Kendelse af 01-06-2016 - indlagt i TaxCons database den 09-07-2016

Der er klaget over SKATs bindende svar.

Spørgsmålet til SKAT var:

Vil det udløse avanceskat og/eller indkomstskat, hvis klageren anmoder [virksomhed1] om at notere, at han ejer halvdelen af de aktier som [virksomhed1] har noteret som værende ejet af klagerens svigerfar [person1]?

SKAT har svaret:

Ja

Landsskatteretten stadfæster SKATs besvarelse.

Faktiske oplysninger

Klageren har været gift med [person1]s datter [person2]. De har haft fælles folkeregisteradresse siden 17. maj 1992. Parret er blevet separeret den 24. maj 2013 og fraskilt den 11. september 2014.

Klageren har forklaret, at han og [person1] den 1. maj 1993 erhvervede 1 stk. A-aktie i [virksomhed1] med et pålydende på 20.000 kr. for en købesum på 120.000. kr.

På erhvervelsestidspunktet var det et vilkår for at eje aktier i [virksomhed1], at man var vognmand, og fordi der kun var en aktie, blev denne noteret i [virksomhed1]’s aktiebog som tilhørende [person1], ligesom

aktien ligger i et depot i værdipapircentralen tilhørende [person1]. [person1] har ifølge SKAT hele tiden selvangivet de fulde udbytter fra aktien, og er beskattet i overensstemmelse hermed.

[person1] er pensioneret, og i dag kan aktien noteres uden en forpligtelse om, at man skal være vognmand.

Klageren har oplyst, at han altid har medtaget halvdelen af aktien som aktiv i sit årsregnskab.

Af en aftale af 1. maj 1993 mellem [person1] og klageren fremgår, at hver af parterne køber og betaler halvdelen af aktien med en samlet købspris på 120.000 kr.

Da kun vognmænd kunne eje aktier, er det aftalt mellem parterne, at [person1] noteres for aktien, ligesom det er [person1], der har stemmeretten og øvrige aktionærrettigheder. Aktien lægges i depot, og ingen af parterne kan disponere over depotet alene. Ingen af parterne kan sælge, pantsætte eller overdrage sin halvdel af A aktien til tredjemand uden den anden parts godkendelse. Når aktien sælges er det aftalt, at kursgevinsten deles ligeligt mellem parterne. Hvis [person3] ønsker at udtræde af aftalen, kan [person1] erhverve [person3] halvpart, mod at afregne værdien af halvdelen baseret ud fra kursværdien på udtrædelsestidspunktet. [person1] skal afregne beløbet inden fem måneder. Beløbet forrentes ikke. Hvis en af parterne dør, tilfalder afdødes halvdel til arvingerne.

[person1] har efterfølgende erklæret, at han har 31.000 aktier i [virksomhed1] tilhørende klageren liggende i sit depot, og at de stammer fra de oprindelige A aktier i [virksomhed1] som klageren og [person1] erhvervede i fællesskab i 1993.

[virksomhed1]

Af bogen Transportgiganten fremgår, at [virksomhed1] oprindelig er stiftet af nogle vognmænd og at [person1] har været medlem af bestyrelsen siden 1995.

Af vedtægterne dateret den 20. januar 1992 for [virksomhed1], [...] A/S fremgår af § 5, at A-aktier skal lyde på navn og noteres på navn i selskabets aktiebog. A-aktierne er ikke omsætningspapirer. Overgang af A-aktier kan kun ske med samtykke fra selskabets bestyrelse. Ingen enkelt aktionær må eje mere end 80.000 A-aktier. B-aktierne er omsætningspapirer, og der er ingen indskrænkninger i B-aktiernes omsættelighed.

Af korrespondance vedrørende klagerens skatteforhold fremgår det, at SKAT for indkomståret 1994 har lavet en korrektion af værdien af aktiebeholdningen for 10.000 stk. [virksomhed1] A-aktier. SKAT har ændret kursen fra 1.250 til kurs 1.040.

