Kendelse af 28-11-2018 - indlagt i TaxCons database den 25-12-2018

SKAT har pålagt selskabet, at indberette at indberette værdi af fri bolig for indkomståret 2015 og fremefter og, at indeholde A-skat i udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse for 2014 og fremefter.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen for så vidt angår indberetningspligt vedrørende fri bolig. Forholdet om skattefri befordringsgodtgørelser hjemvises.

Faktiske oplysninger

Selskabets hovedaktivitet er at drive, designe og sælge beklædning. Virksomheden drives fra selskabets ejendom, [adresse1], [by1].

Selskabets ansatte består af selskabets direktør [person1], der har været direktør siden 26.06.1992 og ægtefællen [person2]. Parret bor i selskabets ejendom.

Selskabet ejes af ægteparrets børn, [person3] og [person4], der begge er bosiddende i USA. De er registreret som ejere pr. 01.01.2004.

Selskabet tegnes af direktøren alene.

Fri bolig

Selskabet har ejet ejendommen [adresse1] siden 01.07.1992, hvor den blev købt af [person1], der har beboet ejendommen siden 25.02.1984.

Der er fremlagt en lejekontrakt af 26.06.1993. Heri fremgår alene, at lejemålet starter den 01.07.1993, og at den årlige lejeudgør 80.000 kr. Hertil er der en allonge af 18.12.2002, hvor følgende særlige vilkår er aftalt mellem parterne:

På selskabets vegne underskriver [person5] på begge aftaler. [person5] er mor til [person1].

[person1] har oplyst, at han aldrig har ejet anparter i selskabet.

Den erhvervsmæssige andel af ejendommen udgør mere end 25 % af ejendommen. SKATs Ejendomsvurderingsafdeling har besigtiget ejendommen og udtalt:

Udtalelse om ejerboligværdi:

”Ejendomsvurderingen mener, værdien af ejerboligen i ejendommen [adresse1], [by1]., ejendomsnummer [...] fra 2011 til nu, skønnes at kunne ansættes til 7.000.000 kr.

Begrundelse

SKAT-Ejendom er ved mail fra SKAT-Mindre Virksomheder, [by2], ved [person6] den 19.03.2014 blevet bedt om at udarbejde en ejerboligfordeling efter vurderingslovens § 33, stk. 5, 3. pkt., jævnfør ligningslovens § 16, stk. 9.

Ejendommen, der ejes af selskabet [virksomhed1] ApS., bebos af direktør [person1] og [person2]. Selskabet ejes af ægteparrets to børn, der er bosiddende i USA. Ægteparret er de eneste ansatte. Selskabets formål er at designe og sælge beklædning. Det er ved besigtigelsen oplyst, at produktionen foregår på systuer i udlandet, ligesom salget foregår via agenter fortrinsvis i udlandet.

Ejendommen er af undertegnede og [person6] besigtiget den 12. juni 2014 i samvær med [person1] og [person2]. Ved besigtigelsen er taget foto’s, der er arkiveret på sagen.

Ejendommen er beliggende i grundværdiområde [...], der er omfattet af kommuneplanens rammebestemmelser, delområde 11.08.08BO. Området er udlagt til åben lav boligbebyggelse. Det fremgår af delområdets bestemmelser, at ”Området må ikke anvendes til erhvervsformål af nogen art”.

Der er tale om et meget attraktivt og mondænt område og ejendommen er smukt beliggende i første række med udsigt over [...].

Ejendommen fremtræder som en præsentabel herskabsvilla. Ejendommen er efter planforholdene korrekt vurderet som beboelsesejendom med 1 bolig.

Ejendommen er i [by1] Kommunes BBR registreret med stueetage og 1. sal på hver 130 kvm., samt kælder på 120 kvm. Der er ikke registreret tagetage.

Herudover garage på 15 kvm.

I sagen indgår plantegning og beskrivelse af arealanvendelsen udarbejdet at [person1] i juni 2013. Heraf fremgår, at tagetagen er udnyttet med 118 kvm.

Det foreligger oplyst, at ejendommen i 2010/2011 er ombygget for ca. 700.000 kr. med blandt andet nyt tag.

Der er ved besigtigelsen i forhold til tegningerne sket den ændring i anvendelsen, at en stue i stuetagen nu er inddraget i virksomheden, medens en stue på 1. salen er inddraget til soveværelse.

Anvendelsen er som følger:

Kælder. Her anvendes alle rum på nær vaskerum til opbevaring af stoffer og andet materiale, samtflere symaskiner.

Stuetage. Tre stuer benyttes i firmaet til kontor, tegne- og pakkebord. Herudover er køkken og toilet, samt fordelingsgang med trappe til 1. salen.

