Kendelse af 08-06-2018 - indlagt i TaxCons database den 22-06-2018

SKAT har givet afslag på anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2009.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

SKAT har den 11. juli 2012 afgjort, at klageren er fuldt skattepligtig til Danmark i 2008-2010. Afgørelsen blev stadfæstet af Landsskatteretten den 1. december 2014. Landsskatterettens afgørelse blev stadfæstet ved Retten i [by1] dom af 20. oktober 2016. Ved dom af 16. januar 2018 stadfæstede Vestre Landsret byrettens dom.

Den 23. oktober 2014 anmodede klageren om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2009 med henblik på lempelse efter ligningslovens § 33 for yderligere betalt skat i Spanien.

De spanske myndigheder havde den 7. april 2014 efteropkrævet skat hos klageren for 474,84 EUR i 2009.

Den oprindelige spanske skat for 2009 udgjorde 67.817 kr., som der ved den danske skatteberegning var givet creditlempelse for efter ligningslovens § 33.

SKATs afgørelse

SKAT har givet afslag på genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2009, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

SKAT har henvist til, at klageren den 7. april 2014 modtog den nye spanske årsopgørelse for 2009, men først anmodede om genoptagelse den 23. oktober 2014. Klageren har derfor ikke anmodet om genoptagelse inden for 6 måneder efter han er komme til kundskab om det forhold, der begrunder den ekstraordinære genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.

Der foreligger ikke oplysninger, der kan begrunde en fravigelse af fristen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sidste pkt.

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at SKAT skal tilpligtes at anerkende, at der skal indrømmes credit-lempelse i 2009 for yderligere betalt spansk skat, stort 3.483 kr., og at sagen ikke er forældet, da indkomstårene 2008-2010 fortsat var verserende.

Klageren har bl.a. anført følgende:

”Det fremgår af forarbejderne til skatteforvaltningslovens genoptagelsesfrister (skattestyrelseslovens frister, jf. lov nr. 381 af 2. juni 1999) - at fristerne ikke hindrer, at der foretages ansættelser så længe en indkomstansættelse er under behandling - og f.eks. heller ikke hvor en sag er "hjemvist" til fornyet behandling. Al den stund at sagen jo så har været i gang - er frister dermed ikke hindrende.

Allerede fordi sagsforholdet for 2009 er åbent for prøvelse - da skal SKAT ikke nægte at genoptage og nægte at rette skattebetaling. Der skal gives credit for de spanske skatter af den indkomst, som SKAT har vendt rundt til dansk beskatning. Der kan derfor ikke være nogen forældelse på sagen og enhver spansk merskat for respektive år skal anerkendes fradragsberettiget i den danske skat.

Dette ligger dels i princippet om lovmæssig forvaltning - og at alle saglige forhold og hensyn skal inddrages - SKAT skal pålægges at indregne den betalte merskat i Spanien for 2009 som anmodet. Vi henser også til, at kendelsen fra Landsskatteretten af 1. december 2014 var en afgørelse som blev truffet ved delkendelse og dermed, at SKAT skulle indarbejde det talmæssige - herunder også indrømme fradrag for betalte spanske skatter vedrørende indkomsten.

Anmodningen om credit-lempelse ikke omfattet af sfvl § 27, stk. 2

Vi gør gældende, at SKATs henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 ikke er korrekt - da dette jo ikke er et nyt indkomst/skatteforhold - det er jo netop det spørgsmål om den indkomst som skatteansættes grundet SKATs ændringer i Danmark - og som også er beskattet i Spanien. Vi henviser til Landsskatterettens kendelse af 1. december 2014 med delkendelse.

SKAT har genoptaget skatteansættelserne for 2008-2010 og sagsbehandlet disse indenfor fristen i

skatteforvaltningslovens § 26, og har også været forpligtet til dette grundet hjemvisningen fra Landsskatteretten.

Borgeren - [person1] - har indbragt denne for domstolene - så sagsforholdet for selv-samme år er fortsat verserende - og allerede derfor er der ingen forældelse.

