Kendelse af 15-04-2019 - indlagt i TaxCons database den 24-05-2019

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2011

Fradrag for underskud af virksomhed

0 kr.

5.722 kr.

0 kr.

Indkomståret 2012

Fradrag for underskud af virksomhed

0 kr.

7.454 kr.

0 kr.

Indkomståret 2013

Fradrag for underskud af virksomhed

32.956 kr.

76.980 kr.

32.956 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren drev i de klagebehandlede indkomstår virksomhed under navnet [virksomhed1] I/S / [virksomhed2] I/S / [virksomhed3] I/S/[virksomhed4] I/S v/[person1] og [person2], cvr-nr. [...1]. Interessentskabet dækker over fire forskellige aktiviteter; [virksomhed1], [virksomhed2], [virksomhed3] og [virksomhed4], som bogholderimæssigt drives med selvstændige navne, bogføring og regnskaber. Følgende sag vedrører [virksomhed1]- og [virksomhed2]-aktiviteterne, hvor [virksomhed2]-aktiviteten beskæftiger sig med administrationsservice og [virksomhed1]-aktiviteten relaterer sig til en kopimaskine.

Interessentskabet blev stiftet i 2005 sammen med den tidligere medinteressenten [person1], klagerens mor. Det er oplyst, at der ikke foreligger nogen I/S-kontrakt mellem parterne, samt at det udelukkende er klageren, der har drevet virksomheden.

Medinteressenten [person1] døde den 27. november 2013.

Klageren har ved siden af virksomheden haft lønindtægt på 348.460 kr. i 2011, 395.304 kr. i 2012 og 307.005 kr. i 2013.

Resultater m.v.

For så vidt angår [virksomhed1]-aktiviteten fremgår følgende af SKATs afgørelse for indkomstårene 2011-2013:

2011

2012

2013

Omsætning

3.686 kr.

5.660 kr.

2.957 kr.

Forbrug

-4.159 kr.

-7.366 kr.

-7.273 kr.

Dækningsbidrag - negativt

-473 kr.

-1.706 kr.

-4.317 kr.

Øvrige omkostninger

-10.970 kr.

- 14.454 kr.

-17.798 kr.

Resultat

-11.368 kr.

-16.092 kr.

-22.073 kr.

Klageren anskaffede sig i 2007 en kopimaskine til 162.173 kr. til [virksomhed1]-aktiviteten. Kopimaskinen har været brugt til eksterne aktører, bl.a. [virksomhed5] A/S, men har også været udlejet gratis til [virksomhed2]-aktiviteten. Udgifterne til [virksomhed1]-aktiviteten består primært af eksterne serviceudgifter til kopimaskinen.

For så vidt angår [virksomhed2]-aktiviteten fremgår følgende regnskabstal for indkomstårene 2011-2013:

År

Omsætning

Renter

Afskrivning

Resultat før renter og afskrivninger

2011

148.460 kr.

0 kr.

0 kr.

-110.832 kr.

2012

0 kr.

0 kr.

0 kr.

-14.907 kr.

2013

-136.460 kr.

0 kr.

0 kr.

-214.371 kr.

Omsætningen for 2011 er specificeret i konto 1000 Salg af tjenesteydelser indland, hvoraf fremgår, at omsætningen stammer fra [virksomhed6] og [Klub1].

Klageren har under et møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler oplyst, at han i 2011 indtægtsførte en faktura, som ikke blev betalt, hvorfor denne indtægt blev tilbageført i regnskabet for 2013.

Klageren har i årene 2006-2010 fratrukket underskud af virksomhed med:

2006

1.674 kr.

2007

2.327 kr.

2008

182 kr.

2009

3.334 kr.

2010

22.095 kr.

Klageren har i forbindelse med klagen oplyst følgende om selvangivne beløb hos [person1]:

”[person1] har 2011 og 2012 medregnet følgende beløb på selvangivelsen

Indkomstår

Beløb

2011

-49.221 kr.

2012

-16.092 kr.

2013

Ikke genereret”

SKAT har oplyst, at boet efter [person1] i boselvangivelsen har medtaget hendes andel af resultat af interessentskaberne for 2013. Der er i 2013 fratrukket -43.992 kr. inkl. renteindtægter i boet, hvilket svarer til 50 % af resultaterne af [virksomhed1]-aktiviteten (-22.072 kr.) og [virksomhed2]-aktiviteten (-65.912 kr.).

Budgetter

Det er ikke oplyst, om klageren har udarbejdet budgetter for virksomhederne.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for [virksomhed1]-aktivitetens underskud på 5.722 kr. for indkomståret 2011, 7.454 kr. for 2012 og 11.069 kr. for 2013, idet klageren ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed.

