Kendelse af 24-08-2020 - indlagt i TaxCons database den 03-10-2020

Faktiske oplysninger

Klageren drev i indkomstårene 2011, 2012 og 2013 indkomståret/indkomstårene xxx virksomhed med [virksomhed1] I/S med CVR-nr. [...1]. Virksomheden blev overtaget pr. 15. november 2009 sammen med klagerens samlever, [person1], som et eksisterende bageri. Virksomheden blev solgt pr. 1. april 2014. Virksomheden havde branchekode 107120 – Fremstilling af friske bageriprodukter. Det fremgår af virksomhedens regnskaber for indkomstårene 2011 og 2012, at virksomheden havde en omsætning på henholdsvis 2.398.936 kr. og 2.345.870 kr.

Virksomheden havde i årene driftsresultater før renter på henholdsvis 423.476 kr. og -551.000 kr. For indkomståret 2013 er der fremlagt en resultatopgørelse, hvoraf det fremgår, at omsætningen i virksomheden for dette år var 2.456.000 kr., og at resultatet før renter udgjorde -376.000 kr.

Klageren har tidligere drevet bageri ved forpagtning.

Det er oplyst, at bogføring, daglig regnskabsføring og resultatopgørelse blev varetaget af [person1] for de pågældende år. Klageren har oplyst, at den daglige bogføring foregik ved, at [person1] på en A4-side anførte dagens omsætning samt udgifter. Kassestrimlen blev hæftet på denne. Disse indtægter og udgifter blev ved årets udgang talt sammen og brugt som grundlag for indberetning på selvangivelsen.

Det er oplyst, at klageren overtog et varelager, hvor en stor del måtte kasseres. Derudover forsøgte klageren og [person1] sig med nye tiltag, som også krævede nye investeringer. Omsætningen blev dog ikke som forventet i forhold til de oplysninger, som de havde fået af sælger. Bageriet blev derfor solgt i 2014 med tab.

Ifølge overdragelsesaftalen har klageren overtaget varelageret vederlagsfrit. Købesummen for bageriet var fordelt således:

Driftsinventar812.500 kr.

Goodwill100.000 kr.

Småinventar 50.000 kr.

Klageren har selvangivet underskud ved selvstændig virksomhed således:

2009: - 246.440 kr. – dækker muligvis 2 virksomheder

2010: - 96.883 kr.

2011: - 134.136 kr.

2012: - 362.000 kr.

2013: – 386.261 kr.

Ifølge klagerens resultatopgørelser for indkomstårene 2010-2013 udgjorde regnskabsmæssigt resultat før SKAT følgende:

2010: -54.908 kr.

2011: - 411.476 kr.

2012: - 551.000 kr.

2013: - 386.000 kr.

Derudover har klageren sendt en opgørelse af det skattemæssige årsregnskab for årene 2010-2012, som viser følgende skattemæssige resultat pr. ejer:

2010: -54.133 kr.

2011: - 275.500 kr.

2012: - 134.136 kr.

SKAT har anmodet om klagerens årsregnskaber med skattemæssige korrektioner. Klageren har ikke udarbejdet skattemæssige korrektioner til de fremlagte regnskaber.

Klageren havde oprettet en konto med særlige ejerforhold vedrørende interessentskabet ”[virksomhed1]”. Disse renter blev ikke automatisk medtaget på årsopgørelsen og indgik derfor ikke i de serviceoplysninger, som SKAT viste som indberettede oplysninger.

SKAT har foretaget kontrol af de indberettede renteoplysninger og har herefter opgjort renterne således:

SKAT gennemgik klagerens regnskabsmateriale og fandt, at regnskaberne ikke opfyldte reglerne i bogføringsloven samt mindstekravsbekendtgørelsen til skattemæssige regnskaber. Der manglede kapitalforklaringer, redegørelse for opgørelse af varelager, redegørelse for skattemæssige afskrivninger og opgørelse af saldo på afskrivningsberettigede aktiver. Det blev desuden konstateret, at de indsendte resultatopgørelser ikke stemte med de indberettede tal på selvangivelserne.

SKAT konstaterede derudover, at der ikke løbende var foretaget posteringer af indtægter og udgifter.

SKAT har ikke opgjort klagerens privatforbrug, da de fandt, at statusposterne var behæftet med for stor usikkerhed.

