikling har også foranlediget en tro på, at ”man kan tjene penge ved at kunne opbevare afgrøderne (kornet) i en længere periode for derved at sælge dem, når priserne var mest fordelagtige”. Det er korrekt, at man i mange tilfælde kan få en merpris ved at opbevare kornet i en kortere periode efter høst, men det er tvivlsomt, om mere spekulative oplagringer over én eller flere høstsæsoner er profitabelt på længere sigt. Det er yderst vanskeligt at forudsige prisudviklingen flere år frem, da en række tilfældige forhold (herunder især klimaet) påvirker den globale produktion og dermed også prisudviklingen.

Da der samtidig ikke er garanti for, at lave høstudbytter modsvares af høje priser, kan der være markante udsving i produktionsværdien fra år til år, uden at landmanden har afgørende indflydelse herpå. Som det ses af figur 6, har der været betydelige udsving i høstudbytterne for byg og rødsvingel i perioden – selv for landsgennemsnittet.

Figur 6. Gennemsnitlige høstudbytter for byg (vinterbyg) og rødsvingel i Danmark, 2004-2015

...

De gennemsnitlige årlige udsving var på 16 og 8 pct. for hhv. rødsvingel og vinterbyg. På de enkelte landbrug har udsvingene sandsynligvis været betydeligt større.

Det viser, at landbrugene har været udsat for betydelig usikkerheder og udsving på grund af udvikling i både priser og høstudbytter i perioden. Det gennemsnitlige årlige driftsresultat for alle heltidsbedrifter i gennemsnit i Danmark har således varieret fra -400.000 kr. til + 800.000 kr. i perioden 2007-2014, jf. figur 7.

Figur 7. Gennemsnitligt driftsresultat for heltidsbedrifter, 1.000 kr.

...

Plantebedrifterne i Danmark har derfor også haft markante udsving i deres indtjening i perioden. Som eksempel har resultat af primær drift for plantebrug med 2 helårsarbejdere og derover varieret fra 552.000 kr. til 1.879.000 kr. i perioden 2010-2015, jf. tabel 4.

Tabel 4. Udvalgte nøgletal for plantebrug med 2 helårsarbejdere og derover, 1.000 kr. pr. bedrift

Det er nødvendig at tage højde for disse viste udsving i priser og høstudbytter ved en vurdering af enkelt-bedrifters driftsøkonomiske situation. Indtjening i enkelt-år er ikke nødvendigvis retvisende for den langsigtede indtjening. Dertil kommer, at tiltag med henblik på at reducere den fremtidige usikkerhed (vandingsmuligheder, oplagringskapacitet, sikring af rettidig høsttidspunkt, kontraktproduktion m.m.) kan være fordelagtige på længere sigt. De senere år har været præget af dels udfasningen af den traditionelle markeds- og landbrugspolitik i EU, dels 2 fødevarekriser med meget ustabile priser. Begge dele har bidraget til en stor markeds- og indtjeningsusikkerhed.

Landbruget vil dog også fremover være underlagt en betydelig risiko og usikkerhed, som vil medføre svingende konjunkturer.

De viste usikkerheder mht. både priser og høstudbytter vil i vid udstrækning også være gældende for de individuelle landbrugsbedrifter. Markedspriserne er i høj grad de samme for alle landmænd, og derfor påvirker prisustabiliteten identiske landmænd næsten ens. Nogle bedrifter kan være mere eller mindre påvirket af klimaet (f.eks. tørke), og afgrødesammensætningen, husdyrproduktion m.m. kan også reducere eller forstærke betydningen af ustabilitet. Endeligt kan også oplagring være en måde, hvorpå de negative effekter af prisustabiliteten kan begrænses.

Ikke kun salgspriser men også input-priser varierer over tid og kan derved bidrage til øget ustabilitet. Der vurderes dog, at salgspriserne har været en langt større kilde til ustabilitet end faktorpriserne for den pågældende bedrift i den viste periode.

Svaret er derfor, at konjunkturudsving har indgået i besvarelsen af ovenstående spørgsmål. Svaret på spørgsmålet om udsigterne for driftsresultatet er givet i svar på spørgsmål 3, hvor der er taget hensyn til effekter af konjunkturudsving.

Spørgsmål 7:

Skønsmanden bedes redegøre for hvilken litteratur eller andre hjælpemidler, der har indgået i grundlaget for besvarelsen af ovennævnte spørgsmål.

Svar på spørgsmål 7:

Danmarks Statistik (2016): Statistikbanken

Hansen, Henning Otte (2013): Food Economics – Industry and Markets. Routledge IFRO (2015): Landbrugets økonomi 2015 http://[...dk].pdf

Landbrug og Fødevarer (flere årgange): Prisdatabasen (elektronisk)

OECD-FAO (2016): Agricultural Outlook 2016-2025

Seges (flere årgange): Håndbog for driftsøkonomi

...

IA. Syns og skønsmanden bedes give en vurdering af hvilke driftsmæssige afskrivninger der vil være normale og hensigtsmæssige i indkomstårene 2010 - 2013. Der skal angives en procent og et beløb. Herefter opstilles de driftsmæssige resultater for årene ud fra de indtægter og udgifter som skønsmanden finder måtte henhøre til landbrugsvirksomheden. Herefter bedes skønsmanden redegøre for om der ved udgangen af indkomståret 2013 var udsigt til, at hele landbrugsvirksomheden inkl. dyr ville have udsigt til at opnå et driftsresultat efter afskrivninger og før renter på omkring kr. 0

Svar på spørgsmål IA

For årene 2010-2013 antages følgende driftsmæssige afskrivninger:

Begrundelsen herfor er bl.a.:

Der er en diskussion om, hvorvidt nogle udgifter henfører til landbrugsvirksomheden, som således vil påvirke resultatet. Der er usikkerhed om bl.a. avis- og jagtomkostninger. Det vurderes, at en driftsleder på et landbrug i en sådan omstillingsproces kan have fagligt udbytte af et avisabonnement. Når der fokuseres mere på special- og højværdiafgrøder kan det være værdifuldt at være orienteret om markedsudvikling, virksomheder på området, prisudvikling m.m.

Skadedyr i form af duer og hjorte er ikke noget ukendt fænomen i landbruget, og der er eksempler på betydelige skader. I dette konkrete tilfælde er der dog behov for en nærmere vurdering af det potentielle skadesomfang.

Det vurderes dog, at disse mulige ændringer (afvigelser) er så begrænsede, at de ikke vil få nogen betydning for besvarelsen. Der tages derfor udgangspunkt i de af SKAT beregnede ændringer. De økonomiske resultater efter ændringer og beregnede driftsmæssige afskrivninger fremgår herefter af tabel 5.

Tabel 5. Økonomiske resultater efter ændringer og beregnede driftsmæssige afskrivninger, 2010-2013 (kr.)

En vurdering ved udgangen af indkomståret 2013 må tage udgangspunkt i en længerevarende udvikling, idet der kan være indtruffet tilfældige forhold (positive eller negative), som ikke vil være gældende på lidt længere sigt. Ved en vurdering af udsigten til at opnå et driftsresultat efter afskrivninger og før renter på omkring kr. 0 indgår bl.a. følgende forhold:

Ved en vurdering af udviklingen i årene frem til ultimo 2013 var der således – alt andet lige – ikke umiddelbart (på kort sigt) udsigt til, at hele landbrugsvirksomheden ville opnå et driftsresultat efter afskrivninger og før renter på omkring kr. 0.

...

Spørgsmål 8

Fastholder skønsmanden på baggrund af ovenstående, at levetiden for bygninger og maskiner for en mindre bedrift som [person4]s uden husdyr, skal fastsættes svarende til større bedrifter med en levetid på 30 for for driftsbygninger og 15 år for maskinerne?

Skønsmanden bedes begrunde sit svar.

Svar på spørgsmål 8

Der argumenteres i spørgsmålet for, at der ud fra et forsigtighedsprincip skal foretages afskrivninger på landbrugsbygningerne ud fra en levetid på 40 år – mod 30 år i syns- og skønsrapporten. Ved et forsigtighedsprincip vurderes det, at der skal tages højde for ekstra risici og usikkerheder. Det kan være i form af behovet for nyt tag m.m. Hvis der lægges større vægt på et forsigtighedsprincip, bør afskrivningsperioden derfor reduceres. Argumentationen i det supplerende spørgsmål kan derfor ikke accepteres.

Det er korrekt, at forhold som husdyrhold eller ej samt maskinernes anvendelse kan have betydning for valg af afskrivningsperiode. Andre forhold spiller imidlertid også ind, herunder ikke mindst alder og teknologisk forældelse. Der bør også være en vis balance mellem på den ene side afskrivningsperiode og på den anden side løbende vedligeholdelse. Hvis afskrivningsperioden forlænges, vil der – alt andet lige – være flere løbende vedligeholdelsesomkostninger.

Som det også er nævnt i første rapport, var det ikke muligt eksakt at fastlægge de driftsmæssige afskrivninger for hele perioden 2004-15, da der ikke var adgang til alle oplysninger om værdi, alder m.m. for maskiner og inventar i perioden. Det blev derfor antaget, at forholdet mellem skattemæssige og driftsmæssige afskrivninger i slutningen af perioden (hvor de driftsmæssige afskrivninger kan beregnes med større sikkerhed) var det samme i hele perioden, og at de driftsmæssige afskrivninger herefter kunne beregnes ud fra skattemæssige afskrivninger gange en faktor. Det var således de driftsmæssige afskrivninger i starten af 2004-15-perioden, som skulle estimeres. Det vurderes, at der er foretaget et rimeligt skøn.

Bygningsmassen og maskinbestanden har varierende alder og vedligeholdelsesstand m.m., hvilket er helt naturligt. Der er samtidig en række forhold, som taler for en kortere eller længere afskrivningsperiode. Ud fra besigtigelsen ved syns- og skønsmødet samt på grundlag af det modtagne materiale vurderes det således i dette konkrete tilfælde, at en række specifikke forhold taler for en hhv. kortere eller længere afskrivningsperiode, og dermed fastholdes de oprindelige driftsmæssige afskrivningsperioder.

Spørgsmål 9

Finder skønsmanden efter besvarelse af spørgsmål 8 og under hensyntagen til de indarbejdede oplysninger i bilag 31 om de driftsmæssige afskrivninger for perioden 2004-2015 m.v., at [person4]s landbrugsvirksomheds driftsresultat efter driftsmæssige afskrivninger, men før renter – i hvert fald fra indkomståret 2011 – har givet eller har udsigt til at give et resultat omkring 0 kr. eller til at blive overskudsgivende.

Skønsmanden bedes begrunde sit svar.

Svar på spørgsmål 9

Da de oprindeligt vurderede driftsmæssige afskrivningsperioder og -principper fastholdes, ændrer dette forhold isoleret set ikke ved besvarelsen af spørgsmålet. Der var også i den oprindelige besvarelse taget højde for efterjusteringer foranlediget af SKAT, jf. bilag 1. Det er forudsat – og bekræftet – at efterjusteringerne er endelige, og det forudsættes, at der ikke er yderligere latente justeringer.

Dette spørgsmål vedrører perioden 2011-2015, mens et næsten tilsvarende spørgsmål i den oprindelige rapport vedrørte perioden 2004-15. Perioden 2011-2015 har udvist en positiv tendens, og et år med positivt resultat, om end der ikke samlet set over perioden er et positivt resultat efter driftsmæssige afskrivninger.

Såfremt tendensen for perioden 2011-2015 er vedvarende, vil den resultere i et positivt resultat efter driftsmæssige afskrivninger. Det vurderes dog, at forbedringerne i et væsentligt omfang skyldes midlertidige forhold, herunder bl.a. markedsforhold, som ikke – alt andet lige – kan forventes at kunne fortsætte endsige forlænges. Under syns- og skønsmødet blev der også efterspurgt konkrete tiltag m.m., som yderligere kunne forbedre driftsøkonomien i bedriften. Her var svaret, at man kun kunne afvente bedre afregningspriser (markedspriser), hvilket også lægger en dæmper på forventningerne til den fremtidige indtjening.

Som det også blev anført under spørgsmål 3, er der kun udsigt til, at bedriften vedvarende og på længere sigt kan give et resultat omkring 0 eller til at blive overskudsgivende efter driftsmæssige afskrivninger, såfremt der foretages driftsmæssige tilpasninger eller forandringer, som dog er realistiske.

Spørgsmål 10

Hvilken betydning har skønsmanden tillagt besvarelsen af spørgsmål 9, at bedriften fra 2010 og årene efter blev omlagt til højværdiafgrøder, hvilket har slået økonomisk igennem fra 2011 og fremefter.

Skønsmanden bedes begrunde sit svar.

Svar på spørgsmål 10

Der er i besvarelserne af spørgsmålene taget højde for alle relevante forhold, herunder også den delvise omlægning til højværdiafgrøder. Det er også anerkendt, at en mindre vægtning på lavværdiprodukter og ”bulk-produkter” samt større vægt på mere videnbaserede og mere teknologikrævende afgrøder kan være en positiv udvikling. Det skal også bemærkes, at der ofte vil være en større eller mindre indkøringsperiode, før de samlede gevinster herved er opnået. En omlægning kan imidlertid være vanskelig, hvis der på én gang er tale meget specialiserede afgrøder med behov for specielle maskiner, samtidig med at der ikke kan udnyttes tilstrækkelige stordriftsfordele.

Derudover er der også en risiko for, at specialmaskiner til højværdiafgrøder har en hurtigere teknologisk forældelse, hvilket der også skal tages højde for i rentabilitetsberegningerne og ved fastlæggelse af afskrivningsperioden.

Som det også blev fremhævet under svar på spørgsmål 9, har perioden 2011-2015 udvist en positiv tendens, og omlægningen til højværdiafgrøder har en sandsynlig effekt, om end det alternative scenarie af gode grunde er ukendt. Når der er et ønske om at begrænse egen arbejdsindsats via investeringer (jf. oplysninger på syns- og skønsmødet), kan det imidlertid være problematisk eller udfordrende at satse mere på højværdiafgrøder, da det i vid udstrækning kræver flere ressourcer i form af både maskiner og arbejdskraft.

Derudover henvises der til svaret på spørgsmål 10.

Spørgsmål 11

Arbejdet med højværdiafgrøderne kan til tider fodre, at der handles meget hurtigt, f.eks. er det en nødvendighed at der kan høstes både hvidkløver og spinatfrø, den første gang afgrøden er tjenlig (Tør og moden).

Begge afgrøder er ekstremt spildsomme (Frøet sidder løst og falder af), hvis der kommer regn, blæst og eller efterfølgende påvirkninger i kombination af disse elementer.

Da der er tale om mindre arealer, vil og kan en maskinstation ikke køre udrykningskørsel for at bjerge et sådan areal, hvorfor det er en absolut nødvendighed, at have egen mejetærsker til sådanne specielle frøafgrøder.

Der er meget fordelagtigt indkøbt en ældre, solid og absolut funktionsdygtig mejetærsker (Kun den 2. Mejetærsker på bedriften, da den tidligere brændte), som kan holde mange år – givet resten af [person4]s aktive landbrugstid. Værdien af mejetærskeren i dag, er højere end den indkøbte værdi og er derfor en absolut god investering i rettidig omhu.

Fastholder skønsmanden i det lys og henset til artiklen i bilag 40, at [person4] s maskinpark er for stor?

Skønsmanden bedes begrunde sit svar.

Svar på spørgsmål 11

Det fastholdes, at maskinparken er for stor. Svaret kan også vendes om, så at arealet er for lille og afgrødemængderne er for små til den eksisterende kapacitet. Spørgsmålet om optimal maskinkapacitet afhænger af en række forhold, herunder dyrkningssikkerhed, værdien af høsten, kapacitetsudnyttelse, klimavariationer, de konkrete maskiners anvendelse (anvendelse af nogle maskiner er mindre afhængig af vejret) m.m. Maskinkapaciteten bliver ikke udnyttet optimalt – selv under hensyn til de særlige dyrkningsbetingelser for højværdiafgrøder. På syns- og skønsmødet blev det foreslået, at landbrugsarealerne blev øget, eller at maskinkapaciteten blev udnyttet bedre via ”maskinstationsarbejde”, hvilket blev afvist.

Det erkendes, at et af målene med bedriften er at begrænse arbejdsindsatsen, og at dette kan nødvendiggøre en relativt større maskinkapacitet. Med en begrænsning i arbejdsindsatsen er der en større risiko for, at maskinkapaciteten bliver for stor, og at bedriften bliver urentabel.

Der er taget højde for, at højværdiafgrøder ofte kræver en særlig indsats, og at det rette tidspunkt samt opbevarings- og tørringsmuligheder m.m. skal være optimale. En for sen høst kan medføre en stor nedgang i både mængde og værdi, og derfor kan det være nødvendigt med en relativt stor maskinkapacitet. Dette kan dog i sig selv ikke være altafgørende for maskinkapaciteten og maskininvesteringerne. Hvis arealerne med højværdiafgrøder er små, eller hvis de kræver flere forskellige specialiserede maskiner, kan de ikke nødvendigvis forrente store investeringer i specialmaskiner. Valg af højværdiafgrøder er ikke altid det optimale valg, da det også afhænger udnyttelse af stordriftsfordele, arbejdsindsats, eksisterende maskinkapacitet m.m. Hvis disse forhold er negative, kan et ekstensivt lavomkostningslandbrug være et bedre alternativ.

Når der i spørgsmålet fremhæves en mejetærsker, er det dog et eksempel på en landbrugsmaskine, som kan anvendes til flere afgrøder – også ikke-specialafgrøder – og derfor er det alt andet lige nemmere at forrente en maskine, som har en bredere anvendelsesmulighed.

Spørgsmål 12

Er skønsmanden på baggrund af de faktiske afregningspriser for 2011-2015/16 enig i, at uanset der er mindre prisvariation, som skyldes prisniveauet sortsmæssigt ifht. normaludbytte, så har der været tale om et stabilt prisniveau for ovennævnte tre afgrøder i denne periode?

