Kendelse af 30-08-2018 - indlagt i TaxCons database den 22-09-2018

Faktiske oplysninger

Klageren har den 1. januar 2007 registreret sin virksomhed med CVR-nr. [...1] med branchekoden 439990 Anden bygge- og anlægsvirksomhed, som kræver specialisering. Det fremgår af cvr-registreret, at virksomheden ophørte den 24. oktober 2017.

Virksomheden beskæftiger sig med opsamling og salg af jern, metal og skrotvarer. Klageren afhentede skrot for derefter at sælge det videre. Virksomheden blev drevet fra ejendommen [adresse1], [...], [by1], som blev købt i 2007.

Det er oplyst, at klageren er førtidspensionist samt at virksomheden har været drevet på fuldtid. Klageren har i de påklagede år trukket underskud af virksomheden fra i sin personlige indkomst.

Resultater m.v.

Af klagerens regnskaber for indkomstårene 2009-2013 fremgår følgende regnskabstal:

Den skattemæssige saldoværdi på driftsmidler og inventar var pr. 1. januar 2009 1.018.605 kr. Ovennævnte afskrivninger svarer til, at der er foretaget skattemæssig afskrivning med ca. 5 % af saldoværdien pr. 31.12. i 2009, ca. 8 % i 2010 og 2011, ca. 13 % i 2012 og ca. 10 % i 2013.

Det er oplyst, at driftsresultatet har været påvirket af afholdte udgifter til vedligeholdelse samt indretning af ejendommen for at sikre driftsmidler og varelager for tyveri og hærværk ved opbevaring indenfor. Udgifterne til indretning af ejendommen er afholdt i 2010 og 2011.

Der er på trods af anmodning herom ikke fremsendt regnskaber for 2014-2016. Repræsentanten har ved et møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler oplyst, at resultatet for de pågældende år ikke er opgjort. Der er i 2014 og 2015 selvangivet et nulresultat. Det er herudover oplyst, at klageren i 2015 indgik aftale om udlejning af maskiner til sønnen for 65.000 kr. årligt samt at klageren i januar 2016 solgte driftsmidler købt før 2009 til sønnen [person1] for 400.000 kr.

Af SKATs afgørelse fremgår følgende resultater efter skattemæssige afskrivninger og før renter for indkomstårene 2006-2013

Klagerens repræsentant har under sagens behandling hos SKAT anmodet SKAT om, at samtlige skattemæssige afskrivninger på 76.378 kr. i 2011, 118.066 kr. i 2012 og 73.420 kr. i 2013 tilbageføres, hvorefter de skattemæssigt fratrukne underskud af virksomheden udgør 48.818 kr. i 2011, 10.080 kr. i 2012 og 19.672 kr. i 2013.

Budgetter

Det er ikke oplyst, om klageren har udarbejdet budgetter for virksomheden.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på 48.818 kr. for indkomståret 2011, 10.080 kr. for 2012 og 19.672 kr. for 2013, idet klageren ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed.

SKAT har endvidere i henhold til klagerens repræsentants anmodning tilbageført skattemæssige afskrivninger på 76.378 kr. i 2011, 118.066 kr. i 2012 og 73.420 kr. i 2013. Forholdet er således ikke omfattet af klagen.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”Virksomheden kan skattemæssigt deles op i

I begge virksomhedstyper skal overskud/nettoindtægt beskattes, jf. statsskattelovens § 4, mens der alene, hvis der er tale om en erhvervsmæssig virksomhed, vil være fradrag for virksomhedens underskud i anden indkomst.

Sondringen mellem, om der er tale om en erhvervsmæssig virksomhed og en ikke-erhvervsmæssig virksomhed, er således især relevant, hvis virksomheden giver underskud.

Bedømmelsen af, om en virksomhed er erhvervsmæssigt drevet, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages.

Erhvervsmæssig virksomhed vil – i modsætning til ikke-erhvervsmæssig virksomhed – være indrettet på systematisk indtægtserhvervelse, dvs. at det afgørende formål er den fortjeneste, der opnås.

De relevante forhold, der har været lagt vægt på i praksis, har bl.a. været om

Ud fra ovenstående har SKAT ikke anset din virksomhed dom en erhvervsmæssig virksomhed for 2011, 2012 og 2013. Ved afgørelsen er der lagt vægt på følgende:

Der kan herefter ikke godkendes fradrag for underskud for 2011, 2012 og 2013.

Din revisors klage har således ikke givet anledning til ændring i den ansatte indkomst. Der kan knyttes følgende kommentarer til klagen:

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at denne er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på 48.818 kr. for indkomståret 2011, 10.080 kr. for indkomståret 2012 og 19.672 kr. for indkomståret 2013.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”Vi skal herved påklage den af SKAT [by2] trufne afgørelse om ændring af skatteansættelsen for 2011-2013.

Afgørelsen er truffet ved skrivelse af 30. januar 2015, som der henvises til.

Vi har kommenteret udsendte forslag til ændring af ansættelsen af 24. november 2014, jf. afgørelsen, fra og med side 3, som vi ligeledes skal henvise til.

Vi skal anmode at der afholdes et telefon- eller forhandlingsmøde med Deres sagsbehandler, forinden afgørelsen bliver truffet.”

Af SKATs afgørelse fremgår følgende forklaringer, som henvist til af klageren i klageskrivelsen:

” (...)

Vi kan ikke godkende den foretagne ændring.

Af sagsfremstillingen fremgår ikke, at der er taget hensyn til at afskrivninger på driftsmidler og inventar, som i det væsentligste er indkøbt før 2009. Der henvises i øvrigt til vedhæftede fil med udskrift fra skat-temappens biloplysninger.

