Kendelse af 14-06-2017 - indlagt i TaxCons database den 28-07-2017

Sagen drejer sig om, hvorvidt selskabet har fradragsret for tab på en koncernfordring.

SKAT har ikke godkendt fradrag for tab på debitorer

på 929.477 kr.

Landsskatteretten godkender fradrag på 835.716 kr.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS (tidligere [virksomhed2] ApS) er et datterselskab af [virksomhed3] ApS, der er administrationsselskab i en dansk sambeskattet koncern med i alt 6 sambeskattede selskaber. [virksomhed1] ApS indtrådte i sambeskatningen den 14. august 2009. Selskaberne har kalenderårsregnskab. Til og med indkomståret 2011 indgik [virksomhed4] A/S i sambeskatningen. [virksomhed4] A/S er et søsterselskab til [virksomhed1] ApS. [virksomhed4] A/S udgik af sambeskatningen pr. 1. januar 2012, idet [virksomhed5] ApS den 12. december 2012 blev erklæret konkurs. Den 11. juni 2014 blev selskabet endeligt opløst. Den seneste årsrapport for [virksomhed5] ApS er årsrapporten for 2011.

Af årsrapporterne for [virksomhed1] ApS for 2011 - 2013 fremgår under omsætningsaktiver tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder på hhv. 1.464 t.kr., 1.094.047 kr. og 0 kr. Af specifikation til opgørelse af den skattepligtige indkomst for 2013 fremgår, at [virksomhed1] ApS i 2013 som salgsomkostning har fratrukket konstaterede tab på tilgodehavender fra salg på 920.477 kr. hos [virksomhed4] A/S samt tab på koncerntilgodehavender på 349.404 kr. Ved konverteringen af det regnskabsmæssige resultat til skattepligtig indkomst er beløbet på 349.404 kr. tilbageført, hvorimod beløbet på 920.477 kr. ikke er tilbageført.

[virksomhed1] ApS/[virksomhed2] ApS havde i 2012 indtil konkursen løbende samhandel med [virksomhed5] ApS.

Den 30. juni 2012 udstedte [virksomhed2] ApS (nu [virksomhed1] ApS) en faktura nr. 99 til [virksomhed4] A/S på 943.595,79 kr. ekskl. moms (1.179.493,49 kr. inkl. moms) vedrørende ombygning af [virksomhed6]. Af fakturabeskrivelsen fremgår ”projekt 743 igv. arb. 30/6-12”. Det fremgår af fakturaen, at betalingsbetingelsen er ”Netto kontant”, og at forfaldsdatoen er den 30. juni 2012. Fakturaen er inkl. moms bogført som et tilgodehavende på konto for mellemregning med [virksomhed4] A/S.

Den 28. september 2012 udstedte [virksomhed2] ApS en kreditnota nr. 138 til [virksomhed4] A/S på 371,46 kr. ekskl. moms (464,33 kr. inkl. moms) vedrørende projekt 751 igangværende arbejde pr. 28. september 2012. Samme dato udstedte [virksomhed2] ApS en kreditnota nr. 140 til [virksomhed4] A/S på 188.718,73 kr. ekskl. moms. (235.898,41 kr. inkl. moms). [virksomhed2] ApS udstedte endvidere en kreditnota nr. 142 til [virksomhed4] A/S på 142,50 kr. ekskl. moms (178,13 kr. inkl. moms) vedrørende projekt 738.

Den 30. november 2012 udstedte [virksomhed2] ApS en faktura nr. 150 til [virksomhed4] A/S på 166.114,61 kr. ekskl. moms (207.643,26 kr. inkl. moms) vedrørende udført arbejde. Fakturateksten er ”projekt 743 igv.arb. 28/9-12”. Betalingsbetingelsen er ”Netto kontant”, og forfaldsdatoen er den 30. november 2012. Faktura nr. 150 er ikke bogført på konto for mellemregning med [virksomhed4] A/S, konto nr. [...26].

Den 2. november 2012 afregnede [virksomhed4] A/S faktura nr. 99 og kreditnr. 138, 140 og 142 med i alt 942.952,62 kr. Betalingen er bogført i [virksomhed1] ApS på konto for mellemregning med [virksomhed4] A/S, konto nr. [...26].