Såfremt skønsmanden ikke måtte være enig heri, bedes skønsmanden redegøre herfor.

Svar på spørgsmål 12

Nej, jeg er uenig i, at ”der er mindre prisvariation, som skyldes prisniveauet sortsmæssigt ifht. normaludbytte”.... Prisvariationen over tid skyldes flere forhold, og der er ikke udelukkende tale om sortsmæssige forhold. Når det gælder prisdannelsen på korn – som i denne sammenhæng kan sammenlignes med en græsfrøafgrøder – kan der identificeres mere end 25 faktorer, som påvirker kornpriserne (Hansen, 2013), så det vil være misvisende blot at pege på én forklaring på prisvariationer. Set i et lidt længere tidsperspektiv, er der en betydelig prisvariation, når det netop gælder græs- og kløverfrø. Det kan også ses, at på markfrø-området er lagrenes størrelse en af de vigtigste årsager til prisudviklingen.

Hvis lagrene er store, er der en stødpude på markedet, som holder priserne nede. Aktørerne på markedet ved, at hvis der er tegn på prisstigninger, kan man trække på lagrene og dermed øge udbuddet.

Omvendt vil små lagre altid medføre prisstigninger. Man har ikke den sædvanlige stødpude til at udligne prisudsving, og det vil presse priserne opad. Udviklingen gennem de seneste mange år illustrerer tydeligt dette, jf. figur 1.

Figur 1. Lagre og priser på markfrø (svingel) i Danmark

...

Figuren viser også, at priserne har været relativt høje og stabile siden 2011/12, hvilket kan forklares med tilsvarende lave lagre. Figuren understreger også, at lagrenes størrelse og priserne ser ud til at korrelere.

Prisniveauet siden 2011/12 har ligget betydeligt over den historiske tendens, jf. figur 2.

Figur 2. Priser på markfrø (svingel) i Danmark: Årsgennemsnit og langsigtet tendens

...

Det indikerer, at en forudsætning om fortsættelse af det nuværende prisniveau endsige forventninger om markante prisstigninger kan være behæftet med betydelig usikkerhed.

Endeligt skal det nævnes, at stabile priser ikke er ensbetydende med en stabil indtjening. Der er i litteraturen adskillige eksempler på, at ustabile priser bidrager til en indtjeningsstabilitet. Det skyldes, at udbud og priser i mange tilfælde varierer modsat hinanden: Et lille udbud medfører – alt andet lige – prisstigninger, og dermed udjævnes indtjeningen (produktion gange pris) mere. Især for specialafgrøder med en stor international markedsandel og relativt store udsving i produktionen fra år til år.

Spørgsmål 13

Skønsmanden har i sin besvarelse af spørgsmål 4 og 9 (så vidt ses) taget udgangspunkt i de af skønsmanden skønsmæssigt opgjorte driftsmæssige afskrivninger.

[person4]s revisor har i bilag 31 og 44 beregnet resultatet af landbrugsvirksomheden ud fra de faktiske afskrivninger ved en levetid på 15 år for landbrugsmaskiner/driftsmidler og 30 år for bygninger samt med korrektion de dele af SKATs afgørelse i bilag 1, der ikke er påklaget til Skatteankestyrelsen.

Forskellen på de to opgørelser i bilag 31 og 44 er, at:

Det er [person4]s opfattelse, at hverken driftsmidlerne eller bygninger historisk har mistet deres værdi fuldstændigt efter afskrivningsforløb på 15 hhv. 30 år.

[person4] henviser vedrørende driftsmidlerne til f.eks. bilag 36-40.

For driftsbygningerne henviser [person4] til skattemyndighedernes vurdering af bygningernes værdi, herunder værdien af driftsbygningerne. Vurderingerne er foretaget på baggrund af ejendommens værdi i handel og vandel, såfremt købesummen skulle erlægges kontant, jf. vurderingslovens § 6. Den senest tilkomne driftsbygning på landbrugsejendommen er hallen fra 2000, jf. besvarelsen af spørgsmål 1. Opgørelserne af driftsbygningernes værdi er derfor foretaget fra 2000/2001. Driftbygningernes handelsværdi kan, som det fremgår, beregnes ud fra de øvrige vurderingsoplysninger – år for år. Der henvises til bilag 45-45e, hvortil det skal bemærkes, at opgørelsen af driftsbygningernes værdi i bilag 45 er opgjort ud fra den faktiske værdi i handel og vandel, mens opgørelsen af driftsbygningernes værdi i bilag 45d er samme værdier som i bilag 45, blot er værdierne indekseret og dermed ”renset” for prisudviklingen.

Spørgsmål 13a-c:

Spørgsmål 13a

Det er på den baggrund [person4]s opfattelse, at der for såvel driftsbygningerne som landbrugsmaskinerne generelt må antages at være en restværdi efter de af skønsmanden skønnede afskrivningsforløb på hhv. 15 år for maskiner/driftsmidler og 30 år for bygninger?

Skønsmanden bedes oplyse, om skønsmanden er enig eller uenig heri?

Såfremt skønsmanden måtte være uenig heri, bedes skønsmanden redegøre nærmere herfor.

[person4]s revisor har i bilag 31 opgjort restværdien til 20 pct.

Såfremt skønsmanden er enig i, at der efter det af skønsmanden skønnede afskrivningsforløb vil være en restværdi, er skønsmanden så enig i, at denne kan opgøres til 20 pct., som gjort af revisor?

Såfremt skønsmanden måtte være uenig heri, bedes skønsmanden redegøre nærmere herfor samt fremkomme med en begrundet redegørelse for, hvilken restværdiprocent, skønsmanden måtte finde, er den korrekte.

Spørgsmål 13a

Det er på den baggrund [person4]s opfattelse, at der for såvel driftsbygningerne som landbrugsmaskinerne generelt må antages at være en restværdi efter de af skønsmanden skønnede afskrivningsforløb på hhv. 15 år for maskiner/driftsmidler og 30 år for bygninger?

Skønsmanden bedes oplyse, om skønsmanden er enig eller uenig heri?

Såfremt skønsmanden måtte være uenig heri, bedes skønsmanden redegøre nærmere herfor.

[person4]s revisor har i bilag 31 opgjort restværdien til 20 pct.

Såfremt skønsmanden er enig i, at der efter det af skønsmanden skønnede afskrivningsforløb vil være en restværdi, er skønsmanden så enig i, at denne kan opgøres til 20 pct., som gjort af revisor?

Såfremt skønsmanden måtte være uenig heri, bedes skønsmanden redegøre nærmere herfor samt fremkomme med en begrundet redegørelse for, hvilken restværdiprocent, skønsmanden måtte finde, er den korrekte.

Svar på spørgsmål 13a

Svaret på dette spørgsmål tager udgangspunkt dels de valgte principper bag afskrivningen, dels den konkrete sag vurderet ud fra syn og bilag.

De driftsmæssige afskrivninger opgøres som den værdiforringelse, som bygninger og driftsmidler undergår som følge af slid og ælde. De driftsmæssige afskrivninger afhænger således af skøn over aktivernes stand, alder, levetid, vedligeholdelse, anvendelse m.m.

Når det gælder værdiforringelse som følge af ælde, skal der også tages hensyn til en evt. teknologisk forældelse. Nye landbrugsmaskiner og nyt inventar kan indeholde teknologi, som gør, at ældre investeringer hurtigere bliver relativt udkonkurreret og dermed værdiløse. Det kan være tilfældet med marksprøjter, hvor ny teknologi gør ældre maskiner ikke-konkurrencedygtige. Omvendt er der også bygninger (lagerrum, garager m.m.), som ikke indeholder væsentlig teknologi, og som derfor ikke opnår samme hurtige teknologiske forældelse.

Selv om der i de fleste tilfælde er behov for individuelle skøn og vurderinger, er der også nogle mere generelle vejledninger, principper og standarder. Dansk Landbrugsrådgivning (det nuværende SEGES) nævner i deres bog ”God regnskabspraksis i DLBR” en række anbefalinger. DLBR anbefaler således lineære afskrivninger, fordi denne afskrivningsmetode typisk afspejler aktivets værdiforringelse. Den lineære afskrivning beregnes som afskrivningsgrundlaget divideret med den forventede restlevetid (antal år). Derudover præsenteres anbefalinger vedrørende afskrivningsperiode for forskellige landbrugsaktiver, jf. tabel 1.

Tabel 1. Afskrivningsperiode for materielle anlægsaktiver.

Kilde: God regnskabspraksis i DLBR. 2010 – samt egne beregninger http:// [...dk].pdf

Andre kilder når frem til afskrivningsperioder af samme størrelsesorden.

Såfremt der er tale om meget forskelligartede aktiver inden for f.eks. gruppen at markmaskiner, vil det være relevant at operere med individuelle levetider, idet slitage og teknologisk m.m. kan være meget forskellig fra maskine til maskine. Der kan her være tale om betydeligt kortere eller længere afskrivningsperioder end de anførte.

Det skal understreges, at gamle bygninger, der ikke skal genanskaffes, og som er uden nytteværdi, ikke skal afskrives, men tages helt ud af afskrivningsgrundlaget. Det afgørende er, hvor lang den økonomiske levetid er - ikke hvor mange år det pågældende aktiv kan holde. Levetiderne skal således fastsættes i forhold til, hvor lang tid bygningerne antages at være egnet til at tjene landbrugsdriften (den økonomiske levetid) og ikke i forhold til, hvor lang en periode bygningerne rent fysisk kan holde. Den teknologiske udvikling samt ændringer i opstaldningsforhold m.v. spiller altså ind, når levetiderne vurderes.

Det betyder dermed også, at værdiansættelser ud fra handelsværdi eller skattemyndigheders værdiansættelser m.m. ikke nødvendigvis er retningsgivende for det reelle afskrivningsgrundlag.

Også landmandens målsætninger med bedriften og bygningerne er en vigtig del af overvejelserne, når afskrivningsforløbet på nye og ældre bygninger fastlægges.

Mens DLBR/SEGES anbefaler lineære afskrivninger med de ovenfor nævnte anbefalede afskrivningsperioder, kan man alternativt vælge en saldo-metode. Man kan også vælge en metode baseret på en kortere afskrivningsperiode og med restværdiopgørelse.

I dette tilfælde opereres der med en gennemsnitlig afskrivningsperiode på 15 år på inventar og maskiner. Det er sket ud fra en konkret skønsmæssig vurdering af aktiverne, men med reference til ovenstående generelle principper og metoder. Hvis der skulle indregnes en restværdiopgørelse, ville det indebære en tilsvarende tilpasning af afskrivningsperioden, såfremt de nævnte afskrivningsprincipper skal fastholdes og forsvares. Ud fra en samlet vurdering og et skøn over aktiverne, deres forventede økonomiske levetid, vedligeholdelse m.m. fastholdes derfor skøn, opgørelsesprincipper og resultaterne heraf.

Spørgsmål 13b

Udgår

Spørgsmål 13c

Såfremt skønsmanden finder, at der er grundlag for at ændre den i besvarelsen af spørgsmål 5 fastsatte afskrivningsprofil for driftsbygningerne, anmodes skønsmanden om at foretage en ny beregning af opgørelserne i bilag 31 og 44 og på baggrund heraf fremkomme med en fornyet og begrundet vurdering af, hvorvidt [person4]s landbrugsvirksomheds driftsresultat efter driftsmæssige afskrivninger, men før renter – fra indkomståret 2011 – har givet eller har udsigt til at give et resultat omkring 0 kr. eller til at blive overskudsgivende?

Såfremt skønsmanden ikke finder, at der er grundlag herfor, bedes skønsmanden begrunde sit synspunkt samt i stedet besvare spørgsmål 13d-f nedenfor.

Svar på spørgsmål 13c

Som det fremgår af svaret på spørgsmål 13a, finder jeg ikke grundlag for at ændre besvarelsen, og begrundelsen fremgår også heraf.

Spørgsmål 13d-f:

[person4] har som bilag 31 fremlagt et regneark, der er en videreudvikling af skønsmandens tabel 2 til besvarelsen af det oprindelige skønstema. Der er i opgørelsen til og med beregningen af ”resultatet før afskrivninger”, dvs. driftsregnskabet, foretaget korrektion som følge af SKATs afgørelse i bilag 1, fsva. de dele af afgørelsen, der ikke er påklaget til Landsskatteretten. Der er tale om følgende korrektioner vedrørende driftsregnskabet:

• Tabellen er ”renset” for tal, der ikke vedrører landrugsvirksomheden

• I Kontor/Administration er fra 2011-2015 fratrukket 5.000 kr./år, som vedrører udlejningsdelen

• I Driftens andel af biludgifter er fratrukket 50 pct. for 2011-2014, som vedrører udlejningsdelen

• Resultatet af SKATs afgørelse i bilag 1, side 24-25 for 2011-2013 er indarbejdet

Disse korrektioner er der enighed om mellem [person4] og SKAT.

Skønsmanden har i sin besvarelse af spørgsmål 4 anført, at det ikke er muligt eksakt at fastlægge de driftsmæssige afskrivninger for hele perioden 2004-2015.

[person4]s revisor har på den baggrund udarbejdet oversigter over de driftsmæssige afskrivninger for landbrugsvirksomhedens bygninger og driftsmidler, jf. bilag 32, 33 og 44. Forskellen på opgørelsen i bilag 32 og 33 henholdsvis bilag 44 er, at der i bilag 32 og 33 er indregnet en restværdi på 20 pct. ved udløbet af afskrivningsperioderne, mens dette ikke er tilfældet i bilag 44.

Der skal i bevarelsen af nedenstående spørgsmål bortses fra bilag 33.

Spørgsmål 13d

Skønsmanden bedes oplyse, hvorvidt skønsmanden er enig i [person4] revisors beregninger i bilag 32 og 44?

Såfremt dette ikke er tilfældet, anmodes skønsmanden om nærmere at begrunde, hvorfor han ikke er enig heri, samt foretage en fornyet/revideret beregning heraf.

Svar på spørgsmål 13d

Jeg er uenig i revisors vurderinger, metodemæssig anvendelse og dermed også beregninger, når det gælder bilag 32.

Som det er begrundet i tidligere svar, vil det ikke være konsistent at operere med en uændret afskrivningsperiode og samtidig tilføje en restværdi.

Når det gælder bilag 44, er jeg enig i de metodemæssige afskrivningsprincipper. Når det gælder de driftsmæssige afskrivninger på maskiner, er der en potentiel usikkerhed mht. tallene i de første år i perioden, det vil sige fra og med 2006. I denne periode er den oplyste maskinbestand og dermed de tilhørende driftsmæssige afskrivninger meget små, hvilket umiddelbart ikke stemmer overens med bedriftens historiske udvikling. Derfor vurderes det, at resultaterne for de første år i perioden usikre. Det vil derfor også påvirke eventuelle konklusioner vedrørende denne tidligere periode.

Bilag 44 indeholder imidlertid også skønnede eller estimerede værdiansættelser som grundlag for de beregnede driftsmæssige afskrivninger. Som fagligt udpeget syns- og skønsmand må man nødvendigvis basere vurderinger af afskrivninger på egne skøn, idet der skal foretages en vurdering af aktivernes værdi, forventede levetid, teknologiske forældelse, bygningernes egnethed til at tjene landbrugsdriften (den økonomiske levetid) m.m. Disse skøn kan ikke udelukkende baseres på eksterne opgørelser. I så fald skulle der drages konklusioner på metoder, data og skøn, som jeg er uenig i, hvilket jeg har begrundet. Jeg vil derfor henholde mig til de tidligere opgivne skøn for de driftsmæssige afskrivninger.

Spørgsmål 13e

[person4] har ud fra forudsætningerne i bilag 31, 32 og 44 beregnet resultater efter afskrivninger for landbrugsvirksomheden således:

Uden restværdi:

Med restværdi på 20 pct.:

Skønsmanden bedes oplyse, hvorvidt skønsmanden er enig i [person4]s talmæssige opgørelser overfor?

Såfremt skønsmanden ikke er enig i de talmæssige opgørelser, anmodes skønsmanden om, at redegøre nærmere herfor; samt fremlægge sin beregning af det efter skønsmandens opfattelse korrekt opgjorte resultat efter afskrivninger for perioden 2006-2015 for [person4]s landsbrugsvirksomhed.

Svar på spørgsmål 13e

Som begrundet tidligere er jeg uenig i anvendelse af restværdibegrebet med uændret afskrivningsperiode.

De i spørgsmålet beregnede resultater efter afskrivninger (med eller uden restværdiberegninger) er baseret på eksterne skøn for værdiansættelse. Som nævnt under foregående svar må en fagligt udpeget syns- og skønsmand nødvendigvis basere sine vurderinger af afskrivninger på egne skøn, idet der skal foretages en vurdering af aktivernes værdi, forventede levetid, teknologiske forældelse, bygningernes egnethed til at tjene landbrugsdriften (den økonomiske levetid) m.m. Disse skøn kan ikke udelukkende baseres på eksterne opgørelser.

Da der er en forskellig vurdering af aktivernes værdi og herefter også størrelsen på de driftsmæssige afskrivninger, m.m., er der også et forskelligt resultat efter afskrivninger. Derfor er jeg uenig i opgørelsen i spørgsmålet, og jeg må henholde mig til det skøn for driftsmæssige afskrivninger, som tidligere er præsenteret i tabel 5.

Spørgsmål 13f

Skønsmanden anmodes alt efter sin besvarelse af spørgsmål 13e, at oplyse hvorvidt han ud fra de to forskellige opgørelser finder, at [person4]s landbrugsvirksomheds driftsresultat efter driftsmæssige afskrivninger, men før renter – fra indkomståret 2011 – har givet eller har udsigt til at give et resultat omkring 0 kr. eller til at blive overskudsgivende.

Skønsmanden anmodes om nærmere at redegøre herfor.

Svar på spørgsmål 13f

Det vurderes, at den pågældende landbrugsvirksomheds driftsresultat efter driftsmæssige afskrivninger, men før renter – fra indkomståret 2011 – har været negativt. Dette baseres på det afskrivningsprincip, som er beskrevet, vurderet og valgt i skønsrapporten.