SKATs afgørelse

SKAT har i et bindende svar tilkendegivet, at salg af aktier i [virksomhed1] vil udløse avanceskat eller indkomstskat.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført:

”Det fremgår af § 21 i lovbekendtgørelse nr. 175 af 23. februar 2011 med senere ændringer om skatteforvaltning (skatteforvaltningsloven i det følgende forkortet SFL), at enhver kan få et bindende svar på den skattemæssige virkning af en disposition, når SKAT i øvrigthar kompetence til at afgøre spørgsmålet.

Det fremgår af § 1 i lovbekendtgørelse nr. 92 af 17. januar 2015 med senere ændringer om den skattemæssige behandling af gevinster og tab ved afståelse af aktier, (aktieavancebeskatningsloven i det følgende forkortet ABL), at gevinster og tab på aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det fremgår af § 23 jævnfør § 22, stk. 2 i lovbekendtgørelse nr. 47 af 12, januar 2015 om afgift af dødsboer og gaver med senere ændringer (boafgiftsloven i det følgende forkortet BAL), at der skal betales gaveafgift af gaver som en person giver til sit barns ægtefælle.

Det fremgår af § 4 litra c i lov nr. 149 af 10. april 1922 med senere ændringer (Statsskatteloven i det følgende forkortet SL) at den skattepligtige indkomst omfatter de samlede årsindtægter af gaver.

Henvisning til vejledninger

Det fremgår af afsnit A.B.5.3.3 i den Juridiske Vejledning 2015-2, at der stilles samme dokumentationskrav til oplysning af forhold af evt. betydning for privatforbruget, som der gør til alle andre oplysninger ifølge selvangivelsen.

Som dokumentation for køb og salg skal den skattepligtige således f. eks typisk kunne fremlægge eksterne bilag til dokumentation for købet eller salget, og som dokumentation for et familielån, skal den skattepligtige f. eks typisk kunne dokumentere, at der foreligger et lånedokument og at lånet er udbetalt.

Henvisning til afgørelser

SKM 2003.192 VLD

I denne sag havde en far stiftet et Aps {[...] Aps.} den [...]1996 og straks derefter overdraget anparterne til sine børn.

Endvidere var der i et eksisterende Aps. {[...] Aps} i forbindelse med en navneændring og en kapitaludvidelse den 30.11.1996, hvor både far, mor og de to børn alle ejede 25 % af anpartsselskabet sket en overdragelse, således at faderen og moderen overdrog deres anparter til de to børn.

I selvangivelse for [...] Aps var der i selvangivelsen for 1.12.1996 - 30.11.1997 anført, at de to børn havde overtaget forældrenes anparter.

Begge selskaber var gået konkurs i 2000 og endelig opløst samme år.

I den pågældende sag ville det ene af børnene (skatteyderen) have fradrag for tab på anparterne.

Ved behandlingen af sagen for Østre Landsret havde skatteyderens mor fremlagt en salgsaftale med følgende ordlyd:

Hermed bekræftes aftale om overdragelse af 50 % af mine anparter i [...] Aps.

Sælger hustru Køber søn.

Endvidere havde skatteyderens far underskrevet følgende erklæring

Overdragelse/salg:

Hermed erklærer jeg (far) at min søn og datter hver har erhvervet 50 % af anparterne i [...] Aps

Dateret den 17. december 1996.

Af skatteyderens udvidede selvangivelse for 1994 fremgik det, at han havde angivet sin formueopgørelse til værdi af hovedaktionæraktier til kr. 50.000. Af den udvidede selvangivelse for 1995 var værdi af hovedaktionæraktier angivet til 45.000. For den udvidede selvangivelse for 1996 havde skatteydere angivet værdi af hovedaktionæraktier i [...] Aps til kr. 75.000.

Østre Landsret fastslog, at skatteyderen ikke ved de underskrevne overdragelseserklæringer eller ved hans oplysninger til skattevæsnet havde godtgjort, at skatteyderen var ejer af de pågældende anparter.

SKATS afgørelse

SKAT lægger til grund, at på tidspunktet for anskaffelsen af A aktierne i 1993, kunne aktierne i [virksomhed1] alene ejes af vognmænd, og at det var et vigtigt fundament for [virksomhed1], at dette kriterium blev overholdt. SKAT lægger til grund, at [person3] ikke var vognmand, og at han derfor efter vedtægterne ikke kunne erhverve aktier i [virksomhed1].