Første salen. Er indrettet med privat stue og soveværelse samt badeværelse. Tre små rum anvendes i firmaet til opbevaring af prøvelager.

Tagetagen. Nyligt ombygget, hvor den udnyttede tagetage er ét stort rum åben til kip, anvendt til stativer med kollektionsprøver.

Som nævnt er tagetagen ikke registreret i BBR. Arealet anslås at have et BBR areal på ca. 70 kvm. Vurdering af sagens forhold / konklusion:

Ombygning/udnyttelse af tagetage

Som følge af den udnyttede tagetage, der ikke er registreret i BBR, skal der foretages vurdering heraf jævnfør vurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 8. Værdien af ejendommen ansættes til 10.400.000 kr. Der skal endvidere foretages omberegning af EVS-værdier for 2001 og 2002 efter vurderingslovens

§ 33, stk. 12.

Vurderingen for 2011 er foretaget på et fejlagtigt grundlag, hvorfor denne genoptages efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2.

Ejerboligværdi

Da ejendommen som bekrevet overfor er at betragte som et enfamiliehus, kan herlighedsværdien som følge af ejendommens beliggenhed alene henføres til beboelsen.

Grunden anses som udgangspunkt at henhøre under den private benyttelse. Under hensyntagen til den delvise erhvervsmæssige anvendelse af ejendommen må en mindre andel af grundværdien henføres til erhvervsdelen, idet færdsel på grunden relateret til virksomheden må betragtes som begrænset jævnfør ovenstående beskrivelse af virksomheden, og således at den overvejende del henføres til boligdelen.

Ejerboligværdien er en skønsmæssig ansættelse, der med ovenstående forhold taget i betragtning

kan ansættes til 7.000.000 kr.”

Ejendommen var pr. 1.10.2012 vurderet til 9.350.000 kr.

Det fremgår af, at [person1] har en mellemregningskonto (konto 8890 og 6675) med selskabet, hvor løn og andre private udgifter bogføres.

Skattefri befordringsgodtgørelse

Selskabet udbetalte skattefri befordringsgodtgørelse i årene 2011 – 2013 til både [person1] og [person2]. Hverken [person1] eller [person2] ejede en bil.

Udbetalingen af skattefri befordringsgodtgørelse skete på grundlag af kørsel i en Citroen C5, der er ejet af sønnen [person3].

SKAT har på den baggrund pålagt selskabet, at indeholde A-skat af godtgørelsen fra og med 2014, idet der ikke kan udbetales skattefri befordringsgodtgørelse, når befordring ikke sker i egen bil.

Ifølge R75 for [person1] står han som bruger af den omhandlede Citroen C5, reg.nr. [reg.nr.1], indtil 1. april 2014. Pr. 23. juli 2014 har han selv anskaffet en Citroen C5 Tourer, reg.nr. [reg.nr.2]. Af R75 fremgår i øvrigt, at han har fået udbetalt 57.851 kr. i skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse fra selskabet i 2014.

SKATs afgørelse

SKAT har pålagt selskabet at indberette værdi af fri bolig for indkomståret 2015 og fremefter og, at indeholde A-skat i udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse for 2014 og fremefter.

SKAT har som begrundelse anført:

”Selskabet stiller som arbejdsgiver sin ejendom [adresse1] til rådighed for [person1] og [person2].

Ægteparret bebor ejendommen allerede ved selskabets overtagelse af ejendommen, hvilket tyder på, at anskaffelsen er foretaget med henblik på at stille boligen til rådighed for dem.

Værdien af boligen ansættes som udgangspunkt til markedsværdien, jf. ligningslovens § 16, stk. 3.

Bliver man anset for at være direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, gælder dog, at den skattepligtige værdi fastsættes i overensstemmelse med reglerne i ligningslovens § 16, stk. 9.

Der skal derfor foretages en vurdering af om direktør [person1] har bestemmende indflydelse på egen aflønning.

Vi har vurderet, at [person1] har bestemmende indflydelse på egen aflønning, at boligen er stillet til rådighed i et ansættelsesforhold og derfor omfattet af ligningslovens § 16 stk. 9. Ved vurderingen har vi lagt vægt på, at:

Værdien opgøres efter reglerne i ligningslovens § 16 stk. 9. Se det vedlagte bilag.

Der er tale om B-indkomst jf. kildeskattebekendtgørelsens § 18 modsætningsvis. Der skal betales arbejdsmarkedsbidrag efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 2.

Selskabet pålægges for indkomst 2015 og fremefter at indberette værdi af fri bolig til e-Indkomst, jf. skattekontrollovens § 7C.