På det eksisterende grundlag vil det være umuligt at vurdere resultatet ”fra den anden opgørelsesmetode”. Den bygger dels på et andet skøn for værdiansættelse, dels på en anden – og for skønsmanden uacceptabel – afskrivningsmetode.

På spørgsmålet om, hvorvidt landbrugsvirksomheden har udsigt til at give et resultat omkring 0 kr. eller til at blive overskudsgivende, er konklusionen den samme som hidtil:

Konklusionen er derfor, at der er udsigt til, at bedriften på længere sigt kan give et resultat omkring 0 eller til at blive overskudsgivende, men at det forudsætter driftsmæssige tilpasninger eller forandringer, som dog er realistiske. Denne konklusion gælder for ”begge opgørelsesmetoder”.

Der er flere begrundelse bag denne vurdering:

På syns- og skønsforretningen blev det af [person4] nævnt, at fremtidige prisstigninger på salgsafgrøderne var en væsentlig og umiddelbar løsning på indtjeningsproblemet. Det vurderes, at dette ikke i sig selv er en realistisk forudsætning for et fremtidigt positivt resultat, og at der derfor forudsættes driftsmæssige tilpasninger.

På den anden side vurderes det også, at de nødvendige kompetencer m.m. er til stede til at foretage de nødvendige tilpasninger. Det vil sandsynligvis forudsætte en større arbejdskraftindsats, men det er realistisk.

Endeligt vurderes det, at en korrektion for SKATs afgørelser ikke vil påvirke konklusionerne.

Supplerende kilder:

Brancheudvalget for Frø (flere årgange): Beretning

Hansen, Henning Otte (2011q):Hvad bestemmer de globale priser på landbrugs- og fødevarer? I: Tidsskrift for Landøkonomi. No 2/2011. 197. årgang. pp. 147-153

Hansen, Henning Otte (2008): "Små lagre vil tvinge frøpriserne i vejret " I: Frøavleren. Februar 2008. pp.8-11

Hansen, Henning Otte (2013): Food Economics – Industry and Markets. Routledge

Hansen, Henning Otte (2017): DLF Seeds - strategiske udfordringer. I: Tidsskrift for Landøkonomi. No 2/2017. 203. årgang. pp. 113-145

SEGES (2017): Sortsundersøgelsen 2016

Spørgsmål 14

Skønsmanden har i besvarelsen af spørgsmål 13e anført:

”Som begrundet tidligere er jeg uenig i anvendelse af restværdibegrebet med uændret afskrivningsperiode.

De i spørgsmålet beregnede resultater efter afskrivninger (med eller uden restværdiberegninger) er baseret på eksterne skøn for værdiansættelse. Som nævnt under foregående svar må en fagligt udpeget syns- og skønsmand nødvendigvis basere sine vurderinger af afskrivninger på egne skøn, idet der skal foretages en vurdering af aktivernes værdi, forventede levetid, teknologiske forældelse, bygningernes egnethed til at tjene landbrugsdriften (den økonomiske levetid) m.m. Disse skøn kan ikke udelukkende baseres på eksterne opgørelser.

Da der er en forskellig vurdering af aktivernes værdi og herefter også størrelsen på de driftsmæssige afskrivninger, m.m., er der også et forskelligt resultat efter afskrivninger. Derfor er jeg uenig i opgørelsen i spørgsmålet, og jeg må henholde mig til det skøn for driftsmæssige afskrivninger, som tidligere er præsenteret i tabel 5.”

Skønsmanden bedes redegøre for sin beregning i tabel 5, herunder redegøre for hvilke tal der er indgået i de opgjorte beregnede driftsmæssige ændringer og hvordan disse er beregnet. Videre bedes skønsmanden forklare, hvorfor de af SKAT foretagne ændringer i bilag 1 side 24-25 ikke i det hele er medtaget tabellen.

Svar på spørgsmål 14

Tabel 5 indgår i et svar på spørgsmål 1A:

SKAT kan ikke tiltræde de udarbejde opgørelser i bilag 22. Således er der væsentligt udgifter der ikke er medtaget i opgørelse i forhold til de indsendte skatteregnskaber.

Det er SKATs opfattelse, at der er opnået et resultat før afskrivninger på hhv. kr. 89.086 i 2011, kr. 92.168 i 2012 og kr. 79.943 i 2013, jf. således SKATs sagsfremstilling side 31:

SKAT har derfor følgende spørgsmål:

IA. Syns og skønsmanden bedes give en vurdering af hvilke driftsmæssige afskrivninger der vil være normale og hensigtsmæssige i indkomstårene 2010 - 2013. Der skal angives en procent og et beløb. Herefter opstilles de driftsmæssige resultater for årene ud fra de indtægter og udgifter som skønsmanden finder måtte henhøre til landbrugsvirksomheden. Herefter bedes skønsmanden redegøre for om der ved udgangen af indkomståret 2013 var udsigt til, at hele landbrugsvirksomheden inkl. dyr ville have udsigt til at opnå et driftsresultat efter afskrivninger og før renter på omkring kr. 0.

I besvarelsen af dette spørgsmål er der således alene taget udgangspunkt i de af SKAT vurderede resultater før afskrivninger, jf. forklaringen i spørgsmålet. Tallene er afrundede til hele tusinder og fremgår af 3. linje i tabel 5. Tallene i linje 1 fremgår af tabel 2.

De beregnede driftsmæssige afskrivninger (linje 4) er opgjort som den værdiforringelse, som bygninger og driftsmidler undergår som følge af slid og ælde. De driftsmæssige afskrivninger afhænger således af skøn over aktivernes stand, alder, levetid, vedligeholdelse, anvendelse m.m. Når det gælder værdiforringelse som følge af ælde, skal der også tages hensyn til en evt. teknologisk forældelse. Nye landbrugsmaskiner og nyt inventar kan indeholde teknologi, som gør, at ældre investeringer hurtigere bliver relativt udkonkurreret og dermed værdiløse.

Værdien af aktiverne er dermed fastlagt ud fra et skøn baseret på dels en vurdering foretaget på og efter syns- og skønsforretningen, dels oplysninger i tabel 3, dels afskrivningsprincipperne nævnt i svaret på spørgsmål 1A. Da der indgår elementer af skøn i vurderingen, er det umuligt at komme med eksakt eksplicit dokumentation på alle dele af de elementer, som indgår i beregningerne.

Spørgsmål 15

Skønsmanden har i besvarelsen af spørgsmål 14 henvist til tabel 5. Tabel 5 har følgende indhold:

Tabel 5. Økonomiske resultater efter ændringer og beregnede driftsmæssige afskrivninger, 2010-2013 (kr.)

...

Skønsmanden oplyser, at han i linje 2 har fratrukket ændringer.

Disse ændringer er imidlertid ikke korrekte, således fremgår SKATs ændringer af SKATs afgørelse i bilag 1, side 24n, ligesom omkostningen vedrørende udlejningsvirksomheden til kontor/administration og biludgift skal fradrages, da disse omkostninger ikke vedrører landbrugsvirksomheden. Dette er skønmanden blevet gjort opmærksom på i mail af 2. juni 2017, som SKAT ikke havde indsigelser til. (mailen vedlægges som bilag 46).

Ændringer udgør derfor i stedet:

Resultatet før afskrivninger efter ændringer skulle derfor have været opgjort til:

Skønsmanden bedes bekræfte, at opgørelse med denne korrektion giver det anførte resultat før afskrivninger efter ændringer.

Svar på spørgsmål 15:

Det er korrekt, at det efter syns- og skønsmødet og første besvarelser af spørgsmål er præciseret og bekræftet af SKAT, at ændringerne er større end anført under tabel 5. Det drejer sig om årene 2011, 2012 og 2013, hvor dele af spørgsmålene til denne sag dog vedrører hele perioden 2004-2015.

Hvis de ovenfor anførte reviderede ændringer indregnes, vil det give det anførte resultat før afskrivninger efter ændringer som vist ovenfor.

Som det også blev anført under besvarelsen af spørgsmål 13f, vil en korrektion for SKATs afgørelser ikke påvirke konklusionerne, og det vil heller ikke ændre på svarene på nogen af de stillede spørgsmål.

Spørgsmål 16:

Skønsmanden har i besvarelsen af spørgsmål 14 om grundlaget for de af ham beregnede driftsmæssige afskrivninger i tabel 5 anført følgende:

”Værdien af aktiverne er dermed fastlagt ud fra et skøn baseret på dels en vurdering foretaget på og efter syns- og skønsforretningen, dels oplysninger i tabel 3, dels afskrivningsprincipperne nævnt i svaret på spørgsmål 1A. Da der indgår elementer af skøn i vurderingen, er det umuligt at komme med eksakt eksplicit dokumentation på alle dele af de elementer, som indgår i beregningerne.”

Afskrivningsprincipperne i svaret på spørgsmål 1A var:

Skønsmanden anmodes oplyse, hvilket afskrivningsgrundlag han har anvendt for bygningerne henholdsvis maskiner og inventar m.m. i de omhandlede år.

Videre anmodes skønsmanden om at oplyse de elementer af disse opgjorte afskrivningsgrundlag, der 1) beror på faktiske oplysninger og hvilke dele, der 2) beror på skøn, samt opliste hver af de faktiske oplysninger, der er indgået heri og hver af de skønsmæssige vurderinger opdelt for de enkelte delkomponenter.

Svar på spørgsmål 16:

Det anvendte afskrivningsgrundlag for bygningerne henholdsvis maskiner og inventar m.m. i de omhandlede år er aktiver med nytteværdi for den pågældende bedrift. Aktiver uden nytteværdi skal ikke afskrives og er taget ud af afskrivningsgrundlaget.

De driftsmæssige afskrivninger opgøres som den værdiforringelse, som bygninger og driftsmidler undergår som følge af slid og ælde. De driftsmæssige afskrivninger afhænger således af skøn over aktivernes stand, alder, levetid, vedligeholdelse, anvendelse m.m.

Det konkrete grundlag for de estimerede driftsmæssige afskrivninger fremgår af svaret på spørgsmål 5.

Med hensyn til den sidste del af spørgsmålet kan det oplyses, at alle elementer i afskrivningsgrundlaget har været vurderet og skønnet, idet der er foretaget skøn over bl.a. aktivernes stand, alder, levetid, vedligeholdelse, anvendelse m.m. Som et grundlag for disse skøn foreligger der faktiske oplysninger om maskinbestand, -alder, bygninger m.m. Disse faktiske oplysninger fremgår af svarene på spørgsmål 1 og 5. Resultaterne af og konklusionerne på disse vurderinger og skøn kommer til udtryk i dels svarene på spørgsmål 5, dels de konkrete skønnede afskrivnings- og værdiansættelser.

Spørgsmål 17:

Skønsmanden har i besvarelsen af SKATs spørgsmål IA beregnet følgende driftsmæssige afskrivninger:

2010 110.000 kr.

2011 120.000 kr.

2012 122.000 kr.

2013 141.000 kr.

Videre fremgår det af besvarelserne af spørgsmål IA, at der er afskrevet med følgende afskrivningsprofil:

17.1 Skønsmanden bedes oplyse, hvilket afskrivningsrundlag han har anvendt for 1) bygninger henholdsvis 2) maskiner og inventar m.m. i de omhandlede år – for hvert af de opregnede år. Oplysningerne herom fremgår ikke af svaret på spørgemål 1 eller 5.

17.2 Videre bedes skønsmanden opregne, hvilke bygninger og maskiner/inventar, skønsmanden har anset for værende uden nytteværdi og derfor udtaget af afskrivningsgrundlaget og hvilke bygninger og maskiner/inventar, der har indgået i afskrivningsgrundlaget.

17.3 Skønsmanden har om afskrivningsgrundlaget for maskiner/inventar i svaret på spørgsmål IA anført:

”Da der mangler dokumentation for nogle maskiner, er der indsat skønnede værdier, og sluttallene er derfor afrundede”

Skønsmanden bedes for hvert enkelt maskine/inventar oplyse, den værdi der er indgået i det af ham opgjorte afskrivningsgrundlag for maskiner/inventar, jf. spørgsmål 17.1. Samtidig med oplysningen om den af skønsmanden medregnede værdi for den enkelte maskine/inventar bedes skønsmanden præcisere, om den anførte værdi beror på dokumentation, samt henvise hertil, eller om den anførte værdi beror på et skøn. I det omfang, der er tale om et skøn bedes skønsmanden redegøre for sit skøn over maskinen/inventarets værdi – for hvert enkelt maskine/inventar.

17.4 Skønsmanden bedes for hver enkelt bygning, der indgår i afskrivningsgrundlaget oplyse, hvilken værdi skønsmanden har medtaget den enkelte bygning i afskrivningsgrundlaget. Det antages, at værdiansættelsen – i modsætning til enkelte af maskinerne/inventareret – ikke er foretaget skønsmæssigt, jf. besvarelsen af spørgsmål IA modsætningsvis. Måtte denne antagelse ikke holde stik, bedes skønsmanden om at redegør for, for hvilke bygninger værdien er skønsmæssigt ansat og for hvilke bygninger, værdiansættelsen er baseret på dokumenterede værdier. I det omfang, der er tale om et skøn bedes skønsmanden redegøre for sit skøn over den pågældende bygnings værdi.

Svar på spørgsmål 17

17.1 ...

17.2 ...

Besvarelsen af dette spørgsmål tager udgangspunkt i det stillede spørgsmål 5:

Skønsmanden bedes, efter besigtigelse af landbrugsvirksomheden, gennemgang af de fremsendte bilag samt hvilket som helst andet regnskabs/bilagsmateriale skønsmanden måtte ønske at gennemgå, redegøre for hvilke driftsmæssige afskrivningssatser for de enkelte bygninger, som efter skønsmanden vurdering er de mest korrekte afskrivningssatser for 2004 og fremefter. Alene stuehus og 1 garageplads benyttes ikke erhvervsmæssigt som led i landbrugsvirksomheden. (understregning foretaget af syns- og skønsmanden)

Det er vurderet, at denne konstatering (Alene stuehus og 1 garageplads benyttes ikke erhvervsmæssigt som led i landbrugsvirksomheden) er korrekt, hvorfor dette har dannet grundlag for afgrænsningen af, hvilke bygninger der skulle/ikke skulle indgå i afskrivningsgrundlaget.

Når det gælder maskiner/inventar, viser tabel 3 de maskiner, som indgår i afskrivningsgrundlaget. Kilden er angivet, og maskinernes tilstedeværelse, stand m.m. blev vurderet under syns- og skønsforretningen. Opgørelse af afskrivningsgrundlaget for de enkelte år er beskrevet under svaret på spørgsmål 17.3.

Afskrivningsgrundlaget for bygninger er beskrevet under svaret på spørgsmål 17.4

17.3 ...

Den værdi, der er indgået i det opgjorte afskrivningsgrundlag for maskiner/inventar, fremgår af tabel 3: Anskaffelsespris. I de år, hvor den pågældende maskine har været indkøbt, og i de år, hvor der er mindre end 15 år fra anskaffelsestidspunktet, beregnes 1/15 af anskaffelsesprisen som driftsmæssige afskrivninger. Hvis maskinerne/inventarer er købt for mere end 15 år siden, bortfalder de driftsmæssige afskrivninger. Da informationerne om maskinbestanden i 2010 er usikker og ikke fuldt ud oplyst, er de driftsmæssige afskrivninger på maskiner og inventar i dette år skønnet og estimeret ud fra en lineær estimation.

Der er dog i alle tilfælde et element af skøn i værdifastsættelsen: De enkelte maskinaktivers værdi i forhold til vedligeholdelse, slitage, forældelse (herunder teknisk forældelse) m.m. er vurderet, jf. også svaret under 17.4.

17.4 ...

Værdiansættelse er ikke nogen eksakt eller objektiv opgave, idet aktivernes værdi skal vurderes efter en række parametre, hvilket der er redegjort for i svaret på spørgsmål 1, 5 og 16. Vurderingen af afskrivningsgrundlaget og dermed værdifastsættelsen indeholder også væsentlige elementer af skøn. Som der er redegjort for under svar på spørgsmål 13a:

De driftsmæssige afskrivninger opgøres som den værdiforringelse, som bygninger og driftsmidler undergår som følge af slid og ælde. De driftsmæssige afskrivninger afhænger således af skøn over aktivernes stand, alder, levetid, vedligeholdelse, anvendelse m.m.

Nye landbrugsmaskiner og nyt inventar kan indeholde teknologi, som gør, at ældre investeringer hurtigere bliver relativt udkonkurreret og dermed værdiløse. Det kan være tilfældet med marksprøjter, hvor ny teknologi gør ældre maskiner ikke-konkurrencedygtige. Omvendt er der også bygninger (lagerrum, garager m.m.), som ikke indeholder væsentlig teknologi, og som derfor ikke opnår samme hurtige teknologiske forældelse.

Det skal understreges, at gamle bygninger, der ikke skal genanskaffes, og som er uden nytteværdi, ikke skal afskrives, men tages helt ud af afskrivningsgrundlaget. Det afgørende er, hvor lang den økonomiske levetid er - ikke hvor mange år det pågældende aktiv kan holde. Levetiderne skal således fastsættes i forhold til, hvor lang tid bygningerne antages at være egnet til at tjene landbrugsdriften (den økonomiske levetid) og ikke i forhold til, hvor lang en periode bygningerne rent fysisk kan holde. Den teknologiske udvikling samt ændringer i opstaldningsforhold m.v. spiller altså ind, når levetiderne vurderes.

Det betyder dermed også, at værdiansættelser ud fra handelsværdi eller skattemyndigheders værdiansættelser m.m. ikke nødvendigvis er retningsgivende for det reelle afskrivningsgrundlag.