A-aktierne blev noteret på navn, og aktierne var ikke omsættelige, og nye salg af aktier til nye ejere, forudsatte at bestyrelsen godkendte køberne. Stemmerettighederne tilkom alene [person1], ligesom udbytte blev udbetalt til [person1].

[person1] var mangeårigt medlem af bestyrelsen, og SKAT lægger til grund at [person1] er fuldt vidende om dette forhold.

SKAT lægger til grund, at det alene er [person1], der har modtaget udbytte og selvangivet

udbytte. SKAT lægger til grund, at der ikke er solgt [virksomhed1]A aktier siden købet i 1993.

Det er SKATS afgørelse, at [person3] og [person1] ikke har sandsynliggjort, at der skattemæssigt er tale om, at parterne i fællesskab har erhvervet en A aktie i [virksomhed1] A/S. På tidspunktet for aftalens indgåelse var [person3] gift med [person1]s datter og omfattet af personkredsen i boafgiftslovens § 22, og efter retspraksis er der en skærpet bevisbyrde for at dokumentere, at [person3] har erhvervet halvdelen af de aktier i [virksomhed1], som [person1] har anskaffet.

Udadtil har [person1] optrådt som ejer både i forhold til aktiebogen og som bestyrelsesmedlem af [virksomhed1], sammenholdt med at der i henhold til [virksomhed1]’s vedtægter er et forbud mod at aktierne ejes af andre end vognmand.

Det er således SKATS afgørelse, at det vil udløse avanceskat efter ABL § 1 for [person1] og indkomstskat eller gaveafgift for [person3], hvis [person3] anmoder [virksomhed1] omat notere, at han ejer halvdelen af de aktier, som [virksomhed1] har noteret som værende ejet af [person3]s svigerfar [person1]. Der er efter SKATS opfattelse tale om en overdragelse, af aktier fra [person1] til [person3].

Det fremgår af SKATS kontroloplysninger at [person3] er skilt fra [person1]s datter [person2] den 11.09.14. [person3] er derfor ikke omfattet af personkredsen i BAL § 22 og erhvervelsen af aktierne er en skattepligtig gave efter SL § 4 litra c.

SKAT svarer JA til spørgsmålet.”

SKATs bemærkninger til klagen

”Spørgsmålet om bodelingen mellem [person3] og hans tidligere ægtefælle, er ikke omfattet af SKATS afgørelse.

SKATS tager i sin afgørelse stilling til, om [person3] skatteretligt har erhvervet de pågældende aktier.

Det er korrekt, at det fremgår af det materiale, der er indsendt til SKAT, at [person3] har medtaget en nominel aktiebeholdning til [virksomhed1] i sin formueopgørelse. Men [person3] har ifølge revisor aldrig medtaget udbytte af aktierne i sin selvangivelse.

[person3] har aldrig medtaget aktieavancer ved salg af aktier i [virksomhed1] i sin skatteansættelse.

Oplysningerne om, at [person3] og hans selskab [virksomhed2] A/S har købt B aktier i [virksomhed1] har ingen betydning for afgørelsen af det bindende svar.

SKAT skal endvidere bemærke, at det fremgår af depotoversigter fra [finans1], at [person1] pr. 31.12.2013 har 52.000 A aktier med en kurs 177,8 og en kursværdi på kr. 9.245.600 pr. 31.12.2013.

Endvidere fremgår det af depotoversigterne, at der d. 2.5.2012 er solgt 1.000 A aktier i [virksomhed1] for kr. 127.141 og at der i 2012 er udbetalt udbytte med kr. 53.000 og i 2013 er udbetalt udbytte med kr. 65.000.

Det fremgår af depotet, at der er panteret til depotet i henhold til et særskilt pantedokument.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at besvarelsen af spørgsmålet ændres til Nej.