SKAT har alene godkendt fradrag for 50 % af [virksomhed2] I/S-aktivitetens underskud for indkomståret 2013, idet SKAT anser klagerens andel for at udgøre 50 % af virksomhedens resultat.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

1. [virksomhed1] I/S – underskud af virksomhed

(...)

Det er SKATs vurdering, at virksomheden i 2011, 2012 og 2013 ikke har været drevet med en sådan seriøsitet og intensitet, at den kan anses for erhvervsmæssig i skattemæssig henseende.

Ved afgørelsen er der lagt vægt på følgende:

Virksomhedens omsætning

Virksomhedens vareforbrug overstiger omsætningen. Der er således negativt dækningsbidrag.

Ifølge de indsendte regnskaber har aktiviteten i virksomheden været af begrænset omfang.

Det er SKATs opfattelse, at driften af virksomheden ved den valgte driftsform ikke vil blive overskudsgivende

Virksomhedens underskud i 2011, 2012, 2013 og fremover er derfor ikke fradragsberettiget jævnfør Statsskattelovens § 6 og ovenstående.

2. Virksomheden [virksomhed2] I/S - din andel 50 %

De faktiske forhold

Virksomhedens resultat jævnfør indsendte regnskaber:

underskud

2011

-37.628

2012

-14.907

2013

-65.911

Virksomhedens omsætning

2011

148.460

2012

0

2013

negativ

På grundlag af de oplysninger vi har modtaget, godkendes fradrag for underskud af virksomhed.

Fremtidige indkomstår

Giver din virksomhed [virksomhed2] I/S fortsat underskud i 2014 og fremefter, kan du dog ikke forvente, at SKAT vil godkende skattemæssigt fradrag for underskuddet. Der har ingen omsætning været i virksomheden i 2012 og 2013.

Der vil således blive foretaget en fornyet vurdering af din virksomhed.

Din virksomhed anses drevet som bibeskæftigelse. Ved virksomheder drevet som bibeskæftigelse er der efter praksis krav om, at der skal være en honorering af den arbejdsindsats der er ydet og der vil være udsigt til indtjening af tidligere års akkumulerede underskud.”

SKAT har den 22. februar 2018 fremsendt følgende supplerende udtalelse:

”Det fremgår af boopgørelse og boselvangivelse for boet efter [person1] for perioden 1. januar 2013 – 1. august 2016, at interessentskaberne ([virksomhed1] I/S, [virksomhed2] I/S, [virksomhed3] I/S og [virksomhed4] I/S) først bliver udlagt til [person2] den 1. maj 2016. Det betyder, at interessentskaberne først er ophørt pr. denne dato. Boet er et selvstændigt skattesubjekt og dermed interessent i interessentskaberne indtil disse bliver udlagt den 1. maj 2016.

Det kan endvidere konstateres, at boet efter [person1] i boselvangivelsen for perioden 1. januar 2013 – 1. august 2016 har medtaget hendes andel af resultat af interessentskaberne for både 2013 og 2014.

I 2013 er der fratrukket -43.992 kr. inkl. renteindtægter i boet, hvilket svarer til svarer til 50 % af resultaterne af interessentskaberne [virksomhed1] I/S (-22.072 kr.) og [virksomhed2] I/S (-65.912 kr.), se opgørelse i klage fra rådgiver af den 4. maj 2015 side 2.

I 2014 er der fratrukket -8.998 kr. inkl. renteudgifter i boet, hvilket formentlig også svare til 50 % af resultaterne af interessentskaberne. Vi har ikke kendskab til resultaterne af interessentskaberne for 2014.

Skatteberegning for mellemperioden i boet efter [person1]

Det anføres i rådgivers brev af den 8. februar 2018, at hverken SKAT eller [person2] har begæret skatteberegning for mellemperioden.

Det er vores opfattelse, at da boet er skattepligtigt og der er indsendt boselvangivelse for perioden 1. januar 2013 – 1. august 2016, hvori indgår resultatandele af interessentskaberne for og 2014, skal der ikke laves skatteberegning for mellemperioden.”

Skattestyrelsen har indsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”(...)

Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der med henvisning til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, ikke kan godkendes fradrag for underskud af virksomhed for indkomstårene 2011-2013.

Skattestyrelsen har lagt vægt på, at virksomheden for de omhandlede år ikke er rentabel og ikke drevet erhvervsmæssigt, ligesom virksomheden efter en samlet vurdering ikke anses for at være drevet med det formål at opnå et overskud.

Bedømmelsen af om virksomheden i skattemæssig henseende kan anses for at have været drevet erhvervsmæssigt foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold inddrages.

