Kendelse af 08-06-2018 - indlagt i TaxCons database den 22-06-2018

Faktiske oplysninger

Klageren er eneaktionær og direktør i [virksomhed1] A/S (herefter selskabet). Ifølge selskabets årsrapporter for 2009 og 2010 bestod selskabets aktiviteter i udførelse af reparationsarbejder indenfor autobranchen.

Af købsaftale dateret 20. marts 2006 fremgår, at selskabet erhvervede en lejlighed i Tyrkiet beliggende i området [Tyrkiet] - [Tyrkiet]. Lejligheden kostede 117.000 Euro, og det fremgår, at betalingen skulle falde over 4 rater af henholdsvis 15.000, 30.000, 40.000 og 32.000 Euro.

Ovennævnte lejlighed blev registreret i selskabets årsrapport for 2006, under aktiver, med 873.625 kr.

Der er fremlagt 4 kontoudtog fra [finans1] vedrørende overførsler fra 2006.

Det fremgår, at klageren overførte 30.000 Euro til sælgers tyrkiske pengeinstitut den 27. marts 2006 og yderligere 10.000 Euro den 29. marts 2006.

Det fremgår desuden, at selskabet overførte 40.000 Euro til sælgers tyrkiske pengeinstitut den 22. maj 2006 og yderligere 37.000 Euro den 6. september 2006.

Af købsaftale dateret 20. juni 2008 fremgår, at selskabet erhvervede en villa i Tyrkiet beliggende i området [Tyrkiet] - [Tyrkiet]. Det fremgår, at prisen blev aftalt således, at lejligheden beliggende ”[adresse1]” indgik som en del af handlen, samt 115.000 Euro. Betalingen af pengebeløbet skulle erlægges via 4 rater af henholdsvis 25.000, 30.000, 30.000 og 30.000 Euro.

Ovennævnte villa blev registreret i selskabets årsrapport for 2008, under aktiver, med 1.657.680 kr. Af ”Note 2” i årsrapporten er posten” Anlægsaktiver” opgjort således, at posten ”Grunde og bygninger”, består af underposterne ”Anskaffelsessum pr. 1. januar 2008” med 873.625 kr., og ”Tilgang” med 784.055 kr. Det summeres op til posten ”Anskaffelsessum pr. 31. december 2008” med 1.657.680 kr.

Der er fremlagt 3 kontoudtog fra [finans1] vedrørende overførsler fra 2008.

Den 19. juni 2008 overførte selskabet 25.000 Euro til sælgers tyrkiske pengeinstitut.

Den 4. juli 2008 og 6. august 2008 overførte selskabet 2 gange 30.000 Euro til klagerens konto i Tyrkiet.

Der er fremlagt en købsaftale af den 1. oktober 2010, hvoraf fremgår, at selskabet solgte villaen beliggende i [Tyrkiet] - [Tyrkiet]. Villaen blev solgt for 1.500.000 kr., som skulle betales via 4 rater af henholdsvis 150.000, 75.000, 140.422,25 og 1.134.577,75 kr.

Der er fremlagt en check fra [finans2], hvoraf fremgår, at der blev indsat 140.422,25 kr., svarende til 20.000 Euro på selskabets konto. Som tekst på checken var anført ordet ”Villa”. Datoen på checken er utydelig, men det fremgår, at checken blev udstedt i 2012.

Af selskabets årsrapport for 2009 fremgår, at værdien af ”Grunde og bygninger” udgjorde 1.300.000 kr. Af ”Note 5” fremgår, at kostprisen for årets indgang var 1.725.312 kr. og at årets afskrivninger udgjorde 425.312 kr.

Af selskabets årsrapport for 2010 fremgår, at værdien af ”Grunde og bygninger” udgjorde 0 kr. Af ”Note 5” fremgår, at værdien pr. 1. januar 2010 udgjorde 1.725.312 kr. Det fremgår, at der skete en afgang i posten med -1.725.312 kr., således at ”Anskaffelsessum pr. 31. december 2010” udgjorde 0 kr.

