Kendelse af 27-10-2017 - indlagt i TaxCons database den 17-11-2017

Faktiske oplysninger

Selskabet blev stiftet den 1. januar 2013. Selskabets formål er at drive vejgodstransport. Anpartskapitalen udgør 80.000 kr. og anpartskapitalen ejes 100 % af [person1], som var eneste ansatte i virksomheden. Selskabet er indehaver af 1 lastbil.

Selskabets samlede lønomkostninger udgjorde i indkomståret 2013, 482.380 kr. Herudover blev der udbetalt skattefri rejsegodtgørelse på 104.354 kr. til hovedanpartshaveren.

SKAT har rekvireret GPS-udskrifter fra vognmand [person2].

SKAT har gennemgået GPS-udskrifterne for en tilfældigt udvalgt periode: august, september og oktober 2013. SKAT har konstateret, at hovedanpartshaveren havde været på bopælen i alt ca. 29 gange i perioden:

På dage som er markeret med * var der udbetalt en skattefri rejsegodtgørelse med en døgnsats på kr. 455,-.

SKAT konstaterede, at hovedanpartshaveren overnattede på følgende adresser i [by1] og omegn i perioden august, september og oktober 2013:

Af selskabets regnskabsmateriale fremgik, at der var afholdt udgifter til bøder til [politiet], i alt kr. 17.500. Hovedanpartshaveren har til SKAT oplyst, at der var tale om bøder i forbindelse med overtrædelse af køre-/hviletidsbestemmelserne.

Selskabets repræsentant har oplyst, at han er enig i, at selskabet ikke skulle have betalt klagerens bøde. Repræsentanten anmodede om at udgiften blev bogført på hovedanpartshaverens mellemregning med selskabet.

Ifølge kontospecifikation,nr. 8.685, mellemregning m/anpartshaver var der to posteringer i indkomståret 2013:

SKATs afgørelse

SKAT har nedsat selskabets indkomst med 17.500 kr. vedrørende betalte bøder, som anses som værende løn for hovedanpartshaveren.

SKAT har ikke godkendt selskabets udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse.

Til støtte herfor har SKAT anført:

”...

1.4.SKATs bemærkninger og begrundelse

Selskabet har ikke fradragsret for udgifter til bøder til ansatte, jf. Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Afholder selskabet udgifter til bøder, skal de lønangives som A-indkomst, jf. Kildeskattelovens § 43, stk. 1. Der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af beløbet, jf. Arbejdsmarkedsfondslovens § 8, stk. 1.

Jf. selskabets bemærkninger kan anføres:

Beløbet er ikke tillagt selskabets skattepligtige indkomst, men derimod fratrukket som yderligere løn, jf. nedenfor. Det anføres i klagen fra revisor, at beløbet på kr. 17.500 ønskes bogført på hovedanpartshavers mellemregningskonto ([...]-tilgodehavende)

Ifølge kontospecifikation, nr. 8685, mellemregning m/anpartshaver er der 2 posteringer på denne konto i 2013.

30-06-2013Mellemregning m/anpartshaver ([...] til gode)kr. 4.964,31

31-12-2013Overført til mellemregning ([...] hævet)kr. -4.156,15

31-12-2013[...] til godekr. 808,16

Som det fremgår af ovenstående er der således ikke beløb på mellemregningskontoen, til udligning af bøden på kr. 17.500, som er afholdt af selskabet, uden mellemregningskontoen vil blive negativ, hvorefter bestemmelsen i Ligningslovens § 16 E, vil finde anvendelse.

Der er således ikke grundlag for at imødekomme anmodningen.

2. Udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse.

...

2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

SKAT har gennemgået dele af virksomhedens udbetaling af skattefrie godtgørelser for indkomståret 2013, jf. modtaget materiale.

SKAT skal herved meddele, at de udbetalte skattefrie godtgørelser for indkomståret 2013 ikke kan godkendes, hvorfor lønmodtageren forhøjes. Der henvises til nedenstående begrundelse.

Virksomheden bedes desuden selv foretage korrektioner vedrørende de udbetalte skattefrie godtgørelser for indkomståret 2014 samt fremadrettet, idet der henvises til nedenstående instruktion og vejledning.