Virksomheden er for de omhandlede år ikke rentabel og ikke drevet erhvervsmæssigt, ligesom virksomheden set over en lang årrække efter en samlet vurdering ikke anses for at være drevet med det formål at opnå et overskud. Det forhold, at der har været underskud i en længere årrække lægges til grund ved bedømmelsen af, at virksomheden betragtes som ikke erhvervsmæssig.

Skattestyrelsen fastholder sin afgørelse med henvisning til Østrelandsretsdom SKM2013.745. I afgørelsen blev der ikke godkendt fradrag for underskud, idet det måtte lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke vil kunne blive overskudsgivende.

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af sagen.”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at resultatet for [virksomhed2] I/S-aktiviteten i 2013 på -65.911 kr. godkendes fratrukket fuldt ud hos klageren.

Klageren har endvidere fremsat påstand om, at [virksomhed1] I/S-aktiviteten (kopimaskinen) anses for en del af den øvrige virksomhed og der dermed skal godkendes fradrag for de selvangivne underskud på henholdsvis 5.722 kr. for 2011, 7.454 kr. for 2012 og 11.069 kr. for 2013.

Subsidiært har klageren fremsat påstand om, at de tre omhandlede indkomstopgørelser tilbagesendes til SKAT til fornyet vurdering.

Klageren har som begrundelse for påstandene anført følgende:

” (...)

Faktum

CVR-nr. [...1] lyder navnet [virksomhed1] I/S / [virksomhed2] I/S / [virksomhed3] I/S I/S/ [virksomhed4] I/S v/[person1] og [person2]. Virksomheden dækker i realiteten over fire forskellige aktiviteter; [virksomhed1], [virksomhed2], [virksomhed3] og [virksomhed4], der bogholderimæssigt drives med selvstændigt navn, bogføring og regnskab – som om der var flere virksomheder.

SKAT udarbejdede den 28. januar d.å. et forslag til ændring af indkomstopgørelsen for virksomheden/aktiviteterne (Bilag D). Dette udmøntede sig i de vedlagte nye årsopgørelser (Bilag A-C).

Disse enkelte aktiviteter udviser følgende resultater:

Indkomståret 2011

Navn

Resultat

[virksomhed1]

-11.368

[virksomhed4]

-150

[virksomhed3]

0

[virksomhed2] [virksomhed6]

-37.470

Indkomståret 2012

Navn

Resultat

[virksomhed1]

-16.092

[virksomhed4]

-1,5

[virksomhed3]

0

[virksomhed2] [virksomhed6]

-14.907

Indkomståret 2013

Navn

Resultat

[virksomhed1]

-22.072

[virksomhed4]

0

[virksomhed3]

0

[virksomhed2] [virksomhed6]

-65.912

[virksomhed1]-aktiviteten relaterer sig til kopimaskinen anskaffet i 2007 (Bilag E), som er en professionel kopimaskine til en anskaffelsessum på 162.173,68 kr. (2007). Driften af kopimaskinen ([virksomhed1]-aktiviteten) har sin egen selvstændige bogføring, hvilket skyldes, at overskudskapacitet skulle sælges til uafhængig tredjemand.

Kopimaskinen har været udlejet gratis til [virksomhed2]-aktiviteten, men har tillige været brugt til eksterne aktører blandt andet [virksomhed5] A/S, CVR-nr. [...2], der har betalt et mindre vederlag for trykning af visitkort.

Udgifterne i [virksomhed1]-aktiviteten består primært af eksterne serviceudgifter til kopimaskinen.

[virksomhed2]-aktiviteten er en administrationsservice. SKAT ikke har reguleret [virksomhed2]-aktiviteten, men anset den for erhvervsmæssig.

[person1] har 2011 og 2012 medregnet følgende beløb på selvangivelsen

Indkomstår

beløb

2011

-49.221

2012

-16.092

2013

Ikke genereret

Der foreligger ikke nogen I/S-kontrakt mellem parterne, og det er udelukkende klager, der har lavet arbejdet. Virksomheden er de facto kørt som en enkeltmandsvirksomhed.

Specielt vedrørende [virksomhed2]-aktiviteten

I afgørelsen af 22. august 2005 fra SKAT [by1] & [by2] Kommune (Bilag F) har man meddelt, at resultatet fra [virksomhed2] udelukkende skal henføres til min klients personlige indkomst, da aktiviteten efter myndighedernes opfattelse udelukkende vedrører ham. Indkomsten hidrørte fra indtægter fra [virksomhed6].

I 2013 har der været store udgifter grundet en tabt sag mod [virksomhed6] – hvor man blev tvunget til at opgive et honorar på 136.460 kr. (Bilag G)

Specielt vedrørende virksomhedens reelle ejerforhold

Uagtet at virksomheden lader til at være registreret som et I/S, må det lægges til grund, at der reelt er tale om en personlig virksomhed ejet af min klient. Min klients (nu afdøde) mor, [person1], blev oprindeligt medregistreret i virksomheden ved stiftelsen i 2005. Men realiteten er, at hun aldrig har ejet virksomheden eller deltaget i driften.