Det er til støtte for påstanden anført:

”Jeg tillader mig indledningsvis at gøre opmærksom på, at bodeling mellem [person3] og dennes nu forhenværende hustru - fra hvem han blev skilt forrige år -[person2] endnu ikke endeligt har fundet sted, og afhængig af svaret på nærværende forespørgsel vil den i sagen omhandlede post [virksomhed1]-aktier blive udtaget af [person2], hvilket - dersom den indbragte forhåndsbesked bliver stadfæstet af Skatteankenævnet - vil indebære, at der herefter vil blive tale om overgang af aktier fra far til datter – ”i Skats optik”! – ”og så forsvandt” [person3]s aktiepost i [virksomhed1]. Det kan da ikke være SKATs mening!

I ovennævnte forbindelse gør jeg for en ordens skyld opmærksom på, at det naturligvis mellem de forhenværende ægtefæller har sit forblivende ved, at [person3] i forbindelse med bodelingen har et aktiv i form af aktiebeholdningen i [virksomhed1], idet det i så henseende ikke tilkommer Skat at afgøre aktiebeholdningens tilhørsforhold i forbindelse med bodelingen. Jeg henviser i denne forbindelse primært til den skriftlige aftale, der blev indgået mellem [person3] og [person1] 1. maj 1993. Der har på intet tidspunkt mellem parterne været strid om, hvem ejendomsretten til aktierne tilkom. Det er således som det står anført i aftalen, at den oprindelige aftale af pålydende kr. 20.000 (nu: kr. 32.000 pålydende) aktier i [virksomhed1] blev erhvervet med halvdelen til hver af henholdsvis [person3] og [person1].

Som det fremgår af den i Skats afgørelse anførte tekst om de faktiske forhold, har aktieporteføljen stedse været opgivet til Skat, og der har stedse været betalt udbytteskat af udbyttet, hvorved bemærkes, at der for så vidt angår [person1] på intet tidspunkt har været fremfør-bare underskud, der har elimineret skaftebetalingen af de udbytter, der er forfaldet i tidens løb.

På indeværende tidspunkt finder jeg anledning til at slå fast, at Skat på intet tidspunkt er blevet unddraget så meget som en krone i forbindelse med den mellem mine klienter indgåede aftale om aktieporteføljens obligationsretlige tilhørsforhold. En aftale, der ganske savner enhver form for skattespekulation. Man fristes til at anføre, at det tilsyneladende - er SKAT, der indlægger skattespekulative præmisser til grund for deres afgørelse udelukkende af fiskale årsager.

Yderligere til ovenstående og til det af Skat under de faktiske forhold anførte, skal følgende oplyses:

1. maj 2013 overdrog [person3] 6.000 [virksomhed1]-aktier ud af den samlede beholdning pålydende kr. 32.000 stk., der lå i [person1]s depot til [person2].

Som anført ovenfor er bodelingen ikke endelig, idet svaret i henhold til den bindende forhåndsbesked indebærer radikalt ændrede forudsætninger for [person3] og dennes hustru netop i henseende til de skattemæssige konsekvenser ved udtagelse af aktier på i alt kr. 32.000 [virksomhed1]-aktier. Det er den da derfor heller ikke endnu.

[person3]s selskab, [virksomhed2] erhvervede aktier 4.100 stk. [virksomhed1]-aktier (svarende til kr. 41.000 i dag) i 1999, og [person3] erhverver personligt aktier i [virksomhed1] – B-aktier – i 1996, jf. vedlagte fondsnota fra [...]. Der vedlægges yderligere kopi af nota fra [finans2] af 6.4. 2001 om personligt køb af [virksomhed1]-aktier.

Også min klient personligt har købt [virksomhed1]-aktier op, jf. vedlagte nota af 25.4. 1996 fra [finans3] udover det med svigerfar oprindelig indkøbte depot.

Dertil kommer, at [person3] stedse har oplyst Skat om sin aktiepost i [virksomhed1], hvorom henvises dels til personligt fremmøde i Skat i 1995 samt i år 2000 vedrørende henholdsvis 1994 og det andet vedrørende året 2000. Og som det fremgår af side 1 af den indbragte afgørelse, bekræfter SKAT, at [person3] stedse har angivet sine ejerforhold af [virksomhed1]-aktierne til SKAT.