Hvert enkelt bygningsaktiv, som er relevant i denne sammenhæng, er således vurderet efter de angivne kriterier, og der er herefter foretaget en samlet vurdering, idet der i dette tilfælde er tale om sammenhængende og forbundne aktiviteter. Hvis der for eksempel er overskydende kapacitet, kan det skønnes, at den samlede slitage er mindre – alt andet lige. Derfor må aktivmassen vurderes i sammenhæng. De årlige afskrivninger er herefter beregnet som 1/30 af den samlede skønnede værdi af de relevante bygningsaktiver, jf. også svaret på spørgsmål 1A.

Det vurderes, at en eksplicit vurdering af hvert enkelt bygningsaktiv kan være misvisende og dermed ikke retningsgivende, idet der som anført er tale om en sammensat bedrift, hvor bygningsaktiverne er indbyrdes afhængige. Der er derfor foretaget en samlet vurdering af bygningsaktivernes værdi for den aktuelle produktion.

En detaljeret og eksplicit værdiansættelse af de enkelte bygningsaktiver – forudsat en fortsat sammenkædet produktion - vil nødvendiggøre en ny syns- og skønsforretning. Dette har dog ikke været muligt, da det ikke var omfattet af rammerne for besvarelsen af dette spørgsmål. Det vurderes, at en ny syns- og skønsforretning omfattende en eksplicit værdiansættelse af de enkelte bygningsaktiver ikke vil påvirke de endelige konklusioner.”

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med henholdsvis 46.051 kr., 42.109 kr. og 19.364 kr. for indkomstårene 2011, 2012 og 2013, som følge af indtægter fra udlejningsejendommen beliggende [adresse2], [by2].

Endvidere har SKAT vurderet, at klagerens solcelleanlæg ikke var idriftsat i 2011, hvorfor der ikke er godkendt afskrivning i 2011 på 34.000 kr.

SKAT har slutteligt ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på 64.164 kr. for indkomståret 2011, på 51.158 kr. for indkomståret 2012 og på 110.824 kr. for indkomståret 2013, idet klageren ikke anses at have drevet erhvervsmæssig landbrugsvirksomhed.

SKAT har godkendt fradrag for ejendomsskatter vedrørende landbrugsejendommen i henhold til ligningslovens § 14, stk. 1. Fradrag er godkendt med 9.808 kr. i 2011, 10.274 kr. i 2012 og 11.000 i 2013.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”1. Udlejningsvirksomheden [adresse2], [by2]

...

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Udlejningsejendommen [adresse2], [by2] anses for en særskilt virksomhed.

Lejeindtægt ved udleje af fast ejendom til slægtninge og lignende, f.eks. indtægt ved udleje af forældrekøbslejligheder til børn, skal medregnes til indkomstopgørelsen efter skattelovgivningens regler.

Det betyder, at udlejeren af ejendommen skal beskattes af et beløb svarende til den objektive udlejningsværdi (markedslejen) for det udlejede. Se SL § 4, litra b, 1., 2. og 3. pkt.

Hvis den leje, der rent faktisk betales, er lavere end den objektive udlejningsværdi (markedslejen), bliver udlejeren beskattet af såvel den betalte leje, som af den ikke betalte leje, der udgør forskellen mellem den objektive udlejningsværdi og den faktisk betalte leje.

Domspraksis har fastslået, at denne fortolkning af regelsættet har direkte hjemmel i SL § 4.

Ved markedslejen forstås den lovlige leje, der kan opnås ved udlejning af beboelsesejendommen til en ikke nærtstående person efter lejelovgivningens regler.

I lejeloven og boligreguleringsloven er der fastsat regler for, hvor højt huslejeniveauet må være.

Efter lejeloven kan en aftalt husleje nedsættes, hvis den overstiger værdien af det udlejede. Værdien af det udlejede skal fastlægges ved sammenligning med den leje, som er almindeligt gældende i kvarteret eller området for tilsvarende hus og husrum med hensyn til beliggenhed, art, størrelse, kvalitet, udstyr og vedligeholdelsestilstand. Se lejeloven § 47.

I kommuner, der er omfattet af boligreguleringsloven (gælder din lejlighed), gælder endvidere særlige regler for fastsættelsen af lejen. For ejendomme med over seks beboelseslejemål gælder reglerne om omkostningsbestemt leje. For ejendomme med seks eller færre beboelseslejemål (småejendomme) finder disse regler ikke direkte anvendelse. Ved fastsættelsen af lejen i beboelseslejemål i småejendomme gælder, at lejen ikke væsentligt må overstige den leje, der betales for tilsvarende lejeforhold med hensyn til beliggenhed, art, størrelse, kvalitet, udstyr og vedligeholdelsestilstand. Hvis der ikke kan findes sammenlignelige lejemål, kan lejen fastsættes efter et skyggebudget. Se boligreguleringsloven.

Når lejen fastsættes til et beløb, der er lavere end markedslejen, er den økonomiske fordel herved som udgangspunkt skattepligtig for lejeren.

Udlejeren beskattes af den objektive lejeværdi, selvom lejeren ikke betaler den fulde leje.

Ifølge [...dk] er der en lejlighed på 60 kvm. til udlejning på [by2] til 9.000 kr. pr. måned, svarende til en årlig kvm. pris på 1.800 kr. [...dk] havde 30.06.14 7 lejligheder til udlejning, her var den gennemsnitlige kvm. pris på 1.550 kr. Ved at tage de tre dyreste fra, giver det et gennemsnit på godt 1.300 kr. med 1.100 kr. som den billigste og 3 lejligheder, der ligger på 1.400 kr. Alle disse lejligheder ligger inden for en afstand af maks. 1,5 km. fra [adresse2]. Der anses at være tale om et attraktivt område tæt på uddannelsesinstitutioner m.v.

Vi skønner derfor forsigtigt lejen af din udlejede lejlighed til 1.000 kr. pr. kvm. ekskl. forbrugsafgifter, eller en årlig leje til 67.000 kr. - nedrundet til 5.500 kr. pr. måned, eller årligt 66.000 kr.

...

1.6. SKATs bemærkninger og begrundelse

Der er tale om en 3 værelses lejlighed, og din datter har været tilmeldt i hele perioden 01.04.09 - 15.09.14, og din søn har været tilmeldt fra 22.08.11.

Det fremgår af de to lejekontrakter, som du har fremsendt at både din søn og din datter begge lejer hele lejligheden fra 01.09.11.Du har ikke fremsendt andre lejekontrakter. Lejligheden har således været til disposition for dem, og derfor lægger vi til grund, at du skal medregne lejeindtægt for alle måneder i de tre indkomstår.

Det fastholdes, at markedslejeindtægten fastsættes til 1.000 kr. pr. kvm. ekskl. forbrugsafgifter. Der kan henvises til SKM2008.723.VLR (TfS 2008, 1217):

Lejefiksering - nærtstående - forbrugsudgifter

Skatteyderen havde udlejet en ejendom til sine to døtre og to af deres venner. Skatteyderen havdefor byretten bestridt, at der kunne foretages en skattemæssig korrektion af de to venners husleje.

Byretten lagde imidlertid efter bevisførelsen til grund, at det var en forudsætning for den fastsatte leje, at mindst en af døtrene var part i lejeforholdet, og havde fundet, at der kunne ske husleje fiksering. Byretten havde også tiltrådt, at skatteyderens udgifter til varme, vand og renovation, der i strid med lejelovgivningen var opkrævet som en del af huslejen, ikke kunne fradrages som driftsomkostninger. Sagen angik for landsretten alene spørgsmålet om fradrag for disse forbrugsafgifter.

Retten fandt det godtgjort, at huslejen var fastsat eksklusive forbrugsafgifterne. Da lejerne hereftervar rette omkostningsbærere, tiltrådte landsretten, at skatteyderen ikke kunne fradrage forbrugsafgifterne (Tidl. BRD i TJS 2008, 648).

Ifølge [by2] Huslejenævn er lejen oplyst til at ligge mellem 425 kr. og 1.300 kr. pr. kvm., og SKAT har vurderet lejen til 1.000 kr. pr. kvm, som ligger inden for Huslejenævnets vurdering.

Hvis lejen skal dække varme og vand skal lejen være tilsvarende højere. Det fremgår af lejekontrakten, at de 7.200 kr. udgør aconto for vand og varme, hvilket sandsynliggør, at det er lejer, der står for afregning hertil.

Den omstændighed, at du vælger at betale for internet og TV adgang i lejligheden er en privat beslutning, der er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Særlige installationer:Der er tale om en ejerlejlighed til beboelse. Installationer er ikke afskrivningsberettigede jf. afskrivningslovens § 15 stk. 4.

Det afgørende er, om aktivet har en fastere tilknytning til bygningen og tjener denne, så den vurderingsmæssigt er omfattet af ejendommen. Toiletter vil på lige fod med hårde hvidevarer og andet være omfattet af vurderingen af den faste ejendom.

Der kan henvises til uddrag af den juridiske vejledning afsnit C.H.3.2.3.4.3.

Installationer i beboelsesejendomme med en eller to selvstændige lejligheder (en- og tofamilieshuse)samt ejerlejligheder (AL§ I 5, stk. 4)

Ved indkomstopgørelsen kan der foretages helt eller delvist fradrag for vedligeholdelsesudgifter påinstallationer i beboelsesejendomme, der anvendes helt eller delvist erhvervsmæssigt, efter reglenom fradrag for løbende driftsomkostninger. Se SL § 6, litra a.

Der kan ikke afskrives på beboelsesejendomme, selv om de anvendes erhvervsmæssigt. Se AL § 14,stk. 2, nr. 4.

Reglerne i Al § 15, stk. 2 og 3, om særskilt cifskrivning på installationer, finder ikke anvendelse påinstallationer i beboelsesejendomme med en eller to selvstændige lejligheder (en- og tofamilieshuse)eller i ejerlejligheder, selv om installationerne anvendes erhvervsmæssigt. Se AL§ 15, stk. 4.

Det gælder, selv om ejendommen udlejes erhvervsmæssigt.

Ejere af ejerlejligheder, der benyttes til beboelse, kan heller ikke afskrive på installationer i denbygning, hvor ejerlejligheden findes. Se AL§ 15, stk. 4.

Der kan derfor heller ikke afskrives på forbedringer af installationer, der tjener de nævnte beboelsesejendomme.Udgifter til udskiftning af centralvarmeanlæg med fjernvarmeanlæg i en ejendom med udlejedeejerlejligheder kunne ikke fratrækkes som vedligeholdelsesudgifter. Landsskatteretten fandt, at reglerog praksis for udskiftnings- og vedligeholdelsesfradrag for udlejede en- og tofamiliesejendommetilsvarende gjaldt for udlejede ejerlejligheder. Landsskatteretten fandt ikke, at ordlyden af SL § 6,litra e, gav støtte for, at bestemmelsen kunne omfatte udskiftning af centralvarmeanlæg, der ubestridt var anset som en installation, med fjernvarmeanlæg. Herefter havde ejeren ikkefradrag forde afholdte udgifter efter reglen i SL § 6, litra e. Heller ikke efter praksis var der fradrag for denudgift, ejeren ville have haft til istandsættelse af centralvarmeanlægget. Se TfS 1994. 340 LSR.

Der blev ikke godkendt fradrag for udskiftning af emhætte med udsugning i en ejendom med udlejede ejerlejligheder, fordi der var tale om udskiftning af den samlede installation. Se TfS 1994, 463 LSR.

Der ikke var fradrag for udgifter til udskiftning af hårde hvidevarer i et sommerhus, der anvendtes

til udlejning. Reglen i SL § 6, litra e, fandtes ikke at give hjemmel iil fradrag for udgift til udskiftning

af installationer. Udgifterne kunne heller ikke anses for medgået til vedligeholdelse af installationerne. Se Tf S 1993. 195 VLD.

Det fastholdes, at udskiftning af toilet ikke kan fratrækkes, da det tjener bygningen og er omfattet af vurderingen af den faste ejendom og dermed anset for en installation.

Ændringerne for udlejningsejendommen fastholdes i sin helhed.

Administrationsomkostninger: Det kan accepteres, at der overføres maks. 2.000 kr. fra landbruget til dækning af administration, kontor m.v. Se nedenfor.

Ændring af resultatet af udlejning udgør herefter

201146.051 kr.

201242.109 kr.

201319.364 kr.

...

3. Solcelleanlæg

...

3.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

2011:

Der er ikke medregnet nogen produktion for 2011, og det ville der have været, hvis anlægget var taget i brug i 2011. Vi vurderer derfor, at solcelleanlægget ikke er i drift for 2011 og derfor ikke kan afskrives, jf. afskrivningslovens § 2

Såfremt anlægget har været i drift, bedes der fremsendt dokumentation for, at måler m.v. er tilsluttet og oplysning om produktion.

Der er i forhold til regnskabet anmodet om yderligere afskrivninger, således at der i alt er afskrevet 34.000 kr. som indkomsten forhøjes med jf. afskrivningslovens § 2.

2012: Der kan afskrives med 25 % af 170.000 = 42.500 kr. Saldo udgør herefter 127.500 kr. Ind komsten nedsættes med 42.500- 40.120 = 2.380 kr. Resultat udgør 3.600 - 42.500 = -38.900 kr.

2013: Der kan afskrives med 25 % af 127.500 = 31.875 kr. Saldo udgør herefter 95.625 kr. Indkomsten nedsættes med 31.875 - 30.090 = 1. 785 kr. Resultat udgør 3.600 - 31.875 = -28.275

Ændringer jf. afskrivningslovens § 5:

2011 forhøjelse 34.000 kr.

2012 nedsættelse 2.380 kr.

2013 nedsættelse 1.785 kr.

...

3.6. SKATs bemærkninger og begrundelse

Grundlaget for beskatning af solceller fremgår af dagældende ligningslovs § 8 P stk.5 (lov nr. 1559 af 21. december 2010), når den regnskabsmæssige metode er valgt. Det betyder, at ejeren anses for erhvervsdrivende, når denne metode anvendes og, at anlægget anses for et driftsmiddel. Det er således afskrivningslovens § 3, der er grundlaget for afskrivningen. Der kan henvises til SKM2008.926.SR.

Det fremgår af SKM2013.916,SR, at det er afskrivningsloven s§ 3, der er grundlaget for påbegyndelse af afskrivning. Solcelleanlægget anses ikke at være i drift før det er tilsluttet el-nettet.

Ifølge den fremsendte dokumentation (mail fra [person5] 08.01.12 og kvittering fra [virksomhed3] ? januar 2012) er dit anlæg først blevet tilsluttet el-nettet i januar måned 2012. Det har således ikke været i drift i 2011.

Det fastholdes, at du ikke kan afskrive på anlægget i 2011, ligesom ændringer heraf for de efterfølgende år fastholdes.

4. Landbrug

...

4.6 SKATs bemærkninger og begrundelse

...

Underskud af landbrug:

Der er tale om deltidslandbrug. Der har været underskud i alle årene 2004 - 2013, bortset fra et enkelt år, 2005 med et overskud på 2.766 kr. I alt har der i disse år været et underskud på i alt 770.116 kr.

Vi har den 11.11.14 modtaget en ny opgørelse over driftsmæssige resultater for 2011 - 2013 og budget for 2014. Det fremgår, at der er overført kontor, administration på 5.000 kr. og halvdelen af biludgifterne til udlejningsejendommen. Det er SKAT's opfattelse, at der kan overføres maks. 2.000 kr. til kontor, administration m.v. til ejendommen. Eventuelle besøg på ejendommen anses primært at være af private årsager.

Revisor har argumenteret for en afskrivning på 10 % på inventar, herunder småinventar, som er fratrukket fuldt i regnskabet og på læhegn, som ligeledes er fratrukket fuldt ud i regnskabet for 2012.

Driftsmidler: I 2011 dækker småanskaffelser en MAC, i 2012 diverse småværktøj, forbrugsartikler (sprinkler, kølevæske) og reparationsdele og i 2013 marksprøjte 12.000 kr., traktorfræser 10.855 kr., kamera 725 kr. samt sprinkler og kølevæske 1.185 kr.

Læhegn 2012: Beløbet på 14.400 kr. er overført til afskrivning med 10 %. Ifølge kontospecifikationen er der tale om juletræer og pyntegrønt. Ifølge ligningslovens § 8 stk. 3 er der tale om en fuldt fradragsberettiget udgift, hvis der er tale om læhegn. Hvis der i stedet er tale om genplantning er udgiften også en driftsudgift, jf. statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a.

Revisor anfører, at alt markarbejde på ejendommen udføres med egne maskiner, og da der satses på en del specialafgrøder, er det nødvendigt med en del maskiner, men benyttelsen af dem er ganske begrænset, og en del af dem er købt brugt, så der er en lav værdiforringelse, og dermed er de driftsøkonomiske afskrivninger lave.

Når driftsmidler købes brugt, må restlevetiden være mindre end ved køb at nye driftsmidler. Til gengæld afskrives på en mindre anskaffelsessum end ved køb at nyt driftsmiddel. Der er i 2011 købt en frontlæsser til 298.000 kr., radrenser og ATV i 2012 for 44.095 kr. og i 2013 en brugt rendegraver til 146.500 kr.

Ifølge SKAT' s oplysninger er der følgende andre driftsmidler:

Desuden er der en mejetærsker og sandsynligvis en hel del andre maskiner m.v.

Der er skattemæssig en saldo primo 2011 på 106.210 kr., herfra trækkes salg på 58.000 kr., rest 48.210 kr. Umiddelbart synes der at være tale om en meget lav værdi, der skal dække traktor fra 1998, mejetærsker m.v.

Ifølge "Regnskabspraksis i landbruget", udgivet af Landbrugets Rådgivningscenter 1999, er forventet levetid på markredskaber på 12-15 år, hvilket giver en afskrivning på 12 - 15 %. Andet inventar har forventet levetid på 8-18 år med en afskrivningsprocent på 10 - 20 %.

Det må således konkluderes, at revisors forslag på 10 % er lavere end praksis.

Ved en gennemsnitlig afskrivning på 15 % vil afskrivning på driftsmidler udgøre mindst 45.000 kr. i 2011, mindst 50.000 kr. i 2012 og mindst 80.000 kr. i 2013. Hertil kommer afskrivning på småaktiver.