SKAT har herved ikke taget stilling til, om den betalte husleje er i overensstemmelse med markedslejen.

1.5. SKATs afgørelse

Vi har ikke modtaget en indsigelse til forslaget og sender derfor nu en afgørelse i sagen. Vi har vurderet, at [person1] har bestemmende indflydelse på egen aflønning, at boligen [adresse1] er stillet til rådighed i et ansættelsesforhold og derfor omfattet af ligningslovens § 16 stk. 9.

Der er tale om B-indkomst jf. kildeskattebekendtgørelsens § 18 modsætningsvis. Der skal betales arbejdsmarkedsbidrag efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 2.

Selskabet pålægges for indkomst 2015 og fremefter at indberette værdi af fri bolig til e-Indkomst, jf. skattekontrollovens § 7C.

SKAT har herved ikke taget stilling til, om den betalte husleje er i overensstemmelse med markedslejen.”

”Det er arbejdsgiveren, som skal kontrollere, at alle betingelserne for skattefri kørselsgodtgørelse (befordringsgodtgørelse) er opfyldt.

(...)

Opfylder medarbejderens kørsel ikke betingelserne, er godtgørelsen skattepligtig A-indkomst for Selskabet har som arbejdsgiver ikke kontrolleret, at bilen er ejet af de ansatte, [person1] og [person2].

Når bilen ikke er ejet af den ansatte, kan udbetalingen af kørselsgodtgørelse ikke ske skattefrit. Der ses ikke at være udbetalt kørselsgodtgørelse i 2014.

Selskabet pålægges derfor at indeholde A-skat i en evt. udbetaling af kørselsgodtgørelse for indkomståret 2014 og fremefter, der ikke opfylder betingelserne for skattefrihed, jf. kildeskattelovens §§ 43 og 46.

2.5. SKATs afgørelse

Vi har ikke modtaget en indsigelse til forslaget og sender derfor nu en afgørelse i sagen.

Selskabet har som arbejdsgiver ikke kontrolleret, at bilen er ejet af de ansatte, [person1] og [person2].

Når bilen ikke er ejet af den ansatte, kan udbetalingen af kørselsgodtgørelse ikke ske skattefrit. Der henvises til reglerne i ligningslovens § 9B og den juridiske vejledning afsnit C.A.4.3.3.3.2. Der ses ikke at være udbetalt kørselsgodtgørelse i 2014.

Selskabet pålægges derfor at indeholde A-skat i en evt. udbetaling af kørselsgodtgørelse for indkomståret 2014 og fremefter, der ikke opfylder betingelserne for skattefrihed, jf. kildeskattelovens §§ 43 og 46.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der ikke skal ske indberetning af fri bolig og, at der ikke skal indeholdes A-skat af kørselsgodtgørelse.

Til støtte for påstanden har repræsentanten fremført:

”[virksomhed1] ApS, [adresse1], [by1], CVR-nr. [...1] - pålæg om indberetning

Vi skal hermed på vegne af ovennævnte klient påklage den af SKAT afsagte afgørelse af den 9. marts 2015 vedrørende et pålæg til [virksomhed1] ApS om at indberette fri bolig til elndkomst for indkomståret 2015 og fremefter og pålæg om indeholdelse af A-skat i udbetalt kørselsgodtgørelse for indkomståret 2014 og fremefter, jf. bilag 1.

Nærværende sag vedrører blandt andet spørgsmålet om, hvorvidt [virksomhed1] ApS skal pålægges at indberette værdi af fri bolig til elndkomst for indkomståret 2015 og fremefter. Det er overordnet [virksomhed1] ApS' opfattelse, at selskabet ikke er forpligtet til at indberette værdi af fri bolig til elndkomst, idet [person1], der er direktør i selskabet, ikke skal beskattes af værdi af fri bolig, jf. lig­ ningslovens § 16, stk. 9.

Endvidere vedrører sagen spørgsmålet om, hvorvidt selskabet skal pålægges at indeholde A-skat i udbetalingen af kørselsgodtgørelse til direktør [person1] og hans ægtefælle, [person2], for indkomståret 2014 og fremefter. Det er overordnet selskabets opfattelse, at betingelserne for at opnå skattefri kørselsgodtgørelse er opfyldte, jf. ligningslovens § 9, stk. 4, og bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000, hvorfor der ikke skal indeholdes A-skat af udbetalt kørselsgodtgørelse.

PÅSTAND

Der nedlægges påstand om, at de i afgørelsen af den 9. marts 2015 indeholdte pålæg skal annulleres.