Ligeledes fremgår det ikke, at underskud før afskrivninger indeholder afholdte udgifter til vedligeholdelse og indretning af ejendommen, som gør at der vil kunne blive overskud før disse og de foretagne afskrivninger, såfremt disse ikke var afholdt.

Således var resultat før afskrivninger på følgende beløb:

2009 – 35.628

2010 – 38.097

2011 – 48.818. Iflg. resultatopgørelsen er der købt for over kr. 40.000 ekskl. moms ved [virksomhed1] m.fl. til indretning af ejendommen, som nævnt i min email af 21. november 2011.

2012 – 10.080. Iflg. resultatopgørelsen er der købt for over dette beløb til indregning af ejendommen.

2013 – 19.672. Iflg. resultatopgørelsen er der købt for over dette beløb til indretning af ejendommen.

Altså er der reelt set ikke underskud på driften før afskrivninger, i de 3 år, som skattesagen omhandler.

Driften har været fordelt over hele året, idet opsamling af jern, metal og skrotvarer, er samlet på ejendommen, og løbende kørt til afregning ved [virksomhed2] i [by3].

Der er derfor ikke grundlag for at mene, at der tale om en passiv erhvervsvirksomhed, en beskeden virksomhed, eller en, som ikke kan give overskud.

Sluttelig skal vi udtale, at vi er forundret over, at du på 1 arbejdsdag, fik min første email fredag den 21, november 2014 kl. 12.45 og senere på dagen yderligere oplysninger kl. 16.53 (vel efter lukketid ??), men kunne allerede mandag den 24. november 2014 træffe og udsende et forslag til en afgørelse i sagen. Var du mon truffet den på forhånd, eller på ”bestilling” ?? Det håber jeg virkelig ikke, er tilfældet.

Dette forhold ønskes gerne kommenteret, når der gives en endelig afgørelse.

Af afgørelsen bedes det ligeledes fremgå, at skatteyder har udtryk ønske om, helt eller delvist, at anvende muligheden for tilbageførsel af de foretagne afskrivninger på driftsmidler og inventar og/eller fratrukne udgifter til indretning af ejendommen, så disse består til senere afskrivning eller modregning ved salg.”

Klageren har den 13. marts 2018 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

” Vi har ikke fundet bilagene for indretning af lokalerne til driften af virksomheden på den private ejendom.

Vedhæftet fil er specifikation over momsregnskabet for 2011, som er lavet ud fra momsoversigten, som blev fremsendt 23. december 2017.

Vi har ikke kunnet lokalisere specifikationen over momsregnskabet for 2010. Dette årsmappe må være ”røget ud” i forbindelse med min fraflytning af tidligere samarbejdet under [virksomhed3] I/S, som jeg forlod den 31. december 2015. Jeg har dog endnu ikke opgivet at finde en kopi på min ældre computer. Vores edb-ekspert vil jeg få til at undersøge denne, når han kommer tilbage fra barselsorlov omkring 1. april 2018.

Til den fremsendte specifikation skal det bemærkes, at der er overskud før ombygning. Bemærk, at der ikke er mange udgiftsposter. De består stort set fra lidt dieseludgifter, el, vand og varme samt revisor. Bemærk, at eludgiften i 2011 stort set er kommet retur i 2012.

Så driften af virksomheden sker for små penge. Hvilket må tages til efterretning, når der vurderes på rentabilitet, og der er tale om en virksomhed, som er under opstart af et nyt ide-/driftsgrundlag.

Ideen med udvidelsen af virksomhed, ved i første omgang ved at indrette/ombygge ejendommen, var god nok, for efter ombygningen, at få styr på driftsmidler og inventar, som fra og med 2015 blev udlejet til sønnen [person1] for kr. 65.000, og få skabt plads til det opsamlede skrot m.m. fra de faste leverandører, som han hentede hos, helt gratis.”

Der er til ovenstående bemærkninger fremsendt følgende specifikation af moms for 2011:

Klagerens repræsentant har den 10. april 2018 indsendt en ny specifikation af moms for 2011, da indretning af lokaler i den tidligere fremsendte var forkert:

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinfo.dk).

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen (nettoindkomstprincippet). Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999, 863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM2007.107.HR.

I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.

Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

Der lægges vægt på de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder, eller af at virksomheden var i en start-/indkøringsfase. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 8. december 2005, offentliggjort i SKM2005.519.LSR. Om virksomheden havde udsigt til senere at give en rimelig fortjeneste skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår. Det følger af Retten i [by4] dom af 18. november 2009, offentliggjort i SKM2009.747.BR.

Det er virksomhedens driftsform i de klagebehandlede indkomstår 2011-2013, der skal lægges til grund ved bedømmelsen af om virksomheden havde udsigt til at blive rentabel. Det kan således ikke tillægges vægt, at klageren i 2015 påbegyndte udlejning af driftsmidler.

Virksomheden har i alle årene fra 2007-2013 haft underskud. Virksomheden har i 2009-2013 haft underskud før driftsøkonomiske afskrivninger og renter. Det bemærkes, at ved bedømmelsen af virksomhedens rentabilitet skal samtlige virksomhedens indtægter og udgifter tages i betragtning. Der skal således beregnes driftsøkonomiske afskrivninger og samtlige udgifter relateret til virksomheden skal indgå.

På det foreliggende grundlag ses virksomheden ikke med den driftsform der var i indkomstårene 2011-2013, at have udsigt til at blive rentabel indenfor en kortere årrække og give en fortjeneste med plads til en rimelig driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital. En rimelig driftsherreløn, skal blandt andet ses i forhold til den tid, klageren har investeret i virksomheden. Der er henset til virksomhedens underskud siden start.

Klageren har derfor ikke drevet en erhvervsmæssig virksomhed i indkomstårene 2011-2013.

Den påklagede afgørelse stadfæstes.