Anbringender

1. Ad [virksomhed2]-aktiviteten

SKAT har i sin tidligere afgørelse fra 2005, jf. Bilag F, bestemt, at indtægterne fra aktiviteten i [virksomhed2] I/S udelukkende skal henføres til min klient. Min klient er derfor lidt forbavset over, at man fra SKATs nu fremfører det modsatte synspunkt, ikke mindst set i lyset af moderen/medinteressenten døde i indkomståret 2013.

Det gøres gældende, at ikke sket relevante ændringer.

2. Ad [virksomhed1]-aktiviteten

Det gøres gældende, at det at der er udarbejdet selvstændig bogføring for kopimaskinen, der viser underskud, ikke i sig selv kan indebære, at udgifterne ikke anses for fradragsberettiget.

Det må fastholdes, at [virksomhed2]-aktiviteten, det vil sige kopimaskinen, er en del af den samlede administrationsservice i min klients erhvervsvirksomhed.

Hvis et advokatfirma til eksempel måtte vælge at foretage selvstændig bogføringen af udgifter/indtægter for kontorets kopimaskine – fordi den også anvendes af eksterne brugere mod betaling – betyder det ikke i sig selv, at serviceudgifterne m.v. for kopimaskinen bliver kildeartsbegrænset.

Af den Juridiske Vejledning 2015, afsnit C.C.2.2.1.1.2, fremgår det:

”Fordelingen af interessentskabets løbende over- eller underskud sker ikke nødvendigvis hos interessenterne i forhold til deres ejerandel. Interessenterne kan have aftalt at anvende en anden fordeling af indkomsten, hvor der f.eks. tages hensyn til arbejdsindsats eller indskudt kapital. Hvis der ikke er aftalt andet, fordeles indkomsten lige.”

Det gøres endvidere gældende, at [virksomhed1]-aktiviteten er drevet professionelt og med henblik på at skabe overskud. Der er således intet grundlag for at karakterisere denne del-aktivitet som såkaldt

hobbyvirksomhed.

Erhvervsvirksomhed er karakteriseret ved, at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et samlet økonomisk overskud. Definitionen er en subjektiv vurdering.

I praksis opererer man med visse subjektive kriterier. I den juridiske vejledning 2015, afsnit C.C.1.3.1, er følgende forhold opremset:

1. Der er udsigt til, at virksomheden før eller siden vil give overskud (rentabilitet)
2. Virksomhedens underskud er forbigående
3. Der forud for virksomhedens start har været foretaget undersøgelser af lønsomheden/udsigterne til rentabel drift
4. Virksomheden har den fornødne intensitet og seriøsitet (professionalisme)
5. Ejeren har faglige forudsætninger for driften, og virksomheden har en naturlig sammenhæng med ejers øvrige indtægtsgivende erhverv
6. Virksomhedens omfang og varighed er af en vis størrelse
7. Driftsformen er sædvanlig for virksomheder af den pågældende art
8. Virksomheden kan trods hidtidigt underskud sælges til tredjemand. Det vil sige, om den trods hidtidigt underskud i tredjemands øjne måtte have potentiel indtjeningsværdi.

Det er tillige anført, at ingen af disse kriterier i sig selv er afgørende for vurderingen af, om virksomheden er erhvervsmæssig.

Man kan rimeligvis udtrykke det således, at ved bedømmelsen af, om en virksomhed er erhvervs- eller hobbyvirksomhed, må det afgørende (subjektive) moment være motivet til afholdelse af en given udgift. I praksis er skattemyndighederne dog nødt til at henholde sig til nogle ydre objektive momenter, herunder primært, om aktiviteten har et professionelt præg.

Driftsresultatet indgår i vurderingen på den måde, at det, som nævnt, tillægges afgørende betydning hvorvidt der med vis rimelighed kunne forventes et overskud – ikke hvorvidt der rent faktisk konstateres et overskud.

Giver en aktivitet underskud år efter år, og er der intet der tyder på, at dette vil vende til det bedre, er det sværere for skatteyderen at godtgøre, at formålet med virksomheden var at skabe overskud.

Det vil sige alene i de tilfælde, hvor man med rette kan betvivle skatteyderens erhvervsmæssige motiver omkring afholdelse af udgifterne, er der hjemmel til at nægte fradrag for underskud.

Det gøres gældende, at udgifterne til kopimaskinen i [virksomhed1]-aktiviteten efter sin art åbenbart er erhvervsmæssige samt, at aktiviteten åbenbart ikke tilfredsstiller noget privat formål. Aktiviteten må derfor have en rimelig formodning for at være erhvervsmæssig uagtet, at aktiviteten er beskeden.