Med hensyn til kontrol og administration af de skattefrie godtgørelser har skatteministeren i medfør af Ligningsloven § 9, stk. 5 fastsat nærmere regler i Ligningsloven, bek. nr. 173 af 13. marts 2000. I § 1, stk. 2 og§ 2, stk. 2 præciseres det, at bogføringsbilag vedrørende skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse skal indeholde oplysning om:

Hvis ikke arbejdsgiveren eller hvervgiveren foretager den fornødne kontrol, er godtgørelsen skattepligtig som personlig indkomst (løn eller vederlag)

Når der er interessefællesskab mellem en hovedanpartshaver og selskabet, er der skærpede krav til dokumentationen for, at betingelserne er opfyldt.

Hvis ikke arbejdsgiveren eller hvervgiveren foretager den fornødne kontrol, er godtgørelsen skatte­ pligtig som personlig indkomst (løn eller vederlag)

Når der er interessefællesskab mellem en hovedanpartshaver og selskabet, er der skærpede krav til dokumentationen for, at betingelserne er opfyldt.

Lønmodtageren kan herefter i stedet tage et ligningsmæssigt fradrag for udgifterne, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

SKAT har modtaget virksomhedens specifikation (regneark) over udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse. Af regnearket fremgår, dato og klokkeslæt for rejsens påbegyndelse samt sted. Ligeledes fremgår datoen og klokkeslæt for hjemkomst. Delmål fremgår ikke af regnearket.

Det er oplyst at regnearket er udarbejdet efter Mayland kalender, som udfyldes løbende af chauffør (hovedanpartshaver) SKAT har rekvireret GPS-udskrifter ved vognmand [person2].

GPS-udskrifterne er gennemgået for august; september og oktober 2013 (perioden er tilfældigt valgt). Det er konstateret, at skatteyder/hovedanpartshaver har været på bopælen nedenstående datoer, i alt ca. 29 gange.

De dage som er markeret med * er der udbetalt en (skattefri rejsegodtgørelse) døgnsats på kr. 455,-.

Udover ovenstående er der bl.a. ”overnattet” på følgende adresser i [by1] om omegn i perioden august, september og oktober 2013:

SKAT kan således konstatere ud fra ovenstående, at selskabet ikke har foretaget den fornødne kontrol af de udbetalte skattefri godtgørelser, da

SKAT skal samtidig henlede opmærksomheden på reglerne i Kildeskattelovens § 69A, Ligningslovens § 7 Ø samt lov om arbejdsbidrag§ 8, stk. 9. Bestemmelserne går ud på, at arbejdsgiver kan betale skatten og arbejdsmarkedsbidrag, af den udbetalte rejse- og befordringsgodtgørelse der ikke kan godkendes som skattefri. Det skal oplyses, at SKAT ikke har taget stilling til, hvorvidt betingelserne om brug af ordningen er opfyldt i dit tilfælde. Der kræves særskilt ansøgning til SKAT, hvis du eventuelt vil gøre brug af ordningen, og det skal ske inden klagefristens udløb.

...

2.6 Ansættelse:

Statsaut. revisor [person3], erkenderat der er fejl i 28 døgn, hvilket betyder at [person1] ikke skulle have haft udbetalt kr. 5-6.000, og at er aldrig er medtalt halve døgn. [person4] (ægtefælle) har ikke været præcis nok, da der i 2012 blev anvendt standardraget, hvilket var fuldt udnyttet i løbet af 3-4 måneder.

Omkring afstanden mellem hovedanpartshavers bopæl og det midlertidige arbejdssted anfører revisor, at der ikke er en fast kilometergrænse, men at forholdet skal vurderes for den enkelte lønmodtager og henviser til DTL 's notat herom.

Det skal anføres at ovenstående 28 døgn alene er for 3. kvartal 2013. 4. kvartal er ikke gennemgået, så der ligger en latent risiko for samme fejl.

SKAT har gennemgået/-læst notatet fra DTL, Danske Vognmænd, v/[person5].

[person5] anfører bl.a. at der ifølge loven ikke er muligt at opstille håndfaste regler, men at bedømmelsen altid er konkret og sker individuelt for hver enkelt modtager af den skattefrie rejsegodtgørelse og nævner HD SKM 2009.333, som SKAT ligeledes i forslaget har henvist til.

Samtidig henvises til en ikke offentligt gjort afgørelse, hvor afstanden er omkring 12 km fra bopælen/hjemmet.

Det anføres også, at såfremt der skal køres fra stedet, hvor lastbilen er parkeret og til hjemmet, vil det ikke være muligt for [person1] at få 11 timers sammenhængende hvile på bopælen. SKATs kommentar hertil er, at dette forhold ej heller har været opfyldt de 29 dage, indenfor 3 måneder, hvor [person1] rent faktisk har været på bopælen/hjemmet.

Overordnet er der i klageskrivelserne, jf. ovenfor ikke fremkommet nyt i sagen, i forhold til grundlaget, som har ligget til grund ved udarbejdelse af forslaget (agter).”

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at selskabet er berettiget til at udbetale skattefri rejsegodtgørelse og at SKAT ikke kan tilsidesættes selskabets ønske om, at hovedanpartshaveren selv betaler for bøden via mellemregningskonto og kontant betaling.

Til støtte herfor har repræsentanten anført:

”Ikke godkendte udbetalinger af skattefrie rejsegodtgørelser / fejl i grundlag

SKAT mener, at afstanden på 34-36 kilometer fra bopæl til [by2] er for kort. OG der derfor ikke kan opnås rejsegodtgørelse på disse udedøgn. SKAT har en "uskreven" regel om en grænse på 50 kilometer. At man kun kan fa udedøgn/godtgørelse såfremt man overnatter længere væk end 50 kilometer. Dette er vi ikke enig i.

Vi mener det er en individuel vurdering som skal lægges til grund - og at man ikke blot kan tilsidesætte pga. afstanden - over eller under 50 kilometer. Gældende for vognmænd skal arbejdstidsreglerne og ikke mindst køre-/hviletidsreglerne tages i betragtning. Fremgår af DTL notat m.m. - se bilag 3-4 - og det fremgår tillige at diverse afgørelser se bilag 4 (HR dom og ØL dom). Se også bilag 3.

Som det fremgår af GBS' udskifterne har [person1] ikke mulighed for at køre hjem. Hans køretid er typisk brugt når han rammer [by2]. Se bilag 3 og 4 herom.

SKAT er (tror vi) enige i at [person1] ikke har tid nok til at køre hjem - men SKAT argumentere blot at hans kone kan hente ham eller at han kan tage bussen. Der køre ingen busser på tidspunktet og hans kone er hjemme hos deres små børn.

Det er beklageligt, at der har været fejl i antal døgn. En del af fejlene skulle rettelig have været halve døgn /timer.

I indkomståret 2012 og tidligere indkomstår, drev [person1] hans vognmandsvirksomhed som en enkeltmandsvirksomhed og hans rejseudgifter var derfor beløbsgrænset til kr. 25.000 ... og tidligere år kr. 50.000. [person1]' ægtefælle [person4], som står for en del af bogholderiet, har derfor ikke været præcis med hendes optælling da [person1] i løbet af 3-4 måneder indenfor indkomståret allerede ramte maksgrænsen for rejsegodtgørelse.

Den 1. januar 2013 (reelt i maj 2013) omdannes hans enkeltmandsvirksomhed til et selskab. Hans ægtefælle [person4] har desværre ikke været præcis nok i hendes optælling af antal døgn / antal timer. Det er meget beklageligt.

Pga. af den upræcise optælling i nogle få måneder (og vel og mærket i det bogholderimæssige opstarts år) vælger SKAT at tilsidesætter alle døgn -for hele indkomståret. Selv døgn i perioden januar 2013 -maj 2013 hvor [person1] kan dokumentere, at han har opholdt sig i Norge og Sverige. I stedet for denne fremfærd burde SKAT i stedet vejlede og forklare skatteyder om hvordan man ønsker sin dokumentation.

I perioden januar 2013 -maj 2013 har [person1] haft 87 udedøgn i Sverige og Norge. I perioden kørte han for [virksomhed1] A/S. OG af dagsrapporterne / hans fakturering fremgår dokumentationen - en dokumentation som tillige er sendt til SKAT -og som vi tror de er enige i.

I perioden juni 2013 -til december 2013 har [person1] kørt for [person2]. I det er i denne periode tællefejlen er sket. Fejlen er konstateret ved en sammenholdelse af GBS udskrifter over bilen placering sammenholdt med [person4] regneark over udedøgn. Dvs. man er ikke uenig i at bilen har opholdt sig på pladsen i [by2] alle de øvrige overnatningsdage / udedøgn. Dvs. fejlen i opgørelse af udedøgn er ikke dokumentationen (det kan konstateres via GBS hvor bilen har været). Fejlen består i at [person4] har anvendt [person1] kalender til at tælle udedøgn. Hvis hun i stedet anvendte GBS udskrifterne ville hun have talt rigtigt.

I stedet vælger SKAT at tilsidesætte det hele - dels med begrundelse fejl i grundlag ... = du har talt for mange døgn med -og dels pga. af afstanden. SKAT anfægter ikke at [person1] har overnattet i lastbilen. Det tror vi i hvert fald ikke.

Der klages over at SKAT vælger at tilsidesætte alle udedøgn, når det er hævet over en hver tvivl at [person1] faktisk har opholdt sig i Sverige og Norge -og har overnattet i [by2] pga. kørehvilketidsbestemmelse. SKAT tilsidesætter samtlige døgn pga. at en menneskelig fejl i optælling i antal døgn. Ægtefællen til [person1] hjælpe ægtemanden med løngrundlaget. Eneste ansat i selskabet [virksomhed2] er [person1] som tillige er direktør og ejer af selskabet. [person1] har hans ægtefælle til at hjælpe med løn og bogholderi (ulønnet) og mit firma [virksomhed3] til opgørelse af momsgrundlag, bogføring og regnskab. Denne situation er ikke identisk med de domme som SKAT henviser til. Det er opstartsåret rent løn og bogholderimæssigt for selskabet.

Selskabet er etableret den 1. januar 2013 (endda startet i maj 2013) med tilbagevirkende kraft. SKAT skal i stedet hjælpe og assistance [person1]s ægtefælle med hvordan døgnene skal tælles, timer, halve døgn... i stedet for at bruge den fremfærd som er anvendt.

Der klages over at SKAT i [by5] anvender en uskreven reglen omkring 50 milometer. Hvis der overnattes mindre end 50 kilometer fra ens bopæl mener SKAT ikke man kan have udedøgn. Dette er vi ikke enige i -det fremgår desværre ikke klart af SKAT afgørelse men det er det SKAT har fortalt/oplyst mig og ikke [person1].

SKAT skriver det tillige indirekte i deres afgørelsen.

Der klages over at SKAT pålægger [person1]/selskabet, at han ikke i indkomståret 2014 og fremadrettet kan anvende reglerne om skattefrie udedøgn

(fremgår midt på side 3). Det skal understrenges, at [person1]/selskabet lever op til formkravene / bogføringsbilag (da GBS udskrifter anvendes nu som optællingsgrundlag) -men da overnatningsstedet i hele 2014 er i [by2] er afstanden under 50 kilometer. [person4] vil derfor tilbageføre de allerede udebetalte skattefrie udedøgn grundet afstanden. Hverken skatteyder eller vi er enige heri. OG måtte Skatteankenævnet give medholdt vedr. dette forhold. Vil selskabet forbeholde sig sin ret til at på ny udbetale skattefri godtgørelse for udedøgn i hele 2014 og fremadrettet. For indkomståret 2014 vedr. dette ca. en godtgørelse på t.kr. 100.

Bøde

Som oplyst til SKAT er vi enige i, at bøden ikke skulle være betalt af selskabet. Det skal dog understrenges, at der ikke er givet skattemæssigt fradrag for bøden. Bøden er korrigeret i selskabets skattepligtige opgørelse.

Vi oplyser SKAT, at bøde vil blive betalt af [person1]. Dette vil ske via hans mellemregning med selskabet eller som betaling. SKAT vælger at lade ham beskatte heraf i stedet. Hverken vi eller selskabet/[person1] ønsker at lade han beskatte af yderlige løn, da hans løn allerede nu (grundet indkomstforhøjelsen via de skattefrie godtgørelser på over t.kr. 100 er blevet til løn) er alt for høj. Underskuddet i selskabets opstarts år er højt - og allerede for højt. Et større underskud (pga. SKAT konvertering til løn) kan og vil give en fordring med selskabets bankforbindelse.

Jeg er ikke enig med SKAT behandling herfra. [person1] har kilometerpenge til gode samt andre udgifter i 2013 han ikke har fået refunderet af ApS'et. Der har derfor været fin mulighed for at Bøden på kr. 17.500 kunne modregnes heri.

SKAT vælger at fradrage som ekstra løn i selskabets indkomst -og beskatte [person1] af yderlig løn.

Der klages over at SKAT tilsidesætter selskabets ønske om lønmodtageren selv betaler for bøder / via egen mellemregningskonto og kontant via bankoverførelse. I stedet vælger SKAT blot at sige det er løn. Og tænker ikke over hvilken kosekvenser det i øvrigt kan give for [person1], bankforbindelse, selskabet etc.

Metode

SKAT vælger alene at sende brev til vor kunde, se bilag 5. Dvs. ingen orienteringsbrev til selskabets revisor / bogholder. SKAT kontakter selskabets direktør og ejer [person1], afholder møder med ham m.m. -uden vi er orienteret herom. Først i midten/slutningen af august bliver vi fra [person1] gjort opmærksom på, at SKAT har skrevet, talt, afholdt møde med vor kunde. Dette er stærkt kritisabelt. På mødet, som SKAT har med skatteyder og som foregår på en rasteplads omkring [by5], anmoder SKAT udlevering af original kalender m.m.

[person1] kontakter efterfølgende os for at sikre sig at vi for indsendt de materialer som SKAT anmoder om. [person1] var af den opfattelse at hans revisor (altså os) var orienteret omkring indkaldelse af materialer.

SKATs metode og fremfærd er på ingen måde forenelig med den kontrol som SKAT er sat til at varetage. At skatteyder/revisor og SKAT er uenig om krav til afstanden, udedøgn m.m. er naturligvis OK.

Foruden at telefonere og afholde møde på rasteplads med [person1] -ja så kontakter SKAT tillige hans ægtefælle [person4], fordi SKAT ikke kan forstå hendes store befordringsfradrag (på hende selvangivelse). [person4] arbejder fuldtid som optiker i en brilleforretning. SKAT telefoniske kontakt gav ikke mig bekendt anledning til korrektionen af hendes selvangivelsen. Men fremgangsmåde og metoden er hel vildt.

Jeg tror faktisk det foregår mindre "dramatisk" i Brasilien/Mexico.”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

Rejsegodtgørelse

Godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som en lønmodtager påføres af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Det fremgår af ligningslovens § 9, stk. 4. Det gælder dog ikke godtgørelser for rejseudgifter omfattet af ligningslovens § 9 A, som ikke overstiger de fastsatte standardsatser.

Arbejdsgiveren skal kontrollere, om betingelserne for at udbetale skattefri godtgørelse er opfyldt. Ifølge § 1 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse (bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000) er det en betingelse for at få udbetalt skattefri rejsegodtgørelse, at arbejdsgiveren har ført kontrol hermed og, at der foreligger bogføringsbilag, der indeholder:

Det er ligeledes en betingelse for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse, at lønmodtageren kan anses for at have været på rejse af mindst 24 timers varighed. Det fremgår af ligningslovens § 9A, stk. 5.

En lønmodtager anses for at være på rejse, når lønmodtageren på grund af afstanden mellem sin sædvanlige bopæl og midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på bopælen, eller

når arbejdsgiveren midlertidigt udsender lønmodtageren til et andet arbejdssted end lønmodtagerens sædvanlige arbejdssted, og dette medfører, at lønmodtageren ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

Landsskatteretten bemærker, at selskabets eneste ansatte som hovedanpartshaver har et interessefællesskab med selskabet, hvorfor der stilles strenge krav til dokumentation for, at betingelserne for skattefrihed var opfyldt.

Hovedanpartshaveren har til SKAT forklaret, at han har overnattet i lastbilen. SKAT har gennemgået GPS udskrifter for 3 måneder i indkomståret 2013 og har konstateret, at hovedanpartshaveren blandt andet overnattede på adresser i [by1] og omegn. SKAT har opgjort afstanden mellem hjemmet og overnatningsstedet til at være mellem 0,6 km og 44,6 km. Repræsentanten har anført, at for vognmænd skal arbejdstidsreglerne og ikke mindst køre-hviletidsreglerne tages i betragtning, og at hovedanpartshaveren på grund af at køretiden har været brugt, ikke har haft mulighed for at køre hjem.

Det er en betingelse for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse, at hovedanpartshaveren på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke havde mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl jf. ligningslovens § 9 A, stk. 1.

Det fremgår af Højesterets dom i SKM2009.222.HR, at en afstand mellem den sædvanlige bopæl og et midlertidigt ansættelsessted kan være så kort, at dette i sig selv indebærer, at betingelsen om, at det ikke er muligt at overnatte på bopælen, ikke er opfyldt, medmindre der er behov for, at arbejdstageren overnatter på eller i nærheden af det midlertidige arbejdssted. I dommen nægtede Højesteret herefter fradrag for 2 overnatninger, hvor afstanden fra det midlertidige arbejdssted til bopælen var henholdsvis 40 og 51 km.

Det fremgår af Byrettens dom i SKM2017.297, vedrørende en chaufførs fradrag for rejseudgifter, at

arbejdsgiveren ikke stillede krav om, at klageren overnattede i lastbilen, selvom der var gods i den. Der var derfor ikke behov for, at klageren overnattede i eller i nærheden af det midlertidige arbejdssted (lastbilen). Det forhold, at arbejdsgiveren i travle perioder tilrettelagde arbejdet, så en chauffør skulle køre, så længe han havde mulighed for det af hensyn til køre-hvile-tids-reglerne, kunne ikke sidestilles med, at der var et arbejdsmæssigt behov for, at lønmodtageren overnattede uden for sin sædvanlige bopæl. I de 8 dage, sagen drejede sig om, var afstanden mellem de opgivne overnatningssteder og S' sædvanlige bopæl mellem 13 og 48 km. Da det ikke var godtgjort, at overnatningerne skyldes et arbejdsmæssigt behov, godkendtes der ikke fradrag for rejseudgifter.

Det forhold, at chauffører er underlagt køre-hviletidsbestemmelser kan efter Landsskatterettens opfattelse ikke tillægges selvstændigt betydning, men skal medtages som ét moment ud flere ved den samlede vurdering.

Landsskatteretten finder, at hovedanpartshaveren har haft mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl, hvorfor betingelserne for skattefri godtgørelse ikke er opfyldt.

Ved afgørelsen er der lagt vægt på afstanden mellem det midlertidige arbejdssted og klagerens sædvanlige bopæl, der var på mellem 0,6 km og 44,6 km

Det er yderligere konstateret, at hovedanpartshaveren har fået udbetalt skattefri godtgørelse på dage, hvor han har overnattet i hjemmet, ligesom han har overnattet nær hjemmet, hvor overnatning i hjemmet har været mulig. Hovedanpartshaveren har dermed fået udbetalt skattefri rejsegodtgørelse for flere døgn, end han har været på rejse og det må konstateres, at der derfor ikke har været ført kontrol med den udbetalte rejsegodtgørelse.

Konsekvensen af manglende effektiv kontrol er, at hele den udbetalte godtgørelse anses som skattepligtig hos modtageren, uanset om den ansatte i øvrigt opfylder betingelserne for at være på rejse, jf. eksempelvis TfS 1994.495 Ø og SKM2001.504ØLR. Det fremgår endvidere af Højesteretsdom i SKM2007.247 HR, at en rejsegodtgørelse kun kan udbetales skattefri, såfremt arbejdsgiveren har ført fornøden kontrol med grundlaget for udbetalingen.

Da der dels ikke har været ført den fornødne kontrol med udbetaling af de skattefrie godtgørelser og der desuden er udbetalt godtgørelse for dage, hvor hovedanpartshaveren ikke været på rejse, er betingelserne for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse ikke opfyldt.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvordan beskatningen skal foretages, bemærkes det, at det fremgår af § 1, stk. 3, i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse, at såfremt der udbetales rejsegodtgørelse med højere beløb end de satser, der er anført i ligningslovens § 9 A, anses hele beløbet for personlig indkomst.

For selskabet har afgørelsen ingen ansættelsesmæssig konsekvens, da der alene er tale om definition af, hvilken type driftsudgift der er tale om.

Bøder

Afholder selskabet udgifter til bøder, skal de lønangives som A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1. Der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af beløbet, jf. Arbejdsmarkedsfondslovens § 8, stk. 1. Selskabet skal indeholde A-skat og Arbejdsmarkedsbidrag jf. kildeskattelovens § 46, stk. 1 og § 49 B.

Klagerens repræsentant har anmodet om, at de betalte bøder bliver bogført på hovedanpartshaverens mellemregningskonto med selskabet.

Der er ikke en generel adgang i dansk skatteret til at ændre dispositioner med tilbagevirkende kraft, hvorfor anmodningen herom allerede af denne grund ikke kan imødekommes. Landsskatteretten finder, at der i realiteten er tale om en begæring om skattemæssig omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29, hvor det betalte beløb i stedet anses for et udlæg og dermed et lån fra selskabet til hovedanpartshaveren. Anmodningen om omgørelse skal i 1. instans rettes til SKAT, til stillingtagen til, om betingelserne er opfyldt.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.