Jeg vedlægger kopi af min klients indkomst- og formueopgørelse fra 2011, hvori indgår [person3]s aktiepost i [virksomhed1]. Jeg vedlægger tillige kopi af årsregnskabet 2000 for [virksomhed2] A/S, hvorunder det af balancen 1999 fremgår posten kr. 780.940 - værdipapirer, herunder aktier i [virksomhed1].

På det foreliggende grundlag er det mit standpunkt, at det bør være uundgåeligt, at Skat giver svaret: ”Nej” på spørgsmålet om, hvorvidt en registrering i Værdipapircentralen i [person3]s navn, for så vidt angår hans depot af aktier oprindeligt nom. kr. 32.000 hidrørende fra hans forhenværende svigerfars depot, udløser skat.

Der har absolut ingen skattetænkning været i min klient og hans forhenværende svigerfars ”spekulation i aktier i [virksomhed1]”. Det der er tale om, at svigerfar hvilket vel ikke er uvæsentligt at påpege – havde en meget væsentlig interesse i at have en så stor post aktier i [virksomhed1] som muligt, således at han kunne blive indvalgt i bestyrelsen. Det blev han da også og sad der i ganske mange år, indtil efteråret 2014, hvor han i så henseende blev pensioneret. Det har jo været forbundet med udbetaling af bestyrelseshonorar, deltagelse i bestyrelsesmøder, rejser m.v. at være medlem af bestyrelsen i [virksomhed1]. Det var det man kan sige, at [person3] hjalp til med ved det her lidt utraditionelle arrangement og tillige ved opkøb gennem sit selskab [virksomhed2] A/S. Det bør bestemt ikke komme min klient til skade i henseende til, at også Skat bør fastslå, at den reelle ejer stedse har været [person3] af den i sagen omhandlede post aktier, og at det derfor ikke er skatteudløsende nu, at få registreret aktierne i hans navn i Værdipapircentralen.”Repræsentanten har desuden henvist til en kommentar fra klageren, hvoraf fremgår, at klageren i hvert fald for nogle år har medtaget aktieudbytte af aktierne ved selvangivelsen samt at klagerens aktier i [person1] depot er frit omsættelige og ikke omfattet af panteret.

Klagerens repræsentants bemærkninger til sagsfremstillingen

”Med hensyn til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse og sagsfremstilling dateret 5. februar 2016 tillader jeg mig på vegne [person3] at protestere imod den konklusion, man fra Skatteankestyrelsens side kommer frem til. Det fremgår af konklusionen, at man ikke fra Styrelsens side vil anse det for godtgjort, at [person3] er ejer af de i sagen omhandlede [virksomhed1]-aktier, uagtet den skriftlige aftale af 1. maj 1993 mellem [person3] og [person1]. Man kan heller ikke i denne forbindelse lægge rigtigheden af den af [person3]s svigerfar underskrevne erklæring af november 2014 til grund. Man frakender det endvidere enhver betydning, at “klageren har medtaget værdien af aktierne som aktiv i sit årsregnskab”, idet man i denne forbindelse anfører, at dette forhold “ikke giver klageren en retsbeskyttet forventning om, at han i skattemæssig henseende anses som ejer af aktierne”.

Med henvisning til foreliggende dokumentationer samt den af [person3] afgivne redegørelse gøres det gældende, at de oprindeligt af parterne erhvervede aktier i [virksomhed1] A/S pålydende kr. 20.000 stedse har været ejet med halvdelen til hver. Det bemærkes i denne forbindelse, at det ikke er korrekt, når man fra Styrelsens side anfører, at [person1] på erhvervelsestidspunktet 1. maj 1993 var klagerens svigerfar. Det var først knap 3 år senere, at [person3] giftede sig med [person2] — herefter [person2]!

Til sagsfremstillingen skal tilføjes, at [virksomhed1]-aktierne i maj 1993 blev handlet på [...]. Det var her klasse B og klasse C-aktierne i [virksomhed1] der blev handlet, hvorimod det alene var A-aktierne, som ikke var på [...], men da de senere blev noteret på [...], skete noteringsforholdet 1:1 i forhold til de i forvejen på [...] noterede aktier. Erhvervelsen i sameje med [person1], hvor det var [person1], der udadtil stod som ejer af kr. 20.000 aktier havde alene sin baggrund i, at [person1] derved fik en større stemmeret og på den måde kunne styrke sin position som bestyrelsesmedlem i [virksomhed1]. Det bemærkes for en ordens skyld i denne forbindelse, at der jo intet til hinder er for, at ejere af aktier kan transportere stemmeretten til tredjemand og stadig selv erholde ejendomsretten til aktien.