SAGSFREMSTILLING:

Der skal foreløbigt henvises til SKATs afgørelse af den 9. marts 2015 for [virksomhed1] ApS. Der er den 21. april 2015 anmodet om aktindsigt ved SKAT. Når denne aktindsigt er modtaget, vil nærværende sagsfremstilling blive uddybet.

ANBRINGENDER:

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at [virksomhed1] ApS ikke skal indberette fri bolig til elndkomst, jf. skattekontrollovens § 9 C, idet direktør [person1] ikke er omfat­ tet af de skematiske regler i ligningslovens § 16, stk. 9, da han ikke har bestemmende indflydelse i selskabet.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det herudover overordnet gældende, at [virksomhed1] ApS ikke skal indeholde A-skat i udbetalingen af kørselsgodtgørelse, idet udbetalingen af kørselsgodtgørelse til [person1] og [person2] opfylder betingelserne herom, jf. ligningslovens § 9, stk. 4, og bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000.”

På retsmødet gennemgik selskabets repræsentanter sagen med udgangspunkt i et påstandsdokument, hvori med henvisning til pkt. 3.1 i cirkulære nr. 1 af 02.01.2001 og dommen i SKM2008.990 samt landsskatterettens afgørelse i j.nr. 14-4340704, blev argumenteret for, at klageren ikke have bestemmende indflydelse i selskabet og derfor ikke var omfattet af bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 9. For så vidt angik befordringsgodtgørelse var repræsentanterne enige i, at den del af sagen hjemvises til Skattestyrelsen.

Landsskatterettens afgørelse

Værdi af fri bolig

Værdien af hel eller delvis fri bolig er skattepligtig efter statsskattelovens § 4.

Når en person er ansat som direktør, eller hvis der er tale om en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, skal den skattepligtige værdi af fri bolig fastsættes efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 9.

Det fremgår af skattekontrollovens § 7C, at der er indberetningspligt, hvis der ydes fri bolig til en direktør med bestemmende indflydelse.

Selskabet ejes af børnene til direktøren i selskabet. Direktøren boede i ejendommen dengang selskabet overtog ejendommen og har boet i ejendommen siden. Ifølge lejeaftalen var lejen oprindeligt aftalt til 80.000 kr. årligt, men har siden 2002 været 60.000 kr.

SKATs Ejendomsvurdering har ved besigtigelse af ejendommen i 2014 vurderet, at ejerboligværdien udgør 7.000.000 kr.

Direktøren i selskabet har en mellemregningskonto med selskabet, som blandt andet dækker over direktørens private udgifter.

På det foreliggende grundlag finder Landsskatteretten, at direktøren må anses at have bestemmende indflydelse i selskabet, hvorfor beskatning af fri bolig er omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9. Der er lagt vægt på, at direktøren har ejet ejendommen før den blev anskaffet af selskabet og, at direktøren stadig bor i ejendommen samt, at direktøren har en mellemregningskonto med selskabet og adgang til selskabets bankkonti og, at direktøren tegner selskabet alene og i øvrigt befinder sig i gavemiljø med selskabets ejere.

Landsskatteretten stadfæster således SKATs afgørelse.

Skattefri befordringsgodtgørelse

Godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som en lønmodtager påføres af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Det fremgår af ligningslovens § 9, stk. 4. Det gælder dog ikke for godtgørelser for befordringsudgifter omfattet af ligningslovens § 9 B, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, som fastsættes af Skatterådet.

Følgende udgifter til befordring til og fra en arbejdsplads anses for erhvervsmæssig befordring ifølge ligningslovens § 9B, stk. 1:

Arbejdsgiveren skal kontrollere, om betingelserne for at udbetale skattefri godtgørelse er opfyldt. Ifølge § 2 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse (bekendtgørelse nr. 173 af 13.03.2000) er det en betingelse for at få udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren har ført kontrol hermed, og at der foreligger bogføringsbilag, der indeholder:

Det fremgår videre af bekendtgørelsen, at kørsel skal ske i egen bil.

Selskabet har udbetalt skattefri befordringsgodtgørelser til 2 personer. Det fremgår, at de pågældende personer blev ejer af en Citroen C5 Tourer i juli 2014.

SKAT har ved afgørelse af 9. marts 2015 alene lagt vægt på, at de pågældende personer ikke anses for at være ejer af en bil, hvorfor der ikke er grundlag for at udbetale skattefri befordringsgodtgørelse.

Eftersom de pågældende personer anskaffede egen bil i juli 2014 finder Landsskatteretten, at SKATs afgørelse er truffet på et ikke fuldt oplyst grundlag, hvorfor sagen hjemvises til fornyet behandling vedrørende dette klagepunkt.