I forbindelse med klagesagens behandling har klageren fremsendt følgende yderligere materiale:

SKATs afgørelse

SKAT har for indkomstårene 2011, 2012 og 2013 forhøjet klagerens indkomst med nægtet fradrag for underskud af virksomhed med henholdsvis 134.136 kr., 362.000 kr. og 386.261 kr. Derudover har de ændret klagerens fradrag for renteudgifter i virksomhed og ansat disse til henholdsvis 3.689 kr., 3.644 kr. og 4.603 kr.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”...

Som erhvervsdrivende med en bagerforretning er du jævnfør skattekontrolloven omfattet af årsregnskabsloven og mindstekravsbekendtgørelsen til skattemæssige årsregnskaber samt bogføringsloven.

SKAT finder, at de indsendte regnskaber ikke opfylder mindstekravsbekendtgørelsen til skattemæssige regnskaber.

Der synes at mangle korrekte statusopgørelser over aktiver og passiver i virksomheden samt kapitalforklaring. Desuden har der ikke kunnet redegøres for hvordan beløbene for varelageret fremkommer, samt hvordan præcist de skattemæssige afskrivninger er opgjort eller hvordan saldo på de afskrivningsberettigede aktiver opgøres.

Der indarbejdes i alle års regnskaber et beløb for varelager, som synes usandsynlige, når man henser til virksomhedens art og omfang og årets varekøb, ligesom det også er oplyst, at der ikke er lavet nogen lageroptælling eller foreligger varelagerlister for årene.

Desuden synes det tvivlsomt om bogføringslovens krav til at der føres en løbende bogføring herunder et ført og afstemt kasseregnskab er opfyldt.

Det har ydermere ikke været muligt at få indsendt nogle regnskaber, der kan afstemmes med de selvangivne beløb på dine selvangivelser for de berørte år.

SKAT finder, at grundet disse fejl og mangler er grundlaget for indkomstopgørelsen meget usikker og behæftet med væsentlige fejl og mangler.

SKAT finder det derfor betænkeligt at acceptere de selvangivne resultater, som der ikke præcist kan redegøres for, hvordan man har opgjort, og hvor de resultatopgørelser, der er indsendt, ikke viser samme resultater, som der er selvangivet, og som derudover indeholder væsentlige usikkerhedspunkter (varelager), sammentællingsfejl, og manglende private andele autodrift og eget vareforbrug.

SKAT tilsidesætter således indkomstgrundlaget, idet mindstekravsbekendtgørelserne til såvel årsregnskab som bogføringsloven ikke anses for opfyldt.

Efter skattekontrollovens regler i §§ 3 og 5, stk. 3 anses du på dette grundlag for ikke at have selvangivet behørigt, hvorfor SKAT er berettiget til at skønne over din indkomst.

SKAT har ikke opgjort noget alternativt resultat for bagerforretningen, som skønnet kan bygge på, men finder det betænkeligt at acceptere store negative skattemæssige resultater, som ikke kan afstemmes med de indsendte papirer og hvor de indsendte resultatopgørelser indeholder væsentlige fejl og mangler.

På dette grundlag har man besluttet at nægte fradrag for de selvangivne underskud ved selvstændig erhvervsvirksomhed, idet man finder disse udokumenterede jf. statsskattelovens § 6

De selvangivne underskud tillægges derfor indkomsten i 2011 med 134.136 kr. og i 2012 med 362.000 kr. og 2013 med kr. 323.787 kr.

Korrektionerne støttes ikke på opgjorte privatforbrug, idet statusposterne i regnskabet er forbundet med stor usikkerhed, hvorfor opgørelsen af privatforbrugene er tilsvarende usikker.

2. Fratrukket erhvervsmæssige renteudgifter

...

Renteindtægter og renteudgifter fra konti med særlige ejerforhold bliver ikke automatisk påført årsopgørelsen og indgår ikke i de serviceoplysninger, som tilgår inden selvangivelsen skal udfyldes.

Du har selvangivet renteudgifter vedrørende virksomheden i 2011 og 2013, men ikke i 2012.

På baggrund af de foreliggende kontroloplysninger korrigeres de selvangivne fradrag for renteudgifter vedr. virksomheden som følger:

...”

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen fremkommet med følgende bemærkninger:

”...

Klageren er udsøgt i et projekt i SKAT, der undersøger skatteydere, der selvangiver underskud af erhvervsmæssig virksomhed i flere på hinanden følgende indkomstår.

Som det fremgår af afgørelsen punkt 1.1 har klageren selvangivet underskud af virksomhed i årene 2010, 2011, 2012 og 2013.

SKAT har bedt om at få tilsendt de skattemæssige regnskaber for 2010, 2011, 2012 i første omgang og senere også for 2013 til nærmere undersøgelse.