Af klagerens private regnskab, balanceopgørelsen pr. 31. december 2008, fremgår, at klageren havde et tilgodehavende hos selskabet på 1.306.085 kr.

Der er fremlagt e-mailkorrespondance mellem klagerens repræsentant og Erhvervsstyrelsen. I mailen fra Erhvervsstyrelsen, af den 4. december 2012, fremgår følgende:

”Jeg har nu vendt sagen med min kollega.

På baggrund af det oplyste lægger Erhvervsstyrelsen til grund, at aftalen om salg af ejendommen i Tyrkiet er indgået mellem selskabet [virksomhed1] A/S og køberen. Der er derfor formelt ifølge kontrakten tale om, at selskabet har et tilgodehavende på den resterende del af købesummen, og ikke at selskabet har et tilgodehavende hos selskabets ledelse.

Styrelsen vil derfor ikke på nuværende tidspunkt foretage sig yderligere i denne sag.”

I e-mailen fra klagerens repræsentant til Erhvervsstyrelsen blev det blandt andet oplyst, at selskabet modtog 20.000 Euro i 2010, 10.000 Euro i 2011 og 19.000 Euro i 2012 for salg af ejendommen i Tyrkiet.

SKAT har fremlagt en vejledning omkring erhvervelse af bolig i Tyrkiet fra [virksomhed2], herunder med en gennemgang af dagældende regler fra 2006 omkring erhvervelse af fast ejendom i Tyrkiet. Af vejledningen fremgår, at der blev vedtaget ny Tapu lov i Tyrkiet med tilbagevirkende kraft fra den 26. juli 2005. Loven medførte blandt andet, at udenlandske selskaber kun kunne erhverve fast ejendom i Tyrkiet efter en separat vedtaget lov. Der blev desuden stillet krav om, at danske statsborgere skulle opnå en opholdstilladelse på mindst et halvt år i Tyrkiet, før de kunne erhverve fast ejendom i Tyrkiet. Det fremgår desuden, at kun endelig indskrivning i tingbogen og udlevering af skøde/Tapu kunne sikre formelt ejerskab til boliger i Tyrkiet.

Af Skatterådets bindende svar af 21. september 2010 fremgår blandt andet, at udenlandske selskaber ikke længere kunne få udstedt skøde på ejendomme i Tyrkiet efter den 26. juli 2005. Ændringen skyldtes at en ny Tapu-lov blev vedtaget i Tyrkiet den 29. december 2006.

Klagerens repræsentant har forklaret, at selskabet solgte villaen i 2010. Han har oplyst, at køberen kun var i stand til at betale et depositum af 20.000 Euro. Handlen blev efterfølgende ophævet. Han oplyste, at villaen efterfølgende blev solgt i 2016 eller 2017 til en ny køber, til færdig og endelig afregning. Den blev solgt for 232.000 kr., og det er oplyst, at beløbet blev indbetalt på selskabets konto.

Den 27. juli 2012 udstedte [virksomhed3] en faktura, hvoraf fremgår, at selskabet købte en vandscooter inklusiv nummerplade og trailer for i alt 137.500 kr. inklusiv moms.

På faktura af 26. oktober 2012 vedrørende reparation af vandscooteren hos [virksomhed3], er timetæller angivet til 12.

Den 1. juli 2013 udstedte selskabet en faktura, hvoraf fremgår, at selskabet solgte 1 stk. vandscooter inklusiv trailer for 110.000 kr.

Der er fremlagt billede af vandscooterens panel. Billedet er uskarpt, så det er uklart, om timetallet udgjorde 32 eller 11,32 Hr (timer). Klagerens repræsentant har oplyst, at billedet blev taget i 2013 i forbindelse med, at vandscooteren blev solgt.

Der er fremlagt en erklæring fra køberen af vandscooteren ([person1]) af 30. december 2014, hvori han anfører:

”Jeg kan hermed bekræfte ved køb af vandscooter RXT-X RS 2012 [...] stod timetælleren på 12 timer.”