Afskrivning bygninger:

Ifølge regnskaberne er afskrivningsgrundlaget opgjort således:

Revisor har anvendt afskrivning på 1 % i sin opgørelse.

Landbrugets rådgivningscenter anbefaler afskrivninger på opbevaringsbygninger med 6 % og andre driftsbygninger med 3 - 4 %. Levetiden på veje og gårdsplads og jordvarmeanlæg vurderes at skulle afskrives med en højere procent, da levetiden vurderes til at være kortere end for bygninger.

Det fastholdes, at der skal afskrives med gennemsnitligt 4 % på bygninger. Der lægges vægt på, at der ikke er tale om gamle bygninger, jf. ovenstående oplysninger om anskaffelsestidspunkt og at både vej og tilkørsel samt jordvarmeanlæg udgør et ikke uvæsentligt beløb. Afskrivninger på bygninger alene vil ligge på knap 90.000 kr. årligt i driftsøkonomiske afskrivninger.

Det må konkluderes, at driften ikke er tilrettelagt på en sådan måde, at den kan give tilstrækkeligt til at dække afskrivninger på den investerede kapital. Budgettet for 2014 vil også give underskud, når resultatet reduceres med driftsøkonomiske afskrivninger i ovennævnte størrelsesorden.

I afgørelsen LSR 08-02155 af 23. maj 2011, som der er henvist til, anfører LSR, at der er tale om en indkøringsperiode, hvor der sker kapacitetstilpasninger og ændrede dyrkningsbetingelser med større vægt på højværdiprodukter. Der er i 2004 til forpagtet yderligere jord på 9,3 ha, mens egen ejendom er på 6,9 ha, hvoraf 3,6 ha er i omdrift og 2,3 ha er udlagt til græs. Af den forpagtede jord er 1,2 ha andet, brak og 1,0 ha af egen jord.

Der er i din situation ikke tale om en indkøringsperiode for 2011 - 2013, idet du har haft samme areal til dyrkning siden du købte ejendommen i 1988.

Samlet konkluderes, at landbruget ikke er og har været tilrettelagt på en sådan måde, at det giver overskud efter driftsøkonomiske afskrivninger. Landbruget har givet underskud siden 2004 med undtagelse af et enkelt år (2005 - +2.766 kr.). Ved gennemgang af indkomstårene 2002 og 2003 har SKAT tilkendegivet, "at med forbehold 2005 med overskud, anså vi virksomheden som erhvervsmæssigt drevet. Vi vil tage forbehold skriftligt."

Samlede ændringer i landbrug:

Ikke godkendt fradrag for underskud af landbrugsdrift, der ikke anses for erhvervsmæssigt drevet jf. Statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a.

2011:64.164 kr.

2012:51.158 kr.

2013:110.824 kr.

Øvrige punkter:

Virksomhedsordningen:

...

Når landbruget ikke længere anses for erhvervsmæssigt drevet, kan det ikke være med i virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 1. Ejendommen m.v. skal derfor hæves ud af virksomheden. Som udgangspunkt skal det hæves ud med den værdi, som det indgår med på indskudskontoen, jf. virksomhedsskattelovens § 3 stk. 4. Der er dog mulighed for at benytte handelsværdien, hvis denne er lavere. Ombygninger eller forbedringer af ejendommen skal ligeledes medtages.

Da landbruget for 2011 og frem vurderes som ikke erhvervsmæssigt drevet, sker hævning af ejendom m.v. primo 2011.

...

Se ovenfor. Der sker ændringer i hævningerne, da overførsel af administrationsomkostninger til

[adresse2] nedsætter hævninger med 2.000 kr. årligt.

I 2011 ændres hævninger i alt fra 3.907.716 kr. til 3.905.716 kr.

I 2012 ændres hævninger i alt fra 79.891 kr. til 77.891 kr.

I 2013 ændres hævninger i alt fra 180.141 kr. til 178.141 kr.

Det betyder, at mellemregningskontoen ultimo 2013 ændres fra 148.317 kr. til 152.317 kr. og i

2011 hæves der 104.000 kr. på indskudskontoen i stedet for 106.000 kr. Indskudskontoen udgør herefter (760.515 - 104.000 = 656.515 kr.)”

SKAT har i udtalelse til klagen anført følgende:

”Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Udlejningsejendommen [adresse2]

Der henvises til advokatens fremsendte bilag 2, 3 og 4.

Advokatens påstand: Nedsættelse af lejen i forhold til SKAT's afgørelse med:

2011: 30.000 kr.

2012: 2.400 kr.

2013: 6.000 kr.

Argumenterne for at nedsætte lejen fremgår af klagen.

Øvrige punkter omkring lejemålet er ikke påklaget.

Datter [person1] har været tilmeldt på adressen i perioden 01.04.09 - 15.09.14.

Søn [person2] har været tilmeldt på adressen i perioden 22.08.11 og er det pt. forsat. Desuden har der været tilmeldt andre personer på adressen i perioden 2011 - 2013:

Det fremgår, at klagers børn har været tilmeldt på adressen i sammenhængende perioder for indkomstårene 2011 - 2013. Det fremgår også af lejekontrakten, at de lejer hele lejligheden.

I lejeloven fremgår ikke, om det er BBR eller det tinglyste areal, der lægges til grund, men det fremgår af§ 22 vedrørende vedligeholdelseskonti, § 48 vedrørende lejeforhøjelse og§ 63a vedrørende hensættelse til Grundejernes investeringsfond, at det er bruttoetagearealet, der lægges til grund. Ifølge praksis er det arealet ifølge BBR, der benyttes ved udregning af kvm. pris, således for eksempel:

Ifølgewww.huslejenævn.dk sagsnummer 2011-161233 fremgår, at "Det lejedes bruttoetageareal er ifølge lejekontrakten og BBR på 63 m²."

Ifølge Wikepedia er bruttoarealet: "En boligs areal opgøres som bruttoetageareal.Bruttoetagearealet er boligens samlede areal, inklusive ydervægge og andel af adgangsarealer som trappeopgang og svalegang. Bruttoetagearealet går til ydersiden af væggene."

Ifølge salgsopstillingen fra 2009 er der tale om en lejlighed beliggende på det centrale [by2] i det eftertragtede "svømmehalskvarter" med gode parkeringsforhold, kort afstand til indkøbsmuligheder, hyggelige cafeer, [by2] Centeret, Metro og [by2] Have. Det er en charmerende klassisk [by2]-ejendom fra 1902 med særdeles veldrevet ejerforening, brugsret til cykelkælder, kælderrum, tørrerum samt fællesvaskeri. Der er fjernvarme og termovinduer i ejendommen.

Lejligheden er med lyse køkkenelementer, vaskemaskine, opvaskemaskine, pænt lyst flisebadeværelse med bruseplads, flotte plankegulve, stuk og roset. Hårde hvidevarer udgør Voss gaskomfur, Blomberg køle/fryseskab, Zanussi vaskemaskine og Electrolux opvaskemaskine.

Efter SKAT's opfattelse er der tale om en særdeles velbeliggende og veludstyret lejlighed. Det fastholdes, at lejen beregnes på grundlag af BBR oplysningen på 67 m² og, at klagers datter har været tilmeldt hele perioden og, at klagers søn har været tilmeldt siden 22.08.11.

Det er således SKAT's opfattelse, at der er grundlag for at skønne lejen som anført i afgørelsen. Afgørelsen indstilles fastholdt.

Solcelleanlæg:

Der henvises til advokatens fremsendte bilag 5, 6, 7, 8 og 9.

Der henvises til afgørelsens punkt 3, herunder specielt punkt 3.5 og 3.6.

Uenigheden mellem SKAT og klager består i, hvornår anlægget er afskrivningsberettiget jf. afskrivningslovens § 3, enten i indkomståret 2011 eller 2012.

Bilag 6 og 7 er nye i forhold til afgørelsen.

På bilag 7 er et skema, som skal udfyldes, det er ifølge fodnoten udskrevet 10. november 2011. * markeringer skal udfyldes, herunder "Idriftsat dato, første kWh: (* ved ny)". Feltet er udfyldt med 30/12 2011.

Det fremgår af bilag 5 - kontrakten med [virksomhed1] ApS, som har leveret og monteret anlægget også kontakter Energinet Danmark og nødvendige formularer bliver udfyldt.

Det fremgår af bilag 8, en mail fra 08.01.12, at elselskabet på dette tidspunkt ikke har udskiftet el­måleren til en reversibel elmåler.

Det fremgår af bilag 9, en mail fra [virksomhed3] 14.01.12, at de har modtaget anmodning om opsætning af reversibel måler:

Bemærkning:"Opsætning af måler med tilbageløb! Henvendelse vedr. forventet opsætning af måler til måling af el-produktion fra VE- anlæg. Jeg har ultimo 2011 opsat et 6000 kW solcelleanlæg. Jeg kunne meget godt tænke mig en tilkendegivelse af, hvornår [virksomhed3] opsætter en måler hos mig således, at jeg får glæde af dette anlæg. Venligst Kem Lærkholm Petersen"

LSR1992.650: Afskrivning vindmølle: En gårdejer havde i april 1989 indgået kontrakt om levering af en vindmølle til opstilling på hendes landbrugsejendom. Levering af maskine og diverse løsdele m.v. fandt sted den 28/12 1989. Vindmøllen blev samlet, rejst og sat i drift i februar 1990. Da det var en forudsætning for afskrivning, jf. afskrivningslovens § 7, at driftsmidlet inden for regnskabsåret forelå i en sådan færdiggjort stand, at det kunne benyttes i driften efter sit formål, var Landsskatteretten enig med de lokale myndigheder i, at afskrivning ikke kunne ske i medfør af afskrivningslovens afsnit I i 1989.

Den 10. februar 1990 blev møllen samlet og rejst og den 19. februar 1990 blev møllen opstartet og idriftsat og elmåler blev installeret.

SKM2013.916.SR: Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en solcelleejer, som havde købt et solcelle­ anlæg senest den 19. november 2012, men først taget det i brug i 2013, kunne afskrive på dette allerede for indkomståret 2012, men derimod først for 2013. Skatterådet kunne heller ikke bekræfte, at solcelleejeren kunne afskrive afholdte tømrerudgifter til at sikre taget mod indtrængende vand i forbindelse med installationen

Faktiske forhold: (uddrag) Solcelleanlægget er i forbindelse med leveringen den 3. december 2012 forhåndstilmeldt til [virksomhed3], som den 11. december 2012 har sendt spørger et velkomstbrev. I øvrigt har [virksomhed2].dk godkendt, at spørger kan foretage nettoafregning fra den 10. december 2012. Anlægget er dog først blevet tilsluttet el-nettet den 5. februar 2013 på grund af problemer med at få hustaget gjort egnet til at modtage solcellepanelerne.

Svar på spørgsmål 2, Kan spørger afskrive på solcelleanlægget for indkomståret 2013?

(uddrag): Da solcelleanlægget er blevet tilsluttet el-nettet og dermed er kommet i drift i indkomståret 2013, nærmere bestemt den 5. februar 2013, kan spørger påbegynde afskrivningen på solcelle­ anlægget i 2013, hvor han opfylder betingelsen i afskrivningslovens § 3.

Det fremgår klart af mailen fra bilag 8 og 9 at den reversible el-måler (solcelle elmåler) først er opsat i 2012, hvorfor det indstilles, at solcellevirksomheden først er i drift i indkomståret 2012.

Ansættelsen indstilles fastholdt.

Landbrug:

De foretagne ændringer for vedligehold bygninger (2011), avishold, multimediebeskatning, administration og jagtomkostninger (2012 og 2013) og fordeling af administrationsomkostninger er ikke påklaget.

Ikke godkendt underskud af landbrug er herefter ændret af SKAT med:

2011 64.164 kr.

2012 51.158 kr.

2013 110.824 kr.

På bilag fremsendt sammen med klagen nr. 20 og 22 er der opstillet regnskaber for 2011 - 2014 med driftsøkonomiske afskrivninger og hvor virksomhederne er opdelt i landbrug og i udlejning. SKAT har i afgørelsen 04.02.15 overført administrationsudgifter, kontor m.v. til udlejningsejendommen med 2.000 kr. årligt (se afgørelsen punkt 1.6.). Beløbet indgår i revisors opgørelse under ændringer. I bilag 20 og 22 er der overført yderligere 5.000 kr. i kontoradministration og 2.833 kr. i 2011, 2.871 kr. i 2012, 3.937 kr. i 2013 og 2.930 kr. i 2014 svarende til 50 % af driftsudgifter til bil ekskl. afskrivninger.

Der er tale om et meget simpelt regnskab, så revisorudgift hertil er meget begrænset, ligesom kontorartikler anses at være yderst begrænsede. Det vurderes, at der ikke er kørsel til lejligheden ud over hvad, der primært har et eventuelt privat formål, da det er klagers børn, der bor der.

SKAT har ændret indkomståret 2014 med et fradrag på i alt 2.000 kr., som for de foregående år, i forhold til de fremsendte bilag 20 og 22. (2.000 -5.000 -2.930 = -5.930 kr.).

Afskrivninger læhegn: Der er tale om juletræer og pyntegrønt, se bemærkning i afgørelsen fra SKAT side 29. Det kan ikke accepteres, at beløbet aktiveres, det skal i stedet for fratrækkes fuldt ud.

Aktivering af småanskaffelser og driftsøkonomisk afskrivning herpå:

Se SKAT's afgørelse side 29. Der er for en stor dels vedkommende tale om forbrugsting, der ikke skal afskrives driftsøkonomisk (kølervæske, sprinklervæske, blade til dozer m.v.), desuden har multimedie anskaffelser ikke en levetid på 10 år, som foreslået i klagen.

2011: Mac forventet levetid vurderes til ikke at overstige 5 år, årlig afskrivning 1.798 kr.

2012: Diverse værktøj udgør i alt 2.185 kr., levetiden anses ikke at overstige 8- 10 år, resten anses for forbrugsting.

2013: Heraf anses 1.185 kr. for forbrugsting, mens resten accepteres at kunne afskrives driftsøkonomisk.

Afskrivningssats på driftsmidler: Der er i klagen anvendt 10 % på driftsmidler og aktiverede småanskaffelser.

Der har siden 2010 været følgende køb og salg af driftsmidler:

Der er således investeret i netto godt 500.000 kr.

Afskrivning bygninger:

På grundlag af de fremsendte regnskaber og driftsregnskaber er afskrivningsgrundlaget opgjort til 2.226.554 kr. på bygninger. Afskrivning på dræningsanlæg, som fremgår af regnskaberne er ikke medtaget i klagen.

Der er anvendt en afskrivningssats på 2,66 % i bilag 20 og 22. SKAT er ikke enig heri.

Ifølge gældende praksis "Regnskabspraksis i Landbruget" udgivet af Landbrugets Rådgivningscenter, 1999, afskrives opbevaringsanlæg med 6 %, andre driftsbygninger med 3 - 4 % og grundforbedringer med 3 - 4 %.

Det er SKAT's opfattelse, at afskrivning med 2,66 % på bygninger er for lavt.

De driftsøkonomiske afskrivninger skal udtrykke det slid og den forældelse, som bygningerne undergår ved brugen. I SKM2004.432.VLR var spørgsmålet, om de driftsøkonomiske afskrivninger kunne sættes til 0 kr. Landsretten nåede frem til, at driftsbygninger og maskiner forringes ved brug og afskrivninger kan derfor ikke sættes til 0 kr.

Se også SKM2007.59.HR, hvor driftsøkonomiske afskrivninger på bygninger blev sat til 4 % og på maskiner til 15 %.

I nedenstående opgørelse er der taget udgangspunkt i den fremsendte opgørelse bilag 22. Der er rettet for administrationsomkostninger og bilkørsel til udlejningsejendom. Afskrivning bygninger er rettet til i overensstemmelse med ovenstående. Afskrivning på driftsmidler og småinventar er med­ taget med revisors opgørelse.

I de fleste år ville en afskrivning på 15 % og fradrag for forbrugsting samt en individuel vurdering af småanskaffelsers levetid betyde større fradrag og afskrivninger, men det er ikke afgørende for vurdering af resultatet efter driftsøkonomiske afskrivninger:

Rentabilitet:

SKM2013.745 ØLR: Sagen handler om et rejsebureau, som ikke blev anset for en erhvervsmæssig virksomhed, selvom det havde en omsætning på 24,6 mio. kr. i perioden 1998 -2012. I samme periode havde rejsebureauet haft et underskud på ca. 1,6 mio. kr. Landsretten lagde vægt på, at virksomheden ikke var drevet således, at der var udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, hverken i for­ hold til arbejdsindsats eller i forhold til den investerede kapital.

Desuden kan henvises til TfS1994, HR, som også er omtalt i afgørelsen og i klagen.

Konklusion:

Der er tale om et deltidslandbrug.

Driften har en vis størrelse, men omsætningen har ikke været tilstrækkelig til at dække stykomkostninger, andre omkostninger og afskrivninger på bygninger og driftsmidler. I 2014 konstateres ligeledes et underskud, når administration og kørsel til udlejningsejendom ændres i henhold til de tidligere indkomstår, som denne klage vedrører.

Der er investeret rigtig mange penge i både bygninger og maskiner. Alene i perioden 2011 - 2014 er der investeret over 500.000 kr. netto i maskiner. Der er også investeret store beløb i bygningerne, heraf er der investeret godt 500.000 kr. siden 2001, ligesom det samlede afskrivningsgrundlag for bygninger er meget stort og vil betyde store driftsøkonomiske afskrivninger, når virksomheden vurderes som erhvervsmæssig - ikke erhvervsmæssig.

Det er således fortsat SKAT's opfattelse, at det ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort, at om­ sætningen er tilstrækkelig til på sigt at skabe en rentabel virksomhed med et resultat omkring O kr., enkelte år med overskud er ikke afgørende. Dette fremgår klart af TfS1994,364.HR.