Den 3. december 2012 har [virksomhed4] A/S betalt 207.643,26 kr. Betalingen er ikke posteret på mellemregningskontoen.

Pr. 31. december 2012 havde [virksomhed1] ApS et tilgodehavende hos [virksomhed4] A/S på 168.968,75 kr.

Selskabets repræsentant har den 4. november 2016 fremlagt et brev af 15. august 2016 fra kurator i [virksomhed4] A/S til [virksomhed3] ApS´s koncernens repræsentant. Af brevet fremgår følgende:

”Deres j.nr. [...] - Omstødelses krav i [virksomhed4] A/S u/konkurs

Tak for Deres brev af den 9. august 2013.

Indledningsvis bemærkes, at kravene mod [virksomhed3] ApS, [virksomhed7] ApS og [virksomhed2] A/S ikke er omstødelseskrav. Det er tilgodehavender som konkursboet har hos de pågældende selskaber, jf. brev af den 12. juli 2013 fra revisor [person1]. Den almindelige praksis vedrørende koncernudligning der henvises til, finder ikke anvendelse i tilfælde af konkurs, hvorfor kravene fortsat består. Kravene holdes derfor uden for forligsdrøftelserne og fastholdes i sit fulde, i alt kr. 541.879,00.

Angående kravet vedrørende tilbagebetalingen af kr. 207.643,26, fra [virksomhed4] A/S til [virksomhed1] ApS foretaget den 3. december 2012, er dette omstødeligt efter Konkurslovens § 74, alene af den grund, at den oprindelige betaling blev foretaget for at afværge en konkurs. Herudover er tilbagebetalingen foretaget få dage før konkursens indtræden, og der kan således ikke være tvivl om virksomhedens insolvens på dette tidspunkt. Dette krav holdes derfor ligeledes uden for forligsdrøftelserne og fastholdes i sit fulde, i alt kr. 207.643,26.

Herudover er jeg ikke enig i, at betingelserne for at omstøde betalingen på kr. 942.952,62 den 2. november 2012 til [virksomhed1] ApS efter Konkurslovens § 74, ikke er til stede.

Betalingen blev foretaget omkring en måned før konkursens indtræden, og på et tidspunkt, hvor likviditeten i selskabet, ifølge Deres egne oplysninger, var meget stram. At likviditeten var presset fremgår desuden af en opgørelse konkursboet har lavet over de anmeldte krav. Denne opgørelse viser, at der på betalingstidspunktet den 2. november 2012, var forfaldne fakturaer på omkring kr. 4,7 mio., samt at der er anmeldt krav på ikke under kr. 3,7 mio., med forfaldsdato efter den 2. november 2012. Lønmodtagerforpligtelserne er ikke medtaget i opgørelsen.

Der er således anmeldt krav for ikke under kr. 8,4 mio.

De oplyser i den forbindelse i Deres brev af den 9. august 2013, at [virksomhed4] A/S havde udsigt til nogle store indbetalinger, der skulle lette likviditeten. De oplyser dog ikke størrelsen af disse indbetalinger, men herom forklarede [person2] på Skifteretsmødet den 12. december 2012, at [virksomhed4] A/S havde tilgodehavender på omkring kr. 6 mio. Det lægges derfor til grund, at indbetalingerne som [virksomhed4] A/S havde i udsigt, udgjorde ca. kr. 6 mio.

Herefter må det kunne konstateres, at [virksomhed4] A/S var insolvent på betalingstidspunktet den 2. november 2012, da der uanset de forventede indbetalinger som minimum ville være ubetalte forfaldne fakturaer på kr. 2 mio., som [virksomhed4] A/S ikke havde likviditet til at betale.

Betalingen kan derfor omstødes efter Konkurslovens § 74.

Under hensyn til procesrisikoen ved at skulle føre en retssag samt omkostningerne forbundet hermed, er konkursboet herefter indstillet på, at der til fuld og endelig afgørelse i sagen, kan indbetales kr. 1.500.000,00.