Skatteankestyrelsen har undersøgt markedet for leje af vandscootere. Via søgninger på Internettet blev der fundet 3 aktører, som udlejer vandscootere.

[virksomhed4] udlejer vandscootere for 1.300 kr. per time, og 1.000 kr. for de efterfølgende timer.

[virksomhed5] udlejer ifølge deres hjemmeside kun vandscootere ud sammen med en guide. 1 times leje af vandscooter, inklusiv guide, koster 1.500 kr. På noget de kalder safariture, kan man leje 1 vandscooter i 3 timer, inklusiv guide, for 3.500 kr.

En udbyder, som hedder [virksomhed6], udlejer vandscootere inklusiv underholdning. 4 timers leje af en vandscooter, inklusiv underholdning, koster 3.900 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens aktieindkomst med 69.012 kr. og 56.261 kr. for indkomstårene 2009 og 2010 og nedsat klagerens kapitalindkomst med samme beløb.

Som begrundelse herfor er anført:

”2.5 SKATs endelige bemærkninger og begrundelse

Den tidligere mellemregning mellem dig og selskabet for indkomstårene 2008, 2009 og 2010 er forrentet og skal derfor ikke indgå ved opgørelsen af den manglende forrentning. Forrentning af tidligere mellemregning er af revisor opgjort til henholdsvis 64.358 kr., 27.398 kr. og 25.463 kr. og indgår i selvangivne beløb i rubrik 39.

Vi fastholder derfor vores opgørelse over grundlaget og beregningen af renten på mellemregningen med selskabet for årene 2009 til 2013.

Du er omfattet af skattekontrollovens § 3 B, og dermed af ansættelsesfristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 som først udløber i det sjette år efter indkomstårets udløb, vedrørende de kontrollerede transaktioner.

I [virksomhed1] A/S årsregnskab for 2006 – 2010 er lejlighed /villa optaget som et aktiv i selskabets balance. Lejligheden er købt ved slutseddel af 20.03.2006 og villaen er købt ved slutseddel af 20.06.2008.

Det fremgår af tyrkisk lovgivning, at fra den 08.01.2006 kan udenlandske selskaber ikke eje boliger i Tyrkiet, uden at særlige betingelser er opfyldt. Der er ikke fremlagt dokumentation der bekræfter, at selskabet opfylder betingelserne for at eje bolig i Tyrkiet.

Tilsvarende har selskabet ikke afvist, at du er den rette køber og ejer af villaen [adresse2] [Tyrkiet], Tyrkiet.

Selskabet har finansieret købet af lejligheden på 117.000 € og villaen på yderligere 115.000 €. i alt 1.725.312 kr.

Selskabet har solgt villaen i 2010 for 1.500.000 kr. og har i den forbindelse modtaget indbetalinger på i alt 365.422 kr.

Mellemregning med dig og selskabet [virksomhed1] A/S er opgjort sådan:

Købsprisen på villaen er finasieret af selskabet.

Skat anser den formelle og reelle ejer af den tyrkiske villa for at være dig. Der foretages herved en omkvalificering i selskabet skattemæssigt fra ”Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser” til udlån fra selskabet til dig.

Lånet er omfattet af ligningslovens § 2, stk. 1 og rentefikseringen beregnes efter markedsrenten. Renteudgiften er fradragsberettet efter statsskattelovens § 6, litra e. i de enkelte indkomstår.

Vi anser den manglende rentebetaling for maskeret udbytte jf. ligningslovens § 16 A, og udbyttet beskattes som aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1.

Der kan ikke foretages betalingskorrektion, da en sådan vil blive omfattet af ligningslovens § 16 E.”

SKAT har desuden forhøjet klagerens personlige indkomst med 28.800 kr. i indkomståret 2012.