I første omgang indsender skatteyder/medejeren en side med en tabel med angivelse af omsætning, udgifter, resultat, 50 % v. 2 ejere og hævet løn for årene 2010, 2011 og 2012 (tallene for 2013 er påført af SKAT):

Skattemæssigt årsregnskab for [person2] cpr.: [...].

Rent faktisk har han selvangivet således:

Disse tal anført i tabellen kan imidlertid kun afstemmes med de selvangivne tal for et års vedkommende. Det selvangivne resultat for 2011 ses at stemme med tabellens tal for 2012.

SKAT beder om yderligere materiale, hvorefter der indsendes 3 regnskaber eller resultatopgørelser, som formentlig er udfærdiget af klageren selv.

Som ”kladde” har man formentlig benyttet de regnskabsopstillinger for tidligere år, som er lavet af en revisor.

Disse indsendte regnskaber kan ikke umiddelbart afstemmes over til hverken tabellen eller de selvangivne resultater.

Der mangler ligeledes poster i status i regnskaberne ligesom der ikke er kapitalforklaringer på udviklingen af status i virksomheden.

Da SKAT drøfter disse regnskaber og enkelte poster i dem med klagerens medejer, oplyser denne, at der ikke er lavet varelagerlister og optællinger, men at det selvangivne varelager er udtryk for et overslag over varelageret. Det indrømmes dog, at det ikke var sandsynligt med et varelager på f.eks. 774.000 kr., som det er anført ultimo 2011. Ligeledes fremgår det, at der primo 2010 startes med et varelager på 813.669 kr. men regnskabet ultimo 2009 angiver 0,- kr. for varelager.

Han oplyste, at der var varekøb for 12-13.000 kr. om ugen sådan cirka, hvilket på årsbasis skulle beløbe sig til i størrelsesordenen lidt over 600.000 kr.

Det er efter SKATs opfattelse usandsynligt, at man i en bagerforretning har en varebeholdning primo eller ultimo året, der svarer til hele årets varekøb. Det er ikke sandsynligt med det varesortiment, som der er naturligt i en bagerforretning.

I 2010 resultatopgørelsen er der ligeledes en sammentællingsfejl på posten administrationsomkostninger, der sammentælles og angives til 72.992 i resultatopgørelsen, men rent faktisk giver 82.592.

SKAT har ligeledes bedt om specifikation af skattemæssige afskrivninger hvilket ikke har kunnet leveres, ligesom det anførte ”underskud på bagerikøb kr. 228.643,-” i 2012 heller ikke har kunnet specificeres.

Ligeledes er der ikke i de indsendte resultatopgørelser medregnet værdi af eget vareforbrug, ligesom privat benyttelse af den leasede varebil, der anvendtes til såvel erhvervsmæssig kørsel som til skatteyders transport fra bopæl til forretningsstedet.

SKAT skal grundlæggende henstille til at man beder klageren om at fremlægge sit regnskabsmateriale, herunder førte kasserapporter og daglig løbende bogføring samt specifikation af samtlige poster på resultatopgørelserne.

Det har ikke været muligt for SKAT at få tilsendt dette materiale, hvilket efter SKATs opfattelse skyldes at regnskaberne er lavet på grundlag af manuelle optællinger af underbilag, og andet ikke verificerbart materiale, der for det heles vedkommende ikke er til at genskabe på nuværende tidspunkt, fordi der netop ikke har været tale om daglig løbende bogføring baseret på kasserapporter og optælling og afstemning af kasse.

Klageren selvangiver et beløb for de enkelte år, og fremsender derefter en tabel med et andet resultat og dernæst resultatopgørelser, der udviser et tredje resultat, og ingen del af det kan genskabes eller dokumenteres.

SKAT skal indstille ansættelsen fastholdt.

...”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at skatteansættelserne nedsættes for indkomstårene 2011, 2012 og 2013 med henholdsvis 140.783 kr., 358.356 kr. og 391.488 kr., svarende til klagerens andel af ikke-godkendt fradrag for underskud i virksomheden samt ikke godkendt fradrag for yderligere rentekorrektion.

Klageren har i klagen som begrundelse for påstanden anført følgende:

”...

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at der løbende er foretaget regnskabsførelse for virksomheden i overensstemmelse med dennes regnskabsmæssige klassificering, og at regnskabet udviser et retvisende resultat for virksomheden.