Tilbuddet bortfalder, såfremt det ikke er accepteret inden 14 dage fra dags dato.”

Den 23. august 2013 blev der indgået forlig mellem [virksomhed4] A/S under konkurs v/kurator og [virksomhed1] ApS, [virksomhed3] ApS, [virksomhed7] ApS og [virksomhed2] A/S (”selskaberne”). I henhold til forligsaftalen skulle selskaberne betale i alt 1.500.000 kr. til [virksomhed4] A/S under konkurs til endelig afklaring af mellemregninger mellem selskaberne. Af forligsaftalen fremgår bl.a. følgende:

”er der dags dato indgået følgende forlig vedrørende Konkursboets tilgodehavender hos Selskaberne i form af mellemregninger opgjort i brev fra Revisor [person1] af den 12. juli 2013 (bilag 1), kr. 541.879,00 samt i anledning af de foretagne mulige omstødelige bankoverførsler fra [virksomhed4] A/S til [virksomhed8] A/S hhv. den 2. november 2012, kr. 942.952,62 og 3. december 2012, kr. 207.643,26.

Til fuld og endelig afgørelse af ovennævnte mellemværende, indbetaler Selskaberne kr. 1.500.000 i henhold til forligstilbud af den 15. august 2013, jf. bilag 2.

Parterne har aftalt, at Selskaberne til Konkursboet indbetaler kr. 1.000.000,00 den 1. september 2013, og kr. 500.000,00 den 15. oktober 2013.

Selskaberne hæfter solidarisk for betaling af det fulde forligsbeløb.

Overholdes forligsaftalen ikke, bortfalder forliget, og det fulde skyldige beløb kr. 1.692.474,88 forfalder til betaling.”

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for tabet på fordringen, idet tabet vedrører et tab på et koncernforbundet selskab. Der henvises til kursgevinstloens § 4. Sambeskatningen er ophørt ved konkurs den 11. juni 2014, idet der dog er indgivet konkursdekret den 9. december 2012. Samtlige fakturaer, som er udstedt til [virksomhed4] A/S, er udstedt før den 9. december 2012. Tidspunktet for konkursdekretet afsigelse er ikke opløsningstidspunktet. Fordringer, der er stiftet i tidsrummet mellem afsigelse af konkursdekretet og tidspunktet for selskabets opløsning, er ikke stiftet efter sambeskatningens ophør. Der har eksisteret en koncernforbindelse mellem selskaberne. Det fremgår af den Juridiske Vejledning 2014-2, afsnit C.B.1.3.3.3.3, at et koncernselskabs opløsning ikke medfører, at der ikke eksisterer en koncernforbindelse. Et regreskrav, der opstår efter debitors opløsning, er omfattet af kursgevinstlovens § 4.

Kursgevinstlovens § 4, stk. 3, finder ikke anvendelse, fordi fordringen er stiftet i sambeskatningsperioden.

Selskabets opfattelse

Selskabet har nedlagt påstand om, at den skattepligtige indkomst nedsættes med 920.477 kr.

I indkomståret 2013 har [virksomhed1] ApS foretaget fradrag for tab på fordringer opstået ved samhandel med [virksomhed4] A/S med 920.477 kr. Der er tale om manglende betaling af 4 fakturaer vedrørende et byggeprojekt med tredjemand, hvor den sidste faktura er sendt den 30. november 2012.

Nærværende sag drejer sig om, hvorvidt selskabet har fradrag for tab på fordringer opstået ved samhandel med [virksomhed4] A/S.

Efter Kursgevinstlovens § 3 har selskaber som hovedregel fradrag for tab på fordringer. I § 4 er der gjort undtagelser hertil for visse koncernforbundne fordringer.

Det fremgår af kursgevinstlovens § 4, stk. 3, at selskaber har fradragsret for tab på en fordring, såfremt fordringen er opstået efter ophør af sambeskatningen. Undtagelsen vedrørende sambeskatning skal forhindre, at der opnås fradrag for det samme beløb to gange (først ved overførsel af underskud inkl. debitors rentefradrag i kraft af sambeskatningen og derefter som tab på fordringen). Når der omvendt er fradrag for tab på koncernforbundne fordringer uden for sambeskatning, hænger det sammen med, at der i disse tilfælde netop ikke opnås fradrag for det samme beløb to gange.