Som begrundelse herfor er anført:

”1.6. SKATs endelige bemærkninger og begrundelse

Vi har tidligere modtaget dokumentation fra dig hvor det fremgår at timetal HR er på 32. At køber i et brev den 30.12.2014 bekræfter, at timetælleren ved købet (den 30.06.2013) stod på 12, kan ikke tillægges videre betydning. At der på servicefaktura fra [virksomhed3] den 26.10.2012 er påført at timetæller på vandscooter er 12, udelukker ikke, at timetallet på salgstidspunktet den 30.06.2013 er på 32.

Vi mener ikke, at der er fremkommet oplysninger der ændrer begrundelsen for fastsættelsen af vandscooterens antal kørte timer.

Indhentehede lejepriser er baseret på priser fra 2014. Vi kan godkende, at den skønsmæssige lejepris for 2012/13 nedsættes til 900 kr. pr. time.

Vi mener, at vandscooteren har været stillet til rådighed for dig til privat benyttelse. Der er ikke fremlagt dokumentation om udlejning eller andet der begrunder, at selskabet har anvendt vandscooteren erhvervsmæssigt.

Efter statsskattelovens § 4, litra b, 1. pkt. beskattes vederlagsfri benyttelse af andres rørlige eller urørlige gods. Værdien af en fri vandscooter skal efter ligningslovens § 16, stk. 3 ansættes til markedsværdien. Den skattemæssige værdi af et gode, der har karakter af lån af et formuegode i en periode, fastsættes til den leje, som godet kan lejes for i låneperioden på det fri marked.

Det er ikke muligt at fastlægges en egentlig markedsleje for længerevarende lejemål af vandscooter, og værdiansættelsen må derfor bero på et skøn.

Vi har skønnet den samlede markedsleje til 28.800 kr. Ved skønnet har vi lagt vægt på, at

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens aktieindkomst nedsættes med 27.342 kr. og 21.814 kr. for indkomstårene 2009 og 2010.

Til støtte for klagerens påstande er følgende gjort gældende ved klagen:

”Med hensyn til klagen omkring rentefiksering, rettes denne primært imod indkomstårene 2009 og 2010 hvor SKAT ansætter rentefikseringsbeløbene til henholdsvis kr. 69.012 for 2009 og kr. 56.261 for 2010, hvor vi for de samme 2 indkomstår mener, at beløbene i stedet burde være kr. 41.670 og 34.447. I denne forbindelse skal vi henlede opmærksomheden på, at dette forhold ligeledes er indklaget til Skatteankestyrelsen, ved brev af 16. april 2015, og vi henviser derfor ligeledes til denne sags afgørelse og sagsfremstilling.”

Klagerens repræsentant har ved e-mail af 8. august 2017 fremsat følgende yderligere bemærkninger:

”Sagen som omhandler forrentning af mellemregning mellem selskab og reel hovedaktionær, hvor vi tidligere har påklaget sagen som fejlagtig i forbindelse med beregningen af renter jf. vor opgørelse og SKAT´s, som anført i afgørelse af 27. januar 2015.

Vi fastholder stadig, som anført i tidligere skrivelser, vor opfattelse af SKAT´s fejlagtige beregning af rentebeløbene i de anførte år.

Selve sagen har dog været diskussionsemne flere gange siden, både intern her i huset og med vor klient. Årsagen er stadig, at det jo ikke er et mellemregningsforhold som SKAT anfører det er.

SKAT oplyser kort i deres afgørelse af 27. januar 2015, øverst side 5/13, at ”kan udenlandske selskaber ikke eje boliger i Tyrkiet”. Vi har dog undersøgt gennem flere personer som er kendte i de Tyrkiske regler, og at der if. dem, ikke findes begrænsninger for udenlandske selskaber til at købe ejendom i Tyrkiet. De regler som SKAT henviser til, skulle ikke være gældende mere.