Anmodningen om yderligere creditlempelse for spansk skat er derfor en rent faktuel oplysning til igangværende og åben sagsbehandling for indkomståret 2009 - som skal danne grundlag for en endelig og korrekt skatteansættelse og årsopgørelse.

Idet anmodningen om yderligere creditlempelse for betalt spansk skat for 2009 er fremsendt til SKAT 23. oktober 2014, skal anmodningen således behandles som et yderligere faktumforhold for den igangværende og ikke afsluttede sagsbehandling for årene 2008-2010.

SKAT burde have kvitteret for oplysningen og tilrettet årsopgørelsen for 2009 - og om ikke andet straks have sendt det til Landsskatteretten, som jo på dette tidspunkt ikke var færdig med behandlingen af netop dette indkomstår. EY skal henvise til, at der efter forvaltningslovens § 7, stk. 2 foreligger en forpligtelse til, at sådanne forhold i fald man ikke vil behandle det så sender det videre.

Alternativt kunne SKAT have afventet Landsskatterettens kendelse og derefter tilrettet årsopgørelsen i overensstemmelse med Landsskatterettens kendelse hvis myndigheden følte sig afskåret grundet manglende kompetence fra at behandle anmodningen grundet Landsskatterettens igangværende sagsbehandling.

Grundlæggende strider SKATs afgørelse mod en almindelig retsopfattelse, hvorefter at når SKAT ændrer på et selvangivet skattepligtsophør og dermed fastholder vores klient i dansk beskatning som fuldt skattepligtig, så skal SKAT naturligvis også give fradrag i skatteberegningen for betalte udenlandske skatter. Dette naturligvis særligt i den situation, hvor der på tidspunktet for indgivelse af anmodningen endnu ikke er truffet endelig afgørelse i sagen (klagesagen ved den administrative klageinstans var endnu ikke tilendebragt).

SKAT anvender fristens begyndelsestidspunkt forkert

Selv hvis anmodningen om yderligere credit lempelse for spansk skat skulle anses for at være omfattet af skatteforvaltningslovens § 27 om ekstraordinær genoptagelse - hvilket vi bestrider - så må fristen efter vores opfattelse regnes fra Landsskatterettens kendelse, der netop ligger til grund for, at ligningslovens § 33 om credit lempelse overhovedet kan finde anvendelse. Landsskatterettens kendelse er som anført dateret 1. december 2014, og der er derfor slet ingen fristmæssig problematik i relation til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

SKATs høringssvar

SKAT er kommet med følgende bemærkninger til klagen:

”I anledning af klagen bemærkes, at der i forbindelse med SKATs ansættelse er givet credit for den skat, der oprindelig var betalt til Spanien. Denne skatteansættelse er gældende indtil den evt. blive ændret i forbindelse med klagebehandlingen, og derfor må det være skatteyders eget ansvar at give oplysning til SKAT om yderligere betalt spansk skat inden for de 6 måneder, der gælder efter SFL § 27, stk. 2. når ændringen sker uden for den ordinære genoptagelsesfrist.

Der ses ikke at være hjemmel til at udsætte kundskabstidspunktet ifølge § 27 stk. 2 til det tidspunkt hvor klagesagen vedr. skattepligten er afgjort ved Skatteankestyrelsen.

Der henvises til afgørelse af 24. februar idet SKAT fortsat ikke finder forhold, der kan begrunde dispensation fra 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2.”

Klagerens bemærkninger til SKATs høringssvar

Klageren er kommet med følgende bemærkninger til SKATs høringssvar:

”SKAT anfører i høringssvaret, at der ikke ses at være hjemmel til at udsætte kundskabstidspunktet i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 til det tidspunkt, hvor klagesagen vedrørende skattepligten er afgjort ved Skatteankestyrelsen, ligesom SKAT ikke finder, at der er forhold, der kan begrunde dispensation fra 6 måneders fristen.

Vi fastholder, at SKATs henvisning til reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 ikke er korrekt, idet der ikke er tale om et nyt indkomst-/skatteforhold - men derimod om en verserende skattesag, hvorfor der ikke indtræder forældelse, mens sagen og dermed indkomstårets skatteansættelse er verserende.

Det fremgår således ret klart og tilmed meget direkte af SKATs egen Juridiske Vejledning pkt.