Ifølge selskabsskattelovens § 31 C, stk. 8, er det udtrykkeligt fastslået, at et selskab, der tage sunder konkurs, skal holdes ude af sambeskatningen fra og med det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges.

Denne bestemmelse hænger i øvrigt nøje sammen med konkursskattelovens § 3, stk. 1, idet konkursindkomsten efter denne bestemmelse jo netop omfatter indkomsten fra indkomstårets begyndelse.

I afgørelsen fra SKAT er anført:

”For indkomståret 2011 var 19407705 en del af koncernen. Selskabet har ikke indsendt selvangivelse siden 30.6.2012 for indkomståret 2011. Selskabet er opløst ved konkurs den 11.6.2014 og udtræder af naturlige årsager af sambeskatningen. Selskabet er i byggebranchen.”

Denne formulering giver således indtryk af, at SKAT er af den opfattelse, at [virksomhed4] A/S først er udtrådt af sambeskatningen i indkomståret 2014, uanset der er afsagt konkursdekret i 2012. Det er formentlig netop også det, som er årsagen til, at SKAT efter min opfattelse når til det forkerte resultat.

Sammenfattende er sambeskatningen ophørt ved udgangen af indkomståret 2011, idet konkursindkomsten omfatter indkomsten for hele indkomståret 2012 (og således ikke samtidig kan indgå i en sambeskatning). Da tilgodehavendet er etableret i løbet af 2012, dvs. efter sambeskatningen er ophørt, er der fradrag for tabet, ligesom der i øvrigt ikke er risiko for dobbeltfradrag.

Landsskatterettens afgørelse

Af § 4, stk. 1, 1. pkt. og 2. pkt. i kursgevinstloven fremgår, at tab på koncernforbundne selskaber ikke kan fradrages. Dette gælder tillige tab på fordringer på sambeskattede selskaber og selskaber, der vil kunne sambeskattes, jf. selskabsskattelovens §§ 31 og 31 A.

Af § 4, stk. 3 i kursgevinstloven fremgår, at stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt fordringen er erhvervet som skattepligtigt vederlag for leverede varer og andre aktiver samt tjenesteydelser og kreditor ikke har været sambeskattet med debitor eller fordringen er stiftet efter ophør af sambeskatning. Dette gælder dog kun, hvis det godtgøres, at den tilsvarende gevinst på gælden er skattepligtig for debitor eller er omfattet af regler om nedsættelse af uudnyttede, fradragsberettigede underskud og tab. Afhænger skattepligten henholdsvis nedsættelsen af uudnyttede, fradragsberettigede underskud og tab for debitor af adgangen til fradrag for kreditor, anses gevinsten i medfør af denne bestemmelse for skattepligtig henholdsvis omfattet af regler om nedsættelse af uudnyttede, fradragsberettede underskud og tab.

Landsskatteretten lægger til grund, at [virksomhed8] A/S fordring mod [virksomhed4] A/S på netto 942.952,62 kr. vedrørende hhv. faktura nr. 99, kreditnota nr. 138, 140 og 142 er erhvervet som skattepligtigt vederlag for leverede varer og tjenesteydelser i perioden 30. juni 2012 – 28. september 2012. Det lægges endvidere til grund, at [virksomhed8] A/S som led i en forligsmæssig løsning med kurator i [virksomhed4] A/S´s konkursbo i august 2013 tilbagetilbagebetalte 835.716 kr. Beløbet svarer til fordringen på 942.952,62 kr.´s forholdsmæssige andel af tilbagebetalingsbeløbet på 1.500.000 kr. Da sambeskatningen med [virksomhed4] A/S ophørte med virkning fra 1. januar 2012, er [virksomhed1] ApS fordring for leverede varer og tjenesteydelser erhvervet efter ophør af sambeskatningen. Landsskatteretten godkender derfor fradrag for et tab på 835.716 kr.