Desuden bør det tillægges betydning, at i forbindelse med en gennemgang af virksomheden for indkomstårene 2002 og 2003, foretaget i 2005 er det varslet, at der ikke kan forventes fradrag for underskud. Under punkt 4 i afgørelsen fremgår det, at der i 2005 var et lille overskud på 2.766 kr., mens der i alle efterfølgende indkomstår har været betydelige underskud.

Ansættelsen indstilles fastholdt.”

Skattestyrelsen har anført følgende i supplerende udtalelse til sagen efter afholdt syn og skøn for udlejningsvirksomheden:

”Det er SKATs opfattelse, at følgende afgørelser fra huslejenævnet på [by2] kan anses for sammenlignelige med den behandlede ejendom.

På www.huslejenaevn.dk. i huslejenævnenes database under [by2] kommune ses f.eks. afgørelse af 21.december 2012, sagsnummer. [...], hvor huslejen fastsættes til kr. 50.000 for 40 m2, svarende til kr. 1250 pr. m2/ år

http:// www.huslejenaevn.dk/Afgorelser/[..]

og

afgørelse af 18. februar 2012, sagsnummer [...], hvor huslejen fastsættes til kr. 105.657 for 85 m2, svarende til kr. 1.243, http://www.huslejenaevn.dk/Lists/OffentligeAfgoerelser/[...].pdf)

Reglerne for udlejningen kan opsummeres således:

Når der er tale om en enkelt lejlighed der udlejes bliver lejemålet omfattet af reglerne for småhuse

I disse ejendomme skal udlejer ikke opstille et omkostningsbestemt budget, men lejen skal sammenlignes med lejen i tilsvarende ejendomme, som er omfattet af reglerne om omkostningsbestemt leje.

Iht. boligreguleringslovens § 29 c skal der ske sammenligning med den leje, der betales for tilsvarende lejeforhold med hensyn til beliggenhed, art, størrelse, kvalitet, udstyr og vedligeholdelsestilstand omfattet af reglerne i kapitel II-IV, og hvor lejen er reguleret efter § 7.

Hvis der ikke kan findes sammenligningslejemål, hvor lejen er reguleret efter boligreguleringslovens § 7, kan der ske en egentlig beregning af lejen efter bolig-reguleringslovens § 7, jf. § 8 og § 9.

Der skal således først og fremmest fremfindes sammenlignelige lejemål og kun hvis disse ikke kan findes udarbejdes der et såkaldt skyggebudget.

Det forhold at der ikke findes adresser på de ovenfor anførte afgørelse ses ikke at kunne tillægges betydning, da det ikke er afgørende for den lejeretlige fastsættelse. Derimod er vedligeholdelsestand, forbedringer tidspunktet for lejemålets indgåelse m.v. afgørende for fastsættelse af lejen.

Der er derfor SKATS opfattelse at lejen bør fastsættes til kr. 1.200 kr/m2 uden eventuelt forbrug for alle årene. Subsidiært fastsættes til kr. 1.000 kr/m2 i overensstemmelse med SKATs kendelse.”

Skattestyrelsen har anført følgende i supplerende udtalelse til sagen efter afholdt syn og skøn for landbrugsvirksomheden:

”Skattestyrelsen hæfter sig ved følgende udtalelser fra syns- og skønsmandens rapport:

Resultat frem til og med 2013 (Påklagede indkomstår er 2011 – 2013):

Ved en vurdering af udviklingen i årene frem til ultimo 2013 var der således – alt andet lige – ikke umiddelbart (på kort sigt) udsigt til, at hele landbrugsvirksomheden ville opnå et driftsresultat efter afskrivninger og før renter på omkring kr. 0.

Resultat fra 2014 og fremover:

Det kan ikke forudsættes, at salgspriserne på de valgte afgrøder fremover vil udvikle sig så positivt, at det alene kan betyde, at bedriften på længere sigt får et resultat omkring 0 eller bliver overskuds-givende. Det er korrekt, at der har været betydelige prisfald på flere salgsafgrøder i 2009-10 og igen efter 2012, men det vurderes primært at være en konsekvens af unormalt store prisstigninger i den foregående periode. Længerevarende prisniveauer, som var gældende under fødevarekriserne i 2007-08 og i 2010-11, er næppe realistiske på længere sigt.

Det kan således heller ikke forventes, at resultaterne af moderniseringen af ejendommen og bedriften i sig selv er tilstrækkelig til at få et resultat omkring 0 eller blive overskudsgivende.

Det vurderes derfor, at der må ske driftsmæssige tilpasninger eller forandringer, såfremt der skal opnås et resultat omkring 0 eller blive overskudsgivende. Det vurderes, at der er et misforhold mellem kapaciteten og produktionsniveauet: Maskinparken er meget stor, og maskin- og inventarkapaciteten matcher ikke produktionsniveauet. Dette kan f.eks. løses ved at udvide produktionen (køb eller forpagtning af mere jord, pasningsaftaler med naboer, ”maskinstationsassistance” m.m.). [person4] vurderede dog umiddelbart, at køb af jord i nærheden var meget vanskeligt.

Den anden mulighed er at reducere maskinkapaciteten. Det kan gøres ved at sælge eller erstatte maskiner. Det vil givetvis medføre en større arbejdsindsats, men det vil næppe nødvendiggøre ekstra ekstern arbejdskraft. Det vurderes, at det ikke væsentligt vil reducere dyrkningssikkerheden, høstudbytter eller salgsværdien. Fremtidige ny- og reinvesteringer må i sagens natur også begrænses.

Det vurderes ligeledes, at bedriftens afgrødesammensætning, driftsledelse, afsætningsmuligheder m.m. har et potentiale, som – såfremt de skitserede tiltag mht. kapacitetsudnyttelse eller lignende følges – kan betyde, at landbrugsvirksomhedens driftsresultat efter driftsmæssige afskrivninger, det vil sige før renter, på længere sigt kan give et resultat omkring 0 eller blive overskudsgivende. Det vurderes, at [person4] fagligt er i stand til at foretage nødvendige tiltag.

Konklusionen er derfor, at der er udsigt til, at bedriften på længere sigt kan give et resultat omkring 0 eller til at blive overskudsgivende, men at det forudsætter driftsmæssige tilpasninger eller forandringer, som dog er realistiske.

Skattestyrelsen er derfor stadigvæk af den opfattelse, at for de omhandlede påklagede indkomstår 2011 – 2013, ikke på kort sigt har været udsigt til et resultat på omkring kr. 0 eller overskud.

Resultat af virksomheden fra og med 2014 skal der for at opnå et resultat omkring kr. 0 eller over-skudsgivende ske driftsmæssige tilpasninger eller forandringer (tilkøb/leje af yderligere arealer eller frasalg af dyre indkøbte maskiner).”

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at klagerens indkomst vedrørende udlejning af [adresse2], [by2] nedsættes med 30.000 kr. for indkomståret 2011, med 2.400 kr. for indkomståret 2012 og med 7.000 kr. for indkomståret 2013.

Klageren vil derudover have anerkendt, at hans solcelleanlæg var idriftsat i 2011 og dermed er afskrivningsberettiget i indkomståret 2011.

Slutteligt er der nedlagt påstand om at klageren er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud i 2011-2013, som følge af, at landbrugsvirksomheden er drevet erhvervsmæssigt.

Klagerens repræsentant har til støtte for påstanden anført:

”Ad forhøjelse af indkomst fra udlejningsejendommen [adresse2]

[person4] har lejet lejligheden ud til sin datter, [person1] og sin søn, [person2], jf. bilag 2 og 3.

Lejligheden er beliggende på [adresse2] på [by2] og det beboede areal ihht. lejelovens bestemmelser udgør 59 kvm, jf. bilag 4. Lejlighedens areal efter BBR udgør 67 kvm, jf. SKATs afgørelse side 3n. Forskellen på 8 kvm skyldes de forskellige måder arealet gøres op på efter de to underliggende regelsæt.

Huslejen og resultatet af udlejningen er opgjort i SKATs afgørelse side 4ø. Årsagen til at der er udsving i huslejen er, at der har været perioder, hvor lejligheden kun har været lejet ud til et af børnene. Den samlede årlige husleje udgør for de perioder, hvor hele lejligheden har været udlejet udgør (28.800 kr. + 34.800 kr.) svarende til 63.600 kr.

Heroverfor har SKAT vurderet, at huslejeniveauet for lejligheden var 66.000 kr./år, jf. afgørelsens side 5mf.

Det gøres på den baggrund gældende, at der ikke er noget grundlag for at tilsidesætte den aftalte husleje og i stedet udøvede skøn over markedslejen.

Bestrider Skatteankestyrelsen af huslejen ihht. lejekontrakterne svarede til markedslejen anmodes Skatteankestyrelsen om at give tilsagn om 100 pct. dækning til at gennemføre syn og skøn herom, jf. skatteforvaltningslovens § 52, stk. 3.

Lejemålene i lejligheden har været opdelt, således at [person1] og [person2] hver lejede 1 værelse. Da værelserne ikke var lige store, var huslejen heller ikke ens. Begge har så haft adgang til fællesarealerne i stuen, køkken og WC.

[person1] har lejet ”sin del” af lejligheden fra 1. april 2011 og [person2] fra 1. september 2011. Huslejen for 2011 beregnet efter lejekontrakterne udgør 35.700 kr., der modsvares af den selvangivne husleje på 36.000 kr. Derfor skal den foretagne forhøjelse for 2011 nedsættes med 30.000 kr.

Huslejen i 2012 udgjorde 63.600 kr. jf. bilag 2 og 3. Derfor skal den foretagne forhøjelse for 2012 nedsættes med 2.400 kr.

I 2013 var [person1] fraflyttet lejligheden og den del af hun lejligheden tidligere havde lejet stod derfor tom i november og december. Under hensyntagen til vakancen i årets sidste to måneder udgør huslejen ihht. lejekontrakterne 57.800 kr., hvilket modsvares af den selvangivne husleje på 59.000 kr. Derfor skal den foretagne forhøjelse for 2013 nedsættes med 6.000 kr.

Der er derfor opkrævet husleje svarende til markedslejen for de perioder, hvor lejligheden helt eller delvist har været lejet ud i de tre indkomst år. Der er ikke hjemmel til at opkræve fikseret leje/regulere lejen for de perioder, hvor lejligheden eller en del heraf ikke har været udlejet. Der er derfor også af den grund ikke grundlag for at forhøje [person4]s indkomst.

Ad afskrivninger på solcelleanlæg

[person4] købte i efteråret 2011 et 7 kWP solcelleanlæg for 170.000 kr. inkl. moms, jf. bilag 5.

Som det fremgår af SKATs afgørelse er der ikke uenighed om, at solcelleanlægget blev købt, opstillet og teknisk set var i stand til at producere strøm, pr. 31.12.2011. SKAT har herudover yderligere tillagt det betydning, at det ikke overfor SKAT var dokumenteret, at solcelleanlægget var tilsluttet el-nettet.

Der er til brug for nærværende klagesag – dvs. efter SKAT har truffet afgørelse - indhentet oplysninger om solcelleanlæggets tilslutning til el-nettet fra [virksomhed2].dk, der er ejet af Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, jf. bilag 6. Det fremgår heraf, at solcelleanlægget blev idriftsat 30. december 2011, jf. bilag 7.

At solcelleanlægget blev idriftsat i 2011 understøttes også af mailveksling med sælgeren af anlægget i mail af 8. januar 2012, hvor det fremgår at anlægges nåede at blive monteret i 2011 og det producerede strøm, jf. bilag 8. Videre understøttes det af email af 14. januar 2012 til [virksomhed3], hvor [person4] rykkede [virksomhed3] for opsætning af en elmåler med tilbageløb, jf. bilag 9.

Det gøres på den baggrund gældende, at solcelleanlægges var leveret og idriftsat/tilsluttet til elnet-tet og derfor var afskrivningsberettiget i indkomståret 2011, jf. afskrivningslovens § 3.

Ad Landbrug

Dette punkt drejer sig om, hvorvidt det af [person4] igennem en årrække drevne landbrug er/var drevet erhvervsmæssigt.

Højesteret cementerede praksis om hvornår landbrug skal anses for drevet som erhvervsmæssig virksomhed i dommen, der er gengivet i TfS 1994, 364H. Dommens præmisser er gengivet i SKATs afgørelse side 17.

SKAT har i den Juridiske Vejledning opsummeret praksis således i afsnit C.C.1.3.2.1.:

”Praksis kan tages som udtryk for, at en egentlig landbrugsejendom normalt må anses for at være drevet erhvervsmæssigt, hvis begge de følgende betingelser er opfyldt:

Videre fremgår det samme sted om forståelsen af begrebet ”rimeligt driftsresultat”:

”Ved bedømmelsen af, om der foreligger et rimeligt driftsresultat, lægges der vægt på, om ejendommen efter driftsmæssige afskrivninger, det vil sige før renter, har udsigt til på længere sigt at give et resultat omkring 0 eller til at blive overskudsgivende.”

Således skal bedømmelsen af om der foreligger et rimeligt driftsresultat foretages ud fra de driftsmæssige afskrivninger på ejendommen. Det er således de driftsmæssige afskrivninger efter driftsregnskabet, der danner grundlag for vurderingen, og ikke de skattemæssige afskrivninger. 4

Der er for [person4]s landbrugsejendom ikke udarbejdet driftsregnskaber men alene skatteregnskab til brug for selvangivelsen, jf. bilag 10-19. De talmæssige opgørelser af [person4] s virksomhed bygger derfor ikke på det rigtige grundlag for vurderingen af om virksomheden har opnået et rimeligt driftsresultat.

Revisor har til SKAT udarbejdet en oversigt resultatet for 2011-2013 med budget for 2014, hvor dels SKATs foreslåede ændringer af resultatet er indarbejdet og dels der er taget udgangspunkt i de driftsmæssige og ikke de skattemæssige afskrivninger for virksomheden, jf. bilag 20. Det fremgår heraf, at resultatet efter driftsmæssige afskrivninger i 2011 og 2012 og budgettet for 2014 var positivt, mens det i 2013 var negativt.

SKAT har imidlertid ikke fundet, at tallene i oversigten kunne lægges til grund for sagen, men har fastholdt tallene – og afskrivningerne – fra skatteregnskabet. SKATs afgørelse af om der er tilsigtet et rimeligt driftsresultat er derfor truffet på et fejlagtigt grundlag.

[person4] gør videre gældende, at driften af ejendommen kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig bedømt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok. Dette er da heller ikke bestridt af SKAT, der alene har truffet afgørelse ud fra vurderingen af om der har foreligget et rimeligt driftsresultat. SKAT har da også tidligere vurderet landbrugsvirksomheden og vurderet, at SKAT anså den for erhvervsmæssigt drevet, afgørelsens side 20.

Endelig skal det ex tuto gøres gældende, at virksomheden opfylder intensitetskravet.

Det gøres samlet set gældende, at [person4]s landbrug også i 2011-2013 var erhvervsmæssigt drevet efter den standard, der gælder for landbrug, jf. Jur.Vejl. afsnit C.C.1.3.2.1.

Henset til den foreliggende tvivl om hvorvidt resultatet af driften har været/ havde udsigt til at blive rimeligt, anmodes Skatteankestyrelsen om at give tilsagn til, at der givet 100 pct. omkostningsgodtgørelse til afholdes syn og skønom landbrugsvirksomhedens drift, herunder med henblik på fastlæggelse virksomhedens resultat opgjort efter driftsmæssige afskrivninger, jf. skatteforvaltningsloven § 52, stk. 3.

Som konsekvensændring i den situation, hvor Landsskatteretten – forhåbentlig – måtte give [person4] medhold i, at landbruget var drevet erhvervsmæssigt, gøres det gældende, at [person4] skal forblive i virksomhedsskatteordningen.

Klageren repræsentant har anført følgende efter afholdt syn og skøn af udlejningsejendommen:

”Det kan på baggrund af skønsrapporten lægges til grund, at markedslejen for lejligheden for 2009 og fremefter var 46.900 kr. for hele lejligheden. Videre kan det lægges til grund, at markedslejen ved udlejning til [person4]s to børn som to klublejligheder med adgang til fællesarealer ligeledes samlet var 46.900 kr.

Det gøres på den baggrund gældende, at der ikke er grundlag for at forhøje [person4]s indkomst med en forhøjet fikseret husleje i forhold til den aftalte og opkrævede husleje.”

Klageren repræsentant har derudover blandt andet følgende bemærkninger til sagen efter afholdt syn og skøn af landbrugsvirksomheden:

”Hovedproblemstillingerne i denne del af klagesagen og skønsforretningen er/var

Ad 1. Driften af ejendommen kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig bedømt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok.

Skønsmanden har i besvarelsen af spørgsmål 2, der lød

”Skønsmanden bedes efter besigtigelse af landsbrugsvirksomheden, gennemgang af de fremsendte bilag samt hvilket som helst andet regnskabs/bilagsmateriale skønsmanden måtte ønske at gennemgå, redegøre for, hvorvidt driften af landbrugsvirksomheden kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig bedømt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok.”

anført, at

”kan det konkluderes, at driften af landbrugsvirksomheden kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig bedømt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok.”

Landsskatteretten kan derfor lægge til grund, at driften af ejendommen kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig bedømt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok.

Ad 2. det tilsigtes at opnå et rimeligt driftsresultat.

Skønsmanden har i besvarelsen af spørgsmål 3, der lød

”Videre bedes skønsmanden efter besigtigelse af landsbrugsvirksomheden, gennemgang af de fremsendte bilag samt hvilket som helst andet regnskabs/bilagsmateriale skønsmanden måtte ønske at gennemgå, redegøre for om landbrugsvirksomhedens driftsresultat efter driftsmæssige afskrivninger, det vil sige før renter, har udsigt til på længere sigt at give et resultat omkring 0 eller til at blive overskudsgivende.”

anført, at

”Konklusionen er derfor, at der er udsigt til, at bedriften på længere sigt kan give et resultat omkring 0 eller til at blive overskudsgivende, men at det forudsætter driftsmæssige tilpasninger eller forandringer, som dog er realistiske.”