Det gøres endvidere for det første gældende, at der løbende af samme ansvarlige person er foretaget en daglig bogføring af det daglige resultat for virksomheden.

Det gøres endvidere for det andet gældende, at der har været en løbende optælling af varelager til brug for opgørelse af det skattemæssige resultat for virksomheden.

Det gøres endvidere for det tredje gældende, at reglerne i bogføringslovens kan anses for opfyldt ved den daglig sammentælling af indtægter og udgifter med tilhørende regnskabsbilag og i udgangspunktet har udgjort et fyldestgørende grundlag for det skattemæssige årsregnskab.

...”

Klageren og dennes repræsentant har udtalt sig ved et kontormøde med Skatteankestyrelsen.

Klageren forklarede, hvordan de havde overtaget og drevet bagerforretningen. Det havde hurtigt vist sig, at omsætningen ikke var så høj som forudsat, og at virksomheden havde mange udgifter.

Det blev oplyst, at en stor del af regnskabsmaterialet var bortkommet i forbindelse med skift af repræsentant, ligesom de ikke havde haft råd til at have revisor efter det første år. Klagerens samlever havde forestået bogføringen efterfølgende. Der blev dagligt udarbejdet en kasserapport, hvoraf fremgik dagens omsætning samt dagens udgifter.

Klageren er i besiddelse af det underliggende bilagsmateriale, herunder udskrifter af z-boner vedrørende omsætning, men ikke kassekladderne, som er bortkommet.

Der er udarbejdet bogføring for marts måned i 2013 for at vise, hvordan det så ud. Der er tale om en normal måned og ikke december, som havde særlig stor omsætning, og ikke sommeren, hvor omsætningen var lav.

Klagerens repræsentant har den 29. januar 2020 fremsendt supplerende bemærkninger således:

”...

Der fremlægges som bilag 6-8 regnskaber for virksomheden for 2011-2013. Ligesom der fremlægges udskrift for e-indkomst for 2011 og 2013 som bilag 9 og 10, samt momsindberetningsoversigt som bilag 11.

Regnskaberne er retvisende og er udarbejdet på baggrund af løbende bogføring med daglige kasseafstemninger. Kasseafstemninger blev foretaget dagligt ved optælling af kassebeholdning og udskrift af z-bon fra-kasseapparatet, udskrift vedrørende dankort m.v. Som eksempel herpå fremlægges for en efter aftale med sagsbehandleren udvalgt måned – marts 2013, jf. bilag 12.

Der fremlægges videre som bilag 13 og 14 udgiftsbilag og lønindberetning for marts måned 2013. Og som bilag 15kontoudtog fra banken.

Disse oplysninger blev dagligt og løbende indført i kasserapporthæfter af [person1](...) af den slags, der fremgår af bilag 16. [person1](...) har til brug for klagesagen summet oplysningerne i bilag 12-15 op i regnearket i bilag 17.

[person2] og [person1] (...) oplyser, at kasserapporthæfterne i marts 2015 sammen med andre papirer blev overgivet til klagernes tidligere advokat, jf. mailveksling i bilag 18. Det har ikke været muligt at få udleveret sagsmaterialet fra den tidligere advokat, hvorfor [person2] og [person1] (...) har klaget herover til Advokatnævnet, jf. bilag 19.

[person2] og [person1] (...) har ikke økonomiske ressourcer til at sætte en revisor/bogholder til at genskabe kasserapporterne ud fra råmaterialet, som til eksempel er fremlagt for marts 2013 i bilag 12-15. Såfremt Skatteankestyrelsen ønsker det, kan bogføringsmaterialet for den øvrige del af 2011-2013 fremlægges for Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten.

Det gøres gældende, at bogføringen er foretaget løbende med daglige kasseafstemninger.

Videre gøres det gældende, at regnskaberne, der er udarbejdet på baggrund af den løbende bogføring, er retvisende, hvorfor der ikke er grundlag for at tilsidesætte regnskabsgrundlaget for virksomheden. Som følge heraf er der ikke grundlag for at ansætte virksomhedens indkomst skønsmæssigt.

Det påhviler Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten at foretage en tilbundsgående undersøgelse af, om regnskaberne kan tilsidesættes.

Måtte Skatteankestyrelsen/ Landsskatteretten finde, at der er grundlag for at tilsidesætte det selvangivne resultat, og at indkomsten derefter skal ansættes skønsmæssigt, er det vigtigt, at Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten foretager en tilbundsgående undersøgelse af det udøvede skøn, hvor alle poster i privatforbrugsberegningen nøje undersøges af Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten.

SKAT – og i givet fald Landsskatteretten - må i sin skønsudøvelse ikke foretage et skøn, der er mindre sandsynligt end anden opgørelse af virksomhedens resultat. Landsskatteretten skal i sin prøvelse heraf foretage en tilbundsgående prøvelse af om denne betingelse er opfyldt, jf. Bostrup, I skatterettens brændpunkt, side 199 og lovmotiverne til skattekontrollovens § 5, stk. 3. Således fremgår det af lovmotiverne fra lov nr. 1104 af 20-12-1995:

”Til § 5, stk. 3: Det foreslås, at skattemyndighederne – ligesom efter gældende ret – skal kunne skatteansætte en skattepligtig af en skønsmæssigt opgjort skattepligtig indkomst eller formue, hvis den skattepligtige ikke har selvangivet indkomsten eller formuen på ansættelsestidspunktet, eller en bogførings- eller regnskabspligtig ikke har indgivet årsregnskab på dette tidspunkt.

Dette gælder også tilfælde, hvor ”en selvangivelse eller et skattemæssigt årsregnskab” er så mangelfuldt, at de ikke kan sidestilles med henholdsvis en selvangivelse eller et skattemæssigt årsregnskab, jf. § 1 og 3.

Efter de almindelige principper for bevisførelse påhviler det i sådanne tilfælde som udgangspunkt skattemyndigheden at sandsynliggøre, at den skønnede opgørelse ikke er mindre sandsynlig end andre opgørelser - set i lyset af de oplysninger, som skattemyndighederne er i besiddelse af.” (min understregning)

Således påhviler det SKAT at godtgøre, at SKATs skøn af virksomhedens resultat på 0 kr. i 2011, 2012 og 2013 er mere sandsynligt end de opgjorte og selvangivne tab for virksomheden.

SKAT har skønnet resultatet af virksomheden til 0 kr. for hvert af årene og har i sin begrundelse for skønnet i afgørelserne side 5 nederst anført:

”SKAT har ikke opgjort noget alternativt resultat for bagerforretningen, som skønnet kan bygge på, men finder det betænkeligt at acceptere store negative skattemæssige resultater, som ikke kan afstemmes med de indsendte papirer, og hvor de indsendte resultatopgørelser indeholder væsentlige fejl og mangler.”

SKATs skøn bygger derfor i det hele på, at SKAT har fundet regnskabsgrundlaget mangelfuldt, men derudover er der ingen som helst begrundelse for det skønnede virksomhedsresultat på 0 kr. i hvert af de 3 år. Det gøres på baggrund af ovenstående gældende, at det af SKAT ikke er godtgjort, at de skønnede virksomhedsindkomster for 2011-2013 på 0 kr. årligt er mere sandsynlige, end de opgjorte resultater af virksomheden og dermed de selvangivne lønindkomster. Konsekvensen heraf er, at de selvangivne resultater af virksomheden skal opretholdes med den foretagne fordeling/selvangivelse ifht. hver af klagerne.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Skattepligtige skal ifølge skattekontrollovens § 1 selvangive sin indkomst til skatteforvaltningen. Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011).

Skattekontrollovens bestemmelser suppleres af bogføringslovens § 6, hvoraf fremgår, at bogføringen skal tilrettelægges og udføres i overensstemmelse med bogføringsskik under hensyn til virksomhedens art og omfang. Herunder skal transaktionerne registreres snarest muligt efter, at de forhold foreligger, der er grund til registreringerne. Desuden skal bogføringen tilrettelægges og udføres således, at regnskabsmaterialet ikke ødelægges, bortskaffes eller forvanskes, ligesom det skal sikres mod fejl og misbrug.

Af bogføringslovens § 8 fremgår, at alle registreringer skal kunne følges til det i § 4, stk. 1, omhandlede regnskab, opgørelse eller opstilling. Tallene heri skal kunne opløses i de registreringer, hvoraf de er sammensat. Endvidere skal enhver registrering jf. bogføringslovens § 9, stk. 1, dokumenteres ved bilag. Er der udstedt eksternt bilag, skal dette så vidt muligt benyttes. Bilag skal oplyse, hvad der er nødvendigt for at identificere kontrolsporet, herunder tydeligt angive transaktionsdato og beløb.

Regnskabet med tilhørende oplysninger skal på en klar og overskuelig måde kunne danne grundlag for skattemyndighedernes kontrol. Det fremgår af § 7, stk. 3, i mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder.

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5, jf. § 3, stk. 4.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan der foretages fradrag for renter. Dette fremgår af statsskattelovens § 6, litra e.

Dokumentationspligten for selvstændige erhvervsdrivende fremgår af skattekontrollovens § 6, stk. 1, og heraf fremgår videre af § 6, stk. 6, at hvis en begæring efter stk. 1 ikke efterkommes, finder skattekontrollovens § 5, stk. 3, tilsvarende anvendelse med mulighed for at foretage en skønsmæssig ansættelse af indkomsten.

SKAT har ved deres afgørelse taget udgangspunkt i det fremlagte materiale, klagerens forklaringer og herefter sammenholdt med det, der er selvangivet. SKAT har fundet, at der er uoverensstemmelser mellem oplyst og selvangivet overskud, manglende skattemæssig opgørelse af indkomsten herunder afskrivninger samt manglende lageroptælling. SKAT har på denne baggrund ikke opgjort noget alternativt resultat for bagerforretningen eller beregnet privatforbrug for klageren, da statusposterne blev forbundet med stor usikkerhed. SKAT har alene nægtet fradrag for de selvangivne underskud, idet de blev fundet udokumenterede.

Klageren finder, at regnskaberne er retvisende og udarbejdet på baggrund af løbende bogføring med daglige kasseafstemninger. Det er oplyst, at kasserapporthæfterne sammen med andre papirer blev overgivet til klagerens tidligere advokat. Det har ikke været muligt at få disse retur.

Det gøres desuden gældende, at der er foretaget daglige kasseoptællinger, og at regnskaberne ikke skal tilsidesættes.

Klageren har ikke indsendt alt det indkaldte materiale til SKAT i forbindelse med sagens behandling, og det er oplyst, at en del af materialet ikke foreligger. Da SKAT derfor ikke har haft mulighed for at gennemgå det samlede regnskabsmateriale, finder Landsskatteretten, at klageren ikke har overholdt bogføringsreglerne, da der blandt andet ikke foreligger varelagerlister, opgørelser af skattemæssige saldo og afskrivninger samt kasserapporter. Klageren kan ikke dokumentere, at der er foretaget effektive, daglige kasseafstemninger, ligesom der er indberettet andre oplysninger om virksomhedens resultat end det, der kan udledes af regnskabsmaterialet.

Da kravene til regnskabsgrundlaget ikke er opfyldt, kan virksomhedens regnskabsmateriale ikke danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af indkomsten. Sammenfattende anser Landsskatteretten herefter, at regnskabet ikke kan lægges til grund for en korrekt opgørelse af klagerens indkomst og formue for indkomstårene 2011-2013, og regnskabet må derfor tilsidesættes.

Landsskatteretten finder, at klageren ikke har dokumenteret, at de selvangivne underskud er udtryk for virksomhedens reelle resultat, og der ses ikke at være overensstemmelse mellem de indsendte regnskaber og de selvangivne indkomster.

Klageren må føre et sikkert bevis for rigtigheden af, at udgifterne i virksomheden overstiger omsætningen, og at resultatet rettelig udgør et underskud af virksomhed. Dette har klageren ikke gjort, og det er således ikke muligt ud fra det fremlagte materiale at fastslå, at virksomheden har været underskudsgivende i de pågældende år.

Som følge af klagerens fejlbehæftede og ikke-dokumenterede regnskabsføring kan de opgjorte underskud ikke lægges til grund ved indkomstopgørelserne. Retten er derfor enig med SKAT i, at den skønsmæssige ansættelse kan foretages med udgangspunkt i, at virksomhedens resultat ansættes til 0 kr. for de pågældende indkomstår, da der ikke ses at være et mere retvisende grundlag for skønsudøvelsen. Der ses ikke at kunne lægges afgørende vægt på de indberettede oplysninger omkring virksomhedens drift og resultat, og der er ikke foretaget en korrekt opgørelse over varelageret, hvorfor en korrekt omsætning i virksomheden ligeledes ikke kan kontrolleres.

Der henvises til praksis omkring skønsmæssig nulstilling af resultat af virksomhed i SKM2008.635.BR.

Der er godkendt fradrag for den del af de indberettede renteudgifter, der kan anses for at vedrøre klageren. Da disse oplysninger ikke stemmer overens med de oplysninger, klageren selv har indberettet, og da klageren ikke har dokumenteret at have haft yderligere fradragsberettigede renteudgifter, anses det for berettiget, at SKAT har ansat rentefradraget med udgangspunkt i de konstaterede udgifter.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse på baggrund heraf.