(...)”

Der er den 8. februar 2018 fremsendt følgende bemærkninger til klagerens påstand om, at klageren er berettiget til at fradrage det fulde beløb for 2013 grundet medinteressentens død:

”Jeg henviser til artikel RR2015.06.0052 (kopi vedlagt), hvor professor Søren Friis Hansen skriver således:

”Det er en ufravigelig betingelse for, at der foreligger et interessentskab, at selskabet stedse har mindst to interessenter som selskabsdeltagere. Såfremt antallet af interessenter på noget tidspunkt reduceres til én, ophører interessentskabet derved øjeblikkeligt og uden videre ved konfusion. I et kommanditselskab skal der stedse være mindst en komplementar og mindst en kommanditist.

Reglen om, at et personselskab opløses ved konfusion i tilfælde af, at et selskabet reduceres til én deltager, er slået fast i retspraksis. Vestre Landsret statuerede således opløsning ved konfusion ved sin kendelse UfR 2001.1553VLK, der siden blev bekræftet ved 2011.32VLK. Senest har Østre Landsret ved UfR 2014.1623ØLK slået fast, at hvor et interessentskab opløses ved konfusion, overgår samtlige selskabets aktiver og forpligtelser til den sidste deltager ved universalsuccession. Vestre Landsrets tidligere praksis, hvorefter der skulle gennemføres en likvidation af personselskabet i tilfælde af, at antallet af deltagere reduceredes til én, jf. UfR 1998.303VLK, er således nu retshistorie”

Da den skattepligtige indkomst er en år-til-år opgørelse omfatter universalsuccessionen omfatter også indtægter/udgifter for mellemperioden. Ikke forfalden skat for mellemperioden skal således afregnes af den tilbageværende interessent.

Har den udtrædende interessent fået vederlag i forbindelse med udtræden, kan den tilbageværende interessent fratrække dette som en udgift eller køb af aktiver. Dør en interessent, så der kun er én interessent tilbage, kan dødsboet eventuelt gøre krav på andel af firma-formuen eller omvendt. Sker ingen af delene overgår aktiver/passiver plus indtægter/udgifter ved universalsuccession til den tilbageværende interessent for hele indkomståret.

Det er også vigtigt at understrege, at et interessentskab er selvstændigt retssubjekt i civilretlig henseende.

Problematikken kendes også for SMBA-selskaber, hvor der stedse skal være to ejere. Får et SMBA-selskab kun én ejer overgår det samlede resultat skattemæssigt til den tilbageværende ejer som personlig indkomst. Dette sker ved konfusion/universalsuccession pr. datoen for sidste aflagte regnskab. SMBA-selskabet udarbejder ikke en selvangivelse for mellemperioden.

I nærværende sag har vi yderligere det aspekt, at [person2] er enearving efter den afdøde med-interessent, hvorfor der også den vej er universalsuccession.

Det bør tillige bemærkes, at hverken SKAT eller [person2] har begæret skatteberegning for mellemperioden.

Endvidere har med-interessenten været syg i hele 2013, hvorfor det reelt er [person2], der har drevet virksomheden 100 % i 2013.”

Der er den 20. marts 2018 indsendt følgende bemærkninger til SKATs udtalelse af 22. februar 2018:

”(...) SKAT påstår, at advokaten, der har behandlet dødsboet, har selvangivet I/S-indtægten fuldt ud for 2013-2016. Hvis dette er korrekt, er der tale om en fejl, som SKAT bør rette.

Derudover vil det være i modstrid med de advokatetiske regler, hvis en advokat viderefører interessentvirksomheden på dødsboets regning og risiko.

En advokat skal anmode om udløsning/indfrielse, men ikke videreføre virksomheden med de yderligere risici det indebære.”

Der er den 9. december 2018 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”(...)

[person2] har sammen med sin mor haft et interessentskab med det lange navn:

”[virksomhed1] I/S / [virksomhed2] I/S / [virksomhed3] I/S I/S/ [virksomhed4] I/S v/[person1] og [person2]”, der opererer under CVR-nummeret [...1].

Under dette interessentskab har man haft nogle aktiviteter – som man bogholderimæssigt har holdt adskilt, fordi SKAT har meddelt, at aktiviteterne skattemæssigt skal behandles forskelligt.

SKAT har f.eks. i 2005 meddelt, at aktiviteten [virksomhed6], som man bogholderimæssigt kalder [virksomhed2] I/S, skal henføres 100 % til [person2].

Kontorholdsudgifter, der ikke specifikt kan henføres til en bestemt aktivitet, bliver bogholderimæssigt samlet under det man kalder [virksomhed1] I/S – og efterfølgende delt ud på de forskellige aktiviteter efter en fordelingsnøgle.