Konklusionen er gentaget i besvarelsen af en række af de øvrige spørgsmål, herunder spørgsmål IA, 9 og 13f.

Det skal oplyses, at [person4] har igangsat driftmæssig tilpasning som anbefalet af skønsmanden i form at reduktion af maskinparten. Det kan oplyses, at [person4] har sat følgende maskiner til salg:

Dette medfører en årlige reduktion af afskrivninger med 39.000 kr.

Landsskatteretten kan derfor med de igangsatte driftsmæssige tilpasninger lægge til grund, at der er udsigt til, at bedriften på længere sigt kan give et resultat omkring 0 eller til at blive overskudsgivende. (se redegørelse herfor nedenfor)

______

Når det så er sagt, så har [person4] imidlertid en række indsigelser til skønsrapporten, der efter [person4]s opfattelse rokker ved skønsmandens konklusion omkring nødvendigheden af driftsmæssige tilpasninger.

Skønsmandens konklusion bygger på den talmæssige opgørelse i besvarelsen af spørgsmål IA. Der er tale om følgende opgørelse:

[person4] har tre indsigelser i forhold til denne beregning, nemlig

• at det talmæssige grundlag for opgørelse af ”Resultat før afskrivninger” er forkert

• at afskrivningsperioderne ikke afspejler den faktiske nedslidning og

• at der må rejses tvivl om beregningen af de ”Beregnede driftsmæssige afskrivninger”.

Forkert talmæssigt grundlag for opgørelse af ”Resultat før afskrivninger”

Grundlaget for beregningen af ”Resultat før afskrivninger” er opgjort forkert, hvilket skønsmanden i besvarelsen af spørgsmål 15 da også har erkendt. Landsskatteretten må herefter lægge følgende tal til grund:

Af beregningen i spørgsmål 13e (uden restværdi) fremgår tallene efter ændringer, ligesom det af beregningen fremgår de tilsvarende tal for 2014 og 2015:

20142015

Resultat før afskrivninger137.444163.838

Afskrivningsperioder

Skønsmanden har i besvarelsen af spørgsmål 5 anført, at den gennemsnitlige levetid for driftsaktiverne (maskiner og inventar) var 15 år og den gennemsnitlige levetid for driftsbygningerne var 30 år.

Det er [person4]s opfattelse, at skønsmandens vurdering af afskrivnings-perioderne for driftsmidler og bygninger, henset til størrelsen og karakteren af bedriften sammenholdt med, skønsmands vurdering af driftsmidlernes og bygningernes gode vedligeholdelsesstand, ikke er i overensstemmelse med retspraksis på området for små bedrifter som [person4]s bedrift.

For landbrugsbygningerne er der tale om bygninger, der benyttes som maskinhus/lade eller foder/afgrødeopbevaring.

Videncenter for Landbrug har opgjort afskrivningsperioden for sådanne bygninger til 30-40 år, jf. uddrag af God regnskabspraksis i DLBR (2010), side 63, jf. bilag 34. Tilsvarende fremgår af Dansk Landbrugsrådgivnings vejledning om afskrivninger, pkt. 4.2, der bygger på SEGES anbefalinger, jf. bilag 35.

Som det fremgår af Højesteretsdom i SKM2007.59HR, skønsrapportens spørgsmål 16 skal afskrivningssatserne for små bedrifter være mindre end Statens Jordbrugsøkonomisk Institut/Fødevareøkonomisk Instituts generelt anvendte afskrivningssatser på 4 pct. for bygninger og 15 pct. for inventar for bedrifter med almindelig størrelse. Skatteministeriet har ikke gjort indsigelse herimod – hverken for landsretten eller for Højesteret og dermed, kan det til brug for nærværende sag lægges til grund, at afskrivningssatserne på 4 pct. for bygninger og 15 pct. for inventar ikke kan benyttes. Højesteretsdommen er gengivet i SKATs Juridiske Vejledning og dermed efter SKATs opfattelse udtryk for gældende praksis.

Som anført i skønserklæringen er der tale om godt vedligeholdte bygninger, hvor skønsmanden har vurderet, at den løbende slitage er relativ lille som følge af anvendelsesformen.

Henset hertil og til at afskrivningssatserne på 4 pct. for bygninger og 15 pct. for inventar er for højt for mindre bedrifter som [person4]s, jf. SKM 2007.59HRD, er det [person4]s opfattelse, at der ud fra en proportionalitetsbetragtning om brugen og ud fra et forsigtighedsprincip skal foretages afskrivninger på landbrugsbygningerne ud fra en levetid på 40 år. Eller som Landsskatteretten lagde til grund i kendelse i sag nr. 13-6625194, en levetid på 50 år vedrørende et landbrug i samme størrelse og art som [person4]s.

For så vidt angår afskrivning på driftsmidlerne fremgår det af God regnskabspraksis i DLBR (2010), side 63, jf, bilag 34 og Dansk Landbrugsrådgivnings vejledning om afskrivninger, pkt. 4.2, jf. bilag 35, at levetiden for markredskaber/maskiner har en gennemsnitlig levetid på 12-18 år. Henset skønsmandens vurdering af, at slitagen på markredskaber/maskiner må anses for at være begrænset hertil er det [person4]s opfattelse, at der ud fra en proportionalitetsbetragtning om brugen og ud fra et forsigtighedsprincip skal foretages afskrivninger på markredskaber/maskiner ud fra en levetid på min. 18 år.

Skønsmandens valg af afskrivningsprofil bygger på de tilgængelige afskrivningsprofiler for gennemsnitlige landbrugsbedrifter. Det gøres gældende, at da der er tale om en i landbrugsbedrift uden husdyr og uden et intensivt slid på driftsmidler eller bygninger, så er skønsmandens valg ud fra den gennemsnitlige afskrivningsprofil ikke i overensstemmelse med praksis på området - dette ændrer skønsmandens besvarelse af spørgsmål 13a ikke på, idet der her fortsat ikke tages højde for, at bedriften i størrelse og intensitet ikke svarer til en gennemsnitlig landbrugsbedrift. (kopi af flere af de relevante afgørelser vedlægges). Ændres den skønnede levetid for driftsmidlerne fra 15 til 18 år og for bygningerne fra 30 til 40 eller 50 år, så vil det føre til, at der igennem en række år har været oppebåret positive driftsresultater efter afskrivninger, jf. beregningerne i bilag 31.

Der kan derfor også af denne grund ikke herske tvivl om, hvorvidt skønsmandens konklusion er truffet på det forkert grundlag.

Der må rejses tvivl om beregningen af de ”Beregnede driftsmæssige afskrivninger”.

Skønsmanden har i besvarelsen af spørgsmål IA opgjort de beregnede driftsmæssige afskrivninger til følgende beløb:

2010201120122013

Beregnede driftsmæssige afskrivninger110.000120.000122.000141.000

Skønsmanden er i spørgsmål 16 og 17 (med underspørgsmål) blevet bedt om at redegøre for den enkelte bygning og det enkelte driftsmiddel, og med hvilken værdi det enkelte aktiv er indgået i af-skrivningsgrundlaget. Skønsmanden har med besvarelsen af spørgsmål 16 og 17 reelt ikke besvaret de stillede spørgsmål og det henstår derfor i det uvisse, hvilket grundlag skønsmanden har foretaget sin beregning af ”de driftsmæssige afskrivninger” ud fra.

Skønsmanden har i besvarelsen af spørgsmål 17.2 anført, at alle bygninger bortset fra stuehus og 1 garageplads er indgået i afskrivningsgrundlaget for bygningerne.

Af svaret på spørgsmål 17.3 fremgår, at afskrivningsgrundlaget for driftsmidlerne fremgår af tabel 3: Anskaffelsespris. Tabel 3 indgår i besvarelsen af spørgsmål 5, hvortil der henvises.

Det afskrivningsgrundlag som skønsmanden har regnet med kan ud fra tabel 3 opgøres som følger:

Skønsmanden har i besvarelsen af spørgsmål 17.4 om værdiansættelsen for den enkelte bygning, der indgår i afskrivningsgrundlaget oplyst, at der ikke er foretaget en værdiansættelse af de enkelte bygninger. Skønsmanden har i besvarelsen dog heller ikke oplyst den samlede værdi af bygningerne, som er indgået i skønsmandens hævdede beregning.

Da skønsmandens samlede årlige afskrivninger er oplyst i svaret på spørgsmål IA og da afskrivningsgrundlaget for driftsmidlerne kan opgøres som gjort ovenfor, kan de årlige samlede bygnings-afskrivninger beregnes som følger:

Og på den baggrund det afskrivningsgrundlaget for bygningerne ud fra afskrivningsprofil på 1/30 årligt beregnes som følger:

Der er intet grundlag for udsving i selve afskrivningsgrundlaget med mere end 250.000 kr. eller med mere end 10. pct. fra år til år. Dette sammenholdt med skønsmandens væring ved at svare på de meget konkrete stillede spørgsmål om redegørelse for værdigrundlaget fører til, at skønsmanden beregning ikke kan lægges til grund – grundlaget har jo ikke ændret sig fra år til år, og hvordan skønsmanden er kommet frem til sine tal vides ikke, men det må – desværre – konkluderes, at dette ikke er sket ud fra en værdiansættelse af bygningerne. Begge dele er gravende fejl fra skønsmandens side, der fører til, at der ikke kan fæstes lid til hans beregnede resultat og dermed hans konklusion.

Heroverfor udgør revisors opgørelse af afskrivningsgrundlaget for bygninger, hvilket er sket ud fra de faktiske afholdte udgiftersom følger, jf. bilag 44:

Der må på den baggrund rejses berettiget tvivl om, hvordan skønsmanden egentlig har opgjort af-skrivningsgrundlagene, som hans videre beregninger bygger på. Og dermed må der af denne grund også rejses tvivl om skønsmandens konklusion, om at opnåelse af et positivt resultat på længere sigt forudsætter driftsmæssige tilpasninger.

Det gøres på den baggrund gældende, at Landsskatteretten ikke er bundet af skønserklæringen i vurderingen af om der er udsigt til, at bedriften på længere sigt kan give et resultat omkring 0 eller til at blive overskudsgivende, jf. f.eks. U2012.748V og SKM2011.80ØL.

_____

Tages der udgangspunkt i det korrigerede resultat før afskrivninger og ændres der på afskrivnings-grundlaget eller afskrivningsperioderne for enten driftsmidler eller bygningerne, så ændres det ”billede” skønsmandens konklusion bygger ovenpå, idet der i den situation vil være langt flere år med positivt resultat efter fradrag af driftsmæssige afskrivninger – som opgjort i bilag 31.

Og trækkes værdien af de tre driftsmidler (i alt 585.000 kr.), der – efter skønsmandens anbefaling om reduktion af maskinparken – er sat til salg, fører dette allerede af den grund til, at resultatet af driften er positivt/der er udsigt til et positivt driftsresultat.

Hertil kommer, at der er tale om, at [person4] s landbrug i årene fra 2010-2015 har været under omlægning og derfor i denne periode har været i en opstartsfase. Dette skal der efter praksis tages højde for i vurderingen af rentabiliteten, jf. f.eks. Landsskatterettens afgørelser i 12- 0248758 og 10-02024.

Det gøres derfor gældende, at det – uanset de igangsatte driftsmæssige tilpasninger – skal lægges til grund, at bedriften på længere sigt kan give et resultat omkring 0 eller til at blive overskudsgivende. Og dermed skal [person4] have medhold i denne del af sin klage.

Klagerens repræsentant har endvidere anført følgende efter kontormøde med sagsbehandler:

”Ad afskrivninger på solceller

Der henvises til det i klagen side 2-3 anførte herom samt bilag 5-9.

Det fremgår heraf, at solcelleanlægget var opsat og havde produceret strøm i 2011.

Der fremlægges faktura fra [virksomhed5] A/S som bilag 48. Som det fremgår af SKATs afgørelse side 17 skete der betaling 13. december 2011.

Videre fremlægges som bilag 49 e-mail fra [virksomhed4] 17. november 2016, som efterfølgende har overtaget virksomhedsdelen med kabler, stikledninger, el-målere m.v. fra [virksomhed3]. Af mailen i udtrækket om sagshistorik fremgår, at solcelleanlægget den 17. december 2011 kl 12:34 blev tilmeldt el-nettet, og dette blev meddelt [virksomhed3] A/S, [person6].

Videre må mailen forstås således, at den reversible elmåler, der omtales i bilag 8, blev udskiftet/opsat 13. januar 2012. Hvorfor [person7] i mailen 17. november 2016 skriver, at det var 19. januar 2012 og ikke 13. januar 2012 vides ikke – der gættes på, at han har læst de små tal i sagshistorikken forkert – dette er dog uden betydning for hvilket indkomstår, der kan afskrives i.

SKAT har i afgørelsen såvel som i høringsudtalelse 10. juni 2015 tillagt det afgørende betydning for, om der kunne afskrives på solcelleanlægget, at der 13. januar 2013 skete udskiftning af almindelig el-måler til reversibel el-måler, og ikke at solcelleanlægget var monteret og tilmeldt elnettet 17. december 2011 og fra dette tidspunkt producerede el. Til støtte herfor henviser SKAT begge steder til Skatterådets afgørelse i SKM2013.916.SR.

Afgørelse i SKM2013.916.SR vedrører spørgsmålet om, hvorvidt det i sagen omhandlede solcelle-anlæg var tilsluttet elnettet inden skæringsdatoen 19. november 2012 for at være omfattet af den dagældende § 8P i ligningsloven. Denne afgørelse er bare ikke relevant for vurderingen af, om der kan ske afskrivninger efter afskrivningsloven. I SKATs indstilling og begrundelse til spørgsmål 1 fremgår følgende:

”Bestemmelsen i den for det aktuelle solcelleanlæg, men nu ophævede § 8 P, stk. 5, betyder, at en ejer af et vedvarende energi-anlæg bliver anset for at være erhvervsdrivende, hvis blot ejeren fravælger den skematiske opgørelsesmetode, jf. stk. 2 og 3.

Reglen betyder, at en ejer af et vedvarende energi-anlæg kan bruge de skatteregler, der gælder for drift af erhvervsvirksomhed, selv om vedkommende ikke driver energianlægget erhvervsmæssigt og dermed ikke opfylder lovgivningens almindelige krav til drift af erhvervsmæssig virksomhed. Det samme gælder således spørgerens drift af det solcelleanlæg, som han har købt i oktober 2012.

Efter reglerne for almindelig erhvervsvirksomhed vil et solcelleanlæg, der anses for at være et driftsmiddel, kunne afskrives med op til 25 pct. pr. år efter de regler, der gælder for saldoafskrivninger på driftsmidler.

Afskrivningsretten forudsætter dog, at aktivet anses for anskaffet i afskrivningslovens forstand, hvilket er nærmere defineret i afskrivningslovens § 3.

Afskrivningsloven § 1

Efter reglerne i denne lov kan skattemæssig afskrivning foretages på udgifter til anskaffelse og forbedring af aktiver, der benyttes erhvervsmæssigt af den skattepligtige, samt på visse andre udgifter.

Afskrivningslovens § 2

Maskiner, inventar og andre driftsmidler samt skibe afskrives efter reglerne i dette kapitel, såfremt de udelukkende eller delvis benyttes erhvervsmæssigt.

(...)

Afskrivningslovens § 3

Driftsmidler og skibe anses for anskaffet, når driftsmidlet eller skibet er

1) leveret til en igangværende virksomhed,

2) bestemt til at indgå i virksomhedens drift og

3) færdiggjort i et sådant omfang, at det kan indgå i driften.”

Det følger af administrativ praksis – som redegjort for i Den Juridiske Vejledning pkt. C.C.2.4.2.2., jf. SKM2006.375.LSR – at det ikke er et krav, at en vindmølle eller et solcelleanlæg har produceret indtægtsgivende elektricitet – i det konkrete tilfælde, var vindmøllerne færdigmonteret, og der var forsøgt foretaget testkørsel heraf inden årsskiftet. I [person4]s tilfælde kan det lægges til grund, at solcelleanlægget var færdigmonteret 17. december 2011, tilmeldt elnettet hos [virksomhed3] og producerede strøm. 13. januar 2012 fik [virksomhed3] udskiftet til reversibel elmåler, således at den strøm, der blev produceret og leveret til elnettet fra det tidspunkt også blev afregnet til [person4]. Dette ændrer bare ikke ved, at solcelleanlægget var tilmeldt hos [virksomhed3] fra 17. december 2011 og fra det tidspunkt producerede. Derfor er [person4] berettiget til skattemæssige afskrivninger på solcelleanlægget fra indkomståret 2011.

Ad Landbrug

Som det fremgår af referatet, blev skønsrapporten drøftet i længere tid under kontorforhandlingen.

Og ja, [person4] er utilfreds med skønsmandens fejlbehæftede arbejde, hans manglende svar på spørgsmål og forløbet med skønsforretningen fra 2016 til 2020.

Utilfreds, er sagsbehandlerens ord og er en meget pæn omskrivning af, at [person4] er dybt utilfreds med skønsmandens arbejde, idet der er begået flere graverende fejl og det i et sådant omfang, at det gøres gældende, at Landsskatteretten ikke er bundet af skønserklæringen i vurderingen af, om der er udsigt til, at bedriften på længere sigt kan give et resultat omkring 0 eller til at blive overskudsgivende, jf. f.eks. U2012.748V og SKM2011.80ØL.

Til støtte herfor henvises til det i indlæg af 17. april 2020 med bilag anførte. Der skal herfra overordnet fremhæves tre af de fejl, som skønsmanden har begået vedrørende skønsrapporten:

Hertil skal som en fjerde fejl fremhæves, at som redegjort for i bilag 36-40, så havde og har de omhandlede maskiner en såkaldt scrapværdi ved udløbet af de opgjorte afskrivningsperioder – dette er faktuelt og understøttes også af prisniveauet for tre af de maskiner, der er sat til salg Maskinbladet i foråret 2020, jf. bilag 50. Det bemærkes, at salget af maskinerne er gået i stå pga Corona og rejse-restriktioner, jf. bilag 51.