Når det i sagsfremstillingen anføres, at [person3] aldrig har medtaget aktieavance ved salg af aktie i [virksomhed1] i sin skatteansættelse skal det dertil føjes og oplyses, at [person3] aldrig har solgt aktier i [virksomhed1] før her for nylig — indenfor de sidste 2 år — og i denne forbindelse har han naturligvis deklareret aktieavanceafgiften.

De af Skat fremdragne præjudikater har intet med den foreliggende sag at gøre. I den foreliggende sag er der absolut ingen skattetænkning og intet skatteprovenue forbundet ved den aftale, der er indgået mellem [person3] og hans forhenværende svigerfar. Tværtimod kan det konstateres, at der er tale om såvel oprindeligt som nu en helt fri aftale/handel dem indbyrdes. I den nuværende situation, hvor [person1]s datter er skilt fra [person3] kan det helt objektivt lægges til grund, at [person1] jo absolut ingen interesse skulle have i at hævde en aftale om ejendomsretten til de i sagen involverede [virksomhed1]-aktier, dersom det ikke også var det, der er og var tilfældet med en i så henseende juridisk og dermed også skatteretligt bindende aftale dem indbyrdes. Der har til enhver tid været betalt udbytteskat og Skat er på intet tidspunkt blevet forholdt et skattetilsvar, og der kan derfor ikke være nogen betænkelighed ved at lægge den mellem parterne indgåede aftale til grund også i skattemæssig henseende. Styrelsens konklusion fremstår således ikke at være i overensstemmelse med gældende ret, og den afgørelse der er indstillet til stadfæstelse implicerer, at der bliver pålagt [person3] en skat af et postuleret overdragelsesbeløb, hvor realiteten er den, at det det drejer sig om: betaling af aktieavanceafgiften — naturligvis vil blive erlagt af [person3], når han — som led i bodelingen med sin hustru — sælger i aktier i [virksomhed1].

Afslutningsvis tillader jeg mig at fremhæve, at [person3] i forbindelse med gennemgang af sin selvangivelse i 1995 var indkaldt til møde med Skat og i denne forbindelse redegjorde for håndteringen af sin aktiebesiddelse i [virksomhed1] i lige sameje med sin svigerfar. Det turde herefter være udelukket, at man så på indeværende tidspunkt, hvor rette ejerforhold ønskes formaliseret, fra Styrelsens side i afslagsbegrundelsen bl.a. anfører, at det forhold, at værdien af aktierne er medtaget som aktiv i årsregnskabet “ikke giver klageren en retsbeskyttet forventning om, at han i skattemæssig henseende anses som ejer af aktierne”. I så henseende bør det med største sandsynlighed lægges til grund, at en sædvanlig bevisbedømmelse for de almindelige domstole — formentlig tillige for Landsskatteretten — vil føre frem til det modsatte resultat.

Med henvisning til det ovenfor anførte skal jeg høfligst anmode Styrelsen om at ændre konklusionen i sin indstillingsskrivelse.”

Landsskatterettens afgørelse

Det følger af aktieavancebeskatningslovens § 1, atgevinst og tab ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Landsskatteretten bemærker, at den indgåede en aftale af 1. maj 1993 ikke bestrides, men det ændrer ikke på, at klagerens tidligere svigerfar i henhold til selskabets aktiebog og depotoversigter er anført som ejer af A-aktien i [virksomhed1], ligesom klagerens svigerfar har modtaget det samlede udloddede udbytte fra [virksomhed1] siden erhvervelsen af A-aktien i 1993.

Retten bemærker endvidere, at klageren ikke ved den underskrevne aftale af 1. maj 1993 samt den af klagerens svigerfar underskrevne erklæring, dateret november 2014, har dokumenteret eller godtgjort, at han var ejer af de pågældende aktier i skattemæssig henseende.

Landsskatteretten stadfæster SKATS afgørelse.