A.A.8.2.3.11 under afsnittet om fastlæggelse af begyndelsestidspunktet for 6 måneders fristen i de tilfælde, hvor den skattepligtige fremsætter anmodning om genoptagelse, at:

"Hvis anmodningen om genoptagelse afhænger af udfaldet af en verserende klage/domstolssag, løber 6 måneders fristen først fra tidspunktet for afslutning af klage/domstolssagen."

Der er i denne sag præcis tale om en sådan situation, idet Landsskatteretten endnu ikke i oktober 2014 - hvor [person1] anmodede om lempelse for betalt spansk skat - havde afgjort den klagesag, som [person1] og hans ægtefælle anlagde, fordi de begge var uenige i SKATs afgørelse om, at ægteparret var ubegrænset skattepligtige til Danmark efter flytningen til Spanien.

Landsskatterettens kendelse er dateret 1. december 2014, og der består derfor ingen fristmæssig problematik i forhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 - idet anmodningen om genoptagelse er indsendt til SKAT før Landsskatteretten afsagde kendelse 1. december 2014.

Det var således først fra 1. december 2014, at [person1]s fulde skattepligt til Danmark blev stadfæstet - og dette er jo som bekendt også indbragt for domstolene. Henset til Landsskatterettens kendelse er det tilstrækkeligt grundlag for den afledte genoptagelse, som giver [person1] ret til at opnå lempelse for betalt spansk skat.

Vi bestrider således fortsat, at reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 overhovedet finder anvendelse i denne sag - og dermed at [person1] skulle være afskåret fra at få genoptaget sin skatteansættelse for 2009 med henblik på at opnå lempelse for betalt spansk skat.

Det forekommer i øvrigt grotesk - at man skal drøfte dette forhold - henset til at domstolssagen for de pågældende år verserer - og derfor kunne man så vælge at indtale sagsforholdet som en del af domstolssagen - i fald sagsøger ikke måtte få medhold i sin principale påstand - og derfor er intet forældet - da sagen verserer. Der er ingen frister efter skatteforvaltningsloven der afskærer nogen behandling, når blot alle klagesags - og domstolsfrister er overholdt.”

s afgørelse og begrundelse

SKAT har den 11. juli 2012 afgjort, at klageren er fuldt skattepligtig til Danmark. Afgørelsen er gældende og bindende, indtil den eventuelt ændres af Skatteankestyrelsen, et skatteankenævn, Landsskatteretten eller af en domstol.

Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, skal en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin skatteansættelse, senest den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb fremlægge nye oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Den 7. april 2014 modtog klageren en ny årsopgørelse for 2009 fra de spanske skattemyndigheder, hvoraf det fremgik, at klageren var skattepligtig i 2009 for yderligere 474,84 EUR.

Klageren anmodede om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2009 den 23. oktober 2014 med henblik på lempelse efter ligningslovens § 33 for yderligere betalt skat i Spanien. Anmodningen blev dermed fremsat efter udløbet af fristen for ordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Retten finder, at den nye årsopgørelse for 2009 fra de spanske myndigheder omfattes af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 4, hvorefter der - uanset fristerne i § 26 - kan ske ekstraordinær genoptagelse, hvis en udenlandsk skattemyndighed har truffet en afgørelse, der har betydning for beskatningen af den skattepligtige.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, kan ekstraordinær genoptagelse i de i stk. 1 nævnte tilfælde imidlertid kun ske, hvis genoptagelsesanmodningen fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. Der kan ses bort fra fristen på 6 måneder, hvis særlige omstændigheder taler herfor.

Retten finder, at klageren ved modtagelsen af årsopgørelsen fra Spanien den 7. april 2014 er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. Reaktionsfristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, var således udløbet, da anmodningen om genoptagelse blev indgivet den 23. oktober 2014.

Retten finder efter en konkret vurdering af sagens oplysninger, at der ikke foreligger særlige omstændigheder, som kan dispensere fra reaktionsfristen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sidste pkt.

På denne baggrund finder retten ikke, at betingelserne for genoptagelse af klagerens skatteansættelse for 2009 er opfyldt.

SKATs afgørelse stadfæstes.