Vi skal her også henvise til SKM2010.590.SR som SKAT måske også forsøger at henvise til, men får det forkerte ud af, da Skatterådet jo netop siger JA til, at det er selskabet og ikke hovedanpartshaveren der er ejer. Og det er i store træk samme problemstilling, da hovedaktionæren også i dette tilfælde ikke skulle anvende denne til privat, men som et ejendomsprojekt, da han også havde en lejlighed privat i Tyrkiet. Afgørelsen vedhæftes.

Der må derfor kunne fremlægges dokumentation som beviser/modbeviser dette.

Som følge af SKAT´s afgørelse af 27. januar 2015, aflagde selskabet årsrapport for 2014 hvor man havde efterkommet, at posten i regnskabet skulle placeres som et mellemværende med hovedaktionæren. Man oplyst dog også i årsrapporten, at man ikke var enig i denne placering og afgørelse.

Den valgte regnskabspraksis afstedkom efterfølgende en forespørgsel fra Erhvervsstyrelsen, om en uddybning af posten og dens opståen, for en nærmere vurdering af, hvordan forholdet var opstået og om det kunne give anledning til tilbagebetalingskrav.

Erhvervsstyrelsen modtog herefter vor redegørelse for regnskabspostens opståen og placering, som også er givet til SKAT og senere Skatteankestyrelsen.

Den 4. december 2015 modtog vi herefter Erhvervsstyrelsen afgørelse af forholdet, som sagde, at aftalen var indgået mellem selskabet og køberen i Tyrkiet. Man anså derfor ikke forholdet for værende et mellemregningsforhold med selskabets hovedaktionær, og ville derfor ikke foretage sig yderligere i sagen. Afgørelsen vedhæftes denne skrivelse.

Med baggrund i ovenstående mener vi og vor klient fortsat, at der hersker betydelig tvivl om vurdering af mellemregningsforholdets korrekthed, og dermed også om den deraf følgende renteberegning heraf.”

Klagerens repræsentant har desuden nedlagt påstand om, at klagerens personlige indkomst nedsættes med 28.800 kr. for indkomståret 2012.

Til støtte for klagerens påstand er følgende gjort gældende:

”Hvad angår Vandscooteren, har der i sagsbehandlingen med SKAT været fremlagt dokumentation for, at vandscooteren på salgstidspunktet kun havde "kørt" (været i drift i 32 timer). Dette timetal tager SKAT's medarbejder således udgangspunkt i, og vælger at beskatte vor klient med kr. 28.800, hvilket vil sige kr. 900/time.

For det første er det en urimelig høj sats der anvendes ved beregningen, da vandscootere af den pågældende størrelse i 2012 blev udlejet til mindre satser.

SKAT's medarbejder har endvidere ikke taget hensyn til, at flere af de personer som var at se på den, da den stod til salg, også prøvede den, og at denne prøvetid også er registreret på scooterens timeviser.

Endvidere har vi oplyst SKAT om, at ved service i efteråret 2012 havde scooteren været i drift i 12 timer, og at den af indlysende grunde ikke kan anvendes om vinteren. Dette gengivet i afgørelsens side 3 af 14.

Vi anser derfor det beregnede timetal for alt for højt ansat, og at SKAT' s medarbejder ikke har taget hensyn til forannævnte punkter.”

SKATs udtalelse til Skatteankestyrelsen

SKAT har haft nye oplysninger fremlagt af repræsentanten til høring og udtalt følgende:

”Som det er oplyst i vores sagsfremstilling fremstår selskabet [virksomhed1] A/S som køber af lejligheden [adresse3] den 20.03.2006 og af villaen [adresse1] den 20.06.2008.

I 2006 vedtages i den tyrkiske lovgivning med tilbagevirkende kraft fra den 26.07.2005, ændringer til udlændinges erhvervelse/køb af bolig i Tyrkiet. Det fremgår her, at udenlandske selskaber kun må købe boliger i Tyrkiet i henhold til en vedtaget separat lov.

Af Skatterådets bindende svar SKM2010.590.SR fremgår det, at

"Det er i tyrkisk lovgivning knyttet en række betingelser til erhvervelse af fast ejendom. Betingelserne er blevet ændret i 2006. Det betyder nu, at såfremt et udenlandsk selskab ønsker at erhverve en ejendom i Tyrkiet, kræver de tyrkiske myndigheder, at selskabet er etableret i Tyrkiet i overensstemmelse med den tyrkiske handelslov, og at selskabet er registreret i det tyrkiske handelsregister med udenlandske investorer. Sådanne selskaber bliver herved i enhver henseende underlagt tyrkisk lovgivning på lige fod med tyrkiske selskaber."

Købet af lejlighed og villa er foretaget henholdsvis i 2006 og 2008 hvor ændringerne har været i kraft. Det vil sige, at selskabet [virksomhed1] A/S skal opfylde betingelsen om at være registreret i det tyrkiske handelsregister og underlagt tyrkisk lovgivning for at erhverve ejendom i Tyrkiet.

Det bemærkes, at Skatterådets bindende svar i SK2010.590 SR vedrører ejendomme som er købt i 2004, altså før den nye lov trådte i kraft.

Vi mener fortsat, at den formelle og reelle ejer af villaen, er selskabets hoveanpartshaver [person2].

Vi vedlægger kopi af bilag "Erhvervelse/køb af bolig i Tyrkiet" som er hentet ned fra nettet den 05.09.2014.”

Landsskatterettens afgørelse

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Skattepligtige, der kontrollerer juridiske personer, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter, jf. ligningslovens § 2.

Det må lægges til grund, at selskabet har afholdt hovedparten af udgifterne til køb af ejendommene i Tyrkiet. Nogle af overførslerne kan følges direkte, andre må formodes at være betalt via klageren, og andre igen er formentlig betalt af klageren på vegne af selskabet. Idet selskabet desuden står som køber og sælger på købskontrakterne og ejendommene er medtaget i selskabets årsrapporter for de pågældende år, må selskabet anses som den reelle køber og ejer af ejendommene.

At selskabet i de pågældende år formentlig ikke måtte eje ejendomme i Tyrkiet, kan under disse omstændigheder, ikke tillægges afgørende vægt. I den henseende er der endvidere lagt vægt på afgørelsen fra Erhvervsstyrelsen.

Landsskatteretten ændrer på den baggrund SKATs afgørelse for indkomstårene 2009 og 2010, så der ikke fikseres et lån til klageren fra selskabet. Ændringerne vedrørende renteudgifter og maskeret udlodning nedsættes herefter til 0 kr.

Brugsværdi af vandscooter

Gratis brug af andres rørlige eller urørlige gods skal beskattes, jf. statsskattelovens § 4 a, litra b, 1. pkt. Det følger af ligningslovens § 16, stk. 1, 1. pkt., at ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes tilskud til telefon uden for arbejdsstedet, jf. stk. 2, samt efter reglerne i stk. 3-14 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.

Den skattepligtige værdi er markedsværdien, jf. ligningslovens § 16, stk. 3.

Såfremt arbejdsgiveren låner en vandscooter ud til den ansatte i en periode, skal den ansatte beskattes af et beløb, der svarer til, hvad vandscooteren kan lejes til på det fri marked. Hvis det ikke er muligt at fastlægge en egentlig markedsleje for længerevarende lejemål af vandscootere, skal værdiansættelsen bero på et skøn over markedslejen.

I 2012 havde klageren adgang til at bruge vandscooteren i 5 måneder. Ud fra det oplyste i faktura af 26. oktober 2012, må det lægges til grund, at klageren anvendte vandscooteren i mindst 12 timer i 2012.

Det kan tiltrædes, at værdien af klagerens brug af vandscooteren ansættes på baggrund af en skønnet timeleje på 900 kr. pr. time, jf. markedspriser for leje af vandscootere.

Værdien kan herefter ansættes til 12 gange 900 kr., 10.800 kr.

SKATs afgørelse ændres i overensstemmelse hermed.