I 2007 køber interessentskabet en [...]-kopimaskine til 162.173 kr. Driften af denne kopimaskine holdes bogholderimæssigt adskilt og kaldes [virksomhed1] I/S.

[...] kopimaskinen har i 2011-2013 været benyttet af [virksomhed5] og [person2] i relation til [virksomhed6].

I perioden 2011-2013 har der været følgende resultater i Interessentskabet:

I/S-indtægt 2011 for [virksomhed1] I/S / [virksomhed2] I/S / [virksomhed3] I/S I/S/ [virksomhed4] I/S v/[person1] og [person2]

Indkomståret 2011

CVR: nummer [...1]

[virksomhed1]

([...]

kopimaskine m.v.)

[virksomhed2]

([virksomhed6])

Indtægter udlejning af [...] kopimaskine til [virksomhed5]

3.685 kr.

Indtægter [virksomhed6]

148.460 kr.

[...] serviceaftale

-4.158 kr.

Køb IT-[virksomhed7]

-3.587 kr.

Transport [virksomhed5] og [virksomhed6] (statens takster)

-6.522 kr.

OWC-Kabinet

-638 kr.

Diverse

-223 kr.

-161 kr.

Telefon

-2.692 kr.

Advokat/Inkasso/retssag [virksomhed6]

-183.235 kr.

Overskud

-11.443

-37.628 kr.

I 2011 har Interessentskabet haft omfattende sagsomkostninger vedrørende retssag mod [virksomhed6] omkring manglende betaling på over 400.000 kr.

I/S-indtægt 2012 for [virksomhed1] I/S / [virksomhed2] I/S / [virksomhed3] I/S I/S/ [virksomhed4] I/S v/[person1] og [person2]

Indkomståret 2012

CVR: nummer [...1]

[virksomhed1]

([...]

kopimaskine m.v.)

[virksomhed2]

([virksomhed6])

Indtægter udlejning af [...] kopimaskine til [virksomhed5]

5.659 kr.

Indtægter [virksomhed6]

0 kr.

[...] serviceaftale

-4.347 kr.

Køb IT-[virksomhed7]

-7.291 kr.

Transport [virksomhed5] og [virksomhed6] (statens takster)

-10.095 kr.

Diverse

-75 kr.

Telefon

-3.101 kr.

Advokat/Inkasso/retssag [virksomhed6]

-11.800 kr.

Overskud

-16.149

-14.901 kr.

I/S-indtægt 2013 for [virksomhed1] I/S / [virksomhed2] I/S / [virksomhed3] I/S I/S/ [virksomhed4] I/S v/[person1] og [person2]

Indkomståret 2013

CVR: nummer [...1]

[virksomhed1]

([...]

kopimaskine m.v.)

[virksomhed2]

([virksomhed6])

Indtægter udlejning af [...] kopimaskine til [virksomhed5]

2.956 kr.

Indtægter [virksomhed6]

12.000 kr.

[...] serviceaftale

-7.273 kr.

Køb af inventar/IT

-15.803 kr.

Reservedele/papir [...] og IT

-10.719 kr.

Transport [virksomhed5] og [virksomhed6] (statens takster)

-7.059 kr.

Diverse

-41

-148 kr.

Telefon

-2.765 kr.

Advokat/Inkasso/retssag [virksomhed6]

-41.330 kr.

Overskud

-22.136 kr.

-65.911 kr.

I 2013 blev der i Landsretten indgået forlig med [virksomhed6] således, at Interessentskabet fik et mindre beløb og slap for at betale sagsomkostninger til [virksomhed6].

Havde Interessentskabet vundet, ville man have fået over 400.000 kr.

I 2013 døde medinteressenten [person1] ([person3]s mor). Enearving var [person2].

Boet var skattepligtigt grundet boets størrelse, jf. dødsboskiftelovens § 6. Hverken SKAT eller boet har krævet afsluttende ansættelse for mellemperioden.

Ifølge SKAT har afdøde medregnet andelen af underskuddet for Interessentskabet i bobeskatningsperioden – altså på blanket 04.034 felt 2. Det har dog ikke kunne bekræftes ved henvendelse til den advokat, der har behandlet boet.

[person2] har anmodet om aktindsigt i boets selvangivelse, men fået afslag.

Bobeskatningsperioden for afdøde har løbet fra 1. januar 2013 til 1. august 2016 – og udgør en samlet periode, der beskattes under ét. Selvangivelsen er indsendt medio august 2016.

SKAT kendelse vedrørende indkomstårene 2011-2013 er imidlertid udarbejdet i februar 2015 – altså inden dødsboet har indleveret selvangivelse for disse indkomstår.

Ifølge advokaten er Interessentskabet acontoudloddet til [person2] før afslutningen af bobeskatningsperioden. Advokaten kan ikke huske hvornår.

Anbringender:

Det virker besynderligt, at man udråber [virksomhed1] til at være en hobby-aktivitet, da det blot udgør et omkostningscenter. Det er jo ikke en selvstændig aktivitet.

Der har i perioden 2011-2013 reelt kun været en aktivitet – nemlig [virksomhed6]. [...]-kopimaskinen m.v. har således primært været anvendt til aktiviteten [virksomhed6].

SKAT har i 2005 meddelt [person2], at aktiviteten [virksomhed6] udelukkende skal henføres til [person2]. Det er derfor overraskende, at SKAT nu meddeler, at aktiviteten skal deles ligeligt.

Medinteressenten døde i 2013, hvorefter der kun har været én interessent. Et dødsbo kan ikke indtræde som interessent. I bogen Interessentskaber og konsortier af Erik Hørlyck (år 1996) skrives på side 72 således:

”Dør en interessent, ophører interessentskabsforholdet af indlysende grunde med omgående virkning.

Spørgsmålet i denne sammenhæng er, om der uden vedtægtsmæssig hjemmel kan påvises ret for afdødes ægtefælle eller arvinger m.v. til at indtræde i afdødes sted i interessentskabet.

Et sådan spørgsmål må besvares benægtende, jf. Augdahl s 157-160 og Munck m.fl. s. 111. Deltagelse i et interessentskab er en personlig sag og forstået på den måde, at den afdøde interessent er kommet med i interessentskabet på grundlag af hans egenskaber og kvalifikationer m.v., og disse er ikke nødvendigvis til stede hos hans ægtefælle eller arving”

Et dødsfald er en bristet forudsætning – og det kræver derfor samtykke for samtlige tilbageværende interessenter, hvis en interessents dødsbo skal indtræde som interessent.

Der kan også henvises til UfR 1963.440 ØLD om en I/S-virksomhed, der blev drevet af to brødre, hvoraf den ene døde. Østre Landsret udtalte, at hverken dødsboet eller enken kunne indtræde som interessent.

Et dødsbo kan derimod forlange udløsning/indfrielse, men ikke længere forlange likvidation eller deltagelse i den løbende drift.

Jeg vil også henvise til artikel RR2015.06.0052 (kopi vedlagt), hvor professor Søren Friis Hansen skriver således:

”Det er en ufravigelig betingelse for, at der foreligger et interessentskab, at selskabet stedse har mindst to interessenter som selskabsdeltagere. Såfremt antallet af interessenter på noget tidspunkt reduceres til én, ophører interessentskabet derved øjeblikkeligt og uden videre ved konfusion. I et kommanditselskab skal der stedse være mindst en komplementar og mindst en kommanditist. Reglen om, at et personselskab opløses ved konfusion i tilfælde af, at et selskabet reduceres til én deltager, er slået fast i retspraksis. Vestre Landsret statuerede således opløsning ved konfusion ved sin kendelse UfR 2001.1553VLK, der siden blev bekræftet ved 2011.32VLK. Senest har Østre Landsret ved UfR 2014.1623ØLK slået fast, at hvor et interessentskab opløses ved konfusion, overgår samtlige selskabets aktiver og forpligtelser til den sidste deltager ved universalsuccession. Vestre Landsrets tidligere praksis, hvorefter der skulle gennemføres en likvidation af personselskabet i tilfælde af, at antallet af deltagere reduceredes til én, jf. UfR 1998.303VLK, er således nu retshistorie”

SKAT påstår, at dødsboet har selvangivet 50 % af underskuddet for [virksomhed2] I/S. Da boet først har indleveret selvangivelse i august 2016 for perioden 1. januar 2013 til 1. august 2016 virker dette ikke troværdigt. Og advokaten, der behandlet boet, har heller ikke kunne bekræfte dette.

Derudover er det også irrelevant. Det afgørende må være om dødsboet kan indtræde som interessent – og det kan dødsboet kun, hvis der foreligger samtykke fra de tilbageværende interessenter – og et sådan samtykke foreligger ikke.

Der er tillige næppe nogen dødsboadvokater, der vil bryde sig om at boet bliver deltager i et interessentskab med de tilhørende risici. Dødsboet vil altid forlange indfrielse, hvilket antageligvis blev gjort allerede i 2013. Grundet den manglende aktindsigt kan dette ikke verificeres.”

Der er den 21. februar 2019 fremsendt følgende bemærkninger:

”(...)

Nye anbringender.

Jeg vedlægger kopi af kontoudtog fra [finans1] (4 sider).

Her kan vi se, at [person2] har overført 81.726 kr. fra sin private konto til interessentskabets bankkonto.

Af det samlede underskud i interessentskabet på 88.047 kr. er de 81.726 kr. dækker via indskud fra [person2] private bankkonto. Indskuddet bliver endvidere modposteret direkte på [person2] personlige indskudskapital i Interessentskabet.

Medinteressenten skylder således ikke [person2] noget. Yderligere skal påpeges, at det er [person2], der har foretaget alt arbejdet vedrørende [virksomhed6].

I LSRM1958, 15 har Landsskatteretten godkendt en skævdeling af overskuddet i interessentskabet – selvom der ikke var nogen skriftlig herom.

I den juridiske vejledning (2018) afsnit c.c.2.2.1.12 skrives:

”Interessenters fradrag som følge af den solidariske hæftelse

Hvor en interessent i kraft af det solidariske ansvar over for kreditorerne må afholde mere end sin forholdsmæssige andel af et underskud, vil han som regel have fradrag også for denne del, hvis han lider et tab af den grund. Dette tab kan skyldes, at medinteressenten ikke kan indfri interessentens regreskrav”.”

Landsskatterettens afgørelse

I/S eller enkeltmandsvirksomhed

Som sagen foreligger oplyst har virksomhedsaktiviteterne overfor omverdenen og ved regnskaberne og selvangivelserne været behandlet som et I/S med klageren og klagerens mor som deltagere. På baggrund heraf anses virksomhedsaktiviteterne uanset, at det primært måtte være klageren, som har forestået driften, at være drevet i et I/S i indkomstårene 2011-2013. Da der ikke er udarbejdet interessentskabskontrakt og da der i øvrigt ikke foreligger dokumentation for, at der skulle være aftalt en anden fordeling i I/S’et anses klagerens andel af udgøre 50 %.

[virksomhed2] I/S-aktiviteten

SKAT har godkendt fradrag for underskud ved [virksomhed2] I/S-aktiviteten for indkomståret 2013. SKAT har godkendt fradrag for 50 % af underskuddet hos klageren med udgangspunkt i fordelingen af I/S’et.

Dette udgangspunkt fastholdes, jævnfør ovenfor. Det bemærkes, at SKAT har oplyst, at medinteressents dødsbo har medregnet 50 % af resultatet for 2013.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

[virksomhed1] I/S-aktiviteten

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinfo.dk).

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen (nettoindkomstprincippet). Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999, 863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM2007.107.HR.

I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.

Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

Der lægges vægt på de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder, eller af at virksomheden var i en start-/indkøringsfase. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 8. december 2005, offentliggjort i SKM2005.519.LSR. Om virksomheden havde udsigt til senere at give en rimelig fortjeneste skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår. Det følger af Retten i [by3] dom af 18. november 2009, offentliggjort i SKM2009.747.BR.

Der lægges også vægt på, om virksomheden har været drevet med en tilstrækkelig høj intensitet. Der henvises til Vestre Landsrets dom af 7. december 1999, som er offentliggjort i TfS 2000, 16, og til Østre Landsrets dom af 11. maj 2006, som er offentliggjort i SKM2006.428.ØLR.

Aktiviteten i virksomheden [virksomhed1] I/S med kopimaskine kan ikke anses for del af de øvrige virksomhedsaktiviteter herunder [virksomhed2] I/S. Der er herved henset til, at den eneste aktivitet der har været i de øvrige virksomheder var aktiviteten i [virksomhed2] I/S i 2011 og denne aktivitet var arbejde udført for [virksomhed6] og [Klub1]. Indtægterne i [virksomhed1] I/S vedrører andre eksterne kunder. Kopimaskinen er anskaffet i 2007 for 162.173 kr. Der foreligger ingen dokumentation for, at kopimaskinen har været anvendt i forbindelse med aktiviteten i [virksomhed2] I/S og aktiviteten med kopimaskinen ses ikke at have nogen driftsmæssig sammenhæng med aktiviteten i [virksomhed2] I/S. Derfor skal aktiviteterne vurderes hver for sig, når det skal bedømmes, om der er drevet erhvervsmæssig virksomhed eller ej.

Virksomhedsaktiviteten [virksomhed1] I/Ss omsætning udgjorde i 2011 3.686 kr., 5.660 kr. i 2012 og 2.957 kr. i 2013 kr. Med henvisning hertil må klagerens virksomhed siges at haft så underordnet et omfang, at den ikke opfyldte kravene til økonomisk og driftsmæssig intensitet. Dermed kan virksomheden ikke anses for erhvervsmæssigt drevet.

Klageren har derfor ikke drevet en erhvervsmæssig virksomhed i indkomstårene 2011-2013 med aktiviteten [virksomhed1] I/S.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Subsidiær påstand

Der er ikke grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling ved SKAT.