Udbudspriserne er fastsat efter undersøgelse af markedet og drøftelser med bl.a. flere maskinhandlere. Udklip, som [person4] har gemt, understøtter prisniveauet for traktoren, jf. bilag 52.

Videre er [person4] blevet budt 175.000 kr. for sin mejetærsker, der i 2007 blev anskaffet for 120.000 kr. i 2007. Salgsovervejelserne blev berosat på, at høsten skulle i hus, hvor det bl.a. var afgørende, at der var et stort areal med hvidkløver og også pga at eksport til østeuropa pt. er vanskeliggjort af rejserestriktioner.

Det i bilag 36-40 og ovenfor anførte viser, at der har været et meget mindre slid på [person4]s maskiner og dermed også begrænset værditab, end forudsat af skønsmanden med den valgte levetid. Den af skønsmanden valgte for korte levetid fører til højere årlige afskrivninger end det faktiske værditab – og dermed bliver det beregnede resultat efter afskrivninger forkert. Det bliver for lavt ifht. det reelle resultat.

_____

Det er i referatet side 1, sidste afsnit anført, at det er driftsformen i de pågældende år, der er afgørende for vurderingen af, om der er udsigt til at opnå et resultatet på +/- 0 kr. på længere sigt.

Der vil imidlertid skulle tages højde for, at bedriften fra 2010 og årene fremefter i hvert fald til 2015 har været i en omlægningsperiode. I denne omlægningsperiode, er man er gået fra dyrkning af almindelige kornprodukter med en lavere avance til højværdiafgrøder (frø, såsom rødsvingel, hvidklø-ver og spinat), hvilket – når omlægningen var indarbejdet, medfører højere avance. Skønsmanden er enig i, at disse år var en omlægningsperiode, jf. besvarelsen af spørgsmål 10. Det kan derfor lægges til grund for afgørelsen, at 2010-2015 var en omlægningsperiode.

I den situation skal der tages højde for udviklingen i omlægningsperioden og reelt ses bort fra år med tabsgivende resultater i omlægningsperioden, jf. SKM2009.110.SKAT.

Tages der med enigheden i besvarelsen af spørgsmål 15 samt spørgsmål 13e udgangspunkt i resultatet før afskrivninger, som er opregnet i mit indlæg af 17. april side 4ø, fremkommer følgende beløb:

Det er fra disse opgjorte resultater, at der skal fratrækkes værdien af de regnskabsmæssigt opgjorte afskrivninger på driftsmidler/maskiner og bygninger. Som det fremgår i de forskellige opgørelser på de næste par sider, så har det meget stor betydning for - om der kan beregnes et positivt eller negativt resultat - hvilken levetidsprofil, der vælges og hvorvidt bygningerne og driftsmidlerne efter den valgte levetidsperiode har værdi. Dette har navnlig betydning, hvor selv mindre ændringer i forudsætningerne fører til, at et negativt beregnet resultat ændrer sig til et positivt resultat.

I det nedenstående er afskrivninger først opgjort med de levetider på 15 år 30 år, som skønsmanden har valgt – dette med og uden restværdi, dvs. om bygninger/maskiner forventes at have en værdi efter afskrivninger, eller om de er helt slidt ned og dermed værdiløse. Dernæst foretages nøjagtigt samme beregninger med levetider på 18 år for driftsmidler/maskiner, jf. bilag 34 og 35 og 40 hhv. 50 år for bygningerne, jf. bilag 34 og 35, jf. SKM2007.59HR og LSR sag nr. 13-6625194.

Resultat efter afskrivninger opgjort uden restlevetid/scrapværdi og levetid på 15 år og 30 år

Såfremt afskrivningerne opgøres som anført af skønsmanden med levetid på 15 år for driftsmidler og 30 år for bygninger – og foretages afskrivninger ud fra de faktiske afskrivningsgrundlag uden restværdi, jf. bilag 44 fremkommer disse beregnede resultater:

Resultat efter afskrivninger opgjort med restlevetid/scrapværdi og levetid på 15 år og 30 år

Såfremt afskrivningerne opgøres som anført af skønsmanden med levetid på 15 år for driftsmidler og 30 år for bygninger – og foretages afskrivninger ud fra de faktiske afskrivningsgrundlag med restværdi, jf. bilag 31 fremkommer disse beregnede resultater:

Resultat efter afskrivninger uden restlevetid/scrapværdi ud fra levetid på 18 år og 40 år

Såfremt afskrivningerne opgøres som med levetid på 18 år for driftsmidler og 40 år for bygninger – og foretages afskrivninger ud fra de faktiske afskrivningsgrundlag uden restværdi, jf. bilag 53 fremkommer disse beregnede resultater:

Resultat efter afskrivninger med restlevetid/scrapværdi ud fra levetid på 18 år og 40 år

Såfremt afskrivningerne opgøres som med levetid på 18 år for driftsmidler og 40 år for bygninger – og foretages afskrivninger ud fra de faktiske afskrivningsgrundlag med restværdi, jf. bilag 54 fremkommer disse beregnede resultater:

Resultat efter afskrivninger uden restlevetid/scrapværdi ud fra levetid på 18 år og 50 år

Såfremt afskrivningerne opgøres som med levetid på 18 år for driftsmidler og 50 år for bygninger – og foretages afskrivninger ud fra de faktiske afskrivningsgrundlag uden restværdi, jf. bilag 55 fremkommer disse beregnede resultater:

Resultat efter afskrivninger med restlevetid/scrapværdi ud fra levetid på 18 år og 50 år

Såfremt afskrivningerne opgøres som med levetid på 18 år for driftsmidler og 50 år for bygninger – og foretages afskrivninger ud fra de faktiske afskrivningsgrundlag med restværdi, jf. bilag 56 fremkommer disse beregnede resultater:

_____

Uanset hvilken af beregningsmetoderne, der benyttes – og der er jo netop tale om beregningsmetoder, der tilstræber at afspejle det faktiske værditab på bygninger og driftsmidler som følge af driften – så viser de alle samme tendens, nemlig, at den omlægning, der blev påbegyndt fra 2010 med omlægning fra traditionel korndrift til dyrkning af højværdiafgrøder, så har det ført til positive driftsresultater indenfor omlægningsperioden 2011-2015 – nogle af beregningsmetoderne viser endda, positive resultater for alle af årene i denne periode.

Uanset skønsmandens vurdering af, at maskinparken har været for stor efter hans opfattelse, så viser de faktiske tal, at omlægningen har båret frugt, og der er opnået det, som Højesteret har cementeret i sin praksis, om hvornår landbrug skal anses for drevet som erhvervsmæssig virksomhed – nemlig, at der med omlægningen er opnået positive resultater.

Her skal navnlig henvises til dommen, der er gengivet i TfS 1994, 364H. Dommens præmisser er gengivet i SKATs afgørelse side 17.

SKAT har i den Juridiske Vejledning opsummeret praksis således i afsnit C.C.1.3.2.1.:

”Praksis kan tages som udtryk for, at en egentlig landbrugsejendom normalt må anses for at være drevet erhvervsmæssigt, hvis begge de følgende betingelser er opfyldt:

Videre fremgår det samme sted om forståelsen af begrebet ”rimeligt driftsresultat”:

”Ved bedømmelsen af, om der foreligger et rimeligt driftsresultat, lægges der vægt på, om ejendommen efter driftsmæssige afskrivninger, det vil sige før renter, har udsigt til på længere sigt at give et resultat omkring 0 eller til at blive overskudsgivende.”

Det gøres på den baggrund sammenfattende gældende, at [person4]s landbrug – også i 2011-2013 – var og skattemæssigt må anses for drevet erhvervsmæssigt.”

Repræsentanten har efter anmodning fremsendt regnskaber for indkomstårene 2016-2020. Hertil har repræsentanten anført følgende:

”Det skal fremhæves, at 2018 var det værste tørkeår i 99 år og med store tab for [person4] såvel som for landbruget over en bred kam, jf. bilag 63-64. Af den grund skal der bortses fra 2018.

Som foreslået af skønsmanden har der været sat flere maskiner til salg. På grund af Corona er salgene ikke effektureret, da maskiner ikke har kunne hentes til Polen. Derfor er afskrivningerne for 2016-2019 uændrede ifht. 2015, da der er tale om linære afskrivninger. I 2020 er købt en slåmaskine til 16.000 kr., der medfører følgende ændringer til afskrivningerne:

På den baggrund kan resultatet af landbrugsvirksomheden efter driftsmæssige afskrivninger i lighed med opgørelserne i indlæg af 27. november 2020 opgøres som følger.

Resultat efter afskrivninger opgjort uden restlevetid/scrapværdi og levetid på 15 år og 30 år:

Resultat efter afskrivninger opgjort med restlevetid/scrapværdi og levetid på 15 år og 30 år

Resultat efter afskrivninger uden restlevetid/scrapværdi ud fra levetid på 18 år og 40 år

Resultat efter afskrivninger med restlevetid/scrapværdi ud fra levetid på 18 år og 40 år

Resultat efter afskrivninger uden restlevetid/scrapværdi ud fra levetid på 18 år og 50 år

Resultat efter afskrivninger med restlevetid/scrapværdi ud fra levetid på 18 år og 50 år

Det fastholdes, at [person4]s landbrug – også i 2011-2013 – var og skattemæssigt må anses for drevet erhvervsmæssigt.”

Klagerens har fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”Solcelle-delen

Det er ikke afgørende for solcelle-delen, at der i januar 2012 blev udskiftet en elmåler, men derimod, at solcelleanlægget var tilmeldt hos [virksomhed3] fra 17. december 2011 og fra det tidspunkt producerede el. Derfor er [person4] berettiget til skattemæssige afskrivninger på solcelleanlægget fra indkomståret 2011.

Landbrugs-delen

Der har været tale om et meget langt og opslidende forløb med skønsmanden under syn- og skønsforretningen.

Skatteankestyrelsen har side 69, 2. afsnit, anført, at det er gjort gældende

”at skønserklæringen bør tilsidesættes, blandt andet fordi skønsmanden ikke har specificeret afskrivningsgrundlaget for bygninger og at det derfor ikke kan udledes, hvilke bygninger og priser, der er indeholdt i skønnet over de samlede driftsmæssige afskrivninger.”

Skatteankestyrelsen har med det anførte vist, at man har misforstået protesten over skønsmanden.

Som redegjort for side 5-7 i indlægget fra 17. april 2020, så må det lægges til grund, at skønsmanden ikke kan have foretaget de opgjorte bygningsafskrivninger på bygningerne ud fra bygningernes værdi.

Fradrag for driftsmæssige afskrivninger er i opgørelserne foretaget ud fra bygningernes værdi fordelt lineært ud på en 30 års periode.

Når skønsmanden ikke har foretaget afskrivningerne på baggrund af bygningernes værdi, så kan der ikke fæstnes lid til den efterfølgende beregning.

Det svarer til, at bygge en bygning på et ikke eksisterende fundament. Det er der jo ingen, der er i tvivl om ikke kan holde – og nøjagtigt det samme her.

Skatteankestyrelsen har ikke forholdt sig til dette helt grundlæggende problem, der medfører, at der ikke kan fæstnes lid til skønserklæringen eller de konklusioner, som Skatteankestyrelsen bygger sin argumentation ovenpå.

Det gøres gældende, at skønserklæringen skal tilsidesættes, og der i medfør af skatteforvaltningslovens § 52, stk. 3, gives fornyet tilsagn om gennemførelse af syn og skøn med en anden og uvildig skønsmand.

_____

Der henvises i øvrigt til det i de tidligere indlæg anførte, som kun i begrænset omfang har fundet vej til Skatteankestyrelsens foreslåede præmisser.

Det skal her blot nævnes, at driften som fastslået i skønserklæringen er omlagt til højværdiafgrøder fra 2010, hvorfor det ikke er relevant at foretage vurderinger ifht tidligere år. Videre bemærkes, at der i 2011-2015 var en positiv tendens – og også efter skønsmandens beregninger – et år med positivt resultat, jf. svar på spørgsmål 9.

Videre bemærkes, at beregningerne viser, at driften i nogle år har givet positivt resultat efter driftsmæssige afskrivninger. Præcis hvor mange af årene, der har været positivt resultat i, afhænger i sagens natur af grundlaget for denne beregning. Her er der rejst berettiget tvivl, om det grundlag skønsmandens beregninger er foretaget på, hvor der notorisk er fejl i talgrundlaget, jf. forslagets side 60, 1. bullit og notorisk ikke er foretaget afskrivninger på bygningerne ud fra de faktiske værdier, jf. 3. bullit og ovenfor – det har ikke været muligt at få skønsmanden til at oplyse, hvilket konkret grundlag, han har benyttet. Videre er der som 2. bullit og fjerde punkt på side 60, med rette rejst tvivl om, hvorvidt de afskrivningsprocenter, skønsmanden har anvendt, er korrekte.

I en situation, hvor resultatet efter afskrivninger ligger meget tæt på 0 kr., og i flere tilfælde har været positive og med få ændringer i grundlaget i flere yderligere tilfælde bliver positive, gøres det gældende – at gennemføres der ikke nyt syn og skøn, jf. ovenfor – så er Landsskatteretten ikke bundet af konklusionerne i skønsrapporten, men må foretage sin egen konkrete vurdering af, at der – også i de omhandlede indkomstår, der lå i omlæggelsesperioden efter 2010 – var udsigt til på sigt at opnå et positivt resultat på +/- 0 kr. efter driftsmæssige afskrivninger, jf. f.eks. LSR2019.15-2146359 og LSR2015.13-6625194.

Klagerens repræsentant har forinden retsmødet indsendt et supplerende indlæg til Landsskatteretten, hvoraf fremgår:

”Til brug for retsmødet den 1. oktober 2021 fremsender jeg hermed supplerende indlæg foranlediget af salg af en række af de i sagen omhandlede landbrugsmaskiner. De nye oplysninger viser, at skønserklæringen - også på dette punkt – er fejlbehæftet, og at skønsmandens konklusioner ikke kan lægges til grund for sagens afgørelse.

Fejl i grundlaget for skønsmandens afskrivninger af driftsmidler

[person4] har – som skønsmanden har anbefalet – frasolgt en række sine maskiner, jf. bilag 65. Beløbsmæssigt er der målt på købsprisen frasolgt ¾ af maskinparken. (740.000 kr. ud af 967.465 kr., jf. Tabel i skønsrapporten, ad spørgsmål 5.).

Skønsmanden har i skønserklæringen foretaget sin vurdering ud fra, at driften af landbrugsvirksom-heden havde udsigt til at give et positivt resultat på +/- 0 kr., at driftsmidlerne skulle afskrives ud fra en gennemsnitlig levetid på 15 år, jf. svaret på spørgsmål 5. Videre har skønsmanden foretaget sin vurdering ud fra, at driftsmidlerne efter de 15 år var uden værdi, dvs. at driftsmidlerne efter 15 år var totalt udtjente og ikke havde nogen restværdi.

[person4] var og er lodret uenig i begge præmisser, da der heri ikke er taget højde for det faktiske slid på driftsmidlerne. Denne uenighed har afstedkommet supplerende spørgsmål til skønsmanden, der i besvarelserne af spørgsmål 8 og 13a har fastholdt sit udgangspunkt for vurderingen ud fra at driften af landbrugsvirksomheden havde udsigt til at give et positivt resultat på +/- 0 kr.

Salget af driftsmidlerne viser, at skønsmandens forudsætning – også på dette punkt – var forkert, og dermed at skønsmandens konklusion bygger på et fejlbehæftet grundlag.

De solgte maskiner i bilag 65 er, bortset fra John Deere 2850 4WD Traktor, medtaget på i skønsmanden grundlag for opgørelse af afskrivningerne på driftsmidlerne i besvarelsen af spørgsmål 5.

[person4] erhvervede John Deere 2850 4WD Traktor’en i 1990’erne. Under gennemgang af maskinerne blev også denne traktor forevist for skønsmanden, der henset til dens alder må have vurderet, at den ikke var interessant. Det skal her fremhæves, at [person4] har ejet traktoren i 29 år og solgt den for 60.000 kr. Således med stort set dobbelt så lang levetid som forudsat af skønsmanden og med en betydelig restværdi, som skønsmanden vurderede ikke ville være tilfældet for nogen af driftsmidlerne – samme billede går igen for alle de nu solgte maskiner.

For så vidt angår de øvrige driftsmidler kan oplysninger om købs- og salgspriser med videre ud fra tabel 3 i skønsrapporten og bilag 65 opgøres således:

Skønsmandens skøn over de årlige værditab – alene på ovennævnte 5 maskiner – afviger derfor med 40.333,76 kr. fra de faktiske værditab på maskinerne.

Gjort op i kroner og ører, så har skønsmandens fejl alene ud fra ovennævnte maskiner medført fejl i grundlaget for 2011 og 2012 med 25.995,67 kr., for 2013 med 33.162,23 kr. for 2014 og 2015 med 35.200,43 kr. og fra 2016 og fremefter med 40.333,76 kr. pr. år.

Dette underbygger med al tydelighed, at skønsmanden er helt galt afmarcheret, og [person4] har og havde ret i sine indsigelser overfor skønsmandens vurdering af de årlige værditab på maskinerne.

Det er hermed dokumenteret, at levetiden på maskinerne var betydeligt længere, og der var betydelige restværdier ved salg.

Begge disse forhold bevirker, at skønsmandens vurdering af levetid for driftsmidlerne på 15 år, må tilsidesættes, idet den ikke afspejler de faktiske værditab på driftsmidlerne.

Korrigeres der for denne helt grundlæggende fejl i grundlaget for vurderingen, sammen med de påpegede fejl i ”Resultatet før afskrivninger” fremgår det, at der var et positivt resultat efter afskrivninger for 2011, 2012, 2014 og 2015: