Kendelse af 17-06-2020 - indlagt i TaxCons database den 16-07-2020

SKAT har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst for indkomstårene 2010 og 2011 med henholdsvis med 7.474.255 kr. og 121.545 kr.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst for indkomstårene 2010 og 2011 med henholdsvis 7.474.255 kr. og 121.545 kr.

Af SKATs afgørelse fremgår bl.a.:

”Skatteyders repræsentant oplyser, at [person1]s vederlag for salg af virksomheden skulle investere i værdipapirer og ejendomme, og at beslutningen om at investere i fast ejendom skulle ses i lyset af, at priserne i ejendomsmarkedet på dette tidspunkt var stadig stigende.

SKAT skal oplyse, at realiserede salgspriser for parcel- og rækkehuse i [by1] kommune var på sit højeste i 1. kvartal 2007, jævnfør boligmarkedsstatistikken fra Realkreditrådet. Da [adresse1] blev erhvervet den 27. juli 2007 var markedet svagt faldende. Tilbudsgivning på byggeriet i november 2008 og efterfølgende byggeri foregik efter finanskrisens indtræden og det må have stået selskabet klart, at ejendomsmarkedet var stærkt faldende på tidspunktet for investering i nyopførelse af en ejendom.

[virksomhed1] ApS har i perioden 2007 til 2013 været ejer af følgende ejendomme:

Alle tre ejendommen er eller har været beboet af hovedaktionæren og dennes familie.

Skatteyders repræsentant anfører, at [person2]s tilstedeværelse og ekspertise, herunder byggestyring, var en forudsætning for, at selskabet kunne gennemføre byggeriet på [adresse1]. Det er ikke dokumenteret, hvorfor særligt hovedaktionærens svigersøn, der er pilot, er afgørende for byggeri af en villa. SKAT bemærker, at [person2] ikke har selvangivet indkomst for udførelse af byggestyring eller andet arbejde for [virksomhed1] ApS. Selskabet har ikke angivet lønindkomst for [person2].

Repræsentanten fremhæver, at investeringen i ejendommen oprindelig var budgetteret til 11 mio. kr. SKAT bemærker, at budgettet for byggeriet af den nye ejendom, eksklusiv sænkning af grundvandsspejl, i sig selv udgjorde 10.852.915 kr. På budgettidspunktet i slutningen af 2008 udgjorde den samlede budgetterede investering således 16,7 mio. kr. plus omkostninger til sænkning af grundvandsspejl.

Repræsentanten anfører, at de økonomiske forhold for svigersønnen og datteren var så usikre, at det ville savne mening at opføre ejendommen for dem. SKAT konstaterer, at familien faktisk flyttede ind i 2009, da boligen var indflytningsklar og at [person2] kun var arbejdsløs pilot i en begrænset periode.

Der er ikke fremlagt nye oplysninger. SKAT fastholder foreløbig afgørelse med de begrundelser, der fremgår ovenfor, herunder begrundelserne i SKATs bindende svar af 4. marts 2010.

Differencen mellem de omkostninger selskabet har afholdt ved opførelse af ejendommen og den pris som ejendommen blev solgt for til [person1], er maskeret udlodning til [person1], jf. ligningslovens § 16 A og salgsprisen for ejendommen skal tillægges 7.595.800, svarende til den samlede kostpris for selskabet. Herved er der ikke realiseret noget tab i forbindelse med salget og de selvangivne tab i de to indkomstår på i alt 7.595.800 kr. skal derfor tilbageføres. Selskabet har ikke fradragsret for tabet, idet tabet ikke er opstået for at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten i selskabet, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.”

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har på vegne af selskabet nedlagt påstand om, at selskabets skatteansættelser for indkomstårene 2010 og 2011 skal nedsættes med henholdsvis 7.474.255 kr. og 121.545 kr.

Til støtte for påstanden har repræsentanten anført:

”Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at nægte [virksomhed1] ApS ret til fradrag for tabet ved salget af ejendommen beliggende [adresse1], [by1], idet ejendommen blev opført i investeringsøjemed, idet opførelsesudgifterne således blev af­holdt i selskabets interesse, og idet ejendommen ikke blev opført med henblik på senere at tjene til bolig for [person1]s datter og svigersøn.”

Af repræsentantens bemærkninger af 9. oktober 2019 fremgår bl.a.:

”(...)

Jeg fastholder helt overordnet, at der ikke er grundlag for den af SKAT gennemførte udlodningsbeskatning hos [person1] i indkomståret 2010 i forbindelse med hans køb af ejendommen [adresse1], [by1] fra selskabet [virksomhed1] ApS for kr. 11 mio. Jeg fastholder videre, at der ikke er grundlag for at nægte selskabet fradrag for det realiserede tab ved salget af ejendommen.

Det fremgår af SKATs afgørelse dateret den 5. februar 2015 i [person1]s personlige sag, jf. bilag 1, at SKAT har gennemført de omtvistede korrektioner med følgende begrundelse:

”Det er derfor SKATs afgørelse, at selskabet har opført ejendommen til brug for [person1]

[person3]s datter og dennes ægtefælle som privatbolig. I det omfang [person1] ikke har erlagt et vederlag, der mindst modsvarer de udgifter, selskabet har afholdt, har selskabet afholdt [person1]s private udgifter til opførelsen af ejendommen. Den økonomiske fordel [person1] herved har opnået, udspringer alene af, at han ejede selskabet. Differencen mellem de omkostninger selskabet har afholdt ved opførelse af ejendommen og den pris som ejendommen blev solgt for til [person1], er maskeret udlodning til [person1] jf. ligningslovens § 16 A, stk. 2. Beløbet, der er aktieindkomst ifølge personskattelovens § 4 a, stk. 1 udgør

kr. 7.595.800 (18.595.800 – 11.000.000).”

Det fremgår af ovennævnte citat, at SKATs afgørelse hviler på den forudsætning, at selskabet udelukkende købte ejendommen og foretog ombygningen for at skabe en privatbolig for [person1]s datter og dennes ægtefælle.

Denne forudsætning er afgørende forkert.

Selskabet anskaffede udelukkende den i sagen omhandlede ejendom i 2007 som en investering i selskabets interesse. Selskabet besluttede at ombygge ejendommen, og man vurderede, at den samlede investering ville udgøre 11-12 mio. kr., inklusiv anskaffelsessummen for ejendommen, baseret på overslag fra håndværkere.

Det var på anskaffelsestidspunktet [person1]s og dennes hustrus ønske, at de ville flytte fra [by2] til [by3]området. Dette i forlængelse af, at [person1] havde solgt sit rejsebureau [virksomhed2] til [virksomhed3], Schweiz i 2006/2007. Ægteparret overvejede i den forbindelse, om de skulle flytte ind i selskabets ejendom i [by1], når byggeprojektet var gennemført. I givet fald ville de i sagens natur lade sig beskatte efter reglerne om fri helårsbolig i ligningsloven.

Det kan i den forbindelse oplyses, at [person1] og dennes hustru kontaktede ejendomsmægler [person4], [virksomhed4] i 2009 og meddelte, at de var interesserede i at sælge deres daværende private villa, hvis ejendomsmægleren havde interesserede købere i sit køberkartotek. Der skete ikke rigtig noget på den front i løbet af 2009, hvorfor der blev lavet en egentlig salgsaftale med [virksomhed4] i oktober 2010, og villaen i [by2] blev solgt i 2011.

Det er på den baggrund en fejlslutning, når SKAT i sin afgørelse konkluderer, at selskabet udelukkende opførte ejendommen med henblik på at skabe en bolig til [person1]s datter og dennes ægtefælle. Beslutningen om, at datteren og ægtefællen skulle leje selskabets ejendom i [by1], blev først truffet i sensommeren 2009 i forbindelse med, at de havde solgt deres daværende lejlighed på Islands Brygge og manglede et sted at bo. Som tidligere oplyst arbejder [person1]s datters ægtefælle, [person2], som pilot, hvorfor dennes arbejdssituation er relativ usikker. Det var derfor oplagt for datteren og ægtefællen, at de boede til leje i en periode, idet [person2]’ jobsituation efter Finanskrisen var ganske usikker.

Som bilag 3 fremlægges et notat udarbejdet af [person1] i januar 2015, hvor han nærmere uddyber omstændighederne i forbindelse med selskabets køb af ejendommen i [by1] og udlejningen til datteren og ægtefællen.

Som anført købte [person1] ejendommen i [by1] af selskabet med overtagelse 1. marts 2010 for kr. 11 mio. Det bemærkes i den forbindelse, at statsaut. ejendomsmægler [person5] i oktober 2009 havde vurderet ejendommens handelspris til kr. 9,5 mio. Der henvises i den forbindelse til en mæglervurdering fra statsaut. ejendomsmægler [person5] dateret den 23. oktober 2019, jf. bilag 4.

Som anført i klagen til Skatteankestyrelsen afholdte [virksomhed1] ApS ikke udgifterne til ombygningen af den i sagen omhandlede ejendom som følge af, at [person1] senere skulle købe ejendommen ud af selskabet. Selskabets investering i ejendommen skete alene med henblik på at opnå en fortjeneste ved udlejning og senere videresalg af ejendommen. Det er væsentligt at holde sig for øje, at selskabet ikke havde mulighed for at forudse på anskaffelsestidspunktet, at ombygningsudgifterne væsentligt ville overstige de oprindeligt estimerede ombygningsudgifter. Selskabet kunne således ikke forudse, at byggeprojektet bl.a. som følge af vanskelige jordbundsforhold ville blive væsentligt dyrere end forudsat.

