Kendelse af 18-09-2017 - indlagt i TaxCons database den 28-10-2017

Faktiske oplysninger

Klageren er stifter, hovedanpartshaver og direktør i selskabet [virksomhed1] ApS. Klagerens ægtefælle er også hovedanpartshaver og direktør i selskabet. De har hver en ejerandel på 50 %. Selskabet blev stiftet den 1. april 2000.

I 2011 erhvervede selskabet en ejerlejlighed på 95 m² beliggende [adresse1].

Fra august 2011 blev lejligheden udlejet til beboelse via to lejekontrakter med henholdsvis [person1] (klagerens søn) og [person2]. Begge lejekontrakter blev underskrevet af selskabet og lejerne den 18. september 2011. Klageren har ved møde hos Skatteankestyrelsen oplyst, at de to lejere er venner.

Af lejekontraktens § 1 fremgår, at det samlede bruttoareal udgør 20 m², for hver af de to lejere. Lejerne har desuden adgang og brugsret til bl.a. fælles køkken, bad og stue. Af § 9 fremgår, at der ved lejemålets indgåelse er installeret komfur, køleskab, emhætte, og opvaskemaskine i lejligheden, som tilhører selskabet.

Den 15. august 2011 afholdt selskabet følgende udgifter til indbogenstande på en konto, der vedrører selskabets lejlighed:

Montering af [...]11.581 kr.

[...] reol 1.499 kr.

[...] stol 2.370 kr.

Diverse indbo 9.652 kr.

Rullegardiner10.323 kr.

[...] møbler38.975 kr.

For i alt74.400 kr.

Der er fremlagt en inventarliste over indbogenstande som er installeret i, og fortsat befinder sig i lejligheden på [adresse1]. Inventarlisten er dateret 1. april 2015 og underskrevet af lejeren [person2] den 21. april 2015.

Klagerens repræsentant har for Skatteankestyrelsen fremlagt 6 billeder, som viser, hvor de indkøbte indbogenstande står placeret i selskabets lejlighed. Billederne viser, at der i begge de udlejede værelser står et klædeskab, og der er hængt rullegardiner op ved hvert vindue. Det fremgår endvidere, at der i lejlighedens fælles stue står et bord med 6 stole, og er hængt et rullegardin op.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens aktieindkomst med 37.200 kr. for indkomståret 2011.

Som begrundelse er anført:

”(...)

SKAT fastholder reguleringen af indkomsten som maskeret udlodning. (aktieindkomst).

Reguleringen er en følge af, at SKAT har fastholdt korrektion af [virksomhed1] ApS’ets skattepligtig indkomst for køb af privat indbo til [adresse1], [by1].

Ved afgørelsen er der henset til, at [virksomhed1] ApS har indgået bindende enslydende lejekontrakter med lejerne af lejligheden og at der ifølge lejeaftalernes § 9, Inventar, fremgår at ved lejemålets indgåelse medfølger følgende inventar som tilhører udlejer: komfur, køleskab, emhætte og opvaskemaskine.

Lejekontrakten er underskrevet af parterne d. 18/9 2011.

Lejerne er tilmeldt på adressen primo august 2011.

Af regnskabsmaterialet for [virksomhed1] ApS fremgår, at købet af diverse indbo er foretaget medio august 2011, hvilket indikerer at indboet har været såvel udlejer som lejer bekendt ved udarbejdelse og underskrivning af lejekontrakterne.

SKAT fastholder afgørelsen, da [virksomhed1] ApS ikke anses af have dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort at lejligheden skulle være udlejet møbleret, hvorfor de af [virksomhed1] ApS afholdte udgifter ti l køb af indbo ikke ses at være afholdt i selskabets interesse, da der ikke ses at være tydelig sammenhæng til selskabets indtægt ved udlejning samt da udgifterne til indbo kan karakteriseres som er en privat udgift, som er selskabets indkomstopgørelse uvedkommende.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens aktieindkomst nedsættes med 37.200 kr. for indkomståret 2011.

Til støtte herfor, er det gjort gældende:

”(...)

Køb af inventar på kr. 83.285 kr.

Vi er ikke enige i, at udgifterne ikke kan fratrækkes skattemæssigt, herunder at de skal anses for købt i privat interesse og dermed skal udlodningsbeskattes hos aktionærerne i selskabet.

Det ses ofte, at lejligheder udlejes møbleret, hvorfor vi stiller os uforstående overfor, at SKAT anser det for sket i aktionærernes personlige interesse.

[virksomhed1] ApS har ikke været opmærksomme på, at få udfyldt dette i forbindelse med udarbejdelsen af lejekontrakterne. Dette diskvalificerer selvfølgelig ikke udgiften. Faktum er, at lejligheden er udlejet møbleret.

På given foranledning har [virksomhed1] ApS dog fået lejere til at bekræfte, at lejligheden er udlejet møbleret og inventaret fortsat befinder sig i lejligheden. Vi vedlægger bekræftelse inkl. inventarliste.

Vi skal særligt bemærke, at indboet er købt til hele lejligheden, herunder til fællesarealerne. Det er således ikke kun aktionærernes søn´s del af boligen som er blevet møbleret. [virksomhed1] ApS - og derved [person3] & [person4] - har selvfølgelig ingen interesse i at forære medlejer noget.

Det er derudover [virksomhed1] ApS som ejer inventaret, og dermed [virksomhed1] ApS som ved et eventuelt senere salg vil modtage og indtægtsføre salgssummen.

Vi skal således fastholde, at indkøb af inventar er en almindeligt forekommende driftsudgift i en udlejningsejendom, hvorfor der på ingen måde er grundlag for at udlodningsbeskatte [person3] & [person4].

Afslutningsvis kan vi acceptere, at udgifter til tv og støvsuger ikke kan anses for inventar, hvorfor beløbene på hhv. 5.887 kr. og 2.998 kr. kan godkendes.”

Landsskatterettens afgørelse

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Selskabets udgifter til de indkøbte indbogenstande anses for afholdt i hovedanpartshavernes interesse. Der er lagt vægt på, at indbogenstandene blev indkøbt i forbindelse med, at klagerens søn skulle flytte ind i selskabets lejlighed. Indbogenstandene står ikke opført som inventar i de lejekontrakter, som selskabet har indgået med klagerens søn og hans ven, til trods for at genstandene blev indkøbt inden lejeaftalerne blev underskrevet.

Indbogenstandene anses herefter at være tilgået de to hovedanpartshavere som skattepligtig indkomst, jf. ligningslovens § 16A, med 50 % til hver, svarende til deres ejerandel. Udgiften anses for afholdt som følge af hovedanpartshavernes bestemmende indflydelse i selskabet.

Landskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse.