Kendelse af 08-06-2018 - indlagt i TaxCons database den 22-06-2018

Faktiske oplysninger

Selskabet blev stiftet i 2002 af [person1] (herefter [person1]), som også er direktør i selskabet. Selskabet er 100 % ejet gennem [virksomhed1] ApS. [person1] ejer alle anparter i holdingselskabet.

Ifølge selskabets årsrapporter for 2009 og 2010 bestod selskabets aktiviteter i udførelse af reparationsarbejder indenfor autobranchen.

Af købsaftale dateret 20. marts 2006 fremgår, at selskabet erhvervede en lejlighed i Tyrkiet beliggende i området [Tyrkiet] - [Tyrkiet]. Lejligheden kostede 117.000 Euro, og det fremgår, at betalingen skulle falde over 4 rater af henholdsvis 15.000, 30.000, 40.000 og 32.000 Euro.

Ovennævnte lejlighed blev registreret i selskabets årsrapport for 2006, under aktiver, med 873.625 kr.

Der er fremlagt 4 kontoudtog fra [finans1] vedrørende overførsler fra 2006.

Det fremgår, at [person1] overførte 30.000 Euro til sælgers tyrkiske pengeinstitut den 27. marts 2006 og yderligere 10.000 Euro den 29. marts 2006. Selskabet overførte 40.000 Euro til sælgers tyrkiske pengeinstitut den 22. maj 2006, og yderligere 37.000 Euro den 6. september 2006.

Af købsaftale dateret 20. juni 2008 fremgår, at selskabet erhvervede en villa i Tyrkiet beliggende i området [Tyrkiet] - [Tyrkiet]. Det fremgår, at prisen blev aftalt således, at lejligheden beliggende ”[adresse1]” indgik som en del af handlen, samt 115.000 Euro. Betalingen af pengebeløbet skulle erlægges via 4 rater af henholdsvis 25.000, 30.000, 30.000 og 30.000 Euro.

Ovennævnte villa blev registreret i selskabets årsrapport for 2008, under aktiver, med 1.657.680 kr. Af ”Note 2” til årsrapporten er posten” Anlægsaktiver” specificeret således, at posten ”Grunde og bygninger”, består af underposterne ”Anskaffelsessum pr. 1. januar 2008” med 873.625 kr., og ”Tilgang” med 784.055 kr. Det summeres op til posten ”Anskaffelsessum pr. 31. december 2008” med 1.657.680 kr.

Der er fremlagt 3 kontoudtog fra [finans1] vedrørende overførsler fra 2008.

Den 19. juni 2008 overførte selskabet 25.000 Euro til sælgers tyrkiske pengeinstitut.

Den 4. juli 2008 og 6. august 2008 overførte selskabet 30.000 Euro til [person1]´s konto i Tyrkiet.

Der er fremlagt en købsaftale af den 1. oktober 2010, hvoraf fremgår, at selskabet solgte villaen beliggende i [Tyrkiet] - [Tyrkiet]. Villaen blev solgt for 1.500.000 kr., som skulle betales via 4 rater af henholdsvis 150.000, 75.000, 140.422,25 og 1.134.577,75 kr.

Der er fremlagt en check fra [finans2], hvoraf fremgår, at der blev indsat 140.422,25 kr., svarende til 20.000 Euro på selskabets konto. Som tekst på checken var anført ordet ”Villa”. Datoen på checken er utydelig, men det fremgår, at checken blev udstedt i 2012.

Af selskabets årsrapport for 2009 fremgår, at værdien af ”Grunde og bygninger” udgjorde 1.300.000 kr. Af ”Note 5” fremgår, at kostprisen for årets indgang var 1.725.312 kr. og at årets afskrivninger udgjorde 425.312 kr.

Af selskabets årsrapport for 2010 fremgår, at værdien af ”Grunde og bygninger” udgjorde 0 kr. Af ”Note 5” fremgår, at værdien pr. 1. januar 2010 udgjorde 1.725.312 kr. Det fremgår, at der skete en afgang i posten med -1.725.312 kr., således at ”Anskaffelsessum pr. 31. december 2010” udgjorde 0 kr.

Af [person1]´s private regnskab, balanceopgørelsen pr. 31. december 2008, fremgår, at [person1] havde et tilgodehavende hos selskabet på 1.306.085 kr.

Der er fremlagt e-mailkorrespondance mellem selskabets repræsentant og Erhvervsstyrelsen. I mailen fra Erhvervsstyrelsen, af den 4. december 2012, fremgår følgende:

”Jeg har nu vendt sagen med min kollega.

På baggrund af det oplyste lægger Erhvervsstyrelsen til grund, at aftalen om salg af ejendommen i Tyrkiet er indgået mellem selskabet [virksomhed2] A/S og køberen. Der er derfor formelt ifølge kontrakten tale om, at selskabet har et tilgodehavende på den resterende del af købesummen, og ikke at selskabet har et tilgodehavende hos selskabets ledelse.

Styrelsen vil derfor ikke på nuværende tidspunkt foretage sig yderligere i denne sag.”

I e-mailen fra selskabets repræsentant til Erhvervsstyrelsen blev det blandt andet oplyst, at selskabet modtog 20.000 Euro i 2010, 10.000 Euro i 2011 og 19.000 Euro i 2012 for salg af ejendommen i Tyrkiet.

SKAT har fremlagt en vejledning omkring erhvervelse af bolig i Tyrkiet fra [virksomhed3], herunder med en gennemgang af dagældende regler fra 2006 omkring erhvervelse af fast ejendom i Tyrkiet. Af vejledningen fremgår, at der blev vedtaget ny Tapu lov i Tyrkiet med tilbagevirkende kraft fra den 26. juli 2005. Loven medførte blandt andet, at udenlandske selskaber kun kunne erhverve fast ejendom i Tyrkiet efter en separat vedtaget lov. Der blev desuden stillet krav om, at danske statsborgere skulle opnå en opholdstilladelse på mindst et halvt år i Tyrkiet, før de kunne erhverve fast ejendom i Tyrkiet. Det fremgår desuden, at kun endelig indskrivning i tingbogen og udlevering af skøde/Tapu kunne sikre formelt ejerskab til boliger i Tyrkiet.

Af Skatterådets bindende svar af 21. september 2010 fremgår blandt andet, at udenlandske selskaber ikke længere kunne få udstedt skøde på ejendomme i Tyrkiet efter den 26. juli 2005. Ændringen skyldtes, at en ny Tapu-lov blev vedtaget i Tyrkiet den 29. december 2006.

Selskabets repræsentant har forklaret, at selskabet solgte villaen i 2010. Han oplyste, at køberen kun var i stand til at betale et depositum af 20.000 Euro. Handlen blev efterfølgende ophævet. Han oplyste, at villaen efterfølgende blev solgt i 2016 eller 2017 til en ny køber, til færdig og endelig afregning. Den blev solgt for 232.000 kr., og det blev oplyst, at beløbet blev indbetalt på selskabets konto.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med 69.012 kr. og 56.261 kr. for indkomstårene 2009 og 2010.

Som begrundelse herfor er anført:

”1. Rentefiksering af lån til hovedanpartshaver

(...)

Den tidligere mellemregning mellem selskabet og hovedanpartshaver for indkomstårene 2008, 200 og 2010 er forrentet og skal derfor ikke indgå ved opgørelsen af den manglende forrentning. Forrentning af tidligere mellemregning er af revisor opgjort til henholdsvis 64.358 kr., 27.398 kr. og 25.463 kr. for de pågældende år.

Vi fastholder derfor vores opgørelse over grundlaget og beregningen af renten på mellemregningen med hovedanpartshaver for årene 2009 til 2013.

Selskabet er omfattet af skattekontrollovens § 3 B, og dermed af ansættelsesfristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 som først udløber i det sjette år efter indkomstårets udløb, vedrørende de kontrollerede transaktioner.

I selskabets årsregnskab for 2006 - 2010 er lejlighed /villa optaget som et aktiv i selskabets balance. Lejligheden er købt ved slutseddel af 20.03.2006 og villaen er købt ved slutseddel af 20.06.2008.

Det fremgår af tyrkisk lovgivning, at fra den 08.01.2006 kan udenlandske selskaber ikke eje boliger i Tyrkiet, uden at særlige betingelser er opfyldt. I har ikke fremlagt dokumentation der bekræfter, at selskabet opfylder betingelserne for at eje bolig i Tyrkiet.

Tilsvarende har selskabet ikke afvist, at hovedanpartshaver [person1] er den rette køber og ejer af villaen Villalari no 39, Block /4 Nr:1 [Tyrkiet], Tyrkiet,

Selskabet har finansieret købet af lejligheden på 117.000 € og villaen på yderligere 115.000 €. I alt 1.725.312 kr.

Selskabet har solgt villaen i 2010 for 1.500.000 kr. og har i den forbindelse modtaget indbetalinger på i alt 365.422 kr.

Mellemregning med hovedanpartshaver [person1] er opgjort sådan:

Købsprisen på villaen er finansieret af selskabet.

Skat anser den formelle og reelle ejer af den tyrkiske villa for at være hovedanpartshaver. Der fore­ tages herved en omkvalificering skattemæssigt fra "Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser" til udlån fra selskabet til hovedanpartshaver.

Lånet er omfattet af ligningslovens § 2, stk. 1 og rentefikseringen beregnes efter markedsrenten. Renteindtægten på 271.090 kr. er skattepligtig efter statsskattelovens § 4, litra e.”

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at selskabets skattepligtige indkomst nedsættes med 27.342 kr. og 21.814 kr. for indkomstårene 2009 og 2010.

Til støtte for selskabets påstande er følgende gjort gældende:

”Klagen rettes primært imod indkomstårene 2009 og 2010 hvor SKAT ansætter rentefikseringsbeløbene til henholdsvis kr. 69.012 for 2009 og kr. 56.261 for 2010.

Ved fremsendelse af SKAT's forslag til ændring af indkomstansættelserne for de pågældende indkomstår, gjorde vi ligeledes opmærksom på fejlen, men dette er ikke rettet i den endelige afgørelse og ej heller kommenteret.

Sagens faktiske forhold var følgende. Ved møde med SKAT i efteråret omkring en af selskabet i tidsligere år anskaffet lejlighed i udlandet, anså SKAT denne for at være anskaffet af hovaktionæren i stedet for selskabet. Dette gav vi SKAT medhold i, og at dette ville resultere i at det pågældende beløb ville skulle bogføres på hovedaktionærens mellemregningskonto.

Dette var alle enige i, ved mødets afslutning, og skattemedarbejderen bad os som revisor herefter om at komme med forslag til renteberegning af mellemregningsforholdet, idet han samtidig gjorde opmærksom på, at der på tidspunktet for bogføring på mellemregningskontoen var et modsatrettet gældsforhold til hovedaktionæren som skulle modregnes i renteberegningen.

Vor renteberegning fremgår af SKAT' s afgørelse side 5 af 13 og udviser for de samme 2 indkomstår en renteberegning på hhv. kr. 41.670 for 2009 og kr. 34.447 for 2010.

Som tidligere nævnt kommer SKAT til et andet beløb, og det er tydeligt, at SKAT' s medarbejder nu ikke tager hensyn til det negative mellemregningsforhold som var med hovedaktionæren, jf. afgørelsens side 9 af 13.

Vi og vor klient mener derfor fortsat, at der er en klar fejl i SKAT' s afgørelse om rentefiksering, og på baggrund heraf, skal vi anmode om, at Skatteankestyrelsen behandler vor klage.”

Klagerens repræsentant har ved e-mail af 8. august 2017 fremsat følgende yderligere bemærkninger:

”Sagen som omhandler forrentning af mellemregning mellem selskab og reel hovedaktionær, hvor vi tidligere har påklaget sagen som fejlagtig i forbindelse med beregningen af renter jf. vor opgørelse og SKAT´s, som anført i afgørelse af 27. januar 2015.

Vi fastholder stadig, som anført i tidligere skrivelser, vor opfattelse af SKAT´s fejlagtige beregning af rentebeløbene i de anførte år.

Selve sagen har dog været diskussionsemne flere gange siden, både intern her i huset og med vor klient. Årsagen er stadig, at det jo ikke er et mellemregningsforhold som SKAT anfører det er.

SKAT oplyser kort i deres afgørelse af 27. januar 2015, øverst side 5/13, at ”kan udenlandske selskaber ikke eje boliger i Tyrkiet”. Vi har dog undersøgt gennem flere personer som er kendte i de Tyrkiske regler, og at der if. dem, ikke findes begrænsninger for udenlandske selskaber til at købe ejendom i Tyrkiet. De regler som SKAT henviser til, skulle ikke være gældende mere.

Vi skal her også henvise til SKM2010.590.SR som SKAT måske også forsøger at henvise til, men får det forkerte ud af, da Skatterådet jo netop siger JA til, at det er selskabet og ikke hovedanpartshaveren der er ejer. Og det er i store træk samme problemstilling, da hovedaktionæren også i dette tilfælde ikke skulle anvende denne til privat, men som et ejendomsprojekt, da han også havde en lejlighed privat i Tyrkiet. Afgørelsen vedhæftes.

Der må derfor kunne fremlægges dokumentation som beviser/modbeviser dette.

Som følge af SKAT´s afgørelse af 27. januar 2015, aflagde selskabet årsrapport for 2014 hvor man havde efterkommet, at posten i regnskabet skulle placeres som et mellemværende med hovedaktionæren. Man oplyst dog også i årsrapporten, at man ikke var enig i denne placering og afgørelse.

Den valgte regnskabspraksis afstedkom efterfølgende en forespørgsel fra Erhvervsstyrelsen, om en uddybning af posten og dens opståen, for en nærmere vurdering af, hvordan forholdet var opstået og om det kunne give anledning til tilbagebetalingskrav.

Erhvervsstyrelsen modtog herefter vor redegørelse for regnskabspostens opståen og placering, som også er givet til SKAT og senere Skatteankestyrelsen.

Den 4. december 2015 modtog vi herefter Erhvervsstyrelsen afgørelse af forholdet, som sagde, at aftalen var indgået mellem selskabet og køberen i Tyrkiet. Man anså derfor ikke forholdet for værende et mellemregningsforhold med selskabets hovedaktionær, og ville derfor ikke foretage sig yderligere i sagen. Afgørelsen vedhæftes denne skrivelse.

Med baggrund i ovenstående mener vi og vor klient fortsat, at der hersker betydelig tvivl om vurdering af mellemregningsforholdets korrekthed, og dermed også om den deraf følgende renteberegning heraf.”

SKATs udtalelse til Skatteankestyrelsen

SKAT har haft nye oplysninger fremlagt af selskabets repræsentanten til høring og udtalt følgende:

”Som det er oplyst i vores sagsfremstilling fremstår selskabet [virksomhed2] A/S som køber af lejligheden [adresse2] den 20.03.2006 og af villaen [adresse1] den

20.06.2008.

I 2006 vedtages i den tyrkiske lovgivning med tilbagevirkende kraft fra den 26.07.2005, ændringer til udlændinges erhvervelse/køb af bolig i Tyrkiet. Det fremgår her, at udenlandske selskaber kun må købe boliger i Tyrkiet i henhold til en vedtaget separat lov.

Af Skatterådets bindende svar SKM2010.590.SR fremgår det, at

"Det er i tyrkisk lovgivning knyttet en række betingelser til erhvervelse af fast ejendom. Betingelserne er blevet ændret i 2006. Det betyder nu, at såfremt et udenlandsk selskab ønsker at erhverve en ejendom i Tyrkiet, kræver de tyrkiske myndigheder, at selskabet er etableret i Tyrkiet i overensstemmelse med den tyrkiske handelslov, og at selskabet er registreret i det tyrkiske handelsregister med udenlandske investorer. Sådanne selskaber bliver herved i enhver henseende underlagt tyrkisk lovgivning på lige fod med tyrkiske selskaber."

Købet af lejlighed og villa er foretaget henholdsvis i 2006 og 2008 hvor ændringerne har været i kraft. Det vil sige, at selskabet [virksomhed2] A/S skal opfylde betingelsen om at være registreret i det tyrkiske handelsregister og underlagt tyrkisk lovgivning for at erhverve ejendom i Tyrkiet.

Det bemærkes, at Skatterådets bindende svar i SK2010.590 SR vedrører ejendomme som er købt i 2004, altså før den nye lov trådte i kraft.

Vi mener fortsat, at den formelle og reelle ejer af villaen, er selskabets hoveanpartshaver [person1].

Vi vedlægger kopi af bilag "Erhvervelse/køb af bolig i Tyrkiet" som er hentet ned fra nettet den 05.09.2014.”

Landsskatterettens afgørelse og begrundelse

Renteindtægter er skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4, litra e.

Det følger af ligningslovens § 2, stk. 1, at der ved handelsmæssige transaktioner mellem interesseforbundne parter skal anvendes priser og vilkår i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionen var afsluttet mellem uafhængige parter.

Det må lægges til grund, at selskabet har afholdt hovedparten af udgifterne til køb af ejendommene i Tyrkiet. Nogle af overførslerne kan følges direkte, andre må formodes at være betalt via [person1], og andre igen er formentlig betalt af [person1] på vegne af selskabet. Idet selskabet desuden står som køber og sælger på købskontrakterne og ejendommene er medtaget i selskabets årsrapporter for de pågældende år, må selskabet anses som den reelle køber og ejer af ejendommene.

At selskabet i de pågældende år formentlig ikke måtte eje ejendomme i Tyrkiet kan under disse omstændigheder, ikke tillægges afgørende vægt. I den henseende er der endvidere lagt vægt på afgørelsen fra Erhvervsstyrelsen.

Landsskatteretten ændrer på den baggrund SKATs afgørelse for indkomstårene 2009 og 2010, så der ikke fikseres et udlån fra selskabet til [person1]. Forhøjelse af selskabets indkomst med renteindtægter nedsættes herefter til 0 kr.