Det fastholdes, at overdragelsen til [person1] i 2010 udelukkende skete som følge af, at [person1] ved udlejningen til datteren kunne blive beskattet af værdi af helårsbolig efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 9 jf. § 16 A, hvorfor [person1] blev rådgivet til at købe ejendommen ud af selskabet.

I forhold til praksis på området skal henvises til en ny dom offentliggjort i SKM2019.402BR.

(...)

Det er i nærværende sag et ubestrideligt faktum, at den i sagen omhandlede ejendom blev overdraget til markedsprisen i 2010. Dette støttes bl.a. af den foreliggende ejendomsmæglervurdering fra oktober 2009, jf. bilag 4. Overdragelsesprisen på kr. 11 mio. udgør således mæglervurderingen tillagt kr. 1,5 mio. i ekstraudgift grundet jordbundsforholdene.

På den anførte baggrund fastholdes det, at der ikke er grundlag for den gennemførte udlodningsbeskatning hos [person1], ligesom der heller ikke er grundlag for at nægte selskabet det selvangivne fradrag.”

Af repræsentantens supplerende indlæg af 2. juni 2020 fremgår bl.a.:

”Til yderligere støtte for, at forhøjelserne af selskabets skatteansættelser skal nedsættes til kr. 0, henvises til, at selskabet de facto aldrig har selvangivet fradrag for tabet ved salg af ejendommen [adresse1], som hævdet af SKAT – og som hævdet af Skattestyrelsen i dennes udtalelse dateret den 12. november 2019.

Der henvises i den forbindelse til [virksomhed1] ApS’ årsrapport for 2009/2010, jf. bilag 5. Heraf fremgår det side 8, at selskabet i resultatopgørelsen regnskabsmæssigt har udgiftsført et beløb på kr. 7.474.255.

Som bilag 6 fremlægges revisors opgørelse af selskabets skattepligtige indkomst for regnskabsåret 2009/2010. Heraf fremgår det side 1, at beløbet på kr. 7.474.255 er tilbageført skattemæssigt som en ikke-fradragsberettiget omkostning for selskabet.

Som bilag 7 fremlægges de af SKAT udsendte årsopgørelser vedrørende [virksomhed1] ApS vedrørende indkomståret 2009/2010. Det fremgår af årsopgørelsen nr. 1 dateret den 29. september 2011, at selskabets skattepligtige indkomst er opgjort til kr. 3.140.115. Dette tal er i overensstemmelse med opgørelsen indeholdt i revisors interne opgørelse, jf. bilag 6.

Det fremgår af årsopgørelsen nr. 2 dateret den 26. februar 2015, jf. bilag 7, at SKAT i forlængelse af afgørelsen truffet den 5. februar 2015 udsendte en ny årsopgørelse, hvor selskabets skattepligtige indkomst nu var ansat til kr. 7.474.255.

Revisor kontaktede efterfølgende SKAT og oplyste, at dette var forkert, idet selskabet som anført aldrig har selvangivet et tab på kr. 7.474.255 ved salg af ejendommen [adresse1]. Som følge heraf udsendte SKAT en ny årsopgørelse nr. 3 dateret den 11. juni 2015, jf. bilag 7, hvor forhøjelsen på kr. 7.474.255 var tilbageført skattemæssigt, således at selskabets indkomst igen udgjorde kr. 3.140.115 – svarende til det selvangivne.

På baggrund af det ovenfor anførte gøres det gældende, at der skal gives fuldt medhold i klagen til Skatteankestyrelsen, idet faktum er, at [virksomhed1] ApSaldrig har opnået skattemæssigt fradrag for et beløb på kr. 7.474.255 relaterende til salget af ejendommen [adresse1], som ellers ligger til grund for SKATs afgørelse dateret den 5. februar 2015, hvor SKAT gennemførte forhøjelsen for indkomståret 2009/2010 på det omhandlede beløb på kr. 7.474.255.”

Retsmøde i Landsskatteretten

På retsmødet i Landsskatteretten erklærede Skattestyrelsen sig enig i repræsentanten indlæg af 2. juni 2020 og indstillede herefter, at forhøjelserne blev nedsat med 7.474.255 kr. og 121.545 kr. for henholdsvis indkomstårene 2010 og 2011.

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan fradrages ved beregningen af den skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten lægger efter det oplyste til grund, at selskabet ikke har selvangivet et tab ved salget af ejendommen [adresse1]. Som konsekvens heraf nedsættes selskabets skattepligtige indkomst med 7.474.255 kr. for indkomståret 2010 og 121.545 kr. for indkomståret 2011, idet selskabet ikke har selvangivet et tab ved salg af ejendommen [adresse1].

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse.